Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 4 af 26. marts 2007 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) (L 165).

 

Spørgsmål:

 

”Vil ministeren for så vidt angår den foreslåede forældelsesfrist vedrørende personskader uddybe, hvad der nærmere ligger i, at reglen ”i langt de fleste tilfælde vil tilgodese hensynet til skadelidte på tilstrækkelig måde”? I hvilke og hvor mange tilfælde, vil den foreslåede regel ikke tilgodese skadelidte på tilstrækkelig vis?”

 

Svar:

 

Det anføres i Forældelsesudvalgets betænkning nr. 1460/2005 om revision af forældelseslovgivningen, kapitel VI, afsnit 2.4.6, at de praktiske erfaringer viser, at det kun meget sjældent forekommer, at erstatningskrav rejses efter mere end 30 års forløb. Det er klart, at forslaget indebærer, at skadelidte vil lide et retstab, hvis der skulle forekomme tilfælde, hvor skaden først viser sig mere end 30 år efter den skadevoldende handlings ophør, hvor det ville være muligt at føre bevis for årsagssammenhæng, skadevolders ansvarspådragende adfærd mv., og hvor der ikke foreligger egen skyld og/eller passivitet mv.

 

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 1 og 3 af 26. marts 2007 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget.