PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2005-06, Finansudvalget 2005-06
2707 - Økofin Bilag 2, FIU Alm.del Bilag 81
Offentligt

7. februar 2006

6. kontor

Supplerende samlenotat vedr. ECOFIN den 14. februar 2006

Dagsordenspunkt 2a:

Lissabon-strategien. Kommissionens årlige

fremskridtsrapport

Resumé: I medfør af den relancerede Lissabon-strategi skal Kommissionen hvert år udarbejde en

rapport om implementeringen af strategien. På baggrund af Kommissionens rapport vil Det Eu-

ropæiske Råd (DER) hvert forår gøre status over fremskridt med implementeringen af strategien

og beslutte eventuelle nødvendige justeringer af de integrerede retningslinjer. Kommissionens første

årlige statusrapport indeholder ikke forslag til ændringer i de overordnede økonomisk-politiske

retningslinjer (BEPG). Der indgår imidlertid specifikke målsætninger af horisontal karakter

inden for fire af Kommissionen identificerede hovedindsatsområder. Rapporten indeholder desuden

landespecifikke vurderinger og en oplistning af eksempler på ”interessante” politikker og ”best

practice” inden for en vifte af emneområder. Vurderingen af Danmarks nationale reformprogram

er altovervejende positiv.

Baggrund og indhold

I forbindelse med midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien blev det ved DER-

topmødet i marts 2005 besluttet at iværksætte en ny treårig cyklus for at forbedre

implementeringen af strategien (den nuværende cyklus går således fra 2005-2008).

Som udgangspunkt for denne cyklus og med grundlag i DER’s konklusioner ved-

tog Rådet et sæt ”integrerede retningslinjer”, som udgøres af BEPG samt ret-

ningslinjerne for beskæftigelsen (EG). På basis af de integrerede retningslinjer har

landene udarbejdet nationale reformprogrammer (NRP), som er tilpasset landenes

specifikke situationer og behov. Programmerne udgør grundlaget for gensidig

overvågning mellem medlemslandene og for Kommissionens årlige statusrapport

om fremskridt med Lissabon-strategien. På baggrund af Kommissionens rapport

vil DER hvert forår gøre status over fremskridt med implementeringen af strate-

gien og beslutte eventuelle nødvendige justeringer af de integrerede retningslinjer.

Efter det tredje år i den nye cyklus fornys de integrerede retningslinier, de nationa-

le reformprogrammer og Kommissionens ”Fællesskabets Lissabon-program”.

Kommissionen offentliggjorde sin første årlige statusrapport den 25. januar 2006.

Rapporten er opdelt i to sektioner. Første sektion evaluerer processen med at

udarbejde de nationale reformprogrammer, foretager en horisontal vurdering af

programmerne, og identificerer et antal nøgleinitiativer inden for fire hovedind-

satsområder. I et appendiks til første sektion oplistes en række eksempler på ”inte-

ressante” politiktiltag. Anden sektion er en detaljeret vurdering af de enkelte nati-

onale reformprogrammer, hvor der udpeges styrker og svagheder ved program-

merne. Dertil kommer et anneks, som indeholder en mere detaljeret analyse af

makro- og mikroøkonomiske samt beskæftigelsesmæssige aspekter af de nationale

reformprogrammer.

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\1E060F58-70F3-484E-9CC3-

7939EF745DB8\x245605.doc

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med de rette redskaber på plads i form af integrerede retningslinjer, nationale re-

formprogrammer og Fællesskabets Lissabon Program lægger Kommissionen i sin

statusrapport nu vægt på implementering af de opstillede reformtiltag. I den for-

bindelse fremhæver Kommissionen vigtigheden af partnerskabstilgangen, hvor

der sondres mellem indsatsen på fællesskabsniveau og i den enkelte medlemsstat.

På mange områder er indsatsen medlemsstaternes eget ansvar, men med betyd-

ning for hele fællesskabet givet den høje grad af økonomisk integration. Kommis-

sionen fremhæver sin rolle som katalysator for, at dette partnerskab leverer resul-

tater.

Rapporten fokuserer særligt på potentialet i den gensidige udveksling af politiker-

faringer gennem identifikation af ”best practice”, hvor NRP’erne fremhæves som

formidlingskanaler – et potentiale som ifølge Kommissionen for nærværende ud-

nyttes for sjældent. Rapporten fremhæver i den forbindelse også Hampton Court

mødets understregning af, at det er vigtigt at finde europæiske løsninger på en

række områder med direkte sammenhæng til Lissabon-strategien, herunder forsk-

ning og udvikling (F&U), bedre universiteter, mere effektiv energipolitik og hånd-

tering af de demografiske udfordringer. Netop disse områder har Kommissionen

også lagt væsentlig vægt på i sin udpegning af fire prioriterede emneområder for

behandling på DER i foråret, jf. senere.

Om Fællesskabets Lissabon-program

Kommissionen vurderer, at implementering af Fællesskabets Lissabon-program

forløber tilfredsstillende. Omkring to tredjedele af de bebudede tiltag er fremlagt,

om end de lovgivningsmæssige tiltag først får virkning, når de er vedtaget af Rådet

og Parlamentet, og de tiltag, der forudsætter EU-finansiering, afhænger af færdig-

gørelse og implementering af de finansielle perspektiver for 2007-2013. Af ind-

holdet i Fællesskabets Lissabon-program fremhæver Kommissionen særligt en

vifte af initiativer inden for F&U med det formål at håndtere de grænseoverskri-

dende effekter af F&U og fragmenteringen af forskningsindsatsen på europæisk

plan samt at øge F&U indsatsen. Øget Fællesskabstilvejebringelse af venture kapi-

tal, særligt for små og mellemstore virksomheder, fremhæves også sammen med

tiltag til at gøre grænseoverskridende betalinger mindre besværlige (skabelse af et

”fælles betalingsområde”).

Kommissionen nævner også initiativer til at virkeliggøre et fællesmarked for ser-

viceydelser, til reduktion af administrative byrder, til at øge markedsadgang og

konkurrence på særligt energi- og finansielle markeder, til at fjerne mobilitetsbarri-

erer, til at skabe en fælles tilgang til økonomisk migration, og til at håndtere de

sociale konsekvenser af strukturelle omstillinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Om de nationale reformprogrammer

Kommissionen anser det for en vigtig første test af den relancerede Lissabon-

strategi, at alle lande har udarbejdet nationale reformprogrammer. Den fremhæ-

ver, at mange lande har benyttet lejligheden til at strømline intern koordination

mellem ministerielle departementer. Selv om de fleste lande i forbindelse med

udarbejdelsen af reformprogrammerne har involveret en lang række interessenter,

synes der ifølge Kommissionen fortsat at være et væsentligt udestående kommu-

nikationsbehov i forhold til at overbevise befolkningerne om gevinsterne ved re-

former.

Kommissionen bemærker desuden, at den i dette første år efter relanceringen af

Lissabon-strategien har fokuseret på at sikre nationalt ejerskab af de nationale

reformprogrammer, og derfor ikke har udarbejdet formelle landespecifikke anbe-

falinger. Den vil dog ikke afstå fra at bruge dette instrument, hvis det vurderes

nødvendigt for implementering af strategien. Rapporten opstiller dog horisontale

anbefalinger, fremhæver ”best practice” samt identificerer styrker og svagheder i

de enkelte landes reformprogrammer.

Overordnet vurderer Kommissionen, at reformprogrammerne udgør et godt

grundlag for yderligere reformfremskridt. Der er stor konvergens i programmer-

nes vurdering af hovedudfordringer, fx holdbarhed af offentlige finanser, arbejds-

udbud, F&U og innovation, erhvervsklimaet og miljømæssig bæredygtighed.

Kommissionens overordnede horisontale konklusioner om de nationale reform-

programmer er blandt andet:



Der er væsentlige forskelle i programmerne, herunder i forhold til at opstille

kvantitative mål og tidsplaner og til at beskrive indholdet af reformtiltag og

deres finansiering.

Der synes generelt – om end med variationer over lande – at være behov

for yderligere integration af makro-, mikro- og beskæftigelsesdimensioner-

ne, da der ofte er synergieffekter af reformer på de forskellige områder.

Få reformprogrammer håndterer effektivt udfordringen med at øge konkur-

rencen og fjerne barrierer for adgang til særligt servicemarkedet.

Kun omkring halvdelen af reformprogrammerne opstiller nationale mål for

F&U investeringer og beskæftigelse.

Et stort antal lande bør sikre, at EU strukturfondsmidler er målrettet tiltag

til opfyldelse af Lissabon-strategien, og der skal gøres mere for at styrke ko-

ordinationsmekanismer mellem de ansvarshavende for henholdsvis de nati-

onale reformprogrammer og strukturfondsprogrammer.

Offentligt ejerskab af strategien i landene er med få undtagelser utilstrække-

lig. Der er behov for en dedikeret kommunikationsstrategi med påpegning

af gevinsterne ved reformer, og arbejdsmarkedets parter bør være mere in-

volverede i rollen som budbringere.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hovedindsatsområder

På baggrund af sin evaluering af reformprogrammerne har Kommissionen udpe-

get fire emneområder, hvor den foreslår at fokusere den videre indsats:

Investering i viden og innovation.

Frigørelse af erhvervspotentialet for særligt små og mellemstore virksomhe-

der.

Håndtering af virkningerne af globalisering og demografiske ændringer.

Opnåelse af et effektivt energimarked.

Dette vil være Kommissionens oplæg til fokusområder på DER i foråret. Kom-

missionen har til hvert område udarbejdet en række horisontale anbefalinger og

mål til implementering inden udgangen af 2007, som den ønsker, at DER forplig-

ter sig til. En del af disse er meget specifikke, særligt med hensyn til F&U og små

og mellemstore virksomheder, mens anbefalingerne til håndtering af globalisering

og befolkningsaldringen er mindre konkrete.

1. Investering i viden og innovation



Inden DER i foråret bør alle medlemsstater have opstillet F&U udgiftsmål

for 2010, så et troværdigt mål for EU som helhed kan formuleres.

Midlerne kan bl.a. findes ved et skifte i anvendelsen af statsstøttemidler

uden forøgelse af samlet statsstøtte (fx ved at fordoble andelen af statsstøt-

temidler allokeret til F&U til 25 pct.). De øgede midler kunne bruges til

målrettede økonomiske incitamenter for den private sektor. Anvendelse af

en større del af strukturfondsmidler til F&U, innovation og IKT kan frem-

me regional sammenhængskraft og særligt komme SMV’er til gode.

Der bør skabes mere attraktive betingelser for teknologi-intensive markeder,

herunder bedre brug af offentlig udlicitering, innovationsfremmende regule-

ringer og standarder. Medlemsstaterne og Kommissionen bør iværksætte til-

tag til at skabe europæiske ledende markeder inden for teknologiske nøgle-

sektorer.

Det bør tillades universiteter at søge privat finansiering, og lovgivningsmæs-

sige og andre barrierer for offentlig-privat partnerskaber mellem universite-

ter og erhvervslivet bør fjernes. Alle tekniske universiteter bør have et ”tek-

nologi-overførings kontor”, og et europæisk Institut for Teknologi bør

etableres. Målet for EU bør være at bruge mindst 2 pct. af BNP på videre-

gående uddannelser i 2010.

Undervisningen i matematik og naturvidenskab bør gives højere prioritet i

skolerne, og der bør være obligatorisk undervisning i mindst to fremmed-

sprog.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Frigørelse af erhvervspotentialet, særligt i små og mellemstore virksomheder



Alle medlemsstater bør have en one-stop shop, som kan hjælpe potentielle

iværksættere og gøre virksomhederne i stand til at opfylde deres administra-

tive forpligtelser ét sted.

Den periode, det i gennemsnit tager at etablere en virksomhed, bør halve-

res, med det endelige mål at det ikke skal tage mere end én uge i noget EU

land. Opstartsgebyrer bør være så lave som mulige, og den første ansættelse

bør kun involvere kontakt med én offentlig myndighed.

Alle studerende bør have adgang til iværksættertræning; sådanne kurser bør

være en del af undervisningsplanerne i alle medlemsstater.

Medlemsstaterne bør fremme grænseoverskridende aktiviteter i små og mel-

lemstore virksomheder ved at tilslutte sig pilot projekter for hjemstatsbe-

skatning (”home state taxation”). Rådet bør hurtigt tilslutte sig Kommissio-

nens forslag om en moms one-stop shop og et moderniseret toldsystem.

Finansielle instrumenter på fællesskabsniveau vil blive udviklet yderligere

inden for konkurrenceevne og innovations rammeprogrammerne for at lette

adgang til kapital for særligt små og mellemstore virksomheder.

Medlemsstaterne bør fuldt udnytte mulighederne i strukturfondene, især

inden for den fremtidige finansieringsplan for fælles midler til små og mel-

lemstore virksomheder (JEREMIE).

Alle medlemsstater bør anvende en metode til at måle administrative byrder

af nationale regler og forskrifter. Kommissionen vil iværksætte en undersø-

gelse af administrative byrder af EU regler, med særlig fokus på små og mel-

lemstore virksomheder, og fremsætter på den baggrund forslag til at reduce-

re byrderne. Kommissionen vil fjerne forpligtelsen til at indberette visse ka-

tegorier af mindre statsstøtte for at lette de administrative byrder for især

små og mellemstore virksomheder.



3. Håndtering af globalisering og demografiske ændringer



Medlemsstaterne bør forbedre deres budgetpositioner og støt reducere de-

res gæld for at sikre holdbare offentlige finanser.

Som en del af reformer af offentlige pensionssystemer bør medlemsstaterne

forbedre de økonomiske incitamenter for ældre til at forblive erhvervsakti-

ve, øge sammenhængen mellem pensionsydelser og forventet levetid på til-

bagetrækningstidspunktet og samtidig begrænse søgningen til tidlig tilbage-

trækningssystemer, samt indarbejde incitamenter til mere effektiv brug af

knappe ressourcer i førtidspensions-, sundheds- og plejesystemer.

Hver ung, som har forladt undervisningssystemet og er arbejdsløs, bør til-

bydes et job, en læreplads, yderligere træning eller andre beskæftigelsestiltag

inden for 6 måneder. Denne periode bør forkortes til 100 dage i 2010.

Der bør tilbydes økonomiske eller andre incitamenter for virksomheder,

særligt små og mellemstore virksomheder, til at give studerende og unge ar-

bejdsløse arbejdserfaring.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Adgangen til børnepasning bør øges på linje med medlemsstaternes egne

mål. Lighedsforøgende og familievenlige politikker bør implementeres.

Aktiv aldrings strategier bør implementeres, inkluderende økonomiske inci-

tamenter til forlænget arbejdsliv, gradvis tilbagetrækning og anvendelse af

deltidsjob, samt forbedret kvalitet i arbejdslivet. Der bør være målrettede til-

tag rettet mod en større stigning i antallet af erhvervsaktive over 45 år, som

deltager i opkvalificering, end for den samlede arbejdsstyrke.

Medlemsstater bør tilstræbe en fælles forståelse af begrebet ”flexicurity”.

Kommissionen vil fremlægge en rapport, som kan danne grundlag for et sæt

af fælles principper for balance mellem fleksibilitet og beskæftigelsessikker-

hed (”flexicurity”), med følgende elementer:

moderne arbejdsmarkedslovgivning, som tillader tilstrækkeligt fleksi-

bilitet i arbejdstilrettelæggelse og reducerer segmentering og sort ar-

bejde (Kommissionen vil konsultere arbejdsmarkedets parter og an-

dre interessenter herom i løbet af året)

aktiv arbejdsmarkedspolitik og livslang læring, som bør forbedre om-

stillingsevne. Økonomiske og andre incitamenter bør gennemgås.

Medlemsstaterne bør leve op til deres forpligtelse til at etablere om-

fattende strategier for livslang læring inden ultimo 2006. Den Euro-

pæiske Socialfond og den nye Globaliseringsfond vil tilvejebringe eu-

ropæisk finansiering. Kommissionen vil samarbejde med medlemssta-

terne om at afsætte en større andel af strukturfondsmidlerne til ud-

dannelse og træning.

moderne sociale systemer, som bør kombinere tilstrækkelig ind-

komstunderstøttelse med nødvendigheden af øget arbejdsmarkeds-

fleksibilitet. Rådet bør nå til enighed om Kommissionens forslag om

overførsel af pensionsrettigheder. Medlemsstaterne bør overveje at

fremskynde fjernelsen af barrierer for arbejdskraftens mobilitet inden

for EU.

Kommissionen foreslår at arrangere et ekstraordinært socialt topmøde til

identifikation af konkrete tiltag.

4. Et effektivt energimarked



EU bør styrke sit indre marked for energi gennem bedre implementering og

regulering, ved øget konkurrence på især elektricitets- og gasmarkederne,

samt ved bedre samarbejde og integration af medlemsstaternes ledningsnet

med det formål at opnå et fuldstændigt og effektivt energimarked pr. 1. juli

2007 i overensstemmelse med DER’s beslutning.

De nødvendige reguleringsmæssige rammer for en ”vedvarende energi tek-

nologi-skub og efterspørgsels-træk politik” på europæisk niveau, som kan

komplementere medlemsstaternes egne tiltag og modvirke fragmentering i

det indre marked.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Stimulering af forskning og innovation i ”indenlandske” energikilder og nye

energi-effektive energikilder, blandt andet ved udvikling af en europæisk in-

citamentsstruktur for brug af vedvarende energi.

Udvikling af en mere fokuseret, sammenhængende og integreret tilgang til at

sikre forsyningssikkerhed i Europa er nødvendig. EU bør tale med én

stemme i internationale fora og over for leverandører fra tredjelande.

Kommissionen vil opsamle ideer til, hvordan disse prioriteter bedst kan

fremmes af medlemsstater og på EU niveau gennem udarbejdelsen af en

grønbog, som forventes offentliggjort den 8. marts 2006.

Kommissionens vurdering af Danmarks NRP

Kommissionens vurdering af det danske nationale reformprogram er altoverve-

jende positiv. Kommissionen er enig i programmets analyser og hovedprioriteter,

og tilgangen betegnes som bred, sammenhængende og langsigtet, med ambitiøse

og opnåelige mål baseret på omfattende og klare analyser, og med hensyntagen til

vigtige EU politikker. Det noteres, at konsultation og tiltag til at skabe nationalt

ejerskab har været betydelige.

Kommissionen bemærker, at præsentationen af politiktiltag ofte refererer til brede

handlingsplaner, og at relativt få specifikke tiltag er angivet, om end det samtidig

noteres, at flere konkrete tiltag forventes udmøntet på baggrund af anbefalinger

fra Velfærdskommissionen og Globaliseringsrådet. Kommissionen bemærker

endvidere, at hvor der er angivet klare tidsplaner for nogle tiltag, er det omvendt

nødvendigt med flere detaljer og klarere implementeringsplaner for andre. Kom-

missionen vurderer, at der særligt er behov for yderligere opmærksomhed i for-

hold til 1) flere konkrete og specifikke tiltag til at øge arbejdsudbuddet og 2) mere

detaljerede tiltag til at øge konkurrencen. Danmark anbefales at behandle disse

emner nærmere i sin 2006-fremskridtsrapport.

Den videre proces

Kommissionen lægger op til et tæt samarbejde med medlemsstaterne om imple-

mentering og forbedring af NRP’erne, herunder ved gensidig erfaringsudveksling

landene i mellem. Kommissionens oplistning af en række ”interessante” politikker

og ”best practices” skal ses i dette lys.

EPC diskuterer i foråret strukturpolitiske emner og de landespecifikke vurderinger

i Kommissionens rapport og udarbejder et kort papir, der giver et horisontalt

overblik med fokus på de specifikke udfordringer i forhold til at fremme vækst og

beskæftigelse. I den forbindelse fortsættes hidtidigt samarbejde med Konkurrence

Høj-niveau-gruppen (HLG) og EMCO. EPC-papiret kan indgå i ECOFIN’s Key

Issue Paper og dermed også indgå i forberedelserne af DER forårstopmødet.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Der er heller ingen umiddelba-

re statsfinansielle konsekvenser. Dog vil der i det omfang, en række af de foreslå-

ede nye målsætninger forsøges efterlevet, herunder eksempelvis målsætningen om

at anvende 2 pct. af BNP på videregående uddannelser, kunne være betydelige

statsfinansielle konsekvenser.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. januar i forbindelse

med Kommissionens præsentation af rapporten på ECOFIN den 24. januar 2006.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side hilses Kommissionens statusrapport velkommen. Det er et interes-

sant element i det videre arbejde med Lissabon-strategien, herunder i forhold til

revurdering af BEPG’erne i 2007.

Regeringen ser behov for at fokusere på implementeringen af de nationale re-

formprogrammer samt på effektiv bilateral dialog mellem Kommissionen og med-

lemslandene herom og en reel multilateral overvågning og ”peer pressure”. Det er

nødvendigt med stærkest mulig evaluering af NRP, og regeringen støtter derfor

Kommission i, at den i sin næste evaluering i foråret 2007 udarbejder landespeci-

fikke anbefalinger, hvis det synes hensigtsmæssigt for implementeringen af strate-

gien.

Regeringen er enig i Kommissionens konklusion om, at den primære makroøko-

nomiske udfordring er at sikre budgetdisciplin i medlemslandene. Fra dansk side

understreges vigtigheden af, at igangværende skattereduktioner i flertallet af EU-

landene og forslag til udgiftsdrivende tiltag, herunder øgede offentlige udgifter til

særligt forskning og udvikling, uddannelse og aktive arbejdsmarkedspolitikker,

prioriteres inden for rammerne af det overordnede hensyn til holdbarhed og kon-

solidering af de offentlige finanser samt Stabilitets- og Vækstpagten.

Regeringen støtter Kommissionens forslag til øget fokus på de fire udvalgte poli-

tikområder. De indholdsmæssige detaljer inden for de fire identificerede hoved-

indsatsområder må undersøges nærmere og kan med fordel indgå som grundlag

for eventuelle justeringer af BEPG’erne i 2007. Også opprioriteringen af forsk-

ning, udvikling og universiteter hilses velkommen.

Fra dansk side understreges behovet for generelt at fokusere på kvalitet, resultater

og effektiv anvendelse af midlerne frem for nye målsætninger om øgede offentlige

udgifter.

Regeringen støtter Kommissionens opfordring til, at medlemslandene i højere

grad skal fokusere på gennemførelse af det indre marked og på at forbedre kon-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kurrencen. Tillige støttes en styrkelse og fokusering på gennemførelse af liberalise-

ringen af energimarkederne samt en mere sammenhængende energipolitik – her-

under en styrket dialog med eksterne partnere – og Danmark arbejder i den for-

bindelse for, at alternative energikilder og øget energieffektivitet får en central

placering.

Fra dansk side hilses anbefalingen af ”flexicurity”-modellen velkommen, og

Kommissionens brede definition anses som egnet for en fælles EU-debat herom.

Det skal imidlertid understreges, at der er behov for, at modellen fremmes under

behørig hensyntagen til eventuelle udgiftsdrivende elementers virkning på de of-

fentlige finanser.

Regeringen er enig med Kommissionens konklusioner vedrørende Danmarks

reformprogram, hvor det fremhæves, at der er behov for øget dansk opmærk-

somhed på tiltag til at øge arbejdsudbuddet og fremme konkurrencen.

Andre landes holdninger

Tilkendegivelserne fra en række lande har generelt været positive i forhold til fokuse-

ringen på de fire identificerede indsatsområder. En del lande har dog udtrykt bekym-

ring for sammenhængen mellem behovet for finanspolitisk konsolidering og Kom-

missionens anbefalinger til øgede udgifter på nogle politikområder. Fra en række

landes side er der særligt fokuseret på energidelen af Kommissionens oplæg til DER

emneområder.