Europaudvalget 2005-06
2725 - RIA Bilag 5
Offentligt
275492_0001.png
NOTAT
Dato:
Kontor:
J.nr.:
Sagsbeh.:
Fil-navn:
5. maj 2006
Internationalt kontor
2006/4050-789
JVD
Redegørelse
INM 236
Redegørelse til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og
Integrationspolitik vedrørende ministeren for flygtninge, indvandrere og integrations
dagsordenspunkter på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. april 2006
Dagsordenspunkt 19): Europa-Parlamentets og Rådets kommende forordning om vi-
suminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstater-
ne om visa til kortvarigt ophold.
(KOM (2004) 835 endelig)
Enkelte dele af forslaget blev alene drøftet under frokosten. Forslaget forventes behandlet
på et kommende rådsmøde.
Dagsordenspunkt 20): Fransk initiativ til ændring af Rådets beslutning 2003/454/EF af
13. juni 2003 om ændring af bilag 12 i de fælles konsulære instrukser og bilag 14a i
Den Fælles Håndbog om visumgebyrer*
Der var enighed om forslaget med det nødvendige kvalificerede flertal. Sverige, Ungarn og
Grækenland tilkendegav at ville stemme imod forslaget.
Dagsordenspunkt 21): Fælles visumansøgningscentre*
Kommissionen oplyste, at den i slutningen af maj 2006 ventes at vedtage et forslag om en
revideret udgave af de fælles konsulære instrukser. Forslaget vil indeholde mulighed for at
etablere fælles visumansøgningscentre. Kommissionen undersøger i øjeblikket muligheder-
ne for at iværksætte pilotprojekter herom.
Dagsordenspunkt 22): Rådskonklusioner om styrkelse af det praktiske samarbejde på
asylområdet
Rådskonklusionerne blev vedtaget uden drøftelse.
Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling,
der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
275492_0002.png
Dagsordenspunkt 23): Fælles liste over sikre oprindelseslande
Kommissionen oplyste, at den fortsat undersøger landene Benin, Botswana, Kap Verde,
Ghana, Mali, Senegal og Tanzania. Kommissionen forventer at fremkomme med et endeligt
forslag til en liste over oprindelseslande forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 1.-2. juni 2006.
Dagsordenspunkt 24): Rådskonklusioner om forbedret operationelt samarbejde om
fælles udsendelser med fly
Rådskonklusionerne blev vedtaget uden drøftelse.
Dagsordenspunkt 25): FN-højniveaudialog om migration og udvikling
Der var generel støtte til FN-højniveaudialogen om migration og udvikling. Kommissionen
oplyste, at den er ved at udarbejde en meddelelse som grundlag for den videre debat om
EU's forberedelse.
Dagsordenspunkt 26): Eksterne relationer: Information fra EU-formandskabet
Formandskabet orienterede om den planlagte konference i Wien den 4.-5. maj 2006 om be-
tydningen af intern sikkerhed i forholdet mellem EU og EU’s naboer.
Dagsordenspunkt 27): Global tilgang til migration – opfølgning på Hampton Court
Kommissionen redegjorde for de initiativer, der er igangsat for at gennemføre migrationsstra-
tegien fra december 2005. Kommissionen oplyste, at Grænseagenturet blandt andet er ved
at gennemføre en risikoanalyse vedrørende Afrika og en undersøgelse af muligheden for
fælles kystpatruljer. Indvandringsforbindelsesofficererne er ved at udarbejde en analyse af
de fire hovedmigrationsruter gennem Afrika. Kommissionen forventer snarest at fremlægge
forslag om etablering af eksperthold, der kan yde bistand i tilfælde af masseindstrømning af
ulovlige indvandrere. Flere medlemsstater udtrykte ønske om flere konkrete tiltag og hand-
ling.
Dagsordenspunkt 28): Rådets afgørelser om henholdsvis undertegnelse og indgåelse
af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Russiske Føderation vedrø-
rende tilbagetagelse af personer med ulovligt ophold*
Punktet blev ikke behandlet på rådsmødet. Det forventes behandlet på et kommende råds-
møde.
Dagsordenspunkt 29): Rådets afgørelser om henholdsvis undertegnelse og indgåelse
af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Russiske Føderation vedrø-
Forslaget ventes fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stil-
ling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.
Side 2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
275492_0003.png
rende lempelser i udstedelsen af visa til borgere i Den Russiske Føderation og EU-
landene
Punktet blev ikke behandlet på rådsmødet. Det forventes behandlet på et kommende råds-
møde.
Forslaget ventes fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stil-
ling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.
Side 3