PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2005-06
2715 - konkurrenceevne Bilag 1
Offentligt

NOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

23. februar 2006

Eksp.nr. 250860

/lbc-dep

Notatet sendes også til Folketingets Erhvervsudvalg

Samlet aktuelt notat vedr. Rådsmøde (Konkurrenceevne)

den 13. marts 2006

1a. Lissabon processen – Forberedelse af forårstopmødet: -

Kommissionens årlige fremskridtsrapport (synteserapporten), COM

(2006) 30 final. .......................................................................................... 2

1b. Lissabon processen – Forberedelse af forårstopmødet: - Key issues

papir (KIP) / Konkurrenceevnerådets bidrag til forårstopmødet. .............. 9

2. SMV'er og Iværksætteri....................................................................... 12

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et

rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013)

KOM(2005) 121 endelig. ........................................................................ 17

4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tjeneste ydelser

i det indre marked, KOM(2004) 2 endelig .............................................. 28

5. Forslag om ny moderniseret EU-toldkodeks. ...................................... 45

6. Kommissionens forslag om ophævelse af rådsforordning 4056/86 om

fastsættelse af retningslinjer for anvendelse af traktatens

konkurrenceregler på søtransport mv. (KOM (2005) 651 endelig) ......... 49

7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EF-

statistikker over udenlandske datterselskabers struktur og aktiviteter

(FATS), KOM(2005) 88 endelig, af 15. marts 2005 ............................... 59

8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse

af en fælles ramme for virksomhedsregistre til statistiske formål og om

ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 2186/93, KOM (2005) 112

endelig, af 6. april 2005 ........................................................................... 65

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/69

1a. Lissabon processen – Forberedelse af forårstopmødet: - Kommis-

sionens årlige fremskridtsrapport (synteserapporten), COM (2006)

30 final.

Revideret notat (ændringer markeret med fed)

Resumé

I medfør af den relancerede Lissabon-strategi skal Kommissionen hvert

år udarbejde en rapport om implementeringen af strategien. På baggrund

af Kommissionens rapport vil Det Europæiske Råd hvert forår gøre status

over fremskridt med implementeringen af strategien og beslutte eventuel-

le nødvendige justeringer. Kommissionens første årlige Fremskridtsrap-

port blev offentliggjort den 25. januar 2006. I centrum for rapporten er en

evaluering af medlemslandenes nationale reformprogrammer. Vurderin-

gen af Danmarks nationale reformprogram er altovervejende positiv, lige-

som Kommissionen generelt anbefaler ”flexicurity”-modellen. Desuden

har Kommissionens rapport et særligt fokus på de globaliseringsemner,

der blev drøftet på det uformelle topmøde på Hampton Court (især forsk-

ning og udvikling, universiteter, demografi og energi), som også bliver en

del af forberedelsen af forårstopmødet.

Lissabon-processen og forberedelse af forårstopmødet er sat på

dagsordenen for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 13. marts 2006

med henblik på udveksling af synspunkter og vedtagelse af bidrag

fra Konkurrenceevnerådet (KIP) til forårstopmødet 2006.

Baggrund og indhold

I forbindelse med midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien besluttede

Det Europæiske Råd i marts 2005 at iværksætte en ny treårig cyklus for at

forbedre implementeringen af strategien (den nuværende cyklus går fra

2005 til 2008).

Som udgangspunkt for denne cyklus og med grundlag i Det Europæiske

Råd’s konklusioner vedtog Rådet et sæt ”integrerede retningslinjer”. Dis-

se udgøres af de overordnede økonomisk-politiske retningslinier (BEPG)

samt retningslinjerne for beskæftigelsen (EG), som blev integreret til i alt

24 retningslinier. På basis af disse retningslinier har landene udarbejdet

nationale reformprogrammer (NRP) i lyset af landenes specifikke situati-

oner og behov. Reformprogrammerne blev tilsendt Kommissionen i ef-

teråret 2005 og udgør grundlaget for gensidig overvågning og erfarings-

udveksling mellem medlemslandene og for Kommissionens årlige evalu-

ering i Fremskridtsrapporten om Lissabon-strategien. På baggrund af

denne rapport vil Det Europæiske Råd gøre status over implementeringen

af strategien og identificere de områder, der kræver større fælles opmærk-

somhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/69

Globaliseringsemnerne fra Hampton Court (især forskning og udvikling,

universiteter, demografi og energi) indgår også i Kommissionens Frem-

skridtsrapport.

Kommissionens Fremskridtsrapport og forberedelsen af forårstopmødet

vil være på dagsordenen for en række rådsformationer: ECOFIN den 24.

januar 2006, 14. februar 2006 og 14. marts 2006, Rådet for beskæftigelse,

socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse den 10. marts 2006, Miljø-

rådet den 9. marts 2006, Uddannelsesrådet den 23. februar 2006 samt

Konkurrenceevnerådet den 13. marts 2006, hvilket bidrager til, at ejer-

skabet for Lissabon-strategien bliver bredt funderet. Endvidere forventes

der afholdt et ekstraordinært rådsmøde (energi) den 14. marts 2006.

I overensstemmelse med Sevilla-metoden skal Rådet forberede møderne i

Det Europæiske Råd, hvor det næste forårstopmøde finder sted den 23.-

24. marts 2006.

Fremskridtsrapporten indeholder to hoveddele: 1. Del er en generel, sam-

let vurdering af de nationale reformprogrammer (NRP) inklusiv konkrete

forslag til handling inden udgangen af 2007 inden for fire politikområder,

hvor evalueringen af NRP har tydeliggjort særlige mangler og udvik-

lingspotentiale. Kommissionen opfordrer Det Europæiske Råd (DER) til

at tage stilling til disse forslag på forårstopmødet i marts. 2. Del består af

kapitler for hvert NRP, hvori Kommissionen giver en landespecifik vur-

dering. Derefter indgår der et større annex, der uddyber evalueringen in-

denfor makro-økonomi og mikro-økonomi samt et udkast til den Fælles

Beskæftigelsesrapport for 2005-2006.

”Flexicurity”-modellen inddrages flere gange i Fremskridtsrapporten,

bl.a. i 1. Del som en ”best practice” for reformering af arbejdsmarkedet.

Om end modellen ikke benævnes som dansk, er det dog alment kendt, at

der sigtes til DK’s arbejdsmarkedsmodel.

De fire politikområder og tilhørende konkrete handlingsforslag, som iføl-

ge Kommissionen bør gennemføres inden udgangen af 2007, er:

Forskning, udvikling og universiteter; ”Investing more in knowledge

and innovation”:

- EU kan formentlig ikke nå det fælles mål om investeringer i forsk-

ning og udvikling (F&U) på 3 pct. af BNP i 2010 (det nuværende

gennemsnit ligger på 1,9 pct. af BNP). Medlemslandene (MS) bør i

forbindelse med DER i marts sætte sig en realistisk målsætning for

investeringer i F&U for 2010.

- Midlerne kan bl.a. findes ved et skifte i anvendelsen af statsstøtte-

midler uden en forøgelse af samlet statsstøtte (f.eks. ved at fordoble

andelen af statsstøttemidler allokeret til F&U til 25 pct.).

- Den største bidragsandel til F&U bør være privat, hvilket kræver

bedre markedsforhold, fri bevægelse for menneskelige ressourcer,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/69

effektive regler for ejendomsret m.m. Kommissionen foreslår også

øgede skattemæssige incitamenter for private investeringer.

En større andel af EU’s strukturfonde bør gå til F&U, innovation og

kommunikationsteknologi.

Målet for investeringer i videregående uddannelser bør være at nå

et investeringsniveau på 2 pct. af BNP i år 2010 (EU anvender i dag

1,28 pct. af BNP imod USA’s 3,25 pct.) – f.eks. ved inden udgan-

gen af 2007 at tillade og opfordre universiteterne og andre videre-

gående uddannelsesinstitutioner til at søge private midler.

Tekniske universiteter bør have et ”technology transfer office”, og

et europæisk Teknologisk Institut bør oprettes. Færdigheder inden-

for matematik og fysik skal forbedres, og det bør være obligatorisk,

at skoleelever undervises i to fremmedsprog.

Endvidere henvises der til DER’s beslutning om øremærkning af

strukturfondsmidler til Lissabon-relaterede formål.

2) Erhvervslivets rammevilkår; ”Unlocking the business potential,

particularly of SMEs” (Small and Middle-sized Enterprises):

- Ved udgangen af 2007 bør MS have oprettet en ”one-stop shop” for

nye entreprenører, dvs. ét enkelt sted – gerne med elektronisk ad-

gang – hvor iværksættere hurtigt kan imødekomme samtlige admi-

nistrative krav til oprettelsen af en ny virksomhed.

- Tidsrammen for oprettelse af ny virksomhed bør ved udgangen af

2007 halveres fra det nuværende gennemsnit på 29 dage – og siden

hen til en uge eller mindre. Endvidere bør virksomhedsoprettelse

være billigst muligt.

- Alle studerende bør have adgang til kurser i iværksætteri.

- Små og mellemstore virksomheders (SMV’er) aktiviteter på tværs

af grænser bør gøres lettere ved implementering af pilotprojekter

for hjemstatsbeskatning (”home state taxation”).

- MS bør snarligt vedtage Kommissionens forslag om en moms ”one-

stop shop” – ét enkelt administrativt henvendelsessted – og moder-

nisere toldsystemets procedurer.

- De finansielle instrumenter på fællesskabsniveau skal videreudvik-

les inden for Rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovati-

on – særligt af hensyn til SMV’er.

- MS bør udnytte strukturfondene indenfor dette område, især inden

for den fremtidige finansieringsplan for fælles midler til SMV’er

(JEREMIE).

- Inden udgangen af 2007 bør alle lande have en metodologi til at

vurdere administrative byrder ved national lovgivning for erhvervs-

livet, særligt af hensyn til SMV’er, ligesom Kommissionen vurde-

rer og forenkler EU-lovgivning. Kommissionen vil inden udgangen

af 2007 afskaffe anmeldelsespligten for visse kategorier af mindre

statsstøtte for at lette de administrative byrder for SMV’er.

- Implementering af indre markedsdirektiver skal forbedres, og ser-

vicedirektivet skal færdiggøres.

- Landene bør have større fokus på konkurrence.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/69

3) Globalisering og demografisk aldring; ”Responding to globalisation and

ageing”:

- Medlemslandene skal sikre den finansielle bæredygtighed ved at

forbedre de offentlige finanser og stadigt reducere offentlig gæld.

Som led i reformer af de offentlige pensionssystemer skal med-

lemslandene skabes incitamenter for ældre arbejdstagere til at blive

længere på arbejdsmarkedet og tilpasse pensionsalderen til den for-

øgede forventede levetid.

- Medlemslandene bør gennemføre strategier for aktiv aldring. For-

målet skal være at styrke incitamentet til at blive på arbejdsmarke-

det, og herunder begrænse antallet af efterlønnere, give bedre mu-

ligheder for delvis tilbagetrækning og deltidsarbejde samt at forbed-

re kvaliteten i arbejdet. Endvidere bør arbejdstagere over 45 år i

langt højere grad end andre deltage i efteruddannelse.

- Medlemslandene bør inden udgangen af 2007 sikre, at alle unge,

der har forladt skolen og er arbejdsløse, får tilbudt beskæftigelse, en

læreplads, yderligere uddannelse eller andre beskæftigelsesfrem-

mende tiltag inden for seks måneder – og ved år 2010 inden for 100

dage. Der bør endvidere gives incitamenter for virksomheder, især

SMV’er, til at tilbyde unge arbejdsløse beskæftigelse.

- Børnepasning og ligestilling mellem kønnene skal forbedres.

- Medlemslandene bør tilstræbe en fælles forståelse af ”flexicurity”.

Kommissionen vil udarbejde en rapport med henblik på at lette

enighed blandt medlemslandene, ved udgangen af 2007, om en

række fælles principper omfattende følgende elementer:



Modernisering af arbejdsretten som skal give mulighed for

fleksible ansættelsesvilkår samt en reduktion af opsplitningen

af arbejdsmarkedet og sort arbejde. Kommissionen vil kon-

sultere arbejdsmarkedets parter og andre involverede parter

om disse spørgsmål i løbet af året.



Livslang læring og aktiv arbejdsmarkedspolitik med henblik

på at styrke arbejdstagernes tilpasningsevne og beskæftigel-

sesegnethed kombineret med øgede finansielle incitamenter

til at tage et job. Den Europæiske Socialfond og Globalise-

ringsfonden kan bidrage hertil.



Moderne sociale sikringssystemer, som både kan lette ar-

bejdskraftens mobilitet og sikre tilstrækkelige sociale ydelser

i tilfælde af ledighed. Direktivforslaget om overførsel af sup-

plerende pensionsrettigheder vil bidrage til mobiliteten, lige-

som medlemslandene bør overveje at accelerere ophævelsen

af alle restriktioner på arbejdskraftens fri bevægelighed inden

for EU.

- Med henblik på at identificere konkrete tiltag til fremskridt inden

for disse tre ovennævnte områder foreslår Kommissionen, at for-

mandskabet afholder et ekstraordinært socialt topmøde.

4) Energi; ”Moving towards an efficient and integrated EU energy poli-

cy”:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/69

EU bør styrke sit indre marked for energi ved bedre implementering

og regulering, ved mere konkurrence inden for især elektricitet og

gas samt ved bedre samarbejde og forbindelser mellem MS med det

formål at opnå et fuldstændigt og effektivt energimarked 1. juli

2007 i overensstemmelse med DER’s beslutning.

Forskning og udvikling inden for alternative energikilder, energi-

teknologi og energieffektivitet skal stimuleres – bl.a. ved udvikling

af fælleseuropæiske incitamenter for udvikling af alternativ energi.

Forbedring af forsyningssikkerheden kræver bl.a., at EU taler med

én stemme over for eksterne forsyningskilder og i internationale fo-

ra.

Kommissionen forventes at udkomme den 8. marts med en grønbog

om, hvordan disse målsætninger bedst kan opnås.

Kommissionens vurdering af Danmarks nationale reformprogram:

Kommissionens vurdering af Danmarks nationale reformprogram er alt-

overvejende positiv. Programmet betegnes som ambitiøst, men også rea-

listisk. Kommissionen er enig i reformprogrammets analyser og hoved-

prioriteter, men så dog gerne flere eksempler på specifikke tiltag som

konkretisering af de overordnede brede linier, der præger fremstillingen.

Dette gælder særligt, for så vidt angår målsætningerne om øget konkur-

renceevne og større tilførsel af arbejdskraft. Kommissionen noterer sig, at

flere politiske tiltag forventes udmøntet i lyset af anbefalingerne fra Vel-

færdskommissionen og Globaliseringsrådet.

Den mere specifikke vurdering er opdelt i et makro-økonomisk, et mikro-

økonomisk og et beskæftigelsespolitisk afsnit: I det makro-økonomiske

afsnit erklærer Kommissionen sig enig i regeringens overordnede mål-

sætninger om sunde offentlige finanser, en stabil valutakurs, prisstabilitet

og høj beskæftigelse. Kommissionen er ligeledes enig i reformprogram-

mets mikro-økonomiske analyse, hvor Kommissionen især fokuserer på

behovet for øget konkurrence inden for en række sektorer. For så vidt an-

går investeringer i forskning og udvikling påpeger Kommissionen, at

Danmark med 2,6 pct. af BNP er et godt stykke over EU-gennemsnittet

på 1,9 pct. Derfor vurderer Kommissionen også, at Danmark har gode

chancer for at nå den fælles målsætning om 3 pct. af BNP i 2010. Hvad

angår implementeringen af indre markedspolitikker, er Danmarks indsats

ifølge Kommissionen opmuntrende. Samlet set vurderer Kommissionen,

at de mikro-økonomiske politiske initiativer sandsynligvis vil bidrage til

øget vækst og beskæftigelse. Hvad angår det beskæftigelsespolitiske af-

snit, er Kommissionen endnu en gang enig i både analyse og prioriterin-

ger. Kommissionen vurderer, at de beskæftigelsespolitiske initiativer

formentlig kan øge beskæftigelsen i Danmark, men at de danske mål om

50-60.000 flere i arbejde kan blive svære at nå uden yderligere tiltag, som

muligvis kan tage afsæt i Velfærdskommissionens anbefalinger. For så

vidt angår målene indenfor uddannelsesområdet, finder Kommissionen

dem fyldestgørende og fokuserede, om end nogle af dem vurderes måske

at være for optimistiske.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/69

Som konklusion fremhæver Kommissionen følgende tre styrker ved det

danske NRP:

- Det forsøger aktivt at inkorporere miljøaspekter på tværs af politikområ-

derne.

- Konkrete målinger af energi, uddannelse, effektivisering af den offentlige

sektor samt fremme af F&U og innovation.

- Skattelettelser til entreprenører for at skabe incitament til yderligere vækst

vurderes at være særligt interessant.

Samt to punkter, der ifølge Kommission kræver yderligere opmærksom-

hed:

- Flere konkrete og specifikke tiltag for at øge udbuddet af arbejdskraft, som

muligvis kan tage afsæt i Velfærdskommissionens anbefalinger.

- Flere detaljerede tiltag for at øge konkurrencen.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant, da der ikke er tale

om et konkret forslag til retsakt.

Høring

Sagen forudses ikke sendt i høring.

Lissabon-strategien drøftes løbende i Kontaktudvalget for Lissabon-

strategien, hvor en bred kreds af interesseorganisationer og ministerier er

repræsenteret, og hvor Udenrigsministeriet er formand. Der afholdes mø-

der i udvalget frem mod forårstopmødet.

Andre landes holdninger

Rapporten er generelt blevet hilst velkommen. Det generelle indtryk i

landenes synspunkter er støtte til fokusering på de fire af Kommissionen

udpegede hovedindsatsområder.

Foreløbig dansk holdning

Regeringen hilser Kommissionens fremskridtsrapport velkommen, her-

under Kommissionens forslag til øget fokus på de fire udvalgte politik-

områder, forskning/udvikling/universiteter, erhvervslivets rammevilkår,

globalisering/demografi og energi.

Regeringen ser behov for at fokusere på implementeringen af de nationa-

le reformprogrammer samt effektiv bilateral dialog mellem Kommissio-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/69

nen og medlemslandene herom og en reel multilateral overvågning og

”peer pressure”. Regeringen støtter Kommissionens opfordring til, at

medlemslandene i højere grad skal fokusere på gennemførelsen af det in-

dre marked og på at forbedre konkurrencen.

Regeringen er enig i Kommissionens konklusion om, at den primære

makroøkonomiske udfordring er at sikre budgetdisciplin i medlemslande-

ne, hvorfor forslag til tiltag bør prioriteres inden for rammerne af det

overordnede hensyn til holdbarhed og konsolidering af de offentlige fi-

nanser samt Stabilitets- og Vækstpagten.

Regeringen er enig med Kommissionens konklusioner vedrørende Dan-

marks reformprogram, der fremhæver behov for yderligere danske tiltag

med henblik på at styrke konkurrence inden for visse sektorer og at nå

målsætningen om et forøget udbud af arbejdskraft.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens fremskridtsrapport har ikke i sig selv statsfinansielle el-

ler lovgivningsmæssige konsekvenser. En række af de initiativer, der om-

tales i statusrapporten, vil kunne have statsfinansielle og lovgivnings-

mæssige konsekvenser. Som eksempel på statsfinansielle konsekvenser

kan nævnes mål for øgede udgifter til R&D.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Fremskridtsrapporten har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konse-

kvenser.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Fremskridtsrapporten har ikke i sig selv administrative konsekvenser for

erhvervslivet. En række af de tiltag, der nævnes i rapporten om bedre re-

gulering kan imidlertid føre en lettelse af de administrative byrder for er-

hvervslivet, hvis disse tiltag gennemføres.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg med

henblik på orientering bl.a. forud for rådsmødet (almindelige anlig-

gender) den 30.-31. januar 2006.

Europaudvalget har modtaget et grundnotat om sagen dateret den 10. fe-

bruar 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/69

1b. Lissabon processen – Forberedelse af forårstopmødet: - Key is-

sues papir (KIP) / Konkurrenceevnerådets bidrag til forårstopmødet.

Nyt notat

Resumé

Som led i forberedelsen af Konkurrenceevnerådets bidrag til DER forårs-

topmødet den 23.-24. marts 2006 har det østrigske formandskab udarbej-

det et udkast til Key Issues Paper. Udkastet identificerer en række hoved-

politikområder i forhold til bestræbelserne på at øge EU's vækst og kon-

kurrenceevne.

KIP forventes vedtaget på rådsmødet (Konkurrenceevne) den 13. marts

2006.

1. Baggrund og indhold

Som oplæg til DER forårstopmødet udarbejder Konkurrenceevnerådet et

Key Issues Paper (KIP), der skitserer en række hovedemner til diskussion

på forårstopmødet. Det østrigske formandskab har udarbejdet et udkast til

KIP, som behandles på rådsmødet (Konkurrenceevne) den 13. marts med

henblik på vedtagelse.

Det foreliggende udkast tager afsæt i den reviderede Lissabon-strategi

vedr. vækst og beskæftigelse, EU Lissabon-handlingsprogrammet, de in-

tegrerede økonomiske retningslinier, medlemsstaternes nationale reform-

programmer samt i Kommissionens første årlige statusrapport om frem-

skridt med Lissabon-strategien.

KIP-udkastet er inddelt i to hovedafsnit samt et anneks. Hovedafsnit 1 in-

deholder en række nøgletiltag inden for Konkurrenceevnerådets område,

der kræver handling/gennemførelse inden forårstopmødet i 2007. Hoved-

afsnit 2 indeholder en række politikanbefalinger, der dels skal gavne Eu-

ropas konkurrenceevne, dels skal gøre Europa til et mere attraktivt områ-

de at investere i. Annekset indeholder en oversigt over medlemslandenes

aktuelle F&U-udgifter målt som andel af BNP samt landenes mål for dis-

se udgifter i 2010.

For såvidt angår hovedafsnit 1 indeholder KIP bl.a. anbefalinger om in-

den forårstopmødet i 2007:

- at vedtage 7. rammeprogram vedr. forskning og udvikling samt at ved-

tage et EU-program om konkurrenceevne og innovation (CIP);

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/69

- at arbejde for at etablere en finansieringsfacilitet bl.a. via EIB som sup-

plement til 7. rammeprogram;

- at sikre en aftale om et servicedirektiv;

- at sikre en aftale med Europa-Parlamentet om REACH ;

- at understrege på ny behovet for et moderne og omkostningseffektivt

fælleseuropæisk IPR-system - især udviklingen af et EF-patent.

Hovedafsnit 2 indeholder en lang række politikanbefalinger inden for om-

råder af betydning for konkurrenceevne og vækst. Det første område er

F&U samt innovation, hvor anbefalingerne har til formål at styrke og for-

bedre medlemslandenes investeringer i F&U - ikke mindst hos den priva-

te sektor, samt fremme alle former for innovation. Blandt anbefalingerne

er, at de enkelte lande sætter ambitiøse og realistiske mål for deres inve-

steringer i forskning og udvikling, og at landene forbedrer deres mix af

støtteinstrumenter til at stimulere private investeringer i forskning og ud-

vikling. Derudover inviterer Rådet Kommissionen til at fremlægge for-

slag til etablering af et Europæisk Teknologisk Institut. Det andet område

er IKT, hvor anbefalingerne sigter mod at fremme spredningen og styrke

udnyttelsen af IKT samt på at opbygge et altomfattende informationssam-

fund. Det tredje område er industripolitik, hvor anbefalingerne sigter på

at styrke den europæiske industrisektors konkurrenceevne. Et fjerde om-

råde er bæredygtighed, hvor anbefalingerne har til formål at tilskynde til

bæredygtig udnyttelse af ressourcer og en styrkelse af synergierne mel-

lem miljøbeskyttelse og vækst. KIP-udkastet anbefaler for så vidt angår

en udbygning af Det Indre Marked, bl.a. at landene implementerer indre

markedsdirektiverne korrekt og til tiden. For såvidt angår servicedirekti-

vet henviser KIP-udkastet bl.a. til, at Rådet i tæt samarbejde med Kom-

missionen og Parlamentet vil søge at nå til enighed om et servicedirektiv,

der tager højde for de synspunkter og bemærkninger, der er kommet til

udtryk vedrørende det foreliggende direktivforslag. KIP udkastet inde-

holder endvidere en række anbefalinger, der skal sikre åbne og konkur-

rencedygtige markeder såvel inden for som uden for Europa. Et ambitiøst

resultat af Doha-handelsrunden skal bl.a. være med til at sikre sådanne

markeder. Ifølge udkastet til KIP medvirker bedre regulering til at skabe

gode rammevilkår for erhvervslivet, herunder ikke mindst for SMV'er og

iværksættere. I KIP-udkastet anbefales bl.a. øget brug af konsekvensvur-

deringer i lovgivningsprocessen samt fremme af regelforenklingsindsat-

sen. Udkastet anbefaler også, at landene opstiller målsætninger for den

tid, det bør tage at få godkendt/registreret etableringen af en virksomhed.

For at skabe bedre rammevilkår for SMV'ere anbefales også at hæve

mindste grænsen (de minimis grænsen) for tildeling af statsstøtte. "Think

Small First" princippet skal endvidere være et overordnet princip for for-

muleringen af SMV-politik. For at udbygge, forbedre og sammenkoble

den europæiske infrastruktur anbefaler KIP-udkastet bl.a. medlemsstater-

ne at skabe de rette incitamenter for øgede infrastrukturinvesteringer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/69

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

KIP berører ikke i sig selv dansk ret.

Høring

Sagen forudses ikke sendt i høring.

Lissabon-strategien og forberedelserne af forårstopmødet drøftes løbende

i Kontaktudvalget for Lissabon-strategien, hvor en bred kreds af interes-

seorganisationer og ministerier er repræsenteret.

Andre landes holdninger

Der er generel opbakning blandt medlemslandene til formandskabets ud-

kast til KIP.

Foreløbig dansk holdning

Fra dansk side kan man støtte formandskabets udkast til KIP.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

KIP har ikke i sig selv statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konse-

kvenser. En række af de initiativer, der omtales i KIP, vil kunne have

statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser, hvis eller når de på

et senere tidspunkt udmøntes. Som eksempel på statsfinansielle konse-

kvenser kan nævnes opstilling af nationale mål for øgede udgifter til

F&U. Som eksempel på lovgivningsmæssige konsekvenser kan nævnes

vedtagelsen af REACH og et servicedirektiv.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

KIP har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

10.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

KIP har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet. En

række af de tiltag, der nævnes i papiret om regelforenkling og konse-

kvensvurderinger vil imidlertid kunne føre til en lettelse af de administra-

tive byrder for erhvervslivet, hvis disse realiseres.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Europaudvalget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12/69

2. SMV'er og Iværksætteri

–

“Gennemførelse af fællesskabets Lissabon program-

moderne SMV politik for vækst og beskæftigelse”

(KOM(2005) 551 endelig) (KOM(2005) 551 endelig)

–

Iværksætteri gennem uddannelse og træning

(KOM(2006)33 endelig)

Politisk debat og rådskonklusioner

Nyt notat

Resumé

På baggrund af Kommissionens to meddelelser 1) Nye aspekter af SMV

politikken for vækst og beskæftigelse og 2) Iværksætteres uddannelse og

træning samt 3) fremskridt i implementering af det europæisk charter for

SMV'er har det østrigske formandskab præsenteret et sæt rådskonklusio-

ner, om SMV'er politik for vækst og beskæftigelse". Udkast til rådskon-

klusioner forventes behandlet i Coreper den 3. marts.

På rådsmødet (Konkurrenceevne) den 13. marts forventes Kommissionen

at præsentere de to meddelelser samt fremskridt i forhold til implemente-

ringen af det europæisk charter for SMV'er. Rådet forventes derefter at

træffe beslutning om udkast til rådskonklusioner med efterfølgende debat.

Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

1. Baggrund og indhold

På baggrund af Kommissionens to meddelelser 1) “Gennemførelse af fæl-

lesskabets Lissabon program- moderne SMV politik for vækst og beskæf-

tigelse” (KOM(2005) 551 endelig) og 2) " Iværksætteri gennem uddan-

nelse og træning " (KOM(2006)33 endelig) samt 3) fremskridt i imple-

mentering af det europæisk charter for små og mellemstore virksomheder

har det østrigske formandskab præsenteret et sæt rådskonklusioner, som

Rådet skal træffe beslutning om på rådsmøde (Konkurrenceevne) den 13.

marts. Udkast til rådskonklusioner forventes behandlet i Coreper den 3.

marts.

På rådsmødet (Konkurrenceevne) den 13. marts vil Kommissionen præ-

sentere de to meddelelser samt fremskridt i forhold til implementeringen

af det europæisk charter for SMV'er. Rådet forventes derefter at træffe

beslutning om udkast til rådskonklusioner med efterfølgende debat.

1) Kommissionen offentliggjorde den 11. november 2005 meddelelsen

“Gennemførelse af fællesskabets Lissabon program- moderne SMV poli-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13/69

tik for vækst og beskæftigelse” (KOM(2005) 551 endelig). Kommissio-

nen fremhæver i meddelelsen, at SMV'er udgør 99 % af alle virksomhe-

der og beskæftiger 75 millioner i EU. SMV'er er derfor nødvendige for at

skabe stærkere og vedvarende vækst samt flere og bedre jobs. Derfor vil

Kommissionen sætte SMV højt på den politiske dagsorden og foreslår en

ny start på SMV- politikken til gennemførelse i tæt samarbejde med med-

lemsstaterne. ”Think Small First” vil være et gennemgående princip in-

den for EU's erhvervspolitik. Meddelelsen skaber en politisk ramme for

SMV’ers aktiviteter og integrerer de eksisterende politiske instrumenter,

især det Europæiske Charter for Små Virksomheder og den Europæiske

Handlingsplan for Iværksættere.

2) Meddelelsen "Iværksætteri gennem uddannelse og læring"

(KOM(2006)33 endelig) blev offentliggjort den 13. februar 2006. I med-

delelsen fremhæves iværksætteri som en central faktor for økonomisk

vækst. Det påpeges samtidig, at der ikke er tilstrækkelig med europæere,

som ønsker at blive iværksættere. Der er derfor behov for at forbedre

iværksætterkulturen i EU med henblik på at tilskynde flere til at starte

egen virksomhed.

I meddelelsen fokuseres der specifikt på, hvordan iværksætteri kan inte-

greres bedre i skoleundervisningen og i de videregående uddannelser her-

under med inddragelse af eksempler fra medlemslandenes erfaringer på

området. Bl.a. foreslås det, at elever får mulighed for at prøve iværksætte-

ri i praksis, undervisere i skoler og på videregående uddannelser efterud-

dannes indenfor iværksætteri, iværksætteri udbydes som kursus på uni-

versitetsniveau, mv. Det fremgår af meddelelsen, at Kommissionen fra

2006 vil intensivere arbejdet med iværksætteri i de videregående uddan-

nelser og at man fra 2007 vil støtte projekter om iværksætteri gennem

fællesskabsprogrammet for livslang læring.

3) Medlemslandenes afrapportering indenfor Charteret for SMV'er blev i

2005, i forbindelse med relanceringen af Lissabon strategien, indarbejdet i

de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse. Kommissionen ud-

arbejder derfor ikke længere en selvstændig årlig rapport om Charteret.

Istedet vil det fremgå af Kommissionens årlige fremskridtsrapporter for de

integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse. I fremskridtsrapporten

for 2005 ("Time to move up in gear: The new partnership for growth and

jobs" (KOM(2006) 30 endelig)) fremgår det, at ca. halvdelen af medlems-

landene prioriterer SMV'er og iværksætteri i deres nationale reform pro-

gram. Som eksempel kan nævnes, at en række lande har eller planlægger at

integrere iværksætteri i skoleforløbet. Desuden fremgår det, at nogle lande

forsøger at forbedre adgangen til risikovillig kapital for innovative virk-

somheder herunder gennem offentlig-private partnerskaber.

I udkast til rådskonklusioner opfordres Kommissionen bl.a. til at tage højde

for SMV'er bl.a. indenfor statsstøttepolitik, bedre regulering, intellektuel

ejendomsret, offentlig udbud samt at forbedre dialogen med SMV interes-

senter. Medlemslandene opfordres bl.a. til at nedbringe de administrative

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14/69

byrder for virksomheder specielt for SMV'er, gennemføre implementerin-

gen af det indre marked og at forbedre samarbejdet mellem virksomheder

og forskningsinstitutter.

2. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Høring

Udkast til rådskonklusioner samt meddelelsen om “Gennemførelse af fæl-

lesskabets Lissabon program- moderne SMV politik for vækst og beskæf-

tigelse” (KOM(2005) 551 endelig) blev sendt i høring i specialudvalget for

konkurrenceevne og vækst den 18. januar 2006. Følgende havde bemærk-

ninger:

1. Udkast til rådskonklusioner:

DI er enig i principperne i udkastet til rådskonklusioner. DI ønsker i den

forbindelse at pointere vigtigheden af princippet "Think small first" i for-

bindelse med det fremtidige arbejde på bedre regulering. Endvidere op-

fordrer DI kraftigt Rådet til arbejde for, at Kommissionen indfører "Stan-

dard Cost Modellen" på europæisk plan. DI støtter desuden Rådets opfor-

dring til Kommissionen og medlemslandene at arbejde for at fremme

iværksættere herunder specielt hvorledes man får flere vækstiværksætte-

re.

2. “Gennemførelse af fællesskabets Lissabon program- moderne SMV

politik for vækst og beskæftigelse” (KOM(2005) 551 endelig):

LO bemærker i sit høringssvar, at direkte statsstøtte ikke er vejen til at

fremme SMV’er. Statsstøtte bør alene koncentrere sig om at skabe ram-

mebetingelser for SMV’ers vækst. Med hensyn til forslaget i meddelelsen

om at fastsætte den nedre grænse for moms til 100.000 € (direktivforslag

fremsat af Kommissionen i oktober 2004 (KOM (2004)728) vil iflg. LO

medføre, at polske og andre selvstændige kan operere i Danmark uden at

blive omfattet af momsreglerne, hvilket kan have en meget uheldig virk-

ning i forhold til bl.a. bygge og anlægssektoren.

3. Meddelelsen "Iværksætteri

(KOM(2006)33 endelig):

gennem

uddannelse

træning"

Meddelelsen blev sendt i høring specialudvalget for konkurrenceevne og

vækst den 13. februar 2006. Der fremkom følgende bemærkninger:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15/69

HTSI bakker i deres høringssvar op om Kommissionens meddelelse bl.a.

mht. vigtigheden af samspil mellem erhvervslivet og undervisningsinstituti-

oner. HTSI understreger, at for SMV'er er det en vigtigt ressource at kunne

ansætte folk med iværksætter uddannelse samt det ligeledes er jobskabende

med flere iværksættere. Endelig understreger HTSI nødvendigheden i at

opgradere lærernes uddannelse i forbindelse med at skulle undervise iværk-

sætteri.

AC støtter Kommissionens meddelelse herunder integrering af iværksætteri,

i studieprogrammer, udvikling af inkubationsmiljøer og oprettelse af for-

skerparker. For så vidt angår videnoverførsel og innovation i SMV'er peger

AC på, at akademikerkampagnen i DK har vist, at ansættelse af kandidater i

SMV'er er en effektiv måde at skabe innovation og økonomisk vækst på.

Endvidere er erhvervsPhD- ordningen et centralt bidrag til at bygge bro

mellem vidensinstitutioner og erhvervslivet og en måde at skabe intersekto-

riel mobilitet på.

DI støtter, at iværksætteri indgår som et frivilligt tilvalg i uddannelsesforlø-

bet. Elever i de sidste klasser i folkeskolen bør endvidere have mulighed for

at vælge erhvervsøkonomi som tilvalgsfag. DI støtter også, at undervisere,

som en del af uddannelsesforløbet, undervises i iværksætteri fx gennem pro-

jekter om at oprette egen virksomhed. Endelig kan et bedre samarbejde mel-

lem virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutionerne forbedre

viden om iværksætteri og virksomhedslære i uddannelsesforløbet.

LO er enig i meddelelsens hovedmålsætning. LO understreger dog, at me-

toder, som fremmer elevers kreativitet og risikovillighed er mindst ligeså

vigtig til at fremme iværksætteri som undervisning i iværksætteri, forret-

ningsforståelse mv., som meddelelsen primært fokuserer på iflg. LO.

Civiløkonomerne støtter, at iværksætteri indgår i uddannelsessystemet. I

forhold til de videregående uddannelser bør flg. elementer indgå i pensum;

beskyttelse og brug af patenter, risikovillig kapital og finansiering, skatte-

regulering, generelle barrierer og incitamenter til vækst samt vejlednings-

service.

Andre landes holdninger

EU's medlemslande prioriterer generelt gode rammevilkår for iværksættere

og SMV'er i EU højt. Det forventes, at der opnås enighed på rådsmøde

(Konkurrenceevne) den 13. marts om udkast til rådskonklusioner.

Foreløbig dansk holdning

Danmark støtter overordnet, at der arbejdes for bedre rammevilkår for

SMV'er og iværksættere i EU.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16/69

Sagen skønnes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-

sekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen skønnes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser.

10.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Sagen medfører ikke i sig selv nævneværdige administrative konsekvenser

for erhvervslivet. Med opfordringen i udkast til konklusionstekst om at

styrke indsatsen på både nationalt og EU niveau på bedre regulering herun-

der tilgangen "Think Small First" må der dog fremadrettet forventes flere

administrative lettelser for SMV'er.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17/69

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et ram-

meprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013)

KOM(2005) 121 endelig.

Revideret notat (ændringer markeret med fed).

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til et rammeprogram for konkurren-

ceevne og innovation (CIP), der afløser en række eksisterende program-

mer. Målet er at samle et antal relevante programmer, der er af betydning

for fremme af produktivitet, innovationskapacitet og bæredygtig vækst i

EU inden for en fælles ramme. Samtidig vil komplementære miljø-

spørgsmål blive inddraget. Dermed søges rammebetingelserne for vækst

styrket.

Forslaget til rammeprogram er bygget op om 3 delprogrammer:

Iværksætter- og innovationsprogrammet,

Støtteprogrammet

for

IKT-politik

(informations-

kommunikationsteknologi), og

Programmet ”Intelligent Energi – Europa”.

Kommissionen lægger op til, at miljø

–

miljøinnovation og miljøteknolo-

–

og indsatsen for små og mellemstore virksomheder organiseres som

tværgående indsatser i forhold til alle tre delprogrammer, særligt delpro-

grammet for iværksætteri og innovation.

Forslaget er en del af Kommissionens indsats for at revitalisere Lissabon-

processen, hvilket bl.a. afspejledes i formandskabets konklusioner fra Det

Europæiske Råds møde i Bruxelles den 22.-23. marts 2005.

Det samlede rammeprogram foreslås at udgøre 4.212,6 mio. EUR (ca.

31,4 mia. kr.) fordelt over 7 år. Den samlede beløbsramme afhænger dog

af en endelig aftale om EU's budget i årene 2007-2013.

Forslaget blev præsenteret for Rådet (Konkurrenceevne) den 18. april

2005 efterfulgt af en første indledende diskussion heraf på rådsmødet

(Konkurrenceevne) den 10. maj 2005.

Rådet drøftede endvidere en fremskridtsrapport den 28. – 29. november

2005. Fremskridtsrapporten lagde op til drøftelse af følgende delemner:



Komplementariteten mellem det 7. rammeprogram for forskning og

teknologisk udvikling (FP 7) og CIP, særligt i relation til projekter,

der videreføres til markedet, samt finansielle instrumenter og frem-

me af SMV’s deltagelse i forskningsprojekter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

18/69



Forbindelsen mellem CIP og strukturfondene i lyset af revitalisering

af Lissabon-strategien



Øko-innovation og miljøteknologiernes rolle og deres placering og

forvaltning i CIP forslaget



Ledelses- og implementerings struktur og tværgående principper



Evaluering af CIP.

Konklusionerne på Rådets drøftelser var,

at synligheden af de miljøfremmende aspekter i programmet

burde højnes betydeligt

at forholdet til det 7. forskningsrammeprogram samt struk-

turfondene burde afklares, da man ikke ønskede dobbeltfi-

nansiering, men komplementaritet

at det skulle gøres klart, at SMV var målgruppen.

En del af medlemslandene lagde vægt på management strukturen og

vigtigheden af at sørge for en effektiv koordinering af programmet.

På mødet den 13. marts 2006 er forslaget sat på dagsordenen til del-

vis generel indstilling.

Baggrund og indhold

Kommissionen offentliggjorde sit forslag til rammeprogram for konkurren-

ceevne og innovation (CIP) den 6. april 2005.

Kommissionen foreslår, at CIP afløser følgende eksisterende programmer:

- Det flerårige program for initiativ og iværksætterånd, navnlig for små

og mellemstore virksomheder (MAP-programmet),

- det flerårige program for handlinger inden for energiområdet, Intelligent

Energi – Europa,

- de tre eksisterende IKT-programmer eTEN, eContent Plus og Modinis

samt

- dele af det finansielle instrument for miljøet (LIFE-programmet).

Forslaget er en del af Kommissionens indsats for at revitalisere Lissabon-

processen, hvilket bl.a. afspejledes i formandskabets konklusioner fra Det

Europæiske Råds møde den 22.-23. marts 2005.

Målet er at samle et antal relevante programmer, der er af betydning for

fremme af produktivitet, innovationskapacitet og bæredygtig vækst i EU,

inden for en fælles ramme. Miljøspørgsmål, der er koblet til denne ind-

sats, inddrages som et tværgående hensyn. Samlingen sker for at styrke

rammevilkårene for vækst i EU, navnlig for iværksættere og små og mel-

lemstore virksomheder.

Kommissionen baserer forslaget på artikel 156, 157(3) og 175(1) i TEU.

Forslaget ekskluderer eksplicit forskning og teknologisk udvikling i relation

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19/69

til artikel 166 i TEU og hermed de opgaver, der ligger i det 7. rammepro-

gram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration. Kommissio-

nen lægger op til, at bl.a. EØS-landene og ansøgerlandene efter aftale kan

tilslutte sig CIP-programmet efterfølgende.

Forslaget til rammeprogrammet CIP er bygget op om 3 delprogrammer:

Iværksætter- og innovationsprogrammet,

Støtteprogrammet for IKT-politik (informations- og kommunika-

tionsteknologi) og

Programmet ”Intelligent Energi – Europa”.

Programmet foreslås organiseret med en fælles overligger bestående af be-

villing, retsgrundlag og implementeringsinstrumenter. Kommissionen læg-

ger i forslaget op til, at implementeringsredskaberne i CIP-programmet kan

understøtte flere af delprogrammerne, hvis dette giver bedre mening, og

dermed styrker integrationen af rammeprogrammet. Det gælder eksempel-

vis fællesskabets finansielle instrumenter, infocentre og netværk.

Miljø og fokus på små og mellemstore virksomheder (SMV) foreslås at

indgå som tværgående/horisontale indsatser, hvor SMV’er dog samtidig

indgår i det første delprogram for iværksætteri og innovation, mens miljøin-

novation og -teknologier indgår i første og tredje delprogram. Kommissio-

nen lægger vægt på, at rammeprogrammet skal bidrage til bæredygtighed

og fremme af miljøeffektiv teknologi. Forslaget lægger op til, at der afsæt-

tes flere midler set i forhold til midlerne til disse dele af det eksisterende

LIFE-program.

Der foreslås samlet afsat 4.212,6 mio. EUR (ca. 31,4 mia. kr.) til hele ram-

meprogrammet, svarende til knap 4,5 mia. kr. om året i gennemsnit. Heraf

afsættes 2,6 mia. EUR (ca. 19,3 mia. kr.) til iværksætteri- og innovations-

programmet, hvoraf 1,1 mia. EUR (ca. 8,1 mia. kr.) reserveres til at fremme

adgangen til finansiering. Der afsættes endvidere ca. 520 mio. EUR (ca. 3,9

mia. kr.) til miljøeffektiv innovation for at sikre, at den tværgående indsats

får en reel vægt og styrker den allerede eksisterende indsats. Der afsættes

801,6 mio. EUR (ca. 6 mia. kr.) til delprogrammet for IKT og 780 mio.

EUR (ca. 5,8 mia. kr.) til delprogrammet for intelligent energi.

Den samlede beløbsramme afhænger dog af forhandlingerne om EU's bud-

get i årene 2007-2013, de såkaldte finansielle perspektiver.

De tre delprogrammer foreslås organiseret med hver sin forvaltningskomité,

der forventes administreret under det respektive fagligt ansvarlige general-

direktorat i EU, henholdsvis Erhverv, Informationssamfundet og Energi.

Disse skal samtidig sikre, at aktiviteterne er i overensstemmelse med med-

lemsstaternes prioriteter. Forslaget lægger op til, at der fastlægges et speci-

fikt og indikativt budget for hver af disse tre delprogrammer, men at det er

muligt at omdisponere, såfremt midlerne ikke kan anvendes fornuftigt inden

for et område.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20/69

Inden for Intelligent Energi – Europa eksisterer i dag et operativt agentur,

der tager sig af administrationen af programmet. Kommissionen lægger op

til, at det overvejes, om det med fordel kan udvides til at administrere de ik-

ke-politiske opgaver i forbindelse med delprogram 3, og om andre områder

– herunder de øvrige delprogrammer – med fordel kan administreres på til-

svarende vis.

I det nu foreliggende forslag fremgår det klart, at målgruppen primært

er SMV’er. Det er således anført, at der ved implementeringen skal

lægges vægt på, at rammeprogrammet er brugervenligt og administra-

tivt enkelt. Desuden vil Kommissionen udarbejde en brugermanual,

særligt med henblik på at lette deltagelsen i programmet for SMV.

Øko-innovation har fået en mere fremtrædende og synlig plads i pro-

grammet, bl.a. med en separat artikel.

Endvidere fremgår det, at CIP, det 7. forskningsrammeprogram og

strukturfondene er komplementære og ikke kan anvendes til finansie-

ring af de samme omkostninger.

Der er i forslaget lagt op til, at Kommissionen skal sikre koordinering

af arbejdet mellem de tre søjler i forslaget assisteret af forvaltningsko-

mitéen for den første søjle: Iværksætter- og innovationsprogrammet.

Forslaget skal vedtages i overensstemmelse med artikel 251 i TEU om fæl-

les beslutningstagen.

1. Iværksætter- og innovationsprogrammet:

Kommissionen foreslår, at det eksisterende flerårige program for initiativ og

iværksætterånd (MAP), det europæiske konkurrenceevneprogram, dele af

det eksisterende innovationsprogram og dele af LIFE-programmet organise-

res som et samlet delprogram for iværksætteri og innovation.

Delprogrammet skal tage sig af iværksætteri, industriel konkurrenceevne og

innovation, herunder miljøeffektiv innovation, og vil navnlig være målrettet

SMV’er. Delprogrammet dækker både industri- og serviceområdet og vil

udgøre en vigtig del af EU's iværksætterhandlingsplan, der blev vedtaget i

2004, og det europæiske charter for små virksomheder.

Det fremgår af bemærkningerne til forslaget, at dette delprogram er et af in-

strumenterne til støtte for implementeringen af den miljøteknologiske hand-

lingsplan (ETAP).

Kommissionen foreslår, at delprogrammet skal fremme innovation ved at

fokusere på ”nedstrømsdelen” af forsknings- og innovationsprocessen i for-

hold til teknologisk innovation, herunder fremme innovationsstøttetjenester,

markedsudbredelse af eksisterende ny teknologi samt udvikling af innovati-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

21/69

onsprogrammer og politikker. Det vil ske ved at fremme sektorspecifik in-

novation, erhvervsklynger, offentlig-private innovationspartnerskaber og

anvendelsen af innovationsmanagement. Desuden støttes horisontale aktivi-

teter, hvor innovation forstås som en forretningsproces i forbindelse med at

udnytte markedsmuligheder for nye produkter og serviceydelser, og ved at

gøre en indsats for at fjerne markedsfejl i forbindelse med innovation.

Ved

innovation forstås såvel anvendelse af nye teknologier som ny anven-

delse af allerede eksisterende teknologier og praksis.

Kommissionen foreslår, at CIP fokuserer på at bidrage til europæiske støtte-

tjenester for virksomheder og innovation. Der foreslås innovationsstøtte på

såvel

regionalt niveau

som til grænseoverskridende samarbejde,

navnlig

overførsel af viden og teknologi samt forvaltning af intellektuelle og indu-

strielle ejendomsrettigheder. Forslaget sigter desuden på udbredelse på

markedet af eksisterende nye teknologier som IKT, energi og miljøteknolo-

gi samt udvikling og koordinering af nationale og regionale innovationspro-

grammer.

CIP vil bidrage til at skabe gode rammer for SMV’ers deltagelse i det 7.

rammeprogram for forskning, teknologi og demonstration uden at yde di-

rekte støtte til deres deltagelse deri.

Delprogrammet for iværksætteri og innovation søger at adressere markeds-

fejl inden for adgang til finansiering i forhold til ansvarlig kapital, venture-

kapital og lån til små og mellemstore virksomheder gennem fællesskabets

finansielle instrumenter under den europæiske investeringsfond (EIF). Des-

uden iværksættes et kapacitetsopbygningsprogram for at styrke finansielle

formidleres kompetencer inden for bl.a. opfølgningsinvesteringer og tekno-

logi.

Programmet rummer desuden en europæisk erhvervs- og innovationsstøtte-

service, der skal fremme adgangen til information, samt en politikudvik-

lingsdimension baseret på benchmarkinganalyser, studier og sammenlig-

ninger af god praksis. Endelig sigter programmet på at forbedre det regula-

tive og administrative miljø for virksomheder.

Kommissionen lægger op til at øge adgangen til information ved at styrke

europæiske støttetjenester for virksomheder og innovation, herunder Euro

Info Centrene, i forhold til det indre marked, innovation, viden og teknologi

samt fællesskabslovgivning.

Der foreslås afsat 2.631 mio. EUR (ca. 19,3 mia. kr.) til dette delprogram,

heraf 1,1 mia. EUR (ca. 8,4 mia. kr.) til at fremme adgang til finansiering og

ca. 520 mio. EUR (ca. 3,9 mia. kr.) til miljøeffektiv innovation og miljøtek-

nologi.

2. Informations- og kommunikationsteknologi-programmet (IKT):

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

22/69

Kommissionen foreslår at samle tre eksisterende IKT-programmer under

eEurope-initiativet, eTEN, eContent Plus og Modinis, i et samlet og mere

fokuseret IKT-program. Målet er at opnå større synergi og effekt af indsat-

sen. Dette ligger i forlængelse af formandskabets konklusioner fra Det Eu-

ropæiske Råds møde i marts 2005, hvor Rådet opfordrede Kommissionen til

at forberede et nyt informationssamfundsinitiativ til afløsning for eEurope-

handlingsplanerne. IKT-programmet skal således ses i sammenhæng med

i2010-initiativet, som Kommissionen vedtog den 1. juni 2005

eTEN (Transeuropæiske netværk for telekommunikation) støtter validerin-

gen og udbredelsen af transeuropæiske IKT-baserede serviceydelser. eCon-

tent Plus-programmet, som blev endeligt vedtaget primo 2005, skal fremme

udviklingen af innovativt europæisk digitalt indhold. Modinis giver økono-

misk støtte til implementering af handlingsplanen eEurope 2005 gennem

indsats inden for fire områder: Overvågning og sammenligning, udbredelse

af bedste praksis, analyser og strategiske drøftelser samt netværks- og in-

formationssikkerhed.

IKT-programmet skal være et af midlerne til at støtte aktioner, identifice-

ret i i2010-initiativet. Det skal stimulere en bredere anvendelse af IKT

hos borgerne, i virksomhederne og hos myndighederne og sigte mod en

intensivering af de offentlige investeringer i IKT. Delprogrammet kom-

mer til at bygge på erfaringerne fra eTEN, eContent og Modinis, samtidig

med at det skal forbedre synergieffekterne mellem disse.

IKT-programmet skal støtte aktioner til udvikling af et europæisk samar-

bejdsområde for information og til styrkelse af det indre marked for in-

formationsprodukter og -tjenester. Det skal søge at stimulere innovation

gennem en større udbredelse af og større investeringer i IKT med det

formål at udvikle et inkluderende informationssamfund samt mere effek-

tive tjenester på områder med offentlig interesse og skabe forbedret livs-

kvalitet. Det skal også tage fat om problemerne med fragmenteringen af

det europæiske marked for digitalt indhold ved at støtte produktion og di-

stribution af europæisk online-indhold og fremme den kulturelle og

sproglige mangfoldighed i Europa.

Det er understreget, at interoperabilitet er af største vigtighed for

udviklingen af informationssamfundet.

eContent Plus-programmet løber frem til udgangen af 2008, hvorefter det

foreslås inkluderet i IKT-programmet under CIP.

Kommissionen foreslår, at der afsættes 801,6 mio. EUR (ca. 6 mia. kr.) til

dette delprogram, eksklusiv finansieringen af eContent i 2007-2008 på i alt

93,4 mio. EUR.

Kommissionens meddelelse: i2010 – Et europæisk informationssamfund for vækst og

beskæftigelse – KOM(2005) 229

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

23/69

3. Intelligent Energi-programmet:

Forslaget lægger op til en fortsættelse og udvidelse af det eksisterende intel-

ligente energi-program inden for det foreslåede rammeprogram. Målet er at

støtte bæredygtig energiudvikling, miljøbeskyttelse, forsyningssikkerhed og

konkurrenceevne samt fremme implementeringen af fællesskabslovgivning

på området. Delprogrammet søger derfor at bidrage til udvikling og imple-

mentering af de energireguleringsmæssige rammer, øge investeringsniveau-

et i nye og bedst ydende teknologier, øge anvendelsen og efterspørgslen ef-

ter energieffektivitet, vedvarende energiressourcer og energi-diversificering

(brug af forskellige energikilder), også inden for transportområdet. Dette

bidrager ligeledes til en positiv miljøgevinst.

For at opnå større markedsgennemtrængning for vedvarende energikilder

og forbedre energieffektiviteten er der behov for en fællesskabsindsats,

navnlig i forhold til standardisering af udstyr, udbredelsen af teknologi og af

bedste praksis for management. Desuden er der brug for at accelerere inve-

steringer og stimulere markedsoptagelse af innovative teknologier til vedva-

rende energi. Dette vil bidrage til udbredelse af miljøteknologi og et forbed-

ret miljø.

Delprogrammet er fællesskabets ikke-teknologiske program inden for ener-

giområdet med fokus på at fjerne ikke-tekniske barrierer, skabe markeds-

muligheder og øge opmærksomheden.

Forslaget lægger op til, at COOPENER, den eksterne dimension af det eksi-

sterende program, overflyttes til EU's eksterne

politikker og videreføres som

instrument deri.

Kommissionen foreslår, at intelligent energi-programmet organiseres om

fortsættelsen af programmerne SAVE, ALTENER og STEER:

- SAVE: Programmet for energieffektivitet og den rationelle brug af

energi, navnlig i bygninger og industrien.

- ALTENER: Programmet for nye og vedvarende energikilder for centra-

liseret og decentraliseret produktion af elektricitet og varme og deres in-

tegration i de lokale miljø- og energisystemer.

- STEER: Programmet for energiaspekter ved transport, diversificering af

brændstoffer, herunder vedvarende energikilder, og energieffektivitet

inden for transportområdet.

Der er efter et par års drøftelser mellem Kommissionen, Europa-

Parlamentet oprettet en ”intelligent energi-styrelse

(Intelligent Energy

Executive Agency). Kommissionen foreslår, at der gennemføres en vurde-

ring af, om man med fordel kan organisere administrationen af delpro-

grammet ved hjælp af en udvidelse af

denne styrelse, som er oprettet i

forbindelse med generaldirektoratet for transport og energi.

Politikbe-

slutninger vil dog ikke blive uddelegeret til agenturet.

Der er nu nedsat en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

24/69

programkomité under Kommissionen med medlemslandenes repræ-

sentanter, som beslutter arbejdsprogrammer for IEE-programmet.

Kommissionen foreslår, at der afsættes 780 mio. EUR (ca. 5,8 mia. kr.) til

dette delprogram.

I øjeblikket arbejdes ihærdigt både fra formandskabet, flere med-

lemslande (bl.a. Frankrig og Holland), energikommissæren og par-

lamentets side for at få opprioriteret de energipolitiske emner – af

flere, aktuelle grunde.

Blandt de forslag, der drøftes i disse dage, er opstilling af en strategi

for en ny europæisk forskningsplan for energi/miljøteknologi. Stra-

tegien ses som central i at skabe og bevare globale styrkepositioner

for EU – i modsat fald vil Europa sakke agterud.

De politiske ønsker synes altså at gå i retning at udvikle energiaktivi-

teterne betydeligt i forhold til de hidtidige udmeldinger.

På mødet den 13. marts 2006 er forslaget sat på dagsordenen til del-

vis generel indstilling. Rådet vil få forelagt forslaget med de ændrin-

ger, som er resultatet af forhandlingerne mellem medlemslandene og

bemærkningerne fra Rådet.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.

Forslaget behandles i Udvalget om Industri, Forskning og Energi. Det fore-

ligger ikke oplyst, hvornår forslaget vil blive sat på Parlamentets dagsorden,

men det forventes at ske i april 2006.

Nærhedsprincippet

Programmet er et fællesskabsinstrument, der afløser en række eksisteren-

de programmer, der bl.a. støtter tiltag i medlemsstaterne, udbredelse af bed-

ste praksis og fremme af adgang til finansiering via den Europæiske Inve-

steringsfond (EIF). Ansvaret herfor deles mellem Kommissionen og med-

lemsstaterne. Inden for en række af indsatsområderne er der tale om brug af

den åbne koordinationsmetode.

Kommissionen har januar 2006 færdiggjort sin årlige statusrapport for fremdriften i

Lissabon processen. Ifølge denne rapport er energi blandt de fire højest prioriterede

områder til opnåelse af målene om mere vækst og beskæftigelse. En fælles energipolitik,

der styrker forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og miljøbeskyttelse (præcist samme

komponenter som i IEE’s målsætning), er et centralt tema.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

25/69

Det er derfor regeringens vurdering, at Kommissionens forslag er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Forslaget påvirker ikke gældende dansk ret.

Høring

Forslaget blev den 29. april 2005 sendt til høring i EU-specialudvalgene

for Konkurrenceevne og vækst, IT og Telekommunikation, Miljø samt

Energi. Der er kommet bemærkninger fra:

DI, Dansk Handel og Service (DHS), Handel, Transport og Serviceerhver-

vene (HTS), LO, Fagligt Fælles Forbund (3F), FTF, Dansk Vand- og Spil-

devandsforening (DANVA), Danmarks Naturfredningsforening (DN) og

Advokatrådet, der alle bakker op om programmet.

DI støtter en styrket innovationsindsats og sammenlægningen af program-

mer, herunder at SMV-politikken indgår som tværgående indsats og beto-

ner, at de administrative byrder – især for SMV’er – skal minimeres. DI øn-

sker tæt koordination med 7. rammeprogram, og at EU’s indsats er over-

skuelig og komplementær ift. den nationale indsats. I indsatsen for adgang

til finansiering bør pre-seed og mikrofinansiering tilrettelægges inden for en

national ramme. EU bør støtte fremme af risikovillig kapital og et transeu-

ropæisk venturemarked. Generel erhvervsservice bør drives på markedsvil-

kår. DI støtter, at miljø indgår som horisontal indsats, og ”Intelligent ener-

gi”, der ønskes udbredt til andre energiteknologier, og at adgangen til kapi-

tal på energiområdet skal forbedres.

DHS støtter fokus på SMV’er og innovation, herunder navnlig SMV’ers, og

at der sker en strømlining og øget synergi. DHS ønsker en afklaring af de

konkrete tiltag. DHS ønsker, at der tages afsæt i virksomhedernes realitet, at

aktiviteterne er lettilgængelige, relevante og målrettet SMV’er, samt benyt-

ter troværdige kanaler – DHS foreslår her de sektorspecifikke erhvervsor-

ganisationer. DHS er imod en reduktion af budgettet. Såfremt der skæres i

forslagets budget, ønsker DHS dog, at det sker ift. delprogram 3.

HTS ser CIP som et godt supplement til 7. rammeprogram og støtter CIPs

fokus på brugerdreven innovation og serviceerhvervene. HTS støtter, at CIP

målrettes SMV’er, herunder navnlig ift. adgang til finansiering og innovati-

onsforanstaltninger, og støtter en bred innovationstilgang. HTS støtter

strømliningen af IKT-programmerne, navnlig eTEN og eContent Plus, og

ser gerne øget budget til delprogram 2, da IKT bidrager til brugerdreven in-

novation.

LO støtter, at miljø indgår som horisontal indsats. LO ønsker et tæt samspil

ift. det 7. rammeprogram og samtænkning af forsknings- og innovationskæ-

den, der dog ikke må ses som en lineær proces. Der er behov for mere ef-

fektive instrumenter til spredning af viden og fremme af innovation, herun-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

26/69

der brugerdreven innovation, navnlig ift. SMV’er. Hele vidensinfrastruktu-

ren, herunder erhvervsklynger, OPP og uddannelser og teknologiske for-

midlere ift. innovation mv., bør inddrages, bl.a. ift. innovative netværk og

partnerskaber. Desuden skal medarbejderne inddrages i innovationsproces-

sen.

3F støtter forslaget, men efterlyser den sociale dimension, arbejdstagerret-

tigheder og et godt arbejdsmiljø deri. Dette gælder specifikt i delprogram 1

og 3. Desuden ser 3F det som vigtigt, at delprogram 3 inddrager øget be-

skæftigelse, arbejdstagerrettigheder og et godt arbejdsmiljø i bæredygtig

energiudvikling.

FTF lægger vægt på at revitalisere denne del af Lissabon-processen og in-

tentionen om at understøtte rammebetingelserne. FTF støtter den foreslåede

organisering af miljøindsatsen og ønsker herunder offentlig/private innova-

tionspartnerskaber. FTF ønsker, at CIP understøtter vidensamfundets infra-

struktur, herunder det offentliges rolle.

DANVA erklærer sig enig i, at der er markedsfejl på området for miljøtek-

nologi, og tolker forslaget, som at vand- og kloakforsyning fortsat kan få til-

skud til innovationsprojekter, men ønsker eksplicit området nævnt i forsla-

get. Desuden ønskes større synlighed for miljøprojekter og økoinnovation.

DN støtter økoinnovations placering i delprogram 1 og energieffektivitet og

vedvarende energi i delprogram 3, men ønsker budgettet øget for disse. DN

efterlyser afklaring af begrebet økoinnovation, der bør rumme teknologier,

produktionsprocesser, serviceydelser og udbredelse af eksisterende teknolo-

gier, der understøtter EU’s miljømål. CIP bør forbedre markedsbetingelser-

ne for miljøinnovation, og at DN ønsker fastsat minimumsbeløb afsat til

miljøindsatsen. Endelig ønskes screening af alle delprogrammernes initiati-

ver ift. overensstemmelse med EU’s miljølovgivning.

Advokatrådet støtter regelforenkling og muligheden for at opnå synergief-

fekter ved at samle en række programmer i ét. Advokatrådet forbeholder sig

muligheden for yderligere kommentarer fsva. påvirkning af dansk ret, til det

endelige forslag foreligger.

DA har ingen bemærkninger til forslaget.

Andre landes holdninger

Medlemsstaterne har udtrykt sig generelt positivt om forslaget, ikke mindst

da CIP overordnet set ligger i forlængelse af Det Europæiske Råds anmod-

ning fra forårstopmødet den 22.-23. marts 2005 om midtvejsevaluering af

Lissabon-strategien.

Dansk holdning

Danmark arbejder for at styrke Lissabon-processen. Det er derfor centralt

for den danske holdning, at forslaget bidrager positivt til konkurrenceevne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

27/69

og innovation, herunder styrker erhvervslivets europæiske rammebetingel-

ser. Danmark

ønsker,

at der i CIP

bliver mulighed for at støtte op om ud-

vikling af

brugerdreven innovation. Det er tillige centralt, at der bliver tale

om en reel merværdi i forhold til videreførelsen af de eksisterende pro-

grammer. Der lægges derfor også vægt på, at programmet skal bidrage til at

underbygge og styrke indsatsen, men at der også sikres en fortsat effektiv

koordination og udvikling af de enkelte politikområder.

Fra dansk side lægges vægt på, at rammeprogrammet skal bidrage til opfyl-

delse af EU-fastsatte mål på energi- og miljøområdet, og at forslaget ud-

formes således, at indsatsen underbygger og styrker indsatsen.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes ikke i sig selv at få lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget til rammeprogram for konkurrenceevne og innovation vil i givet

fald afløse en række eksisterende programmer. Den finansielle ramme vil

indgå som en del af forhandlingerne om det finansielle perspektiv for 2007-

2013.

Det samlede rammeprogram foreslås at udgøre 4.212,6 mio. EUR (ca.

31,4 mia. kr.) fordelt over 7 år. Det foreslåede budget for rammepro-

grammet er indikativt, idet EU’s samlede budget endnu ikke er vedtaget,

men der er tale om en væsentlig forøgelse – godt en fordobling - i forhold

til budgetterne for de nuværende programmer, som foreslås videreført

under CIP. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s samlede budget, hvorfor den

danske andel af rammeprogrammet vil udgøre ca. 628 mio. kr.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget til rammeprogram forventes ikke i sig selv at have samfundsøko-

nomiske konsekvenser. En styrket indsats inden for de forventede indsats-

områder må forventes at styrke iværksætteri, små og mellemstore virksom-

heders forhold, innovation og udbredelsen af informations- og kommunika-

tionsteknologi samt bidrage til forbedrede miljø- og energiforhold, hvilket

må forventes at bidrage til styrket økonomisk vækst.

10.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Det er i forslaget til rammeprogrammet understreget, at programmet

skal tage særlig hensyn til SMV’s behov og skabe SMV-venlige pro-

grammer og mål.

Det skønnes derfor, at rammeprogrammet ikke vil føre til øgede admi-

nistrative byrder.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketinget blev orienteret om forslaget forud for Kommissionens præ-

sentation heraf på Rådet (Konkurrenceevne) den 18. april 2005 samt i

forbindelse med orienteringen forud for Rådsmødet (Konkurrenceevne)

den 10. maj 2005 og den politiske drøftelse den 28. – 29. november 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

28/69

4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tjeneste

ydelser i det indre marked, KOM(2004) 2 endelig

Revideret notat (ændringer markeret med fed).

Resumé

Kommissionen fremlagde den 13. januar 2004 et direktivforslag,

(KOM(2004) 2 endelig), som skal fjerne hindringer for tjenesteyderes

etableringsfrihed og for den fri udveksling af tjenesteydelser mellem

medlemsstaterne. Forslaget er et væsentligt element i Lissabon-strategien,

som sigter på at forbedre rammerne for vækst og beskæftigelse i EU.

Forslaget er opdelt i tre hovedafsnit. Det drejer sig om følgende:



Etableringsdelen, der skal styrke virksomheders adgang til at etablere

sig i hele det indre marked. Denne del indebærer bl.a., at medlemssta-

terne skal screene deres lovgivning for at sikre, at den ikke indeholder

ulovlige krav, der hindrer tjenesteydere i at etablere sig.



Tjenesteydelsesdelen, der skal forbedre den fri handel med levering af

midlertidige tjenesteydelser på tværs af landegrænser. Kommissionen

foreslår dette forbedret ved indførelse af et oprindelseslandsprincip.

Princippet indebærer, at tjenesteydere som udgangspunkt kun skal væ-

re omfattet af den medlemsstats lovgivning, som de er etableret i for

så vidt angår udøvelse af tjenesteydelser i andre medlemsstater. For-

slaget indeholder dog en række undtagelser til princippet.



Harmoniseringsdelen, hvori der fastsættes en række fælles regler, der

angår tjenesteydelsernes kvalitet. Disse regler indebærer bl.a., at tjene-

steyderne forpligtes til at give en række oplysninger til modtagerne.

Europa-Parlamentet afsluttede sin førstebehandling af direktivforslaget

ved en afstemning i plenarforsamlingen den 16. februar 2006. Parlamen-

tet har bl.a. foreslået en række undtagelser til forslagets anvendelsesom-

råde, samt at oprindelseslandsprincippet erstattes med et princip om fri-

hed til at levere tjenesteydelser.

Baggrund og indhold

Kommissionen fremsatte den 13. januar 2004 direktivforslaget om tjene-

steydelser i det indre marked, (KOM(2004) 2 endelig). Forslagets hjem-

melsgrundlag er traktatens artikel 47, stk. 2, og artikel 55 samt traktatens

artikel 71 og artikel 80, stk. 2. Vedtagelse af forslaget skal ske med kvali-

ficeret flertal i Rådet i fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet,

jf. Traktatens artikel 251.

Forslaget blev præsenteret for Rådet (Konkurrenceevne) den 11. marts

2004. På rådsmødet (Konkurrenceevne) den 17.–18. maj 2004 var forsla-

get på dagsordenen under punktet eventuelt, hvor det irske formandskab

orienterede om status for arbejdet. På rådsmødet (Konkurrenceevne) den

6. juni 2005 fremlagde det luxembourgske formandskab en fremskridts-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

29/69

rapport. Det britiske formandskab fremlagde opdateret fremskridtsrapport

på rådsmødet (Konkurrenceevne) den 29. november 2005.

Drøftelserne i rådsarbejdsgruppen under det britiske formandskab

tog udgangspunkt i det arbejde, der var udført under det luxem-

bourgske formandskab.

Det luxembourgske formandskab fremlagde

ændringsforslag om bestemmelserne i kapitel 2, 4, og 5 (tjenesteyderes

etableringsfrihed, tjenesteydelsers kvalitet og myndigheders gensidige bi-

stand og tilsyn).

Det britiske formandskab har fremlagt ændringsfor-

slag om bestemmelserne i kapitel 1, 3 og 6 (almindelige bestemmel-

ser, fri udveksling af tjenesteydelser og kontrol).

Notatet tager udgangspunkt i det britiske formandskabs konsolide-

rede direktivtekst.

Anvendelsesområde

Målet med forslaget er at sikre virksomheders etableringsfrihed, at sikre

virksomheders og forbrugeres ret til udveksling af tjenesteydelser på

tværs af medlemsstaternes landegrænser og parallelt hermed at sikre tje-

nesteydelsernes kvalitet og tilliden mellem medlemslandene.

Direktivforslaget finder anvendelse på tjenesteydelser, der udføres af tje-

nesteydere, som er etableret i en medlemsstat.

Tjenesteydelser defineres som ”enhver selvstændig erhvervsvirksomhed,

jf. traktatens artikel 50, der består i at udføre en ydelse, for hvilken der

betales en økonomisk modydelse”. Der refereres dog ikke til aktuelle må-

der at betale for en given tjenesteydelse på, og definitionen forudsætter

ikke betaling fra modtageren. Et eksempel herpå er sundhedsydelser, jf.

artikel 23 om godtgørelse af udgifter til lægebehandling afholdt i et andet

EU-land.

Tjenesteydelser, der har karakter af myndighedsudøvelse, og tjeneste-

ydelser, som det offentlige udfører på det sociale, kulturelle, uddannel-

sesmæssige og retlige område, er undtaget.

Desuden er følgende sektorer undtaget: Finansielle tjenesteydelser (fx

bankydelser, kreditgivning, forsikring, investering, pension mv.), elek-

troniske kommunikationstjenester og netværk, der er reguleret af direkti-

verne i ”telepakken” fra 2002, transporttjenester som fx bus- og toglinjer

– dog med undtagelse af pengetransport og transport af afdøde personer –

samt spil, hvor indsatsen er penge (fx lotterier). Endvidere fremgår

det af forslaget, at skatter og afgifter udelukkes fra forslagets anven-

delsesområde.

Forslaget forpligter ikke medlemsstaterne til at liberalisere tjeneste-

ydelser af almen økonomisk interesse samt afskaffe monopoler. For-

slaget berører ikke medlemsstaternes frihed til i overensstemmelse

med fællesskabslovgivningen at fastlægge, hvad de betragter som

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

30/69

tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, hvordan disse tjeneste-

ydelser bør tilrettelægges og finansieres, og hvilke specifikke forplig-

telser, de bør være underlagt.

Det præciseres desuden, at i tilfælde af konflikt mellem direktivet og

sektorspecifik fællesskabslovgivning vil sidstnævnte være gældende.

Etablering i en anden medlemsstat forudsætter ifølge forslaget en virk-

somheds udøvelse af en økonomisk aktivitet fra et fast etableringssted i

medlemsstaten for en længere periode, uanset i hvilket land virksomhe-

dens hovedkontor ligger.

Fri udveksling af tjenesteydelser over landegrænser defineres i forslaget

som de tilfælde, hvor en virksomhed kun ønsker at levere ydelser til mod-

tagere i et andet medlemsland på midlertidig basis uden at etablere sig

dér. Det kunne fx være et dansk konsulentfirma, som kortvarigt rejser til

Tyskland for at rådgive sin tyske kunde om reorganisering af salgsafde-

lingen, for derefter at returnere til Danmark.

Etableringsfrihed for tjenesteydere

Medlemsstaterne skal undersøge og – såfremt der er behov herfor –

forenkle procedurer og formaliteter i forbindelse med adgangen til at

optage og udøve servicevirksomhed.

En medlemsstat skal i relation til nationale krav om bevis for opfyl-

delsen af et krav i form af certifikater, attester mv. acceptere ethvert

dokument fra en anden medlemsstat, hvis dokumentet tjener samme

formål, eller indeholder oplysninger, hvorved kravet opfyldes. Dette

omfatter ikke dokumenter omfattet af artikel 50 i direktiv

2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. En

medlemsstat kan desuden kræve dokumenter fremlagt i originaler

m.v., hvis kravene bl.a. er objektivt begrundet i et tvingende alment

hensyn.

Kvikskranke

Der lægges op til, at hver medlemsstat

senest den 31. december 2008

skal etablere kvikskranker, hvor virksomheder har én indgang til alle

nødvendige informationer og til alle procedurer og formaliteter i forbin-

delse med at få adgang til at udøve virksomhed i det pågældende land.

Alle procedurer og formaliteter skal kunne opfyldes elektronisk via kvik-

skrankerne.

Etablering af kvikskranker berører ikke fordelingen af opgaver eller befø-

jelser mellem kompetente myndigheder i en medlemsstat.

Tilladelsesordninger/autorisationer

Myndigheders kriterier for udstedelse af tilladelser skal være ikke-

diskriminerende, objektivt begrundet i tvingende almene hensyn, propor-

tionale, gennemsigtige og offentliggjort på forhånd.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

31/69

En tilladelse må ikke være af begrænset varighed, medmindre tilla-

delsen fornyes automatisk, antallet af mulige tilladelser er begrænset

eller den begrænsede varighed er objektivt begrundet i et tvingende

alment hensyn.

Tilladelsesprocedurer og –formaliteter skal bl.a. være klare, og give

ansøgerne sikkerhed for, at deres anmodning vil blive behandlet ob-

jektivt og uvildigt. Anmodninger skal behandles hurtigst muligt og

inden for en rimelig svarfrist, som er oplyst på forhånd.

De nationale tilladelsesordninger skal gennemgå en gensidig evaluerings-

og konsultationsprocedure efter direktivets ikrafttræden. Hvert land skal

fremlægge en rapport om sine tilladelsesordninger til Kommissionen.

Rapporterne videreformidles til de øvrige lande, der herefter afgiver be-

mærkninger, og på baggrund heraf forelægger Kommissionen sin sam-

menfattende rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, eventuelt ledsaget

af forslag til yderligere initiativer.

Forbudte krav og krav, der skal evalueres

Medlemslandene skal, i overensstemmelse med EF-domstolens praksis,

fjerne krav til udenlandske virksomheder i det omfang, de fx diskrimine-

rer ved at stille krav om nationalitet eller forbyder samtidig etablering i

flere lande.

Der skal desuden ske en evaluering af krav i de nationale regler

(fx ved-

rørende kvantitative eller territoriale begrænsninger, forbud mod at

have flere forretningssteder på samme stats område og minimumsan-

tal af ansatte)

med henblik på at vurdere, om disse krav lever op til be-

tingelser om at være ikke-diskriminerende, objektivt begrundet i tvingen-

de almene samfundshensyn samt proportionale.

Efter direktivets ikrafttræden må medlemsstater indføre nye krav, i det

omfang de er i overensstemmelse med ovennævnte betingelser.

Fri udveksling af tjenesteydelser

Oprindelseslandsprincippet

Oprindelseslandsprincippet indebærer, at tjenesteydere som udgangs-

punkt kun er omfattet af reglerne i det land, hvor de er etableret, når de

leverer ydelser i andre medlemsstater. Fx vil håndværkere, rådgivere og

rengøringsselskaber, der driver virksomhed fra Malmø, men tilbyder og

leverer deres ydelser i København, skulle overholde svensk lovgivning og

ikke dansk lovgivning, medmindre særlige krav i dansk lovgivning er

omfattet af en af direktivets undtagelser til oprindelseslandsprincippet.

Princippet omfatter alle krav, der finder anvendelse på adgang til at

optage eller udøve servicevirksomhed. Dette omfatter dog bl.a. ikke

strafferetlige bestemmelser, der omfatter individuelle handlinger, og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

32/69

som ikke specifikt regulerer adgangen til at optage og udøve service-

virksomhed.

Forslaget indebærer desuden, at oprindelseslandet har pligt til at føre kon-

trol med de tjenesteydere, der er etableret på landets område, også i for-

hold til tjenesteydernes leverancer til og i andre medlemsstater. Dette an-

svar indebærer dog ikke, at myndighederne i oprindelseslandet selv skal

udføre kontrol på modtagerlandets område; det er myndighederne i mod-

tagerlandet, der skal træffe foranstaltninger hertil i henhold til forslagets

bestemmelser om forpligtelser til gensidig bistand mellem nationale

myndigheder.

Forslaget indeholder en række generelle undtagelser til oprindelseslands-

princippet. Det gælder fx:

- Områder dækket af udstationeringsdirektivet,

og områder i forhold

til øvrige arbejds- og ansættelsesvilkår, der er dækket af Rom-

konventionen

Arbejds- og ansættelsesvilkår for medarbejdere, der rekrutteres i

værtslandet, samt sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen gene-

relt

Sundhedsydelser og sociale ydelser

- Bestemmelserne i afsnit II i forslag til direktiv om gensidig anerken-

delse af erhvervsmæssige kvalifikationer for lovregulerede erhverv

- Tjenesteydelser, der er omfattet af et forbud i modtagerlandet i hen-

hold til hensynet til den offentlige orden, offentlige sikkerhed, folke-

sundhed, dyr eller miljøet

- Særlige krav i modtagerlandet, som er direkte forbundet med de sær-

lige kendetegn eller den risiko, som tjenesteyderen eller tjenesteydel-

sen medfører, på det sted, hvor tjenesteydelsen udføres, og som skal

overholdes for at sikre opretholdelsen af den offentlige orden og sik-

kerhed, beskyttelsen af folkesundheden, dyr og miljøet

Forbrugeraftaler

Foruden dette indeholder forslaget en række midlertidige og individuelle

undtagelser til princippet. Der kan træffes individuelle foranstaltninger

over for en tjenesteyder vedrørende et af følgende områder: Sikkerhed og

folkesundhed, udøvelse af erhverv i sundhedssektoren og beskyttelse af

den offentlige orden, især i forbindelse med beskyttelse af mindreårige.

Det er dog en betingelse, at oprindelsesstatens lovgivning ikke vil yde en

tilsvarende beskyttelse af tjenesteydelsesmodtageren, hvis oprindelsessta-

ten greb ind, at man har anmodet oprindelsesstaten om at træffe foran-

staltninger over for den pågældende tjenesteyder, at oprindelsesstaten ik-

ke har truffet nogen eller kun utilstrækkelige foranstaltninger, og endelig

at Kommissionen og oprindelsesstaten oplyses om de foranstaltninger,

som der træffes.

Tjenestemodtageres rettigheder

Medlemsstaterne må ikke diskriminere tjenestemodtagere – fx i forhold

til nationalitet eller opholdssted – eller pålægge disse unødige restriktio-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

33/69

ner, fx ved krav om at indhente tilladelse til fra en anden medlemsstat el-

ler afgive en erklæring hos disse.

Specifikt for sundhedsområdet indebærer forslaget, at medlemsstaterne

ikke kan gøre udgifter til anden behandling end hospitalsbehandling i en

anden medlemsstat betinget af udstedelsen af en tilladelse.

Udstationering af arbejdstagere

Myndighederne – eller arbejdsmarkedets parter - i det land, hvortil en

medarbejder udstationeres, foretager de nødvendige efterprøvninger, in-

spektioner og undersøgelser for at sikre overholdelse af de bestemmelser

om ansættelses- og arbejdsvilkår, der finder anvendelse i henhold til ud-

stationeringsdirektivet.

I forbindelse med udstationering af medarbejdere må medlemssta-

terne, hvor tjenesteydelsen udføres, ikke kræve, at tjenesteyderen el-

ler den udstationerede medarbejder pålægges forpligtelser om

fx at

indhente en tilladelse hos myndighederne, at være registreret hos myn-

dighederne,

at afgive en erklæring

eller have en etableret repræsentant i

landet.

Medlemsstaterne må dog fortsat kræve en enkelt erklæring,

hvis fx tungvejende grunde vedrørende beskyttelse af arbejdstagerne

taler for det, og hvor der er særlig risiko for, at betingelser og vilkår

ikke overholdes. Medlemsstaterne må også stille krav om, at én af de

udstationerede arbejdstagere udpeges som repræsentant.

Det præciseres i én af betragtningerne, at forslaget ikke berører retstil-

standen i medlemsstaterne for så vidt angår kollektive kampskridt. Det

berører heller ikke forhandlinger om og indgåelse af kollektive overens-

komster.

Når en tjenesteyder udstationerer en arbejdstager, der er statsborger i et

tredjeland, må myndighederne ikke kræve, at den udstationerede medar-

bejder har indrejse-, udrejse- opholds- eller arbejdstilladelse. Dette omfat-

ter ikke medlemsstaternes mulighed for at kræve, at statsborgere fra tred-

jelande, der ikke er omfattet af gensidighedsordningen i Schengen-

aftalen, skal være i besiddelse af et visum eller en opholdstilladelse, eller

at tredjelandsstatsborgerne skal melde sig til kompetente myndigheder.

Oprindelsesmedlemsstaten har pligt til at sørge for, at tjenesteydere kun

udstationerer arbejdstagere, der opholder sig lovligt i medlemsstaten og

har lovlig beskæftigelse.

Tjenesteydelsernes kvalitet og kontrol

Forslaget indeholder en række bestemmelser om harmonisering og indfø-

relse af minimumskrav på udvalgte områder vedrørende oplysningspligt

(fx navn, adresse og om virksomheden er optaget i et handelsregi-

ster),

erhvervsforsikring og eftersalgsgarantier.

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne ophæve alle generelle forbud

mod lovregulerede erhvervs kommercielle kommunikation, samt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

34/69

sørge for, at lovregulerede erhvervs reklamering overholder faglige

regler om bl.a. erhvervenes uafhængighed og integritet.

I forslaget anbefales udvikling af frivillige europæiske standarder på tje-

nesteydelsesområdet.

Forslaget indeholder en række bestemmelser om administrativt sam-

arbejde mellem medlemsstaterne. Myndighederne yder hinanden bi-

stand og træffer relevante foranstaltninger med henblik på et effek-

tivt samarbejde for at sikre tilsynet med tjenesteyderne. Anmodnin-

ger om oplysninger, kontroller mv. skal være behørigt begrundet, og

har en medlemsstat problemer med at imødekomme en anmodning,

underretter denne hurtigt den medlemsstat, der har fremsat anmod-

ningen.

Efter anmodning fra en anden medlemsstat giver oprindelsesmed-

lemsstaten oplysninger om de tjenesteydere, der er etableret på dens

område, samt foretager kontroller, inspektioner m.v. Myndighederne

handler inden for rammerne af de beføjelser, der er tillagt dem i de-

res egen medlemsstat.

Medlemsstaterne sikrer, at de tilsynsbeføjelser, der er fastsat i lov-

givningen, også gælder, når en tjenesteyder midlertidigt begiver sig

til en anden medlemsstat for at udføre en tjenesteydelse. Dette beret-

tiger eller forpligter dog ikke oprindelsesmedlemsstaten til at kon-

trollere faktiske forhold i værtlandet.

Myndighederne i værtslandet skal på anmodning fra oprindelseslandet fø-

re tilsyn med, at en tjenesteyder handler i overensstemmelse med lovgiv-

ningen i tjenesteyderens oprindelsesland. Myndighederne handler inden

for rammerne af de beføjelser, der er tillagt dem i deres egen medlems-

stat. Værtslandet kan på eget initiativ undtagelsesvist foretage foranstalt-

ninger over for en tjenesteyder, som har sit forretningssted i en anden

medlemsstat og foretage inspektioner på eget initiativ, såfremt det ude-

lukkende består i at konstatere konkrete forhold, er ikke-diskriminerende

og objektivt begrundet.

Adfærdskodekser og yderligere harmonisering

Der lægges op til, at medlemsstaterne i samarbejde med Kommissionen

tilskynder de berørte parter til at udarbejde adfærdskodekser på fælles-

skabsplan med henblik på at fremme tjenesteydelsernes kvalitet. Det gæl-

der navnlig vedrørende lovregulerede erhvervs kommercielle kommuni-

kation og fagetiske adfærdsregler samt betingelserne for ejendomsmægle-

res virksomhed.

Senest et år efter direktivets ikrafttræden undersøger Kommissionen mu-

ligheden for at fremsætte forslag til harmonisering vedrørende regler for

pengetransport og retslig inkasso. Kommissionen undersøger endvidere,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

35/69

hvorvidt der er behov for at træffe yderligere initiativer, fx på områder,

der bliver afdækket i forbindelse med den gensidige evalueringsprocedu-

re.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet afsluttede sin første læsning med afstemning i

plenarforsamlingen den 16. februar 2006. Den samlede pakke af æn-

dringsforslag blev vedtaget med 391 stemmer for og 213 imod og om-

fattede bl.a. det kompromis, som den konservative gruppe (EPP) og

den socialdemokratiske gruppe (PSE) indgik i dagene forud for af-

stemningen. Hovedelementerne i de væsentligste ændringsforslag

gengives i det følgende.

Parlamentets ændringsforslag indeholder bl.a. forslag om, at oprin-

delseslandsprincippet erstattes med et princip om: Frihed til at levere

tjenesteydelser. Det nye princip slår fast, at medlemsstaterne skal re-

spektere tjenesteudøveres ret til at udøve tjenesteydelser i andre

medlemsstater, og at udøvelsen af tjenesteydelser kun må begrænses,

hvis kravene er nødvendige, ikke-diskriminerende og proportionale.

Princippet indeholder også en sikkerhedsventil i relation til krav, der

angår udøvelsen af tjenesteydelsesvirksomhed, og som er begrundet i

en række hensyn (den offentlige orden og sikkerhed, miljøbeskyttelse

og befolkningens sundhed).

Der var desuden flertal i Parlamentet for at undtage følgende fra di-

rektivets anvendelsesområde: Arbejdsmarkedsforhold, herunder kol-

lektive overenskomster og konfliktret, international privatret, sund-

hed, spil og lotterier, skattespørgsmål, juridiske tjenesteydelser, au-

diovisuelle tjenesteydelser, offentlig myndighed, tjenesteydelser der

har et socialt velfærdsformål, sociale tjenesteydelser, nationale socia-

le sikringssystemer og tjenesteydelser inden for vagtvæsen og sikker-

hed.

Derudover var der et stort flertal i Parlamentet for at udelade artikel

23 (vedrørende refusion af sundhedsydelser), artikel 24 (kontrolbe-

stemmelser vedrørende udstationering) og artikel 25 (kontrolbe-

stemmelser vedrørende tredjelandsborgere).

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet, da det ikke sigter mod detaljeret og systematisk harmoni-

sering af national regulering på tjenesteydelsesområdet, men alene tilve-

jebringer en retlig ramme til sikring af den traktatfæstede etableringsfri-

hed og den frie udveksling af tjenesteydelser.

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet. Målet med forslaget er at sikre virksomheders etableringsfri-

hed, at sikre virksomheders og forbrugeres ret til udveksling af tjeneste-

ydelser på tværs af medlemsstaternes landegrænser, og endelig parallelt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

36/69

hermed at sikre tjenesteydelsernes kvalitet og tilliden mellem medlems-

landene.

Disse mål vil ikke i tilstrækkelig grad kunne opfyldes af medlemslande-

ne, men bedre ved handling på fællesskabsplan, eftersom tjenesteydere og

tjenestemodtagere skal kunne operere i ikke blot ét eller to, men i alle

medlemslande. Dette sikres ikke ved nationale eller bilaterale initiativer,

men ved initiativer på fællesskabsplan.

Gældende dansk ret

Forslaget er et rammedirektiv, og et bredt udvalg af dansk ret kommer i

berøring med direktivforslaget. For så vidt angår gennemførelsen af op-

rindelseslandsprincippet vil der bl.a. skulle tages stilling til, hvilken of-

fentligretlig regulering, der ikke længere skal finde anvendelse på uden-

landske tjenesteydere, som leverer en tjenesteydelse her i landet. Straffe-

bestemmelser i den danske særlovgivning vil endvidere skulle tillægges

eksterritorial virkning, således at danske tjenesteydere kan straffes for

overtrædelse af dansk særlovgivning ved aktiviteter i de øvrige medlems-

stater.

Høring

Forslaget blev sendt i bred høring den 27. februar 2004. Forslaget har

desuden været behandlet af EU-specialudvalget for Konkurrenceevne og

Vækst den 10. november 2004.

Følgende parter har haft bemærkninger til direktivforslaget: Advokatrå-

det, Akademikernes Centralorganisation, CO-industri, Den Almindelige

Danske Lægeforening, BAT-Kartellet, Danmarks Apotekerforening,

Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri,

Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Handel & Service, Dansk Indu-

stri, Dansk Standard, Dansk Textil Union, Dansk Tipstjeneste, Dansk

Vand- og Spildevandsforening, Danske Maritime, Den Danske Dyrlæge-

forening, Det Kommunale Kartel, Finansrådet, Forbrugerrådet, Forsikring

& Pension, FTF, HK Handel, HTS, Håndværksrådet, Landsorganisatio-

nen i Danmark, Realkreditrådet, De Samvirkende Købmænd.

Følgende parter har meddelt, at de ikke har bemærkninger til direktivfor-

slaget: DANAK, Danmarks Miljøundersøgelser, Foreningen Registrerede

Revisorer, Værdipapircentralen A/S.

Generelle bemærkninger til direktivforslaget

Advokatrådet påpeger, at forslaget ikke afgrænser dets anvendelsesområ-

de tilstrækkeligt præcist, hvorved der opstår en usikker retstilstand. For-

slaget angiver efter artikel 3, at det ikke udelukker anvendelse af beståen-

de regler, men dette synes alligevel ikke at være tilfældet efter bestem-

melserne i forslagets artikler 14 og 15 om forbudte krav og krav, der skal

evalueres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

37/69

Definitionen af en tjenesteydelse i forslagets forstand er ikke tilstrækkelig

præcis. Endelig savnes en beskrivelses af forslagets harmoniseringsgrad.

Danmarks Apotekerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Bygge-

ri, Dansk Ejendomsmægler Forening, Dansk Handel & Service, Dansk

Industri, Dansk Rederiforening, Dansk Textil Union, Danske Maritime,

HTS og Håndværksrådet udtrykker generel støtte til forslagets intentioner

om en realisering af det indre marked for tjenesteydelser.

Advokatrådet, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Arbejds-

giverforening, Dansk Vand- og Spildevandsforening, Den Almindelige

Danske Lægeforening, Den Danske Dyrlægeforening, HK Handel og

Landsorganisationen i Danmark giver udtryk for enighed i behovet for

fortsat analyse forud for endelig stillingtagen til detaljerne i forslaget.

Advokatrådet og Forbrugerrådet tilslutter sig intentionen om at skabe et

indre marked for serviceydelser, men finder på det foreliggende grundlag

direktivforslaget helt uacceptabelt.

Det Kommunale Kartel finder, at forslaget i sin nuværende form bør

trækkes tilbage.

Landsorganisationen i Danmark indstiller, at regeringen redegør nærmere

for konsekvenserne af forslagets regler på social- og sundhedsområdet.

Etableringsadgangen og gældende autorisationskrav

En række bemærkninger knytter sig til adgangen for andre medlemssta-

ters tjenesteydere til udøvelse af lovregulerede erhverv i forbindelse med

etablering.

Generelt peger Dansk Industri på, at ved et begrænset antal tilladelser bør

auktioner undgås som fordelingsprincip.

Danmarks Apotekerforening peger på, at salg af lægemidler ikke er ble-

vet gjort til genstand for fuld fællesskabsharmonisering, og at der derfor

kan argumenteres for, at området bør holdes udenfor direktivforslaget.

Efter foreningens opfattelse vil de gældende danske regler ikke være om-

fattet af ”forbudt” regulering (forslagets artikel 14), hvorimod en række

regler, der vedrører forbrugerbeskyttelse og sundhed, vil være omfattet af

screeningskravet (artikel 15).

FTF og Dansk Vand- og Spildevandsforening udtrykker betænkelighed

ved ændrede regler for vandforsyning og spildevandsbehandling med

særlig henblik på forsyningssikkerhed og overholdelse af kvalitetsnor-

mer. Håndværksrådet finder, at nogle artikler i forslaget kan give proble-

mer i forhold til visse nugældende danske autorisationsordninger, herun-

der el, gas og kloakering, og anbefaler, at der sikres adgang til oprethol-

delse af krav om sikkerhedskvalitetssikringssystemer og særlig uddannel-

se som betingelse for adgang til at udføre visse installationer m.v.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

38/69

HTS lægger vægt på at opretholde godkendelsesprocedurerne for vagtsel-

skaber, men ser en mulighed i at flytte udstedelsen fra den enkelte politi-

kreds til et centralt kontor. HTS konstaterer, at den igangværende lovpro-

ces (L 163) med autorisationsproces for dørmænd vil sikre den enkelte

dørmands nødvendige kvalifikationer inden for områderne kommunikati-

on og konflikthåndtering, personlig sikkerhed, retsregler, førstehjælp og

praktisk håndtering af store menneskemængder.

HTS finder det afgørende, at målsætningerne i den kommende ”Lov om

næringsbrev til fødevarebutikker” også skal opfyldes af udenlandske

virksomheder, der etablerer sig i Danmark. Dansk Textil Union ønsker

bestemmelserne i Næringslovens § 10 om etablering og udførelsen af er-

hverv opretholdt, men finder samtidig, at lovens bestemmelser er inden-

for rammerne af, hvad der er tilladt i henhold til forslagets artikel 15.

Dansk Tipstjeneste udtrykker usikkerhed om, i hvilket omfang etablering

af spilletjenester er omfattet af forslaget, men finder, at området bør und-

tages fra direktivforslagets anvendelsesområde.

Advokatrådet har opregnet en række spørgsmål om advokaters etable-

ringsadgang, som kræver en nærmere afklaring.

Oprindelseslandsprincippet

En række høringsparter har kommenteret på forslaget om introduktion af

oprindelseslandsprincippet som det grundlæggende element i forbindelse

med den frie udveksling af tjenesteydelser.

Generelt anfører Advokatrådet en række grundlæggende juridiske pro-

blemer med princippet.

Dansk Industri og Håndværksrådet er generelt positive over for princip-

pet. Dansk Industri understreger, at oprindelseslandsprincippet ikke må

udvandes, men at man har betænkeligheder ved princippet for så vidt

princippet også omfatter reklame.

HTS anfører, at princippet er problematisk og først bør tages i brug efter

grundig overvejelse af hver enkelt autorisationsordning.

Dansk Handel & Service tilslutter sig generelt princippet, men finder, at

det bør sikres, at princippet ikke fører til konkurrenceforvridning.

FTF finder, at princippet bør overvejes nøje med særlig henblik på forsy-

ningssikkerheden.

HK Handel og BAT Kartellet finder det mere hensigtsmæssigt at operere

med et bestemmelseslandsprincip.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

39/69

Landsorganisationen i Danmark anfører i et revideret høringssvar, at man

er meget betænkelig med hensyn til oprindelseslandsprincippet. For så

vidt angår princippets konsekvenser for udstationerede medarbejdere,

herunder forholdet mellem oprindelseslandsprincippet og udstatione-

ringsdirektivet (96/71) indstiller man bl.a., at der fra dansk side lægges

afgørende vægt på, at forslaget ikke hindrer den danske model, at be-

stemmelser om ansattes rettigheder og interesser alene reguleres af udsta-

tioneringsdirektivet, at selvstændige, som arbejder i et andet EU-land,

skal overholde arbejdsmiljøreglerne i modtagerlandet (LO har, i samar-

bejde med FTF og AC, angivet konkrete forslag til tekstændringer i di-

rektivforslaget på disse områder).

CO-industri understreger, at princippet vil have katastrofale konsekven-

ser.

Det Kommunale Kartel er dybt bekymret over indførelsen af princippet.

Forbrugerrådet betoner, at det er positivt, at forbrugerkontrakter er undta-

get fra oprindelseslandsprincippet, men påpeger behovet for også at lade

handlinger før kontraktindgåelse omfatte af undtagelsen.

Håndværksrådet anfører, at de sikkerhedsmæssige betænkeligheder, som

er anført ovenfor vedrørende etablering, også gør sig gældende for så vidt

angår introduktion af oprindelseslandsprincippet. Dansk Vand- og Spil-

devandsforening noterer med tilfredshed visse erhvervs undtagelse for

oprindelseslandsprincippet og ønsker undtagelsen eksplicit udvidet til

kloak- og spildevand.

Dansk Ejendomsmægler Forening og Realkreditrådet finder det risikabelt

for retstilstanden, at reglerne i den danske lov om omsætning af fast ejen-

dom ikke vil kunne finde anvendelse på grænseoverskridende ejendoms-

mæglerydelser.

Dansk Tipstjeneste og Dansk Handel & Service ønsker spilletjenester

undtaget.

Med hensyn til forslaget om, at oprindelseslandsprincippet også omfatter

anvendelsen af kommerciel kommunikation, anfører Den Almindelige

Danske Lægeforening betænkeligheder.

For så vidt angår princippets adgang til udstationering af medarbejdere

finder FTF, HK Handel og BAT-Kartellet, at danske myndigheder fortsat

bør have adgang til at kontrollere udstationerede medarbejdere for så vidt

angår arbejdstilladelse mm.

BAT-Kartellet giver desuden udtryk for, at et eventuelt servicedirektiv-

forslags regler bør vige for de danske sikringsmekanismer over for de nye

EU-landes statsborgere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

40/69

Derimod er Håndværksrådet af den opfattelse, at de særlige regler for ud-

stationering i forslagets artikel 24 og 25 udgør en anbefalelsesværdig ad-

ministrativ lettelse.

Dansk Arbejdsgiverforening bemærker, at det er vigtigt, at finde en sam-

let model, der administrativt og ansættelsesretligt mm. kan sikre virk-

somhedernes interesser ved ind- og udstationering af medarbejdere.

Dansk Industri opfordrer til, at der i forbindelse med tjenesteyderes pligt-

indberetninger om udsendte medarbejdere indføres en minimumsgrænse

for den arbejdsperiode, der er indberetningspligtig.

FTF finder, at det i kontrol- og skattemæssig henseende er problematisk,

at tjenesteydere i henhold til forslagets bestemmelser om retten til fri ud-

veksling af tjenesteydelser ikke skal registreres.

FTF og HK Handel frygter, at princippet vil medføre en uhensigtsmæssig

stigning af vikararbejde.

Landsorganisationen i Danmark opfordrer til at fremme vedtagelsen af

forslaget til vikardirektiv.

Landsorganisationen i Danmark, FT og AC ønsker artikel 24 om be-

stemmelser om udstationering af arbejdstagere slettet fra direktivet.

Kommissionens forslag om obligatorisk oprettelse af kvikskranke(r) giver

ligeledes anledning til en række kommentarer:

Dansk Industri, Dansk Handel & Service, HTS og De Samvirkende

Købmænd finder tanken om en kvikskranke og kravet om adgang til elek-

tronisk information nyttig for realiseringen af direktivforslagets målsæt-

ning.

Advokatrådet formoder, at Advokatsamfundets virke i registreringshen-

seende i praksis fungerer som en kvikskranke i direktivforslagets for-

stand, således at Advokatsamfundet også i fremtiden vil kunne varetage

denne funktion.

Tjenesteydelser leveret i sammenhæng med andre leverancer

Dansk Industri og Danske Maritime finder, at det ikke fremgår tilstrække-

lig klart af forslagets tekst, at det også omfatter tjenesteydelser i forbin-

delse med levering af hardware, fx maskininstallation.

Dansk Handel & Service, Dansk Textil Union, De Samvirkende Køb-

mænd giver udtryk for den formodning, at disse danske lovgivninger fal-

der udenfor Kommissions definition af ”forbudte krav” (direktivforsla-

gets artikel 14).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

41/69

HK Handel ønsker sikkerhed for, at den danske planlov ikke berøres af et

kommende direktiv.

Forsikring og Pension og Håndværksrådet anbefaler, at det mere præcist

fastlægges, hvad der er indholdet af forslagets artikel 27 om erhvervsfor-

sikring.

Danmarks Rederiforening peger på, at - uagtet visse transporttjenester er

undtaget fra forslaget - dansk skibsfarts interesse i et frit marked for sø-

fart og havnetjenester i EU er af et sådant omfang, at man ønsker det vur-

deret i lyset af konsekvenserne for dansk skibsfart og relaterede tjeneste-

ydelser.

Information og klagebehandling

Forbrugerrådet mener ikke, at bestemmelserne i artiklerne 20-23 om in-

formation og klagebehandling er tilstrækkeligt vidtgående.

Andre landes holdninger

Konkurrenceevnerådet var i forbindelse med rådsmødet den 29. no-

vember 2005 enig om at afvente Europa-Parlamentets behandling af

forslaget og Kommissionens reviderede forslag, før der træffes be-

slutning. Et flertal af medlemsstaterne tilkendegav, at udstatione-

ringsdirektivet ikke må påvirkes, og at forslaget skal være neutralt

mht. beskyttelse af arbejdstagere. Rådet var enig i ønsket om at

fremme den fri bevægelighed for tjenesteydelser, men der var for-

skellige holdninger til, hvordan det skal gøres. Rådet fandt, at der

var behov for mere arbejde for at nå den rette balance mellem den

fri bevægelighed og forfølgelse af legitime politiske målsætninger.

Forslaget har desuden været drøftet generelt på Det Europæiske Råd den

22.-23. marts 2005. I konklusionerne herfra understreges den betydning

et fuldt funktionsdygtigt indre marked for tjenesteydelser har for vækst,

beskæftigelse og konkurrenceevne i EU. Samtidig understreges det, at

den europæiske sociale model skal bibeholdes.

I DER-konklusionerne

fra den 15.-16. december 2005 understregedes betydningen af i over-

ensstemmelse med konklusionerne fra marts 2005 at sikre et velfun-

gerende indre marked for tjenesteydelser. De fremskridt, der er gjort

med servicedirektivet, blev noteret, ligesom det blev fremhævet, at

der ses frem til Kommissionens ændrede forslag.

Foreløbig dansk holdning

Samlet set er man fra dansk side positiv over for etableringen af et indre

marked for tjenesteydelser. Man støtter særligt den administrative forenk-

ling, kvikskrankerne og evalueringsproceduren, som skal forbedre etable-

ringsfriheden. Kommissionens forslag kan imidlertid ikke støttes i sin

nuværende form. Det skyldes først og fremmest det såkaldte oprindelses-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

42/69

landsprincip og konsekvenserne for den danske arbejdsmarkedsmodel.

Det er afgørende, at arbejde, der udføres i Danmark skal ske under over-

holdelse af danske regler i lighed med i dag. Derimod skal adgangen til

de enkelte EU-landes markeder gøres lettere, således at tjenesteydere ikke

mødes med fx unødvendige registrerings- og tilladelseskrav. Hvad angår

arbejdsmarkedsområdet er det afgørende at sikre konfliktretten, at uden-

landske tjenesteydere skal overholde danske arbejdsmiljøregler, og at der

sikres de nødvendige muligheder for at iværksætte alle rimelige kontrol-

foranstaltninger. Endvidere arbejdes der for, at sundhedsområdet og spil

med pengeindskud (lotto, tips etc.) udgår af forslaget.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Forslaget giver i sin nuværende udformning anledning til uklarheder om,

hvilke konsekvenser forslaget vil få for dansk lovgivning. Uklarhederne

skyldes navnlig udformningen af oprindelseslandsprincippet og afgræns-

ningen af forslagets anvendelsesområde.

Resultatet af den gensidige evaluering af markedsadgangsvilkårene, som

er indeholdt i forslag til artikel 41, stk. 1, og som forventes afsluttet se-

nest 2 år efter direktivets vedtagelse, kan desuden føre til behov for en

række lovændringer.

En gennemførelse af forslaget i den foreliggende form vurderes

umiddelbart at få en række lovgivningsmæssige konsekvenser. Di-

rektivforslaget står imidlertid over for at blive ændret væsentligt, og

en nærmere vurdering af forslagets lovgivningsmæssige konsekven-

ser vil blive foretaget, når Kommissionens reviderede forslag forelig-

ger.

For så vidt angår eventuelle statsfinansielle konsekvenser, er det forvent-

ningen, at disse ikke vil være af væsentlig betydning, men primært vil rela-

tere sig til den forudsatte etablering, dels af kvikskranker, dels af kontrol-

samarbejde mellem myndigheder. Det vil være op til de enkelte medlems-

stater at træffe afgørelse om, hvorvidt kvikskrankernes ydelser skal stilles

vederlagsfrit til brugernes rådighed eller finansieres ved brugerbetaling.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det er Kommissionens opfattelse, at etablering af et indre marked for tjene-

steydelser vil have væsentlige positive effekter for den europæiske økono-

mis vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne. I særdeleshed vil den skabe

grundlag for, at de små og mellemstore virksomheder i tjenesteydelsessek-

torerne vil kunne realisere deres vækstpotentialer.

Det danske markeds relativt beskedne volumen betyder i udgangspunktet, at

de samfundsøkonomiske potentialer i forhold til dansk økonomi vurderes

som over gennemsnittet. Dels vil adgangen til et integreret indre marked gi-

ve konkurrencedygtige og innovative danske tjenesteydere reel adgang til et

langt større marked, dels vil den forenklede adgang til det danske marked

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

43/69

styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne ved at sikre adgangen til kon-

kurrencedygtige tjenesteydelser. Endelig vil forbrugerne høste gevinsterne

af en større konkurrence på det danske marked.

En kvantitativ analyse udarbejdet af CPB Netherlands Bureau for Eco-

nomic Policy Analysis og offentliggjort den 23. september 2004, vurde-

rer, at en implementering af servicedirektivforslaget vil medføre, at sam-

handel og investeringer (Foreign Direct Investments) mellem medlems-

staterne vil vokse med 15–35 pct. Den fulde effekt vil blive realiseret en

årrække efter direktivets fulde implementering.

Opgjort på landeniveau forudser den hollandske analyse, at væksten i

samhandlen vil være større for Danmarks vedkommende end for andre

medlemsstater.

En undersøgelse udarbejdet for Kommissionen af Copenhagen Econo-

mics, som blev offentliggjort den 8. februar 2005, vurderer effekterne

samlet i EU til 0,6 pct. forøget velfærd og 0,3 pct. jobvækst (0,2 pct. for

Danmarks vedkommende) svarende til i alt 600.000 nye job i hele EU.

10.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Kommissionen har ikke foretaget en kvantitativ vurdering af de ad-

ministrative lettelser, som forslaget kan medføre. Det hænger sam-

men med, at forslaget er et rammedirektiv, som alene fastsætter visse

krav og principper. Det er dog den generelle vurdering fra Kommis-

sionen, at de potentielle administrative lettelser er væsentlige.

Forslagets etableringsdel sigter generelt på at forbedre vilkårene for

tjenesteyderne og har til hensigt at forenkle procedurer og formalite-

ter for adgangen som tjenesteyder til at etablere sig i en anden med-

lemsstat. Dette omfatter bl.a. en screeningsproces i forhold til tilla-

delsesordninger og en evaluering af nationale krav af betydning for

etableringsretten. Disse bestemmelser vurderes at kunne medføre

visse administrative lettelser for danske virksomheder.

Etableringen af kvikskranker vurderes desuden at lette virksomhe-

derne for en række administrative byrder, da det bliver lettere for

virksomhederne at få adgang til relevante informationer. Virksom-

hederne slipper således for at skulle henvende sig flere steder for at

opnå overblik over, hvilke krav der gælder i forbindelse med en gi-

ven tjenesteudøvelse. Virksomhederne får desuden adgang til at få

information elektronisk, hvilket må betragtes som en væsentlig ad-

ministrativ lettelse.

En gennemførelse af det foreslåede oprindelseslandsprincip vurderes

umiddelbart at kunne give anledning til visse administrative lettelser

for især små- og mellemstore virksomheder, da princippet betyder,

at disse som udgangspunkt ikke skal sætte sig ind i lovgivningen i en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

44/69

anden medlemsstat, når de leverer en midlertidig grænseoverskri-

dende ydelse.

Modsætningsvis indeholder forslaget en række oplysningskrav for

tjenesteyderne samt visse forpligtelser i forhold til erhvervsforsik-

ringer og eftersalgsgarantier. Disse forpligtelser må formodes at

medføre visse administrative konsekvenser for virksomhederne.

Samlet set er den umiddelbare vurdering af forslaget, at det ikke vil

medføre nævneværdige administrative konsekvenser. En samlet

vurdering af forslagets administrative konsekvenser fordelt på fx

omstillingsbyrder og løbende byrder vil dog blive foretaget, når

Kommissionens reviderede forslag foreligger.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg modtog grundnotat af 29. april 2004 om for-

slaget samt korrigendum af 7. oktober 2004. Folketingets Europaudvalg

er blevet orienteret om sagen den 19. november 2004 forud for rådsmødet

(Konkurrenceevne) den 25.-26. november 2004, den 3. juni 2005 forud

for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 6.-7. juni 2005

og senest den 25.

november 2005 forud for rådsmødet (Konkurrencevne) den 29. no-

vember 2005.

Notater er fremsendt den 12. november 2004, den 30. maj

2005 og

senest den 17. november 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

45/69

5. Forslag om ny moderniseret EU-toldkodeks.

Nyt notat

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag om modernisering af Toldkodeksen og

forslag om beslutning om e-told. Begge forslag skal ses som led i imple-

menteringen af Lissabon-strategien på toldområdet. De to retsakter skal

sikre forenklinger og ensretning af toldreglerne samt skabe de politiske,

økonomiske og tidsmæssige rammer for gennemførelsen af e-told i Fæl-

lesskabet.

Kommissionen forventes på rådsmødet (Konkurrenceevne) den 13. marts

2006 at præsentere forslagene.

1. Baggrund

Moderniseringen af Toldkodeks er en gennemførsel af en større "pakke"

på toldområdet, hvor der bl.a. tidligere er vedtaget konklusioner vedrø-

rende meddelelser om e-told (2003) og om toldvæsenets rolle i den inte-

grerede forvaltning af de ydre grænser (2003).

Kommissionen har ved meddelelse af 24. juli 2003 tilkendegivet, at told-

væsenet i EU skal leve op til modsatrettede krav om dels at gennemføre

et antal stigende kontrolforanstaltninger for at beskytte bl.a. EU's finan-

sielle, sociale, sikkerheds- og erhvervsmæssige interesser og dels at

fremme legitime handelstransaktioner. For at opnå dette, er det nødven-

digt med omstrukturering af toldprocedurerne, koblet sammen med bru-

gen af moderne værktøjer og teknologi for at sikre mere ensartet anven-

delse af lovgivningen. Dette vil efter Kommissionens opfattelse betyde, at

risikoen for fejl og omkostningerne for erhvervslivet mindskes.

Kommissionen anfører, at den nugældende Toldkodeks ikke har fulgt

med tiden, og at der, som følge af udviklingen og den nye økonomiske

virkelighed, er behov for en ny Toldkodeks, der indeholder klare, simple

og gennemskuelige regler på toldområdet. Derfor lægges der op til en ra-

dikal forenkling samt en gennemgribende og grundig modernisering af

toldreglerne og toldprocedurerne.

Målet med en modernisering af Toldkodeksen er således at:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

46/69



Skabe et grundlag for en implementering af

e-toldinitiativet – herunder etablering af reg-

ler for fælles standarder for IT-systemer

Opfylde forpligtelserne om bedre regelgiv-

ning

Skabe økonomisk vækst

Øge sikkerheden og sikringen ved de ydre

grænser

Mindske risikoen for svig

Bidrage til bedre sammenhæng med andre

fællesskabspolitikker som eksempelvis miljø

og sundhed

Opnå en mere effektiv EU-beslutningsproces

Forslaget til ny moderniseret Toldkodeks indeholder en række ændringer

– herunder bl.a. en ændret opbygning – der skal gøre den omfattede

Toldkodeks mere enkel at anvende samt en modernisering af utidssvaren-

de regler således, at elektroniske angivelser m.v. fremover bliver hoved-

reglen. Forslaget skal endvidere styrke det indre marked på toldområdet

bl.a. ved at tage højde for ændrede handelsmønstre og virksomhedsop-

bygninger (f.eks. at en virksomhed kan være etableret ét sted i EU og ind-

føre varer et andet sted) og etablere det juridiske fundament for ”Single

Window” og ”One Stop Shop” indenfor vareførslen.

Forslaget ligger indenfor Lissabon-strategien og harmonerer desuden med

fællesskabets dagsorden i forhold til ”Doha udviklingsrunden.

2. Europa-Parlamentets holdning

Forslaget til moderniseret Toldkodeks skal vedtages i fælles beslutnings-

procedure. Det forventes, at forslaget (sammen med e-toldbeslutningen,

der skal vedtages på samme vis) behandles i Europa-Parlamentets udvalg

for Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (som primære udvalg) i løbet

af 2006

3. Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver, at forslaget om en ny moderniseret Toldkodeks

falder under Fællesskabets ene kompetence, hvorfor ændringerne i for-

bindelse med moderniseringen af Toldkodeksen ikke anses at være i strid

med nærhedsprincippet.

Forslaget vurderes også fra regeringens side at være i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

4. Gældende dansk ret

Den nuværende Toldkodeks er implementeret (for de dele hvor dette

kræves) i toldloven og toldbehandlingsbekendtgørelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

47/69

5. Høring

Forslaget om moderniseret Toldkodeks (og beslutningen om e-told) har

været udsendt til SKAT´s Toldudvalg; der er kun modtaget høringssvar

fra Advokatrådet, der oplyser, at forslagene ikke giver anledning til be-

mærkninger.

6. Andre landes holdninger

Både Kommissionens forslag om en ny moderniseret Toldkodeks og for-

slaget til beslutning om e-told er som udgangspunkt blevet modtaget po-

sitivt af alle medlemslande.

7. Foreløbig dansk holdning

Danmark er som udgangspunkt positiv overfor de ideer, som Kommissi-

onen forventes at fremlægge under dette punkt på Konkurrencerådets

dagsorden.

Det er fra dansk side altafgørende, at udviklingen af e-told og kravene om

elektroniske afgivelser af oplysninger m.v. følges ad tidsmæssigt.

Forslag synes at indeholde en række positive tiltag med fordele for både

erhvervslivet og (told)myndighederne – dels i form af forenklinger og

dels i form af indførelse af moderne elektroniske kommunikations- og in-

formationsformer. Forslag hilses således velkommen fra dansk side – selv

om der selvfølgelig er elementer, der kræver ændringer eller bør forbed-

res.

8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Hvorvidt forslaget om ny moderniseret Toldkodeks vil indebære ændring

af Toldloven afhænger af forslagets endelige udformning. Toldbehand-

lingsbekendtgørelsen vil formentlig skulle ændres, da alt tyder på, at der

kommer ændringer omkring betegnelser m.v. for så vidt angår toldproce-

durerne, hvor den danske del på nuværende tidspunkt er beskrevet i be-

kendtgørelsen.

Der regnes i forslaget til moderniseret Toldekodeks med, at der skal bru-

ges i alt ca. 45 mio. euro fra EU´s budget på at opdatere og forenkle

Toldkodeksen over perioden 01/07/2007 til 31/12/2013. Herudover reg-

nes der er i forslaget til beslutning om e-told med, at der vil skulle bruges

i alt ca. 180 mio. euro fra EU's budget på udvikling, etablering og vedli-

geholde af fællesskabsdelene af elektronisk told over perioden 2006 til

2013. Moderniseret Toldkodeks og e-told vil således tilsammen lægge

beslag på op mod 225 mio euro til finansiering af EU-delen. Med en

dansk finansieringsandel af EU´s budget på ca. 2 % svarer dette til en

”dansk andel” på hen mod 34 mio. DKK.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

48/69

Fællesskabsdelene ovenfor vil primært blive finansieret via handlings-

programmerne Told2007 og Told2013.

Det er endnu ikke muligt at skønne over de udgifter, der vil være natio-

nalt for Danmark som følge af forslagene. SKAT er ved at nedsætte et

formelt projekt for hele med opgaven elektronisk told, der skal dække så-

vel systemer som lovgivning (dvs alle de af dette notat omfattede for-

slag). En væsentlig del af de indledende faser i dette projekt bliver at

skønne over de udgifter, der vil være forbundet med denne store opgave.

Også EU-Kommissionen er på nuværende tidspunkt ved at udarbejde på

en cost-benefit-analyse omkring e-told.

9. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det er endnu ikke muligt at skønne over de udgifter, der vil være natio-

nalt for Danmark som følge af forslagene. SKAT er ved at nedsætte et

formelt projekt for hele opgaven med elektronisk told, der skal dække så-

vel systemer som lovgivning (dvs alle de af dette notat omfattede for-

slag). En væsentlig del af de indledende faser i dette projekt bliver at

skønne over de udgifter, der vil være forbundet med denne store opgave.

Også EU-Kommissionen er på nuværende tidspunkt ved at udarbejde på

en cost-benefit-analyse omkring e-told.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget skønnes på kort sigt at have visse administrative konsekvenser

for erhvervslivet i form af øgede administrative byrder, men på længere

sigt forventes forslaget at give lettelser i de administrative byrder. Det er

ikke muligt på nuværende tidspunkt at kvantificere de administrative

konsekvenser.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat vedrørende forslaget om ny moderniseret Toldkodeks er

oversendt i januar 2006 – KOM(2005)608 - bilag 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

49/69

6. Kommissionens forslag om ophævelse af rådsforordning 4056/86

om fastsættelse af retningslinjer for anvendelse af traktatens kon-

kurrenceregler på søtransport mv. (KOM (2005) 651 endelig)

Revideret notat (ændringer markeret med fed).

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til rådsforordning, der går ud på at op-

hæve rådsforordning 4056/86 om fastsættelse af retningslinjer for anven-

delse af traktatens konkurrenceregler på søtransport (linjekonferencer).

Forslaget går primært ud på at ophæve en gruppefritagelse fra EU’s for-

bud mod konkurrencebegrænsende aftaler (Artikel 81) for linjekonferen-

cer. Kommissionens forslag går endvidere ud på at ændre rådsforordning

1/2003, der fastsætter procedurerne for anvendelse af EU’s konkurrence-

regler, så denne forordnings anvendelsesområde omfatter cabotagesejlads

og international trampfart.

Revideret grundnotat inklusiv resumé af de indkomne høringssvar.

Forslaget vil blive behandlet under det østrigske formandskab, men forsla-

get forventes først vedtaget under det kommende finske formandskab.

1. Baggrund og indhold

Forordning (EØF) Nr. 4056/86 fastsætter de nærmere regler for anven-

delsen af fællesskabsrettens konkurrenceregler på søtransport.

Efter et grundigt analysearbejde iværksatte Kommissionen allerede i

2003 en høringsproces om ændring af rådsforordning nr. 4056/86.

Kommissionen fremlagde i 2004 en hvidbog herom, der lagde op til

en analyse af, om de eksisterende bestemmelser i forordningen skulle

opretholdes, ændres eller helt bortfalde. Analysen fokuserede på, om

den eksisterende gruppefritagelse for linjekonferencer

helt skulle

bortfalde eller skulle erstattes af andre instrumenter.

Forordning nr. 4056/86 artikel 1, stk. 3, litra b) definerer linjekonferencer eller konfe-

rencer som ”en gruppe på to eller flere linjerederier, som driver international linjefart

med godsbefordring i en eller flere bestemte ruter inden for et fastsat geografisk område,

og som har en aftale eller ordning, hvorefter virksomheden drives i henhold til ensartede

eller fælles fragtrater og andre aftalte vilkår for sådan rutefart”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

50/69

Hvidbogen blev forelagt Folketingets Europaudvalg og økonomi- og

erhvervsministeren afgav på vegne af den danske regering et hø-

ringssvar i december 2004.

Det foreliggende forslag er en opfølgning på hvidbogen og går ud på

at ophæve rådsforordning 4056/86 om fastsættelse af retningslinjer

for anvendelse af traktatens konkurrenceregler på søtransport (lin-

jekonferencer).

Forordningen havde oprindeligt to funktioner. For det første inde-

holdt den procedureregler for håndhævelse af fællesskabsrettens

konkurrenceregler indenfor søtransportsektoren. Denne funktion

blev overflødig fra den 1. maj 2004, fordi søtransport blev lagt ind

under de generelle gennemførelsesbestemmelser om anvendelse af

EU’s konkurrenceregler på konkurrenceområdet

. For det andet in-

deholder forordningen en række specifikke, materielle konkurrence-

regler for søfartssektoren, bl.a. en såkaldt gruppefritagelse for linje-

rederier.

En gruppefritagelse er en generel undtagelse fra EU-konkurrencereglerne.

Denne gruppefritagelse giver rederier, der sejler i international linjetrafik

både mellem EU-lande og mellem EU og tredjelande, lov til at aftale

samarbejde om forskellige forhold, når en række betingelser er opfyldt.

Gruppefritagelsen giver linjerederierne tilladelse til indbyrdes at aftale

priser og kapacitet. Det er former for samarbejde, der normalt betragtes

som en alvorlig begrænsning af konkurrencen.

Aftaler, der er omfattet af en gruppefritagelse, er konkurrencebegrænsen-

de efter EF-traktatens artikel 81, men kan indebære en række positive

virkninger, som kan bevirke, at de kan fritages efter bestemmelserne i

traktatens artikel 81, stk. 3. De betingelser, som skal være opfyldt for at

få en fritagelse, er:

1. at aftalen bidrager til større effektivitet eller er udviklingsfrem-

mende,

2. at forbrugerne får en rimelig andel af disse fordele,

3. at aftalen ikke virker mere begrænsende end nødvendigt for at op-

nå disse formål, og

4. at aftalen ikke bevirker, at konkurrencen udelukkes på en stor del

af markedet.

De fire ovennævnte betingelser skal alle være opfyldt, når en gruppefrita-

gelse vedtages. Disse betingelser skal blive ved med at være opfyldt, el-

lers trækkes gruppefritagelsen tilbage.

Retsgrundlag

Kommissionens oprindelige forslag til forordning (4056/86) blev fremsat

på grundlag af traktatens artikel 87 (nu artikel 83). I det daværende for-

Jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 om gennemførelse af konkurrencereglerne i trak-

tatens artikel 81 og 82.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

51/69

slag tilføjede rådet dog traktatens transportbestemmelser, fordi bestem-

melser i forordningen vedrørte eventuelle lovkonflikter med tredjelande.

På baggrund af senere retspraksis fra Domstolen mener Kommissionen

nu, at traktatens transportbestemmelser er overflødige som retsgrundlag

fordi det nye forslag til forordning udelukkende drejer sig om, at konkur-

rencereglerne for søfart nu bliver de samme som for alle andre erhverv.

Retsgrundlaget for forslaget til ny rådsforordning er derfor traktatens

konkurrenceregler (artikel 83).

Ifølge artikel 83 kan Rådet med kvalificeret flertal på forslag fra Kom-

missionen og efter høring af Europa-Parlamentet udstede direktiver om

anvendelse af traktatens konkurrenceregler.

Kommissionen har således baseret nærværende forslag alene på trakta-

tens artikel 83, hvilket indebærer, at rådet kan vedtage forslaget ved kva-

lificeret flertal efter høring af Parlamentet i stedet for den fælles beslut-

ningsprocedure som anvendes, når artikel 80, stk. 2 i traktatens transport-

bestemmelser

udgør retsgrundlaget.

Forslaget ophæver gruppefritagelsen for linjekonferencer

Forslaget går primært ud på at ophæve gruppefritagelsen for linjekonfe-

rencer, dvs. undtagelsen fra de generelle konkurrenceregler. Endvidere

går forslaget ud på at ændre rådsforordning 1/2003, der fastsætter proce-

durerne for anvendelse af EU’s konkurrenceregler, så cabotagesejlads og

international trampfart bringes ind under de fælles gennemførelsesbe-

stemmelser på konkurrenceområdet. (Cabotage defineres som søtransport

mellem havne indenfor én og samme medlemsstat uanset transportørens

nationale tilhørsforhold). (International trampfart defineres som ikke-

regelmæssig godstransport med skib). Endelig afskaffes en række tekni-

ske bestemmelser, der anses for overflødige, som led i EU’s generelle po-

litik om regelforenkling.

Kommissionen begrunder bl.a. forslaget med, at linjeskibsfarten har un-

dergået væsentlige strukturmæssige ændringer, siden rådsforordning nr.

4056/86 blev vedtaget.

Kommissionen konkluderer, at de fire ovennævnte betingelser for en

gruppefritagelse for fælles prisfastsættelse og regulering af kapaciteten

for linjekonferencer ikke er opfyldt under de nuværende markedsforhold.

Det skyldes blandt andet, at der ikke længere har kunnet påvises tilstræk-

kelige positive effekter for forbrugerne (afskibere og speditører). Desu-

den foregår størstedelen af linjekonferencetrafikken i dag på baggrund af

Artikel 80, stk.2 henviser til traktatens artikel 71, der videre henviser til den fælles be-

slutningsprocedure, jf. traktatens artikel 251.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

52/69

individuelle fortrolige servicekontrakter med afskiberne, det vil sige uden

for linjernes fælles prisfastsættelse. Samtidig har andre aftaleformer som

konsortier og alliancer vundet indpas som middel til omkostningsdeling

mellem rederierne.

Efter Kommissionens vurdering vil ophævelsen af gruppefritagelsen til-

godese EU’s eksportører ved at reducere priserne samtidig med, at stabili-

teten og pålidelige tjenester kan opretholdes. Dette vil fremme EU indu-

striens konkurrenceevne i overensstemmelse med Lissabon strategien fra

2000, hvor Kommissionen blev opfordret til at ”accelerere liberalisering

indenfor områder som gas, elektricitet og transport”.

Cabotagesejlads og international trampfart

Cabotagesejlads og international trampfart er for øjeblikket de to eneste

sektorer, der fortsat er udelukket fra Fællesskabets gennemførelsesbe-

stemmelser på konkurrenceområdet. Forordning 4056/86 indeholder be-

stemmelser, som undtager disse sektorer fra at være omfattet af Kommis-

sionens beføjelser til at efterforske og håndhæve konkurrencereglerne.

Disse undtagelsesbestemmelser er også indføjet i den generelle procedu-

reforordning om Kommissionens beføjelser til at anvende EU’s konkur-

renceregler

Efter Kommissionens vurdering er der ingen argumenter for fortsat at

undtage disse to typer søtransport fra den almindelige konkurrenceregule-

ring. Begge transportformer påvirker samhandelen mellem medlemssta-

terne, hvorfor de bør være omfattet af den samme konkurrenceregulering

som øvrige transportformer. Kommissionen vurderer, at manglen på

håndhævelsesbestemmelser for disse sektorer er en lovgivningsmæssig

brist, og at det vil øge retssikkerheden at bringe disse former for sejlads

ind under de fælles gennemførelsesbestemmelser, jf. den generelle proce-

dureforordning 1/2003.

Under Kommissionens høring blev der fra branchen og fra flere med-

lemsstaters side udtrykt ønske om, at Kommissionen udsteder retningslin-

jer til trampsektoren om anvendelse af EU’s konkurrenceregler. Kommis-

sionen har derfor indledt drøftelser med tramprederierne for at få kend-

skab til de problemstillinger, som er af betydning for branchen. Kommis-

sionen agter at udstede retningslinjer for, hvordan konkurrencereglerne

anvendes på søtransport i almindelighed og på trampfart i særdeleshed.

Selvom Kommissionen først kan udstede sådanne retningslinjer formelt,

når den har fået beføjelser hertil ved den foreslåede ændring af forordning

1/2003, er Kommissionen sammen med branchen i gang med at undersø-

ge, om det er nødvendigt at udstede uformelle retningslinjer, inden for-

ordning 1/2003 er blevet ændret.

Alternativer til prisfastsættelse og regulering af kapacitet (afsnit 1.9)

Jf. Artikel 32, stk.1, litra a) og b), i forordning 1/2003.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

53/69

Kommissionen henviser til, at branchen er delt for så vidt angår, om der

er behov for et alternativ, hvis gruppefritagelsen ophæves. Rederierne

mener, at der er behov for en alternativ gruppefritagelse (uden fælles pris-

fastsættelse) til at erstatte rådsforordning 4056/86. Transportbrugerne

mener, at de eksisterende alternative former som samarbejder som fx

konsortier

er tilstrækkelige. Der eksisterer en gruppefritagelse for kon-

sortier. Konsortier er aftaler mellem linjerederier, som giver dem mulig-

heder for i fællesskab at udbyde deres tjenester (fx markedsføring og tids-

tabeller) uden at aftale fælles priser.

Kommissionen har afholdt drøftelser med de europæiske linjerederiers

organisation, ELAA

, som har bidraget konstruktivt til processen og

fremlagt forslag til alternativ regulering. ELAA har foreslået, at gruppe-

fritagelsen erstattes af et system om informationsudveksling. Dette sy-

stem skulle eventuelt omfatte hele markedet for linjesejlads og dermed

være bredere end den gældende gruppefritagelse for linjekonferencer.

European Shippers Council (ESC) afviste i sit høringssvar og under efter-

følgende forhandlinger med Kommissionen ELAA’s forslag til alternativer,

idet ESC ikke fandt, at ELAA’s forslag i tilstrækkelig grad ville bidrage til

øget konkurrence.

Efter Kommissionens opfattelse opfylder nogle af elementerne i ELAAs

forslag den eksisterende EU rets- og beslutningspraksis, mens andre ele-

menter i forslaget vurderes at være problematiske, fordi de ikke adskiller

sig fra konferencernes nuværende aktiviteter. Kommissionen er imidlertid

indstillet på at fortsætte dialogen med branchen for at analysere dens be-

hov. Endvidere er Kommissionen indstillet på at udarbejde retningslinjer

for anvendelse af konkurrencereglerne for søtransport inden 2007 for at

lette overgangen for branchen. Et oplæg hertil vil blive udsendt i septem-

ber 2006 og Kommissionen vil fokusere på spørgsmålet om udveksling

og offentliggørelse af informationer mellem linjerederierne.

Tekniske aftaler (afsnit 1.6)

Forordning 4056/86 indeholder desuden bestemmelser om, at linjerederi-

er kan indgå visse typer tekniske aftaler uden at komme i konflikt med

EU-konkurrencereglerne. Kommissionen foreslår, at disse bestemmelser

ophæves, eftersom de pågældende aftaler i forvejen ikke har karakter af

konkurrencebegrænsende aftaler.

jf. gruppefritagelsen for konsortier

European Liner Affairs Association (ELAA)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

54/69

Lovkonflikter (afsnit 1.8)

Forordningen 4056/86 indeholder bestemmelser om, hvordan internatio-

nale lovkonflikter på området skal behandles proceduremæssigt. Be-

stemmelserne har aldrig været anvendt, og tilsvarende bestemmelser er

blevet slettet fra EU-reguleringen indenfor andre brancher. Kommissio-

nen anbefaler derfor også, at disse bestemmelser ophæves.

Linjekonferencer har traditionelt været tilladt på international plan, og

Kommissionen har derfor analyseret, om det er risiko for en international

lovkonflikt, hvis EU bliver den første jurisdiktion, som ophæver mulighe-

den for fælles prisfastsættelse for linjekonferencer.

Efter Kommissionens vurdering er dette ikke tilfældet, idet en ophævelse af

forordningen vil betyde, at konferencer ikke længere vil operere på ruter til

og fra EU, hvorimod disse rederier fortsat kan deltage i konferencer på an-

dre ruter (dvs. udenfor EU). Hvis der opstår konflikt om konkurrenceregler-

ne, indleder Kommissionen konsultationer med det pågældende tredjeland

for at mindske forskellenes virkninger og træffe de nødvendige foranstalt-

ninger.

Internationale konsekvenser og overgangsperiode (afsnit 1.10.2)

Det fremgår af forslaget, at 14 medlemsstater har ratificeret UNCTADs

kodeks for linjekonferencer, men at denne kodeks ikke anvendes i prak-

sis. Kommissionen påpeger, at hvis gruppefritagelsen for linjekonferencer

ophæves, bliver anvendelse af UNCTADs kodeks for linjekonferencer

uforenelig med Fællesskabets konkurrenceregler. Det medfører, at oven-

nævnte medlemslande er nødsaget til at opsige den, og Kommissionen vil

fremlægge forslag om at ophæve forordning 954/79, der har givet med-

lemsstaterne valgmuligheden til at ratificere denne kodeks.

Det vil indebære, at nationale love og bestemmelser om gennemførelse af

forordning 954/79 skal tilpasses, og at to medlemsstater måske skal revi-

dere deres internationale aftaler med tredjelande, hvor der henvises til

denne kodeks og/eller forordning 4056/86.

Af disse grunde foreslår Kommissionen, at der indføres en 2-årig over-

gangsperiode for reglerne om gruppefritagelsen

2. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEF artikel 83 høres. Der fo-

religger endnu ikke en udtalelse eller oplysninger om, hvornår Euro-

pa-Parlamentet forventes at behandle sagen.

Det drejer sig om Artikel 1, stk. 3, litra b) og c), artikel 3-7, artikel 8, stk. 2, og artikel

26 i forordning 4056/86.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

55/69

Nærhedsprincippet

Kommissionen omtaler ikke eksplicit nærhedsprincippet. Forslaget går

imidlertid ud på ophæve den særlige gruppefritagelse for linjerederier, som

udgør en mere generøs undtagelse fra EU’s konkurrenceregler, end tilfældet

er for øvrige erhvervssektorer. Endelig bringes cabotagesejlads og trampfart

ind under de fælles gennemførelsesbestemmelser på konkurrenceområdet.

Endvidere afskaffes en række overflødige bestemmelser.

Da der er tale om international linjetrafik indenfor EU og mellem EU og

tredjelande vurderes forslaget at være i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

Gældende dansk ret

Der eksisterer ingen specifikke nationale regler på området ud over de

almindelige regler i konkurrenceloven, lovbekendtgørelse nr. 785 af 8.

august 2005.

Danmark har ratificeret UNCTAD’s kodeks for linjekonferencer.

Høring

Forslaget blev den 10. januar 2006 sendt i høring hos Specialudvalgets

(konkurrenceregler) medlemmer, som efterfølgende er blevet hørt om resul-

tatet af høringen.

Følgende interesseorganisationer har bemærkninger til forslaget.

Danmarks Rederiforening mener fsva. linjefart, at Kommissionens beslut-

ning om at give rederierne en to-årig overgangsperiode sammenholdt med

fortsatte forhandlinger med industrien om et fremtidigt regime er positiv

og bydes velkommen. Rederiforeningen finder det ligeledes glædeligt og

nødvendigt, at Kommissionen påtænker at udstede sektorspecifikke ret-

ningslinier for erhvervet.

Rederiforeningen peger dog på, at den alternative løsningsmodel, som

Kommissionen har stillet i udsigt, ligger langt fra det oprindelige forslag

af 10. marts 2005 fra den Europæiske Rederiorganisation (ELAA), som

industrien fandt som minimum var nødvendigt for erhvervet. Det synes

derfor ikke givet, at alle rederierne i ELAA vil bakke op om på forslaget.

Rederierne er betænkelige mht. at give deres tilslutning til det alternative

forslag, som p.t. drøftes, men Rederiforeningen peger på, at der synes at

være tilstrækkelig tid til gennem en konstruktiv dialog mellem Kommis-

sionen og erhvervet at nå frem til et realistisk alternativ.

Rederiforeningen mener fsva. trampfart, at det er glædeligt, at der pågår

en konstruktiv dialog med Kommissionen, der har udvist ønske om at af-

dække dette marked gennem virksomhedsbesøg og bestilling af en uaf-

hængig rapport om trampmarkedet. Der lægges vægt på, at retningslinier

for trampfart bør udstedes så hurtigt som muligt, dvs. gerne inden tramp-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

56/69

fart bliver omfattet af de generelle procedureregler. Dette gælder specielt

de såkaldte poolsamarbejder, så linjerrederier ikke risikerer at få en sag,

fordi Kommissionen fremover får kompetence fsva. trampfart.

Dansk Industri, der repræsentere afskiberne, har henvist til, at en stadig sti-

gende andel af verdenshandelen må forventes at finde sted på tværs af kon-

tinenterne, hvilket stiller krav om en velfungerende international skibsfart,

der er karakteriseret ved bl.a. stabilitet og udbud af tilstrækkelig transport-

kapacitet.

Dansk Industri anser det derfor for positivt, at Kommissionen er i dialog

med rederierne om at tilvejebringe eventuelle alternativer vedr. udveksling

af informationer mellem linjerederierne, som også fremover kan fremme en

velfungerende skibsfart. Dansk Industri har i den forbindelse peget på, at

søfarten er et internationalt erhverv på samme måde som eksempelvis luft-

fart, hvilket reguleringen bør afspejle, så EU ikke taber konkurrencekraft.

Advokatrådet kan tilslutte sig behovet for en løbende vurdering af undtagel-

serne til de overordnede konkurrenceregler. Advokatrådet finder en sådan

vurdering særlig relevant i forbindelse med cabotagesejlads og trampsfart,

der er de eneste sektorer, som ikke er omfattet af forordning 1/2003. Advo-

katrådet har henvist til, at såfremt de særegne forhold, der oprindeligt be-

grundede denne særstilling ikke længere foreligger, bør forordning 4056/86

ophæves, og forordning 1/2003 ændres, så konkurrencereglerne også finder

anvendelse på cabotagesejlads og trampfart. Ifølge Advokatrådet gør det

samme sig gældende for så vidt angår gruppefritagelsen for linjerederier.

Advokatrådet kan således tilslutte sig, at de almindelige konkurrenceregler

samt gennemførelsesbestemmelser gælder i videst muligt omfang med hen-

blik på at ligestille forskellige erhverv og skabe retssikkerhed. Da en ophæ-

velse af rådsforordning 4056/86 vil indebærer ændring af søtransportsekto-

ren, kan Advokatrådet navnlig tilslutte sig, at Kommissionen udarbejder

retningslinjer om, hvorledes konkurrencereglerne finder anvendelse for sek-

toren, da dette vil lette overgangen og mindske usikkerhed for erhvervet.

Landbrugsrådet støtter Kommissionens forslag. Desuden mener Landbrugs-

rådet ikke, at der skal gives mulighed for at opstille alternative samarbejds-

former for rederierne, som går ud på at indgå aftaler om kapacitet og pris.

Endelig påpeger Landbrugsrådet, at der i rederibranchen er foregået en

strukturudvikling i retning af færre operatører. Efter Landbrugsrådets opfat-

telse har den udvikling betydet, at det danske marked for reefer-containere i

dag er præget af en enkelt operatør, hvorfor åbning for fri konkurrence er

nødvendigt.

Forbrugerådet og Finansrådet har ingen bemærkninger til forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

57/69

Andre landes holdninger

De fleste lande forventes at kunne acceptere forslaget.

Enkelte lande har spurgt Kommissionen om, hvorfor traktatens transport-

bestemmelser ikke er inddraget som retsgrundlag. Kommissionen har

bedt Rådets og Kommissionens juridiske tjenester udarbejde en redegø-

relse om dette.

Foreløbig dansk holdning

Fra dansk side finder man som udgangspunkt, at sammenlignelige er-

hvervssektorer bør behandles ens i forhold til Fællesskabets konkurrence-

regler.

Fra dansk side støttes derfor, at den særskilte regulering af konkurrence-

forholdene for søfart, herunder gruppefritagelsen for linjekonferencer op-

hæves. I den forbindelse lægges der fra dansk side vægt på den 2-årige

overgangsperiode og Kommissionens fortsatte dialog med erhvervet om

mulige former for informationsudveksling.

Fra dansk side støttes endvidere, at Kommissionen fortsætter sine drøftel-

ser med erhvervet vedrørende udveksling af informationer som mulige al-

ternativer til de eksisterende ordninger.

Fra dansk side støtter man, at Kommissionen udvider anvendelsesområdet

for Fællesskabets konkurrenceregler for såvel linjetrafik, trampfart og cabo-

tage.

Kommissionen opfordres til at sørge for, at der findes tilstrækkelig vejled-

ning og retningslinjer, så søfartsvirksomheder har mulighed for at agere i

overensstemmelse med Fællesskabets konkurrenceregler. Det gælder både

linjetrafik, cabotage og trampfart (ikke mindst de såkaldte poolsamarbej-

der).

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser. Forslaget

kan have lovgivningskonsekvenser ved, at Danmark vil skulle opsige

UNCTAD kodeks.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne føre til mere konkurrencebaserede

fragtrater, men stabiliteten og de pålidelige tjenester vurderes fortsat

at kunne opretholdes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

58/69

10.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vurderes ikke at føre til nævneværdige administrative konse-

kvenser for erhvervslivet, især hvis Kommissionen udarbejder de

nævnte retningslinjer for erhvervet.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Euro-

paudvalget har med brev af 6. februar 2006 modtaget grundnotat om sa-

gen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

59/69

7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EF-

statistikker over udenlandske datterselskabers struktur og aktivite-

ter (FATS), KOM(2005) 88 endelig, af 15. marts 2005

Revideret notat (ændringer markeret med fed).

Resumé

Forslagets formål er at danne grundlag for udarbejdelse af sammen-

lignelig statistik i EU vedrørende udenlandsk ejede firmaer. Stati-

stikken beskriver struktur og aktivitet i firmaerne. De foreslåede sta-

tistikker vil således udgøre et nyt og nødvendigt værktøj for de politi-

ske beslutningstagere såvel som beslutningstagerne i virksomhederne

til analyse og vurdering af globaliseringens omfang og konsekvenser.

I løbet af forhandlingerne om forslaget i Rådets arbejdsgruppe for

statistik, udarbejdede det daværende britiske formandskab et kom-

promisforslag. Den væsentligste ændring er, at det bliver obligatorisk

at udarbejde statistik over firmaer, der ejes i udlandet, mens det op-

rindelige forslag fra Kommissionen alene indebar frivillige pilotun-

dersøgelser på dette område. Statistikken over firmaer, der ejes i ud-

landet, skal omfatte antal firmaer, omsætning og beskæftigelse for-

delt på værtsland og aktivitet/branche.

Mens statistikken om udenlandsk ejede firmaer i Danmark (Inward

FATS) kan udarbejdes uden at indhente nye oplysninger fra firma-

erne, vil statistikken om dansk ejede firmaer i udlandet (Outward

FATS) betyde, at danske firmaer bliver pålagt en øget indberet-

ningsbyrde.

1. Baggrund og indhold

Kommissionen fremsatte den 15. marts 2005 ovennævnte forslag til for-

ordning.

Forslagets retsgrundlag er traktatens artikel 285 om udarbejdelse af fælles-

skabsstatistikker. Forslaget skal vedtages i form af en forordning efter pro-

ceduren om fælles beslutningstagen i henhold til traktatens artikel 251.

Forslagets formål er at danne grundlag for udarbejdelse af sammenligne-

lig statistik i EU vedrørende udenlandsk ejede firmaer. Statistikken be-

skriver struktur og aktivitet i firmaerne. De foreslåede statistikker vil så-

ledes udgøre et nyt og nødvendigt værktøj for de politiske beslutningsta-

gere såvel som beslutningstagerne i virksomhederne til analyse og vurde-

ring af globaliseringens omfang og konsekvenser.

Forordningen erstatter ikke tidligere Rådsforordninger.

Det daværende britiske formandskab fremsatte med baggrund i be-

tænkningsudkast fra Europa-Parlamentets Økonomi- og Valutaud-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

60/69

valg af 23. november 2005 fremsat et kompromisforslag (6. december

2005), som udgør grundlaget for de aktuelle forhandlinger i Rådets

arbejdsgruppe for statistik.

Forordningen indeholder et modul om

udenlandsk ejede firmaer i hjem-

landet,

i det følgende benævnt

udenlandsk ejede firmaer i Danmark

(bi-

lag 1) og et modul om

firmaer i udlandet,

i det følgende benævnt

dansk

ejede firmaer i udlandet

(bilag 2).

Udenlandsk ejede firmaer i Danmark (bilag 1)

Ifølge forslaget bliver det obligatorisk at udarbejde statistik vedrørende

udenlandsk ejede firmaer i Danmark–

og naturligvis tilsvarende for de

andre lande (Inward FATS). For Danmarks vedkommende vil disse stati-

stikker blive baseret på oplysninger, der i forvejen indsamles fra firmaer-

ne.

Forslaget indebærer, at der skal udarbejdes statistik, som belyser omfan-

get og graden af globaliseringen i form af beskæftigelse, omsætning,

værditilvækst, investeringer mv. i de udenlandsk ejede firmaer. Ved at

sammenholde med allerede eksisterende statistikker bliver det muligt at

sammenligne udenlandsk ejede firmaer med nationalt ejede firmaer.

Hertil kommer, at der iværksættes frivillige pilotundersøgelser for at

undersøge mulighederne for at belyse andre forhold vedr. uden-

landsk ejede firmaer i hjemlandet. Det drejer sig bl.a. om eksport og

import - herunder eksport og import indenfor koncernen.

Danmark har tidligere deltaget i flere pilotundersøgelser vedrørende

udenlandsk ejede firmaer i hjemlandet.

Dansk ejede firmaer i udlandet (bilag 2)

Ifølge det nu foreliggende forslag skal der udarbejdes statistikker for

firmaer der ejes i udlandet (outward FATS). De obligatoriske stati-

stikker for

dansk ejede firmaer i udlandet

(og naturligvis tilsvarende

for de andre lande) skal indeholde oplysninger om antal firmaer, om-

sætning og beskæftigelse fordelt efter værtsland og efter aktivi-

tet/branche. Hertil kommer, at der iværksættes frivillige pilotunder-

søgelser for at undersøge mulighederne for at belyse andre forhold

vedr. firmaer, der ejes i udlandet. Det drejer sig om lønomkostnin-

ger, værditilvækst, investeringer samt eksport og import - herunder

eksport og import indenfor koncernen.

Danmark har ikke tidligere deltaget i pilotprojekter vedrørende

dansk

ejede firmaer i udlandet,

og de oplysninger, der kræves for at udarbejde

denne statistik, er ikke umiddelbart tilgængelige.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

61/69

2. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal udtale sig i henhold til traktatens artikel 251

vedr. proceduren om fælles beslutningstagen. Europa-Parlamentets

Økonomi- og Valutaudvalg har i sin betænkning af 23. november

2005 tilkendegivet, at statistik om firmaer ejet i udlandet er meget

vigtig, og ønsker at en sådan statistik skal være obligatorisk ved for-

ordningens ikrafttræden. Europa-Parlamentets Økonomi- og Valu-

taudvalg finder det ikke nødvendigt at foretage pilotundersøgelser

før en sådan statistik gøres obligatorisk.

Plenarforhandling i Europa-Parlamentet ventes at finde sted i marts

2006.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at fastlæggelsen af fælles statistiske standarder

for produktion af harmoniserede oplysninger om udenlandsk ejede firma-

er inden for EU, bedst kan gennemføres effektivt på fællesskabsniveau.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet, da sammenlignelig statistik bedst sikres ved fælles-

skabs lovgivning.

Gældende dansk ret

Lov om Danmarks Statistik og Bekendtgørelse om valutaforhold.

Høring

Kommissionens oprindelige forslag har været i høring blandt følgende in-

teressenter uden for centraladministrationen:

Dansk Industri, Dansk Arbejdsgiverforening, AI-BOA, Dansk Textil &

Beklædning, Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation,

Danske Malermestre, Foreningen af Danske Virksomheder i Grønland,

Grafisk Arbejdsgiverforening, Rederiforeningerne, Sammenslutningen af

Mindre Arbejdsgivere, TEKNIQ, Dansk Handel & Service, Arbejdsgiver-

foreningen for HTS, Håndværksrådet, Dansk Byggeri, Landbrugsrådet,

Landsorganisationen i Danmark, Danske Slagterier, Dansk Transport og

Logistik, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Erhvervsråd og

Danmarks Nationalbank.

Der er modtaget høringssvar med substantielle kommentarer til forslaget

fra Dansk Industri, TEKNIQ og Nationalbanken.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

62/69

Dansk Industri skriver bl.a.:

”Vi har noteret os, at statistikker for inward FATS kan udarbejdes på det

foreliggende grundlag for indberetninger. Dette giver derfor ikke anled-

ning til bemærkninger.

Vedrørende outward FATS kræves ny dataindsamling, hvorfor der skal

ske en afvejning mellem indberetningsbyrden herved og behovet for op-

lysninger. DI ønsker, at det sikres at sådanne nye indberetninger baseres

på frivillighed. Det bør sikres, at dette også kan blive tilfældet, hvis

Kommissionen på et senere tidspunkt udarbejder en kommissionsforord-

ning vedrørende dansk ejede firmaer i udlandet.”

[DI] ”vil i denne forbindelse gerne pege på, at Danmarks Statistik”…”

har gennemført en frivillig undersøgelse af outward fats, som dog endnu

ikke er publiceret.

DI forudsætter i øvrigt, at forslaget til forordning ikke indebærer, eller

kan komme til at indebære, en pligt for Danmark til i videre omfang end i

dag, at skulle afgive oplysninger om ikke registreringspligtige selskabs-

former.”

TEKNIQ skriver:

”TEKNIQ har naturligvis forståelse for, at det er nødvendigt med forskel-

lige former for statistikker, og at dette også kan medføre en belastning på

virksomhederne.

TEKNIQ finder imidlertid ikke, at disse hensyn kan opveje de ulemper,

der vil være forbundet med øget svarbyrde for virksomhederne.

TEKNIQ har noteret sig, at statistikken vedrørende udenlandske firmaer i

hjemlandet er baseret på oplysninger, der i forvejen indsamles for firma-

erne, således at obligatorisk statistik ikke vil øge virksomhedens svarbyr-

de.

Forordningen giver kommissionen bemyndigelse til på et senere tids-

punkt at gøre det obligatorisk, at der udarbejdes tilsvarende statistik for

dansk ejede firmaer i udlandet, hvilket vil medfører en øget svarbyrde for

firmaerne.

Efter TEKNIQ’s opfattelse skal der afgørende, vigtige kriterier til for at

øge virksomhedernes byrder på et tidspunkt, hvor målsætningen er at

nedbringe de administrative byrder med 25 pct.”

Note fra Danmarks Statistik: Resultater fra den frivillige undersøgelse af outward

FATS er offentliggjort i en temapublikation fra Danmarks Statistik i januar 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

63/69

Nationalbanken skriver bl.a.:

”Forslaget til forordning omfatter tilvejebringelse af en række realøko-

nomiske data for udenlandske datterselskaber (FATS).

Forslaget indebærer, at der tilvejebringes ny viden om den realøkonomi-

ske aktivitet i udenlandske datterselskaber. Inward og især outward FATS

vil for Danmark være en vigtig nydannelse, som i givet fald vil supplere

Nationalbankens statistik over direkte investeringer (FDI). Herved opnås

et langt bedre billede af danske virksomheders deltagelse i globaliserin-

gen.

Nationalbanken har desuden noteret sig, at definitioner og klassifikationer

i vid udstrækning er de samme som i forordningen på betalingsbalance-

området.

Nationalbanken finder, at der med de to forordninger er etableret en hen-

sigtsmæssig koordinering og arbejdsdeling mellem FATS og FDI og kan

således støtte forslaget.

Danmarks Statistik har for så vidt angår inward FATS taget udgangs-

punkt i de af Nationalbanken indsamlede oplysninger om udenlandske

investeringer i Danmark. Fremadrettet synes det at være hensigtsmæssigt

at udbygge dette samarbejde.”

Forslaget har herudover været sendt i høring i specialudvalget for

vækst og konkurrenceevne.

Andre landes holdninger

På det seneste møde i Rådets arbejdsgruppe var der generel opbak-

ning blandt landene til det britiske formandskabs kompromisforslag,

der indebærer obligatorisk statistik såvel om udenlandsk ejede fir-

maer i Danmark som om dansk ejede firmaer i udlandet.

Enkelte lande har udtalt sig imod det britiske formandskabs kom-

promisforslag, fordi der ikke gennemføres pilotundersøgelser forud

for, at statistik for firmaer, der ejes i udlandet, gøres obligatorisk.

Foreløbig dansk holdning

Det foreliggende forslag indebærer i sin helhed en forbedring af den dan-

ske og den europæiske erhvervsstrukturstatistik.

Udarbejdelse af sammenlignelig EU-statistik om udenlandsk ejede firma-

ers struktur og aktivitet er væsentlig set i sammenhæng med ønsket om at

belyse globaliseringens omfang og konsekvenser.

Danmark kan derfor støtte det foreliggende forslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

64/69

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget kræver ikke national lovændring.

Forslaget medfører øgede omkostninger til etablering og drift af statistik-

ken.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser ud over de under

punkt 10 anførte administrative konsekvenser.

10.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Danmark skal indarbejde statistikken vedrørende

udenlandsk ejede firma-

er i Danmark

i den løbende produktion af strukturstatistik. Danmark rå-

der allerede over de data, som skal benyttes ved udarbejdelsen af stati-

stikken vedrørende

udenlandsk ejede firmaer i Danmark.

Derimod vil kravene om statistik for

dansk ejede firmaer i udlandet,

betyde, at der skal indhentes nye oplysninger hos firmaerne i Dan-

mark. Denne statistik vil derfor indebære en vis forøgelse af svar-

byrden for danske firmaer.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har fået forelagt foreløbigt nærhedsnotat

dateret d. 1. april 2005 og grundnotat dateret d. 15. april 2005, samt

et supplerende grundnotat dateret d. 1. juni 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

65/69

8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæg-

gelse af en fælles ramme for virksomhedsregistre til statistiske formål

og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 2186/93, KOM

(2005) 112 endelig, af 6. april 2005

Revideret notat (ændringer markeret med fed).

Resumé

Formålet med forordningsforslaget er at opdatere den eksisterende for-

ordning om virksomhedsregistre til statistiske formål for at imødekomme

nye statistiske behov - f. eks. måling af den økonomiske globalisering.

Ændringerne i forhold til den eksisterende forordning betyder bl.a., at alle

virksomheder, der udøver økonomisk aktivitet, skal være registreret uan-

set, hvilken branche aktiviteten foregår i.

Derudover indebærer forordningsforslaget, at medlemslandene skal regi-

strere en række oplysninger om indenlandsk ejede multinationale koncer-

ner, nationale koncerner samt nationale dele af udenlandske multinationa-

le koncerner. For at gøre dette muligt indeholder forordningsforslaget en

forpligtigelse for medlemslandene til at levere fortrolige oplysninger om

multinationale koncerner inden for EU til Kommissionens statistiske ge-

neraldirektorat (Eurostat).

Det oprindelige forslag indeholdt en bemyndigelse til, at Eurostat

kunne videregive disse oplysninger til statistikkontorerne i de lande,

hvor koncernerne har datterselskaber. Det foreliggende kompromis-

forslag fra formandskabet indeholder en forpligtelse til, at Eurostat

skal videregive disse data til de nationale myndigheder, der arbejder

med statistik, i de lande, hvor koncernerne har datterselskaber.

Baggrund og indhold

Kommissionen fremsatte den 6. april 2005 ovennævnte forslag til forord-

ning. Forslaget blev modtaget i Danmarks Faste Repræsentation ved EU

den 7. april 2005.

Forslagets retsgrundlag er traktatens artikel 285 stk. 11 om udarbejdelse

af fællesskabsstatistikker. Forslaget skal vedtages i form af en forordning

efter proceduren om fælles beslutningstagen i henhold til traktatens arti-

kel 251.

Forslaget er en opdatering af den gældende forordning fra 1993 om virk-

somhedsregistre til statistiske formål (2186/93). De væsentligste ændrin-

ger i det foreliggende kompromisforslag fra formandskabet i forhold til

den eksisterende forordning er:

1. At de erhvervsstatistiske registre fremover også skal

indeholde erhvervsenheder indenfor landbrug mv. og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

66/69

indenfor offentlig administration og dermed dække alle

brancher.

2. At de erhvervsstatistiske registre skal indeholde op-

lysninger om koncerner.

3. At oplysninger med identifikationer for multinationa-

le koncerner skal leveres til Eurostat. Ifølge det forelig-

gende kompromisforslag skal oplysningerne med identi-

fikationer videregives fra Eurostat til nationale myndig-

heder, der arbejder med statistik, i de medlemslande,

hvor koncernerne har datterselskaber.

4. At der skal udarbejdes en årlig kvalitetsrapport til

Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal udtale sig i henhold til traktatens artikel 251 vedr.

proceduren om fælles beslutningstagen.

Der foreligger endnu ingen udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at fastlæggelsen af en fælles ramme for virksom-

hedsregistre til statistiske formål i Fællesskabet kun kan gennemføres ef-

fektivt på fællesskabsniveau.

Det er regeringens vurdering, at Kommissionens forslag er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Gældende dansk lovgivning på området er Lov om Danmarks Statistik

samt Rådets forordning (EØF) nr. 2186/93 af 22. juli 1993 om oprettelse i

statistisk øjemed af EF-samordnede registre over foretagender.

Høring

Forslaget blev sendt i høring blandt følgende interessenter udenfor cen-

traladministrationen:

Landsorganisationen i Danmark, Landbrugsrådet, Danske Slagterier,

Danmarks Erhvervsråd, Danmarks Nationalbank, Det Økonomiske Råd,

Finanstilsynet, Færdselsstyrelsen, Håndværksrådet, Dansk Industri,

Dansk Textil & Beklædning, Grafisk Arbejdsgiverforening, Rederifor-

eningerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, HTS – Handel, Transport

og Serviceerhvervene, Dansk Handel og Service, Dansk Byggeri, Dansk

Transport og Logistik, TEKNIQ, Det Kommunale Kartel, FTF.

Der er modtaget høringssvar med substantielle kommentarer til forslaget

fra Det Kommunale Kartel, TEKNIQ, FTF og Dansk Industri.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

67/69

Det Kommunale Kartel (DKK) skriver bl.a.:

”DKK kan overordnet tilslutte sig formålet med forordningsforslaget,

som er at opdatere den eksisterende forordning om virksomhedsregistre

til statistiske formål. På den måde imødekommes de nye statistiske behov.

Bemærkninger til forslaget

Forordningsforslaget indebærer, at alle virksomheder, som udøver øko-

nomisk aktivitet skal være indeholdt i virksomhedsregistret. Dette gælder

også den offentlige administration. Nationalt i Danmark medfører det

dog ingen materielle ændringer, eftersom det danske register allerede

omfatter den offentlige administration. DKK ser dog positivt på, at EU

får fælles regler herom, således at alle virksomheder, også i denne hen-

seende, behandles lige.

Forordningsforslaget indebærer desuden, at udveksling af fortrolige op-

lysninger kan ske mellem medlemsstaternes myndigheder. Retningslinier-

ne for en sådan udveksling fremgår dog ikke af forordningsforslaget. Det-

te bør indarbejdes.”

TEKNIQ skriver bl.a.:

”Det anføres i høringsnotatet, at ”den udvidede dækning til hele økono-

mien har ingen betydning for Danmark, fordi det danske virksomhedsre-

gister til statistiske formål i forvejen dækker alle brancher”.

TEKNIQ går herefter ud fra, at denne formulering bortset fra spørgsmå-

let om multinationale, nationale og nationale dele af multinationale kon-

cerners indberetninger ikke medfører ændringer for virksomhederne,

bortset fra de tre nævnte brancher udvidelsen vedrører.

TEKNIQ går således ud fra, at virksomhederne ikke skal indberette andet,

end der indberettes i dag, og at dette ikke skal ske på en anden måde, der

medfører, at virksomhedernes byrder øges, hverken i form af, at indberet-

ningen sker på en ny måde eller indeholder nye oplysninger, der kræver

ændringer af virksomhedernes IT-systemer.”

FTF skriver bl.a.:

”FTF finder det generelt vigtigt, at der er et ordentligt statistisk grundlag

for registrering af virksomheders aktivitet. FTF har ingen kommentarer

derudover. Dog er det væsentligt for FTF, at de forøgede udgifter, der

opstår som følge af denne nye EU-statistik, ikke må gå ud over den øvrige

statistikproduktion i Danmarks Statistik og kvaliteten af denne.”

Dansk Industri skriver:

”Dansk Industri har følgende kommentarer til forordningsforslaget:

1) Det er vigtigt, at forordningen ikke vil komme til at indebære en øget

indberetningsbyrde for virksomhederne. Vi har forstået, at de oplysnin-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

68/69

ger, der skal bruges i forbindelse med de nye virksomhedsregistre, vil

kunne hentes fra allerede eksisterende registre.

2) Der lægges i forordningen op til, at der skal udveksles fortrolige og

følsomme oplysninger. Det er vigtigt, at virksomhederne kan føle sig helt

sikre på, at oplysningerne kan fastholdes i et fortroligt og sikkert miljø

således, at oplysningerne alene bruges til generelle statistiske formål. DI

har oplevet flere eksempler på, at virksomheder har været nervøse for at

indberette følsomme regnskabsdata til Danmarks Statistik til trods for de

afgivne garantier for, at oplysningerne behandles strengt fortroligt. DI

mener således, at der bør gøres meget ud af, at den strenge fortrolighed i

behandlingen af data i de nye virksomhedsregistre bliver sikret, og at det-

te kommunikeres tydeligt ud til de virksomheder, som skal deltage.”

Forslaget har herudover været sendt i høring i specialudvalget for

vækst og konkurrenceevne.

Andre landes holdninger

De fleste medlemslande er positive over for formandskabet kompromis-

forslag. Enkelte lande har udtrykt skepsis angående udveksling af fortro-

lige, direkte identificerbare virksomhedsoplysninger om multinationale

koncerner.

Foreløbig dansk holdning

Danmark er positiv over for de dele af forslaget, der går ud på at udvide

registrets dækningsområde til at omfatte alle brancher og at inkludere

koncernoplysninger i det statistiske virksomhedsregister. Danmark er der-

imod forbeholden over for den del af forslaget, der går ud på, at der skal

udveksles fortrolige, identificerbare virksomhedsoplysninger mellem

medlemsstaterne og Kommissionen.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget indebærer afledte danske meromkostninger, men har ingen

konsekvenser for EU’s budget.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det skønnes, at det nye forordningsforslag ikke har samfundsøkonomiske

konsekvenser udover de administrative konsekvenser, der omtales i afsnit

10.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Det skønnes, at det nye forordningsforslag har administrative konse-

kvenser i form af en mindre forøgelse af indberetningsbyrde for de

virksomheder, der har datterselskaber uden for EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

69/69

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har fået forelagt nærhedsnotat dateret 18. april

2005 samt grundnotat dateret 29. april 2005 og supplerende grundnotat

datere 13. juni 2005.