PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2005-06
2730 - Landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer

11. maj 2006

FVM 358

____________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22. maj 2006

____________________________________________________________________

Forslag til Rådets forordning

- om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter

- ændring af forordning (EØF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for

landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levneds-

midler

KOM (2005) 671

Drøftelse

Side 3

Sameksistens mellem genetisk modificerede afgrøder og konventionelt og økologisk

landbrug – frit valg

KOM (2006) 104

Rådskonklusioner

Side 11

Veterinær- og plantesundhedsaftaler mellem EF og Den Russiske Føderation

KOM-dokument foreligger ikke

Orientering fra Kommissionen

Side 17

Forslag til Rådets forordning om den Europæiske Fiskerifond

KOM (2004) 497

Politisk enighed

Side 20

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til Rådets forordning om elektronisk registrering og indberetning af fiskeriop-

lysninger og om teledetektionsmetoder

KOM (2004) 724

Vedtagelse (formentlig som a-punkt)

Side 36

Punkterne 1 og 3 hører under fødevareministerens og familie- og forbrugerministerens ressort. Alle

øvrige punkter hører under fødevareministerens ressort.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 22. maj 2006

Kommissionens forslag til Rådets forordning om økologisk produktion samt

mærkning af økologiske produkter samt ændring af Rådets forordning (EØF)

nr. 2092/91 af 24. juni 1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugspro-

dukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler

KOM (2005) 671

Revideret genoptryk af grundnotat af 22. februar 2006. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Som opfølgning på anbefalingerne i den Europæiske Aktionsplan for økologiområdet har Kommis-

sionen fremsat forslag til Rådets forordning om økologisk produktion samt mærkning af økologiske

produkter. Forordningen foreslås sat i kraft den 1. januar 2009, idet forslaget dog indeholder en

overgangsordning på importområdet, som skal gælde fra 1. januar 2007.

Forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

Baggrund

På baggrund af Rådets konklusioner i forbindelse med Den Europæiske Aktionsplan for økologiske

fødevarer og økologisk landbrug har Kommissionen den 21. december 2005 fremsendt forslag til en

ny forordning om økologisk produktion og mærkning på landbrugsprodukter og fødevarer. Den

danske sprogversion er dateret den 19. januar 2006.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal

efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget forventes sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.

maj 2006 med henblik på drøftelse.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet, idet der er tale om revision af en eksisterende retsakt,

og idet ændringerne primært omfatter præciseringer heraf.

Formål og indhold

Kommissionen fremlagde i juni 2004 Den Europæiske Aktionsplan for økologiområdet. Aktions-

planen indeholder en række anbefalinger til sikring af økologiens fortsatte udvikling. Rådet konklu-

derede i oktober 2004 bl.a., at Aktionsplanens anbefalinger burde indarbejdes i fællesskabslovgiv-

ningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med Kommissionens forslag om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter defi-

neres formål og principper for økologisk produktion under hensyntagen til lokale forhold og udvik-

lingsniveau, hvorved der vil kunne tages hensyn til nationale geografiske og klimatiske faktorer.

Desuden sikres det med forslaget, at formål og principper gælder ensartet på alle niveauer af økolo-

gisk husdyrbrug, akvakultur, plante- og foderproduktion såvel som produktion af økologiske føde-

varer og dermed udgør en forenkling i forhold til den gældende ordning. Med formandskabets for-

slag til ændringer lægges der op til, at der ikke skal være mulighed for at fastsætte strengere natio-

nale regler.

Med forslaget omfattes akvakultur af økologiforordningen, hvilket er en udvidelse af anvendelses-

området i forhold til den gældende ordning. Til gengæld foreslås storkøkkener, som i dag er omfat-

tet af økologiforordningen, undtaget. I formandskabets forslag til ændringer er undtagelsen af stor-

køkkener slettet, og det er pålagt Kommissionen at udarbejde særlige mærkningsbestemmelser rettet

mod storkøkkener.

Med forslaget sikres det endvidere på fællesskabsplan, at kød kun markedsføres som økologisk, når

det stammer fra dyr, der fra fødsel er opdrættet i det økologiske produktionssystem. Denne regel

gælder allerede i Danmark.

Efter de gældende regler må der ikke anvendes GMO i den økologiske produktion. Med formand-

skabets forslag til ændringer præciseres det, at GMO-mærkede produkter ikke også kan mærkes

som økologiske.

Ifølge forslaget skal der foretages en obligatorisk mærkning med ”EU-økologisk” på varer, der ikke

bærer EU-logoet. Formandskabet har i sit forslag til ændringer markeret denne bestemmelse som et

punkt, der skal ses nærmere på.

I formandskabets forslag til ændringer er det foreslået, at fødevarer i ingredienslisten (og kun her)

må mærkes med oplysninger om, at enkelt-ingredienser er økologiske. Det vil stadig kun være fø-

devarer med et indhold på minimum 95% økologiske landbrugsingredienser, som vil kunne mar-

kedsføres som økologiske.

For at fremme ”et fælles EU-koncept” for økologisk produktion foreslås det, at der indføres be-

grænsninger på mærkning og anprisning af private økologimærkningsordninger. Det foreslås, at

mærkning eller reklame ikke må indeholde generelle anprisninger af, at private eller nationale øko-

logi-standarder er bedre eller strengere end EU-reglerne. I den forbindelse foreslås det, at bevisbyr-

den for manglende ækvivalens mellem standarder pålægges kontrolorganer med egne økologimær-

ker. I formandskabets forslag til ændringer er denne bestemmelse markeret som et punkt, der skal

ses nærmere på, og det er som alternativ formulering foreslået, at anprisninger af private eller natio-

nale økologistandarder ikke må give udtryk for garanti for bedre kvalitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslås desuden, at medlemsstaterne tilrettelægger kontrollen i overensstemmelse med Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med

henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevel-

færdsbestemmelserne overholdes (den generelle kontrolforordning) og på grundlag af en risikovur-

dering. I formandskabets forslag til ændringer stilles der krav om, at alle producenter fortsat skal

kontrolleres mindst en gang om året. I formandskabets forslag skrives kravet om at alle producenter

fortsat skal kontrolleres mindst en gang om året ind i selve rådsforordningen. Kravet har indtil nu

stået i bilaget til rådsforordningen.

Efter formandskabets forslag til ændringer indføres der et krav om brugerbetaling. Således stilles

der krav om, at producenterne/virksomhederne skal bære udgifterne til kontrollen.

I henhold til forslaget skal Kommissionen bistås af en forvaltningskomité, der udtaler sig efter en

forvaltningskomitéprocedure. Efter de gældende regler er der nedsat en forskriftkomité, der arbejder

efter en forskriftkomitéprocedure. Forvaltningskomitéproceduren giver Kommissionen umiddelbar

mulighed for at iværksætte tiltag, der ikke i forvaltningskomiteen er blevet forkastet ved kvalificeret

flertal. I dag skal Kommissionen have kvalificeret flertal i forskriftkomitéen for at kunne iværksætte

tiltag, uden først at skulle forelægge dem for Rådet og orientere Parlamentet. En eventuel ændret

procedure fra forskriftkomité- til forvaltningskomitéprocedure vil derfor medføre, at Kommissionen

kan gennemføre tiltag uden, at der er kvalificeret flertal for blandt medlemsstaterne.

Efter formandskabets forslag til ændringer lægges der op til at Kommissionen skal bistås af hen-

holdsvis en forvaltningskomité, en forskriftkomité og en rådgivende komité.

Forslaget indeholder også et delforslag på importområdet med ikrafttrædelse den 1. januar 2007.

Det foreslås, at der udvikles permanente importregler, der medfører adgang til fællesskabet for øko-

logiske produkter, som lever op til de vejledende retningslinjer i Codex Alimentarius for økologi-

mærkning (Codex-kravene) eller er ækvivalente med EU-reglerne. Forslaget indebærer dermed en

sidestilling af Codex-kravene med EU-standarderne. Desuden afvikles det nuværende system med

nationale importtilladelser og erstattes af et system, hvor særligt EU-godkendte kontrolorganer får

kompetence til at certificere import fra ikke-godkendte tredjelande. Forslaget fastlægger en over-

gangsordning, der åbner mulighed for, at importen ikke indskrænkes, indtil et nyt system er etable-

ret. Overgangsordningen udløber 6 måneder efter, at Kommissionen har offentliggjort den første

liste over godkendte kontrolorganer. Kommissionen kan senest offentliggøre denne liste ved ikraft-

trædelsen af hovedforslaget om økologisk produktion og mærkning på landbrugsprodukter og føde-

varer, som forventes at være den 1. januar 2009.

I det reviderede forslag er bestemmelsen om, at Codex umiddelbart er ækvivalent til EU standarden,

erstattet af, at ækvivalensvurderinger også kan tage højde for Codex.

Endvidere er der indføjet en bestemmelse om, at alle importerede partier fra tredjelande fortsat skal

være omfattet af en kontrolattest. Dette er markeret som et punkt, der skal ses nærmere på.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udtalelser

Ved Europa-Parlamentets AGRI-udvalgsmøde, den 25. april 2006 blev der generelt udtrykt støtte til

forslaget. Dog var den generelle holdning, at der er en række punkter, som skal forbedres inden et

endeligt forslag kan vedtages. Blandt disse punkter var håndtering af GMO, mærkning af økologi-

ske varer fra 3. lande samt spørgsmålet om komitologi. Europa-Parlamentets udtalelse forventes at

foreligge i september 2006.

Gældende dansk ret

Området er reguleret af reglerne i Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 af 24. juni 1991 om økolo-

gisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og

levnedsmidler med senere ændringer samt Økologiloven lov nr. 118 af 3. marts 1999 med senere

ændringer samt tilhørende bekendtgørelser.

Konsekvenser

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige

eller for EU’s budget. En vedtagelse af forslaget vil kunne få nationale lovgivningsmæssige konse-

kvenser. Da der er tale om overordnede rammebestemmelser, skønnes forslaget ikke umiddelbart at

have væsentlige samfundsmæssige eller administrative konsekvenser for virksomheder og borgere.

Dog vil kravet om brugerbetaling have erhvervsmæssige konsekvenser for virksomhederne.

Forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

Høring

Kommissionens forslag har været i skriftlig høring i § 2-udvalget, Det Økologiske Fødevareråd og i

Det Rådgivende Fødevareudvalg. Forslaget har desuden været i høring hos en høringskreds af inte-

resseorganisationer og myndigheder i henhold til fødevarelovens § 3, jf. artikel 9 i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (Fødevareforordningen).

FødevareIndustrien har bemærket, at man generelt er tilfredse med bestræbelserne på at harmonise-

re reglerne for omsætning af økologiske fødevarevarer i EU, hvilket vil gøre omsætningen af øko-

logiske fødevarevarer internt i EU nemmere.

Landbrugsraadet finder det hensigtsmæssigt, at der fremsættes forslag til en ny økologiforordning,

som muliggør en betydelig forenkling af reglerne i forhold til den gældende forordning. Landbrugs-

raadet har med tilfredshed noteret sig, at der lægges op til forbedring af mulighederne for samhan-

del over grænserne, herunder import fra tredjelande, en styrkelse af økologikontrollen, og at række-

vidden af forordningen udvides til også at omfatte akvakultur. Landbrugsraadet finder imidlertid, at

det er særdeles uheldigt, at forslaget lægger op til en meget bred adgang til at fastsætte lempeligere

nationale/regionale regler. Landbrugsraadet finder, at adgangen hertil skal indskrænkes betydeligt

og primært rettes mod klimatisk betingede forskelle. Dog støttes det, at der gives mulighed for at

fravige økologireglerne, når der er tale om hensyn til menneskers og dyrs sundhed. Dette skal dog

ikke opfattes som en adgang til at fastsætte mindre restriktive regler, men alene som en veterinær

foranstaltning. Man er desuden bekymrede over, om hensigten med den intensiverede overvågning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af kontrolorganerne kan gennemføres i praksis – og om den omvendte bevisbyrde i samhandelstvi-

ster vil løse de reelle problemer. Endelig støtter Landbrugsraadet forslaget om, at vedtagelse af æn-

dringer flyttes fra forskiftskomitéen til en forvaltningskomité.

Økologisk Landsforening understreger indledningsvist, at forslaget udgør et godt udgangs-punkt.

Foreningen ønsker, at den nuværende model bevares, hvor vedtagelse af ændringer sker i en for-

skriftkomitéprocedure. Godkendelsesprocedurer for tilsætningsstoffer ønskes placeret direkte under

ministerrådet. Foreningen er tilfreds med, at forordningen kommer til at omfatte akvakultur og vin.

Foreningen udtrykker dog bekymring for muligheden for at lave mere lempelige regler. Det bemær-

kes, at det er meget vanskeligt at balancere hensigten om at imødekomme det regionale landbrug på

dets pågældende udviklingsstadie uden at risikere at etablere en unfair konkurrence, der kan være

ødelæggende for produktionens muligheder de steder, hvor reglerne er mere restriktive. Der er der-

for fortsat behov for at kunne fastsætte mere restriktive nationale krav til den økologiske fødevare-

produktion, og for, at dette eventuelt udvides til også at omfatte forarbejdede produkter.

Foreningen bakker op om initiativerne til at forbedre mulighederne for samhandel over grænserne,

herunder import fra tredjelande, og til at styrke økologikontrollen. Økologisk Landforening anser

dog forslaget for at være svagt for så vidt angår kontrollen. Det understreges, at det er nødvendigt at

skærpe tilsynet, for at få den fornødne sikkerhed for, at kontrolorganerne lever op til EU-kravene og

dermed sikrer konkurrencen om kunderne.

Økologisk Landsforening finder også, at henvisning til EU-økologi må være et tilbud til producen-

terne, men bør ikke blive obligatorisk. Anvendelsen af logo eller tekst vil alt andet lige kunne give

praktiske problemer og øgede udgifter i forbindelse med gårdbutikker, direkte salg og lignende.

For så vidt angår forbud mod anvendelse af GMO, noterer foreningen sig, at Kommissionen har

bestræbt sig på at nævne forbudet flere steder. Foreningen er dog bekymret for, om det er hensigts-

mæssigt, idet man ønsker at sikre sig, at det ikke omvendt betyder, at det indirekte er blevet tilladt

de steder, hvor forbudet ikke er nævnt. Foreningen vurderer umiddelbart, at ét overordnet forbud vil

være mere gennemskueligt. Økologisk Landsforening forudser i øvrigt, at tekstforslaget vil genåbne

diskussionen angående særlige tærskelværdier for GMO i økologiske fødevarer. Foreningen ønsker

at understrege, at man ikke ønsker særlige økologiske tærskelværdier bortset fra området for såsæd.

Man ser i sidstnævnte tilfælde gerne en tærskelværdi svarende til detektionsgrænsen, idet såsæden

er en potentiel forureningsvej.

For så vidt angår øvrige forbud, finder Økologisk Landforening, at der bør være forbud mod synte-

tiske aminosyrer, og at dette begrundes med, at anvendelsen af syntetiske aminosyrer ikke er i over-

ensstemmelse med de økologiske principper og ikke bør være baseret på en nusituation, hvor de

måske kun kan skaffes fremstillet på grundlag af GMO.

Foreningen for Biodynamisk Jordbrug finder, at det foreliggende forslag til en ny økologiforordning

rummer flere positive fornyelser i præciseringen af de grundlæggende principper og mål for økolo-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gisk jordbrug. Der tages forbehold overfor dannelse af en forvaltningskomité, hvis formål og virke

endnu er ukendt.

Vigtigheden af, at der ikke anvendes produkter, der er fremstillet ved hjælp af GMO, understreges.

Dette bør tillige gælde for veterinærmedicin, men mindre dette i ganske særlige tilfælde er uundgåe-

ligt.

Foreningen er positiv overfor lettere betingelser for samhandlen med økologiske produkter.

Man kan ikke støtte, at forordningen ikke åbner mulighed for at oplyse, om man overholder strenge-

re betingelser end forordningen fastsætter.

Foreningen bifalder den styrkede kontrol med økologiske produktioner og produkter. En akkredite-

ring af private kontrolorganer kan ikke støttes. Det vil kunne medføre urimelige ressourcemæssige

belastninger for de pågældende organer.

Coop Norden og Coop Danmark hilser med tilfredshed, at der er iværksat initiativer på baggrund af

Aktionsplan fra 2004 med henblik på at lette udviklingen af økologisk landbrug, og at der nu er

fremsat forslag til forenkling og overordnede sammenhænge. Overordnet er det et godt initiativ at få

fastlagt overordnede mål og principper for den økologiske produktion, herunder at få fastsat mere

specifikke principper for henholdsvis landbrug, forarbejdning og markedsføring.

Biodynamisk Forbrugersammenslutning ser forslaget som et forsøg på at give Kommissionen øgede

beføjelser på området til skade for den økologiske tanke og produktion.

Fagligt Fælles Forbund 3F finder, at den foreslåede revision af økologiforordningen er et vigtigt

tiltag, men at de beskæftigedes arbejdsmiljø bør indgå, og at der indskrives et afsnit omhandlende

uddannelse af de beskæftigede, idet uddannelse i blandt andet hygiejne og fødevarehåndtering især

er vigtigt i den økologiske produktion.

Den Danske Dyrlægeforening har ingen overordnede betragtninger til selve forslaget, men har en-

kelte forslag til tilføjelser og opstramninger i detailreglerne for animalsk produktion og forordnin-

gens indhold i retning af større fleksibilitet.

Forbrugerrådet kan støtte forordningsudkastets afsnit om mål og principper for økologisk produkti-

on. Herudover er det positivt, at forordningen nu også vil fastsætte fælles regler for akvakulturpro-

duktion, og at produktionen af vin også omfattes.

Med hensyn til fleksibilitet støttes alene muligheden for i særlige afgrænsede tilfælde at kunne di-

spensere fra reglerne med begrundelse i eksempelvis klimatiske forhold, sektorens udviklingsniveau

og midlertidigt manglende udbud af økologisk såsæd, fodermidler, opdrætsdyr m.v. samt i katastro-

fesituationer. Forbrugerrådet anerkender ikke muligheden for dispensation til fortsat produktion af

”traditionelle produkter”, der har været kendt i mindst en generation”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der ønskes ligeledes en yderligere præcisering i forordningen af, at der tillige kan opretholdes eller

godkendes

skærpede

nationale regler, hvis miljø- eller dyrevelfærdsmæssige grunde tilsiger dette.

Med hensyn til udformning af den fremtidige kontrol findes det positivt, at der arbejdes videre med

at tilrettelægge kontrollen ud fra en risikobaseret tilgang.

Forbrugerrådet er helt enig i, at GMO-mærkede produkter ikke samtidig kan mærkes som økologi-

ske. Samtidig findes det positivt, at grænsen for utilsigtet GMO-indhold i økologiske fødevarer fast-

sættes til mærkningsgrænsen for GMO-mærkning (0,9%), idet en lavere grænseværdi ville pålægge

økologiske producenter en uforholdsmæssig stor byrde til supplerende kontrol med deraf fordyrede

produkter til følge.

Det er dog vigtigt, at der på inputsiden opretholdes lavere grænseværdier, eksempelvis vil det have

store konsekvenser, hvis såsæden ikke er GMO-fri.

Den foreslåede ændring af komitéproceduren vil give Kommissionen et større ansvar end i dag for

at sikre en balanceret udvikling af den økologiske produktionsform. Dette vil efter forbrugerrådets

mening medføre en øget forpligtelse til at inddrage den økologiske sektor, forbrugerorganisationer

og eksperter i væsentlig større udstrækning, end der er lagt op til i forslaget til den nye forordning.

Forslaget har på ny været i høring i § 2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalg i

forbindelse med rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22. maj 2006.

De Samvirkende Købmænd har afgivet bemærkninger, idet der gøres opmærksom på, at når økolo-

giske produkter ikke må fremstilles ved hjælp af GMO, virker det forvirrende at angive, at GMO-

mærkede produkter ikke samtidig kan mærkes som økologiske.

FødevareIndustrien har i forlængelse af deres høringssvar afgivet den 11. januar 2006 suppleret

med, at man, af hensyn til den interne samhandel i EU, lægger afgørende vægt på, at reglerne for

omsætning af økologiske fødevarer harmoniseres. FødevareIndustrien bemærker, at den situation,

som indtil i dag har kendetegnet den økologiske sektor med private kontrolorganer, nationale mær-

ker osv., nok er egnet til at beskytte de lokale producenter på det hjemlige marked, men at forskel-

lene fra land til land til gengæld har hæmmet den interne samhandel medlemsstaterne imellem. Bå-

de myndigheder og de enkelte virksomheder har i årevis brugt ressourcer på at opnå akkreditering

af diverse produkter. FødevareIndustrien ser derfor ensartede og forenklede regler for mærkning og

omsætning af økologiske fødevarer som en central forudsætning for at øge omsætningen af økologi-

ske produkter i EU. I den forbindelse støtter FødevareIndustrien kravet om obligatorisk mærkning

med ”EU-økologisk”, selvom FI helst havde set, at forslaget indeholdt et krav om obligatorisk

mærkning med EU-logo. I forlængelse heraf støtter FI yderligere, at der indføres begrænsninger på

mærkning og anprisning af private økologimærkningsordninger.

Landbrugsraadet henviser til tidligere afgivne høringssvar henholdsvis den 11. januar 2006 og den

1. februar 2006 samt til arbejdet i den nedsatte arbejdsgruppe i Det Økologiske Fødevareråds regi.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landbrugsraadet finder anledning til at bemærke, at overordnet skal det fremhæves at man finder

det hensigtsmæssigt, at der fremsættes et forslag til ny økologiforordning, som muliggør en betyde-

lig forenkling af reglerne i forhold til den gældende forordning. Organisationerne har også med til-

fredshed noteret, at der lægges op til forenklinger af reglerne, forbedring af mulighederne for sam-

handel over grænserne, herunder import fra tredjelande, en styrkelse af økologikontrollen, og at

rækkevidden af forordningen udvides til også at omfattes akvakultur. Samtidigt finder Landbrugs-

raadet det beklageligt, at storkøkkener ikke er omfattet af forslaget, samt at eventuelle fremtidige

behov for regler for jagt og fiskeri begrænses. Landbrugsraadet finder, at Kommissionen bør sikre,

at opbygningen i forordningens struktur og eventuelle undtagelser i regelsættet, der skal tidsbe-

grænses for at sikre opfyldelse af principperne. Landbrugsraadet efterlyser en nærmere begrundelse

for, at der i forordningsteksten fremgår, at kontrollen skal være brugerbetalt og finder således ikke,

at kravene til finansiering af kontrollen bør fremgår af forordningsteksten. Det forudsættes dog, at

kontrolomkostningerne ikke er årsag til konkurrenceforvridning. I forlængelse af ovennævnte finder

Landbrugsraadet, at der bør arbejdes for indførsel af en risikobaseret kontrol, og kriterierne herfor

bør drøftes nærmere frem for krav om et fuldstændigt kontrolbesøg årligt. Det er helt afgørende for

tilliden til de økologiske produkter, at der sker en styrkelse af kontrollen og der sikres gennemsig-

tighed i kontrollen i de enkelte kontrolorganer og medlemsstater samt ensartethed i kontrolindsat-

sen. Her er kravene opstillet i forordning 882/2004 (EF) om offentlig kontrol et vigtigt element.

Endelig lægger Landbrugsraadet vægt på, at der fastsættes kriterier i forordningsteksten for, hvorle-

des et rådgivende udvalg bestående af interessenter systematisk inddrages i arbejdet med Kommis-

sionen om udviklingen af den økologiske produktion, herunder sikrer sektorens praktiske indflydel-

se og forbedre det faglige beslutningsgrundlag.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Den danske regering forholder sig positivt til harmoniseringen af økologiske produktionsmetoder

og af angivelser heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler.

Regeringen finder dog, at Kommissionen bør bistås af en forskriftkomité.

Det er endvidere vigtigt at understrege, at den gældende forordning allerede forbyder GMO i den

økologiske produktion. Regeringen er positiv overfor en præcisering af forbuddet.

Regeringen finder, at økologikontrollen i lighed med den øvrige kontrol på fødevareområdet bør

være risikobaseret sådan, at kontrollen målrettes de virksomheder, hvor der er størst risiko for over-

trædelser. Endvidere støtter regeringen, at der fortsat kræves et årligt kontrolbesøg.

Regeringen finder, at det bør være op til de enkelte medlemsstater, hvordan kontrollen skal finansie-

res nationalt.

Ændringsforslaget lægger op til, at forordningen skal regulere på det højeste niveau. Der lægges

således helt pricipielt op til, at der ikke skal være et behov for at vedtage strengere regler. Forord-

ningen forhindrer dog ikke, at private kontrolorganer gives mulighed for at fastsættte strengere reg-

ler. Danmark vil arbejde for, at også statslige kontrolorganer skal have mulighed for at fastsætte

strengere regler, dog således, at det ikke må forhindre produkternes frie bevægelighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Da forslaget overvejende er en udmøntning af anbefalingerne i Den Europæiske Aktionsplan og

Rådskonklusionerne herom, er forslaget generelt blevet positivt modtaget af de øvrige medlemslan-

de. Dog har mange medlemslande forbehold overfor delelementer i forslaget, herunder eksempelvis

artiklerne vedrørende mærkning, kontrol og procedure. Fortsatte drøftelser af en del detailspørgsmål

i teksten udestår.

Flere lande har givet udtryk for, at økologiforordningen alene skal indeholde et GMO-forbud, mens

selve detailreguleringen skal følge de generelle mærkningsregler for foder og fødevarer (samt de

kommende for såsæd).

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 22. februar 2006.

Sagen er blevet forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. januar 2006 i forbindelse med forelæg-

gelse af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23. januar 2006, jf. samlenotat oversendt den 13. janu-

ar 2006. Der er oversendt nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg den 10. januar 2006.

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Sameksistens mellem genetisk modificerede afgrøder og konventionelt og

økologisk landbrug - valgfrihed

KOM (2006) 104

Revideret genoptryk af grundnotat af 7. april 2006. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Rapporten om gennemførelsen af nationale foranstaltninger for sameksistens mellem genetisk mo-

dificerede afgrøder og konventionelle og økologisk landbrug omhandler erfaringer gjort i medlems-

landene med gennemførelse af foranstaltninger for sameksistens. Kommissionen konkluderer, at der

er behov for yderligere erfaringer fra gennemførelsen af nationale sameksistensforanstaltninger.

Baggrund

Kommissionen har den 10. marts 2006 offentliggjort en rapport til Rådet og Europa-Parlamentet om

de erfaringer, der er gjort i medlemslandene med gennemførelse af foranstaltninger for sameksi-

stens mellem genetisk modificerede afgrøder og konventionelt og økologisk landbrug. Rapporten

indeholder en oversigt over status for gennemførelse af sameksistenslovgivning i EU’s medlemssta-

ter. Rapporten er oversendt i dansk sprogversion den 13. marts 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det østrigske formandskab har i samarbejde med Kommissionen afholdt en konference om samek-

sistens mellem genetisk modificerede, konventionelle og økologiske afgrøder med undertitlen

”Freedom of choice”. Konferencen foregik den 4.-6. april 2006 i Wien.

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22. maj 2006 med henblik på

vedtagelse af rådskonklusioner.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Formål og indhold

I henhold til Kommissionens henstilling 2003/556/EF om retningslinjer for udvikling af nationale

strategier og bedste praksis for sameksistens mellem genetisk modificerede afgrøder og konventio-

nelt og økologisk landbrug skal Kommissionen to år efter offentliggørelsen af henstillingen aflægge

rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om de erfaringer, der er gjort i medlemslandene med gen-

nemførelse af foranstaltninger for sameksistens.

Ifølge Kommissionens rapport er erfaringerne med dyrkning af GM-afgrøder fortsat meget begræn-

sede i EU. Den kommercielle dyrkning har hidtil været begrænset til to typer GM-majs. I Spanien

blev der dyrket GM-majs på 58.000 hektarer i 2004, dvs. ca. 12 % af det samlede majsdyrknings-

areal i Spanien. I andre medlemsstater dyrkes der kun GM-afgrøder på nogle få hundrede hektar. I

Spanien er GM-majs siden 1998 blevet dyrket efter ikke-bindende regler om god praksis.

De fleste medlemsstater arbejder fortsat på at udvikle nationale tiltag, idet der ved udgangen af

2005 var vedtaget en specifik sameksistenslovgivning i fire medlemsstater (Tyskland, Danmark,

Portugal og seks østrigske delstater).

I rapporten anfører Kommissionen, at de meget forskelligartede dyrkningsmetoder for landbruget i

EU gør, at sameksistensforanstaltningerne skal afpasses efter de lokale vilkår og afgrødetyper. Ved

at lægge nærhedsprincippet til grund for sameksistensen kan medlemsstaterne afpasse deres samek-

sistensforanstaltninger efter de lokale vilkår.

Kommissionen har i rapporten identificeret visse fælles elementer i medlemsstaternes sameksistens-

foranstaltninger (både vedtagne og notificerede forslag): Først og fremmest søger foranstaltningerne

at beskytte dyrkere af ikke-GM-afgrøder mod de økonomiske konsekvenser af GMO-iblanding i

deres afgrøder. Og ansvaret for at sikre adskillelse mellem GM- og ikke-GM-dyrkning påhviler som

hovedregel GM-dyrkerne.

Der ses også væsentlige forskelle – især med hensyn til spørgsmålet om erstatningsansvar i tilfælde

af økonomisk tab som følge af utilsigtet tilstedeværelse af GMO’er i andre afgrøder. Visse med-

lemsstater foreslår ingen specifikke bestemmelser på dette område, hvorfor den generelle lovgiv-

ning om erstatningsansvar gælder. Eftersom denne lovgivning er national og derfor kan variere mel-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lem medlemsstater, vil der her kunne være forskelle i medlemsstaternes regulering. Endvidere er

der forskelle med hensyn til niveauet af den adskillelse, der skal opnås.

Kommissionen konkluderer, at der er behov for at opnå yderligere erfaringer fra gennemførelsen af

nationale sameksistensforanstaltninger. Kommissionen ser samtidig et behov for et mere aktivt

samarbejde mellem medlemsstaterne for at sikre sameksistensen. De begrænsede erfaringer og be-

hovet for at afslutte processen for gennemførelse af nationale sameksistensforanstaltninger syntes

efter Kommissionens vurdering ikke at berettige til, at der udvikles et særligt harmoniseret lovgiv-

ningstiltag på nuværende tidspunkt.

I mellemtiden foreslår Kommissionen, at der gennemføres følgende foranstaltninger:



Kommissionen vil øge sin indsats for at stille de foreliggende oplysninger til rådighed for alle

medlemsstaterne, og den vil støtte forskningsaktiviteter, der udfylder væsentlige huller i vor vi-

den om sameksistens.



Kommissionen agter at gennemgå og analysere de senest fremkomne videnskabelige og øko-

nomiske oplysninger om adskillelsesforanstaltninger for afgrøde- og frøproduktion og de deraf

følgende omkostninger.

Kommissionen foreslår, at den i 2006 sammen med medlemsstaterne og andre berørte parter

skal begynde at udarbejde bedste praksis for tekniske adskillelsesforanstaltninger, som kan føre

til afgrødespecifikke henstillinger.

Det er Kommissionens hensigt at fremskaffe flere oplysninger om de eksisterende nationale

civilretlige regler om erstatningsansvar i relation til de nationale regler for sammenblanding af

GM-afgrøder og ikke-GM-afgrøder.

Kommissionen vil i 2008 forelægge Rådet og Europa-Parlamentet en rapport om, hvor langt

man er nået med ovennævnte aktiviteter, inkl. en ajourføring om udviklingen og gennemførel-

sen af nationale sameksistensforanstaltninger.



Det østrigske formandskab forventes at fremlægge udkast til Rådets konklusioner vedrørende

Kommissionens rapport om sameksistens med henblik på drøftelse og eventuel vedtagelse på råds-

mødet den 22. maj 2006.

Konklusionerne forventes at indeholde opfordringer til Kommissionen om det videre arbejde på

området. Konklusionerne forventes i den forbindelse at berøre følgende emner:



GMO i såsæd



Retningslinier for afgrødespecifikke foranstaltninger



COEX-NET (netværket for sameksistens) til udveksling af informationer vedrørende foran-

staltninger til adskillelse af afgrøder m.v.



Spørgsmålet om sameksistens og særlige landbrugsstrukturer, dyrkningsforhold m.v.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Europæisk forskning og indsamling af viden på området.

Udtalelser

Europa-Parlamentet er endnu ikke fremkommet med udtalelse.

Gældende dansk ret

Danmark har vedtaget lov nr. 436 af 9. juni 2004 om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrø-

der. I medfør af loven er udarbejdet bekendtgørelse nr. 220 af 31. marts 2005 om dyrkning m.v. af

genetisk modificerede afgrøder samt bekendtgørelse nr. 1170 af 7. december 2005 om kompensati-

on for tab på grund af visse forekomster af genetisk modificeret materiale.

Konsekvenser

Rapporten har ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller administrati-

ve konsekvenser.

Rapporten påvirker ikke beskyttelsesniveauet.

Høring

§ 2-udvalget (landbrug) er blevet hørt om Kommissionens rapport.

Landbrugsraadet har afgivet høringssvar den 4. april 2005 og finder, at der er tale om en meget in-

formativ og klar rapport fra Kommissionen, som redegør for de hidtidige erfaringer med udform-

ning af nationale regler for sameksistens. Det er Landbrugsraadets opfattelse, at den danske model

og dermed den gældende sameksistenslov er særdeles hensigtsmæssig og glæder sig over, at en

række lande går i samme retning. Landbrugsraadet så helst, at der vedtages fælles regler for hele

EU, men erkender samtidig, at de meget store klimatiske, strukturelle og kulturelle forskelle med-

lemsstaterne imellem besværliggør dette. Landbrugsraadet kan derfor støtte, at der fortsat arbejdes

for at fremme nationale sameksistensregler inden for rammerne af Kommissionens henstilling af 23.

juli 2003.

Landbrugsraadet fremhæver desuden, at det er vigtigt, at der tilvejebringes erfaringer fra kommerci-

el dyrkning i større skala, så der kan tilvejebringes data for, om de vedtagne foranstaltninger ligger

på et fornuftigt niveau. Endelig er det særdeles vigtigt, at disse erfaringer deles på tværs af fælles-

skabet. Landbrugsraadet finder det er vigtigt, at Kommissionen følger op overfor de medlemsstater,

som endnu ikke har vedtaget sameksistensregler. Det er afgørende, at lovgivningen er på plads for-

ud for, at kommerciel dyrkning iværksættes på trods af, at der ikke er rapporteret om problemer i

Spanien. Landbrugsraadet finder samtidigt, at det er vigtigt at der er klarhed over, hvilke myndig-

heder der har beføjelser til at fastlægge regler for dyrkning af GM afgrøder i de enkelte medlemssta-

ter og regioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landbrugsraadet mener endvidere, at det er vigtigt, at der gælder samme tærskelværdier for accep-

tabelt utilsigtet forekomst af GM for den økologiske og konventionelle produktion. Det gælder både

i henholdsvis afgrøder og såsæd.

Endelig mener Landbrugsraadet, at det er vigtigt, at sameksistenslovgivningen omfatter kompensa-

tionsordninger, der dækker i tilfælde af økonomiske tab. Man kan tilslutte sig, at sådanne kompen-

sationsordninger på sigt bør være i form af forsikringer, men så længe der ikke er tilstrækkelige

erfaringer til, at det er muligt at tegne forsikringsordninger, er Landbrugsraadet enig med Kommis-

sionen i, at sådanne forsikringer ikke må være obligatoriske.

Afslutningsvist meddeler Landbrugsraadet, at man kan støtte de aktiviteter og erfaringsopsamlinger,

som Kommissionen påtænker at iværksætte, og ser frem til Kommissionens afrapportering i 2008.

Økologisk Landsforening har afgivet høringssvar den 5. april 2005 og meddeler, at Kommissionens

rapport er kilde til både stolthed og bekymring. Økologisk Landsforening finder, at rapporten do-

kumenterer, at Danmark er et godt stykke foran med etablering af sameksistens-regler, der skal re-

ducere spredning af GM-pollen, -udsæd m.m. fra gensplejsede afgrøder og produktioner til konven-

tionelle og økologiske marker. Økologisk Landsforening bemærker til gengæld, at hverken Kom-

missionen eller de fleste medlemslande er nået ret langt i arbejdet med sameksistenslovgivning.

Viden mangler og tilstræbelser fra flere lande og regioner for etablering af GMO-fri zoner er blevet

skudt ned med henvisning til varernes frie bevægelighed.

Økologisk Landsforening finder, at informationerne i rapporten er meget nyttige. Behandling af

rapporten er en oplagt mulighed for Danmark til at pege på de helt nødvendige handlinger fra

Kommissionen og ministerrådet, hvis spredning af GM-afgrøder skal begrænses.

Økologisk Landsforening finder det afgørende, at EU:



Fastsætter langt lavere tærskelværdier for GMO i såsæd, således at indhold over 0,1 % kræ-

ver mærkning. GMO i såsæd er, ifølge de danske faglige udredninger, motorvejen for GMO

ind i andre produktioner - herunder økologisk jordbrug. Det skyldes bl.a., at konventionel

såsæd anvendes til fremavl af økologisk såsæd.



Fastsætter minimumskrav for sameksistensregler i medlemslandene. Opfordringer og gode

råd i henstillingen fra Kommissionen af 23. juli 2003 er ikke nok. Harmonisering af regler

for sameksistens kan dog ikke anbefales, idet klimatiske forskelle og meget forskelligartede

landbrugsstrukturer, sædskifter, markstørrelser og naturforhold kræver mangfoldige løsnin-

ger.



Følger aktivt op over for alle medlemsstater, der ikke har vedtaget sameksistensregler.



Fremmer yderligere forskning i spredning af GM-afgrøder, samt især påvirkning af natur og

sundhed.



Muliggør etablering af GMO-fri zoner i regioner, der ønsker at satse på GMO-fri produktio-

ner, og dermed fremtidssikrer forbrugernes mulighed for det frie valg ang. GM-fødevarer.

GMO-fri regioner hindres i høj grad i dag af artikel 22 i direktiv 2001/18/EF.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Minimumskrav for ”sameksistenslovgivning” må meget gerne omfatte de vigtigste elementer i den

danske GMO-lov, herunder:



Krav om registrering af dyrkning (bl.a. for at muliggøre monitering af dyrkning og spred-

ning).



Krav om varsling af konventionelle og økologiske nabolandmænd.



Afgrødespecifikke afstandskrav til nabomarker og krav om rengøring af lejede maskiner.



”Forurener betaler-princippet” som placerer såvel det praktiske som økonomiske ansvar hos

dyrkeren af GM-afgrøder, bl.a. via dyrkningsafgifter der anvendes som kompensation til na-

boer, der får GM ind på deres marker.



Kompensationsordninger, der dækker vindspredning og spredning via såsæd, også hvor kil-

den ikke kan identificeres.

Endelig understreger Økologisk Landsforening, at mens foreningen er glad for de mange landvin-

dinger og elementer i den danske sameksistenslovgivning, forventer foreningen ikke, at disse vir-

kemidler vil bremse al spredning. Derfor er yderligere tiltag nødvendige på EU-, nationalt og bran-

cheniveau, hvis landmænd og forbrugere skal have en reel mulighed for at undgå GM-råvarer i væ-

sentlig grad.

Foreningen understreger sin modstand mod dyrkning af GM-afgrøder, idet man ikke mener, at de

naturmæssige eller sundhedsmæssige konsekvenser er tilstrækkeligt belyst; fordi gensplejsning ikke

er nødvendig for en lønsom eller bæredygtig fødevareproduktion; og fordi gensplejsning overskri-

der etiske grænser.

Ved skriftlig høring i §2-udvalget den 8. maj 2006 har Landbrugsraadet oplyst, at der ikke er yder-

lige bemærkninger.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens holdning, at man fra dansk side kan støtte rådskonklusioner, der opfordrer

Kommissionen til at fortsætte det videre arbejde med GMO-sameksistens. Det er endvidere regerin-

gens holdning, at der bør indføres fælles regler om sameksistens mellem genetisk modificerede,

konventionelle og økologiske afgrøder i EU samt at der bør fastsættes fælles tærskelværdier for

GMO i såsæd svarende til detektionsgrænsen.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er den 23. marts 2006 fremsendt orienterende notat og den 7. april 2006 grundnotat til Folke-

tingets Europaudvalg.

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Veterinære og phytosanitære aftaler mellem EF og Rusland

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Den danske eksport af planter og planteprodukter er siden ophævelsen af det russiske importstop i

april 2005 forløbet gnidningsløst. Der er i øjeblikket et russisk importstop for planter og plantepro-

dukter eksporteret fra Polen. På det kommende rådsmøde forventes formandskabet at redegøre dels

for status i forhold til Polens problemer og dels i forhold til EU-arbejdsgruppedrøftelser om tran-

sit- og eksportprocedurer i det indre marked.

Russiske virksomheders forslag om russisk ” precleareance inspection” i EU-medlemsstater vil

muligvis også blive drøftet.

Rådet godkendte den 20. januar 1995 et forhandlingsmandat med henblik på indgåelse af veteri-

næraftaler med EU´s vigtigste handelspartnere. De russiske myndigheder anmodede i 2001 om ind-

ledning af sådanne forhandlinger med EU, og der foregår i disse år løbende forhandlinger med

russerne om indgåelse af en sådan aftale.

Det kan ikke udelukkes, at forhandlingerne kan strække sig over flere år endnu.

Baggrund

Formandskabet forventes på det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22. maj 2006 at

redegøre dels for status i forhold til Polen´s aktuelle problemer og dels i forhold til igangværende

EU-arbejdsgruppedrøftelser om transit- og eksportprocedurer i det indre marked. Russiske virk-

somheders forslag om russisk ”precleareance inspection” i EU-medlemsstater vil muligvis også

blive drøftet.

Redegørelsen forventes ligeledes at omfatte en status for igangværende forhandlinger om en veteri-

næraftale mellem EU og Rusland, samt muligvis aktuelle problemer med forfalskning af certifikater

på varer fra EU til Rusland.

Formål og indhold

Plantesundhed

Rusland indførte den 18. januar 2005 et stop for import af planter og plantemateriale fra Danmark.

Begrundelsen for importstoppet var fund af planter med skadegørere indført på et angiveligt dansk

plantesundhedscertifikat. Certifikaterne viste sig dog at være falske. Flere medlemsstater var ramt af

importstop i efteråret 2004 eller foråret 2005 af lignende årsager.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forbuddet mod dansk eksport blev ophævet i april 2005, efter såvel danske som EU-drøftelser med

de russiske myndigheder, efter underskrivelsen af et EU/Rusland memorandum om plantesund-

hedskontrol for eksport fra medlemsstaterne til Rusland, og efter at Danmark (og snart efter også de

øvrige medlemsstater) indførte et nyt forbedret plantesundhedscertifikat med kopisikring (vand-

mærke).

I efteråret 2005 blev Polen ramt af importstop bl.a. på baggrund af indførelse af planter med skade-

gørere fulgt af polske certifikater, der efterfølgende viste sig at være falske. Importforbuddet står

fortsat ved magt.

Fra russisk side har ønsket været et fælles EU plantesundhedscertifikat. Dette ønske er imødekom-

met i form af en yderligere harmonisering af lay-out og kopisikring af de nationale plantesundheds-

certifikater, som EU medlemsstaterne anvender i overensstemmelse med IPPC (FAO Plantesund-

hedskonventionen). Forhandlinger med Rusland om styrket EU-kontrol med varer, der handles i det

indre marked, og af transitsendinger samt sikring af sammenhængen mellem varer og dokumentati-

on er stillet i bero. Der arbejdes med problemstillingerne i en EU eksport/transit-arbejdsgruppe.

Siden efteråret 2005 har private russiske virksomheder rettet henvendelse til enkelte medlemsstater

for at foreslå inspektion på medlemsstatens territorium, før sendingen udføres til Rusland (i en form

for ”precleareance inspection”). Herved skulle indførslen til Rusland forløbe lettere. Når emnet har

været drøftet på rådsmøder og i eksport-transit arbejdsgruppen, har der været bred enighed om, at

denne procedure er uacceptabel og ikke bør inddrages i forlængelse af eller som erstatning for den

officielle eksportkontrol i medlemsstaterne.

Veterinærforhold

Med henblik på at fjerne handelshindringer mellem EU og Rusland på fødevare- og veterinærområ-

det har der igennem flere år været forhandlet om indgåelse af en veterinæraftale, som opstiller

rammerne for handlen mellem parterne, herunder procedurer for løsning af løbende problemer. For-

handlingerne føres af Kommissionen bistået af en lille gruppe medlemsstater, hvor Danmark er re-

præsenteret.

Forhandlingerne har været vanskelige, men der er på det seneste sket et gennembrud i form af ind-

gåelse af en forståelse om principperne for regionalisering. Der er endvidere opnået enighed om et

anneks til det eksisterende memorandum mellem EU og Rusland om veterinær certificering af dyr

og animalske produkter, som bliver eksporteret fra EU til Rusland. Annekset fastsætter principper

for transit af animalske produkter fra EU til Rusland. Hermed imødekommes et russisk ønske om

øget kontrol med varer, der transporteres gennem EU med henblik på eksport til Rusland, eller tran-

sit gennem Rusland.

Ved at acceptere regionalisering i tilfælde af f.eks. et dyresygdomsudbrud, kan handelshindringer

begrænses til at vedrøre en region, som typisk vil være en del af et land, men også kan være mere

omfattende. Princippet om regionalisering er en del af SPS-aftalen, men dets praktiske anvendelse

har i mange sammenhænge været vanskelig at få accepteret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den anden løbende problemstilling i forhold til eksport til Rusland vedrører certifikater. I henhold

til WTO’s SPS-aftale kan et importerende land fastsætte betingelserne for import af produkter fra

andre lande, herunder fastsætte indholdet i de certifikater, der skal ledsage produkterne ved impor-

ten, på betingelse af, at importbetingelserne baseres på videnskabelige kendsgerninger.

Ved eksport af visse animalske fødevarer til Rusland skal fødevarerne være ledsaget af et eksport-

certifikat. Hvis fødevarerne helt eller delvist består af fødevarer, der er modtaget ved samhandel fra

andre EU-lande, kræver Rusland, at fødevarerne ved samhandelen er ledsaget af underskrevne rus-

siske certifikater (såkaldte præeksportcertifikater).

Der opstår løbende problemer med forfalskninger af certifikater for produkter til det russiske mar-

ked, og der arbejdes løbende med at opklare forfalskninger, og reducere problemet ved systemfor-

bedringer. Eksportcertifikater ændres således løbende ved forhandlinger.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Gældende dansk ret

Gældende dansk ret vedr. veterinær og fødevareområdet findes i Eksportbekendtgørelsen

med til-

hørende cirkulærer og vejledninger.

Konsekvenser

Det må forventes, at en indgået veterinæraftale mellem EU og Rusland vil lette handelen med le-

vende dyr og animalske produkter mellem de to parter – og dermed mellem Danmark og Rusland.

En aftale vurderes ikke at have specifikke økonomiske konsekvenser for myndigheder eller erhverv

i Danmark.

Indgåelse af en veterinæraftale forventes ikke at påvirke sundhedsbeskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

Sagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug).

Landbrugsraadet har fremsendt bemærkninger, og meddeler at inden for plantesundhedsområdet er

der fuld tilslutning til notatets indhold, herunder afvisningen af russernes ønske om inspektion på

medlemsstaternes territorium, før sendingen udføres til Rusland. Dette bør som nævnt ikke inddra-

ges i forlængelse af eller som erstatning for den officielle eksportkontrol i medlemsstaterne.

Landbrugsraadet anfører herudover, at med hensyn til forhandlingerne på det veterinære område er

man tilfreds med, at der nu foreligger en aftale om gensidig anerkendelse af regionaliseringsprin-

Bekend tgørelse nr. 282 af 18. ap ril 2005 om eksp ort af fød evarer til land e m ed særlige betingelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

cippet. I forhold til drøftelserne om certifikater for produkter til det russiske marked kan der kun

opfordres til, at forhandlingerne fortsætter med henblik på en sikker og smidig sagshåndtering.

Mejeriforeningen har meddelt, at man finder gennembruddet i forhandlingerne i form af indgåelse

af en forståelse om principperne for regionalisering meget positivt. Mejeriforeningen bemærker, at i

og med at man har accepteret princippet om regionalisering, åbnes der mulighed for, at man også

kan afskaffe præeksportcertifikatet, og Mejeriforeningen opfordrer til, at man fra dansk side arbej-

der for dette. Hvis præeksportcertifikatet ikke afskaffes, vil en accept af regionaliseringsprincippet

sandsynligvis nødvendiggøre en ændring af præeksportcertifikatet. Mejeriforeningen opfordrer des-

uden til, at man fra dansk side arbejder for afskaffelse af veterinærforseglingen i certifikatet.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter fortsat EU-kommissionens arbejde på at forhandle løsninger, der så enkelt som

muligt og i overensstemmelse med både den Internationale Plantebeskyttelseskonvention og EU’s

indre markeds-principper sikrer den plantesundhedsmæssige integritet og sikkerhed for varer til

eksport og i transit.

Det er regeringens holdning, at en veterinæraftale mellem EU og Rusland vil være til gavn for

Danmark, idet veterinæraftalen forventeligt forbedrer vilkårene for handelen mellem Danmark og

Rusland. Med hensyn til certifikater arbejdes løbende bilateralt og i fællesskabs regi med at løse

verserende problemer.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er forelagt Folketingets Europaudvalg den 4. marts 2005 i forbindelse med forelæggelse af

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. marts 2005 jf. samlenotat oversendt den 1. marts 2005 samt

orienterende notat oversendt den 2. marts 2005.

Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Kommissionens forslag til forordning om den Europæiske Fiskerifond

KOM (2004) 497

Revideret genoptryk af samlenotat af 9. juni 2005. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Forslaget omhandler etablering af den Europæiske Fiskerifond, der skal udgøre grundlaget for

strukturpolitikken på fiskeriområdet i perioden 2007-2013. Forslaget indeholder rammer og mål-

sætninger for EU’s strukturpolitik på fiskeriområdet, regler for EU’s støtte, herunder støttesatser

samt regler for implementering og forvaltning. I store træk er de gældende støtteordninger inde-

holdt i forslaget, dog er tilskud til nybygning af fiskerfartøjer og eksport af fartøjer samt en yngre

fisker-ordning ikke en del af forslaget. De væsentlige nye elementer i forhold til de nuværende in-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

strumenter er en støtteordning rettet mod bæredygtig udvikling af fiskeriområder med stor fiskeri-

afhængighed samt en akva-miljø støtteordning baseret på 5 årige aftaler om forpligtelser. Beskyt-

telsesniveauet skønnes at blive forbedret grundet den øgede integration af bæredygtighed og miljø i

den fælles fiskeripolitik.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2004) 497 af 14. juli 2004 fremsendt et forslag til Rådsforordning

om den Europæiske Fiskerifond. Forslaget er oversendt til Rådet den 16. juli 2004.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal

efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22. maj 2006 med henblik

på politisk enighed.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-

godeset.

Formål og indhold

Forordningen skal afløse FIUF-forordningen

, Rådsforordning nr. 1263/99 om Det Finansielle In-

strument til Udvikling af Fiskeriet samt Kommissionens Forordning 366/2001

(gennemførelsesbe-

stemmelser til 2792/1999).

Den nuværende program- og finansieringsperiode for FIUF og de øvrige strukturfonde dækker åre-

ne 2000-2006. Forslaget betyder, at FIUF fra 1. januar 2007 erstattes af et nyt finansieringsinstru-

ment, den Europæiske Fiskerifond, der skal udgøre grundlaget for den væsentligste del af struktur-

udviklingspolitikken på fiskeriområdet i den kommende 7-års periode, dvs. 2007-2013. Den Euro-

pæiske Fiskerifond (herefter EFF eller Fonden) vil teknisk set ikke som FIUF være en del af struk-

turfondene og derfor indeholder forslaget tillige generelle gennemførelsesregler, der erstatter de

nuværende fælles regler for strukturfondene i rådsforordning nr. 1260/99

Forslaget indeholder følgende hovedelementer:



en strategisk ramme og målsætninger for EU’s strukturudviklingspolitik på fiskeriområdet



regler for EU’s støtte til strukturudvikling i fiskerisektoren, herunder for støttesatser og medfi-

nansiering og om præmiefastsættelse

Råd ets forord ning (EF) nr. 2792/ 1999 om d e nærm ere regler og betingelser for Fæ llesskabets stru ktu rfora n-

staltninger for fiskeriet

Kommissionens forordning (EF) nr. 366/2001 af 22. februar 2001 om gennemførelsesbestemmelser til de aktioner, der

er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 2792/1999

Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



regler for implementering og forvaltning, herunder programmering, samarbejde, evaluering,

finansiel styring, overvågning, kontrol og revision.

Målsætninger og strategisk ramme for strukturudviklingsindsatsen

Trods indsatsen i forudgående og indeværende programperiode forbliver overkapacitet i Fællesska-

bets flåde en af årsagerne til overudnyttelsen af visse bestande. Den Europæiske Fiskeri-fond skal

bidrage afgørende til den nødvendige reduktion af kapaciteten, særligt i forhold til flåder, der fisker

på ovennævnte bestande. Fonden skal ledsage den nødvendige rekonstruktion af fiskerisektoren

med et system af sociale og økonomiske foranstaltninger, der kan begrænse virkningerne af ned-

gangen i fiskeriaktiviteterne eller af begrænsende foranstaltninger pålagt af hensyn til bevaringspo-

litikken for fiskeressourcer.

Det overordnede formål med den nye fiskerifond er at fremme den økonomiske og sociale udvikling

i fiskerisektoren, inden for rammerne af en bæredygtig forvaltning af fiskeressourcerne og i over-

ensstemmelse med den reviderede fiskeripolitik, som vedtaget i december 2002.

Indsatsen rettes mod følgende hovedmålsætninger:



at opnå en bæredygtig balance mellem fiskerikapacitet og -indsats og fiskerimuligheder.



at styrke miljødimensionen i alle fondens interventioner, bl.a. gennem fremme af frivillig an-

vendelse af selektive redskaber og metoder



iværksætte en integreret, lokalt forankret, udviklingsindsats for fiskerizoner, baseret på en rele-

vant territorial strategi



at målrette støtten til forarbejdningsindustrien og akvakultursektoren med henblik på tilpasning

til markedsforholdene samt miljømæssige og andre krav



at give incitamenter til erhvervet, bl.a. ved at fremme pilotprojekter for alternativt fiskeri og

udvikling af nye markeder.

Som nøglemål for implementering og forvaltning fremhæves forenkling og øget subsidiaritet. I øv-

rigt skal implementeringen af den strukturpolitiske indsats på fiskeriområdet som hidtil hvile på

grundprincipper om komplementaritet og konsistens i forhold til medlemsstaternes egen politik,

programmering, partnerskab, proportionalitet, subsidiaritet, lighed, samhørighed og ligestilling mel-

lem mænd og kvinder. Sidstnævnte agtes tillagt øget vægt, bl.a. i forhold til en integreret indsats i

kystfiskerizoner. Princippet om delt ansvar for forvaltningen træder tydeligere frem i og med, at det

administrative set-up nærmer sig reglerne for Landbrugsfondens garantisektion.

Den strategiske ramme skal udfyldes gennem Rådets vedtagelse af overordnede strategiske ret-

ningslinier for udvikling af fiskeripolitikken. Dette skal ske senest tre måneder efter forordningens

ikrafttræden. Inden for rammerne af Rådets retningslinier skal medlemsstaterne inden tre måneder

efter Rådets vedtagelse udarbejde en national strategiplan for fiskerisektoren. Programmeringen

skal ligge inden for rammerne af de nævnte strategier.

Støtteordninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget indeholder i store træk de gældende støtteordninger, dog vil støtten til nybygning, blande-

de selskaber og eksport af fartøjer ikke kunne ydes. Væsentlige nyheder er en støtteordning efter

LEADER-model rettet mod bæredygtig udvikling af særligt udpegede kystfiskeriområder med stor

fiskeriafhængighed samt en akva-miljø støtteordning baseret på 5-årige forpligtelser på linje med

miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ). Førstnævnte kan blive interessant i relation til flere

af de mindre fiskeriafhængige områder i Danmark. Foranstaltninger i sammenhæng med genopret-

ningsplaner gives prioritet og skal inkludere ophugninger. Socio-økonomiske foranstaltninger skal

omfatte planer for justering af fiskeriindsatsen. Investeringsstøtte til forarbejdningsindustrien og

akvakultursektoren forbeholdes små og ultra-små virksomheder. Mulighederne for at støtte selektivt

og mere miljøvenligt fiskeri forstærkes. Pilotprojekter, der muliggør gennemførelse af test af for-

valtningsplaner og planer vedrørende fordeling af fiskeriindsats, herunder om nødvendigt af etable-

ring af fiskerifri zoner, med henblik på at evaluere de biologiske og finansielle konsekvenser, vil

ligeledes kunne støttes.

Det foreslåede støttebudget til regioner og lande, der ikke er omfattet af konvergensmålet (herunder

Danmark) svarer nominelt nogenlunde til det afsatte budget under FIUF i nuværende programperio-

. Kommissionen lægger op til at fordele dette på basis af følgende kriterier:



fiskerisektorens størrelse i den relevante medlemsstat



størrelsen af den tilpasning af fiskeriindsatsen, der er nødvendig



andelen af beskæftigede i fiskerisektoren.

Hovedvægten lægges på en beskrivelse af væsentlige ændringer eller justeringer af de gældende

rammer og følger den foreslåede inddeling i 5 akser:

1. Foranstaltninger til tilpasning af fiskeriflåden

2. Akvakultur, forarbejdning og afsætning af fiske- og akvakulturprodukter

3. Foranstaltninger af kollektiv interesse

4. Bæredygtig udvikling af fiskeriområder

5. Teknisk bistand

Oversigt over akser og støtteordninger i den nye fiskerifond

Henvisningerne til artikelnumrene er baseret på Kommissionens oprindelige forslag fra 14. juli

2004.

En nærm ere vu rd ering vil d og bl.a. foru d sætte op lysninger om d e om råd er d er i løbet af 7-årsp eriod en

u d fases fra om råd er om fattet af konvergensm ålet, jf. afsnittet om finansiering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Akser

Akse 1: Foranstalt-

ninger til tilpasning

af Fællesskabets fi-

skeriflåde

Mulige støtteordninger

Permanent ophør (ophugning).

Artikel 25, jf. 23-24



Maksimale offentlig støtte i % i områ-

der uden for konvergensmålet

Støtteniveauet kan også fastlægges udfra

et eller flere af følgende kriterier:

Fartøjets pris på det internationale

marked

Fartøjets omsætning

Fartøjets alder og tonnage (GT) eller

motorkraft (kW)

Godtgørelser

Investeringer på fiskerifartøjer og selek-

tivitet (artikel 27): op til 30 %.

Midlertidigt ophør (oplægning).

Artikel 26, jf. artikel 23-24

Investeringer på fiskefartøjer

samt selektivitet. Artikel 27

Kystfiskeri af mindre omfang.

Artikel 27a

Akse 2: Akvakultur,

forarbejdning og af-

sætning af fiskeri- og

akvakulturprodukter

Akva-miljø foranstaltninger. Ar-

tikel 31

For foranstaltninger under artikel 27a(2)

reduceres kravet til privat medfinansie-

ring (70 %) med 20 %.

Socio-økonomisk kompensation i Kompensationer

relation til flådeforvaltningen,

herunder uddannelse og uddan-

nelsesincitamenter til Yngre Fi-

skere. Artikel 28.

Investeringer i akvakultur. Arti- Investeringer i akvakultur (artikel 30) og

kel 29-30

forarbejdning (artikel 34) max. 30 %.

Akva-miljø foranstaltninger og foran-

staltninger vedrørende offentlig sundhed

og dyrevelfærd: op til 100 %.

Akse 3: Foranstalt-

ninger af kollektiv

interesse

Beskyttelse af offentlig sundhed

og dyresundhed. Artikel 32.

Investeringer i forarbejdning og

afsætning (forarbejdningsordnin-

gen). Artikel 33 og 34.

Kollektive foranstaltninger. Arti- Op til 100 % dog vil pilotprojekter, der

kel 35 og 36

gennemføres af andre end offentlige or-

ganer højst kunne støttes med 60 % og

”produktive” afsætningsfremmeprojekter

højst med 30 %.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Akse 4: Bæredygtig

udvikling af kystfi-

skeriområder

Akse 5: Teknisk bi-

stand

Foranstaltninger til beskyttelse af

den akvatiske fauna. Artikel 37

og 35.

Investeringer i fiskerihavne. Ar-

tikel 38 og 35

Afsætningsfremme. Artikel 39 og

Pilotprojekter. Artikel 40 og 35

Anden anvendelse af fiskefartø-

jer. Artikel 41 og 35.

Bæredygtig udvikling af kystfi-

Op til 100 % for ”ikke produktive” inve-

skeriområder. Artikel 42-44

steringer. Op til 30 % for ”produktive

investeringer”.

Teknisk bistand. Artikel 45

Akse 1. Foranstaltninger til tilpasning af fiskeriflåden

Aksen omfatter ”offentlig støtte til endeligt ophør”, ”offentlig støtte til midlertidigt ophør”, ”inve-

steringer om bord på fiskerfartøjer og selektivitet”, ”kystfiskeri af mindre omfang” samt ”socio-

økonomiske kompensationer i sammenhæng med flådeforvaltningen”. Sidstnævnte omfatter foran-

staltninger, der træder i stedet for Yngre Fisker-ordningen.

Endeligt og midlertidigt ophør (artikel 23-26). Indsatsen under akse 1 er central i forhold til at for-

følge et af hovedformålene med fiskeripolitikken: En bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne.

Den skal derfor ledsage flådeforvaltningspolitikken, der stadig er præget af overkapacitet, med sær-

ligt sigte på fiskerflåder, der fisker efter bestande, der er uden for sikre biologiske grænser.

Indsatsen skal være forankret i planlægning, herunder strategisk planlægning i det operationelle

program m.v.

Fonden vil inden for rammerne af tidsbegrænsede nationale planer for justering af fiskeriindsatsen

kunne yde støtte til fartøjsejere og besætning, der er berørt af:



genopretnings- eller forvaltningsplaner vedtaget af Rådet



hasteforanstaltninger vedr. bevaring vedtaget af Kommissionen eller medlemsstaterne



ophør af en international fiskeriaftale eller ordninger/arrangementer



flådeafgangsplaner vedtaget af medlemsstaterne på frivillig basis.

Foranstaltninger i relation til genopretningsplaner skal tillægges prioritet. Planerne for tilpasning af

kapaciteten vil skulle omfatte endeligt ophør (ophugning) og kan omfatte midlertidigt ophør (op-

lægning). Oplægningsforanstaltninger knyttet til genopretningsplaner, flerårige forvaltningsplaner

eller hasteforanstaltninger i henhold til artikel 7 og 8 i rådsforordning nr. 2371/2002 kan støttes i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

max. et år med mulighed for forlængelse i endnu et år. Disse skal ledsage en plan for tilpasning af

fiskeriindsatsen som inden 2 år sikrer en permanent reduktion af fiskeriindsatsen, der mindst svarer

til reduktionen som følge af oplægningen. Øvrig oplægning (naturkatastrofer eller anden exceptio-

nel hændelse) kan max. støttes i 6 måneder.

Modernisering og selektivitet (artikel 27). Støtte kan ydes til foranstaltninger, der sigter på øget

sikkerhed ombord, forbedret hygiejne, arbejdsforhold eller produktkvalitet eller mod at kunne op-

bevare fangster om bord eller formindske virkningen af fiskeriet på det marine miljø. I tilknytning

til genopretningsplaner kan første udskiftning af et fiskeriredskab støttes over 7-årsperioden, bl.a.

på betingelse af, at fartøjet omstilles til et andet fiskeri, for hvilket ressourcetilstanden muliggør

fiskeri. Herudover vil Fonden kunne støtte første udskiftning af fiskeredskaber, forudsat at det nye

redskab er mere selektivt og opfylder anerkendte miljøkrav og krav til god fiskeripraksis, der ligger

udover eksisterende lovkrav.

Inden for rammerne af pilotprojekter kan tidsbegrænset afprøvning af nye tekniske foranstaltninger

støttes.

Socio-økonomiske kompensationer (artikel 28) kan ydes til fiskere, der er berørt af udviklingen i

fiskeriaktiviteterne. Støtten kan ydes til omstilling, diversificering, førtidspensionering eller tidlig

tilbagetrækning fra sektoren. Under denne ordning vil fonden desuden kunne støtte uddannelse eller

incitamenter hertil, rettet mod yngre fiskere, der ønsker at erhverve et fiskerfartøj for første gang.

Kystfiskeri af mindre omfang (artikel 27a). Fonden kan yde støtte til præmier til ejere og besætning

på kystfiskerfartøjer med en samlet længde på mindre end 12 meter, som ikke benytter slæbered-

skaber, med henblik på



forbedring af forvaltning af og kontrol med adgangsbetingelser til visse fiskeriområder



fremme tilrettelæggelsen af produktions-, forarbejdnings- og afsætningskæden for fiskeripro-

dukter



fremme frivillige tiltag med henblik på at reducere fiskeriindsatsen



anvendelse af tekniske innovationer (selektivitet ud over lovkrav) der ikke forøger fiskeriindsat-

sen.

Kravene til privat medfinansiering af øvrige foranstaltninger under akse 1 reduceres i nogle tilfælde.

Præmier og støttesatser. Med henblik på at lette implementeringen af nationale planer vedrørende

tilpasning af fiskeriindsatsen kan medlemsstaterne anvende offentlige udbud eller opfordring til

forslag. Niveauet for offentlig støtte kan bl.a. også fastlægges udfra et eller flere af følgende kriteri-

er under hensyn til at opnå den bedste kosteffektivitet:



fartøjets pris på det internationale marked



fartøjets omsætning



fartøjets alder og tonnage (GT) eller motorkraft (kW).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I regioner, der ikke er omfattet af konvergensmålet, herunder Danmark, vil den samlede offentlige

medfinansiering af investeringer på fiskerifartøjer (artikel 27) kunne være op til 30 %. For foran-

staltninger under artikel 27a(2) reduceres kravet til privat medfinansiering med 20 %.

Akse 2. Akvakultur, forarbejdning og afsætning af fiske- og akvakulturprodukter

Støtte til investeringer i akvakultur samt i forarbejdning og afsætning af fiske- og akvakulturpro-

dukter (artikel 29, 30, 33 og 34) foreslås forbeholdt små og ultra-små (”mikro”) virksomheder, dvs.

virksomheder som beskæftiger under 50 personer, og som har en årlig omsætning eller en samlet

årlig balance på ikke over 10 mio. €.

For begge ordninger gælder desuden, at investeringer vedr.

miljø, sundhed, hygiejne, dyrevelfærd eller -sundhed ligesom nu vil kunne støttes. Hvis det drejer

sig om opfyldelse af nye lovmæssige krav, kan der dog kun ydes støtte frem til det tidspunkt, hvor

reglerne bliver obligatoriske. Gældende krav om teknisk og økonomisk bæredygtighed er ikke ud-

trykkeligt nævnt.

Investeringer i forarbejdning vil kun kunne støttes, hvis de bidrager til at øge eller fastholde beskæf-

tigelsen i fiskerisektoren. Som nu kan de vedrøre opførelse, udvidelse, udstyr og modernisering af

virksomheder, men skal desuden bidrage til at opfylde et eller flere af en række bredt formulerede

formål. Disse formål omfatter ikke ”ren” produktionsforøgelse, men bl.a. forbedring af produktkva-

litet, anvendelse af ny teknologi, udvikling af IT-baseret handel, bedre brug af mindre anvend-

te/kendte arter, afsætning af produkter hidrørende fra lokale fangster samt investeringer vedrørende

arbejdsforhold og faglig uddannelse. Største reelle forskel er formentlig de ændrede grundbetingel-

ser.

I god overensstemmelse med grundlaget for den seneste ændring af FIUF-forordningen kan investe-

ringer i akvakultur, som forøger produktionen af produkter, der ikke kan afsættes ad sædvanlige

kanaler eller som kunne virke imod EU’s politik for bevaring af fiskeressourcer, ikke støttes. Inve-

steringerne skal bidrage til at opfylde et eller flere af en række relativt bredt formulerede formål, der

bl.a. omfatter diversificering af produktionen, nye arter og arter med gode markedsudsigter, reduk-

tion af miljøpåvirkningen, faglig uddannelse/skoling og støtte af traditionelle akvakulturaktiviteter

som er vigtige for at bevare den økonomiske og sociale struktur og miljøet. Støttebegrænsninger er

relateret til krav i VVM-direktiv.

Akva-miljø foranstaltninger (artikel 31). Med sigte på EU’s målsætninger vedr. fiskeri og miljø og

på mere konkret at fremme økologisk og miljø- og naturvenlig akvakulturdrift giver en ny MVJ-

lignende ordning mulighed for at yde finansiel kompensation for brug af natur- og miljøvenlige

metoder i akvakulturproduktionen. Projektmagere skal i minimum 5 år påtage sig akva-miljø mæs-

sige forpligtelser, der ligger udover sædvanlig, god akvakulturpraksis. De gavnlige virkninger af

sådanne forpligtelser skal på forhånd vises i en vurdering gennemført af et organ udpeget af med-

I henhold til Kom m issionens henstilling (2003/ 361/ EF) af 6. m aj 2003 om d efinitionen af m ikrovirksom h e-

d er, sm å og m ellem store virksom hed er. H enstillingen erstatter fra d en 1. janu ar 2005 henstilling 96/ 280/ EF.

Ved m ikrovirksom hed er forstås virksom hed er, som beskæftiger u nd er 10 p ersoner, og som har en årlig o m -

sætning eller en sam let årlig balance p å ikke over 2 m io. EUR.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lemsstaten. Den maksimale årlige offentlige støtte fastsættes hvert år af medlemsstaten på grundlag

af tre kriterier: påført indkomsttab, forøgede omkostninger og nødvendigheden af finansiel støtte for

gennemførelsen af projektet.

Beskyttelse af offentlig sundhed og dyresundhed (artikel 32). Indholdsmæssigt svarer forslaget til

den seneste ændring af FIUF-forordningen, dog med tilføjelse af en mulighed for at støtte fjernelse

af patologiske risici i akvakultur, hvis en plan om slagtning er godkendt af Kommissionen i henhold

til betingelserne i Kommissionens beslutning nr. 90/424/EEC.

I regioner, der ikke er omfattet af konvergensmålet, herunder Danmark, vil den samlede offentlige

støtte til investeringer i akvakultur (artikel 30) og forarbejdning (artikel 34) ikke kunne overstige 30

% af de støtteberettigede omkostninger, medens akva-miljø foranstaltninger og foranstaltninger

vedrørende offentlig sundhed og dyrevelfærd vil kunne støttes med op til 100 %.

Akse 3. Foranstaltninger af kollektiv interesse

Aksen omfatter ”kollektive aktioner”, ”foranstaltninger til beskyttelse og udvikling af den akvatiske

fauna”, ”havne”(-investeringer), ”ændret anvendelse af fiskerfartøjer”, ”pilotprojekter” og ”afsæt-

ningsfremme”. Grundbetingelserne svarer i store træk til de gældende for kollektive foranstaltnin-

ger.

Ifølge artikel 36 vil fonden kunne støtte ”kollektive aktioner” (artikel 36), der sigter på



fremme af partnerskabet mellem videnskabsmænd og de professionelle aktører i fiskerisektoren,



at bidrage til en vedvarende bedre forvaltning eller bevaring af ressourcerne, eller til gennemsig-

tighed på markederne for fiskeri- og akvakulturprodukter (f.eks. sporbarhed), og



kollektive investeringer i udvikling af opdræt, i affaldsbehandling (spildevand) eller i køb af

udstyr til produktion, forarbejdning eller afsætning.

Mulighederne for støtte til foranstaltninger til beskyttelse og udvikling af den akvatiske fauna (arti-

kel 37) vurderes at svare nogenlunde til FIUF-ordningen, inklusive støtte til genopretning af vand-

løb, herunder ynglepladser og vandringsveje for migrerende arter, jf. seneste ændring af FIUF-

forordningen

. Projekter vil positivt skulle bidrage til at forstærke det akvatiske miljø. Udsætning

vil fortsat ikke være omfattet.

Med hensyn til havne (artikel 38) svarer beskrivelsen af de investeringer, der vil kunne støttes, til

den gældende ordning med (udtrykkelig) tilføjelse af investeringer vedrørende IT-baserede syste-

mer til forvaltning af fiskeriaktiviteter. Af bilag II til forordningen fremgår, at kun ”ikke produkti-

ve” investeringer i havne vil kunne støttes

Jf. KOM(2003) 658 Forslag til Råd ets forord ning om æ nd ring af forord ning (EF) nr. 2792/ 1999 om d e næ r-

m ere regler og betingelser for Fællesskabets stru ktu rforanstaltninger for fiskeriet, som blev ved taget p å

råd sm ød e d en 19. ju li 2004, som a-p u nkt.

Kom m issionen har p å d et seneste m ød e i arbejd sgru p p en nævnt, at d er nok skal laves en ju stering

af teksten i bilag II, og Kom m issionen vil form entlig foreslå en konkret ænd ring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Under afsætningsfremmeordningen (artikel 39) åbnes op for at støtte gennemførelse af tværnationa-

le (og nationale) markedsføringskampagner.

Pilotprojektordningen (artikel 40) svarer til den gældende, men med fremhævelse af projekter, der

muliggør gennemførelse af test af forvaltningsplaner og planer vedr. fordeling af fiskeriindsats, her-

under om nødvendigt af etablering af fiskerifri zoner, med henblik på at evaluere de biologiske og

finansielle konsekvenser, samt forsøgsudsætning. Artikel 40 skal læses sammen med artikel 27

(modernisering), der fremhæver, at tidsbegrænset afprøvning af nye tekniske foranstaltninger støttes

inden for rammerne af pilotprojekter. Ved pilotprojekter udført af andre end offentlige organer, vil

den samlede offentlige støtte kunne udgøre op til 60 %, jf. nedenfor.

Foranstaltningen vedr. ombygning/omdannelse/anden anvendelse af fartøjer (artikel 41) omfatter

offentlige eller halvoffentlige organers omdannelse af fartøjer til uddannelse eller forskning inden

for fiskerisektoren (p.t. pilotprojekter) samt permanent overgang til ikke-kommercielle aktiviteter

uden for erhvervsmæssigt fiskeri.

Støttesatser

I regioner, der ikke er omfattet af konvergensmålet, herunder Danmark, vil den samlede offentlige

støtte til projekter under akse 3 kunne udgøre op til 100 %. Dog vil pilotprojekter, der gennemføres

af andre end offentlige organer højst kunne støttes med 60 % og ”produktive” afsætningsfremme-

projekter højst med 30 %.

Akse 4. Bæredygtig udvikling af kystfiskeriområder

Aksen omfatter en støtteordning efter LEADER-model målrettet mindre kystfiskeriområder med

høj fiskeriafhængighed. Ordningen vurderes at kunne blive relevant i Danmark. Der sigtes på, at

Fonden skal kunne spille en større rolle i udvikling og vedligeholdelse af de økonomiske og sociale

strukturer i lokalsamfund involveret i fiskeri, samtidig med at traktatens målsætninger for den fælles

fiskeripolitik forfølges.

Ordningen vil kun kunne anvendes i kystområder udpeget af medlemsstaterne i det operationelle

program på grundlag af bl.a. følgende kriterier:



Geografisk, oceanografisk, økonomisk og socialt sammenhængende områder mindre end NUTS

III



Lav befolkningstæthed



Betydelig andel beskæftigede i fiskerisektoren



Nedgang i fiskeriet



Ingen kommuner med flere end 100.000 indbyggere.

Klassifikationssystem i EU til inddeling af territoriale enheder (Territorial Units for Statistics), NUTS III svarer til de

tidligere amtskommuner i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udviklingsindsatsen skal gennemføres af lokale aktionsgrupper (”coastal action groups”/ ”CAG”

eller kystaktionsgrupper) sammensat af lokale, offentlige eller private partnere, etableret med dette

formål og udvalgt af medlemsstaten ved offentlig indkaldelse af forslag. Den direkte lokale foran-

kring i projektudvælgelsen og –gennemførelsen kaldes ”bottom-up” tilgangen.

To tredjedele af de aktioner, der gennemføres, skal hidrøre fra den private sektor. Sigtet med ord-

ningen er bredt og omfatter foranstaltninger til opretholdelse eller forbedring af den økonomiske og

sociale udvikling, fremme af værdiskabelsen i forbindelse med fiskeri- og akvakulturaktiviteter,

støtte til diversificering, til økonomisk omstilling og til fremme af kystområdemiljøet. Der kan ikke

ydes støtte til fornyelse eller modernisering af fiskeflåden. Målgruppen går ud over fiskere, fartøjs-

ejere og andre i fiskerisektoren og omfatter også beskæftigede i følgeindustrier eller -erhverv. Også

mindre aktioner kan støttes.

Støttesatser

I regioner, der ikke er omfattet af konvergensmålet, herunder Danmark, vil den samlede offentlige

støtte til projekter under akse 4 kunne udgøre op til 100 % for ”ikke produktive” investeringer, me-

dens den for ”produktive investeringer” vil kunne udgøre op til 30 %.

Akse 5. Teknisk bistand

Fonden vil som hidtil kunne yde støtte til teknisk bistand til medlemsstaterne i forbindelse med for-

beredelse, forvaltning, evaluering, kontrol og revision i medlemsstaterne i relation til de operatio-

nelle programmer. Til teknisk bistand på initiativ af medlemsstaterne kan anvendes op til 5 % af det

samlede beløb vedrørende programmet. På initiativ af Kommissionen eller på vegne heraf kan an-

vendes op til 0,80 % af dens årlige allokering.

Regler for implementering og forvaltning

Reglerne for det administrative set-up kommer i overvejende grad til at ligne reglerne for EUGFL’s

garantisektion, herunder med hensyn til regnskab, kontrol og revision.

Finansielle regler.

Princippet om, at et års bevilling skal være udnyttet senest 2 år efter udløbet af

det pågældende budgetår fastholdes (N+2), dog med lempelse bl.a. ved forsinket ikrafttræden af

forordningen.

Forenkling.

Programmeringstillæg forsvinder, krav til detaljeringsgrad i programdokument bliver

mindre, betalinger og medfinansiering gennemføres på akseniveau i stedet for som nu på støtteord-

ningsniveau. Ansvaret for gennemførelse, kontrol og revision, herunder finansiel, lægges i øget om-

fang over på medlemsstaterne. Rapporteringskrav ændres på nogle punkter, men synes ikke for-

mindskede.

Medfinansiering (artikel 52 og bilag II).

Fonden vil som minimum skulle yde 20 % og som maksi-

mum 90 % af den samlede

offentlige

støtte. I forbindelse med genopretningsplaner kan Kommissio-

nens medfinansiering gå op til 65 % i medlemsstater, der ikke er omfattet af konvergensmålet. På

andre områder, f.eks. forarbejdning, stiger kravene til national medfinansiering for samme lande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kumulering (artikel 53).

Fondens indsats skal supplere og komplementere indsatsen under landdi-

striktsfonden og strukturfondene, men overlapning skal undgås. Et projekt eller en prioritet må, i

den periode, hvor den er støtteberettiget, kun modtage støtte fra en fond ad gangen. Et projekt må

ikke modtage støtte under mere end et operationelt program ad gangen.

Finansiering

I følge Kommissionens meddelelse om Dagsorden 2007 af 10. februar 2004 foreslås FIUF overført

til den nye budgetkategori 2 for forvaltning af naturressourcer

. FIUF hører i dag under struktur-

fondene.

Det af Kommissionen oprindeligt foreslåede samlede budget for Den Europæiske Fiskerifond ved-

rørende programperioden 2007-2013 udgjorde 4.963 mio. €. 75 % af budgettet eller 3.717 mio. €

koncentreres i regioner og lande omfattet af konvergensmålet (mål 1 regioner med udviklingsefter-

slæb

), heraf 1.702 mio. €. til de 10 nye medlemsstater og 2.015 mio. € til konvergensregioner i de

15 gamle medlemsstater. Beløbet er efterfølgende fastsat til 3.849 mio. €, se afsnittet om konse-

kvenser.

Det foreslåede budget til regioner og lande, der ikke er omfattet af konvergensmålet, svarer nogen-

lunde til det afsatte budget under FIUF i nuværende programperiode. Med i vurderingen skal dog

indgå evt. indfasning i løbet af 7-årsperioden af tidligere mål 1 områder, der heller ikke på grundlag

af den statistiske effekt ville kunne forblive under mål 1/konvergensmålet, jf. note 10.

Med hensyn til fordelingen af støttemidler mellem lande uden for konvergensmålet, lægger Kom-

missionen op til, at den skal ske på basis af følgende kriterier:



fiskerisektorens størrelse



størrelsen af den tilpasning af fiskeriindsatsen, der er nødvendig



andelen af beskæftigede i fiskerisektoren



kontinuitet i relation til igangværende aktioner.

Kompromisforslag fra formandskabet

Store dele af forslaget, særligt akserne om støtteforanstaltningerne, som er beskrevet ovenfor, er

revideret løbende under forhandlingerne.

I forhold til det oprindelige forslag er der bl.a. følgende væsentlige ændringer:

I relation til fiskerip olitikken overføres ligeled es finansieringen af internationale fiskeriaftaler fra eksterne

p olitikker.

Regioner m ed BN P p r. cap ita p å u nd er 75% af EU’s gennem snit; Regioner d er, såfrem t EU ikke var blevet

u d vid et, ville have været u nd er 75% grænsen, m en som følge af u d vid elsens statistiske effekter nu er over

(p hasing ou t regioner); Sam hørighed sland e m ed BN I p å u nd er 90% af EU’s gennem snit; sam t særlig støtte til

regioner i EU’s yd erste p eriferi

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Forbedrede tilskudsmuligheder til fartøjsmodernisering, herunder med henblik på mere selektivt

fiskeri

Udbygning af tilskudsmuligheder til uddannelsesformål

Forbedrede tilskudsmuligheder for forarbejdning, afsætning og akvakultur

Tilskudsmulighed til Natura 2000

Styrkelse af fødevaresikkerhed, sundhed og arbejdsmiljø

Inddragelse af indlandsfiskeri

Udvikling af mere selektivt og miljøskånsomt fiskeri

Støtte til udsætning af fisk, når det eksplicit udgør en bevarende foranstaltning i en fællesskabs-

lov

Støtte til investeringer i forarbejdning og akvakultur udvidet til også at kunne omfatte mellem-

store virksomheder, dog med prioritering af små og ultra-små virksomheder. Virksomheder som

har mellem 250 og 750 ansatte eller en omsætning på mindre end 200 mio. Euro kan tillige opnå

støtte. For disse virksomheder halveres den maksimale støtteintensitet

Maksimum støttesats fra fonden er hævet fra 90% til 95%

Et projekt kan støttes fra flere forskellige fonde, hvor det skal sikres, at den enkelte udgift kun

finansieres fra én fond

Ikke krav om, at genopretningsplaner ledsages af permanente ophørsordninger.

Herudover lægges der nu op til, at medlemsstaterne skal udarbejde en national strategisk plan, der i

relevant omfang skal omfatte andre dele af fiskeripolitikken end strukturområdet. Planen skal sen-

des til Kommissionen senest samtidig med det operationelle program i tilstrækkelig god tid til at

muliggøre ikrafttræden 1. januar 2007.

Herudover er de administrative krav blevet forenklet en del.

Under forhandlingerne har en række medlemsstater stillet krav om mere fleksible muligheder for

støtte til motorudskiftning og modernisering. Det forventes, at Kommissionen som led i et kom-

promis under Rådsmødet vil præsentere et forslag til fælles Råds- og Kommissionserklæring om

ændring af grundforordningens art. 11 (2371/2002). Det forventes, at ændringen vil vedrøre mulig-

heden for at etablere en generel BT-reserve (brutto tonnage reserve) til brug for modernisering for

at forbedre sikkerhed om bord, arbejdsforhold, hygiejne og produktkvalitet. Modernisering under

dæk forventes også omfattet af ændringen. Det forventes, at BT-reserven maks. må andrage 3 % af

de ophuggede fartøjers samlede BT i medlemsstaten.

Udtalelser

Europa-Parlamentet har i sin beslutning af den 6. juli 2005 fremsat følgende ønsker om forslaget:



Udvidelse af anvendelsesområdet for ophugning (tilskud til omlægning til ikke-fiskeri formål)



Fremme fornyelse og modernisering af fiskeriflåden under hensyn til fiskeriressourcerne



Større hensyntagen til regionerne i den yderste periferi



Tilskud til forsøg og samarbejde med tredjelande

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Fonden skal også kunne anvendes til forøgelse af fiskeriet efter arter der er klart underudnyttede

Medlemslandene skal udarbejde nationale strategiske planer

Kompensation til fiskere i marine beskyttelsesområder (Natura 2000)

Tilskud til forbedret sikkerhed om bord på fartøjer

Tilskud til ældre og små fartøjer

Tilskud til fiskere under 35 år samt besætningen

Tilskud til akvakultur uanset størrelse.

Europa-Parlamentets ønsker er i et vist omfang tilgodeset i det kompromisforslag, der foreligger.

Gældende dansk ret

Den nuværende strukturforordning (FIUF-ordningen) er gennemført nationalt ved lov om struktur-

foranstaltninger vedrørende fiskerisektoren, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 03/05/2001.

Konsekvenser

Der vil blive fremsat forslag til ny dansk lovgivning i folketingssamlingen 2006-2007.

Fordeling af udgifter til fiskerifonden 2007-2013 ifølge Kommissionens oplæg efter Det Europæiske

Råd i december 2005

Mio. €

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2004-

539

544

551

553

554

556

priser

Den nationale ramme til medfinansiering fastsættes på finansloven. De generelle principper for at

opnå EU-finansiering er således uændrede i forhold til FIUF-programmet, idet der dog for nogle af

tilskudsordningerne nu forudsættes en større national medfinansiering end tilfældet er i dag. Det kan

for en given finanslovsbevilling påvirke hjemtagningen af EU-midler.

Beskyttelsesniveauet skønnes at kunne blive forbedret grundet den bedre integration af bæredygtig-

hed og miljø i den fælles fiskeripolitik.

Høring

Forslaget har været i høring i §5-udvalget.

Dansk Fisk finder det afgørende, at selektiviteten i fiskeriet opprioriteres, og har med tilfredshed

noteret, at det i forslaget indgår, at selektiviteten i fiskeriet skal styrkes og opfattes som et centralt

element i den fælles fiskeripolitik. Dansk Fisk finder det uheldigt, at forslaget vil medføre, at virk-

somheder med mere end 50 ansatte og en omsætning på over 10 mio. Euro ikke kan opnå støtte fra

forarbejdningsordningen eller akvakulturordningen. Det er Dansk Fisk’s principielle opfattelse, at

virksomheder med flere ansatte har samme behov for midler, der kan styrke udviklingen, og påpe-

ger samtidig at det er centralt at være opmærksom på, at de landbaserede fiskevirksomheder som

følge af reduktionerne i EU’s fiskerflåder og landinger skal gennemgå en omstilling fra regionale

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

leveranceforhold til globale leveranceforhold. Forarbejdningsordningen er central i denne omstil-

lingsproces som man forventer branchen skal gennemgå.

Endelig finder Dansk Fisk, at EU bør sikre, at der er parallelitet mellem de støtteordninger og støt-

teniveauer der tilbydes EU’s virksomheder og de virksomheder der eksporterer til EU-markedet. De

danske myndigheder opfordres til at arbejde for, at de ovennævnte problemstillinger løses.

Dansk Akvakultur finder, at støtten til enkelt virksomheder bør reduceres til fordel for brancherela-

terede indsatser, undtagen investeringsstøtte til forædling, hvor organisationen forudser et stigende

behov, dog mener man at tilskud motiveret alene af ønske om produktionsudvidelser bør fravælges.

Dansk Akvakultur er ikke enig i, at støtten forbeholdes små og ultra små virksomheder. Specielt

inden for forædling finder Dansk Akvakultur, det er vigtigt, at der sker en konsolidering og øget

investering i udvikling og innovative tiltag, og mener ikke at det er realistisk at tro, at det vil ske

gennem små og ultra små virksomheder.

Danmarks Fiskeriforening har fremsendt sine foreløbige overordnede bemærkninger, hvori man

vurderer, at forslaget indeholder alle de indsatsområder som foreningen kunne ønske at tage i an-

vendelse i Danmark.

Danmarks Fiskeriforening mener, at Den Europæiske Fiskerifond klart skal prioritere udvikling og

innovation i sektoren. Endelig påpeger foreningen, at det vedrørende støttesatserne er væsentligt at

få en klar oversigt over hvilke regioner (målområder) der er omfattet af konvergenskriterierne og

dermed, hvorledes Danmark er stillet.

På mødet i § 5-udvalget den 9. november 2004 udtalte Danmarks Fiskeriforening, at der var for

meget afvikling og for lidt udvikling i forslaget. Der manglede også en afklaring på konvergensom-

råderne. Endelig blev der efterlyst en horisontal tilgang til ansøgningsprocedurerne af hensyn til

forenkling og afbureaukratisering. Dansk Fisk gjorde opmærksom på det urimelige i forslaget om at

favorisere små og ultra små virksomheder.

På mødet i §5- udvalget den 7. juni 2005 understregede Dansk Fisk endnu en gang, at det ikke er

rimeligt, at det er virksomhedens størrelse, der afgør om den kan få støtte. Det bør være lødigheden

i virksomheden og ikke størrelsen af virksomheden, der er afgørende for om en virksomhed kan få

støtte til investeringer.

På mødet i §5-udvalget d. 3. april 2006 gentog Dansk Fisk, at virksomhedsstørrelsen ikke burde

afgøre, om en virksomhed kan modtage støtte. Dansk Fisk henviste til Landdistriktsforordningens

formulering, der giver mulighed for støtte virksomheder med op til 750 ansatte – og påpegede, at

fiskeriområder er mindst lige så udsatte som landdistriktsområder – og bør derfor have de samme

muligheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

WWF pegede på det uhensigtsmæssige i at yde støtte til modernisering, herunder motorudskiftnin-

ger og til nybygning i en situation med betydelig overkapacitet. WWF udtrykte endvidere bekym-

ring for, hvordan det rent styringsmæssigt sikres, at der sker den krævede reduktion i kapacitet.

Danmarks Fiskeriforening gjorde opmærksom på, at mulighederne for at yde tilskud til kvalitetsfor-

bedringer ombord er vigtig.

Forslaget har endnu engang været i skriftlig høring i § 5-udvalget d. 5. maj 2006. Dansk Fisk har i

sit høringssvar gentaget, at Danmark bør presse på for at få udvidet adgangen til forbedringsordnin-

gen til også at omfatte større virksomheder og henviste igen til formuleringen i landdistriktsforord-

ningen. Dansk Fisks principielle opfattelse er, at størrelsesreglen bør fjernes.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark er positivt indstillet overfor forslaget og arbejder generelt for at gøre forslaget mere flek-

sibelt og anvendeligt nationalt. Det er vigtigt for Danmark, at strukturpolitikken kan understøtte den

fælles fiskeripolitiks mål om bæredygtighed af fiskebestandene, og fremmer udviklingen af en øko-

nomisk selvbærende fiskerisektor.

Der bør tages hensyn til regionalpolitiske, miljø- og naturmæssige mål, herunder i relevant omfang

forvaltningen af Natura 2000 områder. Strukturpolitikken bør derfor især bidrage til en bedre balan-

ce mellem fiskerimuligheder og fiskerflådens størrelse især i de EU lande, som har for stor fiskeri-

kapacitet, og strukturpolitikken bør rettes mod udvikling og innovation i fiskerisektoren, afhjælp-

ning af regionale problemer, som skyldes udviklingen i fiskeriet, kompetenceudvikling og miljø- og

naturmæssig bæredygtighed.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle medlemslande er imod obligatorisk ophugning og der er krav fra visse lande om genindførelse

af nybygningsstøtte, især for mindre fartøjer. Herudover er der krav om genindførelse af støtte til

udskiftning af motorer og om støtte til virksomheder udover mellemstore, små og ultra-små.

Det må forventes, at der vil kunne opnås kvalificeret flertal for forslaget, hvori Danmark indgår.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg i sagen den 12. august 2004.

Forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. juni 2005 med henblik på forhandlings-

oplæg i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20.-22. juni 2005, jf.

samlenotat af 9. juni 2005. Forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. november

2004 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. november 2004,

jf. aktuelt notat af 11. november 2004 og den 16. juli 2004 i forbindelse med forelæggelse af råds-

møde (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2004, jf. aktuelt notat af 8. juli 2004.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til Rådets forordning om elektronisk registrering og indberetning af

fiskerioplysninger og om teledetektionsmetoder

KOM (2004) 724

Revideret genoptryk af aktuelt notat af 11. november 2004. Ændringer er markeret i marginen.

Baggrund

I forbindelse med revisionen af den fælles fiskeripolitik, hvor rammebestemmelserne for at sikre

bevarelse og en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne blev fastsat, fastsattes det samtidig i

forordningens artikel 22, stk. 1, og 23, stk. 3, at Rådet i 2004 skulle træffe afgørelse om forpligtel-

sen til elektronisk at registrere og fremsende relevante fiskerioplysninger og om forpligtelsen til at

etablere et teledetektionssystem. Forslaget er oversendt til Rådet den 28. oktober 2004.

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om oprettelsen af Det Europæiske Fællesskab, særligt

artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Punktet forventes sat på dagsordenen for et kommende rådsmøde med henblik på vedtagelse som a-

punkt.

Nærhedsprincippet

Forslaget skal ses som et led i gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprin-

cippet er tilgodeset.

Formål og indhold

Formålet med forslaget er, at Rådet skal træffe principbeslutning om at tage moderne teknologi i

anvendelse for at sikre en rationel udnyttelse af fiskeressourcerne, hvilket forudsætter rettidig ind-

beretning af nøjagtige oplysninger om fiskeriaktiviteterne. Det er derfor nødvendigt at overvåge

fiskeriet på den mest hensigtsmæssige måde.

For så vidt angår den elektroniske registrering og indberetning foreslås det, at føreren af et EU-

fiskerfartøj skal føre en elektronisk logbog, omladningserklæring og landingsopgørelse samt sende

disse oplysninger elektronisk til myndighederne.

Endvidere skal modtagere eller købere af fisk i første led foretage en elektronisk registrering af den

første salgsnota og i givet fald overtagelseserklæringen for sådanne fangster samt sende disse op-

lysninger elektronisk til myndighederne. Enheder med en årlig omsætning af fisk under 400.000 €

undtages.

Medlemsstaternes myndigheder forpligtes til at oprette de nødvendige strukturer for at kunne mod-

tage, behandle, krydschecke og videresende oplysningerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fastsættes, at fartøjsførere skal sende de relevante logbogsdata mindst én gang om dagen eller

på myndighedernes opfordring samt efter afslutningen af fiskeriet før ankomst til havn.

Der er lagt op til, at gennemførelsesbestemmelser i medfør af forslaget vedtages i en forvaltnings-

komiteprocedure, herunder om, hvordan der skal udveksles oplysninger mellem medlemsstaterne

for kontrolformål, indhold af og format for meddelelser, der skal udveksles, betingelser for registre-

ring og fremsendelse af afregningsoplysninger m.v., adgang for medlemsstaterne til at introducere

elogbogen hurtigere end fastsat, betingelser og vilkår for underretning om undtagelser for fartøjer til

at aflevere landingsopgørelse og undtagelse fra kravet om at anvende elektroniske afregninger.

For så vidt angår teledetektion, forpligtes medlemsstaterne til at etablere strukturer, som tidstro kan

sammenholde positionsoplysninger fra teledetektionsbilleder med tilsvarende informationer fra sa-

tellitovervågningssystemet med henblik på at påvise fiskerfartøjers tilstedeværelse i et givet områ-

de. Teledetektion identificerer fartøjspositioner via satellit, men anvender en anden teknik end satel-

litovervågningssystemet.

Teledetektion anvendes i tilfælde af, at der er en klar cost benefit fordel i forhold til traditionelle

kontrolforanstaltninger.

Også for teledetektion forudses, at gennemførelsesbestemmelser skal vedtages i en forvaltningsko-

miteprocedure.

Fristerne for iværksættelsen af den elektroniske logbog m.v., den elektroniske registrering i første

omsætningsled og telemåling er ikke endeligt fastlagt endnu.

Der er lagt op til, at elogbogen skal anvendes af fartøjer over 24 m (længde over alt) 6 måneder ef-

ter vedtagelse af gennemførelsesbestemmelserne og for fartøjerne over 15 m (længde over alt) 2 år

efter samme. For så vidt angår den elektroniske registrering i første omsætningsled, er fristen i for-

slaget den 1. januar 2007, hvilket også er fristen for medlemsstaterne tilpasning til at kunne anvende

telemåling.

Udtalelser

Europa-Parlamentet udtalelse forelå den 6. september 2005. Europa-Parlamentet støtter forslaget.

Europa-Parlamentet har desuden bl.a. foreslået at indføre direkte henvisninger til mulighederne for

at yde støtte til indførelse af e-logbog.

Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget må forventes at få væsentlige statsfinansielle konsekvenser. Disse er der taget højde for i

Fiskeridirektoratets ekstra bevillingstilførsel for perioden 2006-2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forhold til de samfundsøkonomiske konsekvenser vil anskaffelsen af udstyr og software samt drif-

ten af den elektroniske logbog indebære merudgifter for de erhvervsudøvende.

De forventede samlede udgifter til installation og drift ombord på fiskefartøjerne er sammensat så-

ledes:

PC udstyr

Uddannelse

Transmissionsudgifter

Afskrivning og drift af PC

I alt

5,0 mio. kr.

2,5 mio. kr.

3,0 mio. kr.

1,0 mio. kr.

11,5 mio. kr.

De forventede samlede udgifter på 11,5 mio. kr. skal fordeles på 487 fartøjer svarende til en udgift

på ca. 24.000 kr. pr. fartøj det første år. Det bemærkes, at finansieringsbehovet opstår fra ca. 6 må-

neder for tidspunktet for den første installationsdato, som er afhængig af vedtagelsen af gennemfø-

relsesbestemmelser og i en 2 årig periode derefter.

Introduktionen af den elektroniske registrering forventes ikke at få statsfinansielle konsekvenser,

medmindre der i gennemførelsesbestemmelserne vedtages afgørende ændringer i forhold til det

system, som Danmark allerede har iværksat.

For så vidt angår teledetektion, vurderes der ikke at være direkte udgifter for erhvervet.

Høring

På mødet i §5-udvalget den 9. november 2004 gjorde Danmarks Fiskeriforening opmærksom på, at

eventuelle merudgifter for erhvervet forventes dækket af staten. Man indtog i øvrigt den holdning,

at ulovligt fiskeri ikke eksisterer i samme omfang som tidligere.

Dansk Fisk understregede, at den biologiske rådgivning tager højde for ulovligt fiskeri i sine bereg-

ninger, så derfor er der behov for bedre at kunne dokumentere omfanget af dette.

WWF udtalte, at man støttede forslaget i lyset af problemet med ulovligt fiskeri.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark kan støtte, at man indfører moderne teknologi, for så vidt angår elektronisk registrering af

oplysninger om fiskeriet, dvs. logbog, omladnings- og landingsopgørelse, samt afregninger i første

omsætningsled og overtagelseserklæringer og overførsel af disse oplysninger elektronisk til myn-

dighederne.

Generelle forventninger til andre landes holdning

Det forventes, at forslaget kan vedtages som a-punkt på et kommende rådsmøde, da et kvalificeret

flertal støtter forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget indgik i aktuelt notat forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.- 23. november

2004 oversendt den 11. november 2004, men blev taget af rådsmøde dagsordenen inden forelæggel-

se i FEU.

Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.