Europaudvalget 2005-06
2729 - Uddannelse m.v. Bilag 3
Offentligt
276890_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
9. maj 2006
Dok. 42422/ph
Møde i Europaudvalget den 11. maj 2006
Hermed Forbrugerrådets kommentarer til et af punkterne på Europaudvalgets dags-
orden den 11. maj 2006 kl. 11.
Rådsmøde (uddannelse, ungdom og kultur) den 18.-19. maj 2006
Pkt. 9. Revision af direktivet om ”tv uden grænser”. Udveksling af synspunkter.
KOM (2005) 0646.
Forbrugerrådet kan tilslutte sig Kommissionens overordnede formål med at indføre
teknologineutral regulering, således at internettjenester i højere grad sidestilles
reguleringen af traditionelle tv-virksomheder. Forbrugerrådet er imidlertid stærk
modstander af, at man i den forbindelse svækker på reguleringen af tv-reklamer, og
kan ikke tilslutte sig følgende:
Tilladelse af produktplacering ("product placement").
Forbrugerrådet finder, at produktplacering som hidtil bør betragtes som skjult re-
klame og dermed være underlagt et forbud. En tilladelse vil gøre op med det fun-
damentale princip om adskillelse af reklamer og redaktionelt indhold, hvilket vil få
betydning for tv'ets troværdighed og kvalitet. Produktplacering adskiller sig væ-
sentligt fra sponsorering, hvor der ikke må ske en promovering af bestemte produk-
ter i programmet.
Fri reklameafbrydelse – ophævelse af reklameintervallet på 20 minutter
Kommissionen forslår en liberalisering af reklamereglerne, således at det fremover
står tv-stationen frit for, hvornår og på hvilken måde reklameafbrydelserne skal
ske. Frivilligheden til at "zappe væk" hvert 20. minut under reklameblokken for-
svinder, når reklamerne fremover kan sendes drypvis, herunder samtidig med pro-
grammet ved brug af "split screens".
./.
Forbrugerrådets holdninger uddybes i vedlagte høringssvar af 4. april 2006
Med venlig hilsen
Rasmus Kjeldahl
Direktør
Villy Dyhr
Chef for Politisk Afdeling
1/1