Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 20 vedrørende forslag til lov om hold af heste (L 202), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. maj 2007.

 

 

 

Lene Espersen

 

/Torben Jensen

 

Spørgsmål nr. 20 vedrørende forslag til lov om hold af heste (L 202):

 

”Ministeren bedes punkt for punkt kommentere henvendelsen af 10/5-07 fra Dansk Rideforbund, vedr. L 202, jf. L 202 - bilag 16.”

 

Svar:

 

1. Dansk Rideforbund anfører, at der i lovforslaget bør indføres en bestemmelse om, at et hestehold minimum skal bestå af to heste.

 

Justitsministeriet har i besvarelsen af spørgsmål nr. 7 vedrørende lovforslaget redegjort nærmere for baggrunden for, at Justitsministeriet ikke har fulgt arbejdsgruppens forslag på dette punkt. Der henvises derfor i det hele til besvarelsen af spørgsmål nr. 7 og til afsnit 5.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

   

2. Dansk Rideforbund anfører desuden, at der i forbindelse med lovforslagets § 20, hvorefter justitsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om bl.a. indretningen af folde, bør tages initiativ til at udarbejde regler om indhegning af folde i nærheden af motortrafik- og motorveje. Formålet hermed er at sikre, at heste ikke bryder ud af foldene og forvolder skader, idet de gældende regler ikke findes tilstrækkelige til at sikre dette

 

Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at regler om indhegning af dyr i dag er fastsat i færdselsloven og mark- og vejfredsloven. Det følger således af færdselslovens § 88, at ingen må lade heste, kreaturer m.v. færdes på vej, uden at de er forsvarligt bevogtet. De må ikke tøjres således, at de kan nå ind på vejen. Såfremt de ikke er tøjret, skal de være adskilt fra vej ved forsvarlig indhegning. Overtrædelse af bestemmelsen straffes med bøde, jf. færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1.

 

I forbindelse med Justitsministeriets svar af 14. februar 2007 på spørgsmål nr. S 1849 af 9. januar 2007 fra medlem af Folketinget Kim Christensen (DF) indhentede Justitsministeriet en udtalelse fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vedrørende reglerne i mark- og vejfredsloven om indhegning af dyr.

 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri oplyste i den forbindelse bl.a. følgende:

 

”Det fremgår af § 1, stk. 1, i mark- og vejfredsloven, at enhver er pligtig til på alle årets tider at holde sine husdyr på sit eget. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget (fra 1953), at § 1, stk. 1, i få ord angiver det synspunkt, der er grundlæggende for de efterfølgende bestemmelser. Overtrædelse af bestemmelsen er ikke sanktioneret. Loven indeholder ingen bestemmelser om, hvordan husdyrene skal holdes på egen ejendom, herunder om indhegning af husdyr.

 

Lovens § 15 indeholder bestemmelser, hvorefter husdyr i almindelighed ikke må græsse eller tøjres på arealer, som hører til offentlige veje, eller tøjres så nær ved vejene, at de kan nå ind på dem. Tyre over 1½ år og uvane kreaturer må kun græsse på marker, der grænser til offentlig vej, hvis de er forsvarligt tøjrede eller bag betryggende hegn. Overtrædelse af bestemmelserne straffes med bøde. Bestemmelserne må betragtes som et supplement til § 88 i færdselsloven, jf. bemærkningerne til lovforslaget.”

 

Det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 20, stk. 2, at den foreslåede bestemmelse indebærer, at justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgang til og indretning af fold mv. Herunder kan justitsministeren fastsætte nærmere regler om planen for, hvornår de enkelte heste kommer på fold, jf. lovforslagets 18, samt om indhegning af folde. Justitsministeriet vil i forbindelse med fastsættelse af administrative regler i medfør af denne bemyndigelse vurdere, om de gældende regler på området, jf. ovenfor, er tilstrækkelige, eller om der – som foreslået af Dansk Rideforbund - er behov for en supplerende regulering.

 

3. Dansk Rideforbund foreslår endvidere, at lovforslagets § 6, stk. 2, hvorefter justitsministeren kan fravige kravet til loftshøjden i stalden for bestemte typer af heste, omformuleres, således at undtagelsen ikke bliver ”raceafhængig”. I den forbindelse henviser Dansk Rideforbund til, at f.eks. ponyer kan være blandinger af forskellige racer, og at kravet i lovforslagets § 6, stk. 1, derfor ikke vil kunne fraviges for disse heste.

 

Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at bemyndigelsen i lovforslagets § 6, stk. 2, ikke er ”raceafhængig” og derfor også omfatter heste, der er krydsninger af flere racer. Som anført i de specielle bemærkninger til bestemmelsen i lovforslaget, forudsættes det, at bemyndigelsen i givet fald udnyttes i forhold til staldbygninger, der alene benyttes til små heste, som f.eks. Shetlandsponyer, og hvor de konsekvenser, som et krav om en loftshøjde på 2,60 m vil indebærer med hensyn til ombygning mv., ikke vil stå i rimeligt forhold til den dyrevelfærdsmæssige gevinst for hestene. Efter Justitsministeriets opfattelse vil det ligge inden for rammerne af den foreslåede bemyndigelse at angive i de administrative regler, hvad der forstås ved ”små heste”, dvs. både en henvisning til bestemte typer af heste og en angivelse af maksimalhøjden på de heste, som omfattes af undtagelsen.

 

4. Endelig knytter Dansk Rideforbund en række bemærkninger til de økonomiske konsekvenser, som lovforslaget efter forbundets opfattelse vil have for kommunerne. Dansk Rideforbund i den forbindelse, at lovforslaget indirekte vil få økonomiske konsekvenser for kommunerne, såfremt loven medfører lukning af rideklubber, og de børn, der kom i disse klubber, i stedet skal passes i de kommunale pasningsordninger.

 

Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at der – som anført i afsnit 18 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget - kun findes meget begrænset statistik om hestebestanden i Danmark og de fysiske forhold, som hestene lever under, og at det ved udarbejdelsen af lovforslaget derfor ikke har været muligt at give et sikkert skøn over lovforslagets samlede økonomiske og administrative konsekvenser.

 

Som ligeledes anført i lovforslagets bemærkninger vil de foreslåede regler formentlig i mange tilfælde allerede vil være opfyldt eller kun kræve mindre tilpasninger af hestenes nuværende rammer, men i nogle tilfælde vil der kunne forekomme behov for større ændringer af det enkelte hestehold. Lovforslaget forventes således at have varierende konsekvenser for de ansvarlige for hestehold afhængigt af eksisterende fysiske rammer og mulighederne for tilpasning heraf.

 

Det fremgår endelig af bemærkningerne, at lovforslaget ikke skønnes at have økonomiske eller administrative konsekvenser for bl.a. kommunerne af betydning.

 

Justitsministeriet kan henholde sig til det i bemærkningerne anførte. Det tilføjes, at Justitsministeriet i lyset af de økonomiske konsekvenser, som lovforslaget vil kunne indebære for de eksisterende hestehold, har valgt at stille forslag om, at en række af de mest indgribende mindstekrav til hestehold bliver omfattet af overgangsordninger, som er væsentligt længere end foreslået af arbejdsgruppen om hold af heste. De økonomiske konsekvenser af lovforslaget er således søgt afbødet ved disse overgangsordninger.