Betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 24. december 2007
4. udkast
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund, lov om elforsyning, lov om kystbeskyttelse, lov om havne og forskellige andre love
(Gennemførelse af direktiver om naturbeskyttelse på havet, m.v.)
[af transport‑ og energiministeren (Bendt Bendtsen, fg.)]
1. Ændringsforslag
Transport- og energiministeren har stillet 31 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 15. november 2006 og var til 1. behandling den 30. november 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Det Energipolitiske Udvalg.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og transport- og energiministeren sendte den 18. september 2006 dette udkast til udvalget, jf. EPU, folketingsåret 2005-06, alm. del – bilag 311. Den 17. november 2006 sendte transport- og energiministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget. Den 22. januar 2007 sendte transport- og energiministeren et supplerende høringsnotat til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 12 spørgsmål til transport- og energiministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
[Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.]
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af  transport- og energiministeren, tiltrådt af <>:
Til § 1
  1) I den under nr. 7 foreslåede affattelse af § 28 a affattes stk. 3, nr. 1 og 2, således:
»1) projektet ikke skader et internationalt naturbeskyttelsesområdes integritet eller
2)  væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, gør det bydende nødvendigt at gennemføre projektet, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning, jf. dog stk. 4.«
[Præcisering i implementeringen af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 og 4]
  2) I den under nr. 7 foreslåede affattelse af § 28 a, stk. 4, nr. 2, indsættes før »væsentlige« ordet: »andre«.
[Præcisering i implementeringen af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4]
  3) I den under nr. 7 foreslåede affattelse af § 28 a, stk. 6, udgår 1. pkt.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 5]
  4) I den under nr. 7 foreslåede affattelse af § 28 a udgår stk. 7.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 5]
  5) I nr. 8 indsættes før den foreslåede § 28 b som ny paragraf:
»§ 28 b. Transport- og energiministeren træffer passende foranstaltninger, herunder ved fastsættelse af vilkår eller meddelelse af påbud eller forbud, for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i internationale naturbeskyttelsesområder samt forstyrrelser af de arter, som områderne er udpeget for, hvis disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for målsætningerne i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet).«
Den foreslåede § 28 b bliver herefter § 28 c.
[Præcisering i implementering af habitatdirektivets artikel 6, stk. 2]
  6) Det under nr. 8 foreslåede § 28 b, stk. 2, der bliver § 28 c, stk. 2, udgår.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
[Lovteknisk ændring]
  7) I det under nr. 8 foreslåede § 28 b, stk. 3, der bliver § 28 c, stk. 2, ændres »§ 28 a, stk. 1-7,« til: »§§ 28 a og 28 b«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 5]
  8) Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 37 a, stk. 1, ændres »§ 28 a« til: »§§ 28 a og 28 b«.«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 5]
Til § 2
  9) I den under nr. 5 foreslåede § 4 a affattes stk. 2, nr. 1 og 2, således:
»1) projektet ikke skader et internationalt naturbeskyttelsesområdes integritet eller
2)  væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, gør det bydende nødvendigt at gennemføre projektet, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning, jf. dog stk. 3.«
[Præcisering i implementeringen af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 og 4]
  10) I det under nr. 5 foreslåede § 4 a, stk. 3, nr. 2, indsættes før »væsentlige« ordet: »andre«.
[Præcisering i implementeringen af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4]
  11) I nr. 5 indsættes efter den foreslåede § 4 a som ny paragraf:
»§ 4 b Transport- og energiministeren træffer passende foranstaltninger, herunder ved fastsættelse af vilkår eller meddelelse af påbud eller forbud, for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i internationale naturbeskyttelsesområder samt forstyrrelser af de arter, som områderne er udpeget for, hvis disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for målsætningerne i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet).«
De foreslåede §§ 4 b-4 f bliver herefter §§ 4 c-4 g.
[Præcisering i implementering af habitatdirektivets artikel 6, stk. 2]
  12) Det under nr. 5 foreslåede § 4 b, stk. 2, der bliver § 4 c, stk. 2, udgår.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 11]
  13) I det under nr. 5 foreslåede § 4 c, stk. 2, der bliver § 4 d, stk. 2, ændres »§§ 4-4 b« til: »§§ 4-4 c«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 11]
  14) I det under nr. 5 foreslåede § 4 c, stk. 3, der bliver § 4 d, stk. 3, ændres »§§ 4-4 b og« til: »§§ 4-4 c og 4 e samt«.
[Præcisering af refusionsadgang]
  15) I den under nr. 7 foreslåede affattelse af § 5, stk. 2, nr. 2, ændres »§ 4 b, stk. 2« til: »§ 4 b«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 11]
  16) I den under nr. 9 foreslåede ændring af § 6, ændres »§§ 4-4 f« til: »§§ 4-4 g«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 11]
  17) Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 6 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Grønlands landsstyre udøver de beføjelser, der er nævnt i § 1 a, for så vidt angår de beføjelser, som allerede er henlagt til landsstyret i medfør af stk. 1.««
[Præcisering af Grønlands landsstyres beføjelser]
  18) I den under nr. 10 foreslåede ændring af § 6 a, stk. 1, ændres »§§ 4 og 4 b« til: »§§ 4 og 4 b«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 11]
Til § 3
  19) Det under nr. 4 foreslåede § 17 a, stk. 1, affattes således:
»Med henblik på at undgå skade på udpegede internationale naturbeskyttelsesområders integritet skal anlægsprojekter efter § 16, der i sig selv eller i forbindelse med andre projekter eller planer kan påvirke sådanne områder væsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne.«
[Præcisering i implementeringen af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3]
  20) I den under nr. 4 foreslåede § 17 a affattes stk. 2, nr. 1 og 2, således:
»1) sådanne projekter ikke skader et internationalt naturbeskyttelsesområdes integritet eller
2)  væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, gør det bydende nødvendigt at gennemføre projektet, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning, jf. dog stk. 4.«
[Præcisering i implementeringen af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 og 4]
  21) I det under nr. 4 foreslåede § 17 a, stk. 4, nr. 2, indsættes før »væsentlige« ordet: »andre«.
[Præcisering i implementeringen af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4]
  22) Det under nr. 4 foreslåede § 17 a, stk. 7, udgår.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 23]
  23) I nr. 4 indsættes efter den foreslåede § 17 a som ny paragraf:
»§ 17 b. Transport- og energiministeren træffer passende foranstaltninger, herunder ved fastsættelse af vilkår eller meddelelse af påbud eller forbud, for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i internationale naturbeskyttelsesområder samt forstyrrelser af de arter, som områderne er udpeget for, hvis disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for målsætningerne i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet).«
[Præcisering i implementering af habitatdirektivets artikel 6, stk. 2]
  24) Det under nr. 5 foreslåede § 22 b, 4. pkt., udgår.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 23]
  25) Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 89 a, stk. 1, ændres »§ 17« til: »§§ 17-17 b«.«
[Klageadgang udvides]
Til § 6
  26) Det under nr. 3 foreslåede § 4 b, stk. 1, affattes således:
»Med henblik på at undgå skade på udpegede internationale naturbeskyttelsesområders integritet skal anlægsprojekter efter § 4 a, der i sig selv eller i forbindelse med andre projekter eller planer kan påvirke sådanne områder væsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne.«
[Præcisering i implementeringen af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3]
  27) I den under nr. 3 foreslåede § 4 b affattes stk. 2, nr. 1 og 2, således:
»1) sådanne projekter ikke skader et internationalt naturbeskyttelsesområdes integritet eller
2)  væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, gør det bydende nødvendigt at gennemføre projektet, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning, jf. dog stk. 4.«
[Præcisering i implementeringen af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 og 4]
  28) I det under nr. 3 foreslåede § 4 b, stk. 4, nr. 2, indsættes før »væsentlige« ordet: »andre«.
[Præcisering i implementeringen af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4]
  29) Det under nr. 3 foreslåede § 4 b, stk. 7, udgår.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 30]
  30) I nr. 3 indsættes efter den foreslåede § 4 b som ny paragraf:
»§ 4 c. Transport- og energiministeren træffer passende foranstaltninger, herunder ved fastsættelse af vilkår eller meddelelse af påbud eller forbud, for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i internationale naturbeskyttelsesområder samt forstyrrelser af de arter, som områderne er udpeget for, hvis disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for målsætningerne i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet).«
[Præcisering i implementering af habitatdirektivets artikel 6, stk. 2]
Til § 9
  31) Paragraffen affattes således:
Ȥ 9
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. § 3, nr. 6 og 7, § 4, nr. 2, og § 5, nr. 3 og 4, har virkning fra den 1. januar 2007.«
[Ikrafttrædelsestidspunkt og virkningsbestemmelse af hensyn til kommunalreformen]
Bemærkninger
Til nr. 1, 9, 19, 20, 26 og 27
Ændringsforslagene foretager i bestemmelsernes nr. 1 en mere tekstnær implementering af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, 2. pkt.
Ifølge habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, 1. pkt., skal alle projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for det pågældende internationale naturbeskyttelsesområdes bevaringsmæssige forvaltning, vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne, hvis projektet skønnes at kunne påvirke en sådan lokalitet væsentligt. På baggrund af konklusionerne i denne vurdering af virkningerne på lokaliteten af hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne kan tilladelse til projektet gives, hvis projektet ikke skader et internationalt naturbeskyttelsesområdes integritet. Hertil er der ikke knyttet et væsentlighedskriterium. En tilladelse forudsætter naturligvis, at øvrige relevante betingelser for tilladelse til projektet er opfyldt.
Ved skade på lokalitetens integritet forstås ikke enhver påvirkning af lokaliteten, men kun påvirkning af lokalitetens bevaringsmålsætninger. Når det skal afgøres, om en lokalitet påvirkes negativt, skal der derfor kun tages hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. Det er f.eks. muligt, at et projekt kun vil skade lokaliteten i visuel henseende eller kun naturtyper eller arter, som ikke er optaget i habitatdirektivets bilag I eller II om henholdsvis naturtyper og dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, hvis bevaring kræver udpegning af særlige bevaringsområder. I sådanne tilfælde er virkningerne ikke at betragte som skadelige virkninger i henhold til artikel 6, stk. 3, 2. pkt., forudsat at den globale sammenhæng i Natura 2000 ikke påvirkes.
Ændringsforslagene foretager desuden i bestemmelsernes nr. 2 en mere tekstnær implementering af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, således at det præciseres, at det i forbindelse med en vurdering efter artikel 6, stk. 3, skal undersøges, om der findes alternative løsninger. Dette fremgår allerede af lovforslagets bemærkninger, men det foreslås for en god ordens skyld at præcisere i lovteksten, at tilladelse eller godkendelse til et projekt kun kan gives, hvis væsentlige samfundsinteresser gør det bydende nødvendigt at gennemføre projektet, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning, som i højere grad respekterer den pågældende lokalitets integritet.
Offshoreaktiviteter om efterforskning og indvinding af olie og naturgas foregår naturligt dér, hvor der er eller formodes at være kulbrinteforekomster, og mulighederne for alternative placeringer af disse aktiviteter er derfor meget begrænsede.
Kravet om, at der ikke findes alternativer, må forstås således, at alternativerne skal vurderes over for de afgørende, offentlige interesser, der betinger indgrebet i lokalitetens integritet. Kravet om, at der ikke findes alternativer, er således ikke et absolut krav.
Hvis der ikke findes alternative løsninger, eller hvis sådanne løsninger i højere grad skader en lokalitets integritet, kan tilladelse eller godkendelse til projektet alligevel gives, hvis bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser indebærer, at projektet skal gennemføres. Direktivet definerer ikke disse hensyn nærmere, men i overensstemmelse med Europa-Kommissionens vejledning om forvaltning af Natura 2000-områder (ISBN 92-828-8987-4) er det rimeligt at antage, at der med bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, henvises til situationer, hvor de påtænkte projekter må anses for at være uundværlige
–    som led i foranstaltninger eller politikker, der tage sigte på at beskytte grundlæggende værdier for borgernes liv (helbred, sikkerhed, miljø),
–    som led i statens og samfundets grundlæggende politik eller
–    som led i udførelsen af aktiviteter af økonomisk eller social art, der opfylder specifikke forpligtelser til offentlig service, herunder transport- og energiydelser.
Udbygning af vedvarende energi, herunder havvindmølleparker, er en væsentlig del af den grundlæggende danske energipolitik og foretages med henblik på varetagelse af væsentlige samfundsinteresser, så som miljø- og forsyningssikkerhedsmæssige hensyn.
Desuden vedtog EU’s stats- og regeringschefer på topmødet i marts 2007 en fælles europæisk energipolitik med ambitiøse mål for forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og bæredygtighed. Tilslutningen til den fælles energipolitik omfatter bl.a. en handlingsplan for årene 2007-2009, der indeholder et bindende mål om, at mindst 20 pct. af EU’s samlede energiforbrug skal komme fra vedvarende energi i 2020. Dette kræver en betydelig udbygning af vedvarende energi i EU, herunder yderligere udbygning af vindmølleparker til havs. Der vil blive tale om juridisk bindende nationale mål for de enkelte medlemslande.
Udgangspunktet må være, at projekter til udbygning af vedvarende energi med henblik på at nå disse mål udgør en sådan væsentlig samfundsinteresse, som kan gøre det bydende nødvendigt at gennemføre projekterne.
Efterforskning og indvinding af kulbrinter fra felterne i Nordsøen er endvidere en væsentlig del af den grundlæggende danske energipolitik, der foretages med henblik på varetagelse af væsentlige samfundsinteresser. Olie og gas udgør en vigtig eksportvare, så olie- og gasproduktionen indgår derfor også i den grundlæggende danske økonomiske politik. Projekter vedrørende efterforskning og indvinding er således også som udgangspunkt en sådan væsentlig samfundsinteresse, som kan gøre det bydende nødvendigt at gennemføre projekterne.
Til nr. 2, 10, 21 og 28
Det foreslås i bestemmelserne i lighed med ordlyden i habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, at indsætte ordet »andre«, således at sammenhængen mellem bestemmelsernes nr. 1 og 2 understreges.
Ifølge nr. 1 er menneskers sundhed, den offentlige sikkerhed og væsentlige gavnlige virkninger på miljøet de vigtigste bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser. Ifølge nr. 2 kan andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser ud over de hensyn, der er nævnt i nr. 1, medføre, at et projekt bør gennemføres, selv om der er tale om et internationalt naturbeskyttelsesområde med en prioriteret naturtype eller art.
Til nr. 3, 4, 7 og 8
Konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr. 5.
Til nr. 5, 11, 23 og 30
Af hensyn til tydeligere implementering af habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, foreslås indsat nye paragraffer, der understreger transport- og energiministerens handlepligt med hensyn til at træffe passende foranstaltninger over for nuværende og fremtidige aktiviteter, der forringer naturtyperne og levestederne for arterne i internationale naturbeskyttelsesområder samt forstyrrer de arter, som lokaliteterne er udpeget for, hvis disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for habitatdirektivets målsætninger. Ministeren er forpligtet til at træffe passende foranstaltninger, herunder stille de fornødne vilkår i tilladelser og godkendelser vedrørende projekter om offshoreaktiviteter på havområdet specielt med henblik på at undgå forringelse af naturtyper og levesteder for arter og forstyrrelser af arterne. Det kan endvidere være nødvendigt at fastsætte vilkår for aktiviteter beliggende uden for et internationalt naturbeskyttelsesområde, hvis aktiviteterne har konsekvenser for arterne og naturtyperne i det internationale naturbeskyttelsesområde.
Som led i handlepligten meddeler ministeren endvidere de nødvendige påbud eller forbud for at undgå forringelse af naturtyper og levesteder for arter i udpegede internationale naturbeskyttelsesområder og forstyrrelser af arterne, som lokaliteten er udpeget for. Handlepligten kan løftes ved, at ministeren påbyder rettighedshaveren at tage fornødent hensyn til det internationale naturbeskyttelsesområdes integritet, herunder ved at bringe den skadelige påvirkning af lokalitetens integritet til ophør.
Der er en klar forskel mellem tolerancegrænsen for henholdsvis forringelse af naturtyper og forstyrrelser af arter. Til forskel fra forringelse har forstyrrelser ikke nogen direkte indflydelse på et områdes fysiske betingelser. Forstyrrelser vedrører arterne og er ofte tidsbegrænsede (støj, lys etc.). Forstyrrelser af arter skal være betydelige, dvs., at forstyrrelser af en vis grad kan accepteres. En forstyrrelse anses kun for betydelig, hvis den har indflydelse på bevaringsstatus. Det er ikke nødvendigt at bevise, at betydelige forstyrrelser konkret vil indtræde; sandsynligheden herfor er tilstrækkelig som grundlag for udbedrende foranstaltninger. Med hensyn til forringelse er der ikke udtrykkeligt en sådan margin, men der er naturligvis en nedre grænse for, hvad der kan anses for at være en forringelse. Ved forringelse forstås en fysisk forringelse af en naturtype, som kan vurderes direkte på grundlag af en række indikatorer, f.eks. mindskelse af naturtypens areal eller ændring af naturtypens særpræg. Hvad der skal betragtes som forstyrrelser eller forringelse afhænger af lokalitetens bevaringsmålsætninger.
Sigtet med habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, er ikke at træffe generelle bevaringsforanstaltninger, men derimod at træffe målrettede foranstaltninger for at undgå forringelse af de naturtyper eller forstyrrelser af de arter, som ligger til grund for udpegningen af et internationalt naturbeskyttelsesområde. Bestemmelsen sigter især mod muligheden for at træffe passende foranstaltninger over for aktiviteter, der er i gang, når en lokalitet bliver udpeget, eller efterfølgende er blevet tilladt i overensstemmelse med proceduren i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 og 4. Selv om en aktivitet er blevet tilladt i overensstemmelse med disse bestemmelser og dermed er tilpasset lokalitetens bevaringsmålsætninger, kan det ikke udelukkes, at en sådan aktivitet senere viser sig at kunne forårsage forringelse eller forstyrrelser, og i den situation pålægger bestemmelserne ministeren en handlepligt.
Eftersom de eksisterende offshoreaktiviteter, f.eks. igangværende olie- og gasanlæg eller havvindmølleparker, ikke foregår i og efter den foreliggende viden ikke påvirker allerede udpegede internationale naturbeskyttelsesområder, er det på nuværende tidspunkt ikke relevant at træffe målrettede foranstaltninger for disse aktiviteter. Det kan ikke på nuværende tidspunkt afgøres, i hvilket omfang eventuelle nye udpegninger vil kunne berøre igangværende aktiviteter, eller om eksisterende anlæg kan skade eventuelle fremtidige lokaliteters bevaringsmålsætninger. Derfor er det heller ikke muligt at angive, hvilke omkostninger der eventuelt måtte være forbundet med sådanne udpegninger.
I grundlaget for fremtidige udpegninger vil som kriterium bl.a. indgå, om lokaliteten har en gunstig bevaringsstatus eller har gode muligheder for at opnå gunstig bevaringsstatus for den naturtype eller de arter, den udpeges for. Udpegningen vil derfor tage udgangspunkt i den tilstand, der er med de påvirkninger, som eksisterende aktiviteter har medført. For eksisterende aktiviteter er der allerede, hvor det har været relevant, stillet en række miljømæssige vilkår i de pågældende tilladelser. Disse vilkår kan have baggrund i VVM-vurderinger eller andre miljømæssige vurderinger af planen eller projektet. Eftersom disse aktiviteter allerede er miljøvurderet, reduceres sandsynligheden for, at det i fremtiden vil være nødvendigt at træffe yderligere målrettede foranstaltninger i forbindelse med udpegning af internationale naturbeskyttelsesområder. Det kan dog ikke udelukkes, at igangværende aktiviteter i fremtiden vurderes at skade en lokalitets integritet, eksempelvis på baggrund af ny viden.
Internationale naturbeskyttelsesområder udpeges af miljøministeren efter miljømålslovens § 36, stk. 1. Miljøministeren vil i forbindelse med nye udpegninger gennemføre en offentlig høring, og der vil være det fornødne samarbejde mellem Miljøministeriet og Transport- og Energiministeriet. Udpegning af internationale naturbeskyttelsesområder indebærer ikke i sig selv nogen ændring af den retlige regulering af de aktiviteter, der foregår i eller i nærheden af lokaliteten. Udpegningen forpligter derimod myndighederne til at forholde sig til igangværende og fremtidige aktiviteter i forhold til lokalitetens bevaringsmålsætninger.
Reguleringen af aktiviteter på havet, der kan påvirke internationale naturbeskyttelsesområder, henhører under forskellige sektorministerier. Det må formodes, at den væsentligste form for mulig skadelig påvirkning af lokaliteters integritet fra olie- og gasanlæg på havet vil være gennem udledning og anden bortskaffelse af stoffer og materialer i havet. Vilkår om udledning i havet og anden bortskaffelse af stoffer og materialer stilles fortsat af miljøministeren i medfør af havmiljøloven. Der forventes i næste folketingsår (oktober 2007) af miljøministeren at blive fremsat et forslag til ændring af havmiljøloven med henblik på implementering af habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, i havmiljøloven.
Nye udpegninger af internationale naturbeskyttelsesområder kan – afhængig af bevaringsmålsætningerne for lokaliteterne – indebære en pligt til at vurdere en række offshoreaktiviteter og kan give anledning til passende foranstaltninger af større eller mindre intensitet i forhold de enkelte rettighedshavere. Selv om udpegning således kan få afledte konsekvenser for alle rettighedshavere, vil udpegningen i mange tilfælde være baseret på, at lokaliteten har en gunstig bevaringsstatus for den naturtype eller de arter, som den udpeges for, og dermed vil udpegningen ikke være til hinder for, at den hidtidige, lovlige udøvelse af offshoreaktiviteter kan fortsætte uændret eller med mindre ændringer.
Det kan imidlertid næppe på forhånd helt udelukkes, at bevaringsmålsætningerne for et nyt internationalt naturbeskyttelsesområde i eller i nærheden af et område, hvor der foregår offshoreaktiviteter, under særlige omstændigheder kan betyde, at et påbud om at tage fornødent hensyn til lokalitetens integritet rammer en rettighedshaver så intensivt, at det medfører en betydelig rådighedsindskrænkning eller lukning af en hidtidig lovlig drift. Det må bero på en konkret vurdering, om reguleringen i det enkelte tilfælde er så intensiv, at der foreligger et indgreb af ekspropriativ karakter. I så fald vil den pågældende rettighedshaver have krav på erstatning efter grundlovens § 73.
Til nr. 6
Det foreslås af lovtekniske grunde, at det foreslåede § 28 b, stk. 2, udgår, idet transport- og energiministerens hjemmel til at fastsætte regler om underretning og høring af den berørte offentlighed og de berørte myndigheder og organisationer vedrørende vurderinger efter § 28 a, stk. 1, allerede fremgår at det foreslåede § 28 b, stk. 1.
Til nr. 12, 13, 15, 16 og 18
Konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr. 11.
Til nr. 14
Der foreslås en præcisering, så der fortsat fremover kan fastsættes regler om adgang til refusion af udgifter ved myndighedernes sagsbehandling vedrørende tilsyn. Endvidere foretages en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 11.
Til nr. 17
Det følger af den gældende kontinentalsokkellovs § 6, at for anlæg og sikkerhedszoner, jf. lovens § 3, stk. 1, som befinder sig på eller er oprettet inden for den grønlandske del af kontinentalsoklen, gælder den for Grønland i øvrigt gældende ret, og at Grønlands landsstyre udøver de beføjelser, der er fastsat i §§ 2 og 4, under iagttagelse af reglerne i loven om mineralske råstoffer i Grønland (råstofloven).
Med den foreslåede § 1 a gives der hjemmel til at fastsætte regler eller træffe bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende såvel internationale konventioner som EU-regler om forhold omfattet af kontinentalsokkelloven.
For så vidt angår EU-regler, er Grønland ikke medlem af EU, hvorfor Grønland ikke er bundet til at implementere EU-regler.
Det kan derimod være relevant for Grønland at kunne implementere andre internationale konventioner inden for de områder, hvor kompetencen allerede er delegeret til landsstyret i medfør af den gældende § 6.
Det vil derfor være i overensstemmelse med de nuværende delegationer til Grønlands landsstyre inden for den grønlandske del af kontinentalsoklen, at Grønlands landsstyre også får kompetencen til at gennemføre EU-regler og internationale konventioner m.v., for så vidt angår de forhold, der er omfattet af den gældende § 6 i kontinentalsokkelloven.
Til nr. 22 og 24
Konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr. 23.
Til nr. 25
Det foreslås at udvide klageadgangen, således at lokale og landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, kan klage over miljømæssige forhold i afgørelser efter elforsyningslovens § 16, hvis afgørelserne tillige er omfattede af de foreslåede §§ 17 a og 17 b. Det samme gælder for lokale og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når en afgørelse berører sådanne interesser.
Til nr. 29
Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 30.
Til nr. 31
Lovforslaget indeholder visse bestemmelser med henvisninger til regler i den kommunale udligningslov. Det foreslås, at disse ændringer får virkning fra den 1. januar 2007, dvs. samtidigt med kommunalreformens ikrafttræden.
Der er alene tale om ændringer af teknisk karakter. De materielle regler om modregning i udbetaling af statstilskuddet fandtes tidligere i §§ 10 og 17 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. I forbindelse med kommunalreformen er der vedtaget en ny udligningslov, hvor amtskommuner er udgået. De materielle regler om modregning i udbetaling af statstilskuddet findes herefter i § 15 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Denne lov har virkning fra og med tilskudsåret 2007. Ændringerne af henvisningerne i el-, varme- og naturgasforsyningslovene bør derfor have virkning fra den 1. januar 2007, således at der i hele 2007 henvises til de korrekte bestemmelser i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.
 Joan Erlandsen (V)  Eyvind Vesselbo (V) fmd. Jens Kirk (V)  Lars Christian Lilleholt (V)  Ellen Trane Nørby (V)  Tina Petersen (DF)  Hans Kristian Skibby (DF)  Per Ørum Jørgensen (KF)  Christian Wedell‑Neergaard (KF)  Torben Hansen (S)  Jens Christian Lund (S)  Kim Mortensen (S)  Jytte Wittrock (S)  Arne Toft (S)  Martin Lidegaard (RV)  Anne Grete Holmsgaard (SF) nfmd. Per Clausen (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
|
Folketingets sammensætning
|
||||
|
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) |
52 |
|
Enhedslisten (EL) |
6 |
|
Socialdemokratiet (S) |
47 |
|
Siumut (SIU) |
1 |
|
Dansk Folkeparti (DF) |
24 |
|
Tjóðveldisflokkurin (TF) |
1 |
|
Det Konservative Folkeparti (KF) |
18 |
|
Fólkaflokkurin (FF) |
1 |
|
Det Radikale Venstre (RV) |
17 |
|
Inuit Ataqatigiit (IA) |
1 |
|
Socialistisk Folkeparti (SF) |
11 |
|
|
|
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 77
|
Bilagsnr. |
Titel |
|
1 |
Høringsnotat og høringssvar, fra transport- og energiministeren |
|
2 |
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
|
3 |
1. udkast til betænkning |
|
4 |
Supplerende høringsnotat samt ændringsforslag, fra transport- og energiministeren |
|
5 |
2. udkast til betænkning |
|
6 |
Invitation til møde om lovforslaget med henblik på ændring heri, fra transport- og energiministeren |
|
7 |
Ændringsforslag fra transport- og energiministeren |
|
8 |
Orientering om vejledning om habitatdirektivets artikel 12, fra miljøministeren |
|
9 |
3. udkast til betænkning |
|
|
|
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 77
|
Spm.nr. |
Titel |
|
1 |
Spm., om lovforslaget sikrer bestemmelserne i direktivets artikel 12 om forpligtelsen til at indføre forbud mod beskadigelse eller ødelæggelse af en række arters yngle- og rasteområder, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå |
|
2 |
Spm. om hjemmel til generelt at fastsætte en entydig konsekvensvurderings- og godkendelsesprocedure af f.eks. seismiske undersøgelser af undergrunden, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå |
|
3 |
Spm., om lovforslaget sikrer, at der også gælder en forpligtelse til løbende at overvåge og gribe ind over for allerede igangværende aktiviteters eventuelle negative påvirkninger, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå |
|
4 |
Spm. om sikkerhed for, at lovforslaget vil lukke hullerne, således at der ikke fremover kommer åbningsskrivelser fra Europa-Kommissionen vedrørende habitatdirektivets artikel 6 og 12, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå |
|
5 |
Spm. om at imødekomme kritik fra Danmarks Naturfredningsforening om, at lovforslaget ikke lukker hullerne i forhold til bestemmelserne i habitatdirektivets artikel 12, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå |
|
6 |
Spm. om ved udmøntning af lovens bemyndigelse konkret at imødekomme kritik fra Danmarks Naturfredningsforening vedrørende et hængeparti i forhold til bestemmelserne i habitatdirektivets artikel 12, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå |
|
7 |
Spm. om, hvilke myndigheder der konkret skal sikre, at der ikke er igangværende aktiviteter, som indebærer væsentlige negative påvirkninger af et områdes udpegningsgrundlag, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå |
|
8 |
Spm. om, hvad det vil koste for det offentlige at sikre sig, at der ikke er igangværende aktiviteter, som indebærer væsentlige negative påvirkninger af et områdes udpegningsgrundlag, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå |
|
9 |
Spm. om, hvorledes ministeren når frem til, at der ikke skønnes at være udgifter til at foretage forudgående konsekvensvurderinger samt om nødvendigt til afværgeforanstaltninger og overvågning af yngle- eller rasteområder for visse arter, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå |
|
10 |
Spm., om ministerens konklusion om, at der ikke skønnes at være udgifter til at foretage forudgående konsekvensvurderinger samt om nødvendigt afværgeforanstaltninger og overvågning af yngle- eller rasteområder for visse arter, skal forstås således, at ministeren ikke forventer, at lovforslaget vil ændre den nuværende praksis med at undlade forudgående konsekvensvurderinger, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå |
|
11 |
Spm., om det vil være en hensigtsmæssig forudsætning for den foreslående bestemmelse i undergrundslovens § 28 a, stk. 7, at der tilføjes en bestemmelse om at sikre en løbende vurdering af mulige negative påvirkninger af igangværende aktiviteter, som ikke er konsekvensvurderede i forbindelse med en ansøgning, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå |
|
12 |
Spm., om det vil være hensigtsmæssigt og medføre den nødvendige fleksibilitet for erhvervslivet og sikringen af miljøet, at der i forbindelse med en anlægstilladelse stilles krav om vilkår for udførelse af vedligeholdelsesarbejder m.v. på anlægget, som ikke kan ændres løbende under anlæggets opførelse og anvendelse, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå |
|
|
|