Besvarelse af spørgsmål nr. 4 vedr. L 118 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 5. februar 2007

 

 

Spørgsmål 4

”Vil ministeren bl.a. ved eksempler redegøre for, hvad der skal til for at anse "patientens statistiske overlevelsesprognose for forringet", og hvem har ansvaret for at søge dette forhold belyst/løfte bevisbyrden?”

 

Svar:

Jeg har fra Patientforsikringen modtaget følgende udtalelse om spørgsmålet, hvortil jeg kan henholde mig:

 

”Når det drejer sig om muligheden for at give 5-10% méngodtgørelse for det psyki­ske ubehag ved bevidstheden om den forringede overlevelsesprognose, stiller så­vel Pati­entforsikringen som Patientskadeankenævnet krav om, at prognoseforrin­gelsen ikke må være ubetydelig. Det hedder i Patientskadeankenævnets årsberet­ning for 2002, side 86: ”Der ydes efter praksis godtgørelse for 5% mén, hvis prognosen er forringet, og 10% i godtgørelse, hvis prognosen er væsentligt forrin­get. Der er ikke grundlag for at yde godtgørelse, hvis prognosen ikke eller kun ubetydeligt er forringet som følge af forsinkelsen af diagnosen.”

 

Det afhænger af en vurdering i hvert enkelt tilfælde, hvorvidt man finder progno­sen til­strækkelig væsentlig.

 

Med hensyn til, hvem der skal søge dette forhold belyst eller løfte bevisbyrden, henvi­ses til udtalelsen vedrørende spørgsmål 1 og 5.”