Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L     213 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skattelove (CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde m.v.).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 4-10, 12-13, 15 og 17-60 af 9. maj 2007.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Lise Bo Nielsen

 

 

 

 


Spørgsmål 4: Hvor stort et provenutab forventes den særlige overgangsordning i ABL § 45 A at medføre årligt?

 

Svar: Med egenkapitalordningen i ABL § 45 A afbødes virkningen af forhøjelsen af aktie­indkomstskatten i relation til selskabsindkomst, der er indtjent og beskattet før nedsættelsen af selskabsskattesatsen til 25 pct. Ordningen indebærer således en uændret beskatning af denne indkomst og medfører derfor ikke et provenutab.


Spørgsmål 5: Hvor mange skatteydere skønnes at ville have en positiv overgangssaldo over 100.000 kr. opgjort efter reglerne i den foreslåede § 45 A i ABL?

 

Svar: Der foreligger ikke oplysninger, der muliggør et underbygget skøn over antallet af skatteydere, der vil få en overgangssaldo over 100.000 kr. pr. person/200.000 kr. pr. ægtepar.

Til illustration af størrelsesordenen kan det dog oplyses, at  ca. 25.000 ægtepar ultimo 2004 havde en beholdning af børsnoterede aktier m.v. ud over 400.000 kr. Tilsvarende havde ca. 25.000 enlige en beholdning af børsnoterede aktier m.v. ud over 300.000 kr. Det må antages, at skatteydere med børsnoterede aktier omfattet af ordningen i vid udstrækning vil befinde sig blandt disse.

Herudover kan det oplyses, at ca. 60.000 skatteydere er registreret som hovedaktionærer i slutskatte­systemet. En del heraf vil formentligt også kunne være omfattet af ordningen.

 

 


Spørgsmål 6: Hvor mange personer forventes i indkomstårene 2007 og 2008 at selvangive aktieindkomst på over 100.000 kr., og hvor stor er den forventede samlede aktieindkomst fra disse personer?

 

Svar: Der er ingen holdepunkter for at skønne over det præcise antal skatteydere, der i 2007 og 2008 vil selvangive aktieindkomster over 100.000 kr.  Der er dog ikke grundlag for at antage, at antallet vil ændre sig væsentligt i forhold til de ca. 6.500 enlige og ca. 4.250 ægtepar, som fremgår af svaret på spørgsmål 3.

Det skønnes, at den progressivt beskattede aktieindkomst fra disse skatteydere vil andrage et beløb i størrelsesordenen ca. 14 mia. kr. Skønnet er meget usikkert.

 

 


Spørgsmål 7: Kan det bekræftes, at beskatningen af aktieindkomst (udbytte og aktieavance) for årene 2008 og frem for aktier anskaffet efter 1.1.2007 kan nedsættes til 43 pct., hvis der foreligger en overgangssaldo efter ABL § 45 A i det pågældende indkomstår?

 

Svar: Dette kan bekræftes.

 

 


Spørgsmål 8: Hvad er årsagen til, at aktieindkomst fra udenlandske aktier indgår i den foreslåede regel om nedsættelse af beskatningen af aktieindkomst fra 45 pct. til 43 pct. i den foreslåede regel i 2.-6. pkt. i § 8a, stk. 1, i personskatteloven, når der jo ikke er sket ændring i selskabsbeskatningen for det udenlandske selskab?

 

Svar: Den foreslåede overgangsordning er søgt udformet, så den bliver så enkel som mulig at anvende. Ordningen er derfor baseret på enkle principper. Dette er baggrunden for, at man ved opgørelsen af overgangssaldoen ikke skal sondre mellem danske og udenlandske aktier, ligesom man heller ikke ved den efterfølgende nedskrivning af saldoen med modtagen aktieindkomst skal sondre mellem, om aktieindkomsten hidrører fra aktier i danske eller udenlandske selskaber. Skulle man foretage denne sondring, ville det betyde, at den enkelte aktionær skulle operere med flere adskilte aktiebeholdninger. Dette ville efter min opfattelse være en unødig komplikation af reglerne.

Samtidig mener jeg, at beskatningen af aktieindkomst bør være den samme, uanset om der er tale om indkomst vedrørende udenlandske eller danske aktier. Hvis der således i udlandet sker ændringer i beskatningen af den underliggende selskabsindkomst, vil dette ikke føre til en ændring af den danske aktieindkomstbeskatning.

 

 


Spørgsmål 9: Kan det bekræftes, at beskatningen af aktieindkomst nedsættes fra 45 pct. til 43 pct., selv om aktieindkomsten hidrører fra avance på børsnoterede aktier, der ikke indgik i opgørelse af overgangssaldo pr. 1.1. 2007, hvis der er en overgangssaldo efter reglerne i den foreslåede § 45 A i ABL, der hidrører fra unoterede aktier?

 

Svar: Dette kan bekræftes.

Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 8, er overgangsordningen søgt udformet, så den bliver så enkel som mulig at anvende. Det betyder blandt andet, at en skattepligtig, der er omfattet af overgangsordningen, kun skal opgøre én overgangssaldo, der omfatter samtlige de aktier – både unoterede og børsnoterede, danske og udenlandske – som vedkommende ejede den 1. januar 2007. Der skal således ikke opgøres en overgangssaldo for hvert enkelt af de selskaber, som den skattepligtige måtte have ejet aktier i pr. denne dato.

Når overgangssaldoen efterfølgende skal nedskrives med den skattepligtiges positive nettoaktieindkomst (svarende til at aktieindkomsten ikke bliver beskattet med den forhøjede sats på 45 pct.), tages der - ligeledes af hensyn til ordningens enkelhed – ikke hensyn til, om denne aktieindkomst vedrører aktier erhvervet før eller efter den 1. januar 2007. Det er altså enhver positiv nettoaktieindkomst, som den skattepligtige erhverver i indkomståret 2007 og senere, der skal fragå saldoen. Dette gælder således også aktieindkomst, der vedrører aktier, der ikke er medregnet ved opgørelsen af overgangssaldoen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Spørgsmål 10: Kan skatteministeren bekræfte følgende eksempel, hvor der af praktiske grunde for alle årene er brugt 100.000 kr. som grænsen for, hvornår aktieindkomsten beskattes med 45 pct. i stedet for 43 pct. Skatteyder er ugift.

 

Skatteyder har opgjort overgangssaldoen således:

Overgangssaldo pr. 1.1.2007:

Overgangssaldi for aktier i det børsnoterede selskab A: 50.000 kr.

Overgangssaldo for aktier i det børsnoterede selskab B: 0 kr., da den skattemæssige anskaffelsesværdi overstiger kursværdien pr. 1.1.2007,

Overgangssaldo for aktier i det unoterede selskab H APS: 1.000.000 kr.

Samlet overgangssaldo pr. 1.1.2007: 1.050.000 kr.

 

Udbytteindkomst, der beskattes som aktieindkomst:

 

Indkomståret 2007:

Fra A/S A                                                                                             10.000 kr.

Fra A/S B                                                                                               5.000 kr. 

Fra A/S H                                                                                             35.000 kr.

I alt Aktieindkomst                                                                                50.000 kr.

 

Indkomståret 2008:

Fra A/S A                                                                                             10.000 kr.

Fra A/S B                                                                                               5.000 kr. 

Fra A/S H                                                                                             35.000 kr.

I alt Aktieindkomst                                                                                50.000 kr.

 

Indkomståret 2009:

Fra A/S A                                                                                             10.000 kr.

Fra A/S B                                                                                               5.000 kr. 

Fra A/S H                                                                                             35.000 kr.

I alt Aktieindkomst                                                                                50.000 kr.

 

Aktieindkomst, indkomståret 2010:

Fra A/S A, skattepligtig aktieavance                                                      200.000 kr.

Fra A/S B, udbytte                                                                                    5.000 kr. 

Fra A/S H, udbytte                                                                                  35.000 kr.   

I alt Aktieindkomst                                                                                240.000 kr.

                                                                

Ingen del beskattes med 45 pct., da der fortsat er positiv overgangssaldo, der kan opgøres således:

Saldo pr. 1.1.2007 opgjort efter ABL § 45 A, stk. 2, 1. pkt.:                 1.050.000 kr.

- aktieindkomst, jfr. ABL § 45 A, stk. 2, 4. pkt.:

2007: Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â  50.000 kr.

2008:                                                         50.000 kr.

2009:                                                         50.000 kr.                           150.000 kr.

Overgangssaldo 1.1.2010                                                                      900.000 kr.

Aktieindkomst 2010                                                                              240.000 kr.

Overgangssaldo 1.1.2011                                                                      900.000 kr.   

                                                                                                            

Svar: Det kan bekræftes, at den skattepligtige i eksemplet ikke i nogen af indkomstårene 2007, 2008, 2009 eller 2010 vil blive beskattet af sin aktieindkomst med den forhøjede sats på 45 pct.

For så vidt angår indkomståret 2007 bemærkes særligt, at den forhøjede sats på 45 pct. for beskatning af aktieindkomst først vil få virkning for indkomståret 2008 og senere indkomstår. For indkomstårene 2008 og 2009 bemærkes særligt, at den skattepligtiges aktieindkomst ikke overstiger progressionsgrænsen på 100.000 kr. (2007-niveau), hvorfor aktieindkomsten af den grund ikke vil blive beskattet med satsen på 45 pct. I indkomståret 2010 overstiger den skattepligtiges aktieindkomst progressionsgrænsen, men da aktieindkomsten kan rummes i overgangssaldoen, vil den ikke blive beskattet med satsen på 45 pct.

Det kan bekræftes, at overgangssaldoen nedskrives med 50.000 kr. i hvert af indkomstårene 2007, 2008 og 2009, og at den i indkomståret 2010 nedskrives med 240.000 kr. Overgangssaldoen vil dermed pr. 1. januar 2011 kunne opgøres til 660.000 kr. (og ikke som i eksemplet anført til 900.000 kr.).


Spørgsmål 12: Skal bestemmelsen i den foreslåede § 45 A forstås således, at der skal opgøres en løbende overgangssaldo eller skal denne kun opgøres de år, hvor aktieindkomsten overstiger 100.000 kr. (reguleret)?

 

Svar: Efter de foreslåede bestemmelser skal den skattepligtige først opgøre en overgangssaldo, hvis vedkommende i et indkomstår får aktieindkomst, der er højere end grænsen for, hvornår man bliver beskattet med den forhøjede sats på 45 pct. (100.000 kr. i 2007). I det pågældende indkomstår skal den skattepligtige i givet fald opgøre og selvangive sin overgangssaldo. Opgørelsen baserer sig på de aktier – unoterede og børsnoterede, danske og udenlandske - som den skattepligtige ejede pr. 1. januar 2007. For unoterede aktier foretages opgørelsen på grundlag af den regnskabsmæssige egenkapital i selskabet, mens opgørelsen for børsnoterede aktier foretages på grundlag af aktiernes kursværdi. Ved opgørelsen af saldoen foretages der nedskrivning med den positive nettoaktieindkomst, som den skattepligtige har haft i indkomståret 2007 og frem til det indkomstår, hvor det bliver aktuelt at opgøre saldoen.

Når overgangssaldoen herefter er opgjort, bliver den i de følgende indkomstår løbende nedskrevet med den skattepligtiges positive nettoaktieindkomst. Dette gælder både i indkomstår, hvor aktieindkomsten er under 100.000 kr. (2007-niveau) og i indkomstår, hvor aktieindkomsten er over 100.000 kr. (2007-niveau). Det er hensigten, at den løbende nedskrivning skal foretages automatisk, så den skattepligtige ikke hvert år skal selvangive saldoens størrelse.

Hvis den skattepligtige i intet indkomstår får aktieindkomst, der er højere end grænsen, skal vedkommende ikke opgøre en overgangssaldo.

Hvis man er gift og er samlevende med sin ægtefælle ved udløbet af et indkomstår, skal man dog først opgøre en overgangssaldo, hvis ens egen og ens ægtefælles samlede aktieindkomst er højere end den dobbelte grænse (200.000 kr. i 2007). Begge ægtefæller skal i så fald opgøre hver deres overgangssaldo.

 

 

 


Spørgsmål 13: Hvorledes skal overgangssaldoen efter den foreslåede § 45 A i ABL selvangives? Skal der selvangives en overgangssaldo for 2007 og herefter for hvert år, hvor der er aktieindkomst, eller skal der kun selvangives overgangssaldo i de år, hvor aktieindkomsten overstiger 100.000 kr. (reguleret)?

 

Svar: Overgangssaldoen skal kun selvangives en gang, nemlig i det indkomstår, hvori den skattepligtige skal opgøre saldoen. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 12.

 

 


Spørgsmål 15: Hvis skatteyder for indkomståret 2008 har udarbejdet en opgørelse af overgangssaldoen pr. 1.1.2007 efter den foreslåede bestemmelse i ABL § 45 A, og denne lægges til grund ved beskatningen af aktieindkomst over 100.000 kr., det vil sige der godkendes beskatning med 43 pct. i stedet for 45 pct. første gang i indkomståret 2008, og ikke korrigeres af SKAT, betyder dette så, at SKAT ikke efterfølgende kan korrigere opgørelsen af overgangssaldoen, f.eks. ved beskatningen af aktieindkomsten i forbindelse med afhændelsen af aktierne i 2012?

 

Svar: Når skatteyderen for 2008 har selvangivet overgangssaldoen, vil opgørelsen alene kunne korrigeres inden for fristerne for ændring af skatteansættelsen for 2008. Efter udløbet af disse frister, vil opgørelsen ikke kunne ændres. Opgørelsen vil dermed ikke kunne korrigeres i forbindelse med, at SKAT i 2013 foretager skatteansættelsen for 2012. Der er dog efter skatteforvaltningslovens § 27 nogle særlige situationer, hvor de almindelige frister for ændring af skatteansættelsen kan gennembrydes. Det er f.eks. tilfældet, hvis skatteyderen forsætligt eller groft uagtsomt har selvangivet en for høj saldo.

 

 


Spørgsmål 17: Kan det bekræftes, at overgangssaldoen efter ABL § 45 A skal reduceres hvert år med årets aktieindkomst, også de år, hvor der ikke sker reduktion af beskatning af aktieindkomst fra 45 pct. til 43 pct.?

 

Svar: Det kan bekræftes, at overgangssaldoen for hvert indkomstår skal reduceres med den skattepligtiges positive nettoaktieindkomst. Der henvises i den forbindelse til mit svar på spørgsmål 12.

 


Spørgsmål 18: Kan det bekræftes, at overgangssaldoen efter ABL § 45 A skal reduceres med aktieindkomst fra udbytte udbetalt på aktier, der er anskaffet efter 1.1.2007, og således ikke indgår i opgørelsen af overgangssaldoen pr 1.1.2007?

 

Svar: Det kan bekræftes. Der henvises i den forbindelse til mit svar på spørgsmål 9.

 

 


Spørgsmål 19: Kan det bekræftes, at overgangssaldoen efter ABL § 45 A skal reduceres med aktieindkomst fra aktieavance ved afståelse af aktier, der er anskaffet efter 1.1.2007, og således ikke indgår i opgørelsen af overgangssaldoen pr. 1.1.2007?

 

Svar: Det kan bekræftes. Der henvises i den forbindelse til mit svar på spørgsmål 9.

 

 


Spørgsmål 20: Kan det bekræftes, at overgangssaldoen efter ABL § 45 A skal reduceres med aktieindkomst fra udbytte udbetalt på aktier, der pr. 1.1.2007 havde en mindre værdi end den skattemæssige anskaffelsesværdi, og således ikke indgår i opgørelsen af overgangssaldoen pr. 1.1.2007?

 

Svar: Det kan bekræftes.

 

 


Spørgsmål 21: Kan det bekræftes, at overgangssaldoen efter ABL § 45 A skal reduceres med aktieindkomst fra aktieavance ved afståelse af aktier, der pr. 1.1.2007 havde en mindre værdi end den skattemæssige anskaffelsesværdi, og således ikke indgår i opgørelsen af overgangssaldoen pr 1.1.2007?

 

Svar: Dette kan bekræftes.

 

 


Spørgsmål 22: Hvad sker der med overgangssaldoen iflg. den foreslåede § 45 A til ABL, hvis skatteyder overdrager aktier, der har givet grundlag for saldoen på overgangssaldoen, til sine medarbejdere med skattemæssig succession efter reglerne i ABL § 35?

 

Svar: Overdragelsen har ingen konsekvenser for den skattepligtiges overgangssaldo.

For det første indebærer de foreslåede regler ikke, at medarbejderne succederer i den del af den skattepligtiges overgangssaldo, der vedrører de overdragne aktier.

For det andet vil den skattepligtige ikke blive beskattet af gevinst vedrørende de overdragne aktier, hvis betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 35 er opfyldt. Overdragelsen vil dermed ikke indebære, at den skattepligtiges overgangssaldo vil blive nedskrevet med en sådan gevinst i det indkomstår, hvori overdragelsen finder sted.

 

 


Spørgsmål 23: Hvad sker der med overgangssaldoen iflg. den foreslåede § 45 A til ABL, hvis skatteyder overdrager aktier, der har givet grundlag for saldoen på overgangssaldoen, til sine børn med skattemæssig succession efter reglerne i ABL § 34?

 

Svar: Overdragelsen har ingen konsekvenser for den skattepligtiges overgangssaldo.

For det første indebærer de foreslåede regler ikke, at den skattepligtiges børn succederer i den del af den skattepligtiges overgangssaldo, der vedrører de overdragne aktier.

For det andet vil den skattepligtige ikke blive beskattet af gevinst vedrørende de overdragne aktier, hvis betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34 er opfyldt. Overdragelsen vil dermed ikke indebære, at den skattepligtiges overgangssaldo vil blive nedskrevet med en sådan gevinst i det indkomstår, hvori overdragelsen finder sted.

 

 


Spørgsmål 24: Hvorledes behandles aktieindkomst fra salg af tegningsretter omfattet af ABL § 25 i forhold til en eventuel overgangskonto efter ABL § 45 A?

 

Svar: En eventuel overgangssaldo skal nedskrives med aktieindkomst, der hidrører fra salg af tegningsretter til børsnoterede aktier.

 

 


Spørgsmål 25: Hvorledes opgøres den foreslåede overgangssaldo i ABL § 45 A, hvis en person har aktier i et børsnoteret selskab, og nogle aktier er anskaffet til en højere kurs end kursen 1.1.2007 og nogle af aktierne er anskaffet til en kurs under kursværdien 1.1.2007?

 

Svar: Ved opgørelsen skal den skattepligtige alene medregne de aktier i selskabet, hvis anskaffelsessum er mindre end aktiernes kursværdi pr. 1. januar 2007. Dette følger af den foreslåede bestemmelse i § 45 A, stk. 3. Der skal med andre ord ikke til brug for opgørelsen af overgangssaldoen foretages en opgørelse af den gennemsnitlige anskaffelsessum for aktierne i selskabet. Det bemærkes i den forbindelse, at gennemsnitsmetoden i aktieavancebeskatningslovens § 26 alene finder anvendelse ved afståelse.

 

 


Spørgsmål 26: Kan det bekræftes, at der med ”aktiernes kursværdi pr. 1.1.2007” i det forslåede stk. 3 menes den sidst noterede kurs inden 1.1.2007, typisk børskursen 30.12.2006?

 

Svar: Dette kan bekræftes.

 

 


Spørgsmål 27: Skal overgangssaldo efter den foreslåede § 45 A i ABL opgøres efter stk. 3 (børsnoterede aktier) eller stk. 4 (unoterede aktier) for aktier noteret på Nasdaq?

 

Svar: For aktier noteret på Nasdaq skal overgangssaldoen opgøres efter stk. 3. Nasdaq er medlem af World Federation of Exchanges – har været det siden oktober 2006.

 

 


Spørgmål 28: Skal overgangssaldo efter den foreslåede § 45 A i ABL opgøres efter stk. 3 (børsnoterede aktier) eller stk. 4 (unoterede aktier) for aktier noteret på First Nordic markedsplads?

 

Svar: For aktier, der handles på First North, skal overgangssaldoen opgøres efter stk. 4 – First North er ikke en fondsbørs, men en alternativ markedsplads.

 

 


Spørgsmål 29: Skal en person, der er tildelt tegningsretter (warrants) omfattet af LL § 28 opgøre overgangssaldo efter ABL § 45 A på beholdning af disse tegningsretter pr. 1.1.2007?

 

Svar: Tegningsretter til aktier, der er omfattet af LL § 28, er ikke omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra reglen i aktieavancebeskatningslovens § 36. Tegningsretter til aktier, der er omfattet af LL § 28, vil derfor ikke være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 45 A. Disse tegningsretter skal dermed ikke indgå i opgørelsen af en eventuel overgangssaldo.

 

 


Spørgsmål 30: Skal en person, der er tildelt tegningsretter (warrants) omfattet af LL § 7 H opgøre overgangssaldo efter ABL § 45 A på beholdning af disse tegningsretter pr. 1.1.2007?

 

Svar: Tegningsretter til aktier, der er omfattet af LL § 7 H, indgår som udgangspunkt i opgørelsen af en eventuel overgangssaldo.

Er tegningsretten børsnoteret, finder reglen i stk. 3 i den foreslåede § 45 A i aktieavancebeskatningsloven anvendelse.

Er tegningsretten unoteret, finder reglen i stk. 4 i den foreslåede § 45 A anvendelse. Da tegningsretter imidlertid ikke giver ret til en andel i den regnskabsmæssige egenkapital, betyder det, at unoterede tegningsretter ikke medregnes i opgørelsen af en eventuel overgangssaldo. 

 

 


Spørgsmål 31: Hvordan skal en person, der har en beholdning af børsnoterede aktier og nogle unoterede aktier, opgøre overgangssaldoen efter ABL § 45 A på beholdning pr. 1.1.2007 af båndlagte medarbejderaktier omfattet af LL § 7A, stk. 1, nr. 1?

 

Svar: De båndlagte medarbejderaktier vil skulle indgå i en eventuel overgangssaldo med et beløb opgjort på basis af aktiernes anskaffelsessum, dvs. den pris som den ansatte har erhvervet dem for.

 

 


Spørgsmål 32: Hvordan skal en person, der har en beholdning af børsnoterede aktier og nogle unoterede aktier, opgøre overgangssaldoen efter ABL § 45 A på beholdning pr. 1.1.2007 af båndlagte medarbejderaktier omfattet af LL § 7A, stk. 1, nr. 2?

 

Svar: De båndlagte medarbejderaktier vil skulle indgå i en eventuel overgangssaldo med et beløb opgjort på basis af aktiernes anskaffelsessum, dvs. aktiernes handelsværdi på tildelingstidspunktet.

 

 


Spørgsmål 33: Hvorfor kan en person, der er fraflyttet Danmark, og har opgjort fraflytningsskat efter ABL § 38 ikke opgøre overgangssaldo efter ABL § 45 A, hvis den pågældende efterfølgende beskattes af aktieavancen efter ABL § 39?

 

Svar: Reglen om overgangssaldoen er baseret på det enkle kriterium, at den kun omfatter personer, der var fuldt skattepligtige til Danmark pr. den 1. januar 2007 og dermed kun omfatter aktier, der var omfattet af skattepligt til Danmark pr. denne dato. Kriteriet hænger endvidere sammen med, at det nye progressionstrin for beskatning af aktieindkomst først træder i kraft med virkning fra indkomståret 2008.

For personer, der er fraflyttet Danmark før det nye progressionstrin er trådt i kraft, vil fraflytterskatten være opgjort på grundlag af de hidtil gældende regler. Omberegningsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 39 er en valgregel. Den vil reelt kun blive benyttet, hvis det kan føre til en nedsættelse af skatten i forhold til den skat, der  blev opgjort på fraflytningstidspunktet. Hertil kommer, at omberegningen kan vælges for hver af de afståede aktier. Der er således ikke samme hensyn at tage til personer, der er fraflyttet før.

 

 


Spørgsmål 34: Hvad forstås ved regnskabsåret 2006, jf. begrebet ”udløbet af regnskabsåret 2006” i forslag til stk. 4 i ABL § 45 A? Menes der det selskabsretslige regnskabsår, der er afsluttet i 2006, eller menes der det regnskabsår, der udgør indkomståret 2006, og således kan indeholde regnskabsåret 1.3. 2006 – 28.2.2007?

 

Svar: I den nævnte bestemmelse skal der ved ”regnskabsåret 2006” forstås det regnskabsår, der udgør indkomståret 2006. Dermed vil bestemmelsen blandt andet omfatte selskaber med regnskabsår 2006, der begynder den 1. marts 2006 og slutter den 28. februar 2007.

 

 


Spørgsmål 35: Forstås der ved ”selskabets regnskabsmæssige egenkapital” i forslag til stk. 4 i ABL § 45 A, den regnskabsmæssige egenkapital iflg. den af generalforsamlingen godkendte og til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indsendte Årsrapport?

 

Svar: Ja.

 

 


Spørgsmål 36: Skal der i “selskabets regnskabsmæssige egenkapital” medregnes afsat udbytte ultimo 2006, hvis der er kalenderårsregnskab?

 

Svar: Som det fremgår af svaret på spørgsmål 35, skal der ved “selskabets regnskabsmæssige egenkapital” i forslaget til § 45 A, stk. 4, forstås den regnskabsmæssige egenkapital ifølge selskabets årsrapport. Aflæggelsen af  årsrapporten – herunder optagelsen i balancen af afsat udbytte - følger bestemmelserne i årsregnskabsloven.

Ledelsens forslag til udbytte er ikke en forpligtelse (gæld) efter Ã¥rsregnskabslovens definitioner (bilag 1, C, nr. 5), idet beslutningen om udbytte ikke er endeligt truffet. Ledelsens forslag til udbytte er sÃ¥ledes som udgangspunkt en del af egenkapitalen. 

Ã…rsregnskabslovens § 48 giver dog mulighed for at fravige dette princip, sÃ¥ledes at ledelsens forslag til udbytte i stedet kan indregnes som en forpligtelse under posten ”forslag til udbytte for regnskabsÃ¥ret”, uanset at det ikke opfylder Ã¥rsregnskabslovens definition pÃ¥ en forpligtelse.

Hvis selskabet i årsrapporten for 2006 har optaget udbyttet som en del af egenkapitalen, er det den således opgjorte egenkapital, der lægges til grund ved opgørelsen af overgangssaldoen efter den foreslåede bestemmelse om unoterede aktier i § 45 A, stk. 4.

 

 


Spørgsmål 37: Skal der i “selskabets regnskabsmæssige egenkapital” medregnes afsat udbytte ultimo regnskabsåret 2005/06, hvis dette udbytte er udbetalt til aktionærerne (deklareret) inden udgangen af 2006?

 

Svar: Som det fremgår af svaret på spørgsmål 35, skal der ved “selskabets regnskabsmæssige egenkapital” i forslaget til § 45 A, stk. 4, forstås den regnskabsmæssige egenkapital ifølge selskabets årsrapport. Aflæggelsen af  årsrapporten – herunder optagelsen i balancen af afsat udbytte - følger bestemmelserne i årsregnskabsloven.

Ved aflæggelsen af årsrapporten er det ikke afgørende for posteringen af udbytte, om udbyttet er udbetalt, men om det er endeligt vedtaget. Hvis udbyttet er vedtaget inden udgangen af 2006, er der tale om en forpligtelse (gæld), der ikke indgår i egenkapitalen.

 

 


Spørgsmål 38: Skal der ved opgørelse af den skattepligtiges andel af selskabets regnskabsmæssige egenkapital ved udløbet af regnskabsåret 2006 tages hensyn til forskellige aktieklasser, hvis selskabets aktiekapital er opdelt i forskellige aktieklasser, med forskellige økonomiske rettigheder, f.eks. forlods ret til udbytte, likvidationsprovenu o.l.?

 

Svar: Nej. Den skattepligtiges andel af selskabets regnskabsmæssige egenkapital fastlægges alene ud fra forholdet mellem den nominelle værdi af den skattepligtiges aktier i selskabet og aktiekapitalens samlede nominelle værdi. Dette er beskrevet i de specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i § 45 A.

 

 


Spørgsmål 39: Kan ministeren bekræfte, at en række selskaber ved aflæggelse af årsregnskabet for 2006 kan nå at foretage opskrivning af selskabets ejendom, og således opnå en større overgangssaldo efter ABL 45 A?

 

Svar: Det kan bekræftes, at et selskab, der har optaget en fast ejendom til kostpris, og hvis årsrapport for 2006 endnu ikke er godkendt af generalforsamlingen og indsendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, vil kunne opskrive den pågældende faste ejendom til dagsværdi (markedsværdi) efter årsregnskabslovens bestemmelser. Dette vil alt andet lige betyde, at selskabets regnskabsmæssige egenkapital for regnskabsåret 2006 – og dermed også aktionærens overgangssaldo efter den foreslåede § 45 A - bliver større.

 

 


Spørgsmål 40: Vil ministeren tillade, at selskaber, der ved lovforslagets fremsættelse den 18. april 2007 havde afsluttet og til E&S indsendt regnskab for regnskabsåret 2005/06, der skal danne grundlag for opgørelse af overgangssaldoen efter ABL § 45 A, kan få lov til at ændre regnskabet, og f.eks. opskrive værdien af ejendomme og værdien af aktier i datterselskaber?

 

Svar: Nej. Jeg skal i den forbindelse bemærke, at jeg ikke har mulighed for at tillade noget sådant, allerede fordi forholdet hører under økonomi- og erhvervsministeren. Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af spørgsmål 44, hvor jeg bebuder et ændringsforslag vedrørende de foreslåede regler for opgørelsen af overgangssaldoen.

 

 


Spørgsmål 41: Hvorledes skal et holdingselskab efter gældende regnskabsregler opgøre aktier i datterselskab?

 

Svar: Der er ikke i årsregnskabsloven fastsat særlige regler for holdingselskaber. Holdingselskaber skal dermed følge de samme regler for værdiansættelse som alle andre selskaber.

Efter gældende regnskabsregler kan et holdingselskab, som har aktier i et datterselskab, vælge at værdiansætte disse aktier i balancen efter historisk kostpris (Ã¥rsregnskabslovens § 36), indre værdis metode (equity-metoden, Ã¥rsregnskabslovens § 43 a) eller efter dagsværdi (markedsværdi, Ã¥rsregnskabslovens § 41). Efter indre værdis metode indgÃ¥r værdien af en dattervirksomhed i holdingvirksomhedens Ã¥rsregnskab pÃ¥ baggrund af den bogførte egenkapital (indre værdi/equity) i dattervirksomhedens eget Ã¥rsregnskab.

 

 

 

 


Spørgsmål 42: Skal aktierne i et holdingselskab indgå i beregningen af overgangssaldoen efter ABL § 45 A på grundlag af Holdingselskabets regnskabsmæssig indre værdi uanset, hvordan aktierne i et datterselskab er opgjort?

 

Svar: Ja.

 

 


Spørgsmål 43: Kan ministeren bekræfte, at regeringen som led i lettelse af de administrative byrder for erhvervslivet for nogen år siden ændrede reglerne for mindre holdingselskabers regnskabsmæssige behandling af aktier i datterselskaber, således at der i stedet for brug af equity-metoden nu kan bruges kostpris?

 

Svar: Nej, der er ikke i de seneste Ã¥r sket Ã¦ndringer for smÃ¥ holdingselskaber pÃ¥ dette omrÃ¥de. Derimod blev det ved en ændring af Ã¥rsregnskabsloven i forÃ¥ret 2006 gjort muligt ogsÃ¥ for mellemstore og store holdingselskaber at vælge mellem historisk kostpris eller indre værdis metode (equity-metoden) ved indregning og mÃ¥ling af kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder. Hidtil var det et krav, at de sidstnævnte holdingselskaber skulle anvende indre værdis metode. 

Efter indre værdis metode indgÃ¥r værdien af en dattervirksomhed i holdingvirksomhedens Ã¥rsregnskab pÃ¥ baggrund af den bogførte egenkapital (indre værdi/equity) i dattervirksomhedens eget Ã¥rsregnskab.

 

 


Spørgsmål 44: Kan ministeren bekræfte, at selskaber, der har benyttet muligheden for at optage aktier i datterselskaber til kostpris alt andet lige vil have en betydelig lavere regnskabsmæssig værdi end hvis det brugte equity-metoden, og dette betyder at selskabets aktionærer nu får en betydelig lavere overgangssaldo efter ABL § 45 A end hvis selskabet fortsat havde brugt equity-metoden?

 

Svar: Som udgangspunkt vil den indre værdi af en dattervirksomhed være større end kostprisen (anskaffelsesprisen), hvis der er en positiv økonomisk udvikling i dattervirksomheden. Under denne forudsætning kan jeg bekræfte, at et selskab, der har benyttet muligheden for at optage aktier i et datterselskab til kostpris, alt andet lige vil have en lavere regnskabsmæssig værdi, end hvis det havde benyttet equity-metoden. Jeg kan dermed samtidig bekræfte, at selskabets aktionærer vil få en lavere overgangssaldo efter ABL § 45 A, end hvis selskabet fortsat havde brugt equity-metoden.

Jeg kan på baggrund af ovenstående oplyse, at jeg vil fremsætte et ændringsforslag, der skal gøre det muligt at forhøje overgangssaldoen, hvis de aktiver, som selskabet ejede ved udgangen af regnskabsåret 2006, efter reglerne i årsregnskabsloven kan og bliver opskrevet i årsrapporten for det næstfølgende indkomstår.

 

 

 

 

 


Spørgsmål 45: Kan ministeren bekræfte, at for aktionærer, der har aktier i et selskab, der er stiftet efter reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse, så opgøres overgangssaldoen efter reglerne i ABL § 45 A som forskellen mellem aktuel regnskabsmæssig værdi og skattemæssig anskaffelsessum, og hvis der er negativ anskaffelsessum for aktierne, så er overgangssaldoen summen af den aktuelle regnskabsmæssige værdi og den negative anskaffelsessum? Eksempel: HOA har stiftet selskabet A ved skattefri virksomhedsomdannelse. Aktiernes skattemæssige anskaffelsessum er –4 mio. kr. Regnskabsmæssig egenkapital i selskabet 1.1.2007: 11 mio. kr. Overgangssaldo efter ABL § 45 A: 15 mio. kr.

 

Svar: Dette kan bekræftes.

 

 


Spørgsmål 46: Kan en skatteyder, der har omdannet sin virksomhed til selskab pr. 1.1.2007 efter reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse medregne de modtagne aktier i opgørelsen af Overgangssaldoen pr. 1.1.2007 som forskellen mellem skattemæssig anskaffelsessum for aktierne og regnskabsmæssig værdi iflg. åbningsbalancen pr. 1.1.2007?

 

Svar: Ja.

 

 


Spørgsmål 47: Hvorledes forholdes med overgangssaldoen efter ABL § 45 A, hvis det selskab, hvis aktier har dannet grundlag for overgangssaldoen pr. 1.1.2007, overdrages til et holdingselskab efter reglerne om skattefri aktieombytning efter ABL § 36 eller § 36A?

 

Svar: Den skattepligtiges overgangssaldo vil ikke blive påvirket af, at den skattepligtige efterfølgende ombytter aktier, der er medregnet ved opgørelsen af saldoen, med aktier i et andet selskab.

 

 


Spørgsmål 48: Hvorledes forholdes med overgangssaldoen efter ABL § 45 A, hvis det selskab, hvis aktier har dannet grundlag for overgangssaldoen pr. 1.1.2007, ophørsspaltes efter reglerne i FUS §§ 15 a og b?

 

Svar: Den skattepligtiges overgangssaldo vil ikke blive påvirket af, at det selskab, hvis aktier er medregnet ved opgørelsen af saldoen, efterfølgende bliver ophørsspaltet efter fusionsskattelovens bestemmelser om skattefri spaltning.

 

 


Spørgsmål 49: Hvorledes forholdes med overgangssaldoen efter ABL § 45 A, hvis det selskab, hvis aktier har dannet grundlag for overgangssaldoen pr. 1.1.2007, indgår i en skattefri fusion efter Fusionsskatteloven som det indskydende selskab?

 

Svar: Den skattepligtiges overgangssaldo vil ikke blive påvirket af, at det selskab, hvis aktier er medregnet ved opgørelsen af saldoen, efterfølgende indgår i en skattefri fusion efter fusionsskattelovens bestemmelser herom.

 

 


Spørgsmål 50: Hvorledes forholdes med overgangssaldoen efter ABL § 45 A, hvis aktierne, der har dannet grundlag for overgangssaldoen pr. 1.1.2007, overdrages til familiemedlem efter reglerne om skattefri succession?

 

Svar: Jeg henviser herved til mit svar på spørgsmål 23.

 


Spørgsmål 51: Vil erhververen af aktier, overtaget fra familiemedlem efter reglerne om skattefri succession, samtidigt overtage overdragerens overgangskonto efter ABL § 45 A, for den del, der er en konsekvens af aktiernes regnskabsmæssige merværdi pr. 1.1.2007?

 

Svar: Nej. Jeg henviser herved nærmere til mit svar på spørgsmål 23.

 


Spørgsmål 52: Hvorledes indgår overgangskontoen efter ABL § 45 A, hvis skatteydere fraflytter Danmark og således bliver omfattet af ABL § 38, og betaler fraflytningsskat ved fraflytningen?

 

Svar: Reglen om overgangssaldoen vil være relevant for personer, der var fuldt skattepligtige til Danmark den 1. januar 2007, og som fraflytter Danmark i indkomståret 2008 eller senere. Er denne betingelse opfyldt, vil den aktieindkomst, der opgøres ved fraflytningen, skulle nedskrives på en eventuel overgangssaldo.

 


Spørgsmål 53: Hvorledes indgår overgangskontoen efter ABL § 45 A, hvis skatteydere fraflytter Danmark, og således bliver omfattet af ABL § 38, men først ved efterfølgende salg betaler fraflytningsskat jf. ABL § 39?

 

Svar: Reglen om overgangssaldoen vil være relevant for personer, der var fuldt skattepligtige til Danmark den 1. januar 2007, og som fraflytter Danmark i indkomståret 2008 eller senere. Er denne betingelse opfyldt, vil den aktieindkomst, der opgøres ved fraflytningen, skulle nedskrives på en eventuel overgangssaldo. Dette gælder uanset, at der er givet henstand med betaling af skatten.

 


Spørgsmål 54: Hvorledes indgår overgangskontoen efter ABL § 45 A, hvis skatteydere fraflytter Danmark, og således bliver omfattet af ABL § 38, men får udsættelse med betalingen af fraflytningsskatten, og senere igen bliver skattepligtig til Danmark uden at have afhændet, de aktier, som skatteyder havde ved fraflytningen, og som havde en overgangssaldo efter ABL § 45 A?

 

Svar: Overgangssaldoen opgøres først på det tidspunkt, hvor der i et indkomstår realiseres en aktieindkomst på over 100.000 kr. (200.000 kr. for ægtepar). Dette kan være tilfældet før fraflytningen eller som følge af selve fraflytningen. Det er i øvrigt forudsat, at betingelserne for anvendelse af reglen i aktieavancebeskatningslovens § 45 A opfyldt, jf. svarene på spørgsmål 52 og 53.

Hvis personen senere flytter tilbage til Danmark med aktierne i behold, bortfalder fraflytterbeskatningen, jf. aktieavancebeskatningslovens § 40. Dette betyder, at den aktieindkomst,  der er opgjort som følge af fraflytningen, ligeledes bortfalder. Er overgangssaldoen opgjort som følge af fraflytningen, vil også overgangssaldoen bortfalde. Er der tale om en overgangssaldo opgjort på et tidligere tidspunkt, opretholdes denne, men der skal ikke ske nedskrivning med den aktieindkomst, der blev opgjort som følge af fraflytningen, i og med at denne aktieindkomst er bortfaldet.

 

 

 


Spørgsmål 55: Hvad er årsagen til, at der ikke skal beregnes overgangssaldo for investeringsbeviser i udloddende aktiebaserede investeringsforeninger, jf. stk. 5 i forslaget til ny § 45 A i ABL?

 

Svar: Det vil ved et ændringsforslag blive præciseret, at investeringsforeningsbeviser i udloddende aktiebaserede investeringsforeninger, der har valgt, at gevinst og tab ved afståelse af omsættelige beviser i foreningen beskattes efter aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 2, medregnes ved opgørelsen af overgangssaldoen.

 

 

 


Spørgsmål 56: Kan det bekræftes, at aktieindkomst i form af udbytte modtaget på aktier, der er omfattet af ABL § 44, og derfor ikke er medtaget i overgangssaldoen efter den foreslåede § 45 A i ABL, efter forslaget til stk. 5 i ABL § 45 A, ikke skal fragå på overgangssaldoen efter reglerne i det foreslåede stk. 2 til § 45 A i ABL?

 

Svar: Dette kan ikke bekræftes. Det er således al aktieindkomst, der skal fragå på overgangssaldoen – også aktieindkomst, der vedrører aktier, der ikke har dannet grundlag for saldoen. Jeg henviser i den forbindelse til mit svar på spørgsmål 9.

 

 


Spørgsmål 57: Kan det bekræftes, at aktieindkomst i form af udbytte modtaget fra udloddende aktiebaserede investeringsforeninger omfattet af ABL § 21, efter forslaget til stk. 5 i ABL § 45 A, ikke skal fragå på overgangssaldoen efter reglerne i det foreslåede stk. 2 til § 45 A i ABL?

 

Svar: Dette kan ikke bekræftes. Jeg henviser i den forbindelse til mit svar på spørgsmål 56.

 


Spørgsmål 58: Kan det bekræftes, at aktieindkomst fra skattepligtig aktieavance fra afståelse af investeringsbeviser i en udloddende aktiebaserede investeringsforeninger omfattet af ABL § 21, efter forslaget til stk. 5 i ABL § 45 A, ikke skal fragå på overgangssaldoen efter reglerne i det foreslåede stk. 2 til § 45 A i ABL?

 

Svar: Dette kan ikke bekræftes.

 


Spørgsmål 59: Kan skatteministeren bekræfte, at den foreslåede overgangssaldo i ABL § 45 A opgøres på grundlag af aktiebeholdningen pr. 1.1.2007, men ikke påvirkes af udloddet aktieudbytte og aktieavance i 2007, da reglen først har virkning fra 2008?

 

Svar: Det kan bekræftes, at overgangssaldoen opgøres på basis af de aktier – unoterede og børsnoterede - som den skattepligtige ejede pr. 1. januar 2007. Saldoen nedskrives med positiv nettoaktieindkomst erhvervet i indkomståret 2007 og efterfølgende indkomstår. Dette følger af den foreslåede bestemmelse i § 45 A, stk. 2.

 


Spørgsmål 60: Kan skatteministeren bekræfte følgende eksempel:

En ugift person har pr. 1.1.2007 en aktiepost i selskabet A. Aktieposten har en skattemæssig anskaffelsesværdi på 100.000 kr., og andel af regnskabsmæssig egenkapital i A er pr. 1.1.2007 4,1 mio. kr. Overgangssaldoen efter den foreslåede § 45 A i ABL er altså 4 mio. kr.

Personen sælger i 2007 aktierne i A for 5 mio. kr. Aktieavancen beskattes som aktieindkomst efter de hidtil gældende regler (28 pct. og 43 pct.).

Personen køber i 2007 en aktiepost i B for 3 mio. kr. Der modtages ikke udbytte i årene 2007-2010. Denne aktiepost i B sælges i 2010 for 5 mio. kr., og der realiseres en skattepligtig avance på 2 mio. kr., der er aktieindkomst. Ingen del af denne aktieindkomst beskattes med 45 pct., da overgangssaldoen efter ABL § 45 A på i alt 4 mio. kr. kan bruges?

 

Svar: Det kan ikke bekræftes, at den skattepligtiges aktieindkomst i 2010 i form af aktiegevinsten på aktierne i B ikke vil blive beskattet med den forhøjede sats på 45 pct. Dette skyldes, at den skattepligtiges overgangssaldo pr. 1. januar 2007 på 4 mio. kr. skal nedskrives med positiv nettoaktieindkomst i indkomståret 2007 og senere indkomstår. Da den skattepligtige i 2007 oppebærer aktieindkomst på 4,9 mio. kr., svarende til aktiegevinsten på aktierne i A, vil overgangssaldoen være opbrugt inden indkomståret 2010.