Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             4. januar 2007

J. nr.           109-14

  

 

Trafikudvalget har i brev af 20. november 2006 stillet mig følgende spørgsmål 31 (TRU alm. del) til L 35, som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål nr. 31:

 

"Ministeren bedes kommentere materiale tilsendt af deputation fra Hanstholm og Thisted, jf. bilag L 35 – bilag 21."

Svar:

 

Jeg har noteret mig de lokale ønsker om, at få Hanstholm Havn omfattet af forsøget med modulvogntog.

Det er trafikaftalen af 26. oktober 2006, der i første omgang sætter rammerne for forsøget. Aftalen er grundlaget for tilrettelæggelsen af forsøget, og der fokuseres nu på den række af tiltag, som skal gennemføres for at implementere aftalen. I forbindelse hermed forudsættes gennemført prøvekørsler med modulvogntog på en række strækninger. Formålet er konkret at kunne kontrollere de beregnede pladskrav for modulvogntog i typiske trafiksituationer og i et bredt udsnit af lokaliteter.

For så vidt angår henvendelsen fra bl.a. Hanstholm Havn kan jeg oplyse, at jeg har anmodet Vejdirektoratet redegøre for forudsætninger, undersøgelsesbehov m.v. vedr. de infrastrukturmæssige forhold for så vidt angår havnen..

 

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen