PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2005-06
2720 - Landbrug og fiskeri Bilag 2
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer

9. marts 2006

FVM 344

____________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2006

___________________________________________________________________

Markedssituationen i og foranstaltninger til støtte for fjerkræsektoren

KOM-dokument foreligger ikke

Forelæggelse

Side 2

Memorandum om gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik efter reformen og om

fremtiden for den fælles landbrugspolitik

KOM-dokument foreligger ikke

Anmodning fra den franske delegation

Side 5

(evt.) Forslag til Rådets forordning om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprin-

delsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

KOM (2005) 698

Vedtagelse

Side 10

(evt.) Forslag til Rådets forordning om garanterede traditionelle specialiteter for land-

brugsprodukter og fødevarer

KOM (2005) 694

Vedtagelse

Side 10

Revision af EU’s strategi for bæredygtig udvikling

KOM (2005) 658

Orienterende drøftelse

Side 10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 20. marts 2006

Markedssituationen i og foranstaltninger til støtte for fjerkræsektoren

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

Resumé

På baggrund af den seneste udbredelse af fugleinfluenza inden for EU’s område og den heraf føl-

gende afmatning i efterspørgslen på fjerkrækød forventes Kommissionen give en præsentation af

markedssituationen inden for fjerkræsektoren. Kommissionen vil eventuelt komme ind på, hvilke

løsningsmuligheder der findes i form af støtteforanstaltninger.

Baggrund

Kommissionen vil på det kommende Rådsmøde den 20. marts 2006 præsentere markedssituationen

og eventuelle markedsforanstaltninger til støtte for fjerkræsektoren på baggrund af den seneste ud-

bredelse af fugleinfluenza indenfor EU´s område.

Nærhedsprincippet

Et eventuelt forslag til markedsforanstaltninger til støtte for fjerkræsektoren vil udgøre et led i gen-

nemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Formål og indhold

Der foreligger ikke noget konkret forslag til foranstaltninger fra Kommissionen.

Fugleinfluenzaen har haft store konsekvenser for fjerkræsektoren. Den gennemsnitlige markedspris

i EU for kyllinger er faldet i forhold til februar 2005 fra 149,16 euro/100 kg til 140,67 euro/100 kg.

Der er dog tale om større prisfald i visse lande, herunder Italien og Frankrig. I Italien er prisen fal-

det fra 141,93 euro/100 kg i februar 2005 til 108,03 euro/100 kg i februar 2006, hvilket svarer til et

fald på 24 pct. Frankrig har oplevet prisfald fra 163,57 euro/100 kg i februar 2005 til 137,54 eu-

ro/100 kg i februar 2006, hvilket vil sige omkring 16 pct.

Forbruget vurderes at være faldet med 20-30 pct. på baggrund af fugleinfluenzaen. Mest markant

har tilbagegangen været i de sydeuropæiske lande; herunder i Italien, hvor der tales om et faldende

forbrug på op mod 70 pct., mens de nordeuropæiske lande, herunder Danmark, kun i mindre grad

direkte har været påvirket af fugleinfluenzasituationen. Den seneste udvikling med udbrud i det

nordlige Tyskland og i Sverige har imidlertid også medført et yderligere fald i forbruget i Danmark

angiveligt omkring 10 pct.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På et ekstraordinært forvaltningskomitémøde den 14. februar 2006 blev eksportrestitutionerne på

hele kyllinger sat op bl.a. som en konsekvens af udbruddene af fugleinfluenza i Grækenland og Ita-

lien. I november 2005 indførte Kommissionen ekstraordinært eksportrestitutioner på kyllinge-

udskæringer for herigennem at øge muligheden for eksport og begrænse udbuddet på EU’s marked.

På det seneste rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. februar 2006 blev der fra Grækenland og Ita-

lien anmodet om nødvendige indgreb for at hjælpe fjerkræsektoren. Grækenland pointerede, at situ-

ationen var forværret. Der var store overskydende mængder i markedet og store tab i alle led i pro-

duktionen af fjerkræ. I den forbindelse fremhævedes behovet for: 1. Kompensation til producenter-

ne, 2. Forbedrede muligheder for ydelse af eksportrestitution, 3. Behovet for målrettede informati-

onskampagner, 4. Behovet for andre typer støtte til producenter.

Kommissionen erkendte den vanskelige situation, og fastslog, at eksportrestitutionsinstrumentet

fortsat ville blive brugt aktivt af Kommissionen. Kommissionen overvejer en informationskampag-

ne og udtalte samtidig, at der efter Kommissionens opfattelse endnu ikke forelå en situation, der

berettigede til at iværksætte undtagelsesforanstaltninger til støtte for markeder, der er ramt af vete-

rinære forholdsregler i markedsordningen for fjerkrækød. Kommissionen anførte endvidere, at den

nuværende markedsordning ikke giver mulighed for at yde støtte til fx privat oplagring eller opkøb

til intervention.

Kommissionen åbnede dog op for at se nærmere på konkrete anmodninger fra medlemslandene, og

udelukkede ikke, at Kommissionen vil forelægge forslag for Rådet, som muliggør eventuelle andre

former for foranstaltninger.

I lyset heraf har Italien indført visse hjælpeforanstaltninger. Disse omfatter suspension af fjerkræ-

producenternes forfaldne og kommende sociale bidrag m.v. frem til udgangen af december 2006,

muligheden for inden for en ramme af 100 mio. euro i nationale midler, at oprette en nødhjælpsfond

for fjerkræsektoren, som skal bruges til at kompensere for tab i forbindelse med ophør af produkti-

onsaktiviteten forårsaget af overproduktion, og bistand til efterfølgende at genetablere fjerkræpro-

duktion.

Frankrig har i samme stil indført hjælpeforanstaltninger. Den franske landbrugsminister har således

annonceret 52 mio. euro i støtte, hvoraf de 30 mio. euro skal gå til virksomheder i sektoren, 20 mio.

euro til producenter og 2 mio. euro til oplysningskampagner rettet mod forbrugerne om sikkerheden

ved at spise fjerkrækød.

Hjemmelsgrundlag

Der er i artikel 14 i Rådets forordning (EØF) nr. 2777/75 om den fælles markedsordning for fjer-

krækød hjemmel til, at Kommissionen efter anmodning fra det berørte medlemsland og efter fore-

læggelse for forvaltningskomitéen, kan vedtage undtagelsesforanstaltninger til støtte for markeder,

der er ramt af veterinære forholdsregler, beregnet på at bekæmpe udbredelsen af sygdomme. Dette

vil typisk være gennem støtteopkøb til destruktion. Efter den nyligt vedtagne forordning (EF) nr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1913/2005, som bl.a. ændrede artikel 14 i forordning (EØF) nr. 2777/75, skal Fællesskabet deltage i

finansieringen af sådanne foranstaltninger med 50 % af de af medlemsstaten afholdte udgifter.

Denne bestemmelse kan kun anvendes i områder af EU, hvor der allerede er indført veterinære re-

striktioner i form af flytteforbud o.lign.

Kommissionen har understreget, at den ovennævnte artikel 14 i forordning (EØF) nr. 2777/75 ikke

kan anvendes til præventive foranstaltninger. Der er ikke i markedsordningen for fjerkræ hjemmel

til at indføre andre foranstaltninger såsom privat oplagring og intervention mv. (som det f.eks. er

muligt i markedsordningen for oksekød). Det eneste redskab til at påvirke markedssituationen er

eksportrestitutioner.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres, idet der ikke foreligger et forslag.

Konsekvenser

Forslagets konsekvenser kan først vurderes, når det foreligger.

Høring

§ 2-udvalget (landbrug) er blevet hørt ved skriftlig høring.

Landbrugsraadet bemærker, at også den danske slagtekyllingesektor (både slagterier og primærpro-

ducenter) er berørt af den faldende efterspørgsel i primært de sydeuropæiske lande. Påvirkningen er

sket gennem det prispres, som de sydeuropæiske produkter, der ikke har kunnet afsættes regionalt,

har udøvet på de nordeuropæiske markeder. Således er noteringen for slagtekyllinger i Danmark op

til jul reduceret med op mod 10 pct. På baggrund af markedssituationen noterer Landbrugsraadet sig

med tilfredshed, at Kommissionen anvender de markedsinstrumenter, som de har til deres rådighed;

det vil primært sige ydelse af eksportrestitutioner.

Landbrugsraadet har forståelse for, at en række EU-lande i lyset af de voldsomme markedskonse-

kvenser søger at hjælpe deres nationale sektor. Landbrugsraadet må imidlertid samtidig understrege

behovet for, at nationale hjælpeforanstaltninger holder sig inden for rammerne af EUs statsstøtte-

regler. Ikke mindst set i lyset af, at de markedsmæssige konsekvenser er grænseoverskridende, må

det sikres, at nationale støtteprogrammer ikke har konkurrenceforvridende elementer. Eventuel støt-

te til eksempelvis midlertidig reduktion af produktionskapaciteten bør ske på fællesskabsniveau.

Det Danske Fjerkræraad finder beskrivelsen i det fremsendte notat dækkende for den alvorlige situ-

ation, som både den danske og europæiske fjerkræbranche befinder sig i øjeblikket. Man vedlægger

høringssvaret kopi af korrespondance imellem avec (den europæiske fjerkræorganisation) og kom-

missær Fischer-Boel.

Regeringens foreløbige generelle holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er regeringens generelle holdning, at det i særlige tilfælde, under hensyntagen til markedssitua-

tionen og produktionen i en konkret sektor, eventuelt kan være nødvendigt midlertidigt at indføre

støtteforanstaltninger.

Endvidere er det regeringens holdning, at økonomisk kompensation i forbindelse med veterinære

problemer som udgangspunkt bør finde sted inden for de veterinære regelsæt.

For så vidt angår statsstøtteanmodninger bør Kommissionen sikre sig, at medlemsstaterne holder sig

inden for rammerne af de gældende statsstøtte- og konkurrenceregler.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Ved tidligere rådsmøder har både Italien, Grækenland og Frankrig ønsket foranstaltninger til støtte

for fjerkræsektoren, hvortil der gennemgående var opbakning fra en række medlemslande. Forslag

fra Kommissionens side af enhver art til støtte af fjerkræsektoren må formodes at blive modtaget

positivt.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Memorandum om gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik efter reformen

og om fremtiden for den fælles landbrugspolitik

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

Resumé

Frankrig forventes at præsentere et memorandum, hvor der bl.a. peges på, at den fælles land-

brugspolitik efter den seneste reform grundlæggende er karakteriseret ved at være stabil og under

budgetmæssig kontrol, i overensstemmelse med internationale regler (WTO), i stigende grad præget

af hensynet til miljøet, den stigende betydning af landdistriktspolitikken og i stand til at støtte udvik-

lingen af nonfood produktionen. I forlængelse heraf peger Frankrig på en række ønsker til ændrin-

ger i den fælles landbrugspolitik i form af bl.a. risiko- og krisestyringsinstrumenter, samt forenklin-

ger i forvaltningen.

Baggrund

Frankrig forventes at præsentere et memorandum, hvor der peges på en række ønsker til ændringer i

den fælles landbrugspolitik samt forenklinger i forvaltningen.

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2006 efter fransk

anmodning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Formål og indhold

Efter fransk opfattelse er den fælles landbrugspolitik efter den seneste reform grundlæggende karak-

teriseret ved at være stabil og under budgetmæssig kontrol, i overensstemmelse med internationale

regler (WTO) med hensyn til fair konkurrence, i stigende grad præget af hensynet til miljøet, speci-

elt på baggrund af reglerne om krydsoverensstemmelse og den stigende betydning af landdistrikts-

politikken og i stand til at støtte udviklingen af nonfood produktionen. Der er imidlertid efter fransk

opfattelse behov for, at EU styrker den fælles landbrugsstrategi med fokus på tre grundholdninger:

1. EU må betragte landbruget som et instrument med hensyn til politisk og økonomisk uaf-

hængighed. Den europæiske landbrugsmodel kræver tilstrækkelig og passende toldbeskyt-

telse i forhold til konkurrerende lande, som ikke lever op til de miljø- og sundhedsmæssige

standarder, som gælder i EU.

2. EU skal tage hensyn til de mange samfundsmæssige forventninger, der er til landbruget og

søge at imødekomme disse.

3. Den fælles landbrugspolitik skal fortsat være centrum for det politiske projekt for fællesska-

bet med fælles politik og integration.

Frankrig stiller derfor forslag om nye initiativer i relation til den fælles landbrugspolitik, der har til

formål at stabilisere landbrugernes indkomster. Selvom afkoblingen af støtten har betydet, at land-

brugsstøtten er stabil, vil den budgetmæssige svækkelse i forvaltningen af de interne markeder og

tilpasningen af det interne prisniveau til verdensmarkedet betyde en stigende usikkerhed med hen-

syn til de interne priser og dermed landmændenes indtægter.

De nye initiativer er:

1. Det nuværende arrangement med ”de minimis” for statsstøtte skal udvikles til at have en hø-

jere tærskelværdi.

2. Forbedre de nuværende ”Safeguard clauses” i markedsordningerne, så de i større grad kan

beskytte de interne markeder og dermed forbedre stabiliteten. Der foreslås en europæisk

overvågningsenhed for landbrug og handel, der skal holde øje med sociale og sundheds-

mæssige forhold, som kan føre til konkurrenceforvridning.

3. Oprette et EU finansieret forsikringssystem til støtte for landmænd, så de i stigende grad kan

tage ansvar for klimatiske, økonomiske og sundhedsmæssige forhold. Private forsikrings-

ordninger foreslås suppleret med en fællesskabsstøttet fond, som kan træde til ved store

landbrugskatastrofer, som der ikke kan tegnes forsikring for på det private marked.

4. Udvide anvendelse og fleksibilitet af det nuværende system med støtte til ”de socialt dårligst

stillede personer”.

5. Etablere sektorspecifikke instrumenter ikke kun til administration af kriser, men også til at

undgå sådanne, finansieret gennem en fælles fond (ved 1 procentpoint modulation), blandt

andet med det formål at sikre landmændenes indkomst.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Administrere de eksportrestitutioner, der er tilladt i henhold til WTO’s regler, proaktivt og

optimalt.

Hertil kommer en række forenklinger, der skal lette landmændenes administrative byrder:

1. Forenkling af den fælles landbrugspolitik på linie med enkeltbetalingsordningen skal fort-

sætte.

2. Producentorganisationernes rolle skal styrkes.

3. Enkeltbetalingsordningen skal forenkles gennem anvendelse af moderne teknik (bl.a. remote

sensing).

4. Administrationen af reglerne om krydsoverensstemmelse skal tage højde for lokale forhold.

5. Udviklingen af det nye landdistriktsprogram for 2007-2013 skal fortsætte bl.a. med en høje-

re grad af subsidiaritet med hensyn til definitioner og ændringer af de nationale programmer.

Frankrig lægger afslutningsvis op til, at europæisk landbrug får en vision for fremtiden, der er ambi-

tiøs og i overensstemmelse med udfordringen i forhold til den globale befolkningstilvækst, udfor-

dringen med hensyn til naturressourcer og den globale opvarmning samt mulighederne i udviklin-

gen på nonfood området med hensyn til produktion af råvarer. Denne udvikling vil ifølge det fran-

ske memorandum understrege landbrugets centrale rolle i den økonomiske og sociale udvikling.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Konsekvenser

Det franske memorandum har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for

Danmark, ligesom det ikke har nogen budgetmæssige konsekvenser for EU eller administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug).

Landbrugsraadet har generelt bemærket, at man kan tilslutte sig den franske tilgang til problemstil-

lingerne, nemlig at der med 2003-reformen og beslutningerne om den finansielle ramme for 2007-

2013 er skabt en vigtig ramme for landbrugspolitikken frem til 2013. Endvidere kan man ligeledes

tilslutte sig det franske synspunkt om, at der er behov for at konsolidere den valgte landbrugsstrate-

gi med udgangspunkt i bestemte grundholdninger, hvoraf man i særlig grad lægger vægt på, at

landbrugspolitikken bevares som en fælles politik samt på, at den europæiske landbrugsmodel nød-

vendiggør en passende toldbeskyttelse. Landbrugsraadet vurderer, at de franske overvejelser fører

til, at der foreslås nye tiltag på to områder, nemlig 1) foranstaltninger som under øget markedsorien-

tering kan medvirke til at stabilisere indkomsterne i landbruget og 2) forenklinger som kan lette

byrderne ved forvaltningen af landbrugspolitikken.

For så vidt angår stabilisering af indkomsterne støtter Landbrugsraadet, at det også fremover skal

være et vigtigt mål for landbrugspolitikken at bidrage til stabilisering af landbrugsindkomsterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er imidlertid Landbrugsraadets klare opfattelse, at dette må ske inden for rammerne af den nu-

værende fælles politik. Med andre ord må det ske gennem en aktiv anvendelse af foranstaltninger i

markedsordningerne, som er forenelige med internationale handelsregler. Vigtigt er i denne sam-

menhæng, at EU gennem WTO-forhandlingerne sikrer en passende importbeskyttelse, og at ek-

sportstøttemulighederne udnyttes gennem optimal forvaltning af eksportstøtten. Landbrugsraadet

kan ikke udelukke, at udviklingen i WTO-forhandlingerne vil gøre det relevant at overveje nye sta-

biliserende tiltag. For nærværende kan Landbrugsraadet dog ikke støtte, at den fælles politik supple-

res med nye foranstaltninger af typen forsikrings- eller udligningsordninger med offentlig støtte.

Det hænger sammen med, at Landbrugsraadet finder at sådanne ordninger er både administrativt

tunge og kostbare i forhold til nytteværdien. Endvidere ser Landbrugsraadet en betydelig fare for, at

deres anvendelse vil resultere i konkurrenceforvridning mellem lande og/eller producenter. Man

mener, at det er afgørende, at man undgår øget konkurrenceforvridning. Netop af den årsag er man

imod den fra fransk side foreslåede lempelse af reglerne for national krisestøtte kendt som ”de mi-

nimis” støtte.

For så vidt angår forenkling af landbrugspolitikken, kan man fra Landbrugsraadets side generelt

støtte de franske forslag om forenkling af landbrugspolitikken. Omkring administrative forenklinger

lægger man vægt på, at der fra fransk side fokuseres på, at landmændenes administrative byrder

skal lettes. Hvad angår krydsoverensstemmelse, fremhæver Landbrugsraadet behovet for, at kom-

pleksiteten i ordningen mindskes væsentligt gennem en reduktion i antallet af bestemmelser, som er

omfattet af ordningen. Forslaget om øget fleksibilitet i anvendelsen af landdistriktsprogrammet kan

Landbrugsraadet støtte, idet det dog samtidig må sikres, at det ikke kan føre til konkurrenceforvrid-

ning.

Endelig støtter Landbrugsraadet den af Frankrig skitserede fremtidsvision for europæisk landbrug.

LO har i deres høringssvar stillet sig tvivlende overfor det franske udspil og er bekymret for, at det

vil føre til øget protektionisme som sikrer, at Frankrig og måske også resten af EU fortsat kan give

landbrugsstøtte til egne landmænd, og samtidig holde varer fra 3. landene ude. LO finder, at Dan-

mark hør melde klart ud, at en diskussion om justeringer af den fælles landbrugspolitik ikke skal

have et protektionistisk formål og at Danmark derfor er skeptisk overfor behovet for at justere de

nuværende ’safeguard clauses’ i en retning, så indgreb overfor handelen gøres nemmere. Danmark

bør også være skeptisk overfor ændringer af administrationen af eksportrestitutioner i en retning, så

dette instrument anvendes i højere grad. Man finder, at Danmark bør understrege, at man ikke deler

udgangspunktet - den franske opfattelse af, at landbruget er et instrument til sikring af politisk og

økonomisk uafhængighed, og at Danmark bør lægge vægt på udvikling af et åbent og regelstyret

internationalt handelssystem. Det er heller ikke Danmarks opfattelse, at toldbeskyttelse er det mest

oplagte instrument til at fremme miljø- og sundhedsmæssige standarder udenfor EU. Danmark har i

årevis vendt sig kraftigt mod EU-initiativer, der kan opfattes om grøn protektionisme. Den slags

finder man hverken fremmer miljøsagen eller respekten for det internationale handelssystem.

For så vidt angår de nye initiativer, har LO følgende bemærkninger:

ad 1) LO er generelt bekymret for, at der indføres højere tærskelværdier for ”de minimis”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ad 2) Safeguard clauses er kun for at beskytte egne markeder, for som skrevet er det ikke noget pro-

blem, hvis EU vil betale det, som det koster at producere efter EU standarder.

ad 3) LO kan kun støtte et forsikringssystem, hvis landbruget og industrien selv skal finansiere den-

ne fond. LO går ikke ind for særstatus til landbrug og industri, når LO’s medlemmer selv skal fi-

nansiere en sådan forsikringsordning via medlemskab af en arbejdsløshedskasse. LO kan derfor

ikke acceptere selve forslaget, men idéen er god på andre præmisser, f.eks. at EU starter den op som

en garanti-ordning, indtil erhvervet selv har indbetalt nok til at de kan finansiere den.

ad 4) LO er usikker på hvad dette indebærer. Betyder det støtte til urentable landbrug, kan LO ikke

acceptere det. Er hensigten derimod, at systemet således bliver en socialfond, hvor den enkelte

landmand producerer til sig selv og ikke andet, så kan LO tilslutte sig det nye initiativ.

ad 5) Se punkt 3

For så vidt angår forenklingerne, har LO følgende bemærkninger:

ad 1) LO støtter en forenkling af de administrative byrder, men det må ikke medføre en øget støtte

totalt set.

ad 2) LO kan støtte en styrket rolle til producentorganisationerne, hvis der er tale om økonomisk

støtte til igangsættelse af projekter. Giver projekterne overskud skal pengene tilbagebetales. LO er

bekymret for, om det kan resultere i spekulation i støttekroner og anbefaler derfor at ordningen ned-

lægges, hvis for mange projekter ikke giver overskud.

ad 5) LO finder dette problematisk, da det tyder på en øget støtte og ikke en afkobling af støtte

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens generelle holdning, at der skal ske en yderligere markedsorientering og liberali-

sering af den fælles landbrugspolitik i EU og en gradvis afvikling af den direkte støtte til landbrugs-

sektoren. Det er endvidere regeringens holdning, at statsstøtte skal begrænses mest muligt. Dan-

mark finder derfor ikke behov for lempelser i de minimis-reglerne, idet man dog kan acceptere præ-

ciseringer i de gældende rammebestemmelser. Fra dansk side støtter man generelt tiltag til forenk-

ling af de administrative procedurer og instrumenter i den fælles landbrugspolitik med henblik på at

lette de administrative byrder for landmændene.

Regeringen forholder sig positivt til en drøftelse af en vision for EU’s landbrugspolitik i lyset af en

kommende WTO-aftale og i forhold til de forandringer og tilpasninger, som den fælles landbrugs-

politik generelt har undergået med den øgede markedsorientering.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det franske memorandum har hverken været præsenteret eller drøftet i EU-regi. Fra fransk side

forventes støtte fra en gruppe af medlemslande, som Frankrig har drøftet udspillet med i slutningen

af februar 2006. Der er formentlig tale om de samme lande, som i forbindelse med WTO-

forhandlingerne i efteråret 2005 støttede Frankrig i en mere tilbageholdende WTO-kurs.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det franske memorandum har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Rådets forordning om beskyttelse af geografiske betegnelser og

oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

KOM (2005) 698

Sagen hører under Familie- og Forbrugerministeriets ressort. Der henvises til særskilt notat fra

Familie- og Forbrugerministeriet.

Forslag til Rådets forordning om garanterede traditionelle specialiteter for

landbrugsprodukter og fødevarer

KOM (2005) 694

Sagen hører under Familie- og Forbrugerministeriets ressort. Der henvises til særskilt notat fra

Familie- og Forbrugerministeriet.

Revision af EU’s strategi for bæredygtig udvikling

KOM (2005) 658

Revideret genoptryk af pkt. 2 i Miljøministeriets samlenotat fremsendt forud for rådsmødet (miljø)

den 9. marts 2006. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

EU’s strategi for bæredygtig udvikling vedrører EU’s miljø-, social- og økonomiske politik og byg-

ger på eksisterende strategier og tiltag med fokus på at skabe sammenhæng mellem det brede spek-

trum af emner, som falder under bæredygtig udvikling. Af Kommissionens meddelelse fremgår det,

at den reviderede strategi ikke vil erstatte EU’s eksisterende strategi for bæredygtig udvikling (fra

2001) men er et tiltag til at videreudvikle og øge hastigheden af den hidtidige indsats, som er på-

krævet i forhold til at standse ikke-bæredygtige trends. De forestående udfordringer må løses i et

samarbejde mellem myndigheder og civilsamfund, og EU må samarbejde internationalt.

Kommissionens meddelelse om den reviderede strategi identificerer 6 nøgle-indsatsområder (klima-

forandringer og renere energiformer, offentlig sundhed, social eksklusion, demografi og migratio-

ner, forvaltning af naturressourcer, bæredygtig transport, global fattigdom og udvikling), som kræ-

ver styrket prioritering og handling på højeste politiske fællesskabsniveau for at imødegå de største

udfordringer, der knyttet til at opnå bæredygtig udvikling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Disse målsætninger vil Kommissionen forfølge gennem fremskridtsrapporter og debatter mellem

Det Europæiske Råd og Parlamentet mindst hvert andet år og en ny revision af bæredygtigheds-

strategien i 2009. Herudover foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne reviderer deres nationale

bæredygtighedsstrategier inden udgangen af 2006 i lyset af EU's strategi. I forlængelse heraf fore-

slår Kommissionen også, at medlemslandene gennemfører et peer review af de nationale strategier

med henblik på erfaringsudveksling mellem medlemslandene om politik, der virker, og som vil være

mulig at implementere på tværs af nationalstaterne.

Baggrund

EU’s strategi for bæredygtig udvikling (EU-SDS) blev vedtaget på topmødet i Göteborg i juni 2001.

Med bæredygtighedsstrategien tilføjede Det Europæiske Råd en miljømæssig dimension til EU's

Lissabon-strategi. I 2002 blev bæredygtighedsstrategien tilføjet en ekstern dimension i form af en

række globale politikker og forpligtelser, som indgik i EU’s bidrag til Verdenstopmødet for Bære-

dygtig Udvikling i Johannesburg.

Jf. beslutningen fra Det Europæiske Råds møde i Göteborg 2001 skal EU’s bæredygtighedsstrategi

revideres i forbindelse med tiltrædelse af hver ny EU-kommission. Det var således planlagt, at den

videre proces mht. at revidere EU’s strategi for bæredygtige udvikling skulle drøftes på forårstop-

mødet 2005 baseret på oplæg fra Kommissionen. Processen blev imidlertid forsinket, og først i de-

cember 2005 forelagde Kommissionen forslaget til en revideret strategi. Det Østrigske formandskab

planlægger at forberede Det Europæiske Råds stillingtagen til den reviderede strategi på topmødet i

juni 2006.

Fra juli til oktober 2004 satte Kommissionen en offentlig høring i værk om synspunkter på EU's

strategi for bæredygtig udvikling, de opnåede resultater og fremtidige behov med henblik på at ind-

samle input til revisionen. I marts 2005 udgav Kommissionen en sammenfatning af høringen. Over-

ordnet blev strategien kritiseret for at mangle tydeligt fokus, klar ansvarsfordeling og arbejdsdeling,

ejerskab og bredere støtte, internationalt perspektiv, konkret opfølgning samt specifikke målsætnin-

ger og tidsfrister.

I juni 2005 vedtog Det Europæiske Råd en deklaration med vejledende principper for bæredygtig

udvikling. Formålet med deklarationen var at understøtte arbejdet med revisionen af strategien for

bæredygtig udvikling. Deklarationen gengiver den brede og langsigtede vision for bæredygtig ud-

vikling, identificerer de vigtigste målsætninger for EU's politik og initiativer og beskriver, hvordan

EU vil opnå disse mål. Deklarationen er vedlagt i strategiens bilag (Working Document).

På sit møde d. 16.-17. december 2005 tog Det Europæiske Råd præsentationen af Kommissionens

meddelelse om den reviderede strategi til efterretning. Det Europæiske Råd ser frem til d. 6. juni

2006 at kunne vedtage en ambitiøs og sammenfattende strategi, som omfatter mål, indikatorer og en

effektiv opfølgningsmekanisme, der integrerer den interne og eksterne dimension samt bygger på en

positiv, langsigtet vision med henblik på at samle EU’s prioriteringer og mål for bæredygtig udvik-

ling i en klar, sammenhængende strategi, der er let at kommunikere til borgerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabet har etableret en Friends of the Presidency-gruppe med en repræsentant for hver

medlemsstat. Gruppens formål er at strømline rådets arbejde og drøftelser af bæredygtig udvikling i

første omgang ved at forberede spørgsmål til de enkelte rådsformationer med henblik på politisk

drøftelse i løbet af foråret. Formandskabet og Friends of the Presidency-gruppen vil på baggrund af

drøftelserne i rådet udarbejde oplæg om den reviderede strategi til det Europæiske Råd den 16. juni

2006.

EU’s reviderede strategi for bæredygtig udvikling skal drøftes i flere rådsformationer.

Formandskabet har formuleret en række spørgsmål til brug ved drøftelserne af strategien. Spørgs-

målene er bredt formulerede og forventes at danne grundlag for drøftelser i en række rådsformatio-

ner. Spørgsmålene skal i første omgang danne grundlag for drøftelserne ved det kommende råds-

møde (miljø) den 9. marts 2006 og ved rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2006.

Spørgsmålene vedrører vurdering af, om Rådet i de enkelte rådsformationer finder, at målene, akti-

onerne og de politiske instrumenter, som foreslås i bæredygtighedsstrategien, er tilstrækkelige. Der

spørges desuden til, hvordan Rådet finder, at resultater bliver mest synlige og målelige i forbindelse

med implementeringen af strategien samt, hvad der bør gøres for at styrke synergien og sammen-

hængen mellem politikker og processer, herunder Lissabon-dagsordenen. Endelig spørges der om,

hvordan der sikres sammenhæng mellem EU’s indenrigspolitik og EU’s internationale forpligtelser,

og hvordan dette kan bidrage til en bæredygtig udvikling på både EU og globalt niveau med ud-

gangspunkt i de enkelte rådsformationers politikområde.

Meddelelsen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2006 med

henblik på politisk drøftelse.

Nærhedsprincippet

Da der ikke er tale om lovgivningsforslag, er spørgsmålet om overholdelse af nærhedsprincippet

ikke relevant.

Formål og indhold

Meddelelsen om den reviderede strategi sigter på at bringe EU-institutioner, medlemslande, er-

hvervsliv og borgere samt deres respektive organisationer sammen om nye og innovative løsninger

inden for en klar vision og politisk ramme for bæredygtig udvikling.

Formålet med meddelelsen om den reviderede strategi er at:

- skabe overblik og grundlag for at pege på nøgleindsatsområder, som kræver prioritering på hø-

jeste politiske fællesskabsniveau med henblik på at øge hastigheden og kvaliteten af beslutninger

samt igangsætte handling på alle niveauer.

- foreslå, at den eksterne dimension af bæredygtig udvikling (f.eks. det globale ressourceforbrug

og international udvikling) indtænkes i de interne politiske beslutninger, og at påvirkningerne af de

europæiske politiske beslutninger i forhold til den globale bæredygtige udvikling vurderes mere

sammenhængende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- foreslå metoder til at måle fremdrift og jævnlig evaluering af prioriteringer med henblik på at

skabe større sammenhæng mellem strategier på hhv. medlemsstats- og EU-niveau.

- anbefale en løbende og vedholdende dialog med borgere, organisationer, virksomhedsledere,

regionale og lokale interesseorganisationer, NGO’er samt universiteter og vidensinstitutioner – som

er engagerede og forpligtede i forhold til at skabe ændringer.

Meddelelsen identificerer 6 nøgleindsatsområder med tilknyttede ”key actions”. Det betyder ikke, at

arbejdet på andre områder inden for bæredygtig udvikling nedprioriteres. Meddelelsens tilhørende

Working Document indeholder en oversigt over de vigtigste eksisterende mål, tidsfrister, beslutnin-

ger og indsatser samt en henvisning til eksisterende og planlagte initiativer.

De 6 nøgleindsatsområder og tilknyttede ”key actions” er følgende:

Klimaforandringer og renere energiformer

Kommissionen annoncerer konkrete initiativer vedrørende:

- målsætninger for reduktion af drivhusgasser efter 2012,

- udviklingen af det europæiske klimaforandringsprogram og kvotehandelen,

- udviklingen af EU's energipolitik herunder for styrkelse af vedvarende energi bl.a. i forlængelse

af det uformelle topmøde på Hampton Court i oktober 2005.

- en kommende handlingsplan for energibesparelser.

Offentlig sundhed

Kommissionen foreslår:

- en styrkelse af nationale handlingsplaner for håndtering af trusler mod sundheden (f.eks. influ-

enzaepidemier),

- en EU-strategi for HIV/AIDS og styrket implementering af EU’s program til bekæmpelse af

HIV/AIDS, tuberkulose og malaria i udviklingslandene samt styrket forskning i sammenhæng mel-

lem miljøfaktorer og sundhedspåvirkning.

Social eksklusion, demografi og migrationer

Kommissionen vil:

- fremlægge en meddelelse om demografiske udfordringer jf. bl.a. det uformelle topmøde på

Hampton Court i oktober 2005.

- vil fortsætte bestræbelser på at styrke integration sammen med medlemsstater.

- Kommissionen foreslår et europæisk år for bekæmpelse af fattigdom og social eksklusion.

- I 2006 udarbejde en roadmap for ligestilling mellem kønnene

Forvaltning af naturressourcer

Kommissionen vil:

- foreslå et direktiv om offentlige grønne indkøb af miljøvenlige køretøjer,

- fremme eco-innovation, og indenfor 7. rammeprogram for forskning sikre midler til udvikling af

forskning og teknologi på vigtige områder, herunder vedrørende brint og brændselsceller

- udarbejde en handlingsplan til fremme af bæredygtig produktion og forbrug samt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- sikre tilstrækkelig finansiering af Natura 2000-netværket og forbedre integration af hensyn til

biodiversitet i interne og eksterne beslutninger med henblik på at standse tabet af biologisk mang-

foldighed.

Bæredygtig transport

Kommissionen vil:

- lægge op til politisk debat i 2006 om at gøre alternativer til vejtransport mere attraktive og

- fortsat fremme redskaber til at reducere miljøbelastningen fra biler.

Global fattigdom og udvikling

- Kommissionen opfordrer EU og medlemsstaterne til at leve op til målsætningen om at bruge

0,7% af BNP på bistand samt at søge bedre koordinering af bistandspolitikken

- EU vil arbejde for at styrke den internationale miljøforvaltning bl.a. ved at skabe en FN organi-

sation for miljø.

Meddelelsens kapitel 3 indeholder en oversigt over nødvendige indsatser for at opnå de ønskede

resultater (dvs. implementering af strategien). Dette kapitel indeholder 3 hovedindsatser under over-

skrifterne 1) mere effektiv opfølgning 2) bedre politisk beslutningsproces og 3) aktørinddragelse og

gentagelse af succes’er.

Af forslag med umiddelbar betydning for medlemsstaterne foreslår Kommissionen, at de nationale

strategier for bæredygtig udvikling revideres senest inden udgangen af 2006. Kommissionen fore-

slår endvidere, at medlemsstaterne gennemgår et begrænset peer review (a light peer review proces)

af de reviderede nationale strategier, som særligt fokuserer på gode eksempler på politik og praksis,

der kan implementeres i alle medlemslande. Det første pilot-peer review kan gennemføres med del-

tagelse af frivillige medlemslande i 2006 under vejledning af formandskabet og med assistance fra

Kommissionen. Endeligt opfordres medlemslande, der ikke på forhånd har et råd eller en kommis-

sion for bæredygtig udvikling, om at nedsætte sådan et råd med henblik på at stimulere debatten på

et oplyst grundlag.

Baggrunden for disse forslag er at sikre større erfaringsudveksling om de respektive nationale stra-

tegier for bæredygtig udvikling samt at sikre større synergi mellem EU's og medlemslandenes nati-

onale strategier for bæredygtig udvikling.

I meddelelsen peger Kommissionen på, at nogle af de mest succesfulde virksomheder er dem, som

tager ansvar for bæredygtig udvikling, spiller en rolle i forhold til bedre livskvalitet, samt investerer

i ny teknologi, processer og produkter. Kommissionen opfordrer virksomhedsledere til at gå foran

og i dialog med politiske ledere med henblik på at foreslå ambitiøse virksomhedstiltag, som går

længere end lovgivningens minimumsstandarder og krav.

Landbrug og fiskeri

For så vidt angår områderne landbrug og fiskeri, har det østrigske formandskab i forbindelse med

forberedelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2006 fremhævet, at reformerne af den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fælles landbrugspolitik har medført en udvikling af landbrugspolitikken, og herved understreget

landbrugets multifunktionelle rolle, konkurrencedygtighed samt bæredygtige karakter. Formand-

skabet nævner landbrugsreformen fra 2003, hvor målet var at sikre såvel økonomisk som miljø-

mæssig bæredygtighed for EU’s landbrug i det lange løb ved at afkoble landbrugsstøtten fra pro-

duktionen (enkeltbetalingsordningen) og gøre støtten betinget af overholdelse af regler om miljø,

fødevaresikkerhed, dyresundhed og dyrevelfærdsstandarder (krydsoverensstemmelse).

Formandskabet fremhæver desuden, at landdistriktspolitikken spiller en stadig større rolle for bære-

dygtighed i EU’s fælles landbrugspolitik. De nye lovgivningsmæssige rammer for landdistriktspoli-

tikken for perioden 2007-2013 sikrer en større sammenhæng mellem flere politikområder som be-

skrevet i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i henholdsvis Lissabon og Göteborg. I tillæg til

fremme af konkurrencedygtighed og livskvaliteten i landdistrikterne, fokuserer landdistriktspolitik-

ken særligt på forbedring af miljøet gennem støtte til arealforvaltning.

Formandskabet henviser desuden til drøftelserne i rådet (landbrug og fiskeri) i januar og februar

2006 om biomasse og biobrændsel. Vedvarende energiformer kan efter Formandskabets opfattelse

bidrage til den fremtidige energipolitik i EU såvel som til beskæftigelse i landdistrikterne.

Endeligt nævner det østrigske formandskab implementeringen af de rammer efter reformen af den

fælles fiskeripolitik, som har som mål at tilføre sektoren en højere grad af bæredygtighed.

Udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om sagen.

Gældende dansk ret

Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling blev offentliggjort i juni 2002. Danmarks

nationale strategi for bæredygtig udvikling skal, i følge Planloven, revideres senest i 2006. Der er

således overensstemmelse mellem Planlovens bestemmelser og Kommissionens forslag om, at med-

lemslandene skal revidere deres nationale strategier for bæredygtig udvikling inden udgangen af

2006.

Konsekvenser

Forslagets økonomiske konsekvenser: Kommissionens meddelelse forventes ikke at medføre direk-

te ekstra statsfinansielle-, kommunaløkonomiske- og samfundsøkonomiske konsekvenser, idet

meddelelsen er en ramme, som bygger på eksisterende mål og tiltag. Hvis meddelelsen fører til nye

forslag til direktiver el. lign., vil de eventuelle økonomiske konsekvenser skulle undersøges.

Forslaget vurderes endvidere ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Beskyttelsesniveau: Forslaget har i sig selv ingen konsekvenser for beskyttelsesniveauet. Den ende-

lige reviderede strategi kan få positive konsekvenser for beskyttelsesniveauet, hvis det lykkes at

skabe konsensus på højeste politiske fællesskabsniveau om de identificerede nøgleindsatsområder –

og hvis den politiske konsensus udmønter sig i beslutninger og handlinger, så der sker en reel im-

plementering af de eksisterende mål og indsatser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Sagen blev drøftet i EU specialudvalget for miljø den 8. februar 2006.

Dansk Industri henviste til deres høringssvar om forslaget.

Dansk Landbrug spurgte til omtalen i dansk holdning om øget anvendelse af biomasse, om der deri

skulle forstås, at regeringen ville ændre sin målsætning for anvendelse af biomasse til energiformål.

NOAH foreslog en opblødning af dansk holdning, således at rev. af bæredygtig udvikling skal være

mulighed for at revidere målsætningen i det omfang der ligger nye data, for eksempel på klima om-

rådet. Man forbryder sig mod den nyeste viden om sammenhængene mellem koncentrationen af

drivhusgasser i atmosfæren og de forventede temperaturstigninger ved ikke at justere klima-

målsætningen i bæredygtighedsstrategien. NOAH mente, at det er problematisk, at behovet for en 1

% reduktion årligt i drivhusgasemissionen med 1990 som basisår, som nævnes specifikt i Bæredyg-

tighedsstrategien fra 2001, ikke medtages.

Greenpeace mente, at der var vigtigt, at forholde sig til 2. periode i Kyoto protokollen, og anså den

danske holdning for at være for "slatten".

Udkast til meddelelsen er sendt til høring hos en bred kreds samt alle kommuner, amter og ministe-

rier. Miljøstyrelsen har modtaget i alt 39 høringssvar, hvoraf 18 myndigheder og organisationer

oplyser, at de ikke har bemærkninger til meddelelsen. Godkendt Teknologisk Service, GTS, samt

Socialministeriet oplyser, at de støtter meddelelsen uden yderligere bemærkninger.

Svarene har især berørt følgende punkter:

Forholdet til Lissabon-strategien.

Hovedparten af høringsparterne, som berører denne problematik, er af den opfattelse, at bæredyg-

tighed fortsat skal stå i centrum for EUs strategier. CO-industri, Det Økologiske Råd og Lolland

Kommune er af den opfattelse, at bæredygtig udvikling bør stå ved magt, selvom man i de seneste

år har set en tendens til alene at fokusere på de økonomiske konklusioner fra Lissabon-topmødet.

En revideret strategi for bæredygtig udvikling bør ikke bare bygge videre på Lissabon-målsætninger

og anbefalede arbejdsmetoder, men udbygge disse ved at løfte og fokusere på de miljømæssige ud-

fordringer.

DI påpeger, at det virker besynderligt, at EU vælger, at have to strategiske paraplyer med den risiko,

der er for, at de enten er delvist modstridende eller udtryk for dobbeltarbejde. DI mener, Lissabon-

strategien skal fungere som den strategiske paraply for EU's fortsatte udvikling.

Meddelelsen mangler konkrete målsætninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Europæiske Råd efterspørger i sine konklusioner fra juni 2005 en sammenhængende strategi

med ambitiøse mål, som kan kommunikeres simpelt og effektivt til borgerne. 92-gruppen, Dan-

marks Naturfredningsforening, Det Økologiske Råd og NOAH mener ikke, at meddelelsen lever op

til disse ambitioner. Disse høringsparter samt WWF og FDB påpeger alle, at Kommissionens med-

delelse om EU’s reviderede strategi for bæredygtig udvikling lider under en udbredt mangel på

konkrete målsætninger, milepæle, tidsrammer og egentlige indikatorer. Der stilles spørgsmål ved,

om 2001 målsætningerne reelt har et liv, hvis de ikke bliver integreret i Rådets endelige konklusion.

Dialog

Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Land- og Strandjagt, Odsherred Miljøråd, CO-industri,

3F samt Rødovre Kommune påpeger alle væsentligheden af dialog mellem Kommissionen, borgere,

organisationer, myndigheder, virksomheder, arbejdsgivere og medarbejdere for at fremme forståel-

sen for bæredygtig udvikling og indsatserne herfor. Der er behov for at gøre indsatsen nærværende,

og en aktiv inddragelse og opmærksomhed i befolkningen og alle politiske institutioner er helt afgø-

rende for strategiens legitimitet og effekt. Strategiens betydning og relevans for borgerne fortjener

at blive fremhævet. NOAH og Københavns Kommune peger på relevansen af Lokal Agenda 21-

perspektivet i denne sammenhæng.

Økonomiske instrumenter

Danmarks Naturfredningsforening, Det Økologiske Råd og FDB understreger vigtigheden af med-

delelsens virkemidler vedr. grøn skattereform og grøn offentlig indkøbspolitik samt yderligere be-

hov for stramninger heraf. Danmarks Naturfredningsforening støtter at bruge økonomiske instru-

menter, som skaber incitament til forandring og internaliserer miljømæssige og sociale omkostnin-

ger, særligt ved at fjerne eller reformere subsidier, der er miljømæssigt eller socialt uhensigtsmæs-

sige.

WWF mener, at der i afsnittet om globale udfordringer kunne indsættes konkrete mål for udfasnin-

gen af eksportsubsidier og undersøge afkoblingen af landbrugssubsidierne. DI mener også, at EU

bør harmonisere miljøafgifterne og udfase de miljøskadelige subsidier. DONG er enig i formålet

med at etablere et bredere internationalt aftalegrundlag. Det Økologiske Råd mener, at det er afgø-

rende, at der ved en kommende traktatændring indføres flertalsafstemning om fælles miljøafgifter.

Cardiff-processen

92-gruppen og WWF peger på behovet for, at Cardiff-processen revitaliseres, og at den eksterne

dimension medtænkes i denne sammenhæng. Hverken WWF eller 92-gruppen ser alternativer til

denne proces og dens fokus på de store økonomiske sektorer samt ambitionen om at bygge den

fremtidige økonomiske udvikling på en måde, der tænker miljøet ind fra starten.

Konsekvensvurderinger

FDB og Dansk Landbrug finder det positivt med fokus på konsekvensanalyse som et redskab for

mere sammenhængende politikker og en mere effektiv inddragelse af miljøanliggender i andre poli-

tikområder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

92-gruppen finder, at konsekvensanalyser er et utilstrækkeligt instrument bl.a. til at afkoble den

økonomiske vækst fra miljøbelastningen. NOAH kan ikke støtte konsekvensanalyser som led i stra-

tegien eller som en central del af den nationale politikformulering, så længe der hersker tvivl om

hvorvidt disse analyser bidrager resultatorienteret til bæredygtig udvikling.

Miljøeffektive teknologier

NOAH, DI, Dansk Landbrug, DONG, International Transport Danmark og HTSI finder alle, at mil-

jøeffektive teknologier er en vigtig dynamo for styrket implementering af bæredygtighedsstrategien.

DI mener, at innovation og teknologiudvikling er en vigtig mulighed for at kunne forene ønsket om

et godt og sundt miljø uden at gå på kompromis med ambitionen om vækst.

Dansk Landbrug støtter meddelelsens konkrete initiativer, som Kommissionen har eller vil iværk-

sætte for at styrke anvendelsen af vedvarende energi - herunder initiativer om biomasse og bio-

brændsler. Danmark har know-how og en teknologiudvikling på disse områder, som Dansk Land-

brug ønsker fremmet og udnyttet.

International Transport Danmark og HTSI berører fremme af udbredelsen af de nyeste køretøjstek-

nologier samt udviklingen af alternative brændstoffer til dieselolie (og benzin). DONG er enig i, at

der bør satses yderligere på gennemførelse af energieffektiviseringer, øget anvendelse af vedvaren-

de energi samt introduktion af nye drivmidler i transportsektoren.

International handel

Danmarks Naturfredningsforening mener, at Danmark bør arbejde for, at det i Rådets endelige kon-

klusioner om strategien kommer til at fremgå klart, at EU vil leve op til forpligtelserne fra WTO’s

ministerkonference i Doha om dels at placere udviklingslandenes behov og interesser i hjertet (!) af

forhandlingerne, dels at søge at skabe et fair og markedsorienteret handelssystem gennem funda-

mental reform af handlen med landbrugsvarer. WWF er enig i dette synspunkt og peger på, at tek-

sten omkring handel bør strammes op og gøres mere konkret især i forhold til hvad EU specifikt vil

gøre. Fx kunne man indsætte konkrete mål om, at EU vil ”frontloade” udfasningen af eksportsubsi-

dier og undersøge afkoblingen af landbrugssubsidierne og EU’s brug af den grønne box’s effekt på

de globale markeder og ulandene.

DI mener, at det er skuffende, at strategien udelukkende forholder sig til fattigdomsproblematikken

og ikke adresserer handelspolitik selvstændigt. Der skal fokus på vækst i udviklingslandene frem

for global omfordeling. Derfor bør strategien betone behovet for økonomisk vækst og erhvervsud-

vikling i udviklingslandene samt disse landes integration i den globale økonomi.

Klima

92-gruppen mener, at 2 graders-målsætningen bør indarbejdes og udmøntes i Rådets endelige kon-

klusioner om strategien. I forlængelse af behovet for en 1 % reduktion årligt i drivhusgasemissionen

med 1990 som basisår, der nævnes i bæredygtighedsstrategien fra 2001, kræver NOAH som mini-

mum en dansk holdning om et EU-mål på minimumreduktioner på 30% i 2020 og 80% i 2050.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Meddelelsen referer til, at Rådet i marts 2005 bekræftede EU-målsætningen om at begrænse den

globale temperaturstigning til højst 2

C

i forhold til før-industriel tid, og at koncentrationsniveauer

på under 550 ppm CO

derfor skulle være vejledende for globale begrænsnings- og reduktionsbe-

stræbelser. Både NOAH og DMI påpeger, at videnskabelige resultater viser, at det er usandsynligt,

at temperaturstigningen kan begrænses til 2

C,

hvis atmosfærens koncentration af drivhusgasser

stiger til 550 ppm, mens en koncentration, som stabiliseres på højst 450 ppm, giver en medium

sandsynlighed for, at temperaturstigningen begrænses til 2C. Det betyder, at det er langt sværere at

nå målet end teksten giver indtryk af.

Biodiversitet

Dansk Landbrug er enig i, at beskyttelsen af sårbar natur og biodiversitet er en vigtig opgave i for-

bindelse med forvaltningen af naturressourcer og påskønner, hvis der fra EU og medlemsstaternes

side sikres nødvendige midler til bevarelse af naturtyper og biodiversitet.

Nepenthes henviser til, at EU’s Miljøministre i juni 2004 opfordrede Kommissionen til at inddrage

anbefalingerne fra Malahide i sit videre arbejde med biodiversitet. Nepenthes mener således, at det

er vigtigt, at det bliver en del af EU’s strategi for bæredygtig udvikling at følge nøje op på anbefa-

lingerne fra Malahide. Desuden bør Kommissionens kommende meddelelse om, hvordan tabet af

biologisk mangfoldighed kan standses nævnes.

Arbejdsmiljø

3 F og CO-industri mener, at arbejdsmiljø bør indarbejdes i en revideret strategi som et vigtigt ele-

ment i at opnå en mere bæredygtig udvikling. Strategien afspejler en manglende erkendelse af den

store rolle, som arbejdsmiljøet spiller for den offentlige sundhed i alle verdens nationer.

Sagen har endvidere været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug), der ikke har haft yderligere at

bemærke.

Kommissionens meddelelse vil blive drøftet i rådsformationerne miljø, landbrug, transport, GA-

ERC, ECOFIN, konkurrenceevne samt beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttel-

se i løbet af foråret. Der vil ikke blive vedtaget konklusioner i de enkelte rådsformationer. For-

mandskabet og Friends of the Presidency planlægger på baggrund af drøftelserne i rådet at udarbej-

de oplæg om den reviderede strategi, som efter behandling i GAERC i juni skal forelægges det Eu-

ropæiske Råd den 16. juni 2006.

Regeringens foreløbige generelle holdning



Danmark anerkender, at EU allerede i dag har mange ambitiøse målsætninger, som fortsat sav-

ner implementering. Derfor bakker Danmark op om strategiens ambition om at levere resultater og

at styrke opfølgningen frem for at opstille en række nye mål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Danmark ser frem til at kunne vedtage en ambitiøs og sammenfattende strategi, som omfatter

mål, indikatorer og en effektiv opfølgningsmekanisme, der integrerer den interne og den eksterne

dimension samt bygger på en positiv langsigtet vision med henblik på at samle EU’s mål og priori-

teringer for en bæredygtig udvikling i en klar, sammenhængende strategi, der er let at kommunikere

til borgerne, jf. konklusionerne fra Det Europæiske Råd i december 2005.



Danmark støtter Kommissionens positive og mobiliserende vision og vil aktivt deltage i arbej-

det for at styrke bæredygtig udvikling indenfor rammerne af Lissabon-strategien og bæredygtig-

hedsstrategien.



Danmark finder de foreslåede nøgleindsatsområder og key issues relevante, idet arbejdet på

disse områder bør tilrettelægges, således at synergier mellem områderne udnyttes, samtidig med at

dobbeltarbejde i forhold til Lissabon-strategien minimeres.



Danmark ser en stor værdi i at skabe nye samarbejdsflader med borgere, organisationer, virk-

somhedsledere, regionale og lokale interesseorganisationer, NGO’er samt universiteter og vidensin-

stitutioner – som er engagerede, nytænkende og forpligtede i forhold til at skabe ændringer.



Danmark anerkender, at et samlet overblik skaber grundlag for at pege på nøgleindsatsområder,

som kræver prioritering på højeste politiske fællesskabsniveau med henblik på at øge hastigheden

og kvaliteten af beslutninger samt igangsætte handling på alle niveauer.



Danmark noterer med tilfredshed, at Kommissionen i meddelelsen nævner EU’s globale forplig-

telser på udviklings-, miljø- og handelsområdet. En bæredygtig udvikling i Europa er tæt forbundet

med udviklingen i andre dele af verden ikke mindst de nye vækstøkonomier og Afrika.



Danmark deler Kommissionens synspunkt om, at bæredygtig udvikling er afgørende for euro-

pæernes livskvalitet. Strategien er således et godt eksempel på, at EU-politik er relevant for borger-

ne – og denne betydning fortjener at blive fremhævet ikke mindst i lyset af den igangværende debat

om EU’s fremtid



Danmark lægger stor vægt på, at der anvendes omkostningseffektive midler til at nå bæredygtig

udvikling

Mere specifikt:



Danmark støtter øget anvendelse af biomasse i EU til energiformål baseret på fleksibilitet i ef-

terlevelsen af målsætninger, der sikrer mulighed for en miljømæssig og omkostningseffektiv indsats

i de enkelte lande. Danmark lægger indtil videre afgørende vægt på at der ikke opstilles bindende

delmålsætninger for elproduktion, varmeproduktion og transportbrændstof og vil ikke kunne accep-

tere at blive pålagt nationale samlede målsætninger, som Danmark ikke allerede opfylder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



finder Danmark, at der kan være behov for kritisk at gennemgå og eventuelt justere de indikato-

rer, som Kommissionen agter at lægge til grund for den fremskridtrapport der ifølge meddelelsen

udarbejdes hvert andet år.

Mere specifikt, for så vidt angår landbrugspolitikken, kan Danmark tilslutte sig det østrigske for-

mandskabs bemærkninger vedrørende udviklingen af den fælles landbrugspolitik samt den stadig

større rolle, som landdistriktspolitikken spiller for bæredygtighed i den fælles landbrugspolitik, idet

landdistriktspolitikken fokuserer på bæredygtig vækst, udvikling og innovation under hensyn til

Göteborg og Lissabon-målsætningerne.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

En række medlemsstater har i forbindelse med forberedelse af rådsmødet (miljø) den 9. marts 2006

fremlagt skriftlige svar på de tre spørgsmål, som formandskabet har formuleret til de forskellige

rådsformationer.

Det fremgår heraf, at de fleste lande generelt støtter Kommissionens udspil til revision af bæredyg-

tighedsstrategien. De fleste lande støtter også de udvalgte kerneindsatsområder. Visse lande peger

på, at meddelelsen ikke i tilstrækkelig grad afspejler alle tre dimensioner af bæredygtig udvikling,

og nogle lande finder ikke at EU’s eksterne relationer og forpligtelser er tilstrækkeligt dækket.

Visse lande mener at strategien i højere grad bør indeholde operative og kvantitative målsætninger

og tidsfrister. Flere lande har givet udtryk for, at målsætningerne i bilaget til Kommissionens med-

delelse bør indarbejdes i selve strategien. Mange lande peger på, at det er vigtigt at udnytte synergi

mellem de forskellige indsatsområder og i forhold til andre processer. Alle lande peger på relatio-

nerne til Lissabon-processen og til Cardiff processen om miljøintegration.

Tidligere forlæggelse for Folketingets Europaudvalg

Miljøministeren har forelagt bæredygtighedsstrategien for Folketingets Europaudvalg den 3. marts

2006, jf. samlenotat oversendt til udvalget den 24. februar 2006.

Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for miljø og planlægning.