Europaudvalget 2005-06
2724 - landbrug og fiskeri Bilag 3
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer
20. april 2006
FVM 355
____________________________________________________________________
REVIDERET SAMLENOTAT
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 25. april 2006
____________________________________________________________________
1.
Kommissionens forslag til forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 2771/75 og
(EØF) nr. 2777/75 for så vidt angår anvendelsen af undtagelsesforanstaltninger til støtte
for markedet.
KOM (2006) 153
Vedtagelse
Side 2
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
269230_0002.png
NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)
den 25. april 2006
1.
Kommissionens forslag til forordning om ændring af forordning (EØF) nr.
2771/75 og (EØF) nr. 2777/75 for så vidt angår anvendelsen af undtagelsesforan-
staltninger til støtte for markedet.
KOM (2006) 153
Revideret genoptryk af samlenotat af 10. april 2006. Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til en forordning om ændring af forordningerne om markeds-
ordningerne for æg og fjerkrækød, således at Kommissionen gives hjemmel til at imødekomme an-
modninger fra medlemsstater om markedsstøtteforanstaltninger i tilfælde, hvor markedet påvirkes
mærkbart af forbrugerreaktioner som følge af frygt for folkesundheden eller for dyresygdomme
Baggrund
Kommissionen har den 29. marts 2006 fremsat forslag til Rådets forordning om ændring af forord-
ning (EØF) nr. 2771/75 om den fælles markedsordning for æg samt af forordning (EØF) nr.
2777/75 om den fælles markedsordning for fjerkræ.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret
flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 25. april 2006 med henblik
på vedtagelse.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet anses for opfyldt.
Formål og indhold
Der er i den nuværende artikel 14 i Rådets forordning (EØF) nr. 2777/75 om den fælles markeds-
ordning for fjerkrækød samt i artikel 14 i Rådets forordning (EØF) nr. 2771/75 om den fælles mar-
kedsordning for æg hjemmel til, at Kommissionen efter anmodning fra den berørte medlemsstat og
efter forelæggelse for forvaltningskomitéen, kan vedtage undtagelsesforanstaltninger til støtte for
markeder, der er ramt af veterinære forholdsregler, beregnet på at bekæmpe udbredelsen af dyre-
sygdomme. Dette vil typisk være gennem støtteopkøb til destruktion. Denne bestemmelse kan kun
anvendes i områder af EU, hvor der allerede er indført veterinære restriktioner i form af flytteforbud
o.lign.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den nuværende artikel 14 i forordning (EØF) nr. 2777/75 kan således alene benyttes i tilfælde af
veterinære foranstaltninger. Eneste eksisterende markedsmæssige instrument i den nuværende situa-
tion, hvor der alene er konstateret ét udbrud af fugleinfluenza i en fransk besætning, er fastsættelse
af eksportrestitutioner, der er blevet kraftigt forhøjet ad flere omgange, hvilket imidlertid ikke har
haft den tilsigtede effekt pga. af en generelt vigende efterspørgsel fra forbrugernes side.
Formålet med forslaget er at etablere en hjemmel til at iværksætte markedsstøtteforanstaltninger i
situationer, som den, der for øjeblikket ses i relation til fugleinfluenza, hvor fjerkræmarkedet i flere
medlemsstater er kraftigt påvirket af et faldende forbrug.
Kommissionens forslag indebærer en udvidelse af anvendelsesområdet for artikel 14, idet det geo-
grafiske anvendelsesområde ikke alene relateres til de veterinære zoner, men dækker hele EU’s om-
råde, samtidig med, at støtteforanstaltninger kan iværksættes på baggrund af efterspørgselsreaktio-
ner, som følge af frygt for dyresygdomme eller folkesundhed.
I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1913/2005, som bl.a. ændrede artikel 14 i forordning (EØF)
nr. 2777/75 og artikel 14 i forordning (EØF) nr. 2771/75, skal den berørte medlemsstat finansiere
50 % af de af medlemsstaten afholdte udgifter i forbindelse med iværksættelse af de hjemlede for-
anstaltninger. I forbindelse med vedtagelsen af forordning (EF) nr. 1913/2005 blev det fastslået, at
den nationale medfinansiering kan udgøres af parafiskale midler, hvilket i Danmark udgøres af
landbrugets produktionsfonde.
Udtalelser
Europa-Parlamentet har på plenarmødet den 6. april 2006 vedtaget en række ændringsforslag. Par-
lamentet foreslår navnlig, at det i forordningsteksterne udtrykkeligt angives, at støtteforanstaltnin-
gerne også kan omfatte oplysningskampagner med henblik på at genoprette forbrugernes tillid, og at
det i forordning (EØF) nr. 2777/75 om fjerkrækød sikres, dels at undtagelsesforanstaltningerne skal
begrænses til eksistenstruende tilfælde, dels at der skal tages hensyn til dyrevelfærd.
Kommissionen har den 6. april 2006 afvist de af Parlamentet foreslåede ændringer.
Konsekvenser
Forslaget har ikke i sig selv finansielle konsekvenser. Der vil dog potentielt kunne være væsentlige
statsfinansielle konsekvenser forbundet med 50 % national medfinansiering af en eventuel dansk
anmodning om iværksættelse af særlige markedsforanstaltninger i Danmark. Det skal dog bemær-
kes, at en national medfinansiering som tidligere nævnt vil kunne finansieres via parafiskale midler
(det vil i Danmark sige landbrugets fonde).
Der er med landbrugsreformen for 2003 vedtaget en mekanisme for finansiel disciplin, der skal sik-
re en overholdelse af budgetloftet for søjle I, herunder ved væsentlige uforudsete udgifter. Tilsva-
rende vil en national medfinansiering mindske udgiftsbehovet på landbrugsbudgettet.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
269230_0004.png
Forslaget har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser. Udmøntningen af forslaget vil dog
have positive konsekvenser for fjerkræsektoren.
Beskyttelsesniveauet vurderes ikke at blive berørt af forslaget.
Høring
Forslaget har været sendt i høring i §2-udvalget (landbrug).
Landbrugsraadet har meddelt, at man støtter forslaget. Raadet finder dog, at foranstaltningerne bør
finansieres 100% af EU, idet forslaget sigter på at løse markedsmæssige problemer, der er udløst af
forbrugerfrygt, og som berører hele EU-markedet. Landbrugsraadet understøtter det med, at en fæl-
les finansiering vil give større sikkerhed for, at der bliver gennemført foranstaltninger i tilstrække-
ligt omfang og til gavn for alle producenter i EU. Endelig finder Landbrugsraadet, at en tilsvarende
hjemmel bør indføres i de øvrige markedsordninger for animalske produkter.
Det Danske Fjerkræraad bakker fuldt og helt op omkring forslaget og har med tilfredshed noteret
sig at der er truffet de nødvendige forholdsregler til at forslaget behandles som en hastesag. Fjer-
kræraadet ser forslaget som en nødvendig forudsætning for at sikre branchens overlevelse. Det Dan-
ske Fjerkræraad har til sit høringssvar vedlagt kopi af den henvendelse som den europæiske fjer-
kræsektors organisation AVEC tilstillede landbrugskommissær Marianne Fischer Boel, og som Det
Danske Fjerkræraad fuldt ud tilslutter sig.
Fælles Fagligt Forbund har meddelt, at man kun kan støtte forslaget, hvis støtten også kommer til at
gælde de ansatte indenfor for fjerkrækød og æg. Hvis støtteordningen kun er beregnet til at dække
ejerens tab, finder forbundet det helt uacceptabelt, idet de jo har vidst i mange år, at der var risiko
forbundet med produktion af fjerkræ og æg pga. fugleinfluenza, og derfor i god tid har kunnet for-
sikre sig. Forbundet finder på den baggrund, at det skal tydeliggøres i tilbagemeldingen til Kom-
missionen, at støtte skal dække alles tab indenfor sektorerne, både ejere og ansatte.
Brancheudvalget for økologiske æg og fjerkræproducenter under Økologisk Landsforening har
meddelt deres opbakning til forslaget.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er regeringens hidtidige generelle holdning, at det i særlige tilfælde, under hensyntagen til mar-
kedssituationen og produktionen i en konkret sektor, eventuelt kan være nødvendigt midlertidigt at
indføre støtteforanstaltninger ved produktionstab indenfor veterinære zoner.
Regeringen finder, at eventuelle krisestyringsforanstaltninger bør gennemføres på EU-plan og ikke
efter nationale regler for at undgå en eventuel renationalisering af landbrugspolitikken. En eventuel
national medfinansiering af krisestyringsforanstaltninger bør finansieres af erhvervet.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
269230_0005.png
Med henblik på at begrænse brugen af krisestyringsinstrumenter lægger regeringen endvidere vægt
på, at der er en klar sammenhæng mellem forbrugerreaktionen og det veterinære sygdomsudbrud,
samt at eventuelle foranstaltninger er midlertidige og målrettede.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Ved tidligere rådsmøder har flere lande som fx Italien, Polen, Grækenland og Frankrig ønsket for-
anstaltninger til støtte for fjerkræsektoren. Det forventes, at der vil være bred opbakning om det
nuværende forslag. Det kan dog også forventes, at visse medlemslande vil ønske en fuld EU-
finansiering af støtteforanstaltningerne.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Det konkrete forslag indgik i samlenotat oversendt den 10. april 2006.
Markedssituationen i og foranstaltninger til støtte for fjerkræsektoren blev forelagt Folketingets
Europaudvalg den 17. marts 2006 forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2006, jf.
samlenotat af 9. marts 2006.
5