Notat om høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Tilskud til visse revalidenders elev- og lærlingeløn)

 

Text Box: 15. november 2006

Vores sag
06-209-125
Vores ref.
tbi

Arbejdsmarkedsstyrelsen sendte den 3. november 2006 ovennævnte lovudkast til høring i:

 

·        BeskæftigelsesrÃ¥det

·        KL

·        Ankestyrelsen

·        Foreningen af socialchefer i Danmark

·        Dansk SocialrÃ¥dgiverforening

·        Det centrale HandicaprÃ¥d

·        Center for Ligebehandling af Handicappede

·        RÃ¥det for Socialt Udsatte

·        Danske Statsforvaltninger

·        Kristelig Arbejdsgiverforening

·        Kristelig Fagbevægelse

 

Der er afgivet høringssvar fra Beskæftigelsesrådet (DA, LO, LH, SALA, FTF) samt fra KL, Ankestyrelsen, Dansk Socialrådgiverforening, Det Centrale Handicapråd, Center for Ligebehandling af Handicappede, Rådet for Socialt Udsatte, Danske Statsforvaltninger, Kristelig Fagbevægelse og Kristelig Arbejdsgiverforening.

 

Arbejdsgiversiden (DA, LH og SALA), Det Centrale Handicapråd, Center for Ligebehandling af Handicappede, DSI, Ankestyrelsen og Kristelig Fagbevægelse har oplyst, at forslaget ikke giver anledning til bemærkninger.

 

KL har ikke bemærkninger til lovforslaget, idet der dog tages forbehold for de økonomiske konsekvenser for kommunerne, som senere skal forhandles.

 

LO’s høringssvar:

”Af lovbemærkningerne (side 4) fremgår det, at løntilskuddet til private arbejdsgivere over en periode på 1 år efter ansættelsen ikke kan overstige 60 pct. af de samlede lønomkostninger.

 

LO forudsætter, at dette i praksis vil betyde, at løntilskuddet til den private arbejdsgiver vil skulle udbetales efter § 63, stk. 2, nr. 1 eller 2 – lærlingelønnens størrelse taget i betragtning.

 

LO finder det for nuværende vanskeligt at vurdere om ordningen skaber det nødvendige incitament for arbejdsgiveren og dermed reelt hjælper målgruppen ind på arbejdsmarkedet.”

 

Bemærkninger:

Efter gældende regler kan arbejdsgiverne ikke få tilskud til elev- og lærlingelønnen, hvilket bliver muligt med forslaget.

 

Reglen om, at der skal være et støtteloft på 60 pct. af de samlede lønomkostninger, stammer fra EU’s beskæftigelsesforordning og kan ikke fraviges. Reglen indebærer, at der godt kan være perioder, hvor løntilskuddet fastsættes til en højere sats, end nævnt i § 63, stk. 2, nr. 1 eller 2, dvs. hhv. 21,41 kr. eller 37,47 kr. pr. time.

 

Det er – som nævnt af LO – således, at det er over et år, at løntilskuddet ikke må overstige 60 pct. af de samlede lønomkostninger.

 

Dansk Socialrådgiverforenings høringssvar:

Dansk Socialrådgiverforening har udarbejdet et høringssvar i fællesskab med med HK-Kommunal.

 

”DS og HK/K hilser udvidelsen af målgruppen velkommen. Det er et meget vigtigt bidrag til at hjælpe en persongruppe med omfattende psykiske, fysiske eller sociale problemer til at opnå en uddannelsesaftale og dermed få støtte til at gennemføre en uddannelse.

 

DS og HK/K ønsker dog at bemærke, at det er vigtigt at der bliver holdt øje med den samlede gennemførselsprocent og med antallet af ansættelser efter endt uddannelse. Den positive del af forslaget (som kommenteret ovenfor) har nemlig en bagside, som handler om, at det er vigtigt, at især den del af den udvidede målgruppe som modtager omfattende behandling, ikke bør presses til at påbegynde uddannelse, før vedkommende er klar til det helbredsmæssigt. Sker dette, kan det resultere i frafald og nederlagsfølelse hos en persongruppe, som i forvejen er særligt sårbar bl.a. på grund af tidligere mislykkede forløb. Det er derfor af største vigtighed for, at de skal kunne gennemføre en elevuddannelse, at denne starter på det for dem rigtige tidspunkt. Det vil derfor være relevant at holde øje med effekten af udvidelsen.”

 

Bemærkninger: 

Lovforslaget ændrer ikke ved de gældende regler om, at tilbud om revalidering forudsætter, at det forinden er vurderet, at personen er i stand til at gennemføre revalideringen. Kommunen skal efter reglerne tilrettelægge revalideringen, så den kan gennemføres på så kort tid som muligt, og så revalidendens behov tilgodeses.

 

Før der træffes beslutning om revalidering, vil der kunne tilbydes et mindre krævende tilbud, fx oplæring eller optræning i virksomhedspraktik, hvis det er dette, personen har behov for.

 

Rådet for Socialt Udsattes høringssvar:

”Rådet hilser det velkomment, at det foreslås, at der kan ydes tilskud til revalidenders elev og lærlingeløn for personer med psykiske, fysiske eller sociale problemer. Men efter rådets opfattelse er afgrænsningen af personkredsen for snæver. Betingelsen, om at der kun kan ydes tilskud, hvis personen på grund af omfattende psykiske, fysiske eller sociale problemer alene er i stand til at yde en meget begrænset arbejdsindsats, er efter Rådets opfattelse for snæver.

 

Denne snævre afgrænsning giver ikke kompensation til arbejdsgivere, der ansætter personer, som yder mere end en meget begrænset indsats, men som alligevel klart yder en mindre indsats end normalt og som derfor vil være en økonomisk belastning for arbejdsgivere. Derfor vurderer Rådet, at forslaget kun vil have en yderst begrænset rækkevidde i forhold til de eksisterende problemer. Hvilket også bekræftes af, at det i bemærkningerne skønnes, at kun 100 personer årligt vil blive omfattet af ordningen.

 

Rådet foreslår, at personkredsen udvides til at omfatte alle personer, der på grund af fysiske, psykiske eller sociale problemer kun kan yde en indsats, der er væsentlig mindre end normalt, f.eks. med udgangspunkt i reglerne for fleksjob således at der kan kompenseres for arbejdsevnenedsættelser på halvdelen og på 2/3 eller mere.”

 

Bemærkninger:

Dette lovforslag er målrettet den svageste gruppe med en meget begrænset arbejdsevne, der har brug for et særligt løft for at komme ind på arbejdsmarkedet. Lovforslaget ændrer ikke ved de gældende regler om, at revalidering er et tilbud til personer med begrænsninger i arbejdsevnen. Personer, der ansættes i et elev- eller lærlingeforløb efter de gældende regler – hvor arbejdsgiveren betaler hele elevlønnen – har således også i et eller andet omfang begrænsninger i arbejdsevnen.

 

Danske Statsforvaltningers høringssvar:

 ”Som svar på Arbejdsmarkedsstyrelsens høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Tilskud til visse revalidenders elev- og lærlingeløn) skal […] de kommende statsforvaltninger bemærke, at forslaget ikke giver anledning til særlige bemærkninger.

 

[Danske Statsforvaltninger] har i denne forbindelse noteret [sig], at lovændringen vil medføre merudgifter, som for statens vedkommende skønsmæssigt vil andrage ca. 2,9 mio. kr. om året, et beløb, der må antages at være møntet på dækning af udgifterne ved et ekstra antal klagesager i beskæftigelsesankenævnene.”

 

Bemærkninger:

De anførte udgifter i lovforslaget er til øgede udgifter til løntilskud, idet der ikke tidligere er givet løntilskud til arbejdsgiveren til selve elev- og lærlingelønnen. Lovforslaget forventes ikke at give stigning i antallet af klagesager.

 

Kristelig Arbejdsgiverforeningens høringssvar:

”Kristelig Arbejdsgiverforening finder, det vil være en væsentlig forbedring af de nugældende regler, at det indføres mulighed for et højere tilskud til arbejdsgivere, der tager personer med psykiske og/eller fysiske handicaps samt unge med omfattende sociale problemer i lære.

 

Vi finder dog, at der for personer med psykiske handicaps samt for personer med omfattende sociale problemer bør være hjemmel til at aftale yderligere prøvetid end de i erhvervsuddannelsesloven fastsatte 3 måneder. For disse personer bør der kunne aftales en forlænget prøvetid med op til 6 måneder, idet det kan være vanskeligt at vurdere personens arbejdsevne på blot 3 måneder.

 

Desuden bør adgangen til ophævelse af et elevforhold for denne gruppe være lempeligere end for øvrige elever, og en ophævelse bør være med mindre økonomisk konsekvens for arbejdsgiveren, idet de omfattende personer må forventes at være mere ustabile i såvel et ansættelses- som et uddannelsesforhold end øvrige.

 

Det må forventes fortsat at være vanskeligt at finde arbejdsgivere, der er villige til at oprette uddannelsesaftale for disse personer, såfremt det ikke bliver på vilkår, der giver hjemmel til at ophæve uddannelsesaftalen uden store økonomiske konsekvenser for arbejdsgiveren.”

 

Bemærkninger:

Bemærkningerne om prøvetid m.v. vedrører ikke lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, men de almindelige bestemmelser om uddannelse, hvorfor høringssvaret er videresendt til Undervisningsministeriet.