Dato:            7. december 2006

Kontor:         Kommunaløkonomisk kt.

J.nr.:             2006-2400-44                                      

Sagsbeh.:   BS

Fil-navn:       L 6 – spm. 11, besvarelse


 

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 11 (L 6 – spørgsmål 11), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 1. december 2006

 

Spørgsmål 11:

"Under henvisning til ministerens besvarelse af spørgsmål 10 kan ministeren bekræfte, at når tallene lægges sammen for hver nedsættelse, der er indført siden regeringsskiftet i 2001 ser regnestykket således ud, at der er tale om en samlet skattelettelse på 2,314 mia. kr., jf nedenstående tabel:

 

                  2003     2004    2005    2006  2007

2002     

2003             195     195     195     195    195

2004                        114     114     114    114

2005                                   228     228    228

2006                                                70      70

2007                                                          59

Ift. 2001:        195     309     537     607   666  

I alt 2.314  mio.

 

Ministeren bedes endvidere oversende en særskilt beregning hvor de enkelte provenuangivelser i tabellen og i de foretagne sammenlægninger anføres i 2007 p/l-niveau."

 

Svar:

Jeg kan bekræfte, at de i perioden 2001-2007 gennemførte nedsættelser af grundskylden i 2007 akkumulerer til at udgøre en samlet nedsættelse på 666 mio. kr. årligt.

 

Med hensyn til den summering af nedsættelserne for perioden 2003 til 2007, der er foretaget i spørgsmålets tabel, har jeg for så vidt ingen bemærkninger til selve sammentællingen, men jeg vil gerne tilføje, at jeg har svært ved at se formålet.

 

Det afgørende er, at den samlede årlige nedsættelse af grundskylden afspejler udmøntninger af regeringsgrundlaget, hvorefter dansk landbrugs indenlandske omkostninger nedsættes gennem en nedsættelse af beskatningen af landbrugets produktionsjord i takt med reduktionen af EU-tilskuddene til landbruget, afvikling af konsulenttilskudsordningen under Fødevareministeriet og indførelse af en afgift på mineralsk fosfor.

 

Det skal i øvrigt bemærkes, at nedsættelsen af grundskylden med lov nr. 372 af 6. juni 2002 skønnet til 195 mio. kr. gjorde det midlertidige loft for den primærkommunale grundskyld for produktionsjord fastsat for 2001 og 2002 permanent med virkning fra 2003. Det midlertidige loft for 2001 og 2002 var fastsat med lov nr. 1270 af 20. december 2000.

 

Endelig skal bemærkes, at virkningerne af nedsættelsen af grundskylden angivet i svaret på spørgsmål nr. 10 er beregnet i et skønnet 2007-niveau, jf. fodnoterne i tabellen i besvarelsen af spørgsmål nr. 10.