Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 9 af 16. november 2006 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf mv. (Behandlingsgaranti for indsatte stofmisbrugere, undersøgelse af indsatte personer, kundgørelse af fængselsforskrifter mv.) (L 23).

 

Spørgsmål:

 

          ”Hvad er begrundelsen for at behandlingsgarantien ikke gælder varetægtsfængslede?”

 

Svar:

 

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.2, har satspuljepartierne indgået en aftale om udmøntning af satspuljen for 2006 på narkotikaområdet, der har til formål at intensivere indsatsen mod narkotikamisbruget, herunder i forhold til stofmisbrugere i fængslerne. Det er i den forbindelse aftalt, at der skal sikres en behandlingsgaranti til stofmisbrugere i kriminalforsorgens institutioner, som skønnes egnede og motiverede til behandling med en uafbrudt afsoningsperiode på over 3 måneder. Varetægtsarrestanter er ifølge satspuljeforliget ikke omfattet af behandlingsgarantien.

 

Lovforslaget er udformet i overensstemmelse med satspuljeforliget, og varetægtsarrestanter vil derfor ikke være omfattet af behandlingsgarantien. Som led i satspuljeforliget for 2004 er der imidlertid igangsat såkaldte forbehandlingsprojekter i en række arresthuse. Det anbefales i satspuljeforliget for 2006, at disse forbehandlingsprojekter iværksættes i alle landets arresthuse, og at der indgås kontrakt med de kommunale behandlingscentre med henblik på forbehandling og behandling af metadonbrugere i arresthusene.

 

I overensstemmelse hermed vil der efter den 1. januar 2007 i samtlige arresthuse ske udredning af varetægtsarrestanters motivation for stofmisbrugsbehandling.

 

Det er Justitsministeriets opfattelse, at den behandlingsgaranti, der følger af lovforslaget, ikke ville være hensigtsmæssig i forhold til varetægtsarrestanter, da det ikke på forhånd kan vurderes, hvor længe vedkommende vil skulle opholde sig i kriminalforsorgens institutioner.

 

Der kan herved også henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 1, hvor det bl.a. er nævnt, at omdrejningspunktet for en behandlingsindsats mod stofmisbrug er en plan for behandlingsforløbet, der skal udarbejdes ved behandlingens start. Det anføres i den forbindelse, at den optimale behandlingsplan er langsigtet og indeholder beskrivelse og vurdering af den forventede indsats under afsoning, i udslusningsfasen samt i hele efterbehandlingsfasen.