J.nr. SNS-701-00015

 

 

  

Den 11. september 2007

 

 

 

 

 

 


Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 51 ad L 161 – forslag til lov om ændring af lov om råstoffer (Ophævelse af fartøjsgodkendelse og modernisering af efterforsknings- og indvindingstilladelser på havet m.v.) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål 51

Vil ministeren kommentere de forskellige problemstillinger, der rejses i brev af 28. juni 2007 fra Dansk Byggeri, jf. MPU alm. del – bilag 499 og i brev af 11. juli 2007 fra Rohde Nielsen A/S, jf. 1 161 – bilag 31?

 

 

Svar

 

Bemærkninger til Foreningen af Danske Ral- og Sandsugeres brev af 28. juni 2007

Foreningens ønske om, at alle indvindingsområder efter efterforskning og udløb af eneretstilladelsen herefter udlægges til statslige indvindingsområder er direkte i modstrid med hovedsigtet med ændringen af råstofloven i 1996, hvorefter det er erhvervet selv, som skal sikre sig de nødvendige indvindingsmuligheder efter at have gennemført de nødvendige råstofmæssige og miljømæssige undersøgelser.

 

Det er med andre ord ikke statens forpligtelse permanent at afholde udgiften til udlægning af konkrete indvindingsområder til alle virksomheder eller sikre fri adgang til de råstofressourcer, som erhvervet måtte ønske at udnytte kommercielt til indenlandsk afsætning eller til eksport. Det er staten opgave af kortlægge råstofressourcerne og sikre de administrative rammer for bygherrernes og virksomhederne udlægning af råstofindvindingsområder.

 

Baggrunden for lovforslaget er bl.a. at ophæve kravet om, at der kun kan meddeles efterforskningstilladelser med fortrinsret til et konkret område, såfremt alle virksomheder er enige. Dette tilladelsessystem har i praksis vist sig ikke at kunne administreres som forudsat, og det har været en væsentlig forhindring for hensigtsmæssige investeringer i udlægning af nye områder til råstofindvinding.

 

Umiddelbart kan udbud synes at medvirke til en stigning i omkostningerne for råstofferne, men for det første er udbud efter lovforslaget et centralt instrument som udvælgelseskriterium mellem to eller flere konkurrerende virksomheder. For det andet vil udbud medvirke til en prisdifferentiering mellem mere eller mindre attraktive råstofforekomster både i forhold til indvindingsområder på havet og i forhold til indvindingsområder på land. På land er hvor der i øvrigt i dag fri prisdannelse, og det står enhver grundejer frit at anvende udbud i forbindelse med salg af en indvindingsret.

 

Bemærkninger til Rohde Nielsen A/S brev af 11. juli 2007

For så vidt angår spørgsmålet om praksisændring og lovbemærkningerne til ændringen af råstofloven i 1996 skal jeg henvise til mit brev til udvalget af 3. juli 2007 samt min besvarelse af spørgsmål 47.

 

Det tilføjes, at den praksisændring, som Skov- og Naturstyrelsen gennemførte i foråret 2006, så der gives midlertidig fartøjsgodkendelse til større bygge- og anlægsarbejder uanset licitationsform, er – i modsætning til Rohde Nielsens opfattelse - i sig selv ikke tilstrækkelig til at imødekomme kritikken fra såvel Konkurrencestyrelsen som EU.

 

Rohde Nielsen A/S mener, at både Konkurrencerådet og EU-kommissionen har påpeget, at der er et konkurrenceretligt problem vedrørende eneret og fortrinsstillinger til et indvindingsområde. Som det fremgår af min orientering til udvalget af 9. januar 2007 er EU-kommissionen af den opfattelse, at der ikke er nogen miljømæssige eller forsyningssikkerhedsmæssige grunde til at udstede efterforskningstilladelser for perioder på op til 10 år med tilhørende fortrinsstilling ved senere ansøgning om indvindingstilladelse. Det er regeringen principielt enig i og har derfor også foreslået den nuværende lovs § 20, stk. 2 ophævet med det formål at sikre, at efterforskningstilladelser alene gives for det tidsrum, der er nødvendigt, for at gennemføre den råstofefterforskning, der ansøges om.

 

Afslutningsvis skal jeg – som det fremgår af mine tidligere besvarelser af udvalgets spørgsmål samt mine bemærkninger ovenfor – gentage, at forslaget om at ophæve lovens § 19 om fartøjsgodkendelser sker i fuld respekt for det 10-årige opsigelsesvarsel, som findes i de eksisterende fartøjsgodkendelser, idet virksomhederne fortsat kan anvende fartøjerne til indvinding af råstoffer på havet.