Europaudvalget 2005-06
2726 - Økofin Bilag 1
Offentligt
270862_0001.png
2726 - Økofin - Bilag 1
24. april 2006
6.kontor
Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 5. maj 2006
1.
Stabilitets- og Vækstpagten
a. Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud
(bidrag følger)
b. Hovedresultaterne fra april 2006 notifikationerne
(bidrag følger)
2.
Forberedelse af Det Europæiske Råd (23.-24. marts 2006)
a.
EU’s bæredygtighedsstrategi
3.
4.
Kommissionens foreløbige forslag til EU’s budget for 2007
Præsentation ved Kommissionen
Finansielle tjenesteydelser
a. (Evt.) Grænseoverskridende fusioner og virksomhedsopkøb i den
finansielle sektor
Rådskonklusioner
b. (Evt.) Kommissionens hvidbog om den fremtidige politik for
finansielle tjenesteydelser 2005-2010
Rådskonklusioner
c. (Evt.) Finansielt tilsyn
Rådskonklusioner
5.
Skat
a. Momspakke
Orienterende politisk debat
b. (Evt.) Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning - rapport
side 22
side
44
side 12
side 4
side 9
side 2
side
3
side
15
side
19
 Rådsmøde nr. 2726 (økonomi- og finansministre) den 5. maj 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/5-06
2
Dagsordenspunkt 1a:
Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud
Bidrag følger snarest muligt.
 Rådsmøde nr. 2726 (økonomi- og finansministre) den 5. maj 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/5-06
3
Dagsordenspunkt 1b:
Hovedresultaterne fra april 2006 notifikationerne
Bidrag følger snarest muligt.
 Rådsmøde nr. 2726 (økonomi- og finansministre) den 5. maj 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/5-06
4
Dagsordenspunkt 2a:
EU’s bæredygtighedsstrategi
Revideret genoptryk af kommenteret dagsorden for andre rådsformationer.
Resumé Som led i revisionen af EU’s bæredygtighedsstrategi vil en række rådsformationer,
herunder ECOFIN, drøfte forslaget, herunder om EU’s eksisterende mål og politikker er
passende og tilstrækkelige til effektivt at imødegå ikke-bæredygtige udviklingstendenser og
sammenhængen mellem bæredygtighedsstrategien og eksisterende arbejde, herunder Lissabon-
strategien. Formandskabet vil på baggrund af drøftelserne i rådsformationerne udarbejde et oplæg
om den reviderede strategi til det Europæiske Råd den 16. juni 2006.
EU’s strategi for bæredygtig udvikling har fokus på at skabe sammenhæng mellem et bredt
spektrum af miljømæssige, sociale og økonomiske emner i en intern og en ekstern sammenhæng. Det
fremgår af Kommissionens meddelelse, at den reviderede strategi har til formål at videreudvikle og
øge hastigheden af den hidtidige indsats på en måde, som er nødvendig i forhold til at standse ikke-
bæredygtige udviklingstendenser. Udfordringerne foreslås løst i et samarbejde mellem myndigheder og
civilsamfund og ved EU’s samarbejde internationalt.
KOM (2005) 658 final.
Baggrund
EU’s strategi for bæredygtig udvikling blev vedtaget på topmødet i Göteborg i juni
2001. Dermed tilføjede Det Europæiske Råd en miljømæssig dimension til EU's
Lissabon-strategi.
Rådet besluttede samtidig, at EU’s bæredygtighedsstrategi skal
revideres i forbindelse med tiltrædelse af hver ny EU-kommission. I 2002 blev
bæredygtighedsstrategien tilføjet en ekstern dimension i form af en række globale
politikker og forpligtelser, som indgik i EU’s bidrag til Verdenstopmødet for
Bæredygtig Udvikling i Johannesburg.
En offentlig høring iværksat af Kommissionen i 2004 om strategien, de opnåede
resultater og fremtidige behov pegede på, at strategien mangler tydeligt fokus, klar
ansvarsfordeling og arbejdsdeling, ejerskab og bredere støtte, internationalt
perspektiv, konkret opfølgning samt specifikke målsætninger og tidsfrister.
I juni 2005 vedtog Det Europæiske Råd en erklæring med vejledende principper for
bæredygtig udvikling til støtte for arbejdet med revisionen af strategien. Erklæringen
gengiver den brede og langsigtede vision for bæredygtig udvikling, identificerer de
vigtigste målsætninger for EU’s politik og initiativer og beskriver, hvordan
EU vil
opnå disse mål. Erklæringen indgår i bilaget til Kommissionens meddelelse.
På sit møde d. 16.-17. december 2005 tog Det Europæiske Råd præsentationen af
Kommissionens meddelelse om den reviderede strategi til efterretning. Det
Europæiske Råd ser frem til i juni 2006 at kunne vedtage en ambitiøs og
sammenfattende strategi, som omfatter mål, indikatorer og en effektiv
opfølgningsmekanisme, der integrerer den interne og eksterne dimension samt
bygger på en positiv, langsigtet vision med henblik på
at samle EU’s prioriteringer og
mål for bæredygtig udvikling i en klar, sammenhængende strategi, der er let at
kommunikere til borgerne.
 Rådsmøde nr. 2726 (økonomi- og finansministre) den 5. maj 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/5-06
5
Hjemmelsgrundlag
Overvejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.
Formål og indhold
Kommissionens meddelelse om den reviderede strategi identificerer seks nøgle-
indsatsområder - klimaforandringer og renere energiformer, offentlig sundhed, social
eksklusion, demografi og migrationer, forvaltning af naturressourcer, bæredygtig
transport, global fattigdom og udvikling - som kræver styrket prioritering og handling
på højeste politiske fællesskabsniveau for at imødegå de største udfordringer, der
knyttet til at opnå bæredygtig udvikling.
Inden for disse områder vil Kommissionen forfølge eksisterende målsætninger og
initiativer, som oplistes i bilag 2 til meddelelsen, gennem fremskridtsrapporter og
debatter mellem Det Europæiske Råd og Parlamentet mindst hvert andet år og en ny
revision af bæredygtighedsstrategien i 2009. Herudover foreslår Kommissionen, at
medlemsstaterne reviderer deres nationale bæredygtighedsstrategier inden udgangen
af 2006 i lyset af EU's strategi. I forlængelse heraf foreslår Kommissionen også, at
medlemslandene gennemfører et peer review af de nationale strategier med henblik
på erfaringsudveksling mellem medlemslandene om politik, der virker, og som vil
være mulig at implementere på tværs af nationalstaterne.
Formandskabet har etableret en Friends-of-the-Presidency-gruppe med en
repræsentant for hver medlemsstat. Gruppens opgave er at strømline Rådets arbejde
og drøftelserne af bæredygtig udvikling. Formandskabet og vennegruppen vil på
baggrund af drøftelserne i rådsformationerne udarbejde oplæg om den reviderede
strategi til det Europæiske Råd den 16. juni 2006.
Formålet med drøftelsen i ECOFIN er at bidrage til forberedelsen af den endelige
revision af bæredygtighedsstrategien med en politisk drøftelse fra en finansministeriel
vinkel af spørgsmål fra formandskabets vennegruppe.
Der lægges op til at de enkelte Rådsformationer skal drøfte, om de mål og politikker,
der indgår i Kommissionens meddelelse, og særligt i bilag 2 til denne, er passende og
tilstrækkelige til effektivt at imødegå ikke-bæredygtige udviklingstendenser. ECOFIN
vil også skulle drøfte, hvordan det inden for sit eget ansvarsområde bedst kan
bidrage til at levere synlige resultater og målbare fremskridt i implementeringen af
EU’s bæredygtigheds-strategi,
og hvad der bør gøres for at fremme synergier og
kohærens på tværs af politikker og processer, herunder Lissabon-strategien. Endelig
forventes Rådet at drøfte, hvordan en ambitiøs EU-bæredygtighedsstrategi kan sikre
kohærens mellem EU’s interne politikker og internationale forpligtelser og bidrage til
bæredygtig udvikling både på EU- og globalt niveau.
Som forberedelse af ECOFIN’s behandling den 5. maj har sagen været drøftet i den
Økonomiske og Politiske Komite (EPC), som har udarbejdet et udkast til ECOFIN-
bidrag til revisionen af bæredygtighedsstrategien. Oplægget støtter strategiens
samlede mål med opfordring til, at der fokuseres på nogle få eksisterende
 Rådsmøde nr. 2726 (økonomi- og finansministre) den 5. maj 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/5-06
6
prioriterede målsætninger, som er målbare. Behovet for øget anvendelse af
konsekvensanalyser i beslutningsprocessen og anvendelse af markedsbaserede
instrumenter fremhæves. Særligt på klimaområdet bør der anvendes fleksible
mekanismer, der sikrer hensyn til konkurrencedygtighed, udvikling og
energisikkerhed. Udvidet anvendelse af kvotehandelssystemer for CO2 bør overvejes
med forsigtighed, således at Europæiske virksomheders konkurrenceevne sikres og
systemet støtter miljøinvesteringer i udviklingslande og giver klarhed for industrien.
Endelig understreges, at der skal være sammenhæng mellem politikområderne,
herunder ikke mindst, at de nationale reformprogrammer under Lissabon-Strategien
bør inddrage langsigtet bæredygtighed og nye processer bør undgås.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig i sagen.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
Forslagets konsekvenser
beskyttelsesniveauet
for
statsfinanserne,
samfundsøkonomien,
miljøet
eller
Kommissionens meddelelse forventes ikke at medføre direkte ekstra statsfinansielle
eller samfundsøkonomiske konsekvenser, idet meddelelsen er en ramme, som bygger
på eksisterende mål og tiltag. Hvis meddelelsen fører til nye forslag til direktiver el.
lign., vil eventuelle økonomiske konsekvenser skulle undersøges.
Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Forslaget har i sig selv ingen konsekvenser for beskyttelsesniveauet. Den endelige
reviderede strategi kan få positive konsekvenser for beskyttelsesniveauet, hvis det
lykkes at skabe konsensus om de identificerede nøgleindsatsområder
–
og hvis den
politiske konsensus udmønter sig i beslutninger og handlinger, så der sker en reel
implementering af de eksisterende mål og indsatser.
Høring
Kommissionens meddelelse blev drøftet i EU-specialudvalget for miljø den 8.
februar 2006. Miljøstyrelsen har desuden haft meddelelsen i generel høring i en bred
kreds. Rækken af høringssvar er refereret i samlenotat forud for miljøministrenes
møde den 9. marts 2006.
EPC’s udkast til ECOFIN-bidrag
har ikke været i høring.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Grundnotat er oversendt til Folketinget den 3. februar 2006. Sagen har været forelagt
Folketinget i forbindelse med forberedelse af rådsmøde (miljø) den 9. marts 2006,
rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2006, rådsmøde (transport) den 27.
marts 2006 samt rådsmøde (generelle anliggender) den 10.-11. april.
 Rådsmøde nr. 2726 (økonomi- og finansministre) den 5. maj 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/5-06
7
Holdning
Dansk holdning
•
Danmark anerkender, at EU allerede i dag har mange ambitiøse målsætninger,
som fortsat savner implementering. Derfor bakker Danmark op om strategiens
ambition om at levere resultater og at styrke opfølgningen frem for at opstille en
række nye mål.
•
Danmark ser frem til at kunne vedtage en ambitiøs og sammenfattende strategi,
som omfatter mål, indikatorer og en effektiv opfølgningsmekanisme, der
integrerer den interne og den eksterne dimension samt bygger på en positiv
langsigtet vision med henblik på at samle EU’s mål og prioriteringer for en
bæredygtig udvikling i en klar, sammenhængende strategi, der er let at
kommunikere til borgerne, jf konklusionerne fra Det Europæiske Råd i december
2005.
Danmark støtter Kommissionens positive og mobiliserende vision og vil aktivt
deltage i arbejdet for at styrke bæredygtig udvikling indenfor rammerne af
Lissabon-strategien og bæredygtighedsstrategien.
Danmark finder de foreslåede nøgleindsatsområder og key issues relevante, idet
arbejdet på disse områder bør tilrettelægges, således at synergier mellem
områderne udnyttes, samtidig med at dobbeltarbejde i forhold til Lissabon-
strategien minimeres.
Danmark ser en stor værdi i at skabe nye samarbejdsflader med borgere,
organisationer, virksomhedsledere, regionale og lokale interesseorganisationer,
NGO’er samt universiteter og vidensinstitutioner –
som er engagerede,
nytænkende og forpligtede i forhold til at skabe ændringer.
Danmark anerkender, at et samlet overblik skaber grundlag for at pege på
nøgleindsatsområder, som kræver prioritering på højeste politiske
fællesskabsniveau med henblik på at øge hastigheden og kvaliteten af
beslutninger samt igangsætte handling på alle niveauer.
Danmark noterer med tilfredshed, at Kommissionen i meddelelsen nævner EU’s
globale forpligtelser på udviklings-, miljø- og handelsområdet. En bæredygtig
udvikling i Europa er tæt forbundet med udviklingen i andre dele af verden ikke
mindst de nye vækstøkonomier og Afrika.
Danmark deler Kommissionens synspunkt om, at bæredygtig udvikling er
afgørende for europæernes livskvalitet. Strategien er således et godt eksempel på,
at EU-politik er relevant for borgerne
–
og denne betydning fortjener at blive
fremhævet ikke mindst i lyset af den igangværende debat om EU’s fremtid.
•
•
•
•
•
•
 Rådsmøde nr. 2726 (økonomi- og finansministre) den 5. maj 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/5-06
8
•
Danmark lægger stor vægt på, at der anvendes omkostningseffektive midler til at
nå bæredygtig udvikling.
Mere specifikt:
•
Danmark støtter øget anvendelse af biomasse i EU til energiformål baseret på
fleksibilitet i efterlevelsen af målsætninger, der sikrer mulighed for en
miljømæssig og omkostningseffektiv indsats i de enkelte lande. Danmark lægger
indtil videre afgørende vægt på at der ikke opstilles bindende delmålsætninger for
elproduktion, varmeproduktion og transportbrændstof og vil ikke kunne
acceptere at blive pålagt nationale samlede målsætninger, som Danmark ikke
allerede opfylder.
Danmark finder, at der kan være behov for kritisk at gennemgå og eventuelt
justere de indikatorer, som Kommissionen agter at lægge til grund for den
fremskridtrapport, der ifølge meddelelsen udarbejdes hvert andet år.
Fra dansk side foretrækkes, at der lægges op til en 3-årig cyklus for rapportering
til Det Europæiske Råd frem for en 2-årig.
•
•
Andre landes holdninger
En række medlemsstater har i forbindelse med forberedelse af Rådsmøde (miljø) den
9. marts 2006 fremlagt skriftlige svar på de tre spørgsmål, formandskabet har
formuleret til de forskellige rådsformationer.
Det fremgår heraf, at de fleste lande generelt støtter Kommissionens udspil til
revision af bæredygtighedsstrategien. De fleste lande støtter også de udvalgte
kerneindsatsområder. Visse lande peger på, at meddelelsen ikke i tilstrækkelig grad
afspejler alle tre dimensioner af bæredygtig udvikling, og nogle lande finder ikke, at
EU’s eksterne relationer og forpligtelser er tilstrækkeligt dækket.
Visse lande mener, at strategien i højere grad bør indeholde operative og kvantitative
målsætninger og tidsfrister. Flere lande har givet udtryk for, at målsætningerne i
bilaget til Kommissionens meddelelse bør indarbejdes i selve strategien. Mange lande
peger på, at det er vigtigt at udnytte synergi mellem de forskellige indsatsområder og i
forhold til andre processer. Alle lande peger på relationerne til Lissabon-processen
og til Cardiff processen om miljøintegration.
 Rådsmøde nr. 2726 (økonomi- og finansministre) den 5. maj 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/5-06
9
Dagsordenspunkt 3:
Kommissionens foreløbige forslag til EU’s budget for
2007
Resumé: Kommissionen præsenterer det foreløbige forslag til EU’s
budget for 2007.
Kommissionen forventes først at vedtage sit forslag til budget for 2007 den 3. maj 2006. Da
Europaparlamentet på dette tidspunkt endnu ikke formelt har tiltrådt budgetaftalen for 2007-
13, forventes forslaget at være baseret på DER-aftalen fra december 2005. Kommissionen
forventes efterfølgende ultimo maj at fremlægge et ændringsforslag med de ændringer, der følger af
budgetaftalen mellem Rådet og Parlamentet fra april 2006.
Baggrund og indhold
Kommissionen vil præsentere det foreløbige forslag til EU's budget for 2007.
Rådets første egentlige behandling (1. læsning) af forslaget forventes at finde sted
den 14. juli 2006.
2007-budgettet skal fastlægges ud fra den budgetaftale for 2007-13, som Rådet
indgik på Det Europæiske Råds møde den 15.-16. december 2005, samt den aftale
om en ny interinstitutionel aftale, og de heri indeholdte udgiftslofter (finansielle
perspektiver) for perioden 2007-2013, som der den 4. april 2006 blev indgået
aftale om mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen.
Da Parlamentet først formelt tiltræder aftalen i maj måned, forventes
Kommissionens budgetforslag at være baseret på de fastlagte udgiftslofter i aftalen
fra Det Europæiske Råds møde den 15.-16. december 2005. Kommissionen
forventes efterfølgende ultimo maj måned at fremlægge et ændringsforslag, som
indarbejder de ændringer, som følger af aftalen mellem Rådet, Parlamentet og
Kommissionen.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentets holdning er endnu ikke kendt.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
Høring
Sagen har været sendt i høring i Specialudvalget for EU’s budget.
Lovgivningsmæssige, samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser
Kommissionens præsentation af det foreløbige budgetforslag til EU's budget for
2007 har i sig selv ingen lovgivningsmæssige, samfundsøkonomiske eller
statsfinansielle konsekvenser. Det endelige budget, som forventes vedtaget i
december 2006, vil fastlægge det danske EU-bidrag for 2007 og vil således have
statsfinansielle konsekvenser.
 Rådsmøde nr. 2726 (økonomi- og finansministre) den 5. maj 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/5-06
10
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg fik forelagt et notat forud for, at ECOFIN d. 14.
marts 2006 vedtog Rådets prioriteter for EU’s 2007-budget.
Holdning
Dansk holdning
Fra dansk side kan Rådets generelle tilgang, som fastlagt i Rådets prioriter for
2007-budgettet jf. nedenfor, støttes, idet der fra dansk side lægges stor vægt på
budgetdisciplin, herunder overholdelse af udgiftslofterne i de finansielle
perspektiver og sikring af en tilstrækkelig margen til uforudsete udgifter, ikke
mindst i det første år af den nye finansielle periode.
Danmark kan desuden støtte de specifikke konklusioner fra den 14. marts 2006
vedrørende landbrug, strukturfonde, eksterne politikker og administration
–
hvor
Danmark lægger vægt på et øget fokus på effektivitet i EU’s institutioner.
Den danske holdning vil blive nærmere fastlagt på baggrund af Kommissionens
budgetforslag og det forventede ændringsforslag ultimo maj måned, forud for
Rådets 1. læsning af budgetforslaget den 14. juli 2006.
Andre landes holdninger
ECOFIN vedtog d. 14. marts 2006 Rådets prioriteter for 2007-budgettet.
Her lægges betydelig vægt på at komme godt fra start med udmøntningen af de
finansielle perspektiver og den forudsatte optagelse af Rumænien og Bulgarien.
En væsentlig prioritet vil være at sikre budgetdisciplin, som det også sker i
medlemslandene. Således skal de finansielle perspektiver overholdes med
tilstrækkelig margen i hver udgiftskategori til uforudsete udgifter, ligesom der skal
ske en retvisende og realistisk budgettering, hvilket ses som udtryk for god
finansforvaltning. Omprioritering understreges også som et væsentligt instrument
til at sikre opfyldelsen af fremtidige behov.
Vedr. forpligtelsesbevillingerne understreges, at disse skal afspejle reelle og
veldefinerede behov med inddragelse af absorptionskapacitet og inden for
rammerne af de finansielle perspektiver.
Vedr. betalingsbevillingerne (der er bestemmende for medlemslandenes faktiske
EU-bidrag) opfordrer Rådet til, at budgetteringen baseres på realistiske og
veldefinerede behov. Det gælder ikke mindst budgetteringen af
strukturfondsbetalinger, idet Kommissionens ansvar for den realistiske
budgettering heraf understreges.
Rådet støtter den aktivitetsbaserede budgettering, særligt implementeringen af
konkrete, målbare, opnåelige og relevante mål, passende indikatorer og dækkende
evalueringsprocedurer for alle fællesskabsprogrammer med betydning for EU-
budgettet
–
det gælder ikke mindst de programmer, hvor der sker forlængelse og
fastlæggelse af nye finansielle rammer.
 Rådsmøde nr. 2726 (økonomi- og finansministre) den 5. maj 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/5-06
11
Rådet foretog endvidere specifikke konklusioner på en række konkrete områder
på 2007-budgettet:
Landbrug:
Som i tidligere år lægges der vægt på, at Kommissionen foretager et
realistisk
skøn for udgifterne til EU’s landbrugsordninger, herunder særligt at der
sker en retvisende budgettering af betalingsbevillinger til landdistriktsstøtte.
Strukturfonde:
Der skal ske en retvisende budgettering af betalingsbevillingerne, og
Kommissionen opfordres til i rette tid at fremlægge opdaterede skøn herfor ikke
mindst set i lyset af optagelsen af de 10 nye medlemslande.
Eksterne politikker:
Rådet understreger, at alle programmer og aktioner skal
finansieres inden for det fastlagte udgiftsloft i de finansielle perspektiver. Givet
tidligere års erfaringer understreges behovet for tilstrækkelige marginer til
uforudsete udgifter særligt for denne udgiftskategori. Der erindres endvidere om,
at der skal sikres tilstrækkelige bevillinger til FUSP (den fælles udenrigs- og
sikkerhedspolitik).
Administration:
Rådet understreger behovet for, at der løbende sker besparelser og
rationaliseringer som følge af produktivitetsforbedringer, nye IT-løsninger og
reform af de administrative strukturer m.v. I forlængelse heraf opfordres alle
institutionerne til at fremlægge konkrete planer for opgørelse og realisering af
effektivitetsgevinster for 2007-13.
 Rådsmøde nr. 2726 (økonomi- og finansministre) den 5. maj 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/5-06
270862_0012.png
12
Dagsordenspunkt 4a:
(Evt.) Grænseoverskridende fusioner og virksomhedsopkøb i
den finansielle sektor
Resumé: Rådet ventes i opfølgning på ECOFIN i november 2005 at drøfte konsolidering i den
finansielle sektor. Formandskabet lægger op til vedtagelse af rådskonklusioner, hvori Rådet bl.a.
pointerer vigtigheden af at barrierer for grænseoverskridende fusioner og virksomhedsovertagelser
identificeres og nedbrydes.
Baggrund
Ministrene opfordrede på uformelt ECOFIN den 10.-11. september 2004
Kommissionen til at undersøge mulige hindringer for grænseoverskridende
fusioner og virksomhedsovertagelser i den finansielle sektor.
På ECOFIN den 8. november 2005 forelagde det britiske formandskab et sæt
rådskonklusioner vedr. grænseoverskridende fusioner og virksomhedsopkøb i den
finansielle sektor. Alle medlemslande på nær ét støttede rådskonklusionerne, og
konklusionsudkastet blev derfor alene godkendt som formandskabskonklusioner.
Sagen været behandlet på ny i Udvalget for Finansielle Tjenesteydelser (FSC) og
Den økonomiske og Finansielle Komité (EFC). Det østrigske formandskab lægger
op til vedtagelse af et nyt og justeret sæt rådskonklusioner, som forventes at
kunne tiltrædes af
alle
medlemslande.
Indhold
Kommissionen har i sit arbejde fokuseret på bl.a. analyse af barrierer for
konsolidering inden for den finansielle sektor og gennemgang af tilsynsmæssige
beføjelser ved godkendelse af fusioner i bl.a. bank- og forsikringssektoren.
Kommissionen fremlagde i efteråret 2005 en fremskridtsrapport herom.
Undersøgelsen har bl.a. vist, at næsten halvdelen af det samlede antal fusioner i de
ikke-finansielle sektorer har været grænseoverskridende siden 1999, medens kun
en femtedel af alle fusioner i den finansielle sektor har fundet sted på tværs af
grænserne i EU.
Kommissionen peger bl.a. på høje omkostninger som eksempel på barrierer for
konsolidering i den finansielle sektor. Derudover er processen i forbindelse med
tilsynsgodkendelse ved grænseoverskridende fusioner mv. ofte lang, besværlig og
til tider uigennemsigtig.
Kommissionens undersøgelser af barrierer for konsolidering i den finansielle
sektor gennemføres med udgangspunkt i Kreditinstitutdirektivets artikel 16
(direktiv 2000/12/EF). Artikel 16 foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk
person, der påtænker direkte eller indirekte at komme i besiddelse af en
"kvalificeret andel" i et kreditinstitut, forinden skal underrette de kompetente
myndigheder herom med angivelse af størrelsen af den påtænkte kapitalandel.
Enhver fysisk eller juridisk person skal ligeledes underrette de kompetente
myndigheder, hvis de påtænker at forøge deres kvalificerede deltagelse
1
.
1
I Danmark er en kvalificeret andel 10 % eller derover.
 Rådsmøde nr. 2726 (økonomi- og finansministre) den 5. maj 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/5-06
270862_0013.png
13
Kommissionens undersøgelser er nu udvidet til at også omfatte forsikrings- og
værdipapirområdet.
Ovenstående beføjelser giver de finansielle tilsynsmyndigheder i medlemslandene
mulighed for at stille betingelser og i sidste ende at modsætte sig, at en udenlandsk
bank overtager en bank i det pågældende medlemsland.
Formandskabet forventer, at der kan vedtages rådskonklusioner i forlængelse af
formandskabskonklusionerne fra mødet den 8. november 2005, hvori Rådet bl.a.:
•
Pointerer at finansiel integration gennem grænseoverskridende aktivitet er
vigtig i forhold til øget økonomisk vækst og beskæftigelse. Overflødige og
uberettigede barrierer i forhold til grænseoverskridende konsolidering bør
adresseres for herigennem at opnå økonomisk gevinst og styrke EU’s
globale konkurrenceevne i den finansielle industri.
Pointerer vigtigheden af en sund, fair og ikke-diskriminerende national
tilsynspraksis for at opnå den rette balance mellem ”hjem-/værtslands”-
ansvaret i medlemslandene.
Støtter Kommissionens intentioner om at fremsætte forslag om revision af
artikel 16 i bankdirektivet og tilsvarende artikler i MiFID og
forsikringsdirektiverne inden udgangen af 2006 under hensyntagen til
princippet om bedre regulering.
Opfordrer tilsynskomiteerne
2
til at tage de påviste hindringer for
grænseoverskridende konsolidering i betragtning ved udarbejdelse af fælles
indberetningsregler for herved at undgå unødige omkostninger ved
indberetningerne.
Støtter Kommissionens brug af dens traktatmæssige beføjelser for at sikre
fri bevægelighed, herunder anvendelsen af bestemmelserne vedrørende
konkurrenceforhold og statsstøtte.
Er enig med Kommissionen i synspunktet om, at opdelingen af
detailmarkederne udgør en barriere for grænseoverskridende konsolidering
af disse markeder og støtter strategien om at fremme integrationen heraf
som fremsat i Hvidbogen om finansielle tjenesteydelser 2005-2010.
Noterer sig, at finansielle virksomheder har peget på at betaling af moms
ved grænseoverskridende interne tjenesteydelser i en koncern udgør en
væsentlig hindring for grænseoverskridende konsolidering samt
Kommissionens tilkendegivelse om at ville se nærmere på dette spørgsmål.
Gentager sit engagement i forhold til at sikre et åbent og integreret finansielt
marked i EU, som er baseret på en fair og sund konkurrence og opfordrer
til årvågenhed i forhold til diskriminerende praksis.
•
•
•
•
•
•
•
Polen var det eneste land, der ikke støttede konklusionsudkastet ved mødet den 8.
november 2005, idet man ikke ville støtte Kommissionens undersøgelse af artikel
16. Polen var formentlig bekymret for, at en ændring af artikel 16 kan resultere i,
at de polske banker i højere grad bliver opkøbt af store internationale banker,
uden at de polske myndigheder bliver notificeret. I den foreliggende
2
CEBS (banker), CEIOPS (forsikring) og CESR (værdipapir)
 Rådsmøde nr. 2726 (økonomi- og finansministre) den 5. maj 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/5-06
14
konklusionstekst er der på polsk foranledning indarbejdet en justering af teksten,
der tager højde for de polske bekymringer om en uhensigtsmæssig ubalance
mellem medlemsstaterne, herunder navnlig spørgsmålet om hjemlandstilsynets
rolle, i forbindelse med grænseoverskridende fusioner og virksomhedsopkøb.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om rådskonklusionerne.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Gældende dansk ret
Udkastet til rådskonklusioner berører ikke dansk ret.
Høring
Udkastet til rådskonklusioner har ikke været i høring.
Holdning
Dansk holdning
Danmark støtter rådskonklusionerne og Kommissionens bestræbelser på at fjerne
hindringer for grænseoverskridende fusioner og virksomhedsopkøb.
Andre landes holdninger
Der ventes enighed om, at det foreliggende udkast til rådskonklusioner, men der har
været udtrykt skepsis over konklusionsteksten vedrørende spørgsmålet om betaling
af moms ved grænseoverskridende interne tjenesteydelser.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Kommissionens præsentation af det foreløbige arbejde og vedtagelse af
rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Formålet med Kommissionens undersøgelser og initiativer er at nedbryde barrierer
for grænseoverskridende fusioner og virksomhedsopkøb i EU. Herved øges
konkurrencen i den finansielle sektor på tværs af grænserne, hvilket ventes at
medføre en samfundsøkonomisk gevinst.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 4. november forud for
ECOFIN den 8. november 2005 til orientering.
 Rådsmøde nr. 2726 (økonomi- og finansministre) den 5. maj 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/5-06
15
Dagsordenspunkt 4b:
(Evt.) Kommissionens hvidbog om den fremtidige politik for
finansielle tjenesteydelser 2005-2010
Resumé: Rådet(ECOFIN) ventes at drøfte Kommissionens hvidbog vedr. den fremtidige politik
for finansielle tjenesteydelser for perioden 2005-2010. Formandskabet lægger op til vedtagelse af
rådskonklusioner, hvori Rådet bl.a. byder hvidbogen velkommen og støtter principperne i den
fremtidige politik på det finansielle område.
KOM(2005)629, SEC(2005)1574
Baggrund
Kommissionen udsendte den 1. december 2005 hvidbogen om ”Financial Services
Policy (2005-2010)”
(KOM(2005)629), som i store træk bygger på grønbogen
(KOM(2005)177) af den 3. maj 2005. Kommissionen angiver i hvidbogen bl.a.
retningslinjerne i forhold arbejdet med analyser af behovet for nye EU initiativer om
finansielle tjenesteydelser og udformningen af nye initiativer. Rådet (ECOFIN) tog
hvidbogen til efterretning efter en kort præsentation ved Kommissionen den 6.
december 2005. I opfølgning heraf lægger formandskabet op til, at ECOFIN på
mødet den 5. maj vedtager rådskonklusioner om Kommissionens fremadrettede
politik på området for finansielle tjenesteydelser.
Indhold
Hvidbogen danner rammen for det videre arbejde med finansielle tjenesteydelser i
perioden 2005-2010. Baggrunden for at formulere en ny EU-politik på det
finansielle område er, at den tidligere handlingsplan (Financial Services Action
Plan - FSAP) med 42 initiativer udløb med udgangen af 2004. Kommissionen
understreger behovet for, at EU fortsætter sit arbejde på det finansielle område, idet
den finansielle serviceindustri endnu ikke har udtømt fordelene og gevinsterne ved
yderligere effektivisering på området.
I hvidbogen pointerer Kommissionen, at de overordnede formål med dens
fremtidige politik på det finansielle område
–
i forlængelse af den forrige
handlingsplan - primært skal være at:
•
•
•
•
skabe et integreret, åbent, konkurrencedygtigt og økonomisk efficient
finansielt marked i EU
fjerne resterende barrierer og dermed sikre finansiel stabilitet, et højt niveau
for forbrugerbeskyttelse og at finansielle tjenesteydelser og kapital frit kan
passere landegrænserne.
implementere, styrke og evaluere de gældende regler med henblik på at
forbedre lovkvaliteten
øge konvergensen og dermed sikre ensartede metoder i tilsynsarbejdet samt
øge den europæiske indflydelse på den globale udvikling bl.a. gennem
styrket dialog med 3. lande.
For at opnå disse mål redegøres for 72 konkrete opgaver/aktiviteter, hvoraf kun 5
involverer nye lovgivningsforslag - heraf er arbejdet med forberedelsen af 2 forslag
 Rådsmøde nr. 2726 (økonomi- og finansministre) den 5. maj 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/5-06
16
(Solvens II og revision af artikel 16 (bankdirektivet) og 15 (forsikringsdirektivet))
allerede i gang.
Bedre regulering
–
herunder arbejdet med allerede vedtagne direktiver på det finansielle område
Kommissionen prioriterer implementeringen af allerede vedtagne direktiver højt, og
håndhævelses-mekanismerne ønskes styrket. Kommissionen vil i samarbejde med
medlemslandene overvåge fremskridt med den korrekte implementering af vedtaget
lovgivning og undgå ”goldplating”, dvs. de enkelte lande skal afstå fra at indføre
strengere regler på nationalt plan, end det er nødvendigt ifølge direktiverne.
Det er vigtigt, at de allerede vedtagne EU-regler på det finansielle område opnår
deres primære formål. Kommissionen vil derfor i den kommende periode prioritere
evalueringen af FSAP (Financial Stability Action Plan)-direktiverne højt. Såfremt det
viser sig, at nogle direktiver ikke har virket efter hensigten, vil de blive ændret eller
ophævet. Desuden kan det i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt at simplificere og
præcisere de allerede vedtagne direktiver for dermed at sikre at national og EU-
lovgivning fungerer i sammenhæng.
Endelig pointerer Kommissionen vigtigheden af politiske synergier mellem den
finansielle sektor og andre sektorer. I de kommende 5 år ønsker Kommissionen
derfor at opprioritere samarbejdet og koordinering med andre politik-områder i EU,
herunder primært områderne vedr. konkurrence, forbrug og skat.
Lamfalussy-processen og forbedret tilsyn
Kommissionen fremhæver vigtigheden af Lamfalussy-processen, herunder at
tilsynsstrukturerne i EU konvergerer i takt med den øgede integration af EU’s
finansielle markeder. En styrket forpligtelse mellem de nationale tilsyn til at
samarbejde og udveksle information er afgørende. Der peges bl.a. på følgende
udfordringer på tilsynsområdet:
præcisere og optimere ”hjem-/værtsland” ansvar,
sikre at tilsynene har den nødvendige information og gensidig tillid til hinanden, øge
effektiviteten af tilsyn og udvikle en egentlig pan-EU tilsynskultur.
Nye og igangværende initiativer
Kommissionen ønsker først og fremmest at fokusere sit fremtidige arbejde på
igangværende initiativer bl.a. på betalingsdirektivet og detailmarkedet (herunder
realkredit) for finansielle tjenesteydelser, som er et område, hvor der især er
potentiale for at øge integrationen. På forsikringsområdet vil Solvens II-forslaget
blive prioriteret højt. Kommissionen har endnu ikke på områderne for ”clearing
og
afvikling” af værdipapirhandelen,
indskydergaranti samt markedet for
investeringsforeninger besluttet sig for tiltagenes endelige udformning.
Kommissionen fremhæver, at de nye initiativer vil blive taget efter grundig
forberedelse med høring af alle interessenter. Desuden vil principperne om bedre
regulering blive inddraget i arbejdet med de nuværende og fremtidige initiativer på
det finansielle område.
På rådsmødet ventes formandskabet at lægge op til vedtagelse af rådskonklusioner,
hvori Rådet:
 Rådsmøde nr. 2726 (økonomi- og finansministre) den 5. maj 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/5-06
17
•
•
•
•
•
•
byder Kommissionens hvidbog om den fremtidige politik for finansielle
tjenesteydelser velkommen samt noterer, at principperne heri er på linje
med grønbogen og rådskonklusionerne af 11. oktober 2005 herom
støtter de overordnede mål på området
byder Kommissionens forslag til initiativer velkommen og fremhæver
udfordringen ved arbejdet med større integration på detailmarkedet for
herigennem at styrke konkurrencen samtidig med, at forbrugerbeskyttelsen
sikres. Desuden pointeres behovet for inddragelse af forbrugere og små og
mellemstore virksomheder i arbejdet med ny regulering
byder ideerne om at videreudvikle dialogen med 3. lande samt arbejdet med
at åbne det globale finansielle servicemarked endnu mere velkommen
er enige i, at medlemslandene bør spille deres rolle i at implementere
allerede vedtaget FSAP-regulering til tiden, korrekt, konsistent og undgå
unødvendig ekstra regulering
understreger beslutningen om ”Inter Institutional Common Approach to
Impact Assessment” af den 25. november 2005 i forhold til bedre
regulering også bør finde anvendelse vedr. regulering på det finansielle
område.
Europa-Parlamentets holdning
Da der er tale om en hvidbog har Europa-Parlamentet ikke medindflydelse på
indholdet. Europa-Parlamentet har den 7. april 2005 vedtaget en betænkning om
integreringen af finansmarkederne i EU (2005/2026(INI)) A6-0087/2005. I
betænkningen opfordrer Europa-Parlamentet Kommissionen til at gennemføre et
omfattende arbejde for at integrere finansmarkederne i EU yderligere.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Gældende dansk ret
Hvidbogen berører ikke i sig selv gældende dansk ret.
Høring
Grønbogen, som danner rammen for hvidbogen, har været sendt i høring i EU-
Specialudvalget for den finansielle sektor.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Hvidbogen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Fremlæggelsen af hvidbogen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.
Formålet med den proces, der lægges op til i hvidbogen, er en fortsat effektivisering
af den finansielle sektor i EU-landene, som kan bidrage til stordriftsfordele og øget
konkurrence og derigennem medføre en samfundsøkonomisk gevinst.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Hvidbogen blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 6.
december 2005. Desuden blev grønbogen om finansielle tjenester forelagt
 Rådsmøde nr. 2726 (økonomi- og finansministre) den 5. maj 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/5-06
18
Folketingets Europaudvalg til orientering i forbindelse med ECOFIN-mødet den 11.
oktober 2005. Økonomi- og Erhvervsministeren har den 23. maj 2005 fremsendt et
faktuelt grundnotat om grønbogen i Folketingets Erhvervsudvalg
–
bilag 124.
Holdning
Dansk holdning
Fra dansk side støtter man en fortsat integration og større effektivitet på de
finansielle markeder i EU. Man er desuden enig i, at nye EU-initiativer på det
finansielle område skal forberedes grundigt og i tæt samarbejde med alle relevante
parter. Det er i den forbindelse bl.a. vigtigt at være opmærksom på evt. øgede
administrative byrder. Fra dansk side støtter man rådskonklusionerne og
principperne i hvidbogen.
Andre landes holdninger
Det forventes, at de øvrige medlemslande støtter rådskonklusionerne.
 Rådsmøde nr. 2726 (økonomi- og finansministre) den 5. maj 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/5-06
270862_0019.png
19
Dagsordenspunkt 4c:
(Evt.) Finansielt tilsyn
Resumé: Formandskabet forventes at foreslå et sæt rådskonklusioner, som opfordrer Udvalget
for Finansielle Tjenesteydelser til at arbejde videre med at skabe en mere ensartet måde, hvorpå
EU-landenes finansielle tilsynsmyndigheder udfører deres tilsyn.
Baggrund og indhold
På det uformelle finansministermøde den 7.-8. april 2006 orienterede formanden for
Den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC) om arbejdet med at skabe
ensartethed i den måde, hvorpå EU-landenes finansielle tilsynsmyndigheder udøver
deres tilsyn (tilsynskonvergens).
Orienteringen tog afsæt i en rapport udarbejdet af FSC om, hvordan finansielt
tilsyn kan styrkes. Arbejdet hermed finder sted i de 3 tilsynskomiteer og mellem
de 3 komiteer indbyrdes (det såkaldte 3L3-samarbejde)
3
.
Rapporten pointerer, at der udover det allerede etablerede samarbejde er behov
for yderligere fremskridt i den europæiske tilsynskonvergens vedr.:
1. håndhævelse og færdiggørelse af implementeringen af
alle
42 FSAP-
direktiver
2. stigende antal grænseoverskridende operationer i EU
3. sammenkædning til de globale finansielle markeder.
I banksektoren vil implementeringen af direktivet om kapitalkrav for
kreditinstitutter (Basel II) introducere nye tilsynsprincipper. På forsikringsområdet
forberedes i øjeblikket en omfattende harmonisering af reglerne for opgørelse af
selskabernes solvenskrav ("Solvens II"). De kommende regler vil betyde, at
mange forskelle mellem EU-landenes regler for forsikringsselskabers solvenskrav
og tilsynet med overholdelsen af disse regler vil forsvinde.
For at opnå et effektivt og fleksibelt finansielt tilsyn i EU er det nødvendigt, at
rammerne for det praktiske samarbejde - udover Lamfalussy-strukturen - er på
plads mellem tilsynene. I den forbindelse identificeres flg. tre udfordringer:
1. fremme af tilsynskonvergens og samarbejde via konsistente og fælles
beslutningsgange, dvs. udvikling af en pan-europæisk tilsynskultur
2. øge omkostningseffektiviteten af tilsynssystemet gennem rationalisering
og bedre regulering i EU
3. forbedre betingelserne for grænseoverskridende tilsyn.
3
De 3 tilsynskomiteer er såkaldte niveau 3-komitéer: CEBS
–
Committee of European Banking
Supervisors (Den europæiske tilsynskomite for banktilsyn); CEIOPS
–
Committee of European
Insurance and Occupational Pension Supervisors (Den europæiske tilsynskomite for forsikrings-
og arbejdsmarkedspensionsordninger);CESR
–
Committee of European Securities Regulators
(Den europæiske tilsynskomite for værdipapirer).
 Rådsmøde nr. 2726 (økonomi- og finansministre) den 5. maj 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/5-06
20
I processen til fremme og adressering af ovenstående fremstiller FSC i sin rapport
flg. konkrete anbefalinger:
•
•
Rådet (ECOFIN) bør sikre den politiske drivkraft i processen mod
tilsynskonvergens og nøje overvåge denne proces.
De tre niveau 3-komitéer bør i processen mod at fremme en pan-europæisk
tilsynskultur aflægge regelmæssige rapporter om tilsynskonvergens og
desuden fremlægge en vurdering af diverse instrumenter (seminar,
workshops mv.), der benyttes i processen.
Betingelserne for etablering af en uafhængig mæglingsmekanisme mellem
tilsyn, der kan løse dag-til-dag problemer, bør undersøges.
Uddelegering og overdragelse af opgaver og ansvar mellem de tre niveau 3-
komitéer (bank, forsikring og værdipapir) bør undersøges nærmere.
Tilsynene bør arbejde på en strømlining af afrapporteringskrav for
grænseoverskridende forretninger, herunder fælles databaser mv., for
herigennem at effektivisere og omkostningsminimere tilsynssamarbejdet.
Det er vigtigt, at Lamfalussy-processen får tilstrækkelig politisk opbakning,
og at niveau 3-komitéerne bliver støttet i arbejdet med tilsynssamarbejde og
-konvergens.
•
•
•
•
Det forventes, at formandskabet vil foreslå vedtagelse af rådskonklusioner, der dels
vil byde FSC’s arbejde og rapport med tilsynskonvergens velkommen, og dels
opfordre udvalget til at arbejde videre med konkrete tiltag og de fremførte
anbefalinger. Rådet (ECOFIN) ventes at følge op på arbejdet med tilsynskonvergens
i efteråret 2006.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om rådskonklusionerne.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Gældende dansk ret
Udkastet til rådskonklusioner berører ikke dansk ret.
Høring
Udkastet til rådskonklusioner har ikke været i høring.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Præsentation af det foreløbige arbejde og vedtagelse af rådskonklusionerne har ikke i
sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Formålet med udbygningen af samarbejdet mellem de nationale tilsyn er dels at
effektivisere tilsynsarbejdet, og dels at skabe ensartethed i tilsynsarbejdet. Indførelse
af f.eks. fælles formater for indberetninger vil betyde færre administrative byrder for
virksomhederne.
 Rådsmøde nr. 2726 (økonomi- og finansministre) den 5. maj 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/5-06
21
Holdning
Dansk Holdning
Danmark støtter samarbejdet mellem de nationale tilsynsmyndigheder, herunder at
tilnærme den måde, hvorpå der føres tilsyn i de enkelte medlemslande. Danmark
ventes at kunne støtte konklusioner vedr. den videre proces.
Andre landes holdninger
Det forventes at de øvrige medlemslande kan tilslutte sig de ventede
rådskonklusioner.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Det arbejde, der danner grundlag for rådskonklusionerne indgår i det løbende
arbejde med at udbygge det indre marked for finansielle tjenesteydelser, herunder
udbygningen af den finansielle stabilitet. Udkastet til rådskonklusioner har ikke
tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
 Rådsmøde nr. 2726 (økonomi- og finansministre) den 5. maj 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/5-06
270862_0022.png
22
Dagsordenspunkt 5a:
Momspakke
Resume: Der ventes på rådsmødet (ECOFIN) den 5. maj 2006
–
med udgangspunkt i et
strategipapir fra formandskabet
– en drøftelse af en ”momspakke” omfattende henholdsvis
B2B/B2C-reglerne
om beskatningssted for grænseoverskridende ydelser og ”One Stop Shop”,
nyt 8. momsdirektiv og særordningen for gældende e-handelsydelser til 3.lande.
Elementerne i momspakken
–
fortsat baseret på Kommissionens tidligere fremsatte forslag
–
har
igennem længere tid været drøftet på embedsmandsplan. Drøftelserne på ECOFIN ventes
koncentreret om en tidsplan for gennemførelsen af forslagene, som det østrigske formandskab
ventes at fremlægge på mødet, og medlemslandenes overordnede holdning hertil.
KOM(2004)728, KOM (2003) 822, KOM(2005) 334.
Baggrund
Forslag om B2B og B2C
Kommissionen har stillet forslag om ændring af beskatning af
grænseoverskridende salg af tjenesteydelser til private (B2C) og virksomheder
(B2B).
Under de nuværende regler for grænseoverskridende salg af tjenesteydelser til
f.eks. afgiftspligtige personer skal en ydelse som hovedregel momses i
oprindelseslandet. Øget samhandel og den teknologiske udvikling har imidlertid
ændret omfanget af og mønsteret for handel med tjenesteydelser, således at de
eksisterende regler medfører grænsehandelsproblemer, tolkningsproblemer - der
til tider løses ved domstolene - og væsentlige administrative byrder.
Kommissionen fremsatte den 23. december 2003 et forslag [KOM(2003)822] om
ændrede regler for, hvor momsen skal betales af grænseoverskridende handel i EU
af ydelser leveret mellem erhvervsdrivende (B2B). For B2B leverancer foreslås, at
hovedreglen for beskatningsstedet ændres fra leverandørens land til kundens land.
Der vil dog være visse undtagelser herfra. B2B forslaget blev i form af et
formandskabskompromis behandlet på ECOFIN den 7. december 2004.
Forslaget blev støttet fra dansk side, men der blev ikke opnået enighed i
ECOFIN.
Kommissionen har efterfølgende
–
den 20. juli 2005 - stillet ændringsforslag
[KOM(2005)334], der udbygger det oprindelige forslag med ændrede regler for
beskatning af grænseoverskridende salg af tjenesteydelser til private (B2C).
Indholdet af ændringsforslaget uddybes nedenfor.
Kommissionen ønsker at sikre, at beskatning så vidt muligt tilfalder det land, hvor
forbruget finder sted. Da de fleste tjenesteydelser forbruges af private på det sted,
hvor de fysisk befinder sig, vil forbrugslandsbeskatning for de fleste ydelser finde
sted, når leverancerne momses i sælgers land. Det er imidlertid ikke tilfældet for
ydelser
–
som f.eks. teleydelser - der let kan fjernsælges fra en virksomhed i et land
til private, der opholder sig fysisk i et andet land. Ved disse ydelser kræves, at
 Rådsmøde nr. 2726 (økonomi- og finansministre) den 5. maj 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/5-06
270862_0023.png
23
beskatningen indbetales til staten i kundens bopælsland for så vidt muligt at opnå
forbrugslandsbeskatning.
Forslag om One Stop Shop mv.
Kommissionen vurderer, at virksomheder med momsforpligtelser i andre
medlemslande end deres eget har betydelige administrative byrder.
Forslaget om indførelse af en One Stop Shop ordning sigter mod at lette de
administrative byrder for virksomheder, der ikke er etableret i det medlemsland,
hvor de har momspligtige aktiviteter. Samtidig vil forslaget om et nyt 8.
momsdirektiv (også kaldet forslaget om et ”elektronisk godtgørelsessystem”) gøre
det lettere for virksomhederne at søge moms på indkøb i de andre EU-lande
tilbage fra disse landes myndigheder.
De ovenfor skitserede forslag har igennem længere tid været drøftet på
embedsmandplan.
Indhold
Forslag om B2B/B2C
For detaljer om B2B-forslagets indhold henvises til bilag 1.
For at sikre yderligere forbrugslandsbeskatning har Kommissionen i juli 2005
foreslået følgende ændringer i beskatningen af grænseoverskridende salg af
tjenesteydelser til private:
•
•
•
Den nuværende generelle regel for B2C salg opretholdes, således at B2C
leverancer som udgangspunkt fortsat momses i sælgers land.
Ydelser, der kan leveres via fjernsalg momses fremover i kundens
bopælsland. Det gælder f.eks. radio- og tv-spredningsydelser, teleydelser
og fjernundervisning.
Hovedparten af de allerede eksisterende undtagelser fra den gældende
hovedregel opretholdes
For så vidt angår ændringer til de enkelte artikler forslås følgende i B2C-forslaget:
Artikel 9, stk. 2
Kommissionen foreslår, at hovedreglen for leveringssted ved leverancer til ikke–
afgiftspligtige personer (overvejende private, B2C-salg) forbliver uændret
–
nemlig
der, hvor leverandøren er etableret.
Kommissionen er af den opfattelse, at i de fleste tilfælde fører denne regel til
beskatning på det faktiske forbrugssted, idet ydelserne ofte præsteres lokalt.
Reglen er desuden let at administrere for virksomhederne, som blot behøver at
kende eget lands momsregler, og ikke behøver at kende kundens identitet.
 Rådsmøde nr. 2726 (økonomi- og finansministre) den 5. maj 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/5-06
24
Artikel 9b
Kommissionen foreslår at opretholde reglen om at leveringsstedet for
passagerbefordring i forbindelse med salg mellem erhvervsdrivende (B2B) er det
sted, hvor befordringen finder sted opgjort ud fra de tilbagelagte strækninger
(gældende art. 9, stk. 2, litra b), jf. bilag 1. Kommissionen har i ændringsforslaget
foreslået, at den tilsvarende regel også opretholdes ved passagerbefordring til
private (B2C).
Selv om hovedreglen i de fleste tilfælde fører til moms på det faktisk forbrugssted,
så er der dog en række områder, hvor det er nødvendigt med specifikke regler for
at sikre, at momsen betales i forbrugslandet. Kommissionen har derfor foreslået
følgende:
Artikel 9f
Efter de gældende regler er der visse ydelser, der som en undtagelse fra
hovedreglen om oprindelseslandsbeskatning, momses det sted, hvor ydelserne
faktisk udføres. Der er tale om virksomhed knyttet til transport, såsom lastning,
losning og lignende virksomhed, sagkyndig vurdering af løsøregenstande og
arbejde udført på løsøregenstande samt ydelser i forbindelse med virksomhed
indenfor videnskab og undervisning.
Kommissionen foreslår, at også restaurant- og cateringvirksomhed fremover
momses det sted, hvor den udføres. (En undtagelse hertil er ydelser, der leveres
om bord på transportmidler, hvor beskatningsstedet foreslås at være
afgangsstedet). Årsagen er, at restaurantydelser leveres direkte til forbrug på et let
identificerbart sted og bør derfor momses der, hvor ydelsen faktisk præsteres.
Ofte er dette sted dér, hvor leverandøren er etableret og den gældende hovedregel
for momsning giver derfor forbrugslandsbeskatning i de fleste tilfælde. Men i
forbindelse med cateringydelser er der flere og flere tilfælde, hvor ydelsen leveres
til forbrugere i et andet EU-land og for at sikre forbrugslandsbeskatning i alle
tilfælde foreslår Kommissionen derfor, at ydelserne altid skal momses i det land,
hvor ydelsen faktisk udføres.
Kommissionen foreslår desuden, at langtidsudlejning eller
–leasing
af
transportmidler fremover momses i det land, hvor kunden er
etableret/bosiddende. Årsagen er, at det er relativt let at lease transportmidler ud
til kunder i andre EU lande og hovedreglen om momsbetaling i leverandørens
land giver derfor ikke altid en korrekt forbrugslandsbeskatning. Kommissionens
forslag vil give ens regler uanset om kunden er afgiftspligtig (B2B) eller privat
(B2C).
Ved salg til private skal sælger herefter indbetale momsen i kundens land. Dette
kræver ved gældende momsregler, at sælgerne momsregistrerer sig i alle de lande,
hvor de har private kunder, hvilket er administrativt besværligt. Kommissionen
anfører imidlertid, at dette besvær i vid udstrækning kan undgås ved anvendelse af
en One Stop Shop mekanisme, hvor sælgerne kan angive alle salg til andre EU
lande gennem sine egne myndigheder (jf. Kommissionens forslag af 29.oktober
 Rådsmøde nr. 2726 (økonomi- og finansministre) den 5. maj 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/5-06
270862_0025.png
25
2004, som er beskrevet ved grundnotat oversendt den 7. december 2004 og
supplerende grundnotat af 14. april 2005).
For korttidsudlejning foreslås momsen betalt det sted, hvor transportmidlet i
praksis stilles til rådighed for kunden. Herved vil der være ens regler uanset om
kunden er afgiftspligtig eller privat, (jf. bilag 1 Formandskabets kompromisforslag
artikel 9d).
Artikel 9g i Kommissionens ændrede forslag
Elektronisk leverede ydelser, teletjenester, radio- og tv-spredningstjenester samt
fjernundervisning kan leveres og bliver leveret til private personer på afstand. Den
gældende regel om, at momsen skal betales i leverandørens land bevirker, at der
ved den grænseoverskridende handel ikke forbrugslandsbeskattes.
Kommissionen anfører, at da det er relativt let at levere disse ydelser over
grænserne, er der stor risiko for, at leverandøren etablerer sin forretning i et land
med lav moms, når der sælges til private. På samme måde vil virksomheder uden
for EU vælge at blive etableret i et EU land med lav momssats.
Kommissionen anfører, at problemerne kan løses ved at beskatningsstedet for
denne type ydelser flyttes til det land, hvor forbrugeren er etableret/bosat.
Forbrugslandsbeskatning af de elektronisk leverede ydelser vil ved gældende
momsregler betyde, at sælgerne skal momsregistrere sig i alle kundernes
hjemlande, men det kan undgås ved indførelse af en One Stop Shop mekanisme,
jf. ovenfor. One Stop Shop ordningen omtales nedenfor.
Artikel 9h
Når formidlere leverer ydelser til private bliver disse ydelser beskattet på det sted,
hvor den hovedtransaktion, som de er knyttet til, beskattes. Denne regel er ikke
altid let at administrere, men Kommissionen har ikke fundet, at andre regler vil
være bedre/lettere administrerbart. Kommissionen foreslår derfor reglen
bibeholdt.
Ud over de ovennævnte ændringer indeholder Kommissionens ændrede forslag
en række tekniske konsekvensændringer.
Forslag om One Stop Shop mv.
Efter gældende regler skal en virksomhed, der sælger varer eller ydelser, som
momsberigtiges i købers land, momsregistreres mv. i dette land (forbrugslandet)
bortset fra i de tilfælde, hvor der bruges omvendt betalingspligt i B2B-salg. Sælger
virksomheden til mange forskellige EU-lande vil den skulle registreres i dem alle
og leve op til en række forskellige krav i landene.
Siden 2003 har der været en særordning for virksomheder i 3. lande, der sælger e-
handelsydelser til private forbrugere (B2C). Særordningen består i at registrere
virksomheden i ét EU-land, hvorefter virksomheden via myndighederne i dette
 Rådsmøde nr. 2726 (økonomi- og finansministre) den 5. maj 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/5-06
270862_0026.png
26
land elektronisk kan foretage momsangivelser til alle medlemslande i EU. Dette
system med én indgang til alle EU-lande kaldes en One Stop Shop ordning.
Kommissionen foreslår, at der laves en ny og mere omfattende One Stop Shop
ordning for virksomheder i EU-medlemslande, der sælger varer og ydelser, som
momsberigtiges i forbrugslandet både for så vidt angår salg til virksomheder og til
private, B2B og B2C.
Ligesom i den nuværende One Stop Shop særordning for 3. lands salg af e-
handelsydelser til forbrugere i EU skal momsangivelser foretages hos én
myndighed for salg til alle EU-lande. Indgangen til ordningen er hjem-landets
myndighed. For at undgå omfattende pengeoverførsler mellem medlemslandenes
myndigheder foreslår Kommissionen, at virksomhederne selv skal foretage
momsbetalingerne direkte til de relevante medlemslandes myndigheder.
Kommissionen foreslår, at brugen af One Stop Shop ordningen bliver valgfri
således, at de virksomheder der ønsker at være momsregistreret i flere EU-lande
kan være det.
Kommissionen foreslår endvidere, at der laves et harmoniseret regelsæt for
angivelser i One Stop Shop ordningen, herunder kvartalsvis angivelse, ensartet
angivelsesformular og ensartede regler for betaling og godtgørelser.
Kommissionen fremhæver, at de ensartede regler i One Stop Shop ordningen ikke
nødvendiggør harmonisering af medlemslandenes regler for nationale angivelser
mv.
Indførsel af den nye One Stop Shop ordning kræver ændringer i 6. momsdirektiv
samt ændringer i forordningen om administrativt samarbejde for så vidt angår
informationsudvekslingen m.v.
Den nuværende One Stop Shop særordning for gældende e-handelsydelser fra 3.
lande udløber den 30. juni 2006. Kommissionen vil derfor muligvis snarligt
–
i
første omgang
–
fremsætte et forslag om forlængelse og eventuelt en udvidelse af
ordningen til at omfatte grænseoverskridende handel i EU af e-handelsydelser
samt teleydelser og radio- og tv-ydelser både fra 3. lande og andre EU-lande.
Forslag om nyt 8. momsdirektiv
En momspligtig virksomhed, som foretager et indkøb i et medlemsland, hvor
virksomheden ikke er registreret - og derfor ikke har mulighed for at få
momsfradrag - kan søge om godtgørelse af momsen på indkøbet i det pågældende
land på baggrund af det 8. momsdirektiv. Procedurerne vedrørende
godtgørelsesanmodninger efter direktivet er imidlertid så administrativt
omfattende, at mange virksomheder ikke søger godtgørelserne.
Kommissionen har tidligere foreslået en grænseoverskridende fradragsret. Der har
ikke kunnet opnås enighed om forslaget, hovedsagelig fordi det indebar, at
fradragsretten skulle gives efter reglerne i det land, hvor virksomheden er
etableret, i stedet for efter reglerne i tilbagebetalingslandet.
 Rådsmøde nr. 2726 (økonomi- og finansministre) den 5. maj 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/5-06
270862_0027.png
27
Kommissionens foreslår nu en modernisering af godtgørelsesprocedurerne i 8.
momsdirektiv, således at fradragsretten fortsat følger reglerne i
tilbagebetalingslandet.
Kommissionen foreslår, at virksomheder med blandet momspligtig og momsfri
omsætning i hjemlandet kun kan få godtgjort moms svarende til den andel, den
momspligtige omsætning udgør af den samlede omsætning. Det vil blandt andet få
betydning for danske virksomheders leasing af transportmidler i f.eks. Tyskland. I
stedet for fuld momsgodtgørelse vil transportvirksomhederne efter forslaget få
begrænset godtgørelsen til den andel, den momspligtige virksomhed udgør af den
samlede virksomhed.
Teknisk vil godtgørelsessystemet fungere ved, at den involverede virksomhed
sender en elektronisk anmodning til myndighederne i hjemlandet, med
oplysninger om relevante faktura. Myndighederne verificerer, at virksomheden er
momspligtig og videresender anmodningen til tilbagebetalingslandets myndighed,
som sender beløbet direkte til virksomheden.
Ønsker tilbagebetalingslandets myndighed at foretage yderligere kontrol af
anmodningen, herunder kontrol af de originale fakturaer mv. vil dette skulle ske
gennem reglerne for administrativt samarbejde mellem medlemslandene.
Moderniseringen kræver
–
ligesom One Stop Shop systemet - ændringer i
forordningen om administrativt samarbejde (1798/2003), idet der skal laves et
system for elektroniske udvekslinger af de relevante dokumenter og
informationer. Det elektroniske system går under benævnelsen VIES II
4
Tidsplan
Der ventes på rådsmødet (ECOFIN) den 5. maj 2006 med udgangspunkt i et
strategipapir fra formandskabet en drøftelse af en ”momspakke” indeholdende
følgende hovedelementer:
•
•
B2B/B2C-reglerne om beskatningssted for grænseoverskridende ydelser
One Stop Shop, nyt 8. momsdirektiv og særordningen for gældende e-
handelsydelser til 3.lande
Strategipapiret er endnu ikke fremlagt. Det er forventningen, at formandskabet vil
foreslå drøftelserne koncentreret om dels en tidsplan for gennemførelsen af
”momspakken”, dels
medlemslandenes overordnede holdning til de enkelte
forslag.
Formandskabet ventes at præsentere følgende forslag til tidsplan for
gennemførelsen af forslagene:
4
Forkortelse for ”VAT Information Exchange System”.
 Rådsmøde nr. 2726 (økonomi- og finansministre) den 5. maj 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/5-06
270862_0028.png
28
Pr. 1. juli 2006 gennemføres:
a. Forlængelse til 2010 af den gældende One Stop Shop særordning for 3.
landsvirksomheders salg af elektroniske ydelser til private i EU
Pr. 1. januar 2008 gennemføres:
b. Ændringerne af beskatningsstedet for grænseoverskridende ydelser B2B
c. Ændringerne af beskatningsstedet for grænseoverskridende ydelser
B2C (teleydelser og radio/TV-spredningsydelser)
d. One Stop Shop særordningen for gældende e-handelsydelser til 3.lande
udvides til EU-virksomheder for B2C-salg inden for EU af teleydelser
og radio/TV-spredningsydelser
e. Det nye 8. momsdirektiv
Pr. 1. januar 2010 gennemføres:
b. One Stop Shop
c. Ændringerne af beskatningsstedet for grænseoverskridende ydelser B2C
(resten af ændringerne for B2C-ydelser, herunder for elektroniske
ydelser).
Retsgrundlag
Forslagene er fremsat i henhold til Traktatens artikel 93, som kræver vedtagelse
med enstemmighed.
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslagene vil kræve ændringer i momslovgivningen.
Samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser
Forslag om B2B/B2C
For så vidt angår konsekvenserne som følge af B2B ændringerne henvises til bilag
3.
For så vidt angår B2C ændringerne fremgår de skønnede økonomiske
konsekvenser af nedenstående skema:
 Rådsmøde nr. 2726 (økonomi- og finansministre) den 5. maj 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/5-06
270862_0029.png
29
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved de foreslåede B2C ændringer
Forslag
Provenumæssige konsekvenser
Restaurant- og
Forslaget får ingen provenumæssige konsekvenser.
cateringydelser om bord på For øjeblikket momses disse ydelser ikke, og
skibe, fly og tog
beskatningsstedet får først reel betydning, hvis
momsfriheden ophører. Spørgsmålet om, hvorvidt
ydelserne skal momses afventer i første omgang en
rapport fra Kommissionen om problemstillingen (jf.
Artikel 8, litra c).
Øvrige restaurant- og
cateringydelser
Forslaget forventes at give en mindre provenugevinst, da
omfanget af leverancer af sådanne restaurant- og
cateringydelser til Danmark fra andre EU-lande er større
end leverancer til andre EU-lande fra Danmark.
Efterspørgslen efter disse ydelser leveret fra andre EU-
lande forventes dog at være meget begrænset pga. af
transportomkostninger m.v.
Forslaget vedrørende transportmidler forventes ikke at få
væsentlige
provenumæssige
konsekvenser,
da
færdselsloven som udgangspunkt kræver, at personer,
der er bosat i Danmark, kun må køre i dansk
indregistrerede biler.
Der vil dog kunne komme en mindre provenugevinst, da
der er flere personer bosat i Danmark, der langtidsleaser
biler i andre EU-lande, end der er personer bosat i andre
EU-lande, som langtidsleaser biler i Danmark.
Udlejning af
transportmidler
 Rådsmøde nr. 2726 (økonomi- og finansministre) den 5. maj 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/5-06
270862_0030.png
30
Ydelser der kan præsteres Provenueffekten ved at lægge dansk moms på de ydelser,
på afstand (teleydelser og hvor der i dag betales moms i et andet EU-land
lignende)
forventes at være relativt begrænsede ved det nuværende
niveau
–
sandsynligvis under 20 mio. kr. for telefoni,
internetforbrug og - abonnement.
Skatteministeriet har dog ikke skønnet over
provenueffekterne fra andre ydelser pga. mangel på
statistisk grundlag. ”Andre ydelser” kunne eksempelvis
være: (momspligtig) fjernundervisning, informations- og
nyhedsformidling, film, musik, porno, computerspil og
software leveret fra et andet land via internettet eller
lignende. Men hver krone (målt i forbrugerpriser), der
flyttes til afgiftsbelægning i Danmark vil give 20 øre mere
i moms til staten. Bruger danskerne eksempelvis for 50
mio. kr. (inkl. dansk moms) på ydelser, der skal
afgiftspålægges i Danmark, vil merprovenuet således
være 10 mio. kr.
Hvis der ikke lægges dansk moms på dette område, kan
der dog forventes væsentligt større provenueffekter. I
teorien er det muligt at flytte leveringen og dermed
momsbetalingen af telefoni, internet og andre ydelser til
et andet EU-land. Såfremt telefoni, internetforbrug og -
abonnement flyttes til andre EU-lande, vil det med det
nuværende omfang og prisniveau give et provenutab på
over 2 mia. kr. Et tab på denne størrelse vil dog kræve, at
samtlige kunder uanset alder mv. ville skifte til
udenlandsk etablerede selskaber. Det forekommer
hverken sandsynligt på kort eller mellemlangt sigt, selv
om der formentlig kan forventes en betydelig vækst.
Desuden forekommer det sandsynligt med en betydelig
vækst i forbruget af ”andre ydelser” inden for en relativ
kort periode som følge af teknologisk udvikling og
udbredelse.
af Da der ikke gennemføres ændringer
–
men kun
præciseringer
–
af de nuværende regler, forventes
forslaget ikke at have provenumæssige konsekvenser.
Ydelser
præsteret
formidlere
Anm.: Alle provenueffekter er opgjort som varige årlige direkte ændringer af momsindtægterne
ved forslaget.
Forslag om One Stop Shop mv.
Forslagene skønnes at give staten et varigt netto provenutab på ca. 60 mio. kr.,
hvor ca. 55 mio. kr. vedrører forslaget om nyt 8. momsdirektiv, som skønnes at
medføre, at flere udenlandske virksomheder vil søge om momsgodtgørelse.
For så vidt angår administrative konsekvenser for staten, skønnes SKAT at få
engangsudgifter til etablering af One Stop Shop systemet og det tilknyttede
 Rådsmøde nr. 2726 (økonomi- og finansministre) den 5. maj 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/5-06
270862_0031.png
31
informationsudvekslingssystem. Eventuelle merudgifter forventes afholdt inden
for de eksisterende rammer.
Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Forslag om B2B/B2C
De administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet ved indførelse
af det oprindelige B2B-forslag er præsenteret i bilag 4.
For så vidt angår B2C-forslaget øges de administrative byrder for de
virksomheder, der sælger teleydelser mv. til private kunder i udlandet, da de
fremover vil skulle etablere og indbetale moms i kundernes hjemland.
Forslaget indebærer at det bliver mere attraktivt for de danske virksomheder at
operere på de udenlandske markeder, hvor momssatserne er lavere end i
Danmark, og det forventes som følge heraf, at flere virksomheder vil få eller øge
deres udenlandske salg.
Der er foretaget en vurdering af de øgede administrative omkostninger,
virksomhederne vil få som følge af en vedtagelse af B2C under forudsætning af, at
der etableres et nyt One Stop Shop system, som foreslået af Kommissionen. I
givet fald vil de årlige administrative omkostninger beløbe sig til ca. 1,8 mio.kr. for
de omfattede virksomheder, jf. tabel 2.
Tabel 2. Løbende årlige administrative omkostninger ved indførelse af B2C-forslaget givet
etableringen af et nyt One Stop Shop system.
Tidsforbrug
Pris
Hyppighed
Population
(antal
virksomheder)
Totale omkostninger
på samfunds niveau
[timer]
Lovforslag
1. Registrering i One Stop Shop System (tid pr.9
registrering)
2. Indberetning i One Stop Shop System (tid pr.1
indberetning) - kvartalsvis angivelse
3. Betaling af moms til udland (tid pr. betaling) - max 40,1
mange gange på et år pr. land
4. Tid og omkostninger ved kontering af udenlandsk0,3
moms (mertid til bogføring pr. indberetning pr. land)
[kroner]
2.618
281
26
77
[antal]
0,1
4
4
1
[antal]
531
531
531
531
[mio. kr.]
139.094
1.445.269
226.318
40.644
Forslag i alt
10
1.851.325
Kilde: Erhvervs- og selskabsstyrelsen, november 2005.
Forslag om One Stop Shop mv.
Såvel forslaget om One Stop Shop ordningen som et nyt 8. momsdirektiv
vurderes at lette virksomhedernes administrative byrder, øge momsfradragene og
gøre handel lettere.
 Rådsmøde nr. 2726 (økonomi- og finansministre) den 5. maj 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/5-06
270862_0032.png
32
Den samlede gevinst ved at indføre One Stop Shop Systemet og B2C /B2B-
forslagene kan
–
for de ca. 4000 berørte virksomheder
–
opgøres til en reduktion
af de administrative omkostninger på knap 12 mio.kr. De administrative
omkostninger forbundet med den nuværende lovgivning beløber sig til 17, 7
mio.kr., mens omkostninger under et One Stop Shop System vil beløbe sig til ca.
5,9 mio.kr.
Nærhedsprincippet
Kommissionens forslag har til formål at lette virksomhedernes
grænseoverskridende handel og dermed funktionen af det indre marked.
Forslagene skønnes ikke at påvirke medlemslandenes afgiftskompetence ud over,
hvad der er nødvendigt for det indre markeds funktion. Regeringen skønner
derfor, at forslagene er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Høring
Forslag om B2B/B2C
Kommissionens oprindelige forslag vedrørende B2B ændringer blev sendt i
høring i starten af 2004. Disse høringssvar gengives i bilag 2.
Det ændrede forslag, som ændrer reglerne for B2C, blev sendt i høring den 28.
august 2005 og nedenfor gengives de indkomne høringssvar:
Dansk Industri (DI) og Handel, Transport og Serviceerhvervenes
Interesseorganisation (HTS-I)
støtter generelt forslaget, idet det vil forbedre
danske virksomheders konkurrenceevne. Det understreges dog, at den øgede
forbrugslandsbeskatning vil give virksomhederne større administrative byrder,
hvis der ikke samtidig sker vedtagelse af Kommissionens forslag om et One Stop
Shop system. Herudover bemærkes:
DI og HTS-I anfører, at det er vigtigt
med en klar definition af ”aftager”. DI
mener, at ”aftageren” skal knyttes til faktureringsadresse eller brugeren –
men ikke
den juridiske ejer. Endvidere bør
der laves klare regler for, hvorledes ”pakke-
løsninger” med flere slags ydelser skal behandles –
specielt reglerne for
leveringssted for elektroniske ydelser, dataforbindelser og telekommunikation bør
harmoniseres.
HTS-I anfører, at det bør sikres, at virksomheder ikke straffes for forkert
afregning, når det er begrundet i kundens momsspekulationer (f.eks. hvis en
kunde oplyser et forkert bopælsland).
DI ønsker en mere klar definition af udtrykket ”fast ejendom”.
DI støtter den foreslåede ændring af beskatningsstedet for udlejning af
transportmidler, således at udlejningen kommer til at skulle momses i
forbrugslandet. Man gør imidlertid opmærksom på, at dette vil betyde, at en dansk
virksomhed, der lejer transportmidler i f.eks. Tyskland skal momses i DK og
mister den momsgodtgørelse de i dag får fra Tyskland. DI anfører, at det må
 Rådsmøde nr. 2726 (økonomi- og finansministre) den 5. maj 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/5-06
270862_0033.png
33
sikres, at danske virksomheder ikke stilles ringere med nye end gamle regler,
hvilket eksempelvis kan ske ved at indrømme fradragsret for dansk moms.
DI mener i særdeleshed, at en gennemførelse af de foreslåede ændringer af
godtgørelsesreglerne i 8. momsdirektiv er vigtig for virksomhederne.
DI mener, at der bør ske en harmonisering af reglerne for tab på debitorer.
IT-Branceforeningen (ITB)
har erklæret sig enig med i holdningerne fremført
af HTS-I.
Bilfærgernes Rederiforening og Danmarks Rederiforening anfører, at forslaget om
at ændre leveringsstedet for restaurantydelser om bord på færger til afgangslandet
vil betyde, at der fremover skal betales moms af ydelserne i modsætning til i dag.
Foreningerne anfører, at dette vil betyde et tab for rederierne på over 100 mio. kr.
om året. [På baggrund af høringssvaret tog Skatteministeriet kontakt med
foreningerne og forklarede, at forslaget alene ændrer stedet for, hvor momsen skal
betales, hvis den skal betales. Efter gældende regler betales ikke moms af disse
ydelser (med hjemmel i 6. momsdirektiv artikel 8, stk. 1, litra c) og forslaget vil
ikke ændre dette. Skal der i fremtiden indføres momspligt for restaurantydelser
om bord på skibe, vil dette kræve en særskilt beslutning af Rådet].
Advokatrådets Skatteudvalg
har ikke bemærkninger til indholdet af forslaget,
men har påpeget to tilfælde af uhensigtsmæssig sprogbrug.
Landbrugsrådet
har ikke bemærkninger til forslaget.
Kommissionens høring
Kommissionen sendte 3. februar 2005 et oplæg til ændringer af B2C reglerne i
høring. Der indkom over 70 skriftlige svar.
Høringssvarene betød, at Kommissionen har udeladt nogle påtænkte ændringer.
Således opretholdes gældende regler for beskatningssted for personbefordring og
for formidlere.
De fleste af svarerne havde relation til den del af forslaget, der ændrer reglerne om
beskatningssted for ydelser leveret på afstand. Der blev påpeget af de ændrede
regler som betyder beskatning i kundens land vil øge de administrative byrder.
Biludlejnings- og leasingfirmaerne gik stærkt ind for, at der skal være samme regler
uanset om kunden er privat eller momsregistreret virksomhed. Sektoren
anerkendte behovet for at differentiere mellem korttidsudlejning og
langtidsleasing.
Restaurant-
ændringer.
og
cateringsektoren
støttede
hovedsageligt
Kommissionens
 Rådsmøde nr. 2726 (økonomi- og finansministre) den 5. maj 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/5-06
270862_0034.png
34
Forslag om One Stop Shop mv.
Forslagene er sendt i høring hos relevante erhvervsorganisationer og de modtagne
høringssvar er kort gengivet nedenfor.
Dansk Industri (DI)
anfører, at forslaget som helhed vil lette de administrative
byrder for virksomhederne. Omkring indførsel af en One Stop Shop ordning er
DI positiv og anfører specielt, at det vigtigt, at systemet skal gælde både for salg til
erhvervsdrivende og private. Herudover anfører DI, at forslaget om kvartalsvis
afregning med 20 dages angivelses- og betalingsfrist betyder en forkortelse af
betalingsfristen for små og mellemstore virksomheder. DI ser derfor gerne en
længere betalingsfrist.
DI støtter delforslaget om modernisering af 8. momsdirektiv, men mener dog ikke
fradragsretten skal afspejle omfanget af virksomhedens momspligtige aktiviteter i
hjemlandet.
Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS)
anfører, at forslaget som
helhed vil lette de administrative byrder for virksomhederne, hvorfor man
generelt kan støtte det. Til forslaget vedrørende etablering af en One Stop Shop
ordning anføres, at det synes uhensigtsmæssigt, at virksomhederne selv skal
foretage momsindbetalingen direkte til de relevante myndigheder, da dette giver
virksomhederne administrative byrder og undergraver den ellers gode nuværende
særordning for 3. landes e-handelsydelser gennem en One Stop Shop ordning.
Advokatrådet og Registrerede Revisorer (FRR)
har oplyst, at forslagene ikke
giver rådet anledning til bemærkninger.
Håndværksrådet
mener, at forslaget samlet set vil medføre betydelige lettelser
for virksomhederne og støtter derfor forslaget.
Landbrugsrådet
er generelt positiv overfor forslaget som helhed. For så vidt
angår One Stop Shop ordningen anfører Landbrugsrådet, at ordningen skal være
fleksibel og nem at anvende. Landbrugsrådet mener, at det for at undgå
spekulation i likviditet vil være nødvendigt på et tidspunkt at harmonisere de
nationale angivelsesfrister.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslag om B2B/B2C
Grundnotat om Kommissionens oprindelige forslag (B2B) blev oversendt til
Folketingets Europaudvalg den 16. januar 2004 og supplerende grundnotat blev
oversendt den 14. april 2004. Desuden blev det oprindelige forslag forelagt til
forhandlingsoplæg forud for Rådsmødet (ECOFIN) 7. december 2004.
Et revideret grundnotat om Kommissionens ændrede forslag (B2B og B2C) blev
oversendt til udvalget den 5. oktober 2005.
 Rådsmøde nr. 2726 (økonomi- og finansministre) den 5. maj 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/5-06
270862_0035.png
35
Ændringsforslaget vedrørende salg af ydelser til private blev forelagt Folketingets
Europaudvalg til forhandlingsoplæg forud for det Europæiske Råds møde den 15.
og 16. december 2005.
Forslag om One Stop Shop mv.
Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg og Skatteudvalg forud for
ECOFIN den 16. november 2004. Grundnotat er oversendt den 7. december
2004 og supplerende grundnotat er oversendt den 14. april 2005 til hhv.
Folketingets Europaudvalg og Skatteudvalget. Fremskridtsrapporten
vedr. ”One
Stop Shop” mv. blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den
8. november 2005.
Holdning
Dansk holdning
Tidsplan
Danmark støtter formandskabets oplæg til tidsplan for gennemførelsen af
forslagene.
Forslag om B2B/B2C
Fra dansk side støttes både B2B og B2C forslagene, der sikrer, at beskatningen i
videst muligt omfang tilfalder forbrugslandet.
Forslag om One Stop Shop mv.
Danmark støtter som udgangspunkt forslag, der forenkler og nedbringer
virksomhedernes administrative byrder.
Danmark er fortsat generelt positiv overfor Kommissionens forslag om en bred
One Stop Shop ordning og et nyt 8. momsdirektiv og støtter, at der arbejdes
videre hermed.
Fra dansk side vil man kunne støtte et forslag om forlængelse og udvidelse af den
nuværende One Stop Shop særordning for gældende e-handelsydelser fra 3. lande
til at omfatte grænseoverskridende handel i EU af e-handelsydelser samt
teleydelser og radio- og tv-ydelser både fra 3. lande og andre EU-lande.
Andre landes holdninger
Tidsplan
Den generelle holdning til tidsplanen er på nuværende tidspunkt ikke kendt.
Forslag om B2B/B2C
Bortset fra ét land kunne alle lande tiltræde B2B-forslaget, da det blev behandlet
på ECOFIN den 7. december 2004.
Hovedparten af medlemslandene har udtrykt generel støtte til hovedlinierne i
B2C-forslaget, mens enkelte lande indtil videre har taget et generelt forbehold.
 Rådsmøde nr. 2726 (økonomi- og finansministre) den 5. maj 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/5-06
270862_0036.png
36
Forslag om One Stop Shop mv.
Enkelte lande har taget generelt forbehold for forslagene. Mange lande har
desuden stadig forbehold af teknisk karakter.
Nogle lande mener, at forslaget om at indføre forbrugsbeskatning af e-
handelsydelser, teleydelser mv. kræver, at virksomhederne samtidig får en
administrativ enkel måde at betale og tilbagesøge moms på i andre EU-lande
gennem en One Stop Shop ordning og et nyt 8. momsdirektiv.
 Rådsmøde nr. 2726 (økonomi- og finansministre) den 5. maj 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/5-06
37
Bilag 1
For at løse problemerne foreslås en grundlæggende ændring af reglerne om
beskatningssted ved grænseoverskridende salg af ydelser mellem afgiftspligtige
personer (B2B). Kommissionen anfører, at enhver ændring i reglerne om
beskatning af ydelser i videst muligt omfang bør resultere i, at ydelserne momses i
det land, hvor forbruget reelt finder sted. Det er desuden vigtigt, at der er balance
mellem administrationernes behov for kontrol og de erhvervsdrivendes
administrative forpligtelser. Kommissionens ændrede forslag ændrer ikke det
oprindelige forslag for så vidt angår B2B.
Leveringsstedsregler
Ændringerne i forslaget vedrører leverancer mellem afgiftspligtige personer (B2B-
leverancer). Nedenfor er en uddybning af de enkelte dele af den nye artikel 9, som
omfatter hovedreglerne for leveringssted og dermed beskatningssted:
Artikel 9
Det foreslås, at
hovedreglen
for salg mellem afgiftspligtige personer (B2B-salg)
bliver, at leveringsstedet fastlægges ud fra, hvor kunden er etableret. Reglen
kombineres med brug af omvendt betalingspligt, således at kunden er
betalingspligtig for momsen og leverandøren ikke skal momsregistreres i kundens
land. (Jf. forslaget til ændring af artikel 21, stk. 1, litra b).
En ”afgiftspligtig person” defineres som en enhed, der udfører aktiviteter
omfattet af momsloven. Af hensyn til administrativ forenkling foreslås, at en
”afgiftspligtig person” er underlagt hovedreglen for alle dennes aktiviteter (både
momspligtige og momsfri), undtagen når ydelserne er beregnet til eget (privat)
brug eller til virksomhedens personale.
Artikel 9a
Reglen i gældende art. 9, stk. 2, litra a opretholdes, således at leveringsstedet for
ydelser vedrørende fast ejendom er det sted, hvor ejendommen er beliggende. Det
vurderes, at det generelt fører til beskatning der, hvor ydelsen forbruges.
Artikel 9b
Reglen i gældende art. 9, stk. 2, litra b opretholdes, således at leveringsstedet for
passagerbefordring er det sted, hvor befordringen finder sted opgjort ud fra de
tilbagelagte strækninger. Kommissionen er opmærksom på vanskelighederne ved
administrationen af denne bestemmelse.
Artikel 9c
Reglen i art. 9, stk. 2, litra c opretholdes, således at leveringsstedet for ydelser i
forbindelse med kulturelle aktiviteter, sport, kunst, underholdning mv. er det sted,
hvor ydelsen reelt udføres. Bestemmelsen fører generelt til beskatning der, hvor
ydelsen forbruges. Dog ændres leveringsstedet til virksomheder (B2B) for ydelser
inden for videnskab og undervisning således, at disse fremover beskattes i købers
land med mulighed for omvendt betalingspligt.
 Rådsmøde nr. 2726 (økonomi- og finansministre) den 5. maj 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/5-06
38
Artikel 9d
Som en væsentlig undtagelse fra hovedreglen for B2B-leveringer om beskatning i
købers hjemland foreslås, at leveringsstedet for ”materielle ydelser” til
afgiftspligtige personer er oprindelseslandet. Ved ”materielle ydelser” forstås
ydelser:
•
•
•
Som præsteres i det land, hvor leverandøren er etableret, og
hvor kunden og leverandøren er fysisk til stede, og
hvor ydelsen leveres direkte til forbrug
Det gælder f.eks. måltider på en restaurant og hårklipning. Reglen vil bevirke, at
disse ydelser beskattes, hvor de reelt forbruges.
Langtidsudlejning eller
–leasing
af løsøregenstande er udtrykkeligt ikke omfattet af
denne bestemmelse, og vil i stedet være omfattet af de generelle bestemmelse i art.
9. Langtidsudlejning eller -leasing er defineret som udleje/leasing i en periode på
over 30 dage.
Artikel 9k (artikel 9j i det ændrede forslag)
Medlemslandene har efter gældende regler visse muligheder for
–
ved handel med
lande uden for EU - at flytte beskatningsstedet til det faktiske forbrugsland, hvis
reglerne om oprindelseslandsbeskatning medfører en risiko for dobbelt påligning
eller ikke-påligning af moms eller hvis reglerne medfører konkurrenceforvridning.
I dag gælder disse regler kun for visse leveringer til ikke-afgiftspligtige personer
(B2C) og alle transportydelser, men det foreslås, at de kommer til at gælde for
leveringer til både afgiftspligtige og ikke-afgiftspligtige personer.
Udvidelse af momsinformationssystemet VIES
VIES-systemet indeholder i dag oplysninger om leveringer af varer til
afgiftspligtige personer i EU, hvor køber indbetaler moms. Afgiftspligtige
personer, der foretager leveringer af varer inden for Fællesskabet, skal hvert
kvartal indberette om leveringerne til deres nationale skattemyndigheder.
Oplysningerne sendes herefter til skatteadministrationen i købers land, som
derefter kan kontrollere om køber anvender reglerne for omvendt betalingspligt
korrekt og om køber har momsangivet varerne.
VIES omfatter ikke ydelser. At udvide VIES med ydelser kan give et
kontrolredskab for de B2B-leveringer, der skal momses ved omvendt
betalingspligt i købers land. Det vil dog medføre mere administrativt arbejde for
både myndigheder og købervirksomheder. Dertil kommer, at det eksisterende
system ikke fungerer optimalt, da det er langsomt og til tider upræcist.
Kommissionen foreslog i det oprindelige B2B forslag, at VIES udvides til også at
omfatte salg af ydelser fra 1. januar 2008, (jf. artikel 22, stk. 6, litra b (art. 28h)).
Kommissionen ville i den mellemliggende tid undersøge hvordan VIES teknisk
set kan forbedres samt fremsætte forslag til nødvendige ændringer af
forordningen om administrativt samarbejde.
 Rådsmøde nr. 2726 (økonomi- og finansministre) den 5. maj 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/5-06
39
I det ændrede forslag anfører Kommissionen, at tekniske undersøgelser viser, at
det teknisk kan lade sig gøre, at lade informationsudveksling om ydelser indgå i
det nuværende VIES. Kommissionen foreslår derfor datoen for, hvornår denne
informationsudveksling skal starte fastsat til samme dato, som resten af forslaget
træder i kraft
–
nemlig den 1. juli 2006.
Virksomhedsinterne ydelser
Kommissionen foreslår artikel 6, stk. 6 præciseret, således at det tydeliggøres, at
ydelser mellem forskellige filialer af en virksomhed eller mellem en filial og
hovedsæde normalt falder uden for momsens anvendelsesområde, forudsat at de
pågældende filialer mv. er en del af samme retlige enhed. Det er tilfældet uanset
om forretningsstederne er beliggende i samme medlemsstat eller i flere
medlemslande.
Formandskabets kompromisforslag vedr. B2B
Forhandlingerne i EU om B2B forslaget startede i januar 2004. På
arbejdsgruppeniveau har forslaget været behandlet flere gange.
I det kompromisforslag, der blev fremlagt til Rådsmødet i november 2004, var
foretaget en række tekniske ændringer af Kommissionens forslag, hvoraf de
vigtigste var:
Artikel 9, stk. 1.
Kommissionens forslag er udvidet således, at også alle leverancer til en ikke-
afgiftspligtig juridisk person (f.eks. en kommune), som i forvejen er
momsregistreret for en eller flere momspligtige aktiviteter, skal anses for B2B-
leverancer. Disse ”personer” er dermed omfattet af hovedreglen om at
leveringssted er forbrugslandet og anvendelsen af omvendt betalingspligt.
Artikel 9c
Kommissionens forslag er ændret så omfanget af artiklen begrænses således, at det
ikke er alle ydelser vedrørende f.eks. kulturelle, kunstneriske, sportslige og
videnskabelige arrangementer, der omfattes af bestemmelsen om
forbrugslandsbeskatning, men kun moms af adgangsbetaling og dertil knyttede
ydelser (som garderobe- og toiletbetaling) til arrangementerne. Bestemmelsen
betyder at disse adgangsydelser mv. momses samme sted uanset om køber er en
afgiftspligtig eller en ikke-afgiftspligtig person (privat). Øvrige B2B-leverancer i
forbindelse med arrangementerne momses i det land, hvor køber er etableret.
Artikel 9d
Kommissionens forslag er under forhandlingerne blevet begrænset således, at
bestemmelsen kun omfatter følgende tilfælde:
Korttidsudlejning momses i det land, hvor køretøjet stilles til rådighed (oftest udlejers land)
Restaurant- og cateringydelser momses i det land, hvor ydelserne fysisk udføres.
Herudover er forslaget om ændring af 6. momsdirektivs artikel 6 om en regel for
momsbehandlingen af virksomhedsinterne ydelser udgået. Kommissionens forslag
 Rådsmøde nr. 2726 (økonomi- og finansministre) den 5. maj 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/5-06
40
til denne ændring er ikke blevet anset for en væsentlig del af selve forslaget og
drøftelserne heraf skal føres videre i anden sammenhæng.
Desuden foreslås det, at bankydelser, finansielle ydelser samt forsikrings- og
genforsikringsydelser ikke omfattes af VIES (artikel 21).
Endelig foreslås en delt ikrafttræden for forslaget, således at bestemmelsen om
langtidsleasing træder i kraft den 1. januar 2006 og resten af forslaget den 1. januar
2007.
Bilag 2. Høringssvar til B2B forslaget
Af de organisationer der har afgivet høringssvar har Dansk Industri, Finansrådet
og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) givet udtryk for en positiv
holdning til principperne i forslagets ændring af leveringsstedsreglerne og anført,
at forslaget vil lette mange virksomheders hverdag, blandt andet ved øget
anvendelse af omvendt betalingspligt og færre undtagelser fra hovedreglen. Både
Finansrådet og FSR er desuden meget positive over for den foreslåede præcisering
omkring virksomhedsinterne ydelser i tilfælde, hvor forretningssteder ligger i mere
end et land. De anfører, at det ligeledes bør præciseres, at der også er tale om
virksomhedsinterne ydelser hvis et af forretningsstederne samtidig indgår i en
fælles moms-registrering med en anden virksomhed.
Advokatrådet og Registrerede Revisorer har ingen bemærkninger.
Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS) er samlet imod Kommissionens
forslag.
HTS, Amtsrådsforeningen, Danske Busvognmænd, Brancheforeningen Dansk
Kollektiv Trafik og HUR finder det problematisk, at leveringsstedet for
langtidsleasing af køretøjer ændres fra at være leasingfirmaets land til at være
kundens land, idet momsfordelen ved finansiel og operationel leasing i andre EU
lande bortfalder. Det anføres, at de fleste busser til rutekørsel i dag leases i andre
EU-lande med lavere moms og mere fordelagtige fradragsretsregler end Danmark.
Forslaget vil betyde, at leasingydelsen skal momses i forbrugslandet og
forbrugslandets fradragsretsregler bruges. Dansk Kollektiv Trafik har skønnet
meromkostningerne for denne del af forslaget at ligge på ca. 300 mio. kr.
Omkostninger vil blive væltet over på amter, kommuner og HUR, idet
buserhvervet vil være afhængig af fuld kompensation. Amtsrådsforeningen og
Kommunernes Landsforening anfører, at man vil kræve økonomisk
kompensation (DUT) og HUR anfører, at meromkostningerne vil betyde nye
ekstraordinære takststigninger og/eller yderligere nedskæringer i busdriften.
Amtsrådsforeningen anfører desuden, at ændring af leveringssted for
leasingydelser vil betyde administrative merudgifter i forbindelse med
genforhandling af kontrakter
–
disse udgifter kan undgås, hvis der laves en lang (6
år) overgangsordning. Skatteministeren tilkendegav i foråret 2004, at regeringen
har besluttet, at der skal gives kompensation for de forøgede momsudgifter i
forbindelse med rutekørsel med bus som følge af direktivændringen.
 Rådsmøde nr. 2726 (økonomi- og finansministre) den 5. maj 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/5-06
41
Dansk Industri anfører, at virksomheder der har leaset hvidpladebiler i et andet
EU-land også vil få øgede omkostninger, idet der skal beregnes dansk moms og
bruges de ufordelagtige danske fradragsretsregler.
Dansk Industri, Finansrådet, FSR og HTS anfører, at en udvidelse af VIES til at
omfatte ydelser, vil påføre virksomhederne administrative byrder. I
høringssvarerne stilles spørgsmålstegn ved kontrolnytten af VIES. Finansrådet
understreger, at ændringen i hvert fald ikke bør gælde momsfri ydelser og foreslår
i øvrigt at der laves en bagatelgrænse på f.eks. 10.000 euro for, hvornår VIES skal
bruges (hvis overhovedet).
Herudover anfører Dansk Industri, at definitionen af ”materielle ydelser” er uklar
og at forslaget ikke løser problemet med salg af ”pakke-løsninger”, hvor de
enkelte dele i pakken har forskelligt leveringssted.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) mener, at ydelser vedr. messer og
udstillinger bør omfattes af hovedreglen for leveringssted og ikke den nye art. 9c.
Både Dansk Industri og FSR anfører, at teleoperatører m.fl. selv efter forslaget
fortsat vil have et problem med, at begrebet tjenester vedr. fast ejendom kan
fortolkes forskelligt.
Kommissionens høring
Kommissionen sendte den 7. maj 2003 et oplæg til ændringer af B2B reglerne i
høring. Der indkom 57 høringsbidrag. Af disse bidrag kom 33 fra nationale og
europæiske foreninger og sammenslutninger, 22 kom fra erhvervslivet, og 2 fra
enkeltpersoner.
Hovedparten af bidragene støttede den foreslåede ramme for reglerne, som
indebærer en ændring fra oprindelsesprincip til bestemmelsesprincip hvad angår
beskatningsstedet for B2B leverancer af ydelser. Der var dog en række forbehold
over for de foreslåede undtagelser fra den generelle regel.
Enkelte mente oprindelsesprincippet skal bevares kombineret med et system til
omfordeling af momsen, så den overføres til den medlemsstat, hvor kunden er
etableret.
Af dem, der forholdt sig til udvidelsen af VIES, var langt hovedparten imod
denne idé, idet systemet ikke blev anset for et effektivt værktøj til bekæmpelse af
svig.
Bilag 3. Samfundsøkonomiske,
konsekvenser
administrative
og
statsfinansielle
Da Danmark har begrænset fradragsret for biler samt momsfritaget
personbefordring og dermed ingen fradragsret på transportmidler er der i dag en
stor mængde biler, busser og tog der langtidsleases i andre EU-lande med mere
favorable fradragsregler. Forslaget vil betyde, at danske virksomheders
 Rådsmøde nr. 2726 (økonomi- og finansministre) den 5. maj 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/5-06
270862_0042.png
42
langtidsleasing af transportmidler skal momses i Danmark og virksomhederne vil
dermed kun få fradragsret efter danske regler.
Samlet set skønnes statens varige momsprovenu
–
med stor usikkerhed - at stige
med ca. 282 mio. kr. om året før skat. Heraf vil ca. 279 mio. kr. komme fra ekstra
momsbetalinger fra operatører inden for momsfritaget kollektiv trafik og anden
offentlig finansieret persontransport.
Det forventes, at DSB’s udgifter til dansk moms øges med 28 mio. kr. før skat.
Desuden må ekstraudgifterne til moms for andre operatører, der udfører
momsfritaget kollektiv trafik forventes at medføre et udgiftspres på den samlede
offentlige sektor. Især skal det nævnes, at busvognmændene har
genforhandlingsklausuler i deres kontrakter.
Provenukonsekvenserne for operatørerne inden for momsfritaget kollektiv trafik
er før-skat-beregninger. Det vil sige, at det er operatørernes direkte udgifter. Disse
udgifter vil altid være større end operatørernes nettobelastning. Forskellen er
afhængig af, om de øgede omkostninger kan overvæltes i operatørernes priser.
Ved fuld overvæltning (og uændret adfærd) vil operatørernes nettobelastning være
0 kr. Uden overvæltning vil operatørernes nettobelastning også være mindre end
før-skat-beregningerne, da de øgede udgifter vil give større skattemæssige fradrag.
Forskellen på før-skat- og efter-skat-provenuet kan maksimalt blive 30 pct. af før-
skat-provenuet
–
svarende til 84 mio. kr. for momsfritaget kollektiv trafik.
Dermed vil den skønnede efter-skat belastning ved fuldt fradrag og uden
overvæltning i priserne være knap 200 mio.kr.
Tabel 3. Skøn for momsbetalinger som følge af forslaget (B2B), varige konsekvenser
Ekstra momsudgifter personbiler, før skat
Ekstra momsudgifter tog, før skat
Busser, før skat
Statens direkte momsprovenu i alt
Statens provenu i alt (efter fuldt fradrag på 30 pct.)
Mio. kr.
3
46
233
282
ca. 200
Regeringen har besluttet at kompensere for de forøgede momsudgifter i
forbindelse med rutekørsel med bus. Regeringen har indtil videre ikke lagt sig
nærmere fast på den nærmere udformning af kompensationen.
Endelig skønnes ændringerne ikke at have statsfinansielle konsekvenser af
betydning for afgiftspligtige virksomheder med normal fuld fradragsret, idet de vil
have fradragsret for den moms, der betales her i landet.
En udvidet brug af omvendt betalingspligt skønnes at give en administrativ
besparelse for told- og skattemyndighederne, idet der undgås nogle af de relativt
ressourcekrævende anmodninger om tilbagebetalinger efter 8. og 13.
momsdirektiv. Endvidere undgås administrative omkostninger forbundet med
momsregistrering af en række virksomheder fra andre EU-lande.
 Rådsmøde nr. 2726 (økonomi- og finansministre) den 5. maj 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/5-06
270862_0043.png
43
Udvidelsen af VIES med ydelser vil isoleret set betyde en lille administrativ byrde
for SKAT, idet flere oplysninger skal udveksles med de øvrige EU-lande.
Anvendelsen af VIES derimod giver myndighederne mulighed for at foretage en
kontrol af leveringerne, som er væsentlig mindre ressourcekrævende end den
kontrol, der udføres under reglerne for administrativt samarbejde.
Bilag 4. Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Virksomheder der i dag langtidsleaser transportmidler i andre EU-lande med
fordelagtige fradragsregler vil få en økonomisk meromkostning på størrelse med
statens merprovenu ca. 282 mio. kr. mio. om året før skat, jf. tidligere.
Hertil kan komme administrative udgifter til eventuel genforhandling af
leasingkontrakter. Kontrakterne løber typisk 4
–
6 år og Amtsrådsforeningen
skønner, at der alene på deres område skal genforhandles ca. 200 kontrakter ved
en umiddelbar gennemførelse af forslaget.
En test foretaget af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på 419 virksomheder viser, at
31 - ca. 7 pct. - forventes at blive berørt af forslaget. Blandt disse forventer 25
virksomheder (ca. 81 pct.) at forslaget vil give administrative konsekvenser.
Tabellen nedenfor viser de væsentligste administrative konsekvenser for de
berørte virksomheder
–
samlet tal for byrder og lettelser:
Tabel 4. Virksomheder, der forventer administrative omkostninger
Antal
Intern administration, omstillingsbyrder
Intern administration, løbende byrder årligt
Ekstern bistand, omstillingsbyrder
Ekstern bistand, løbende byrder årligt
Uddannelse, omstillingsbyrder
Kilde: Erhvervs- og selskabsstyrelsen.
8
15
10
2
5
Andel af alleGennemsnitlig
spurgte
forventet
byrde,
virksomheder blandt
de,
der
(Pct.)
forventer en byrde.
25
18 timer
48
16 timer
32
9.500 kr.
6
7.500 kr.
16
6.300 kr.
De fleste af de 8 virksomheder, der har anført kategorien ”omstillingsbyrder”, og
de 15 virksomheder, der har anført ”løbende administrative byrder”, oplyser at
byrderne er forbundet med de forventede indberetninger til VIES-systemet.
 Rådsmøde nr. 2726 (økonomi- og finansministre) den 5. maj 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/5-06
44
Dagsordenspunkt 5b:
(Evt.) Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning
–
rapport
Resumé: Adfærdskodeksgruppen for erhvervsbeskatning aflægger rapport om arbejdet i første
halvår 2006. Rapporten ventes at nævne, at EU-landene overholder aftalen i adfærdskodeksen
om ikke at indføre skatteordninger, der kan skade andre lande, og at gruppen har drøftet
spørgsmålet om ændring af adfærdskodeksen. ECOFIN ventes at tage rapporten til efterretning.
Baggrund
Som del af EU’s skattepakke indgik EU-landene
i 1997 en politisk aftale om, at et
land ikke må have skadelige særordninger med nedsat beskatning på
selskabsområdet, med henblik på at tiltrække udenlandske investeringer. De nye
EU-lande har tilsluttet sig denne aftale.
Adfærdskodeksen har kriterier for, hvornår en skatteordning anses som skadelig.
Hovedprincippet er, at en ordning er skadelig, hvis den for det første medfører et
betydeligt lavere effektivt beskatningsniveau, f.eks. nulbeskatning, i forhold til de
skatteregler, der normalt gælder i det pågældende land, og hvis den for det andet
er isoleret fra landets egen økonomi. Den sidste betingelse er f.eks. opfyldt, hvis
ordningen kun medfører fordele for udenlandskejede virksomheder eller
transaktioner med udenlandske virksomheder.
EU-landene
må ikke indføre nye ordninger i strid med kodeksen (”stand-still”), og
de skal ophæve eller ændre deres gældende skadelige ordninger, så de skadelige
elementer fjernes (”roll-back”).
ECOFIN etablerede i 1998 en særlig adfærdskodeksgruppe til at overvåge, at
kodeksen overholdes. Gruppen undersøgte omkring 270 skatteordninger og
identificerede (ved flertalsbeslutninger) 66 ordninger, der blev anset i strid med
kodeksen (40 ordninger i EU-lande og 26 i deres tilknyttede områder). Resultatet
blev præsenteret til ECOFIN i november 1999. ECOFIN aftalte i november
2000, at de skadelige skatteordninger som hovedregel skal afvikles inden udløbet
af 2005. Alternativt kan ordninger forlænges efter godkendelse af Rådet.
Som led i gennemførelsen af skattepakken godkendte ECOFIN den 3. juni 2003
en rapport fra adfærdskodeksgruppen om gennemført eller planlagt afvikling af de
skadelige ordninger. Rådet godkendte, at ændringerne - som beskrevet i rapporten
- var tilstrækkelige til, at de undersøgte ordninger ikke længere var i strid med
kodeksen. Rådet gav desuden tilladelse til tidsbegrænsede forlængelser af flere
ordninger efter 2005.
ECOFIN pålagde gruppen at fortsætte arbejdet med at overvåge, at EU-landene
overholder aftalen om ”roll-back” og pligten til ”stand-still”. Gruppen rapporterer
løbende til Rådet, hvilket igen forventes at ske på ECOFIN 5. maj 2006.
Indhold
Adfærdskodeksgruppen aflægger rapport til ECOFIN om arbejdet i første halvår
2006 med at overvåge ”roll-back” og overholdelse af pligten til ”stand still”.
 Rådsmøde nr. 2726 (økonomi- og finansministre) den 5. maj 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/5-06
45
Den endnu ikke offentliggjorte rapport ventes at indeholde følgende elementer:
Roll back
Gruppen har undersøgt afviklingen af følgende ordninger, som tidligere er
vurderet som skadelige:
•
•
Malta: International Trading Companies (selskaber med international
handel),
Malta: Dividends from (other) Maltese Companies with Foreign Income
(udbytte fra (andre) maltesiske selskaber med udenlandsk indkomst).
Malta har fremlagt forslag til ændring af de to ordninger. Forslaget vil medføre, at
den samlede maltesiske beskatning af overskuddet i et maltesisk selskab og af
udbytte fra selskabet til dets aktionærer vil være lavere, hvis aktionærerne er
udenlandske, end hvis de er maltesiske. Den foreslåede ordning vil altså omfatte
alle maltesiske selskaber. Den lavere maltesiske beskatning for udenlandske
aktionærer kan dog blive opvejet af beskatning af udbyttet i det land, hvor
aktionæren er hjemmehørende. Rapporten forventes at redegøre for gruppens
vurdering af Maltas forslag.
Standstill
Adfærdsgruppen har anmodet EU-landene om at oplyse, om de har indført
skatteordninger, som kan være i strid med adfærdskodeksen (svarfrist den 21. april
2006). Rapporten forventes eventuelt at indeholde en vurdering af oversigt over
nye skatteordninger, som lande har indført.
Fremtiden for adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning
Adfærdskodeksgruppen har drøftet eventuelle ændringer vedr. adfærdskodeksen,
selv om gruppen ikke har mandat til at gennemføre sådanne ændringer.
Gruppen har drøftet, om der er behov for fortsat at overvåge, at EU-landene
overholder adfærdskodeksens forpligtelser. Der var enighed om at fortsætte dette.
Gruppen har drøftet, om adfærdskodeksen skal udvides til andre områder end ren
erhvervsbeskatning. Nogle lande har foreslået en udvidelse, f.eks. beskatning af
udbytte og personbeskatning. Andre lande er imod en sådan udvidelse.
Gruppen opfordrer ECOFIN til at overveje spørgsmålet om kodeksens fremtid.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Gældende dansk ret
Sagen vedrører ikke gældende dansk ret.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
 Rådsmøde nr. 2726 (økonomi- og finansministre) den 5. maj 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/5-06
46
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke samfundsøkonomiske konsekvenser.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Adfærdskodeksgruppens rapport vedrørende første halvår 2006 har ikke tidligere
været forelagt Folketingets Europaudvalg. Aktuelt notat vedrørende tidligere
rapporter er blevet forelagt Europaudvalget forud for ECOFIN-møder. Den
seneste forelæggelse var forud for ECOFIN 6. december 2005.
Holdning
Dansk holdning
Danmark er enig i rapporten og kan støtte, at ECOFIN tager rapporten til
efterretning.
Vedrørende spørgsmålet om adfærdskodeksens fremtid mener man fra dansk side, at
der ikke er behov for en ændring, men Danmark kan acceptere en eventuel
udvidelse.
Andre landes holdninger
Andre lande ventes også at være enige i rapporten og i, at ECOFIN tager
rapporten til efterretning.
Vedrørende spørgsmålet om kodeksens fremtid ønsker nogle lande, at kodeksen
også skal omfatte virksomheders ejere og ledende medarbejdere. Enkelte lande er
imod, at kodeksen skal omfatte personbeskatning.