J.nr. SNS-101-00622

 

 

  

Den 23. maj 2007

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 41 ad L148 - Forslag til lov om ændring af lov om planloven (Revision af detailhandelsbestemmelserne), stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål nr. 41

Vil ministeren – som teknisk bistand – udarbejde et ændringsforslag, der gennemfører ønsket om en evaluering i 2008/2009, hvis ministeren i givet fald ikke er indstillet på at imødekomme ønsket?

 

Svar

 

Et ændringsforslag med det ønskede indhold kan formuleres således:

 

Ӯndringsforslag til L 148

 

Af …..(), tiltrådt af ……()

 

Til § 1

 

1) I det under nr. 2 foreslåede kapitel 2d indsættes i § 5 s efter stk. 1 som nyt stykke:

”Stk. 2. Miljøministerens redegørelse, jf. stk. 1, skal afgives første gang i folketingsåret 2008-09. Redegørelsen skal i den forbindelse indeholde en vurdering af, om der er behov for revision af § 1 og §§ 5 l – 5 f.”

 

 [Miljøministerens redegørelse til Folketinget skal afgives første gang i folketingsåret 2008-09 og indeholde en evaluering af detailhandelsreglerne]

 

 

Bemærkninger

 

Til nr. 1

 

Bestemmelsen fremrykker miljøministerens redegørelse til Folketinget om detailhandelsstrukturen til folketingsåret 2008-09. Samtidig skal redegørelsen indeholde en vurdering af, om der er behov for at revidere planlovens regler om detailhandel. Der lægges således op til, at det udvalg i Folketinget, der skal behandle miljøministerens redegørelse, evaluerer detailhandelsreglerne på dette tidspunkt.”

 

Jeg vil samtidig tilkendegive, at jeg ikke kan støtte ændringsforslaget. Min begrundelse herfor fremgår af min besvarelse af spørgsmål 40.