Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Dato:            30. november 2006

Kontor:         Kommunaladm. kt.

J.nr.:             2006-2400-44

Sagsbeh.:   MWP

Fil-navn:       L 6 – spørgsmål 2, endelig

 

Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 2 (L 6 – spørgsmål 2), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 27. oktober 2006

 

Spørgsmål 2:

"Ministeren bedes oversende en oversigt over hvilke EU-lande, der har en tilsvarende form for skat på produktionsjord og størrelsen heraf."

 

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet oplysninger via de danske ambassader i EU’s medlemslande. Det skal bemærkes, at det inden for tidsfristen ikke har været muligt at tilvejebringe et svar fra alle EU-lande.

 

Som det fremgår af indberetningerne fra de enkelte lande, findes der meget forskellige beskatningsordninger i en række af EU-landene i relation til produktionsjord. Ordningerne er på det foreliggende grundlag generelt vanskelige at sammenligne. Det gælder ikke mindst i forhold til, at det for flere af landene med en beskatningsordning er oplyst, at der består forskellige undtagelser, hvis nærmere omfang ikke i alle tilfælde er oplyst.

 

På baggrund af de indkomne svar kan imidlertid oplyses følgende:

 

Belgien

I Belgien opkræves der skat af produktionsjord, men størrelsen er ikke oplyst

 

Cypern

På Cypern er landmænd og husdyravlere fritaget for betaling af statslig ejendomsskat, såfremt de er bosiddende indenfor det distrikt, hvori deres ejendom er beliggende.

 

Den kommunale ejendomsskat udgør 0,15 pct. af ejendomsværdien pr. 1.1.1980. Skatten opkræves direkte af kommunerne på basis af lister over ejendomsværdierne udarbejdet af det under Indenrigsministeriet hørende ”Land Registry Office”. Der gælder ikke særregler for produktionsjord.

 

Estland

I Estland opkræves der skat af grundværdien af faste ejendomme indenfor land- og skovbrug m.v.

 

Skatten opkræves med 0,1-2,0 pct. af ejendomsværdien. Ejendomsværdien fastsættes ca. hvert 5 år på baggrund af aktuelle opdaterede markeds-/handelsværdier.

 

Frankrig

I Frankrig er der hel eller delvis fritagelse for beskatning i følgende tilfælde:

 

Landejendomme, der bruges til landbrug er fritaget for ejendomsskat. For landbrugsjorden er fritagelserne i princippet midlertidige og bliver brugt til at begunstige landbruget (især til unge landmænd) eller skovarealer.

 

Skatten udregnes af skattemyndighederne på grundlag af lejeværdien, der fastsættes i forbindelse med den generelle ejendomsvurdering, som i princippet finder sted hvert 6. år. Den seneste er dog fra 1970. Herefter har der været tale om en årlig regulering svarende stort set til inflationen.

 

For så vidt angår landbrugsjord er det kommunerne, der fastsætter forpagtningsværdien pr. ha., afhængig af hvad der dyrkes. Der er tale om en klassificering på 13 forskellige grupper (agerjord, enge, frugtplantager, skov etc.)

 

Grækenland

I Grækenland er produktionsjord fritaget for beskatning, hvis områderne dyrkes eller udnyttes af en person, der som hovedbeskæftigelse er landmand eller kvægavler.

 

Det skattepligtige beløb beregnes på basis af ejendomsværdiens størrelse og tingrettigheden pr. 1. januar i hvert skatteår.

 

Italien

I Italien opkræves der skat af grundværdien af faste ejendomme indenfor land- og skovbrug m.v.

 

Skatten består af følgende 3 afgifter:

 

1)      ”Reddito Dominicale”, som er en statslig skat, som pÃ¥hviler ejeren af landbrugsjorden uanset om han dyrker den selv eller ej. Skatten beregnes pÃ¥ grundlag af en skønnet indtægt fra jordens landbrugsproduktion i betragtning af areal og produktionstype. I tilfælde af tab pÃ¥ mindst 30 pct. af produktionen pÃ¥ grund af brand, naturkatastrofer eller andet, bliver landmanden fritaget for betaling af ”Reddito Dominicale”. Siden 1999 har landmænd under 40 Ã¥r et fradrag pÃ¥ 80 pct. af ”Reddito Dominicale”.

2)      ”Reddito Agrario”, som er en statslig skat, der pÃ¥hviler landmanden, der dyrker/producerer pÃ¥ jorden. Skatten beregnes pÃ¥ grundlag af den produktion, der kommer fra jorden.

3)      ”Imposta Communale Sugli Immobili” (ICI), som er en kommunal skat. Skatten beregnes ved at gange værdien af ”Reddito Dominicale” med 112,5. Der er fastsat et beløb pÃ¥ 25.822 Euro, hvorunder landmændene er fritaget for betaling af ICI. Endvidere er landbrugsjord beliggende i bjergomrÃ¥der eller i ugunstigt stillede omrÃ¥der fritaget for betaling af ICI siden 1993.

 

Letland

I Letland opkræves der skat af grundværdien af faste ejendomme indenfor land- og skovbrug.

 

Skatten udgør 1,5 pct. af matrikelværdien. Matrikelværdien fastsættes af myndigheden ”State Land Service”.

 

Litauen

I Litauen opkræves der skat af produktionsjord med undtagelse af skovbrugsejendomme.

 

Skatten beregnes med 1,5 pct. af grundværdien. Grundværdien fastsættes af ”State Enterprise Centre of Registers”.

 

Luxembourg

I Luxembourg opkræves der ejendomsskat af alle typer af ejendomme.

 

Alle faste ejendomme i Luxembourg vurderes skattemæssigt af de centrale skattemyndigheder. Ejendommene klassificeres i henhold til deres formål for derefter individuelt at få fastsat en ”enhedsværdi”.

 

Beskatningsgrundlaget beregnes ud fra enhedsværdien på følgende måde:

Beskatningsgrundlag = enhedsværdi * ligningstakst

 

Ejendomsskatten, der opkræves af kommunen, beregnes på følgende måde:

Ejendomsskat = beskatningsgrundlag * kommunal takst

 

Ved den kommunale takst sondres mellem land- og skovbrugsejendomme og andre ejendomme, således at taksten kan variere mellem de to grupper af ejendomme. Indenfor hver gruppe af ejendomme skal den kommunale takst være ens for alle ejendommene.

 

Polen

I Polen opkræves der skat af produktionsjord.

 

Til brug for beregning af skattegrundlaget indgår flere parametre, blandt andet typen af jord og kvaliteten heraf.

 

Skatten på landbrugsjord beregnes på grundlag af prisen på rug i de første tre kvartaler i året forud for skatteåret, men kan reduceres lokalt. Skatten på skovbrugsjord beregnes på grundlag af prisen på træ i de første tre kvartaler i året forud for skatteåret, men kan reduceres lokalt. Der gælder en lempeligere beskatning for fredede skove.

 

Slovakiet

I Slovakiet opkræves der skat af produktionsjord.

 

Skatten beregnes med 0,25 pct. af skattegrundlaget. Kommunen kan ændre skatteprocenten med baggrund i lokale forhold.

 

Spanien

I praksis er ejere af produktionsjord fritaget for at betale skat af grundværdien af faste ejendomme inden for landbrug og skovbrug m.v.. Det er kun ca. 15 pct. af de største og bedste jorder, der betaler skat.

 

Det er kommunerne, der udskriver, opkræver og anvender ejendomsskatten, men opmålinger, beregninger m.v. foretages af matrikelgeneraldirektoratet i det spanske Økonomi- og Finansministerium.

 

Følgende parametre indgår i beregningen af matrikelværdien for en parcel:

 

·         Matrikelvurdering. Matrikelvurderingen bestemmes af den afgrøde eller anvendelse som hver jordparcel tillægges.

·         Produktionsintensitet. NÃ¥r matrikelvurderingerne er tildelte, klassificeres de i produktionsintensiteter i overensstemmelse med kvaliteten og egnetheden til landbrugsproduktion.

·         Evalueringssatsen. For hver kommune eksisterer der en tabel over takseringsmodeller, der indeholder alle matrikelvurderingerne og produktionsintensiteterne. Evalueringssatsen er det teoretiske udbytte, udtrykt i euro, for en hektar jord af en bestemt kvalificering og produktionsintensitet.   

·         Areal. Hvis produktionskvalificeringen og – intensiteten ikke er ensartet i hele matrikelparcellen, deles denne i underparceller. Hver underparcel er tildelt et areal mÃ¥lt i hektar. Omhandlede areal ganget med evalueringssatsen, giver det teoretiske udbytte.

·         Teoretisk udbytte af parcellen. Er resultatet af summen af udbyttet fra de underparceller, som den bestÃ¥r af.

·         Kapitaliseringsbasen. Afgiftsgrundlaget er sammenfaldende med det teoretiske udbytte for parcellen. Afregningsgrundlaget er 50% af nævnte udbytte og dette beløb er det, der ligger til grund for kapitaliseringsbasen ved beregning af matrikelværdien.

·         Matrikelværdien. Den anden overgangsbestemmelse i kgl. anordning 1/2004 af 5. marts vedtager den bearbejde tekst om Lov for Matrikelregistrering og fastsætter, at indtil der tages skridt til at fastsætte matrikelværdierne i overensstemmelse med bestemmelserne indeholdt i Kapitel II i nævnte Lov, er matrikelværdien for landejendomme resultatet af kapitaliseringen med 3 % af afgiftsgrundlaget gældende fra den 1. januar 1990 ifølge lov om skat pÃ¥ landejendomme med aktualisering af koefficienten i henhold til finanslovene.

 

Tjekkiet

I Tjekkiet opkræves der skat af produktionsjord. Der findes visse undtagelser fra beskatningen.

 

Skattegrundlaget opgøres forskelligt for forskellige typer af produktionsjord, ligesom der findes flere forskellige skatteprocenter.

 

Tyskland

I Tyskland opkræves der skat af produktionsjord.

 

Skatten opkræves på basis af et værdital, som er en økonomisk vurdering af jorderne (bonitet), fastsat på basis af værdiforholdene i 1964. Værditallet udtrykker primært den relative værdi mellem jorderne og er ikke udtryk for jordernes aktuelle handelsværdi.

 

For land- og skovbrug er der på forbundsniveau fastlagt en skatteprocent på 6 promille.

 

Der beregnes et beskatningsbeløb, som udgør 6 promille (skatteprocenten) af værditallet.

 

Kommunerne fastsætter individuelt udskrivningsprocenten. Den gennemsnitlige udskrivningsprocent for jordskatter i landbruget udgør ca. 400 pct.

 

Det faktiske skattebeløb beregnes ved at anvende udskrivningsprocenten på beskatningsbeløbet. Kommunerne kan således ved justering af udskrivningsprocenten fastlægge størrelsen af jord- og ejendomsskatterne, der ikke influeres af de aktuelle handelsværdier.

 

De samlede kommunale jordskatter, der også omfatter jord- og ejendomsskatter udenfor land- og skovbrugssektoren, udgjorde i 2005 ca. 9 mia. Euro, svarende til ca. 2 pct. af det samlede tyske skatteprovenu på forbunds-, delstats- og kommunalt niveau.

 

Østrig

I Østrig opkræves der skat af produktionsjord, men beskatningsgrundlaget opgøres anderledes, end for øvrige grunde.

 

Beskatningsgrundlaget inden for områderne handel og erhverv er ”fair” værdi, mens grundlaget inden for landbrug, skovbrug og planteskolevæsen tager udgangspunkt i den gennemsnitlige indkomst/udbytte.

 

 

Øvrige lande

 

Følgende lande har oplyst, at de ikke opkræver skat af grundværdien af faste ejendomme indenfor land- og skovbrug m.v.:

 

 

 

Afslutningsvis kan det oplyses, at der ikke foreligger svar vedr. følgende lande: