Dato:            22. november 2006

Kontor:         Kommunaladm. kt.

J.nr.:             2006-2400-44

Sagsbeh.:   MWP

Fil-navn:       L 6 – spørgsmål 5, besvarelse

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 5 (L 6 – spørgsmål 5), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 14. november 2006

 

Spørgsmål 5:

"Ministeren bedes oplyse, om det samlede beløb som beskatningen på produktionsjord er reduceret med gennem nedsættelse af grundskyldpromillen siden regeringens tiltræden i 2001."

 

Svar:

Nedenfor følger en oversigt over nedsættelser af grundskyldpromillen for produktionsjord i perioden 2001-2006:

 

 

Lovændring

Lov

Årlig provenuændring (ca.)

 

Loft over den primærkommunale grundskyldpromille for produktionsjord på 12 promille gøres permanent

Lov nr. 372 af 6. juni 2002

195 mio. kr.[1]

 

Indførsel af loft over stigningen i beregningsgrundlaget – den afgiftspligtige grundværdi - for de enkelte grundejeres påligning af grundskyld

Lov nr. 1047 af 17. december 2002

Foreligger ikke

 

Nedsættelse af den amtskommunale grundskyldpromille for jord, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage med 1,4 promillepoint med det formål, at kompensere jordbrugerne for afvikling af konsulenttilskudsordningen under Fødevareministeriet.

Lov nr. 1211 af 27. december 2003

114 mio. kr.[2]

 

Nedsættelse af den amtskommunale grundskyldpromille for jord, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage med 0,5 promillepoint som følge af indførelsen af en afgift på mineralsk fosfor

Lov nr. 469 af 9. juni 2004

41 mio. kr. 2

 

 

Nedsættelse af den amtskommunale grundskyldpromille for jord, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage med 2,3 promillepoint som følge af reduktion af de direkte EU-tilskud til landbruget

Lov nr. 1433 af 2. december 2004

187 mio. kr.2

 

 

Nedsættelse af den amtskommunale grundskyldpromille for ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug med henholdsvis 0,5 promillepoint og 9 promillepoint som følge af reduktion af de direkte EU-tilskud til landbruget

Lov nr. 1397 af 21. december 2005

70 mio. kr.1

 

 

Det foreslås, at nedsætte grundskyldpromillen for ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug med 0,7 promillepoint som følge af reduktion af de direkte EU-tilskud til landbruget

Lovforslag nr. L 6 om ændring af lov om kommunal ejendomsskat (Nedsættelse af grundskyldpromillen for ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug)

59 mio. kr.1

 

 

Samlet nedsættelse, jf. note 1 og 2:

666 mio. kr.

 



[1] Provenuændringerne er beregnet for ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug i 2007-niveau.

[2] Provenuændringerne er beregnet for ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole og frugtplantage i 2007-niveau.