Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L    33- Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre skattelove (Leveringsrettigheder for sukkerroer og genetablering af overgangsregel).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 3-15 af 6. november 2006.

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Lise Bo Nielsen

Spørgsmål 3: Det bedes oplyst, hvor mange skatteydere der i dag har leveringsrettigheder for sukkerroer, der bliver omfattet af den foreslåede § 40 C, stk. 2 i afskrivningsloven.

 

Svar: Skatteministeriet er ikke i besiddelse af en opgørelse over, hvor mange skatteydere, der bliver omfattet af de foreslåede skatteregler om leveringsrettigheder for sukkerroer.

 

Hvis det lægges til grund, at alle danske sukkerroedyrkere bliver omfattet af de foreslåede regler, vil det formentlig dreje sig om ca. 3.700 skatteydere.

 

Dette antal er baseret på oplysninger i ”SUKKERROE-NYT Danske sukkerroedyrkere orienterer”, September 2006, Nr. 3, 24. årgang, side 3. Heraf fremgår, at antallet af sukkerroedyrkere i Danmark er faldet fra 5.400 i 2004 til 4.600 i 2005 og til 3.700 i 2006.

 

Spørgsmål 4:  Det bedes oplyst, hvor mange skatteydere, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse om indgangsværdier i den foreslåede bestemmelse i § 40 C, stk. 3, 2. pkt. samt den samlede værdi af disse leveringsrettigheder opgjort efter princippet i den foreslåede AL § 40 C, stk. 3, 2. pkt., og hvor stor del af disse, der skønnes at være erhvervet uden selvstændigt opdelt vederlag, således at vederlaget for leveringsrettighederne er indeholdt i den samlede anskaffelsessum for ejendommen (jorden og bygningerne).

 

Svar: Skatteministeriet er ikke i besiddelse af oplysninger, som gør det muligt at foretage en fordeling af leveringsrettigheder for sukkerroer efter de kriterier, som nævnes i spørgsmålet.

 

Spørgsmål 5:  Provenuberegningerne bedes nærmere begrundet. Indførelse af en overgangsværdi for eksisterende leveringsrettigheder vil vel på sigt medføre et provenutab, idet værdien af denne rettighed vil blive udskilt af den samlede salgspris ved salg af ejendomme, der har leveringsrettigheder, der overgår til køber. Derved bliver den skattepligtige afståelsessum for ejendommen mindre, og dermed den skattepligtige fortjeneste mindre. Hvis leveringsrettighedernes værdi sættes til overgangsværdien 4/10-2006 udløser disse rettigheder ikke beskatning. Køber vil kunne få fradrag, hvis leveringsrettighederne senere opgives eller afhændes til et lavere beløb end købsprisen. Når sælger efterfølgende køber ejendommen med tilhørende leveringsrettigheder, vil denne leveringsrettigheds værdi fragå i den skattepligtige avanceopgørelse for ejendommen.

 

Svar: Efter de gældende regler er fortjeneste ved salg af leveringsrettigheder for sukkerroer skattefri. Til gengæld kan et tab ved salg af disse rettigheder ikke fradrages. Udgifter til køb af rettighederne kan heller ikke fradrages.

 

Efter de foreslåede regler vil sælger som udgangspunkt blive beskattet i det år, hvori salget finder sted. Fradrag for udgifter til køb af en leveringsrettighed for sukkerroer vil som udgangspunkt først kunne komme til udtryk flere år senere. På dette tidspunkt vil et tab ved salg også kunne komme til udtryk.

 

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, punkt 1.5, om de økonomiske konsekvenser af de foreslåede skatteregler om leveringsrettigheder for sukkerroer, er der ikke holdepunkter for at skønne nærmere over provenuvirkningen af de foreslåede regler. Der er derfor stor usikkerhed forbundet med provenuskønnet.

 

Usikkerheden skyldes, at det er umuligt at sige noget med sikkerhed om, hvordan omsætningen af og priserne på leveringsrettigheder for sukkerroer vil udvikle sig i den kommende tid. Det må dog kunne forventes, at omsætningen af leveringsrettigheder for sukkerroer vil være forholdsvis stor i den nærmeste tid som følge af, at der først fra februar 2006 har kunnet handles med disse rettigheder uden, at det skal ske sammen med jorden.

 

Dette er lagt til grund ved den rent skønsmæssigt anslåede provenugevinst på ca. 5 mio. kr. om året i de første to år under de foreslåede skatteregler.

 

På den ene side er skønnet baseret på en vurdering af, at – i det omfang der kommer en fortjeneste på salg af leveringsrettigheder for sukkerroer – vil den efter de foreslåede regler som udgangspunkt blive beskattet i det år, hvori leveringsrettigheden sælges.

 

På den anden side vil der på længere sigt komme fradrag til udtryk for udgifter til køb af leveringsrettigheder for sukkerroer. Det vil for den enkelte landbruger ske i det første år, hvori denne hverken ejer leveringsrettigheder for sukkerroer, betalingsrettigheder eller mælkekvoter. Det er i provenuskønnet antaget, at provenutabet herved overordnet set ikke kommer nævneværdigt til udtryk i de nærmeste 5-10 år, idet de enkelte landbrugeres afhændelse af de sidste af de nævnte aktiver antages at fordele sig jævnt over en lang årrække. Derfor skønnes det som nævnt i punkt 5.1 i bemærkningerne til lovforslaget, at de foreslåede regler ikke har nævneværdige provenumæssige virkninger fra og med 2008.

 

Det  kan antages, at værdien af en leveringsrettighed for sukkerroer, der er blevet solgt særskilt uden jorden, i et vist omfang kan fragå i salgsprisen for den faste ejendom, som rettigheden tidligere var bundet til. En sådan antagelse vil trække i retning af, at den skønnede provenugevinst på længere sigt helt vil blive udlignet af et provenutab ved salg af de landbrugsejendomme, som de solgte leveringsrettigheder for sukkerroer var bundet til, da sælgeren i sin tid købte dem. På den anden side kan der ikke med sikkerhed siges noget om, hvorvidt en sådan indvirkning på ejendomspriserne vil indtræffe.

 

Alt i alt er der tale om et meget usikkert provenuskøn. Virkningerne af den saldomodel for betalingsrettigheder og mælkekvoter, som leveringsrettigheder for sukkerroer foreslås omfattet af, er imidlertid således, at det med en vis sikkerhed må kunne konkluderes, at der ikke kan opstå et nævneværdigt provenutab i de første to år under de foreslåede regler.

 

Spørgsmål 6:  Skal den foreslåede bestemmelse om indgangsværdier i den foreslåede bestemmelse i § 40 C, stk. 3, 2. pkt. forstås således, at hvis der sælges en ejendom, der er anskaffet før 1993 og der som led i anskaffelsen af ejendomme er overtaget leveringsrettigheder for sukkerroer uden særligt vederlag (altså som en del af ejendommens anskaffelsesvederlag), så kan der fortsat bruges vurderingen for 1993 som anskaffelsesværdi ved opgørelse af ejendomsavance efter EBL selv om der nu ”overføres” en del af anskaffelsesværdien for leveringsrettigheder til sukkerroer til AL § 40 C saldoen?

 

Svar: Ja. Sådan er de foreslåede regler udformet.

 

Hvis den skattepligtige anvender den foreslåede regel om en skønsmæssig fastsættelse eller den foreslåede regel om en værdi på 2.500 kr. pr. ton polsukker for anskaffelsessummer for leveringsrettigheder for sukkerroer, som ejes pr. 4. oktober 2006, betyder det ikke, at anskaffelsessummer efter ejendomsavancebeskatningsloven og afskrivningsloven skal ændres.

 

Som det fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 1, i lovforslag nr. L 33 er der ved udformningen af de foreslåede regler taget forenklingshensyn til sukkerroedyrkerne og deres rådgivere og til skatteforvaltningen.

 

Spørgsmål 7:  Det bedes oplyst, hvorledes ejendommens mulighed for dyrkning og levering af sukkerroer øvede indflydelse på ejendomsvurderingen pr. 1/1-1993. Det bedes oplyst, om der ved vurderingen direkte blev givet et tillæg til ejendomsvurderingen, eller der ved fastsættelsen af grundværdi og eventuel tillægsparcelværdi blev taget hensyn til muligheden for dyrkning og levering af sukkerroer.

 

Spørgsmål 8:  Det bedes oplyst, hvorledes ejendommens mulighed for dyrkning og levering af sukkerroer øvede indflydelse på den særlige ejendomsvurdering efter vurderingslovens §4 B pr. 19/5-1993. Det bedes oplyst, om der ved denne vurderingen direkte blev givet et tillæg til ejendomsvurderingen, eller der ved fastsættelsen af grundværdi og eventuel tillægsparcelværdi blev taget hensyn til muligheden for dyrkning og levering af sukkerroer.

 

Spørgsmål 9: Det bedes oplyst, hvorledes ejendommens mulighed for dyrkning og levering af sukkerroer øvede indflydelse på ejendomsvurderingen pr. 1/1-1996. Det bedes oplyst, om der ved vurderingen direkte blev givet et tillæg til ejendomsvurderingen, eller der ved fastsættelsen af grundværdi og eventuel tillægsparcelværdi blev taget hensyn til muligheden for dyrkning og levering af sukkerroer.

 

Svar: Spørgsmålene 7, 8 og 9 kan besvares under ét, idet de samme regler i vurderingsloven var gældende for vurderingen af landbrugsejendomme på de vurderingstidspunkter, der er nævnt i de 3 spørgsmål. Det bemærkes dog, at vurderingen pr. 1. januar 1993 var en årsregulering af den almindelige vurdering pr. 1. januar 1992, hvor der gjaldt samme regler som ved vurderingen efter vurderingslovens § 4 B pr. 19. maj 1993 og pr. 1. januar 1996. Endvidere bemærkes, at der ved vurderingen efter vurderingslovens § 4 B pr. 19. maj 1993 alene skulle ansættes en ejendomsværdi.

 

Ved fastsættelsen af ejendomsværdien for landbrugsejendomme tages der udgangspunkt i konstaterede salgspriser, opnået ved frie handler med sammenlignelige ejendomme i den pågældende egn. Foruden ejendommens stuehus og driftsbygninger har dens dyrkningsmuligheder og rentabilitet en afgørende indflydelse på handelsværdien, herunder også leveringsrettigheder for sukkerroer. Disse rettigheder kan sidestilles med andre former for leveringskontrakter, som indgås mellem landmænd og deres aftagere (f.eks. kartofler, frø, udsæd, m.v.).

 

Ved fastsættelse af ejendomsværdien for landbrugsejendomme i områder, hvor der i første halvdel af 90´erne typisk blev dyrket sukkerroer (Lolland-Falster, Vestsjælland og Vestfyn) indgik der således i det generelle prisniveau på egnen for landbrugsejendomme muligheden for dyrkning af sukkerroer. Samtidig kunne der ofte i disse egne konstateres en lidt højere tillægsparcelværdi end i områder, hvor der typisk ikke blev dyrket sukkerroer. Der blev derfor ikke givet særskilt tillæg til ejendomsværdien eller tillægsparcelværdien for landbrugsejendomme i disse områder, idet der i det generelle prisniveau, som ejendomsværdierne blev fastsat ud fra, allerede var indeholdt muligheden for dyrkning og levering af sukkerroer.

 

Grundværdien for landbrugsejendomme blev dengang som nu ansat efter den såkaldte bondegårdsregel, dvs. til den samme værdi pr. hektar for samme bonitet i et givet område, uanset om jorden hørte til en større eller mindre landbrugsejendom og uanset jordens kulturtilstand. Hektarprisernes generelle niveau kunne i et vist omfang være påvirket af muligheden for dyrkning af sukkerroer, men der blev ikke givet særskilt tillæg i grundværdien herfor.

 

Endelig bemærkes, at fastsættelse af ejendomsværdien for en ejendom altid er behæftet med en vis skønsusikkerhed, som for landbrugsejendomme er noget større, end når der er tale om mere ensartede ejendomme som f.eks. ejerlejligheder.

 

Spørgsmål 10: Skal den foreslåede bestemmelse om indgangsværdier i den foreslåede bestemmelse i § 40 C, stk. 3., 2. pkt. forstås således, at hvis der sælges en ejendom, der er anskaffet efter 19. maj 1993, og der ved som led i anskaffelsen af ejendommen er overtaget leveringsrettigheder for sukkerroer uden særligt vederlag (og derfor som en del af ejendommens anskaffelsesvederlag), så kan der fortsat i relation til fremtidige opgørelser af anskaffelsesværdi ved opgørelse af ejendomsavance efter EBL bruges den samlede anskaffelsessum for ejendommen, selv om der nu ”overføres” en del af anskaffelsesværdien for leveringsrettigheder til sukkerroer til AL § 40 C saldoen?

 

Svar: Ja. Sådan er de foreslåede regler udformet.

 

Hvis den skattepligtige anvender den foreslåede regel om en skønsmæssig fastsættelse eller den foreslåede regel om en værdi på 2.500 kr. pr. ton polsukker for anskaffelsessummer for leveringsrettigheder for sukkerroer, som ejes pr. 4. oktober 2006, betyder det ikke, at anskaffelsessummer efter ejendomsavancebeskatningsloven og afskrivningsloven skal ændres.

 

Som det fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 1, i lovforslag nr. L 33 er der ved udformningen af de foreslåede regler taget forenklingshensyn til sukkerroedyrkerne og deres rådgivere og til skatteforvaltningen.

 

Spørgsmål 11:  Skal den foreslåede bestemmelse om indgangsværdier i den foreslåede bestemmelse i § 40 C, stk. 3, 2. pkt. forstås således, at hvis der sælges en ejendom, der er anskaffet efter 1. januar 2005, og der ved som led i anskaffelsen af ejendommen er overtaget leveringsrettigheder for sukkerroer uden særligt vederlag (og derfor som en del af ejendommens anskaffelsesvederlag), så kan der fortsat i relation til fremtidige opgørelser af anskaffelsesværdi ved opgørelse af ejendomsavance efter EBL bruges den samlede anskaffelsessum for ejendommen, selv om der nu ”overføres” en del af anskaffelsesværdien for leveringsrettigheder til sukkerroer til AL § 40 C saldoen, og der ikke ved fordelingen af anskaffelsesvederlaget for ejendommen var fordelt en del af denne anskaffelsessum som vederlag for leveringsrettigheder for sukkerroer i den fordeling af overdragelsesvederlaget, som sælger og køber skulle udfærdige efter bestemmelserne i afskrivningslovens § 45, stk. 2?

 

Svar: Ja. Sådan er de foreslåede regler udformet.

 

Hvis den skattepligtige anvender den foreslåede regel om en skønsmæssig fastsættelse eller den foreslåede regel om en værdi på 2.500 kr. pr. ton polsukker for anskaffelsessummer for leveringsrettigheder for sukkerroer, som ejes pr. 4. oktober 2006, betyder det ikke, at anskaffelsessummer efter ejendomsavancebeskatningsloven og afskrivningsloven skal ændres.

 

Som det fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 1, i lovforslag nr. L 33 er der ved udformningen af de foreslåede regler taget forenklingshensyn til sukkerroedyrkerne og deres rådgivere og til skatteforvaltningen.

 

Spørgsmål 12:  Hvornår skal indehaverne af leveringsrettigheder for sukkerroer føre den i lovforslagets foreslåede § 40 C, stk. 3 i afskrivningsloven foreslåede del af saldoen efter afskrivningslovens § 40 C, der vedrører leveringsrettigheder? Skal dette ske i indkomståret, der omfatter 4.oktober 2006 eller første indkomstår, der påbegyndes efter 4. oktober 2006, og hvilke korrektionsfrister gælder for SKAT’s kontrol af værdiansættelsen for disse rettigheder?

 

Spørgsmål 13:  Kan det bekræftes, at hvis en sukkerroedyrker, der har leveringsrettigheder for sukkerroer pr. 4. oktober 2006, i 2011 afhænder sine leveringsrettigheder for sukkerroer, og ikke for 2004 har indsendt opgørelse af saldoen efter afskrivningslovens § 40 C, indeholdende det nu foreslåede stk. 3 værdi af leveringsrettigheder for sukkeroer pr. 4. oktober 2006, så vil denne skatteyder blive beskattet af hele afståelsessummen, idet saldoen efter Al § 40 C er 0 kr., og det er for sent at foretage tilgang i 2004 for værdien pr. 4. oktober 2006?

Svar: Jeg finder det mest hensigtsmæssigt at besvare spørgsmål 12 og 13 under ét.

 

Efter lovforslaget har de foreslåede regler om beskatningen af leveringsrettigheder for sukkerroer virkning fra og med den 4. oktober 2006.

 

Det foreslås, at der på den saldo, der skal føres efter afskrivningslovens § 40 C, også skal indgå anskaffelsessummen for leveringsrettigheder for sukkerroer, som den skattepligtige ejer eller erhverver den 4. oktober 2006 eller senere.

 

De anskaffelsessummer, der nævnes i den foreslåede § 40 C, stk. 3, om leveringsrettigheder for sukkerroer skal indgå på saldoen allerede i det indkomstår, der omfatter 4. oktober 2006.

 

Med hensyn til korrektionsfrister for SKATs kontrol af værdiansættelser af disse rettigheder kan det oplyses, at korrektion af en afskrivningssaldo først og fremmest er reguleret i bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, sammenholdt med bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 3. Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, er SKATs mulighed for at ændre en skatteansættelse, herunder en afskrivningssaldo, begrænset på den måde, at varsel om ændring skal sendes til den skattepligtige senest den 1. maj i det fjerde år efter udløbet af det indkomstår, hvori ændringen foretages.

 

Uafhængigt af denne frist giver bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 3, dog mulighed for at revurdere et afskrivningsgrundlag i ældre år, men således at det ændrede afskrivningsgrundlag alene kan danne grundlag for konkrete ansættelsesændringer efter tidsbegrænsningen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Denne mulighed for revurdering af et afskrivningsgrundlag gælder dog ikke, hvis revurderingen er baseret på et faktisk skøn.

 

I tilfælde, hvor fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, er sprunget, vil der i øvrigt være mulighed for at ændre afskrivningssaldoen i tidligere år efter reglerne om ekstraordinær ansættelse i skatteforvaltningslovens § 27. Det vil navnlig gælde situationer, hvor den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget ansættelsen på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, eller der er tale om særlige omstændigheder, f.eks. myndighedsfejl, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

 

De beskrevne regler gælder også i den situation, der er omtalt i spørgsmål 13. 

 

Spørgsmål 14:  Hvad betyder begrebet: ”Forslaget medfører et ubetydeligt merforbrug i ligningen”? Er ubetydeligt lig med 1 eller 5 årsværk?

 

Svar: Det betyder, at SKAT har skønnet, at forslaget samlet set vil medføre et øget ressourceforbrug til ligningen på under et årsværk.

 

Spørgsmål 15:  Hvorfor er der ikke stillet ændringsforslag til afskrivningslovens § 45, stk. 2? Ordene i AL § 45, stk. 2, 4. pkt. ”kvote, betalingsrettighed eller beholdning” kan vel ikke siges at dække begrebet ”leveringsrettighed for sukkerroer”?

 

Svar: Leveringsrettigheder for sukkerroer er med virkning fra og med 1. januar 2005 omfattet af afskrivningslovens § 45, stk. 2, om fordelingen af den samlede kontante salgssum pÃ¥ selvstændige aktiver, der er omfattet af en overdragelse.

 

Disse rettigheder er nemlig omfattet af den ændring af afskrivningslovens § 45, stk. 2, som Folketinget vedtog ved § 1 nr. 3 i lov nr. 1386 af 20. december 2004 om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og andre skattelove (Kvoter og betalingsrettigheder). I den forbindelse blev bestemmelsen udvidet til at omfatte alle kvoter og betalingsrettigheder. Hvad kvoter angår, havde bestemmelsen hidtil alene omfattet mælkekvoter.

 

Dette er baggrunden for, at der ved lovforslag nr. L 33 ikke foreslås ændring af afskrivningslovens § 45, stk. 2. En leveringsrettighed for sukkerroer er skattemæssigt en kvote uanset, hvordan den betegnes. Ofte anvendes også betegnelsen sukkerroekvoter.

 

Det fremgår i øvrigt af afskrivningslovens §  40 B, at leveringsrettigheder for sukkerroer skattemæssigt er en kvote. I denne bestemmelse er det præciseret, at leveringsrettigheder for sukkerroer ligesom mælkekvoter er undtaget fra de generelle skatteregler om kvoter.