Dato:            30. november 2006

Kontor:         Kommunaladm. kt.

J.nr.:             2006-2400-44

Sagsbeh.:   MWP

Fil-navn:       L 6 – spørgsmål 8, endelig

 


Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 8 (L 6 – spørgsmål 8), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 14. november 2006

 

Spørgsmål 8:

"Ministeren bedes oplyse, om de øvrige lande i EU på tilsvarende måde kompenserer deres landmænd for omlægninger i EU-landbrugsstøtten gennem nationale kompensationsordninger."

 

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet oplysninger via de danske ambassader i EU’s medlemslande. Det bemærkes, at det ikke er alle EU-landene, der har afgivet svar. På baggrund af de indkomne svar kan oplyses følgende:

 

Følgende lande har oplyst, at de ikke kompenserer landmænd for omlægninger i EU-landbrugsstøtten gennem nationale kompensationsordninger:

 

 

Belgien har supplerende oplyst, at de formentlig vil overveje at kompensere for landbrugssektorens mistede andele i direkte EU-tilskud til landbruget via nationalt reducerede skatter. Dog vil en sådan ordning nok først komme på tale fra 2013, det vil sige ved udløbet af den kommende budgetperiode 2007-2013.

 

Irland har ligeledes supplerende oplyst, at de er stærke forsvarere af den europæiske landbrugsstøtte og at det således langt fra er utænkeligt, at Irland vil igangsætte initiativer for at kompensere landbruget som følge af EU’s landbrugsreform. Der er imidlertid ikke på nuværende tidspunkt vedtaget tiltag i denne retning.

 

 

Ud over de lande, der er oplistet foran, har Frankrig oplyst, at der kompenseres indenfor søjle I for præmier til malkekøer, og inden for søjle II kompenseres som oftest med 50 pct., bortset fra hektarpræmien til græsarealer, der kompenseres fuldt ud.

 

Endelig har Polen oplyst, at beskatningen af produktionsjord sker lokalt, og at der ikke er samlet information om hvorvidt, nogle landmænd kompenseres for omlægninger i EU-landbrugsstøtten.