Europaudvalget 2005-06
2722+2723 - almindelige anl. Bilag 2
Offentligt
Supplerende notat vedr. dagsordenspunkt 23 – rådsmøde (almindelige anliggender og
eksterne forbindelser) den 10.-11. april 2006 - Revision af EU’s bæredygtighedsstrategi
KOM (2005) 658 final
Nyt notat.
1. Resumé
Som led i revisionen af EU’s bæredygtighedsstrategi vil rådsformationerne, herunder Rådet for eksterne
relationer, skulle drøfte en række spørgsmål fra formandskabets” vennegruppe”, bl.a. om EU’s eksisterende mål
og politikker er passende og tilstrækkelige til effektivt at imødegå ikke-bæredygtige udviklingstendenser på deres
respektive områder. Formandskabet og vennegruppen vil på baggrund af drøftelserne i rådsformationerne
udarbejde oplæg om den reviderede strategi til det Europæiske Råd den 16. juni 2006.
EU’s strategi for bæredygtig udvikling har fokus på at skabe sammenhæng mellem et bredt spektrum af
miljømæssige, sociale og økonomiske emner i en intern og en ekstern sammenhæng. Det fremgår af
Kommissionens meddelelse, at den reviderede strategi ikke vil erstatte EU’s eksisterende strategi for bæredygtig
udvikling (fra 2001og suppleret med en ekstern dimension i 2002), men at revisionen har til formål at
videreudvikle og øge hastigheden af den hidtidige indsats på en måde som er nødvendig i forhold til at standse
ikke-bæredygtige udviklingstendenser.Udfordringerne må løses i et samarbejde mellem myndigheder og
civilsamfund, og EU må samarbejde internationalt.
2. Baggrund
EU’s strategi for bæredygtig udvikling blev vedtaget på topmødet i Göteborg i juni 2001.
Dermed tilføjede Det Europæiske Råd en miljømæssig dimension til EU's Lissabon-strategi.
Rådet besluttede samtidig, at EU’s bæredygtighedsstrategi skal revideres i forbindelse med
tiltrædelse af hver ny EU-kommission. I 2002 blev bæredygtighedsstrategien tilføjet en ekstern
dimension i form af en række globale politikker og forpligtelser, som indgik i EU’s bidrag til
Verdenstopmødet for Bæredygtig Udvikling i Johannesburg.
En offentlig høring iværksat af Kommissionen i 2004 om strategien, de opnåede resultater og
fremtidige behov pegede på, at strategien mangler tydeligt fokus, klar ansvarsfordeling og
arbejdsdeling, ejerskab og bredere støtte, internationalt perspektiv, konkret opfølgning samt
specifikke målsætninger og tidsfrister.
I juni 2005 vedtog Det Europæiske Råd en erklæring med vejledende principper for bæredygtig
udvikling til støtte for arbejdet med revisionen af strategien. Erklæringen gengiver den brede og
langsigtede vision for bæredygtig udvikling, identificerer de vigtigste målsætninger for EU's
politik og initiativer og beskriver, hvordan EU vil opnå disse mål. Erklæringen indgår i bilaget
til Kommissionens meddelelse.
På sit møde d. 16.-17. december 2005 tog Det Europæiske Råd præsentationen af
Kommissionens meddelelse om den reviderede strategi til efterretning. Det Europæiske Råd ser
frem til i juni 2006 at kunne vedtage en ambitiøs og sammenfattende strategi, som omfatter
mål, indikatorer og en effektiv opfølgningsmekanisme, der integrerer den interne og eksterne
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
dimension samt bygger på en positiv, langsigtet vision med henblik på at samle EU’s
prioriteringer og mål for bæredygtig udvikling i en klar, sammenhængende strategi, der er let at
kommunikere til borgerne.
Kommissionens meddelelse om den reviderede strategi identificerer seks nøgle-indsatsområder
(klimaforandringer og renere energiformer, offentlig sundhed, social eksklusion, demografi og
migrationer, forvaltning af naturressourcer, bæredygtig transport, global fattigdom og
udvikling), som kræver styrket prioritering og handling på højeste politiske fællesskabsniveau
for at imødegå de største udfordringer, der knyttet til at opnå bæredygtig udvikling.
Disse målsætninger vil Kommissionen forfølge gennem fremskridtsrapporter og debatter
mellem Det Europæiske Råd og Parlamentet mindst hvert andet år og en ny revision af
bæredygtighedsstrategien i 2009. Herudover foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne
reviderer deres nationale bæredygtighedsstrategier inden udgangen af 2006 i lyset af EU's
strategi. I forlængelse heraf foreslår Kommissionen også, at medlemslandene gennemfører et
peer review af de nationale strategier med henblik på erfaringsudveksling mellem
medlemslandene om politik, der virker, og som vil være mulig at implementere på tværs af
nationalstaterne.
Formandskabet har etableret en Friends-of-the-Presidency-gruppe med en repræsentant for
hver medlemsstat. Gruppens opgave er at strømline rådets arbejde og drøftelserne af
bæredygtig udvikling og har til det formål udarbejdet tre spørgsmål, som vil skulle drøftes i de
enkelte rådsformationer i løbet af foråret. Formandskabet og vennegruppen vil på baggrund af
drøftelserne i rådsformationerne udarbejde oplæg om den reviderede strategi til det Europæiske
Råd den 16. juni 2006.
3. Hjemmelsgrundlag
Overvejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Formålet med drøftelsen i Rådet for eksterne anliggender er at bidrage til forberedelsen af den
endelige revision af bæredygtighedsstrategien med en politisk drøftelse fra en udenrigspolitisk
vinkel af de tre spørgsmål fra formandskabets vennegruppe.
Rådet vil bl.a. skulle drøfte, om de mål og politikker, der indgår i Kommissionens meddelelse,
og særligt i bilag 2 til denne, er passende og tilstrækkelige til effektivt at imødegå ikke-
bæredygtige udviklingstendenser på det udenrigspolitiske område. Det drejer sig om EU’s
eksisterende mål og politikker på områder såsom klima, ressourceeffektivitet, forbedret
forvaltning af fornybare ressourcer, reduktion af tabet af biodiversitet, 2015 Målene, EU's
bistandsvolumen, bistandseffektivitet, EU's Afrika-strategi, Doha-dagsordenen, Johannesburg-
opfølgningen på bl.a. vand- og energiområdet samt HIV/AIDS.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Rådet vil også skulle drøfte, hvordan det inden for sit eget ansvarsområde bedst kan bidrage til
at levere synlige resultater og målbare fremskridt i implementeringen af EU’s bæredygtigheds-
strategi, og hvad der bør gøres for at fremme synergier og kohærens på tværs af politikker og
processer, herunder Lissabon-processen.
Endelig forventes Rådet at drøfte, hvordan en ambitiøs EU-bæredygtighedsstrategi på det
udenrigspolitiske område kan sikre kohærens mellem EU’s interne politikker og internationale
forpligtelser og bidrage til bæredygtig udvikling både på EU- og globalt niveau.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig i sagen
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Kommissionens meddelelse forventes ikke at medføre direkte ekstra statsfinansielle eller
samfundsøkonomiske konsekvenser, idet meddelelsen er en ramme, som bygger på
eksisterende mål og tiltag. Hvis meddelelsen fører til nye forslag til direktiver el. lign., vil de
eventuelle økonomiske konsekvenser skulle undersøges.
Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Forslaget har i sig selv ingen konsekvenser for beskyttelsesniveauet. Den endelige reviderede
strategi kan få positive konsekvenser for beskyttelsesniveauet, hvis det lykkes at skabe
konsensus på højeste politiske fællesskabsniveau om de identificerede nøgleindsatsområder –
og hvis den politiske konsensus udmønter sig i beslutninger og handlinger, så der sker en reel
implementering af de eksisterende mål og indsatser.
9. Høring
Kommissionens meddelelse blev drøftet i EU-specialudvalget for miljø den 8. februar 2006.
Miljøstyrelsen har desuden modtaget i alt 39 skriftlige svar på en høring af meddelelsen i en
bred kreds. Heraf oplyste 18 ikke at have bemærkninger. Nedenfor gengives de
bemærkninger/høringssvar, der har relevans for EU’s eksterne relationer.
I EU-specialudvalget for miljø foreslog NOAH en opblødning af den danske holdning, således
at der i revisionen af bæredygtighedsstrategien skal være mulighed for at revidere målsætningen
i det omfang der ligger nye data, for eksempel på klimaområdet. Man forbryder sig mod den
nyeste viden om sammenhængene mellem koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren og de
forventede temperaturstigninger ved ikke at justere klima-målsætningen i
bæredygtighedsstrategien. NOAH mente, at det er problematisk, at behovet for en 1 %
reduktion årligt i drivhusgasemissionen med 1990 som basisår, som nævnes specifikt i
Bæredygtighedsstrategien fra 2001, ikke medtages.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
264109_0004.png
Greenpeace mente, at der var vigtigt, at forholde sig til 2. periode i Kyoto-protokollen, og anså
den danske holdning for at være for "slatten".
Finansministeriet støttede den nuværende formulering til dansk holdning.
De skriftlige høringssvar har især berørt følgende punkter af relevans for drøftelsen af
bæredygtighedsstrategien og de eksterne relationer:
Forholdet til Lissabon-strategien.
Hovedparten af høringsparterne, som berører denne problematik, er af den opfattelse, at
bæredygtighed fortsat skal stå i centrum for EU’s strategier. CO-industri, Det Økologiske Råd
og Lolland Kommune er af den opfattelse, at bæredygtig udvikling bør stå ved magt, selvom
man i de seneste år har set en tendens til alene at fokusere på de økonomiske konklusioner fra
Lissabon-topmødet. En revideret strategi for bæredygtig udvikling bør ikke bare bygge videre
på Lissabon-målsætninger og anbefalede arbejdsmetoder, men udbygge disse ved at løfte og
fokusere på de miljømæssige udfordringer.
DI påpeger, at det virker besynderligt, at EU vælger, at have to strategiske paraplyer med den
risiko, der er for, at de enten er delvist modstridende eller udtryk for dobbeltarbejde. DI mener,
Lissabon-strategien skal fungere som den strategiske paraply for EU's fortsatte udvikling.
Meddelelsen mangler konkrete målsætninger
Det Europæiske Råd efterspørger i sine konklusioner fra juni 2005 en sammenhængende
strategi med ambitiøse mål, som kan kommunikeres simpelt og effektivt til borgerne. 92-
gruppen, Danmarks Naturfredningsforening, Det Økologiske Råd og NOAH mener ikke, at
meddelelsen lever op til disse ambitioner. Disse høringsparter samt WWF og FDB påpeger alle,
at Kommissionens meddelelse om EU’s reviderede strategi for bæredygtig udvikling lider under
en udbredt mangel på konkrete målsætninger, milepæle, tidsrammer og egentlige indikatorer.
Der stilles spørgsmål ved, om 2001-målsætningerne reelt har et liv, hvis de ikke bliver integreret
i Rådets endelige konklusion.
Økonomiske instrumenter
WWF mener, at der i afsnittet om globale udfordringer kunne indsættes konkrete mål for
udfasningen af eksportsubsidier og undersøge afkoblingen af landbrugssubsidierne. DI mener
også, at EU bør udfase de miljøskadelige subsidier.
Cardiff-processen
92-gruppen og WWF peger på behovet for, at Cardiff-processen revitaliseres, og at den
eksterne dimension medtænkes i denne sammenhæng. Hverken WWF eller 92-gruppen ser
alternativer til denne process og dens fokus på de store økonomiske sektorer samt ambitionen
om at bygge den fremtidige økonomiske udvikling på en måde, der tænker miljøet ind fra
starten.
International handel
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
264109_0005.png
Danmarks Naturfredningsforening mener, at Danmark bør arbejde for, at det i Rådets endelige
konklusioner om strategien kommer til at fremgå klart, at EU vil leve op til forpligtelserne fra
WTO’s ministerkonference i Doha om dels at placere udviklingslandenes behov og interesser i
hjertet (!) af forhandlingerne, dels at søge at skabe et fair og markedsorienteret handelssystem
gennem fundamental reform af handlen med landbrugsvarer. WWF er enig i dette synspunkt og
peger på, at teksten omkring handel bør strammes op og gøres mere konkret især i forhold til
hvad EU specifikt vil gøre. F.eks. kunne man indsætte konkrete mål om, at EU vil ”frontloade”
udfasningen af eksportsubsidier og undersøge afkoblingen af landbrugssubsidierne og EU’s
brug af den grønne box’ effekt på de globale markeder og ulandene.
DI mener, at det er skuffende, at strategien udelukkende forholder sig til
fattigdomsproblematikken og ikke adresserer handelspolitik selvstændigt. Der skal fokus på
vækst i udviklingslandene frem for global omfordeling. Derfor bør strategien betone behovet
for økonomisk vækst og erhvervsudvikling i udviklingslandene samt disse landes integration i
den globale økonomi.
Klima
92-gruppen mener, at 2 graders-målsætningen bør indarbejdes og udmøntes i Rådets endelige
konklusioner om strategien. I forlængelse af behovet for en 1 % reduktion årligt i
drivhusgasemissionen med 1990 som basisår, der nævnes i bæredygtighedsstrategien fra 2001,
kræver NOAH som minimum en dansk holdning om et EU-mål på minimumreduktioner på
30% i 2020 og 80% i 2050.
Meddelelsen referer til, at Rådet i marts 2005 bekræftede EU-målsætningen om at begrænse den
globale temperaturstigning til højst 2
C
i forhold til før-industriel tid, og at
koncentrationsniveauer på under 550 ppm CO
2
derfor skulle være vejledende for globale
begrænsnings- og reduktionsbestræbelser. Både NOAH og DMI påpeger, at videnskabelige
resultater viser, at det er usandsynligt, at temperaturstigningen kan begrænses til 2
C,
hvis
atmosfærens koncentration af drivhusgasser stiger til 550 ppm, mens en koncentration, som
stabiliseres på højst 450 ppm, giver en medium sandsynlighed for, at temperaturstigningen
begrænses til 2C. Det betyder, at det er langt sværere at nå målet end teksten giver indtryk af.
Arbejdsmiljø
3 F og CO-industri mener, at arbejdsmiljø bør indarbejdes i en revideret strategi som et vigtigt
element i at opnå en mere bæredygtig udvikling. Strategien afspejler en manglende erkendelse af
den store rolle, som arbejdsmiljøet spiller for den offentlige sundhed i alle verdens nationer.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmark anerkender, at EU allerede i dag har mange ambitiøse målsætninger, som fortsat
savner implementering. Derfor bakker Danmark op om strategiens ambition om at levere
resultater og at styrke opfølgningen frem for at opstille en række nye mål.
Danmark ser frem til at kunne vedtage en ambitiøs og sammenfattende strategi, som
omfatter mål, indikatorer og en effektiv opfølgningsmekanisme, der integrerer den interne
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
og den eksterne dimension samt bygger på en positiv langsigtet vision med henblik på at
samle EU’s mål og prioriteringer for en bæredygtig udvikling i en klar, sammenhængende
strategi, der er let at kommunikere til borgerne, jf konklusionerne fra Det Europæiske Råd i
december 2005.
Danmark støtter Kommissionens positive og mobiliserende vision og vil aktivt deltage i
arbejdet for at styrke bæredygtig udvikling indenfor rammerne af Lissabon-strategien og
bæredygtighedsstrategien.
Danmark finder de foreslåede nøgleindsatsområder og key issues relevante, idet arbejdet på
disse områder bør tilrettelægges, således at synergier mellem områderne udnyttes, samtidig
med at dobbeltarbejde i forhold til Lissabon- strategien minimeres.
Danmark ser en stor værdi i at skabe nye samarbejdsflader med borgere, organisationer,
virksomhedsledere, regionale og lokale interesseorganisationer, NGO’er samt universiteter
og vidensinstitutioner – som er engagerede, nytænkende og forpligtede i forhold til at skabe
ændringer.
Danmark anerkender, at et samlet overblik skaber grundlag for at pege på
nøgleindsatsområder, som kræver prioritering på højeste politiske fællesskabsniveau med
henblik på at øge hastigheden og kvaliteten af beslutninger samt igangsætte handling på alle
niveauer.
Danmark deler Kommissionens synspunkt om, at bæredygtig udvikling er afgørende for
europæernes livskvalitet. Strategien er således et godt eksempel på, at EU-politik er relevant
for borgerne – og denne betydning fortjener at blive fremhævet ikke mindst i lyset af den
igangværende debat om EU’s fremtid
Danmark lægger stor vægt på, at der anvendes omkostningseffektive midler til at nå
bæredygtig udvikling
Mere specifikt:
Danmark støtter øget anvendelse af biomasse i EU til energiformål baseret på fleksibilitet i
efterlevelsen af målsætninger, der sikrer mulighed for en miljømæssig og
omkostningseffektiv indsats i de enkelte lande. Danmark lægger indtil videre afgørende vægt
på at der ikke opstilles bindende delmålsætninger for elproduktion, varmeproduktion og
transportbrændstof og vil ikke kunne acceptere at blive pålagt nationale samlede
målsætninger, som Danmark ikke allerede opfylder.
finder Danmark, at der kan være behov for kritisk at gennemgå og eventuelt justere de
indikatorer, som Kommissionen agter at lægge til grund for den fremskridtrapport der
ifølge meddelelsen udarbejdes hvert andet år.
For så vidt angår de eksterne relationer:
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Danmark noterer med tilfredshed, at Kommissionen i meddelelsen nævner EU’s globale
forpligtelser på udviklings-, miljø- og handelsområdet. En bæredygtig udvikling i Europa er
tæt forbundet med udviklingen i andre dele af verden ikke mindst de nye vækstøkonomier
og Afrika.
Danmark kan tilslutte sig Kommissionens forslag om, at den eksterne dimension af
bæredygtig udvikling (såsom det globale ressourceforbrug, international udvikling,
klimaforandringer og udvikling) indtænkes i de interne politiske beslutninger og at
virkningerne af europæiske politiske beslutninger i forhold til den globale bæredygtige
udvikling vurderes mere sammenhængende. I sammenhæng hermed lægger Danmark vægt
på, at der fortsat arbejdes for at integrere miljøhensyn i EU’s eksterne relationer.
Danmark er enig i, at EU’s opfølgning på sine internationale forpligtelser fra Johannesburg-
topmødet i 2002 og FN-topmødet i 2005 og fortsættelse af Doha-udviklingsrunden er
vigtige bidrag til global bæredygtig udvikling. Der er en sammenhæng mellem opfyldelsen af
2015 målene og gennemførelsen af resultaterne af FN’s konferencer og topmøder om
økonomiske, sociale og miljømæssige spørgsmål. Bl.a. hænger fattigdomsbekæmpelse og
miljø sammen.
Danmark støtter Kommissionens bestræbelser på at sikre, at handel bliver et redskab til at
opnå ægte global bæredygtig udvikling både i socio-økonomisk og miljømæssig forstand.
Danmark støtter aktivt Kommissionens bestræbelser på at fremme handel med miljøvenlige
produkter og sikre, at de multilaterale handelsregler og de multilaterale miljøaftaler supplerer
hinanden. Danmark støtter også bedre integration af handelsaspekter i udviklingspolitikken
og bistandsprogrammer.
Danmark konstaterer med tilfredshed, at EU kollektivt gør fremskridt for så vidt angår
udviklingsbistandsprocenten, og støtter de mål, der er sat på dette område frem til 2015.
Danmark støtter også øget bistandseffektivitet gennem harmonisering og koordinering i
overensstemmelse med Paris-erklæringen fra marts 2005, således at koordination og
harmonisering tager udgangspunkt i modtagerlandets behov, sker under modtagerlandets
ledelse og inddrager alle interesserede donorer, ikke kun EU-landene.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
En række medlemsstater har i forbindelse med forberedelse af Rådsmøde (miljø) den 9. marts
2006 fremlagt skriftlige svar på de tre spørgsmål, formandskabet har formuleret til de
forskellige rådsformationer.
Det fremgår heraf, at de fleste lande generelt støtter Kommissionens udspil til revision af
bæredygtighedsstrategien. De fleste lande støtter også de udvalgte kerneindsatsområder. Visse
lande peger på, at meddelelsen ikke i tilstrækkelig grad afspejler alle tre dimensioner af
bæredygtig udvikling, og nogle lande finder ikke, at EU’s eksterne relationer og forpligtelser er
tilstrækkeligt dækket.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Visse lande mener, at strategien i højere grad bør indeholde operative og kvantitative
målsætninger og tidsfrister. Flere lande har givet udtryk for, at målsætningerne i bilaget til
Kommissionens meddelelse bør indarbejdes i selve strategien. Mange lande peger på, at det er
vigtigt at udnytte synergi mellem de forskellige indsatsområder og i forhold til andre processer.
Alle lande peger på relationerne til Lissabon-processen og til Cardiff processen om
miljøintegration.
12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Grundnotat er oversendt til Folketinget den 3. februar 2006. Sagen har været forelagt
Folketinget i forbindelse med forberedelse af rådsmøde (miljø) den 9. marts 2006, i forbindelse
med forberedelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2006 og i forbindelse med
rådsmøde (transport) den 27. marts 2006.
8