Dato:	27. november 2006
	Kontor:	Udlændingelovskontoret
	J.nr.:	2006/4099-68
	Sagsbeh.:	LEJ

Besvarelse af spørgsmål nr. 2 ad L 17 stillet af Folketingets udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 1. november 2006.

 

Spørgsmål:

”Ministeren bedes redegøre for den forventede virkning af L 17 i relation til forsørgelseskravet, herunder om dette forslag forventes at have betydning for ansøgere i familiesammenføringssager og deres mulighed for at leve op til forsørgelseskravet eller om praksis forventes at forblive uændret?”

Svar:

Først og fremmest forventes L 17 at medføre en forenkling.

 

Efter det gældende forsørgelseskrav skal den herboende person dokumentere, at han eller hun tjener nok til at forsørge ægtefællen eller samleveren. Der indgår en lang række forskellige indkomsttyper i vurderingen, bl.a. lønindkomst, positiv indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, en række offentlige ydelser, herunder efterløn, folkepension, førtidspension og syge- og barselspenge, udbytte fra aktier og renteindkomst. Som kriterium for, om indtægten er høj nok, anvendes satserne for starthjælp.

 

Efter det nye forsørgelseskrav er det ikke afgørende, hvor meget man tjener. Det afgørende er, om den enkelte familie får hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven. Gør familien ikke det, vil de blive anset for reelt selvforsørgende og dermed opfylde det nye forsørgelseskrav.

 

Det nye forsørgelseskrav forventes ikke at medføre væsentlige ændringer i forhold til, hvilke personer der kan opfylde kravet.

 

Den proportionalitetsafvejning, der efter udlændingelovens § 26 skal foretages i inddragelsessager, vil endvidere være den samme som hidtil. Ændringen forventes derfor heller ikke at medføre, at flere udlændinge mister opholdsgrundlaget i Danmark.