Undervisningsministeriet

Oktober 2006

 

 

Notat om høringssvar om lovudkast til ændring af lov om Danmarks Evalueringsinstitut

(Evalueringer på folkeskoleområdet og dagtilbudsområdet)

 

I. Generelt

Lovudkastet blev den 22. september 2006 sendt til høring hos 14 myndigheder, organisationer m.fl. med høringsfrist den 10. oktober 2006. I høringsbrevet er anført, at høringssvar, der modtages efter denne dato, vil blive sendt til Folketingets Uddannelsesudvalg med henblik på, at svaret kan indgå i Folketingets behandling af lovforslaget.

 

Lovudkastet er offentliggjort på Høringsportalen.

 

Af de 14 hørte parter har 10 afgivet høringssvar ved høringsfristens udløb den 10. oktober 2006. Desuden er der foretaget høring af berørte ministerier. Skole og Samfund har efterfølgende afgivet høringssvar.

 

Høringsliste med angivelse af, hvem der har svaret, er indsat nedenfor som bilag 1.

 

II. Væsentlige bemærkninger til lovforslaget

 

Generelt

Visse høringssvar er i deres helhed positive over for lovudkastet, og andre kritiske over for det. De fleste høringssvar indeholder både positive og kritiske tilkendegivelser i forhold til lovudkastets forskellige elementer.

 

Positiv indstilling over for udvidelsen af EVA’s område til dagtilbudsområdet udtrykkes fra Børnerådet, Kommunernes Landsforening (KL), Børne- og Kulturchefforeningen og BUPL. Samtidig finder KL, Skoleledernes Fællesrepræsentation, Børne- og Kulturchefforeningen og Danmarks Lærerforening det bekymrende, at EVA’s rolle på folkeskoleområdet begrænses efter forslaget. De finder også, at denne ændring vil vanskeliggøre EVA’s arbejde med at gennemføre tværgående evalueringer, hvori folkeskoleområdet indgår, og varetagelsen af videncenterfunktionen på folkeskoleområdet. EVA har en forventning om i videst muligt omfang at blive pålagt at gennemføre opgaver på grundskoleområdet, så EVA’s ekspertise inden for området fortsat bevares og udnyttes.

 

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet finder, at ændringen af EVA’s opgaveportefølje på folkeskoleområdet er i god overensstemmelse med de opgaver, som i fremtiden skal varetages af Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling for Folkeskolen.

 

Bemærkninger til enkelte punkter i lovudkastet

Pkt. 1.

BUPL finder, at ”læring” bør suppleres med bl.a. personlig og social udvikling.

 

Ministeriets bemærkninger:

I bemærkningerne til bestemmelsen er der på baggrund af høringen indsat eksempler på mulige fremtidige evalueringsinitiativer inden for dagtilbudsområdet, der tydeliggør opgavefeltet, herunder at læreplanerne omfatter børnenes alsidige personlige udvikling, sociale kompetencer mv.

 

Pkt. 6.

KL ønsker sæde i bestyrelsen for EVA. Danmarks Lærerforening finder det centralt, at der også fremover i bestyrelsen er direkte repræsentation for de af folkeskolens interessenter, der tidligere har været udpeget af Grundskolerådet

 

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet finder, at yderligere ændringer af bestyrelsens – og repræsentantskabets – sammensætning bør afvente fremsættelsen i Nov. II. Ministeriet vil i dette forslag til ændring af EVA-loven foreslå mere grundlæggende ændringer af bestyrelsens og repræsentantskabets sammensætning som følge af foreslåede ændringer i EVA’s ordinære virksomhedsområde.

 

Pkt. 14

Danmarks Lærerforening finder forslaget uhensigtsmæssigt, hvis det medfører, at evalueringsgrupperne forsvinder. KL peger på, at hensynet til evt. fleksibilitet bør vejes op imod det, der mistes, ved ikke at nedsætte en evalueringsgruppe. Børne- og Kulturchefforeningen finder forslaget uklart og ønsker det uddybet. EVA giver udtryk for, at forslaget vil styrke EVA’s effektivitet.

 

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet finder forslaget hensigtsmæssigt på baggrund af behovet for at gennemføre forskellige slags evalueringer ved anvendelse af forskellige metoder. Det er EVA’s udtrykte ønske, og det er forudsat, at evalueringer fortsat gennemføres ved inddragelse af ekstern ekspertise.

 


Oversigt over høringssvar vedrørende lovudkast til ændring af lov om Danmarks Evalueringsinstitut

(Evalueringer på folkeskoleområdet og dagtilbudsområdet

 

 

 

 

HØRINGSPARTER

HØRINGSSVAR

 

 

JA

Bemærkninger

Nej

 

Kommunernes Landsforening

x

Ja

 

 

RÃ¥det for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen

x

Ja

 

 

Skoleledernes Fællesrepræsentation

x

Ja

 

 

Danmarks Lærerforening

x

Ja

 

 

Skole og Samfund (efter fristens udløb)

x

Ja

 

 

Danmarks Evalueringsinstitut

x

Ja

 

 

BUPL

x

Ja

 

 

Fag og Arbejde (FOA)

 

 

X

 

Daginstitutionernes Landsorganisation (DLO)

 

 

X

 

Landsforeningen af forældre til børn i dagtilbud (FOLA)

 

 

X

 

Socialpædagogernes Landsforbund (SL)

 

 

X

 

Børne- og Kulturchefforeningen

x

Ja

 

 

Børnerådet

x

Ja

 

 

Danske Skoleelever

 

 

X