Europaudvalget 2005-06
2710 - Uddannelse m.v. Bilag 2
Offentligt
253395_0001.png
Den internationale enhed
Vester Voldgade 123
1552 København V.
Tlf. 3392 5600
Fax 3395 5411
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Referat til Folketingets Europaudvalg af møde i Rådet (uddannel-
se, ungdom og kultur) den 23. februar 2006
UDDANNELSE
3.
Meddelelse fra Kommissionen til Det Europæiske Råds
forårsmøde "Fuld fart fremad - Det nye partnerskab for vækst
og beskæftigelse"
Forelæggelse ved Kommissionen
"Modernisering af almen uddannelse og erhvervsuddannelse:
et afgørende bidrag til velstand og social samhørighed i
Europa"
Rådets og Kommissionens fælles interimsrapport 2006 om
fremskridt i gennemførelsen af arbejdsprogrammet for uddannelse
og erhvervsuddannelse 2010
Vedtagelse af den fælles rapport
Centrale budskaber med henblik på Det Europæiske Råds
forårsmøde
28. februar 2006
Sags nr.:
142.301.021
4.
Formandskabet behandlede punkt 3 og 4 sammen.
Kommissær Jan Figel præsenterede både Kommissionens meddelelse til
Det Europæiske Råds forårstopmøde ’fuld fart frem’, som er baseret på
de nationale Lissabonrapporter, og Rådets og Kommissionens fælles inte-
rimsrapport 2006 om fremskridt i gennemførelsen af arbejdsprogrammet
for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010.
Jan Figel konstaterede at rapporten havde været relativ nem at forhandle,
og det så han som et udtryk for voksende konsensus om centrale pro-
blemer, samt at de europæiske lande i høj grad deler prioriteter inden for
uddannelsesområdet. Efter roserne konkluderede Jan Figel, at der skal
mere fart på, hvis man skal nå 2010 målene. Han fremhævede følgende
områder, som kræver mere fokus:
Innovation, som skal gå hånd i hånd med social inklusion
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Øgede investeringer – specielt flere private midler, hvor EU er
langt efter USA
Modernisering af videregående uddannelsesinstitutioner
Udbygge nøglekompetencer til alle
Gøre erhvervsuddannelser mere attraktive
Til trods for kommissærens opbakning talte flere lande imod et 2% mål
inden for videregående uddannelser. Der var desuden stor enighed om
fokus på livslang læring. Endvidere understregede flere lande balancen
mellem vækst/beskæftigelse og social inklusion. Danmark fremhævede
sammen med et andet medlemsland betydningen af forskning og uddan-
nelse. Et medlemsland forslog med succes at fremhæve sprogfærdighe-
der i de centrale budskaber til DER.
Formandskabet konkluderede, at interimsrapporten og de central bud-
skaber til DER var vedtaget.
5.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om
nøglekompetencer for livslang læring
Udveksling af synspunkter
Formandskabet orienterede om, at Europa-Parlamentet først ville kom-
me med sin udtalelse sidst i maj, hvilket betyder at man ikke når frem til
en løsning i første læsning.
Jan Figel understregede, at man siden Lissabon i 2000 har arbejdet på at
definere nye nøglekompetencer, og man har haft en gruppe eksperter til
at arbejde på definitionerne. Baggrunden er, at vidensamfundet skaber
løbende behov for udvikling af kompetencer – f.eks. inden for IT.
Målene er, bl.a. at alle unge får have mulighed for at udvikle deres
kompetencer, at der udvikles en infrastruktur for livslang læring, at man
sikrer deltagelse af sociale parter og andre interessenter.
Udvekslingen af synspunkter viste en generel tilfredshed med de 8
kompetencer, som flere lande understregede var et referenceværktøj for
medlemslandene. Det blev desuden fremført, at man ikke ønskede en
omfangsrig afrapportering om henstillingen eller et stort bureaukrati i det
hele taget.
Formandskabet oplyste, at man forventer at vedtage henstillingen om
nøglekompetencerne på Rådsmødet 19. maj.
6.
Meddelelse fra Kommissionen "Den europæiske indikator for
sprogkundskaber"
Orienterende debat
Formandskabet understregede, at DER i Barcelona 2002 havde bedt om,
at der blev udviklet en indikator for sprog.
Jan Figel understregede, at der ikke før er blevet udviklet en sprogindika-
tor, og at det er vigtig at kende status for sprogniveauet i EU. Han un-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
253395_0003.png
3
derstregede, at man skal udvikle en metodologi via nedsættelsen af en
’advisory board’ med sprogeksperter fra landene. Kommissionen forslår
af pragmatiske grunde at starte med 5 sprog, men med tiden vil testen
blive udviklet på alle EU sprog. I starten vil man af økonomiske grunde
ikke teste mundtligt, hvilket blev støttet af flere lande. Jan Figel under-
stregede, at målet med indikatoren er at lære hvilke sproglæringssyste-
mer, som er mest brugbare til at undervise i, så landene kan lære af hin-
anden.
Debatten viste, at et flertal af landene støttede Kommissionens tilgang
med 5 sprog i startfasen og 20 EU sprog på sigt. Flere lande, herunder
Danmark, ønskede 2 faser: Først en pilotfase og derefter stillingtagen til
fuldskala projekt.
Jan Figel opsummerede, at der syntes at være konsensus om oprettelsen
af et ’advisory board’, hvor Kommissionen foretrækker at deltagerne er
sprogeksperter.
7.
Meddelelse fra Kommissionen "En ny rammestrategi for
flersprogethed"
Forelæggelse ved Kommissionen
Jan Figel præsenterede kort meddelelsen, og fremhævede 3 fokusområ-
der:
1. Samfundet: Målet er at tilskynde til sprogindlæring og sproglig
mangfoldighed.
2. Flersproglig økonomi: Flersproglighed er ikke en barriere for
økonomisk udvikling, tværtimod.
3. Sprog inden for Europæiske institutioner: Adgang for borgere til
EU på eget sprog.
Kommissionen afholder til foråret en konference om regionale sprog og
minoritetssprog. Derudover er der planer om at udvikle en europæisk
terminologi database.
UNGDOM
8.
Meddelelse fra Kommissionen til Det Europæiske Råds
forårsmøde "Fuld fart fremad - Det nye partnerskab for vækst
og beskæftigelse"
Udveksling af synspunkter
Formandskabet henviste til, at ungdomspagten er omtalt i ca. halvdelen
af de nationale Lissabon rapporter, og resten af landene har omtalt for-
skellige tiltag inden for ungdomsområdet.
Kommissær Jan Figel understregede, at unge består af mange forskellige
grupper. Pagten beskæftiger sig bl.a. med unge, der forlader skolen tid-
ligt, dårligt stillede unge, unge uden beskæftigelse. Han mente, at der er
skabet en ny legitimitet for arbejdet med unge via pagten. Hovedmålene
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
var ifølge Jan Figel, at inddrage unge i processen og koordinere ung-
domspolitik på tværs af områder. En række medlemslande støttede en
horisontal tilgang til unge på tværs af områder.
Udvekslingen af synspunkter satte bl.a. fokus på unges muligheder på
arbejdsmarkedet, frivilligt arbejde, anerkendelse af værdien af uformel og
ikke-formel læring, samt pagtens udbredelse på tværs af politikområder.
Formandskabet opsummerede, at nogle lande bl.a. havde sat fokus på
best practise, adgang for svage unge til arbejdsmarkedet, involvering af
alle interessenter, mobilitet, at frivillige aktiviteter kan motivere til livs-
lang læring og aktivt borgerskab. Derudover henviste Formandskabet til
det uformelle ungdomsministermøde, som finder sted i Østrig i slutnin-
gen af marts.
9.
Bidrag fra Rådet til Det Europæiske Råds forårsmøde om
gennemførelsen af den europæiske ungdomspagt
Vedtagelse af Rådets konklusioner
Formandskabet henviste til konklusionerne om implementeringen af
ungdomspagten. De fremhævede specielt, at konklusionerne satte fokus
på at sikre unges mobilitet, sociale inklusion samt at sikre et link mellem
de forskellige ungdomsområder.
Jan Figel understregede, at han var glad for landenes store engagement
inden for ungdomspagten. Han fremhævede behovet for at link mellem
de forskellige politikområder samt en systematisk og synlig rapportering
om pagten. Derudover ønskede han, at de unge og andre interessenter
blev inddraget i det fremtidige arbejde med implementeringen af pagten.
Formandskabet konstaterede, at konklusionerne var vedtaget, og håbede
at DER i marts vil genkonfirmere arbejdet med ungdomspagten.