Europaudvalget 2005-06, Det Udenrigspolitiske Nævn 2005-06, Forsvarsudvalget 2005-06, Udenrigsudvalget 2005-06
2705+2706 - Almindelige anl. Bilag 2, UPN Alm.del Bilag 49, FOU Alm.del Bilag 92, URU Alm.del Bilag 113
Offentligt
244091_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Nordgruppen
REFERAT
EUK j.nr. 400.A.5-0-0
Den 3. februar 2006
Rådsmøde (almindelige anliggender
og eksterne forbindelser) den 30.-
31. januar 2006.
1. Lissabon-strategien
På mødet fandt en fælles præsentation sted af fremskridtsrapporten ved kommissionsformand
Barroso og viceformand Verheugen. Barroso fremhævede partnerskabet med medlemslandene
som grundlæggende præmis for det reviderede samarbejde - komplementaritet i handlingerne
og klar ansvarsfordeling. Foreløbig vurdering var, at metoden virkede. Proces med de nationale
reformprogrammer havde vist overraskende konsensus om de fælles mål. Udfordringen nu var
implementering. Verheugen pegede på behovet for at skrue op for ambitionsniveauet i med-
lemslandene, hvis målsætninger i forhold til f.eks. F&U skal nås.
2. Det vestlige Balkan
Solana understregede behov for hurtig afklaring af tomrummet efter præsident Rugovas død.
Præsentation af Kommissionens meddelelse om status for stabiliserings- og associeringsproces-
sen for Vestbalkan med understregning af behov for regionalt samarbejde for at skabe økono-
misk vækst og fremme investeringer, visumfacilitering og stipendier til unge. Generel støtte til
Solanas vurderinger og til Kommissionens meddelelse. I Montenegro vigtigt, at EU var med til
at sikre overholdelse af internationale standarder i forbindelse med folkeafstemningen. I for-
hold til Serbien understregning af behov for stærkt signal med krav om samarbejde med det
internationale krigsforbrydertribunal for Jugoslavien (ICTY).
3. Belarus
Rådet havde en kort drøftelse af situationen i Belarus forud for præsidentvalget den 19. marts
2006. Rådet vedtog konklusioner, der blandt andet udtrykker bekymring over den stadige for-
ringelse af menneskerettighedssituationen. Den belarussiske regering opfordres til at leve op til
sine forpligtelser, herunder også i forbindelse med det forestående valg. I denne forbindelse
bydes invitationen til OSCE/ODIHR til at overvåge valget velkommen.
4. Mellemøsten
Rådet havde en drøftelse af situationen i Mellemøsten i lyset af resultatet af valget til det Palæ-
stinensiske Lovgivende Råd den 25. januar 2006. Rådet vedtog rådskonklusioner, der blandt
andet erindrer om, at vold og terror ikke er foreneligt med demokrati og opfordrer alle faktio-
ner, herunder Hamas, til at give afkald på brugen af vold, at anerkende Israels ret til eksistens
og til at lade sig afvæbne.
5. Iran
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
244091_0002.png
2
Der blev vedtaget rådskonklusioner. Man blev enige om, at søge at få IAEA’s Styrelsesråd til at
rapportere sagen om Irans atomprogram til FN’s Sikkerhedsråd på det næste styrelsesrådsmøde
den 2. februar 2006. Rapporteringen skal finde sted med henblik på at styrke IAEA’s befatning
med sagen.
6. Irak
Der blev vedtaget konklusioner om det irakiske parlamentsvalg den 15. december 2005. I kon-
klusionerne opfordrer Rådet til en hurtig regeringsdannelse og en fortsat inklusiv demokratisk
udvikling i Irak.
7. WTO/DDA
Kommissær Mandelson orienterede Rådet om status i DDA-forhandlingerne nu 5 uger efter
Hongkong. Ingen afgørende skift endnu i øvrige partneres holdning, men alligevel fornemmer
Mandelson, at der er et skift undervejs, idet øvrige partnere synes at erkende, at EU ikke kan
drives til yderligere tilbud. EU skal opretholde sin ambition, som blandt andet er, at sikre reel
markedsadgang hos andre. Vægt på bilateral indsats i den nærmeste tid. Mandelson refererede
til sagen vedrørende JP’s tegninger og betegnede sagen som potentiel alvorlig for EU’s eksport.
Det var nødvendigt at forhindre en steppebrand i Mellemøsten, og han ville derfor bidrage i et
forsøg på at kølne gemytterne.
8. Burmesisk deltagelse i ASEM-ministermøder i Europa
Den foreliggende tekst vedrørende anvendelsen af artikel 6, stk. 5 i EU's Fælles Holdning over
for Burma i forbindelse med burmesisk deltagelse i minister- og topmøder i Europa blev god-
kendt over frokosten uden debat. Under den afsluttende plenarsession efter frokosten, hvor
teksten formelt blev vedtaget, udtrykte en enkelt delegation ønske om, at den fundne løsning
blev revurderet om et års tid.
9. Præsentation af Kommissionens meddelelse om Latinamerika
Kommissær for eksterne relationer Benita Ferrero-Waldner præsenterede Kommissionens
meddelelse om relationerne mellem EU og Latinamerika (KOM (2005) 636 final). Kommissær
Ferrero-Waldner redegjorde i den forbindelse for rammebetingelserne for det biregionale sam-
arbejde og for en række væsentlige udfordringer for Latinamerika, herunder social ulighed, fat-
tigdom og narkotikaproblemer. Kommissær Ferrero-Waldner pegede på fire væsentlige aspek-
ter for det fremtidige samarbejde mellem EU og Latinamerika, som behandles i meddelelsen: i)
styrkelse af den fælles indflydelse på globale spørgsmål; ii) fremme af regional integration i La-
tinamerika; iii) økonomiske muligheder for Europa; og iv) støtte til indsatsen i regionen mod
social ulighed, narkoproblemer, fattigdom og fremme af demokratisk regeringsførelse. Rådet
tog præsentationen til efterretning uden substansdiskussion, idet enkelte delegationer udtrykte
tilfredshed med meddelelsen.
10. Rådets arbejdsprogram for 2006 samt Kommissionens arbejdsprogram for
2006
Der var tale om en for offentligheden åben debat, som indledtes med kort præsentation fra det
østrigske og kommende finske formandskab af en række af hovedprioriteterne for 2006, her-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
244091_0003.png
3
under aftale med Europa-Parlamentet om de finansielle perspektiver, vækst og beskæftigelse,
Balkan og en række "borgernære" emner som konsulært samarbejde og civilbeskyttelse (for-
mandskabet), samt klimaforandringer, midtvejsevaluering af Haag-programmet, samarbejdet
med Rusland og fortsættelse af udvidelsesprocessen (Finland). Kommissionen fremhævede en
række konkrete sager, som man vil arbejde intensivt med, herunder forskning og udvikling, lige-
stilling, miljø, markedsordninger for vin og bananer, grønbog om maritim politik, grønbog om
energi, civilbeskyttelse, eksterne relationer (Balkan, Afrika), samt tænkepausen, herunder hvid-
bog om kommunikation. Enkelte delegationer understregede sager af særlig betydning, herun-
der en grundig debat om udvidelsen (Frankrig og Holland), energi (Ungarn og Polen) samt ser-
vicedirektivet og lettelse af overgangsordningerne for "østarbejdere" (Polen).
11. Forslag om ændring af den interne aftale om foranstaltninger og procedurer
ved gennemførelsen af Cotonou-aftalen
Punktet blev taget af dagsordenen.
12. Rådsbeslutning vedr. bemyndigelse af Kommissionen til underskrivelse af aftale
med Euroatom og KEDO om midlertidig forlængelse af fællesskabsdeltagelse (Euro
atom) i KEDO (Korean Peninsula Energy Development Organisation)
Vedtaget uden debat.
13. Listen over sager til åbne debatter
Vedtaget uden debat.
14. Afghanistan
Der blev vedtaget rådskonklusioner. Man blev enige om, at fortsætte samarbejdet med Afghani-
stan inden for rammerne af Afghanistan Compact og EU-Afghanistan Joint Declaration.
15. Eventuelt
Tegningesagen
Udenrigsministeren rejste sagen om Jyllandspostens Muhammed-tegninger. I den alvorlige situ-
ation var både danske, nordiske og europæiske interesser på spil. Der var udstedt trusler mod
nordiske statsborgere i de palæstinensiske områder, der havde været optøjer omkring et EU-
kontor i Gaza, Al-Aqsa Martyr Brigaden krævede, at alle udlændinge blev udvist og omtalte
tegningerne som led i et europæisk projekt, der havde til formål at krænke Islam og muslimer,
forbrugerboykotten mod danske varer i Saudi Arabien greb om sig. Der var tale om en alvorlig
og eskalerende krise, hvor europæisk solidaritet var nødvendig.
Der var i EU-kredsen bred støtte til Danmark, og alle var enige om, at man ikke kunne gå på
kompromis med ytringsfriheden. Formandskabet konkluderede, at der i EU-kredsen var solida-
ritet med Danmark i sagen, og der var behov for yderligere dialog. Der blev vedtaget en separat
erklæring fra Rådet, hvori trusler mod EU's borgere fordømtes. Over for pressen understregede
formandskabet EU’s solidaritet og vigtigheden af ytringsfriheden, pressefriheden samt religi-
onsfriheden som del af EU’s grundlæggende værdier.