Europaudvalget 2005-06
2707 - Økofin Bilag 1
Offentligt
3. februar 2006
6.kt.
Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 14. februar 2006
1.
Stabilitets- og Vækstpagten – Vurdering af opdaterede konvergens- og
stabilitetsprogrammer for Belgien, Luxembourg, Østrig, Estland, Letland og
Slovenien
Rådsudtalelser
Forberedelse af Det Europæiske Råd (23.-24. marts 2006)
a. Lissabon-strategien. Kommissionens årlige fremskridtsrapport
Orienteringsdebat
b. “Key Issues” papiret vedr. de overordnede økonomisk-politiske
retningslinier (BEPG) og de nationale reformprogrammer
Orienteringsdebat
c. Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) bidrag til vækst- og
beskæftigelsesinitiativer
d. Rapport om budgetmæssige udfordringer ved en aldrende
befolkning
3.
4.
(Evt.) Udnævnelse af nyt direktionsmedlem i Den Europæiske Centralbank
(ECB)
(Evt.) Skat – Rapport fra momskonferencen i Wien den 6.-7. februar 2006
side 18
side 19
side 2
2.
side 20
side 23
side 26
side 27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Dagsordenspunkt 1:
Vurdering af opdaterede konvergens- og
stabilitetsprogrammer for Belgien, Luxembourg,
Østrig, Estland, Letland og Slovenien
Resumé: Som led i udmøntningen af Stabilitets- og Vækstpagten skal Rådet (ECOFIN) den
14. februar 2006 behandle de opdaterede stabilitets- og konvergensprogrammer for Belgien,
Luxembourg, Østrig, Estland, Letland og Slovenien.
Baggrund
Eurolandene og EU-landene uden for euroen skal årligt udarbejde henholdsvis
stabilitetsprogrammer og konvergensprogrammer til EU. Det enkelte land
fremlægger i sit program mål og økonomisk-politiske tiltag i relation til
udviklingen i de offentlige finanser på kort og mellemlang sigt samt mål og tiltag i
relation til finanspolitikkens langsigtede holdbarhed. EU-landene uden for euroen
redegør endvidere for deres penge- og valutakurspolitik.
ECOFIN vedtager og offentliggør en udtalelse om det enkelte lands program på
baggrund af vurderinger fra Kommissionen og drøftelse i Den Økonomiske og
Finansielle Komité (EFC).
Processen vedrørende stabilitets- og konvergensprogrammer er et led i
gennemførelsen af Stabilitets- og Vækstpagten i overensstemmelse med Rådets
forordninger nr. 1466/97 og 1467/97 som ændret ved Rådets forordninger
1055/2005 og 1056/2005 samt den reviderede adfærdskodeks for stabilitets- og
konvergensprogrammer, jf. reformen af Pagten.
Den
reformerede
Pagts centrale
ændring
mht.
stabilitets-
og
konvergensprogrammer vedrører reglerne for den mellemfristede budget-
målsætning (Medium-Term Objective, MTO). Den reformerede Pagt fastholder
den grundlæggende målsætning om budgetter ’tæt på balance eller i overskud’,
men som noget nyt differentieres målsætningen i lyset af det enkelte lands
udfordringer. Målsætningen for det enkelte lands strukturelle saldo (saldoen renset
for konjunktureffekter og engangstiltag) bør således være mere ambitiøs desto
højere gæld og desto lavere potentiel vækst (målsætningen skal evt. på et senere
tidspunkt efter vedtagelse i Rådet differentieres i lyset af den samlede
finanspolitiske holdbarhed på lang sigt).
Det enkelte lands målsætning bør opfylde tre generelle formål, 1) sikring af en
tilstrækkelig sikkerhedsmargin i forhold til 3-procentsgrænsen for det faktiske
underskud, 2) sikring af hurtige fremskridt mod finanspolitisk holdbarhed, og 3)
sikring af et budgetmæssigt råderum.
Det enkelte land bør gøre fremskridt i forhold til at opfylde sin mellemfristede
målsætning, idet indsatsen bør være større i gode tider, men kan være mere
begrænset i dårlige tider. Et land kan afvige fra sin mellemfristede målsætning eller
tilpasningen hertil, i det omfang landet gennemfører strukturreformer, der styrker
de offentlige finanser på lang sigt.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
244119_0003.png
3
Når det gælder eurolande og ERMII-lande bør den mellemfristede målsætning
være et underskud på højst 1 pct. af BNP for lande med lav gæld / høj potentiel
vækst og sigte på ’balance eller overskud’ for lande med høj gæld / lav potentiel
vækst. De lande, der endnu ikke opfylder deres mellemfristede mål, bør sikre
årlige strukturelle budgetforbedringer på som udgangspunkt 0,5 pct. af BNP.
På ECOFIN-rådsmødet den 14. februar 2006 behandles de opdaterede stabilitets-
og konvergenssprogrammer for Belgien, Luxembourg, Østrig, Estland, Letland og
Slovenien.
Indhold
Stabilitetsprogram for Belgien
Belgien vurderer i sit stabilitetsprogram, at der i 2005 var balance på den
offentlige
budgetsaldo.
Belgien planlægger at fastholde et balanceret budget i 2006 og herefter
at opbygge moderate overskud, der stiger gradvist til 0,7 pct. af BNP i 2009, selv
om det primære overskud ventes at falde svagt. Det primære overskud, der er
faldet fra over 7 pct. i 2001 til ca. 4,3 pct. af BNP i 2005 ventes således stabiliseret
på godt 4 pct. af BNP fra og med 2006 og vil sammen med faldende
rentebetalinger bidrage til det stigende faktiske overskud og en fortsat
nedbringelse af den offentlige gæld.
Belgiens
offentlige gæld,
der er blevet reduceret løbende efter at have toppet med ca.
137 pct. af BNP i 1993 og foreløbig opgøres til godt 94 pct. af BNP i 2005, ventes
således nedbragt gradvist til knap 80 pct. af BNP i 2009.
Konsolideringsplanen, der i programperioden fra 2005 til 2009 således skal
forbedre saldoen med ca. 0,7 pct. af BNP, baseres på en planlagt løbende
reduktion af de offentlige
udgifter
på i alt ca. 1,7 pct. af BNP (heraf udgør lavere
renteudgifter knap 1 pct.-enhed), der mere end opvejer et ventet fald i de
offentlige
indtægter
på ca. 1 pct. af BNP. Indtægtsfaldet skyldes primært
nedsættelser af skatten på arbejdsindkomst i kraft af indfasningen af
skattereformen fra 2001.
Programmets budgetskøn er baseret på en antagelse om, at den årlige
realvækst
i
BNP, efter at have udgjort knap 1,5 pct. i 2005, vil stige til og stabilisere sig på
godt 2 pct. i 2006 og resten af programperioden. Produktionen skønnes at ville
komme tættere på, men ikke op på, sit potentielle niveau, således at outputgab
forbedres fra ca. -0,8 pct. af BNP i 2005 til ca. -0,4 pct. pct. af BNP i 2009.
Belgiens
konjunkturrensede saldo
– opgjort efter den fælles EU-metode – vurderes at
udvise et overskud på ca. 0,3-0,4 pct. af BNP i 2005-2006 for herefter at stige
gradvist til ca. 0,9 pct. af BNP i 2009, en samlet forbedring på ca. 0,5 pct.-enheder
over programperioden. Den
strukturelle saldo
– hvor der korrigeres for effekten af
en række engangstiltag, som skønnes at ville stige til ca. 0,6 pct. af BNP i 2006 for
herefter at udgøre væsentlig mindre – vurderes at blive forringet fra en position
omtrent i balance i 2005 til et underskud på 0,3 pct. af BNP i 2006. Programmet
indebærer herefter en løbende forbedring af den strukturelle saldo, idet
underskuddet i 2006 skønnes vendt til et overskud på 0,4 pct. af BNP i 2007
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
244119_0004.png
4
stigende til et overskud på knap 1 pct. af BNP i 2009. Den samlede forbedring af
den strukturelle saldo på knap 1 pct. af BNP i perioden fra 2005 til 2009 skønnes
således at ville svare til faldet i renteudgifter på gælden.
Belgiens mellemfristede målsætning (MTO) angives at være et strukturelt
overskud på 0,5 pct. af BNP, som således skønnes at blive stort set opfyldt fra og
med 2007.
Tabel 1.1
Makroøkonomiske nøgletal for Belgien
2004
Offentlige finanser (pct. af BNP):
Offentlige indtægter
Offentlige udgifter (inkl. renter)
Faktisk budgetsaldo:
Primær budgetsaldo
Offentlig gæld
Outputgab
1
Konjunkturrenset budgetsaldo
(Komm.)
1
Strukturel budgetsaldo
(Komm.)
1,2
Konjunkturrenset budgetsaldo
(Belgien)
Øvrige nøgletal (pct.):
Real BNP-vækst
Inflation (HICP)
Beskæftigelsesvækst
Ledighed (pct. af
arbejdsstyrken)
3
2,6
1,9
0,6
7,8
49,4
49,4
0,0
4,8
94,7
-0,2
0,1
n.a.
0,2
2005
49,7
49,7
0,0
3
4,3
94,3
-0,8
0,4
0,0
0,5
2006
49,4
49,4
0,0
4,1
90,7
-0,6
0,3
-0,3
0,5
2007
49,2
48,9
0,3
4,2
87,0
-0,6
0,6
0,4
0,8
2008
48,8
48,3
0,5
4,1
83,0
-0,5
0,8
0,7
0,8
2009
48,7
48,0
0,7
4,1
79,1
-0,4
0,9
0,9
0,8
2010
1,4
2,9
0,7
7,8
2,2
2,8
0,7
7,8
2,1
2,0
0,7
7,8
2,3
1,9
0,9
7,6
2,2
1,7
0,8
7,5
Anm.: 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.
2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og
engangstiltag.
3) Statistisk spørgsmål, der især omhandler effekterne på de offentlige finanser af en
transaktion vedrørende det nationale jernbaneselskabs gæld, og aktuelt behandles af
Eurostat, kan indebære et underskud på op til 2,7 pct. af BNP i forbindelse med den
endelige opgørelse af saldoen for 2005.
Kilde: Konvergensprogram for Belgien af december 2005.
Kommissionen vurderer, at Belgiens mellemfristede målsætning om et strukturelt
overskud på 0,5 pct. af BNP vil indebære en tilstrækkelig sikkerhedsmargin i
forhold til 3-procentsgrænsen for det faktiske underskud, og at målsætningen kan
anses for at være mere ambitiøs end påkrævet af Stabilitets- og Vækstpagtens
MTO-krav baseret på den eksisterende bruttogæld og potentielle vækst (der kunne
tilsige et omtrent balanceret strukturelt budget i Belgien).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
244119_0005.png
5
Kommissionen vurderer, at budgetudviklingen kan blive mindre gunstig end
planlagt i programmet, idet skønnene for skatteindtægter kan synes optimistiske
og programmet ikke forklarer, hvordan der fra 2007 vil blive kompenseret for
bortfaldet af de væsentlige engangsindtægter i 2006. De makroøkonomiske
antagelser vedrørende vækst m.v. synes imidlertid plausible og de belgiske
myndigheder har i de seneste år formået at efterleve deres mål om omtrent
balancerede budgetter.
Kommissionen finder i lyset af risikovurderingen, at finanspolitikken muligvis
ikke vil være tilstrækkelig til at sikre, at det mellemfristede mål om et strukturelt
overskud på 0,5 pct. af BNP fra 2007 vil blive opfyldt, men at programmets
strategi dog må vurderes at sikre en strukturel budgetstilling, der er passende i
forhold til kravene i Pagten. Den strukturelle tilpasning i retning af det
mellemfristede mål kan anses for at være stort set passende, herunder i lyset af det
stigende men negative outputgab, bortset fra i 2006, hvor forringelsen af
struktursaldoen med 0,3 pct. af BNP ikke er på linje med Pagtens krav.
Kommissionen vurderer, at Belgien med hensyn til sikring af den finanspolitiske
holdbarhed på lang sigt står i en delvist risikabel position, fordi den finanspolitiske
strategi forudsætter et højt primært overskud fremadrettet. Kommissionen
vurderer på grundlag af antagelser og fremskrivninger af aldersrelaterede udgifter i
det belgiske program, at stillingen på de offentlige finanser i 2005 indebar et
behov for en relativt moderat permanent strukturel budgetforbedring på omkring
1,5 pct. af BNP for at være konsistent med holdbarhed på lang sigt. Det vurderes
endvidere, at et stramningsbehov i denne størrelsesorden fortsat vil udestå, selv
om programmets økonomisk-politiske planer bliver realiseret.
Belgiens eksisterende offentlige gæld er fortsat høj, og en fortsættelse af de senere
års relativt hurtige gældsreduktion vil kræve fastholdelse af store primære
overskud i en del år. En del af de løbende overskud på de offentlige finanser er
lovmæssigt bundet til gældsreducerende investeringer i den belgiske aldringsfond
(’Ageing Fund’), oprettet i 2001. Loven om aldringsfonden indebærer bindende
mål for overskuddene på de offentlige finanser. Den belgiske regering har taget
initiativ til et program (’generationspagten’), der blandt andet for at styrke
holdbarheden skal sikre en stigning i Belgiens relativt lave beskæftigelse på ca. 60
pct. Programmet omfatter en styrkelse af den aktive arbejdsmarkedspolitik,
målrettede reduktioner af de sociale bidrag for de yngste og ældste samt de
lavtuddannede arbejdstagere, og stramning af reglerne for adgang til tidlig
tilbagetrækning.
Stabilitetsprogram for Luxembourg
Luxembourgs
underskud på den faktiske budgetsaldo
skønnes at udgøre 2,3 pct. af
BNP i 2005 mod 1,2 pct. af BNP i 2004. På trods af højere vækst i BNP end
forventet steg underskuddet i 2005 i modsætning til forventningerne i
stabilitetsprogrammet af 2004, bl.a. pga. store uforventede momsgodtgørelser.
Ifølge programplanen er den luxembourgske budgetstrategi fokuseret på at
nedbringe underskuddet til 0,2 pct. af BNP ved udgangen af programperioden.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
244119_0006.png
6
Konsolideringsplanen, der fra 2005 til 2008 skal reducere underskuddet med 2,1
pct. af BNP, er primært baseret på en reduktion af de
offentlige udgifter.
Reduktionen
skønnes at udgøre 2,5 pct. af BNP over perioden og ventes at ske i det offentlige
forbrug og overførsler, medens de offentlige investeringer indenfor bl.a. forskning
og udvikling samt eksterne relationer kan ventes at stige. Desuden skønnes de
offentlige indtægter
at falde 0,4 pct. af BNP i perioden 2005-2008.
Den
offentlige gæld
ventes at stige 3,8 procentenheder over perioden - fra 6,4 pct. af
BNP i 2005 til 10,2 pct. af BNP i 2008. Den største stigning i gælden ventes at
finde sted i 2006 bl.a. pga. store investeringsprojekter i landets infrastruktur.
Tabel 1.2
Makroøkonomiske nøgletal for Luxembourg
2004
Offentlige finanser (pct. af BNP):
Offentlige indtægter
Offentlige udgifter (inkl. renter)
Faktisk budgetsaldo
Primær budgetsaldo
Offentlig gæld
Outputgab
1
Konjunkturrenset budgetsaldo
(Komm.)
1
=
Strukturel
budgetsaldo (Komm.)
1,2,3
Konjunkturrenset budgetsaldo
(Luxembourg)
Øvrige nøgletal (pct.):
Real BNP-vækst
Inflation (HICP)
Beskæftigelsesvækst
Ledighed
(pct.
3
arbejdsstyrken)
af
4,4
3,2
2,6
4,2
44,5
45,6
-1,2
-0,9
6,6
-1,7
-0,3
2005
44,7
47,0
-2,3
-2,1
6,4
-1,7
-1,5
2006
44,5
46,3
-1,8
-1,7
9,6
-1,3
-1,2
2007
44,1
45,1
-1,0
-0,7
9,9
-0,7
-0,6
2008
44,3
44,5
-0,2
0,1
10,2
-0,6
0,1
2009
-
-
-
-
-
-
-
2010
-
-
-
-
-
-
-
-1,0
-2,0
-1,6
-1,1
-0,6
-
-
4,0
3,7
2,9
4,7
4,4
2,6
2,9
5,0
4,9
2,0
3,1
5,2
4,9
1,8
3,2
5,3
-
-
-
-
-
-
-
-
Anm.: 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.
2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag.
3) Den konjunkturrensede saldo er lig den strukturelle saldo, idet programmet ikke omtaler
engangstiltag.
Kilde: Konvergensprogram for Luxembourg, november 2005.
Stabilitetsprogrammets budgetskøn er baseret på, at realvæksten i BNP stiger fra
4,0 pct. i 2005 til 4,9 pct. i 2008 og 2009. Det skønnes, at outputgabet, som
beregnet af Kommissionen, forbliver negativt men faldende over perioden jf.
tabel 1.2. Kommissionen vurderer, at vækstforløbet, der ligger til grund for
budgetskønnene i det luxembourgske program, er plausibelt dog med tendens til
optimistiske skøn i slutningen af programperioden.
Inflationen
skønnes at være faldende fra 3,7 pct. i 2005 til 1,8 pct. i 2008.
Programmets inflationsskøn
er
dog
lavere end Kommissionens
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
244119_0007.png
7
(efterårsprognosen 2005), hvilket skyldes forskellige antagelser vedr. især
oliepriser. Inflationen i Luxembourg er meget følsom overfor udviklingen i
oliepriser, grundet den høje efterspørgsel af benzin fra ikke-bosiddende personer.
Forventningen til lavere oliepriser i 2006 og 2007 resulterer derfor i, at
programmets inflationsstigning er mere moderat end Kommissionens.
Den
konjunkturrensede budgetsaldo
1
– beregnet af Kommissionen på basis af
informationer i programmet – vurderes at blive forbedret fra et underskud på 1,5
pct. af BNP i 2005 til balance. Stabilitetsprogrammet angiver et mellemfristet mål
om et strukturelt underskud på 0,8 pct. af BNP, som det ønsker at opnå inden
2008. Dette mål er lig landets estimerede ’minimums benchmark’, og opfyldelsen
heraf vil sikre en tilstrækkelig sikkerhedsmargin i forhold til 3-procentsgrænsen.
Af risici forbundet med stabilitetsprogrammet nævner Kommissionen - udover et
muligt optimistisk vækstskøn i slutningen af perioden (jf. ovenstående) - at
udgiftsbesparende tiltag ikke er udspecificeret for 2007 og 2008.
Kommissionen vurderer dog, at Luxembourgs finanspolitik er tilstrækkelig til at
sikre overholdelse af programmets mellemfristede budgetmålsætning på betingelse
af at tiltag for 2007 og 2008 bliver nærmere angivet og implementeret. Risikoen
for at landet overtræder 3-procentsgrænsen i 2006 kan dog ikke udelukkes, idet
det strukturelle underskud er 1,2 pct. af BNP, dvs. højere end ’minimum
benchmark’.
Kommissionen vurderer endvidere, at risikoen for holdbarheden af de offentlige
finanser i Luxembourg er middelstor som følge af demografisk betingede
omkostninger. En lav offentlig gæld og den planlagte konsolidering på mellemlang
sigt vil lette risikoen for holdbarheden af de offentlige finanser, men - som nævnt
i programmet - er formuen i pensionsfonden ikke tilstrækkelig, og ændringer på
pensionsområdet er nødvendige for at sikre holdbarheden.
Stabilitetsprogram for Østrig
Det opdaterede østrigske stabilitetsprogram for perioden 2005-08 tager
udgangspunkt i en trebenet strategi for de offentlige finanser bestående af 1) en
målsætning om balanceret budget over konjunkturcyklen, 2) en gradvis reduktion
af skattetrykket til 40 pct. af BNP, og 3) en stigning i den potentielle vækst med
baggrund i fremme af investeringer i forskning, uddannelse og infrastruktur.
I programmet ventes en gradvis forbedring af den
faktiske budgetsaldo
fra -1,9 pct.
af BNP i 2005 til balance i 2008, hvoraf langt hovedparten ventes at finde sted i
2007 og 2008,
jf. tabel 1.3.
Dette følger efter en forringelse af saldoen med knap 1
pct.-enhed af BNP fra 2004 til 2005, der primært kan henføres til implementerede
skattelettelser.
Forbedringen af den faktiske budgetsaldo fremadrettet afspejler fortrinsvis en
markant reduktion af de
offentlige udgifter
fra 49,5 pct. af BNP i 2005 til 46,7 pct. af
BNP i 2008. Reduktionen i udgiftstrykket er i programmet fortrinsvis henført til
1
Den strukturelle saldo er lig den konjunkturrensede saldo, idet programmet ikke angiver engangstiltag.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
244119_0008.png
8
kategorierne ”andre primære udgifter” og ”sociale transfereringer”. Også
kollektivt offentligt forbrug falder som andel af BNP, hvilket synes at have
baggrund i yderligere reformer af den offentlige sektor, som blandt andet skal
reducere antallet af offentlige ansatte med knap 16.000 fuldtidspersoner (ca. �½
pct. af arbejdsstyrken) frem til 2010. De
offentlige indtægter
reduceres i programmet
fra 47,6 til 46,7 pct. af BNP fra 2005 til 2008, hvilket primært afspejler virkningen
af vedtagne skattelettelser.
Den
offentlige gæld
ventes at falde fra 63,4 pct. af BNP i 2005 til 59,5 pct. af BNP i
2008. Østrig vil i givet fald dermed opfylde kravet i Stabilitets- og Vækstpagten
om en offentlig gæld på maksimalt 60 pct. af BNP ved udgangen af
programperioden. Bidraget til gældsreduktionen fra den primære saldo ventes at
stige betydeligt over perioden, mens bidragene fra inflation og udviklingen i
nominelt BNP er stort set uændrede.
Stabilitetsprogrammets fremskrivning af udviklingen i de offentlige finanser og
gæld er blandt andet baseret på en
realvækst
i BNP, som skønnes øget fra ca. 1¾
pct. om året i 2005 og 2006 til ca. 2�½ pct. i hvert af årene 2007 og 2008. I kraft af
en af Kommissionen skønnet potentiel vækstrate på 2–2¼ pct. om året implicerer
dette en udvidelse af outputgabet til godt -1 pct. i 2006 og en efterfølgende
reduktion til -�½ pct. i 2008. Overordnet finder Kommissionen, at programmet er
baseret på plausible vækst- og inflationsantagelser på både kort og mellemlangt
sigt. Dog vurderes forventningen om årlige stigninger i beskæftigelsen på ca. 1 pct.
at være noget optimistisk.
Tabel 1.3
Makroøkonomiske nøgletal for Østrig
2004
Offentlige
BNP):
finanser
(pct.
af
48,8
49,8
-1,0
2,1
63,6
-0,2
budgetsaldo
budgetsaldo
-0,9
-0,9
-0,8
2005
2006
2007
2008
2009
2010
Offentlige indtægter
Offentlige udgifter (inkl. renter)
Faktisk budgetsaldo
Primær budgetsaldo
Offentlig gæld
Outputgab
1
Konjunkturrenset
(Komm.)
1
Strukturel
(Komm.)
1,2
47,6
49,5
-1,9
1,1
63,4
-0,7
-1,6
-1,6
-1,5
46,9
48,5
-1,7
1,2
63,1
-1,1
-1,2
-1,2
-1,3
46,8
47,6
-0,8
2,0
61,6
-0,9
-0,4
-0,4
-0,5
46,7
46,7
0,0
2,7
59,5
-0,5
0,2
0,2
0,0
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Strukturel budgetsaldo (Østrig)
2
Øvrige nøgletal (pct.):
Real BNP-vækst
Inflation (HICP)
Beskæftigelsesvækst
Ledighed
(pct.
arbejdsstyrken)
af
2,4
2,0
0,7
4,8
1,7
2,3
1,0
5,2
1,8
2,1
1,0
5,1
2,4
1,7
1,1
5,0
2,5
1,5
1,0
4,9
-
-
-
-
-
-
-
-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
244119_0009.png
9
1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.
2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag.
Kilde: Stabilitetsprogram for Østrig af 29. november 2005 samt Kommissionens vurdering af
programmet.
Den
konjunkturrensende (og strukturelle) budgetsaldo
ventes ifølge Kommissionens
beregningsmetode baseret på informationerne i programmet at blive forbedret fra
godt -1�½ pct. af BNP i 2005 til knap ¼ pct. af BNP i 2008. Dermed vil den
strukturelle saldo opfylde den mellemfristede målsætning (MTO) i programmet
om balance i 2008. Programmets MTO er mere krævende end Østrigs ”minimum
benchmark” på -1�½ pct. af BNP, og opnåelse heraf vil således tilvejebringe en
tilstrækkelig sikkerhedsmargin mod uforholdsmæssigt store underskud.
Kommissionen vurderer, at budgetudviklingen i 2005 og 2006 er plausibel, mens
forbedringen af offentlige finanser i de to efterfølgende år til gengæld ikke synes
fuldt godtgjort af de i programmet anførte politiktiltag. Kommissionen noterer
endvidere, at troværdigheden af den forventede konsolidering til en stor del hviler
på effektiviteten af den Østrigske Nationale Stabilitets Pagt – tidligere erfaringer
med pagten giver imidlertid ikke solidt grundlag for tiltro til, at
budgetmålsætningerne for den offentlige sektor overholdes (Pagten indeholder
blandt andet overvågnings- og sanktionsmekanismer, hvis budgetmålsætninger på
de forskellige myndighedsniveauer ikke overholdes). På den baggrund vurderer
Kommissionen, at der er risiko for at MTO’en ikke opnås i 2008.
Kommissionen vurderer endvidere, at risikoen for holdbarheden af de offentlige
finanser på langt sigt er lav. Særligt ventes pensionsreformerne i de senere år at
bidrage betydeligt til begrænsning af fremtidige offentlige udgiftsstigninger. Det
strukturelle underskud i programmet kan imidlertid udgøre en risiko for den
finanspolitiske holdbarhed, hvis den planlagte konsolidering af de offentlige
finanser ikke realiseres.
Kommissionen lægger op til, at Rådet opfordrer Østrig til at specificere
supplerende tiltag til understøttelse af den planlagte konsolidering i 2007 og 2008.
Konvergensprogram for Estland
Estlands
faktiske budgetsaldo
skønnes ifølge det estiske konvergensprogram at have
udgjort 0,3 pct. af BNP i 2005 og ventes reduceret til 0,1 pct. af BNP i 2006. I den
resterende del af programperioden skønnes den faktiske budgetsaldo at være i
balance,
jf. tabel 1.4.
Estlands økonomiske politik er indrettet med henblik på at sikre solide offentlige
finanser i sammenhæng med vedvarende høj vækst og øget beskæftigelse. Det
opdaterede konvergensprogram bekræfter den estiske regerings mål om årligt
balancerede budgetter. Den planlagte finanspolitiske strategi indebærer således
bl.a. krav om balance på det samlede offentlige budget og et nominelt statsligt
udgiftsloft.
Der ventes en reduktion i både de offentlige udgifter og indtægter i pct. af BNP
på ca. 5 pct.-enheder i perioden 2005 til 2009. De
offentlige udgifter
planlægger
Estland at reducere gradvis fra 40,9 pct. af BNP i 2005 til 36,0 pct. af BNP i 2009.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
244119_0010.png
10
Tilsvarende ventes de
offentlige indtægter
reduceret fra 41,2 pct. af BNP i 2005 til
36,0 pct. af BNP i 2007 og frem, bl.a. som følge af skattenedsættelser.
Den
offentlige gæld
ventes at falde med 1,8 pct.-enheder i programperioden fra 4,6
pct. af BNP i 2005 til 2,8 pct. af BNP i 2009. Med EU’s laveste gældsrate opfylder
Estland kravet om maksimal gæld på 60 pct. af BNP med betydelig margin.
Tabel 1.4
Makroøkonomiske nøgletal for Estland
2004
Offentlige finanser (pct. af BNP):
Offentlige indtægter
Offentlige udgifter (inkl. renter)
Faktisk budgetsaldo
Primær budgetsaldo
Offentlig gæld
Outputgab
1
Konjunkturrenset budgetsaldo
Strukturel budgetsaldo
2
Øvrige nøgletal (pct.):
Real BNP-vækst
Inflation (HICP)
Beskæftigelsesvækst
Ledighed (pct. af
arbejdsstyrken)
3
7,8
3,0
0,2
9,7
38,1
36,4
1,7
1,9
5,4
0,1
1,7
1,7
2005
41,2
40,9
0,3
0,5
4,6
-0,4
0,4
0,4
2006
41,8
41,7
0,1
0,3
4,4
-0,6
0,3
0,3
2007
39,0
39,0
0,0
0,2
3,3
-0,7
0,2
0,2
2008
37,2
37,2
0,0
0,1
3,0
-0,5
0,1
0,1
2009
36,0
36,0
0,0
0,1
2,8
-0,1
0,0
0,0
2010
-
-
-
-
-
-
-
-
6,5
3,5
0,6
9,3
6,6
2,6
0,6
9,2
6,3
2,6
0,8
8,8
6,3
2,7
0,7
8,5
6,3
2,7
0,4
8,4
-
-
-
-
Anm.: 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.
2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag.
3) Kommissionens efterårsprognose 2005.
Kilde: Konvergensprogram for Estland af 1. december 2005.
Programmets budgetskøn baseres på, at
realvæksten i BNP
vil udgøre ca. 6,5 pct. i
gennemsnit i programperioden. Kommissionen vurderer, at vækstforløbet, der
ligger til grund for konvergensprogrammet er udpræget forsigtigt i forhold til
Kommissionens efterårsprognose. Ifølge Kommissionens beregninger baseret på
informationer i Estlands konvergensprogram er outputgabet negativt i hele
programperioden (ca. -0,5 pct. af BNP i gennemsnit). Outputgabet skønnes
imidlertid i Kommissionens efterårsprognose at være positivt i nogle år med 0,5
pct. af BNP i 2005 og 0,1 pct. af BNP i 2006.
Inflationen
ventes at falde fra 3,5 pct. af BNP i 2005 til 2,6 pct. af BNP i 2006 for
herefter at stige svagt til 2,7 pct. af BNP i resten af programperioden.
Kommissionen vurderer, at skønnet for 2006 er relativt optimistisk taget i
betragtning af, at de seneste tal viser, at den faktiske gennemsnitlige inflation i
2005 var væsentlig højere på 4,1 pct. Dette bl.a. som følge af højere oliepriser.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11
Den estiske
pengepolitiks
primære formål er at sikre prisstabilitet. Estland trådte ind
i ERM II den 28. juni 2004 og deltager med et standard udsvingsbånd på
15
pct.
omkring centralkursen. Estland opretholder imidlertid implementeringen af sin
pengepolitik via et currency board system som en unilateral forpligtelse.
Programmet genbekræfter Estlands mål om at indtræde i euroområdet ”så hurtigt
som muligt” og noterer, at regeringen har ”påbegyndt de praktiske forberedelser
med henblik på at introducere euroen den 1. januar 2007.”
Overskuddet på den
strukturelle budgetsaldo
på 0,4 pct. af BNP i 2005 skønnes at
falde gradvis med 0,1 pct.-enhed om året, således at saldoen vil være i balance ved
slutningen af programperioden. Det strukturelle overskud angives at være lig det
konjunkturrensede overskud, idet der ikke anføres planlagte engangstiltag.
Programmet definerer en mellemfristet budgetmålsætning for den strukturelle
saldo (MTO) på 0,0 pct. af BNP i hele programperioden. Dette mål for den
strukturelle saldo ligger således inden for MTO-intervallet fra -1 pct. af BNP til ”
balance eller overskud”, som kræves af euro- og ERM II-landene.
Kommissionen vurderer, at Estlands finanspolitiske strategi er tilstrækkelig til at
sikre overholdelse af programmets mellemfristede budgetmålsætning i
programperioden. Kommissionen bemærker, at Estlands MTO om et balanceret
strukturelt budget er mere ambitiøst end minimum benchmark på -2 pct. af BNP,
hvorfor MTO-målet giver en sikkerhedsmargin i forhold til overskridelse af
underskudsreferenceværdien på 3 pct. af BNP under normale konjunkturforhold.
Kommissionen vurderer, at risiciene forbundet med konvergensprogrammets
budgetmæssige prognoser trækker i retning af en mere positiv udvikling. På
baggrund af den senest tilgængelige information skønner Kommissionen, at det
faktiske overskud i 2005 bliver væsentligt højere på omkring 2,5 pct. af BNP.
Dette bl.a. som følge af højere vækst, forbedrede skatteopkrævninger og øget
beskæftigelse.
Det er således Kommissionens vurdering, at der med målet om offentligt
overskud på under 0,1 pct. af BNP i 2006 – som anført i programmet – vil være
risiko for procyklisk finanspolitik i ”gode tider”. Kommissionen anbefaler af
denne grund Estland at øge målet for budgetoverskuddet i 2006.
Kommissionen konstaterer ligeledes, at Estland fortsat har et stort underskud på
betalingsbalancen (ca. 9 pct. af BNP i 2005). Kommissionen bemærker, at det i
forhold til at korrigere den eksterne ubalance på betalingsbalancen vil være
hensigtsmæssigt at bevare et budgetoverskud også i resten af programperioden.
Endelig vurderer Kommissionen, at Estland er i en god position i forhold til målet
om at sikre kvalitet og holdbarhed i de offentlige finanser på langt sigt. Den
igangværende reformproces – ikke mindst pensionsreformen påbegyndt i 2002 –
er i den sammenhæng et skridt i den rigtige retning. Dertil kommer en række tiltag
med henblik på at fremme en vækst- og beskæftigelsesorienteret
ressourceallokering, herunder øget forbrugs- og miljøbeskatning og lavere skat på
arbejde, en stigende investeringsandel samt fremme af forskning, udvikling og
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
244119_0012.png
12
efteruddannelse. Estland har ligeledes fokuseret på kvaliteten af de offentlige
finanser bl.a. ved introduktion af nye budget- og regnskabssystemer og forbedret
finansiel styring i kommunalt regi. Det er Kommissionens vurdering, at den
økonomiske politik i konvergensprogrammet generelt set er i overensstemmelse
med de overordnede økonomisk-politiske retningslinier.
Konvergensprogram for Letland
Letlands
faktiske budgetsaldo
skønnes ifølge konvergensprogrammet at være blevet
forværret fra -1,0 pct. af BNP i 2004 til -1,5 pct. af BNP i 2005. Nye data for
gennemførelsen af det offentlige budget tyder imidlertid på, at
budgetunderskuddet i 2005 sandsynligvis bliver mindre end det skønnede.
Budgetsaldoen forventes at blive svagt forbedret over programperioden til -1,3
pct. af BNP i 2008,
jf. tabel 1.5
Forbedringen af den offentlige saldo fra 2005 til 2008 er baseret på en relativt
større stigning i de
offentlige indtægter
end i de
offentlige udgifter.
Stigningen i de
offentlige indtægter er primært baseret på øgede skatteindtægter samt indtægter
fra sociale bidrag. Stigningen i de offentlige udgifter skyldes øgede udgifter til
offentlige investeringer og andre udgifter, herunder medfinansiering af EU-midler
samt betalinger til internationale organisationer (bl.a. NATO). Forbedringen af
budgetsaldoen er primært planlagt gennemført i slutningen af programperioden
(’back-loading’).
Kommissionen vurderer, at udviklingen i budgetsaldoen kan blive værre end
skønnet i programmet. Vurderingen er, at væksten i skatteprovenuet er optimistisk
i forhold til den skønnede BNP-vækst, og at de planlagte sociale tiltag kan føre til
større udgifter end skønnet i programmet.
Den
offentlige gæld
skønnes fra 2004 til 2005 at stige fra 13,1 pct. af BNP til 14,9
pct. af BNP. Fra 2005 og frem til 2008 forventes gælden at aftage svagt til 14,7
pct. af BNP, hvilket blandt andet skyldes, at effekterne af det offentlige underskud
opvejes af en høj nominel BNP-vækst.
Programmets budgetskøn er baseret på, at
realvæksten i BNP
i 2005 vil udgøre 8,4
pct. for derefter at aftage til 7,5 pct. i 2006 og 7,0 pct. i 2007 og 2008.
Output gabet
skønnes fra 2005 til 2008 at skifte fra at være positivt til at blive negativt – i 2005
forventes et outputgab på 0,8 og i 2008 et outputgab på -1,1.
Inflationen steg kraftigt i 2004 og skønnes for 2005 at blive 6,9 pct. – det højeste
niveau i EU. Kreditekspansionen, med betydelige lån i udenlandsk valuta, er steget
40-60 pct. om året, hvilket er meget højt. Kommissionen vurderer, at
programmets
skøn
for
inflationsudviklingen
samt
udviklingen
i
betalingsbalanceunderskuddet er optimistiske og vurderer samlet set, at der er
tegn på overophedning i økonomien.
Den strukturelle
saldo
forventes kun at blive svagt forbedret over programperioden.
I 2005 forventes en strukturel saldo på -1,7 pct. af BNP og i 2008 en strukturel
saldo på -1,0 pct. af BNP.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
244119_0013.png
13
Tabel 1.5
Makroøkonomiske nøgletal for Letland
2004
Offentlige finanser (pct. af
BNP):
Offentlige indtægter
Offentlige udgifter (inkl. renter)
Faktisk budgetsaldo
Primær budgetsaldo
Offentlig gæld
Outputgab
1
Konjunkturrenset budgetsaldo
(Komm.)
1
Strukturel budgetsaldo
(Komm.)
1,2
Konjunkturrenset budgetsaldo
(Letland)
2
Øvrige nøgletal (pct.):
Real BNP-vækst
Inflation (HICP)
Beskæftigelsesvækst
Ledighed (pct. af
arbejdsstyrken)
8,5
6,2
1,1
10,4
35,2
36,2
-1,0
-0,2
13,1
0,5
-1,1
-1,1
-1,1
2005
2006
2007
2008
2009
2010
35,3
36,8
-1,5
-0,7
14,9
0,8
-1,7
-1,7
-1,6
36,1
37,5
-1,5
-0,8
13,6
0,4
-1,6
-1,6
-1,5
37,4
38,8
-1,4
-0,6
13,7
-0,5
-1,3
-1,3
-1,3
37,4
38,7
-1,3
-0,6
14,7
-1,1
-1,0
-1,0
-1,1
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
8,4
6,9
1,0
9,9
7,5
5,6
1,0
9,3
7,0
4,3
0,5
9,0
7,0
3,5
0,5
8,7
-
-
-
-
-
-
-
-
Anm.: 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.
2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag.
Kilde: Konvergensprogram for Letland af november 2005.
Programmet angiver et
mellemfristet mål (MTO)
for den strukturelle saldo på ca. -1
pct. af BNP, som forventes at blive opnået i 2008. Dette mål for den strukturelle
saldo ligger således inden for MTO-intervallet fra -1 pct. af BNP til ” balance eller
overskud”, som kræves af euro- og ERM II-landene. Da Letlands MTO er mere
krævende end landets ’minimum benchmark’ på ca. -2 pct. af BNP, vil opnåelsen
af MTO indebære, at sikkerhedsmarginen bliver overholdt. Kommissionen
vurderer imidlertid, at et mere krævende MTO havde været passende, givet den
økonomiske situation i Letland.
Som nævnt viser nye data, at budgetunderskuddet for 2005 sandsynligvis bliver
mindre end skønnet. Det indebærer, at den strukturelle saldo for 2005
sandsynligvis bliver tæt på MTO, og at de planlagte budgetmål for 2006 og 2007
dermed medfører en afvigelse fra tilpasningen til MTO. Der er ligeledes risiko for,
at finanspolitikken i 2006 vil være ekspansiv og dermed procyklisk, givet at
konjunktursituationen i 2005 og 2006 er relativt gunstig. Kommissionen vurderer
derfor, at en mere ambitiøs forbedring af den strukturelle saldo end den planlagte
ville være mere passende for at sikre en stabil makroøkonomisk
konvergensproces.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
244119_0014.png
14
Omkostningerne ved Letlands pensionsreformer kan dog tillade en midlertidig
afvigelse fra benchmark-tilpasningen på 0,5 pct. af BNP om året mod MTO.
Programmet indeholder tilstrækkelige oplysninger om reformen, som samtidig har
en positiv effekt på den langsigtede finanspolitiske holdbarhed. Da
nettoomkostningerne ved pensionsreformen de første år af programmet er
moderate, vurderer Kommissionen imidlertid, at det må være muligt at opnå en
mere ambitiøs forbedring af den strukturelle saldo.
Med hensyn til at sikre de
offentlige finansers holdbarhed
på lang sigt vurderer
Kommissionen, at risikoen for Letland er lav. Landet har en meget lav gæld, som
forventes at forblive under 60 pct. af BNP i perioden 2005-2050. Desuden
bidrager Letlands pensionsreform, som blev iværksat i 1995, betydeligt til at
begrænse budgeteffekterne af en aldrende befolkning. De aldersrelaterede udgifter
forventes kun at stige med 0,3 pct. af BNP i perioden 2008-2050.
Konvergensprogram for Slovenien
Sloveniens
faktiske budgetsaldo
skønnes at være uændret på -1,7 pct. af BNP i 2006
og derefter forbedres til -1,4 pct. og -1,0 pct. i 2007 og 2008. I forhold til
konvergensprogrammet fra januar 2005 er saldoen i 2005 forbedret med 0,4 pct.
af BNP. Derimod ventes underskuddet at blive 0,3 pct. større i 2007.
De
offentlige udgifter
(inkl. renter) ventes at blive reduceret fra 44,9 pct. af BNP i
2005 til 43,1 pct. i 2008, mens de
offentlige indtægter
ventes at blive reduceret fra
henholdsvis 46,7 pct. til 44,2 pct. i samme periode.
Sloveniens
offentlige gæld
ventes at ligge på et stabilt niveau på omkring 29,5 pct. af
BNP i 2005-2008, hvilket er betydeligt under grænsen på 60 pct.
Den økonomiske udvikling i Slovenien har været gunstig i det seneste årti, og den
nuværende situation synes positiv på de fleste områder med en stærk realvækst, en
lav og stabil inflation, en solidt forankret valutakurs overfor euroen, samt en svagt
faldende ledighed fra et i forvejen lavt niveau. Sloveniens økonomiske
udfordringer omhandler reducering af underskuddet på den strukturelle
budgetsaldo på mellemlang sigt, samt finansieringen af de offentlige udgifter på
langt sigt.
Tabel 1.1
Makroøkonomiske nøgletal for Slovenien
2004
Offentlige finanser (pct. af
BNP):
Offentlige indtægter
Offentlige udgifter (inkl. renter)
Faktisk budgetsaldo
Primær budgetsaldo
Offentlig gæld
45,2
47,2
-2,1
-0,5
29,5
2005
2006
2007
2008
2009
2010
44,9
46,7
-1,7
-0,2
29,0
44,4
46,1
-1,7
-0,3
29,6
44,0
45,4
-1,4
-0,1
29,8
43,1
44,2
-1,0
0,2
29,4
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
244119_0015.png
15
Outputgab
1
Konjunkturrenset budgetsaldo
(Komm.)
1
Strukturel budgetsaldo
(Komm.)
1,2
Strukturel budgetsaldo
(Slovenien)
2
Øvrige nøgletal (pct.):
Real BNP-vækst
Inflation (HICP)
Beskæftigelsesvækst
Ledighed (pct. af
arbejdsstyrken)
3
-1,4
-1,4
-1,4
-1,9
-1,2
-1,2
-1,2
-1,7
-0,7
-1,4
-1,4
-1,6
-0,3
-1,3
-1,3
-1,4
0,0
-1,0
-1,0
-1,0
-
-
-
-
-
-
-
-
4,2
3,6
0,4
6,3
3,9
2,5
0,7
6,1
4,0
2,5
0,5
5,8
4,0
2,4
0,5
5,6
3,8
2,4
0,3
5,5
-
-
-
-
-
-
-
-
Anm.: 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.
2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag.
3) Kommissionens forårsprognose 2006.
Kilde: Konvergensprogram for Slovenien af december 2005.
Konvergensprogrammets budgetskøn er baseret på, at
realvæksten
i BNP vil ligge
på et niveau omkring 4 pct. i 2005-2008, hvilket ifølge Kommissionen er en
rimelig antagelse. Denne udvikling er gradvist medvirkende til at reducere
outputgabet som, beregnet af Kommissionen, ventes at blive lukket i 2008.
Konvergensprogrammet angiver et mellemfristet mål (MTO) for den strukturelle
saldo på -1 pct. af BNP, som i overensstemmelse med kravene til lande, der er
medlemmer af ERM II. Målet forventes at blive opnået i 2008. Sloveniens MTO
er mere krævende end landets ’minimum benchmark’ på -2,0 pct. af BNP, hvorfor
en overtrædelse af sikkerhedsmarginen ikke anses som en risiko. Kommissionen
vurderer, at budgetskønnene er balancerede på baggrund af Sloveniens tidligere
positive budgetresultater, samt de potentielle positive afledte effekter fra de
strukturelle reformer på væksten.
Kommissionen anbefaler dog en stærkere tilpasning af den strukturelle
budgetsaldo. Konvergensprogrammets budgetstrategi er en årlig forbedring på 0,1
pct. af BNP frem til 2008, hvilket ikke er i overensstemmelse med Stabilitets- og
Vækstpagten, der foreskriver et ’benchmark’ på 0,5 pct. af BNP.
Slovenien argumenterer for denne afvigelse med henvisning til de strukturelle
reformer, der netop er blevet vedtaget, men kun delvist implementeret.
Reformerne omhandler skattesystemet, erhvervsforhold, forskning og innovation,
samt aktiv arbejdsmarkedspolitik. Reformer kan ifølge den reformerede
Stabilitets- og Vækstpagt og den nye ’Code of Conduct’ under specifikke
omstændigheder forsvare en afvigelse fra den ovennævnte tilpasning.
Kommissionen vurderer imidlertid, at beskrivelsen af de strukturelle reformer i
konvergensprogrammet er behæftet med betydelige mangler og derfor ikke
kvalificerer Slovenien til at afvige fra bestemmelserne. Med et strukturelt
underskud på 1,2 pct. af BNP er Slovenien dog tæt på at opfylde sin MTO.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
244119_0016.png
16
Kommissionen vurderer, at risikoen for holdbarheden af de offentlige finanser på
langt sigt i Slovenien er høj som følge af demografisk betingede udgifter bl.a. til
pension
2
. Pensionsreformen fra 1999 begrænser de fremtidige offentlige udgifter
på pensionsområdet, men en nylig indført indekseringsregel udhuler delvist
effekten af dette tiltag. Kommissionen noterer desuden, at det ikke er blandt
Sloveniens eksplicit definerede politiske prioriteter at sikre en bæredygtig
finanspolitik på langt sigt.
Kommissionen påpeger derfor endnu engang nødvendigheden af en mere
ambitiøs konsolidering af de offentlige finanser med henblik på tilpasningen på
mellemlang sigt, samt en sikring af holdbarheden af de offentlige finanser på langt
sigt.
Rådsudtalelser
Rådet ventes at vedtage udtalelser om stabilitets- og konvergensprogrammerne for
Belgien, Luxembourg, Østrig, Estland, Letland og Slovenien, der bl.a. anbefaler,
at:
Belgien
– hvis budgetudvikling generelt er et eksempel på finanspolitik i
overensstemmelse med Stabilitets- og Vækstpagten – passende kunne styrke
den strukturelle budgettilpasning i 2006 og konkretisere strukturelle tiltag
med henblik på at nå budgetmålene i de følgende år, herunder for at
begrænse brugen af engangstiltag.
Luxembourg
styrker bestræbelserne på konsolidering af de offentlige finanser
i 2006 samt identificere og implementere de nødvendige finanspolitiske
stramninger for 2007 og 2008. Endvidere opfordres landet til at forbedre
den finanspolitiske holdbarhed gennem reformer af pensionssystemet.
Østrig
specificerer supplerende tiltag til understøttelse af den planlagte
konsolidering af de offentlige finanser.
Estland
– hvis budgetstrategi er et godt eksempel på finanspolitik i
overensstemmelse med Stabilitets- og Vækstpagten – med fordel kunne
hæve målet for budgetoverskuddet i 2006. Det ventes endvidere, at
udtalelsen vil bemærke, at det i forhold til at korrigere den eksterne ubalance
på betalingsbalancen vil være hensigtsmæssigt at bevare et budgetoverskud
også i resten af programperioden.
Letland
opnår en bedre budgetposition end planlagt på nuværende tidspunkt,
herunder at opnå det angivne MTO tidligere, fastholde det i
programperioden og undgå procyklisk finanspolitik i ’gode tider’.
Slovenien
foretager en stærkere tilpasning i den strukturelle balance i lyset af
deltagelsen i ERM II. Desuden opfordres Slovenien til at styrke
holdbarheden af de offentlige finanser ved at iværksætte yderligere reformer
på især pensionsområdet.
Kommissionen beregner, at hvis der ikke foretages yderligere initiativer for at begrænse de demografisk betingede
udgifter, vil den offentlige gæld cirka femdobles frem til 2040 og cirka tidobles frem til år 2050.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
17
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Proceduren vedrørende medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer
har ikke statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.
Danmarks eget konvergensprogram blev fremlagt på rådsmødet den 24. januar
2006.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget notater om de opdaterede
konvergens- og stabilitetsprogrammer fra 2005 for Belgien, Luxembourg, Østrig,
Estland, Letland og Slovenien. Den reviderede adfærdskodeks for stabilitets- og
konvergensprogrammer blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for
ECOFIN den 11. oktober 2005.
Holdning
Dansk holdning
Fra regeringens side vil man generelt kunne støtte Rådets udtalelser i den form,
der kan opnås enighed om.
Andre landes holdninger
EU-landene ventes generelt at støtte udkast til rådsudtalelser om stabilitets- og
konvergensprogrammerne for Belgien, Luxembourg, Østrig, Estland, Letland og
Slovenien.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
18
Dagsordenspunkt 2a:
Lissabon-strategien. Kommissionens årlige
fremskridtsrapport
Bidrag følger hurtigst muligt.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
19
Dagsordenspunkt 2b:
økonomisk-
“Key Issues” papiret vedr. de overordnede
politiske retningslinier (BEPG) og de nationale
reformprogrammer
Bidrag følger hurtigst muligt.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
244119_0020.png
20
Dagsordenspunkt 2c:
Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) bidrag til
vækst- og beskæftigelsesinitiativer
Resumé: Som et led i forberedelsen af DER i marts 2006 ventes ECOFIN den 14. februar
2006 at skulle drøfte EIB’s rolle i EU’s bestræbelser på fremme af vækst og beskæftigelse.
Drøftelsen ventes at tage udgangspunkt i en præsentation ved EIB af eksisterende initiativer og
forslag om nye finansieringsinitiativer på prioriterede områder, herunder forskning og udvikling,
energieffektivitet mv.
Baggrund
Det østrigske formandskab ønsker at understøtte tiltag, der bidrager så effektivt
som muligt til fremme af økonomisk vækst og beskæftigelse. Den Europæiske
Investeringsbank (EIB) er aktiv i denne proces og forventningen er, at dens rolle
kan blive større, såfremt indsatsen på områder, der fremmer vækst og
beskæftigelse, effektiviseres og styrkes.
Formandskabet har opfordret EIB og Kommissionen til at orientere om
mulighederne for at styrke EIB’s bidrag til vækst og beskæftigelse gennem
målretning af lånepolitikken mod bl.a. forskning og udvikling samt små og
mellemstore virksomheder. Drøftelsen på ECOFIN den 14. februar 2006 ventes
at tage udgangspunkt i en nærmere præsentation heraf.
Indhold
Den østrigske finansminister Grasser har i et brev til Kommissær Almunia
fremhævet potentialet for, at EIB på flere af EU’s fokusområder kan udnytte sine
kompetencer og ressourcer bedre. EIB har i et kort papir skitseret bankens
eksisterende tiltag og fremsætter forslag om nye investeringstiltag inden for
primært 4 hovedområder:
1)
2)
3)
4)
forskning og udvikling
energieffektivitet
små og mellemstore virksomheder
infrastruktur
Ad 1: Forskning og udvikling
EIB’s bidrag til Lissabon-strategien er udmøntet i ”Innovation 2010
initiativet” (i2i), hvorigennem banken finansierer projekter vedr. forskning,
udvikling, uddannelse indenfor IT-sektoren mv. EIB foreslår at øge sin
finansieringsramme til i2i fra det nuværende niveau på 50 mia. euro til 65
mia. euro i 2010 og 100 mia. euro i 2013.
EIB har allerede oprettet ”Structured Finance Facility” (SFF) til støtte af
risikofyldte operationer inden for forskning og udvikling generelt. Desuden
godkendte Rådet (Konkurrenceevne) i november 2005 ”Risk Sharing
Finance Facility” (RSFF) til styrkelse af risikofyldte operationer med
tilhørende finansiering inden for det 7. rammeprogram for forskning og
udvikling på op til 1 mia. euro fra EU-budgettet over perioden 2007-2013.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
244119_0021.png
21
Yderligere finansiering til denne facilitet er foreslået via omallokering af
EIB’s overskud (banken undersøger pt. muligheden heraf).
Desuden ønsker EIB at styrke og intensivere komplementariteten mellem
i2i (inkl. SFF og RSFF) og andre initiativer under det 7. rammeprogram for
forskning og udvikling.
Ad 2: Energieffektivitet
Idet udviklingen af energieffektiviteten og nye energiressourcer er vigtigt i
den overordnede EU-strategi vedr. sikring af og variation i energiudbud
foreslår EIB at øge sit engagement på dette område, herunder finansiering
af ny energitransport og -infrastruktur samt et øget bidrag til forskning og
udvikling inden for bl.a. energiteknologi og produktudvikling.
Banken ønsker at styrke hensynene til energieffektivitet i sin vurdering af
alle projekter, der har stort potentiale for energibesparelse. Desuden er
banken involveret i flere nationale energiprogrammer, herunder aktiviteter
vedr. reducering af CO2-udledning, for herigennem at støtte EU’s indsats i
forbindelse med Kyoto-aftalen.
Ad 3: Små og mellemstore virksomheder (SMV)
EIB foreslår en øget finansiering gennem EU-budgettet til
”Competitiveness and Innovation Programme” (CIP) dækkende perioden
2007-2013, hvorigennem SMV’er bistås.
Desuden fremhæves, at samarbejdet mellem EIB og Kommissionen
gennem JEREMIE
3
øger SMV’ers adgang til de strukturelle fonde.
Ad 4: Infrastruktur
EIB foreslår at øge det eksisterende lånemandat til ”TEN
4
Finance Facility”
(TIF) fra 50 mia. euro til 75 mia. euro over perioden 2010-2013. Desuden
fremhæves Kommissionen og EIB’s fælles forslag om støtte til at
fremskynde udviklingen af TEN transport projekter gennem et nyt
”Community limited guarantee instrument”.
Endelig fremhæves den tekniske assistance via JASPERS
5
. EIB foreslår at
implementeringen og finansieringen af lignende projekter vil bidrage til
økonomisk og social samhørighed, specielt i de nye lande.
EIB’s forslag er foreløbige, og banken fremhæver, at yderligere analyse er
påkrævet før endelige beslutninger træffes. Det er bl.a. vigtigt, at de
budgetmæssige konsekvenser af forslagene undersøges i lyset af aftalen om de
finansielle perspektiver 2007-2013. Desuden bør respekten for sund bankpraksis
JEREMIE er et fælles initiativ mellem EIB og Kommissionen for at øge finansieringen til små og mellemstore
virksomheder.
3
4
5
Trans-European Networks
JASPERS ”Joint Assistance in Supporting Projects in European Regions” er et partnerskab mellem EIB, EBRD og
Kommissionen til fremme af succesfuld implementering af samhørighedspolitikken.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
22
inddrages og udvidelsen af EIB aktivitet på området skal være forenelig med
bankens nuværende scenario vedr. kapitalforøgelse dvs. ingen stigning før 2010.
Statsfinansielle konsekvenser
Drøftelsen af EIB’s forslag forventes ikke umiddelbart at have statsfinansielle
konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget.
Det skal generelt bemærkes, at de budgetmæssige konsekvenser af de foreslåede
initiativer ikke klart fremgår af EIB’s forslag. En vurdering af finansieringsbehovet
vil derfor på nuværende tidspunkt være forbundet med stor usikkerhed. En række
af initiativerne vedrørende EIB’s indsats for vækst og beskæftigelse forventes
finansieret inden for de afsatte budgetrammer for EIB. En eventuel
gennemførelse af forslagene forudsætter imidlertid, at der ligeledes afsættes midler
på EU-budgettet inden for forskellige programmer, herunder til garantistillelse
mv. Der er således bl.a. foreslået finansiering på op til 1 mia. euro inden for det 7.
rammeprogram for forskning og udvikling, 1 mia. euro inden for transeuropæiske
net (TEN) og 1 mia. euro inden for rammeprogrammet for konkurrenceevne og
innovation (CIP) i perioden 2007-2013. Danmark betaler ca. 2 pct. heraf, svarende
til en forventet statslig udgift på op til ca. 450 mio.kr.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Holdning
Dansk holdning
Fra dansk side støtter man generelt EIB’s overvejelser om at styrke de prioriterede
områder gennem en målrettet lånepolitik inden for de eksisterende økonomiske
rammer.
Andre landes holdninger
Andre landes holdninger kendes endnu ikke.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
23
Dagsordenspunkt 2d:
Rapport om budgetmæssige udfordringer ved en
aldrende befolkning
Resumé: På mandat fra ECOFIN har EPC lavet fremskrivninger af de aldersrelaterede
offentlige udgifter for de 25 EU-lande. Fremskrivningerne omfatter udgifterne til pension,
sundhedsvæsen, ældrepleje, uddannelse og arbejdsløshedsunderstøttelse i perioden 2004-2050.
Fremskrivningerne viser, at de aldersrelaterede udgifter i EU vokser med omkring 3,4 pct. -
enheder i forhold til BNP frem mod 2050. Fremskrivningerne skal bruges som basis for at
vurdere den finanspolitiske holdbarhed i forbindelse med Stabilitets- og Vækstpagten (herunder
stabilitets- og konvergensprogrammer), og ved vurdering af de budgetmæssige konsekvenser af de
aldrende befolkninger i andre processer på EU niveau. ECOFIN ventes at vedtage
rådskonklusioner på grundlag af rapporten.
Baggrund og indhold
En arbejdsgruppe under EPC har på mandat fra ECOFIN produceret
fremskrivninger af de aldersrelaterede offentlige udgifter for alle 25
medlemslande. Fremskrivningerne dækker udgifter til pension, sundhedsvæsen,
ældrepleje, uddannelse og arbejdsløshedsunderstøttelse i perioden 2004-2050. Det
unikke ved fremskrivningerne er, at de er baseret på samme metode og et fælles
sæt antagelser om makroøkonomiske variable i de enkelte EU-lande. Det gælder
dog ikke for pensionsfremskrivningerne. Her har de enkelte lande selv stået for
fremskrivningen baseret på fælles antagelser. Fremskrivningerne er baseret på
uændret politik (såkaldte ”No policy change” scenarier), da der kun tages højde
for allerede vedtaget lovgivning.
Til brug for fremskrivningen af de aldersrelaterede udgifter har EUROSTAT lavet
en befolkningsfremskrivning for hele EU opdelt på medlemslande. Den viser, at
den samlede befolkning i EU falder lidt fra 2004 til 2050, men der sker en
markant forskydning i alderssammensætningen. I 2004 er der omkring 4 personer
i den erhvervsaktive alder for hver person over 65 år. I 2050 er det kun omkring 2
personer i den erhvervsaktive alder for hver person over 65 år.
Faldet i den erhvervsaktive befolkning slår ud i en faldende arbejdsstyrke.
Arbejdsstyrken reduceres, selvom der for de fleste lande er antaget voksende
erhvervsdeltagelse. Faldet i arbejdsstyrken påvirker den potentielle BNP-vækst
negativt. I perioden 2004-2010 er den potentielle årlige BNP-vækst 2,2 pct., men
den potentielle vækst skønnes at falde til 1,4 pct. i perioden 2031-2050.
De aldersrelaterede offentlige udgifter til sundhedsvæsnet og ældreplejen stiger i
takt med, at baby-boom generationerne når pensionsalderen, og at
middellevetiden vokser. I fremskrivningen antages, at cirka halvdelen af væksten i
middellevetiden er leveår med godt helbred. Det vil sige uden yderligere træk på
hverken sundhedsvæsnet eller ældreplejen. Den forventede velfærdsstigning frem
mod 2050, antages at øge efterspørgslen efter ydelser fra sundhedsvæsnet, udover
det demografien tilsiger. I gennemsnit forventes de offentlige aldersrelaterede
udgifter til sundhedsvæsnet og ældreplejen i 2050 at vokse med 2,7 pct. –enheder
af BNP fra et niveau på godt 7 pct. af BNP i 2004.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
24
Fremskrivningen af udgifter til offentlige pensioner (der for Danmarks
vedkommende
omfatter:
førtidspension,
efterløn,
folkepension
og
tjenestemandspension) er foretaget på nationalt niveau. Så vidt det har været
muligt, bruges ensartede antagelser. De offentlige pensionsudgifters andel af BNP
i EU ventes at vokse med 2,2 pct. -enheder. Det dækker over meget store
forskelle mellem de enkelte lande. F.eks. vokser pensionsudgifter i Spanien fra 8,6
pct. af BNP i 2004 til 15,1 pct. af BNP i 2050, mens pensionsudgifternes andel af
BNP falder med 5,9 pct. -enheder i Polen. Faldet i de polske pensionsudgifter
skyldes en overgang fra offentlige pensioner finansieret ved skatter til fuldt
fondede arbejdsmarkedspensioner. Denne strategi med at erstatte offentlige
pensioner med private arbejdsmarkedspensioner bruges af flere af de nye
medlemslande. I nogle lande vokser pensionsudgifterne forholdsvis langsomt på
grund af måden at indeksere pensionerne på, f.eks. indeksering med priser eller et
vægtet gennemsnit af priser og løn. Konsekvensen er, at den gennemsnitlige
offentlige pension falder i forhold til den gennemsnitlige lønindkomst. Den lave
indeksering af offentlige pensioner og overgangen til private
arbejdsmarkedspensioner kan på fastholdt over en længere periode true
tilstrækkeligheden (sikre ældre en rimelig levestandard) af pensionssystemet og
derved lede til et pres for diskretionære politikændringer med budgetmæssige
konsekvenser.
Udgifterne til uddannelse er medtaget i beregningerne, da den ændrede
befolkningssammensætning i mange lande betyder færre unge. Faldet i antallet af
unge er dog begrænset, hvorved udgifterne ikke falder nævneværdigt. For hele EU
falder udgifternes andel af BNP med omkring 0,6 pct. -enheder. Fremskrivningen
tager ikke højde for, at mange europæiske lande ønsker at styrke
uddannelsesindsatsen i fremtiden.
I fremskrivningen af arbejdsstyrken er det antaget at arbejdsløsheden i EU falder
fra 9,3 pct. i 2004 til 6,1 pct. i 2050. Det giver anledning til at udgifterne til
arbejdsløshedsunderstøttelses tilsvarende falder med ca. 1/3.
De samlede aldersrelaterede udgifter som andel af BNP er i 2050 vokset med
omkring 3,4 pct. -enheder. I stort set samtlige medlemslande vokser de
aldersrelaterede udgifter på nær i et par af de nye medlemslande, herunder Polen.
Set i lyset af de forventede stigende udgifter til de aldrende befolkninger er det
vigtigt, at medlemslandene fortsætter med at modernisere deres velfærdssystemer,
som aftalt i den eksisterende 3-strengede strategi for at sikre finanspolitisk
holdbarhed på lang sigt: Gennemførelse af reformer som hæver
beskæftigelsen/erhvervsdeltagelsen
og
produktiviteten,
reformer
af
pensionssystemet og sundhedsvæsnet, og reduktion af den offentlige gæld.
ECOFIN ventes at vedtage rådskonklusioner, der blandt andet indebærer, at
ECOFIN godkender rapporten om de aldersrelaterede udgifter i
medlemslandene frem til 2050 som basis for vurdering af den finanspolitiske
holdbarhed i forbindelse med Stabilitets- og Vækstpagten (herunder stabilitets-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
25
og konvergensprogrammer) og ved vurdering af de budgetmæssige
konsekvenser af de aldrende befolkninger i andre processer på EU niveau.
EPC opfordres til at opdatere de fælles fremskrivninger af aldersrelaterede
udgifter i efteråret 2009 på basis af nye demografiske fremskrivninger fra
Eurostat
Kommissionen opfordres til at gennemføre en omfattende vurdering af EU-
landenes finanspolitiske holdbarhed i september 2006, og at EPC opfordres til
på dette grundlag at aflægge rapport om behovet for politikændringer til Rådet
i slutningen af 2006
EPC opfordres til at udbygge sine analyser af aldringens implikationer for
arbejdsmarkederne
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Ikke relevant.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Ikke relevant.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg.
Holdning
Dansk holdning
Danmark støtter de ventede rådskonklusioner, der blandt andet godkender
rapporten om de aldersrelaterede udgifter som udgangspunkt for at kunne vurdere
den finanspolitiske holdbarhed i medlemslandene på et sammenligneligt grundlag.
Andre landes holdninger
ECOFIN ventes at vedtage rådskonklusioner, der blandt andet godkender rapporten
om aldersrelaterede udgifter som grundlag for holdbarhedsvurderinger i relation til
Stabilitets- og Vækstpagten etc. og anmoder Kommissionen og EPC om yderligere
holdbarhedsanalyser med henblik på drøftelse i Rådet ultimo 2006.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
26
Dagsordenspunkt 3:
Udnævnelse af nyt direktionsmedlem i Den
Europæiske Centralbank (ECB)
Resumé: På ECOFIN den 14. februar 2006 ventes der en drøftelse vedrørende indstilling af et
nyt medlem til ECB’s direktion, da Otmar Issing skal træde tilbage senest den 1. juni 2006.
Baggrund og indhold
Direktionen for den Europæiske Centralbank (ECB) består af 6 personer, som
vælges for en otteårig periode og ikke kan genvælges. Kun statsborgere i
eurolandene kan være direktionsmedlemmer. Medlemmer udnævnes ved fælles
overenskomst mellem eurolandenes stats- og regeringschefer på grundlag af en
indstilling fra ECOFIN og efter høring af Europa-Parlamentet samt ECB’s
Styrelsesråd, jf. traktatens artikel 112, stk. 2 og 122, stk. 3.
Otmar Issing har været medlem af ECB’s direktion siden den 1. juni 1998 og skal
således træde tilbage senest den 1. juni 2006. På det kommende ECOFIN-møde
vil der derfor være en drøftelse angående indstilling af et nyt medlem til ECB’s
direktion.
Det forventes, at den nuværende vicepræsident i Deutsche Bundesbank Jürgen
Stark vil være den eneste kandidat.
Europa-Parlamentets holdning
Sagen skal til høring i Europa-Parlamentet.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Ikke relevant.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere været orienteret om denne
udnævnelse af et nyt medlem til ECB’s direktion.
Holdning
Dansk holdning
På grund af euroforbeholdet har Danmark ikke stemmeret i denne sag. Fra dansk
side vil drøftelsen blive taget til efterretning.
Andre landes holdninger
Andre landes holdninger er på nuværende tidspunkt ukendte.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
27
Dagsordenspunkt 4:
februar
Rapport fra momskonferencen i Wien den 6.-7.
2006
Resumé: Formandskabet ventes på rådsmødet (ECOFIN) den 14. februar 2006 at fremlægge
en kort rapport fra en momskonference i Wien den 6.-7. februar 2006. Konferencen angår
bekæmpelse af momssvig.
Baggrund og indhold
Flere EU-lande oplever voksende provenutab som følge af momssvig. Det drejer
sig blandt andet om svig i forbindelse med B2B-handel inden for landenes
grænser, hvor en betydelig form for svig er, at sælgervirksomheden ”forsvinder”,
inden salgsmomsen er afregnet med skattemyndighederne. Da erhvervskunden
samtidig kan trække den tilfakturerede moms fra, indebærer svig af denne form et
tab for staten.
I Østrig og Tyskland har denne form for momssvig været kraftigt stigende. Østrig
har derfor sat kampen mod svig på sit formandskabsprogram og har indbudt til en
momskonference i Wien den 6.-7. februar 2006, hvor bekæmpelsen af svig er på
dagsordenen.
Både Østrig og Tyskland har konkluderet, at svigen ikke kan bekæmpes med
”traditionelle midler” alene. Det er efter deres opfattelse nødvendigt med
ændringer i momsreglerne, således at ansvaret for afregning af salgsmoms til
statskassen i større indenlandske B2B-leverancer overgår fra sælger til køber. Det
er modsat EU's grundlæggende momsregler, ifølge hvilke det er sælger, der
afregner salgsmomsen med statskassen.
Ifølge de foreliggende oplysninger ønsker Østrig at sætte grænsen ved leverancer
på mere end 10.000 euro. Tyskland ønsker at sætte grænsen ved leverancer på
mere end 5.000 euro, hvilket ifølge tyske beregninger vil give et merprovenu på
ca. 3,8 mia. euro. Engangsudgifterne for den offentlige sektor i Tyskland vil være
61 mio. euro, og de varige driftsudgifter vil blive forøget med 53 mio. euro. For
det tyske erhvervsliv skønner Tyskland engangsudgifter på højest 2 mia. euro og
forøgede administrative omkostninger på 200 mio. euro.
De ændringer, som Østrig og Tyskland ønsker sig, kræver enten, at de to lande får
en undtagelse fra EU’s momsregler eller, at EU’s momsregler ændres generelt.
Østrig har sendt en anmodning om en undtagelse til Kommissionen, og Tyskland
forventes snart gøre det samme.
Kommissionen og de fleste andre EU-lande har hidtil ment, at bekæmpelsen af
svig fortsat bør ske uden ændringer i de grundlæggende momsregler.
Kommissionen har dog indvilget i at give undtagelser til EU-landene inden for
begrænsede områder, hvilket er muligt via 6. momsdirektiv. Problemet med den
seneste østrigske (og den kommende tyske) anmodning er, at den ikke angår et
begrænset område, men er generel for leverancer over en vis værdi. Det betyder,
at der muligvis ikke hjemmel i det 6. momsdirektiv til at imødekomme de to
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
28
lande. Skal de to lande imødekommes, vil direktivet i stedet skulle ændres, hvilket
kun kan ske ved enstemmighed mellem medlemsstaterne.
Konferencen i Wien er indkaldt på højt niveau (departementschefer,
generaldirektører m.v.). Østrig og Tyskland ventes på konferencen at præsentere
de undersøgelser og overvejelser, landene har været igennem, og de forslag de er
nået frem til. Målet er selvsagt at få de andre EU-landes og Kommissionens
forståelse for de ændringer, som Østrig og Tyskland anser for nødvendige.
Konferencen vil også indeholde indlæg fra Kommissionen og andre EU-lande.
Formandskabet ventes på ECOFIN den 14. februar 2006 at fremlægge en kort
rapport fra konferencen.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Ikke relevant.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg
momskonferencen i Wien.
Holdning
har
ikke
tidligere
været
orienteret
om
Dansk holdning
Fra dansk side afventes i første omgang flere enkeltheder om de østrigske og tyske
forslag.
Danmark hører til blandt de lande, der som udgangspunkt går ind for, at kampen
mod svig skal føres inden for rammerne af de grundlæggende momsregler, der
gælder i dag.
Andre landes holdninger
Det ventes, at flere lande vil være skeptiske over for at ændre de grundlæggende
momsregler om, at køber skal være ansvarlig for indbetaling af salgsmomsen.
Landene vil blandt andet lægge vægt på, at dette vil give en uforholdsmæssig stor
belastning af de mange virksomheder, der ikke bedriver momssvig.