Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

 

 

 

 

 

 

Den 5. december 2006

 

 

 

 

 

Sagsnr.: 3813


 

 

 

 

 

 

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 7. november 2006 (Ad L 28) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål 12:

 

Spørgsmål 12:

”Vil ministeren yde teknisk bistand til udformning af et ændringsforslag, hvorefter det er muligt at indbringe en administrativ afgørelse om suspension af en virksomheds ret til at drive virksomhed for en domstol med henblik, at der træffes afgørelse indenfor 3 arbejdsdage?”

 

Svar:

Det er i mit svar af 22. november 2006 til udvalgets spørgsmål 11 anført, at en bestemmelse som den skitserede indebærer en regulering af domstolenes forhold, og at en sådan regulering kun bør finde sted i retsplejeloven. Denne lov hører under Justitsministerens ressort, hvorfor jeg ikke finder, at jeg som minister for familie- og forbrugeranliggender bør udarbejde et sådan forslag. Udarbejdelse af et ændringsforslag med en frist for domstolsprøvelse af midlertidig inddragelse af næringsbrevet kan dog indenfor rammerne af mit ressort eksempelvis ske ved at fastsætte en frist for, hvornår Fødevarestyrelsen skal indbringe en afgørelse om midlertidig inddragelse for domstolene. Idet det understreges, at jeg på det foreliggende grundlag ikke er indstillet på at ændre de nævnte bestemmelser, kan et ændringsforslag, som det jeg har skitseret, have følgende udformning:

 

§ 2

 

18. Nr. 15 affattes således:

 

»15. I § 11 a, stk. 3, indsættes efter ”former”: ”senest 3 dage efter at anmodning om domstolsprøvelse er fremsat”.«

 

§ 3

 

3. Nr. 1 affattes således:

 

»1. I § 7 b, stk. 3, indsættes efter ”former”: ”senest 3 dage efter at anmodning om domstolsprøvelse er fremsat”.«

 

Bemærkninger til ændringsforslaget

 

Til § 2, nr. 18

Den foreslåede ændring fastsætter en frist for, hvornår Fødevarestyrelsen skal indbringe spørgsmålet om administrativ inddragelse af næringsbrevet til fødevarevirksomhed for retten. Fristen regnes fra anmodningens fremsættelse, således når den er modtaget af Fødevarestyrelsen. Med ”3 dage” menes 3 hverdage, og der medregnes således ikke lørdage, søndage eller helligdage i opgørelsen af den nævnte frist. 

 

Til § 3, nr. 3

Der kan i det hele henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 18.

 

 

 

Lars Barfoed

/ Thomas Elvensø