Betænkning afgivet af Retsudvalget den 0. december 2006

2. udkast

(Ændringsforslag fra S)

Betænkning

over

 Forslag til lov om ændring af færdselsloven og pasloven

(Befordring af børn på motorcykel og trehjulet knallert, måling og vejning af børn, reservation af parkeringspladser til bestemte køretøjer og betaling af pasgebyr)

[af justitsministeren (Lene Espersen)]

 

1. Ændringsforslag

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 15. november 2006 og var til 1. behandling den 30. november 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 18. august 2006 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 776, 2005-06. Den 20. november 2006 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 5 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, [som denne har besvaret.]

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

 

Af   et mindretal (S):

Til § 1

1) Nr. 1 affattes således:

»1. I § 51 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7. Børn under 135 cm mÃ¥ ikke befordres som passager pÃ¥ trehjulet knallert.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 8.«

[Grænsen for, hvor store børn skal være for at må befordres på trehjulet knallert, ændres fra 5 år til over 135 cm]

2) Nr. 2 affattes således:

»2. I § 52 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Børn under 135 cm må ikke befordres som passager på motorcykel. Børn må ikke befordres i sidevogn til motorcykler, medmindre passagersiddepladsen er forsynet med sikkerhedssele.««

[Grænsen for, hvor store børn skal være for at må befordres på motorcykel, ændres fra 5 år til over 135 cm]

3) Nr. 4 affattes således:

»4. § 81, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Føreren skal påse, at børn over 135 cm, men endnu ikke fyldt 15 år, anvender fastspændt styrthjelm, medmindre passagersidepladsen er forsynet med sikkerhedssele.««

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1 og 2]

Bemærkninger

Til nr. 1-3

Lovforslaget indeholder et forslag om at forbyde befordring af børn under 5 år på motorcykel og trehjulet knallert, hvor der ikke er sikkerhedssele. Forslaget er begrundet med, at børn under 5 år kan være for små til at anvende styrthjelm. Det foreslås endvidere i lovforslaget, at føreren af en motorcykel eller knallert forpligtes til at påse, at enhver passager i alderen 5-14 år anvender styrthjelm, hvor der ikke er sikkerhedssele. Overtrædelse af forbuddet vil ligesom overtrædelse af førerens pligt til at påse, at barnet anvender styrthjelm, medføre et klip i kørekortet.

Justitsministeren oplyser i bemærkningerne og i svaret på spørgsmål 4, at der ikke kan sluttes modsætningsvis fra det foreslåede forbud mod befordring af børn under 5 år, således at børn over 5 år altid kan transporteres på motorcykel og trehjulet knallert, hvor der ikke er sikkerhedsseler, hvis blot barnet anvender styrthjelm. Befordring af børn kræver i alle tilfælde, jf. færdselslovens § 82, stk. 2, at barnet skal have en sådan størrelse og fysisk og psykisk udvikling i øvrigt, at barnet kan sidde ordentligt fast på køretøjet under kørslen.

Forslagsstillerne finder ikke, at børn helt ned til 5 års-alderen - med eller uden sikkerhedssele og styrthjelm - bør transporteres på motorcykel eller trehjulet knallert. Ændringsforslaget indebærer, at grænsen for, hvor store børn skal være for at må befordres på motorcykel og trehjulet knallert ændres fra 5 år til over 135 cm - tilsvarende den grænse som gælder for sikkerhedsseler for børn i biler. Forslagsstillerne henviser til, at risikoen for alvorlig personskade på motorcykel er langt større pr. kørt kilometer end i bil. Forslagsstillerne finder ikke, at den generelle og upræcise regel i færdselslovens § 82, stk. 2, er tilstrækkelig. Når der først fastsættes en alders- eller højdegrænse, vil det reelt være den, som bliver lagt til grund af motorcyklister, som befordrer børn.

  Birthe Rønn Hornbech (V) Â  Michael Aastrup Jensen (V) Â  Karsten Nonbo (V) Â  Søren Pind (V) Â  Peter Skaarup (DF) fmd.  Kim Christiansen (DF) Â  Hans Kristian Skibby (DF) Â  Tom Behnke (KF) Â  Allan Niebuhr (KF) Â  Morten Bødskov (S) Â  Per Kaalund (S) Â  Lissa Mathiasen (S) Â  Frode Sørensen (S) Â  Elisabeth Arnold (RV) Â  Simon Emil Ammitzbøll (RV) Â  Anne Baastrup (SF) nfmd.  Line Barfod (EL) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

 

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

 

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

 

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

 

 

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 71

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

2

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

 

 

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 71

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om ressourceforbrug for kommunerne i forbindelse med inddrivning af manglende betaling for pas, til justitsministeren

2

Spm. om, hvor mange pas der forsvinder i posten, og hvilken betydning kommunernes overtagelse af ekspeditionsopgaverne i forbindelse med ansøgninger om pas får i den sammenhæng, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om ministeren i fortsættelse af 1. behandling vil redegøre for, hvorfor ordet »tungtvejende« indgår i forslaget vedrørende reservation af parkeringspladser til bestemte køretøjer, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om, hvorfor grænsen for hvilke børn, som ikke må befordres på motorcykel, ikke i stedet sættes til f.eks. 7 eller 8 år eller 135 cm, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om muligheden for at få et udstedt et nødpas ved henvendelse på en politistation, når kommunerne overtager ekspeditionsopgaverne, til justitsministeren, og ministerens svar herpå