Til lovforslag nr. L 68

 

Æ n d r i n g s f o r s l a g

 

Af undervisningsministeren

 

Til § 1

 

4) Efter nr. 14 indsættes som nye numre:

”01. I § 8, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.:

 ”Evalueringsrapporter vedrørende folkeskolen, jf. § 2, stk. 2, afleveres samtidig til formandskabet for Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen.”

 

02. I § 8, stk. 1, 4. pkt., der bliver 5. pkt., ændres ”§ 2, stk. 3 og 4,” til: ”§ 2, stk. 4 og 5,”.”

[Aflevering af evalueringsrapporter efter lovforslagets § 2, stk. 2, til formandskabet for Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen samt lovteknisk konsekvensrettelse]

 

5) I det under nr. 16 foreslåede nr. 48 i bilag 1 ændres ”699 af 7. juni 2006” til: ”929 af 5. september 2006”.

 [Lovteknisk konsekvensrettelse]

 

B e m æ r k n i n g e r

 

Til nr. 4

 

Ændringsforslaget erstatter ændringsforslag nr. 3 stillet i Uddannelsesudvalgets betænkning afgivet den 5. december 2006. Evalueringsrapporter, som instituttet har gennemført efter beslutning i formandskabet for Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen, foreslås afleveret til formandskabet, samtidig med at de afleveres til undervisningsministeren. Endvidere indeholder ændringsforslaget en lovteknisk konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 4.

 

Til nr. 5

 

Ændringsforslaget er konsekvens af en ny lovbekendtgørelse af lov om social service.