Besvarelse af spørgsmål nr. 11 (L 50), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 9. november 2006

 

Spørgsmål 11:

 

"Ministeren bedes oplyse hvilke faggrupper, der i dag har direkte adgang til oplysninger i patientjournaler (både papir og elektronisk), og hvilke af disse faggrupper, der ved en vedtagelse af lovforslaget, ikke længere vil have direkte og samme adgang til oplysningerne som i dag. Ministeren bedes for den enkelte berørte faggruppe oplyse omfanget af og begrundelsen for ændringen i adgangen til oplysninger, og hvilken betydning ministeren vurderer det vil få for de pågældende faggruppes nuværende arbejdsgange og deres mulighed for at udøve patientbehandling på samme sikkerheds- og kvalitetsmæssige niveau som i dag."

 

Svar:

 

Lov om patienters retsstilling § 24, der videreføres i § 41 i sundhedsloven, giver i dag adgang til at videregive helbredsoplysninger m.v. mellem sundhedspersoner i forbindelse med behandling af patienter. Der sondres ikke mellem forskellige grupper af sundhedspersoner i bestemmelsen. I forbindelse med aktuelle behandlingsforløb kan videregivelse ske uden samtykke fra patienten, idet patienten dog har mulighed for at frabede sig videregivelsen. I andre situationer kræver videregivelsen samtykke fra patienten eller, at visse andre særlige betingelser er opfyldt. Bestemmelsen gælder for al videregivelse af helbredsoplysninger m.v., også indhentning og videregivelse via elektroniske systemer.

 

Lovforslagets § 1, nr. 13, (§ 42 a) medfører, at læger, sygeplejersker og jordemødre i fornødent omfang ved opslag i elektroniske systemer kan indhente oplysninger om en patients helbredsforhold m.v., når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling. Patienten har dog mulighed for at frabede sig, at en læge, sygeplejerske eller jordemoder indhenter oplysninger i forbindelse med aktuel behandling. Endvidere kan læger, sygeplejersker og jordemødre indhente oplysninger om en patients helbredsforhold m.v., hvis indhentningen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, herunder en patient, der ikke kan varetage sine interesser, sundhedspersonen eller andre patienter. Uden for disse situationer kan læger, sygeplejersker og jordemødre med patientens samtykke ved opslag i elektroniske systemer indhente oplysninger om en patients helbredsforhold m.v. i forbindelse med behandling af patienter.

 

Udover reglerne i sundhedsloven skal de persondataretlige regler ligeledes iagttages ved brug af de eksisterende – og fremtidige – elektroniske patientjournaler. Dette gælder også de persondataretlige regler om datasikkerhed, autorisation og adgangskontrol. Efter § 11 i bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning, må kun autoriserede personer have adgang til de personoplysninger, som behandles, og der må kun autoriseres personer, som er beskæftiget med de formål, hvortil personoplysningerne behandles. De enkelte brugere må ikke autoriseres til anvendelser, som de ikke har behov for. Det vil sige, at også i forhold til eksisterende elektroniske patientjournaler er der behov for, at den dataansvarlige foretager en forudgående vurdering af, hvad den enkelte bruger har behov for at være autoriseret til. Lovgivningen om behandling af personoplysninger henhører under Justitsministeriets ressort. Datatilsynet administrerer reglerne og fører tilsyn med deres overholdelse.

 

Som eksempel kan nævnes Datatilsynets udtalelse af 22. september 2006 vedrørende privatpraktiserende lægers adgang til e-journal. Her udtalte Datatilsynet, at de privatpraktiserendes lægers adgang til e-journal skal følges op af en række kontrolforanstaltninger. Kontrolforanstaltningerne består af fremsendelse af månedlige opgørelser til de deltagende amters administratorer over alle sygehus- og sundheds.dk-brugere, der viser antal foretagne logins, antal afgivne samtykker på specifikke personnumre samt antal skift fra egen amtsserver til anden amtsserver. Endvidere skal borgere orienteres pr. sikker e-post eller brev, når en læge i e-journal har gjort sig bekendt med oplysninger om en person, der ikke er tilknyttet lægens ydernummer. Desuden skal der som minimum gennemføres kontrol af 1 % af alle ”normale” opslag og kontrol af 10 % af alle ”akut ekstraordinære opslag”

 

I forhold til, hvem der efter lovforslaget skal have adgang til de elektroniske patientjournaler, mener jeg, at det er en afvejning af to hensyn. På den ene side hensynet til, at vi i sundhedsvæsenet udnytter de fordele, som elektroniske journaler indebærer mht. at give hurtig adgang til relevante oplysninger om den enkelte patient. På den anden side er der hensynet til at sikre, at oplysninger ikke misbruges, hvilket indebærer, at vi må søge løsninger på, hvor der er adgang til relevante oplysninger, men heller ikke mere.

 

Derfor har jeg foreslået, at læger, sygeplejersker og jordemødre, som skal tage stilling til, hvordan den enkelte patient skal behandles, herunder også beslutte ændringer i behandlingen, får direkte adgang til helbredsoplysninger m.v. i elektroniske systemer.

 

I det videre arbejde med lovforslaget skal der så findes løsninger på, hvordan vi understøtter det øvrige personales behov for adgang til journaloplysninger.