PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2005-06
2733 - Beskæftigelse m.v. Bilag 2
Offentligt

Samlenotat

Socialministeriet

(Ligestillingsafdelingen)

Beskæftigelsesministeriet

ldj

JIC

Rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender den 1. juni 2006

Dagsordenen for rådsmødet forventes at se således ud:

Review af EU's strategi for bæredygtig udvikling: Social inklusion

- Politisk debat (offentlig)

- Godkendelse af SPCs udtalelse udarbejdet i samarbejde med EMCO

Kommissionens meddelelse om sociale tjenesteydelser af generel

interesse

KOM(2006)177

- Præsentation ved Kommissionen

Forordningsforslag til gennemførelse af forordning 883/04 om

koordination af social sikring

KOM(2006)16

- Delvis generel indstilling

Forordningsforslag til ændring af forordning 883/04 om

koordination af social sikring og etablering af Annex XI

KOM(2006)7

Delvis generel indstilling

Forordningsforslag til etablering af Det europæiske

kønsligestillingsinstitut

KOM(2005)81

- Politisk enighed (offentlig)

Beijing-platformen – årlig opfølgning

- Rådskonklusioner

Flexicurity

- Godkendelse af fælles bidrag fra EMCO og SPC

Direktivforslag om overførsel af supplerende pensionsrettigheder

KOM(2005)507

- Fremskridtsrapport

Ændringsforslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning

om etablering af et fællesskabsprogram for beskæftigelse og social

solidaritet - PROGRESS

KOM(2004)488

- Politisk enighed (offentlig)

17. maj 2006

Sag nr. 7113-0012

s. 3

s. 9

s. 13

s. 18

s. 20

s. 22

s. 24

s. 26

s. 33

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

s. 2/47

10.

Forslag til Rådets beslutning om retningslinjer for medlemslandenes

beskæftigelsespolitikker

- Politisk enighed (offentlig)

s. 38

Ændringsforslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

om ændring af direktiv 2003/88/EF vedr. visse aspekter af

organisering af arbejdstiden

KOM(2004)607

- Politisk enighed (offentlig)

11.

s. 41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Review af EU's strategi for bæredygtig udvikling: Social inklusion

- Politisk debat (offentlig)

- Godkendelse af SPCs udtalelse udarbejdet i samarbejde med EMCO

s. 3/47

Resumé

Som led i revisionen af EU’s bæredygtighedsstrategi vil en række rådsformationer, herunder

EPSCO- rådet drøfte forslaget, herunder om EU’s eksisterende mål og politikker er passende

og tilstrækkelige til effektivt at imødegå ikke-bæredygtige udviklingstendenser og sammen-

hængen mellem bæredygtighedsstrategien og eksisterende arbejde, herunder Lissabon-

strategien og den åbne koordinationsmetode på det sociale område. Formandskabet vil på

baggrund af drøftelserne i rådsformationerne udarbejde et oplæg om den reviderede strategi

til det Europæiske Råd den 16. juni 2006.

EU’s strategi for bæredygtig udvikling har fokus på at skabe sammenhæng mellem et bredt

spektrum af miljømæssige, sociale og økonomiske emner i en intern og en ekstern sammen-

hæng. Det fremgår af Kommissionens meddelelse, at den reviderede strategi har til formål at

videreudvikle og øge hastigheden af den hidtidige indsats på en måde, som er nødvendig i

forhold til at standse ikke-bæredygtige udviklingstendenser. Udfordringerne foreslås løst i et

samarbejde mellem myndigheder og civilsamfund og ved EU’s samarbejde internationalt.

Baggrund

KOM (2005) 658 final.

EU’s strategi for bæredygtig udvikling blev vedtaget på topmødet i Göteborg i juni 2001.

Dermed tilføjede Det Europæiske Råd en miljømæssig dimension til EU's Lissabon-strategi.

Rådet besluttede samtidig, at EU’s bæredygtighedsstrategi skal revideres i forbindelse med

tiltrædelse af hver ny EU-kommission. I 2002 blev bæredygtighedsstrategien tilføjet en eks-

tern dimension i form af en række globale politikker og forpligtelser, som indgik i EU’s bi-

drag til Verdenstopmødet for Bæredygtig Udvikling i Johannesburg.

En offentlig høring iværksat af Kommissionen i 2004 om strategien, de opnåede resultater og

fremtidige behov pegede på, at strategien mangler tydeligt fokus, klar ansvarsfordeling og ar-

bejdsdeling, ejerskab og bredere støtte, internationalt perspektiv, konkret opfølgning samt

specifikke målsætninger og tidsfrister.

I juni 2005 vedtog Det Europæiske Råd en erklæring med vejledende principper for bæredyg-

tig udvikling til støtte for arbejdet med revisionen af strategien. Erklæringen gengiver den

brede og langsigtede vision for bæredygtig udvikling, identificerer de vigtigste målsætninger

for EU's politik og initiativer og beskriver, hvordan EU vil opnå disse mål. Erklæringen ind-

går i bilaget til Kommissionens meddelelse.

På sit møde d. 16.-17. december 2005 tog Det Europæiske Råd præsentationen af Kommissi-

onens meddelelse om den reviderede strategi til efterretning. Det Europæiske Råd ser frem til

i juni 2006 at kunne vedtage en ambitiøs og sammenfattende strategi, som omfatter mål, indi-

katorer og en effektiv opfølgningsmekanisme, der integrerer den interne og eksterne dimensi-

on samt bygger på en positiv, langsigtet vision med henblik på at samle EU’s prioriteringer

og mål for bæredygtig udvikling i en klar, sammenhængende strategi, der er let at kommuni-

kere til borgerne.

Hjemmelsgrundlag

Overvejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

s. 4/47

Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Formål og indhold

Kommissionens meddelelse om den reviderede strategi identificerer seks nøgle-

indsatsområder - klimaforandringer og renere energiformer, offentlig sundhed, social eksklu-

sion, demografi og migrationer, forvaltning af naturressourcer, bæredygtig transport, global

fattigdom og udvikling - som kræver styrket prioritering og handling på højeste politiske fæl-

lesskabsniveau for at imødegå de største udfordringer, der knyttet til at opnå bæredygtig ud-

vikling.

Inden for disse områder vil Kommissionen forfølge eksisterende målsætninger og initiativer,

som oplistes i bilag 2 til meddelelsen, gennem fremskridtsrapporter og debatter mellem Det

Europæiske Råd og Parlamentet mindst hvert andet år og en ny revision af bæredygtigheds-

strategien i 2009. Herudover foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne reviderer deres na-

tionale bæredygtighedsstrategier inden udgangen af 2006 i lyset af EU's strategi. I forlængel-

se heraf foreslår Kommissionen også, at medlemslandene gennemfører et peer review af de

nationale strategier med henblik på erfaringsudveksling mellem medlemslandene om politik,

der virker, og som vil være mulig at implementere på tværs af nationalstaterne.

Formandskabet har etableret en Friends-of-the-Presidency-gruppe med en repræsentant for

hver medlemsstat. Gruppens opgave er at strømline Rådets arbejde og drøftelserne af bære-

dygtig udvikling. Formandskabet og vennegruppen vil på baggrund af drøftelserne i rådsfor-

mationerne udarbejde oplæg om den reviderede strategi til det Europæiske Råd den 16. juni

2006.

Formålet med drøftelsen i EPSCO- rådet er at bidrage til forberedelsen af den endelige revi-

sion af bæredygtighedsstrategien med en drøftelse ud fra en social- og beskæftigelsesmæssig

vinkel.

Som baggrund har Komitéen for Social Beskyttelse i samarbejde med Beskæftigelseskomité-

en udarbejdet en udtalelse om bæredygtighedsstrategien i relation til social- og beskæftigel-

sespolitik.

Heraf fremgår, at det er nødvendigt i lyset af den demografiske udvikling at adressere

spørgsmålet om arbejdskraftsudbud. Derfor bør kvalitet i arbejde, produktivitet og social

sammenhæng være vigtige ingredienser i bæredygtighedsstrategien. Lissabon – strategien

skal implementeres, herunder i form af opfyldelse af beskæftigelsesmålene, øge arbejdsudbu-

det, forbedre arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasningsevne samt øge investeringerne i

menneskelig kapital.

Reduktion af fattigdom samt social sammenhæng er centralt for en holdbar udvikling og er

basis for holdbar vækst. For at bæredygtighedsstrategien skal blive en succes er det nødven-

digt med tæt samarbejde med de eksisterende processer i den åbne koordinationsmetode samt

Lissabon-strategien.

Såfremt bæredygtig udvikling skal opnås, fordres det, at de sociale systemer er holdbare ved

at sikre deres evne til at yde adækvat støtte, deres evne til at imødekomme borgernes øgede

behov samt deres økonomiske holdbarhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det nævnes, at dårligt miljø har tendens til at ramme de mest udsatte grupper, og der

s. 5/47

er derfor behov for at identificere og støtte en miljøpolitik, som vil hjælpe til at redu-

cere fattigdom og eksklusion. I øvrigt siges det, at velfungerende sociale systemer kan lette

miljømæssige forbedringer, idet samfund, der hænger godt sammen, vil være mere villig til at

kapere strukturelle ændringer, i og med at de er bedre rustet hertil.

Bæredygtig udvikling handler om fairness mellem generationerne og sikring af lige mulighe-

der mellem generationerne. Perspektivet for bæredygtig udvikling har derfor betydning for

indretningen af fremtidsrettede pensionssystemer og reformer på sundhedsområdet. Det kræ-

ves, at disse elementer både adresserer økonomisk holdbarhed og tilstrækkeligheden af ydel-

serne.

Et bæredygtighedsperspektiv kræver ligeledes, at fattigdom blandt børn sættes i fokus, her-

under den negative sociale arv. Der er således behov for udbygning af en familiepolitik, som

støtter børns udvikling, herunder i form af bedre jobmuligheder for mødre og bedre mulighe-

der for at kombinere arbejds- og familielivet. Det er også nødvendigt, at den horisontale be-

kæmpelse af fattigdom og social udstødelse på alle relevante politikområder styrkes. Det er i

denne forbindelse vigtigt og i overensstemmelse med princippet om god regeringsførelse, at

de berørte befolkningsgrupper tages med på råd.

For så vidt angår en livs- cyklustilgang til arbejdet nævnes det, at medlemsstaterne fortsat bør

forfølge skiftet hen i mod aktive og forebyggende politikker. Derfor skal det indledende sko-

lesystem forbedres; der skal være effektiv indslusning af unge til arbejdsmarkedet; der skal

udvikles livslang læring, herunder arbejdspladsstrategier; kønsaspektet skal indgå horison-

talt i alle politikområder, og der skal udvikles en intergenerationel tilgang.

Om den eksterne dimension hedder det i udtalelsen, at der skal være konsistens mellem EU´s

interne og eksterne politikker, fx ved fremme af kernestandarder på arbejdsmarkedet og an-

stændigt arbejde, fremme af sociale kernestandarder samt hensigtsmæssig styring af økono-

misk migration. Også den beskæftigelsesmæssige og sociale dimension i udviklingsbistanden

bør forstærkes.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig i sagen.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Kommissionens meddelelse forventes ikke at medføre direkte ekstra statsfinansielle eller

samfundsøkonomiske konsekvenser, idet meddelelsen er en ramme, som bygger på eksiste-

rende mål og tiltag. Hvis meddelelsen fører til nye forslag til direktiver el. lign., vil eventuelle

økonomiske konsekvenser skulle undersøges.

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget har i sig selv ingen konsekvenser for beskyttelsesniveauet. Den endelige reviderede

strategi kan få positive konsekvenser for beskyttelsesniveauet, hvis det lykkes at skabe kon-

sensus om de identificerede nøgleindsatsområder – og hvis den politiske konsensus udmønter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sig i beslutninger og handlinger, så der sker en reel implementering af de eksisterende

mål og indsatser.

s. 6/47

Høring

Kommissionens meddelelse blev drøftet i EU-specialudvalget for miljø den 8. februar 2006.

Miljøstyrelsen har desuden haft meddelelsen i generel høring i en bred kreds. Rækken af hø-

ringssvar er refereret i samlenotat forud for miljøministrenes møde den 9. marts 2006.

Udtalelsen fra Komitéen for Social Beskyttelse har været i skriftlig behandling i Specialud-

valget for arbejdsmarkedet og sociale forhold samt på et møde i udvalget den 17. maj 2006.

FA har sendt en udtalelse på engelsk, der er sålydende:

“First of all we want to underline the fact that we welcome that the scope of the proposed di-

rective is being limited as it excludes "housing, childcare and support to families and persons

in need".

As a more specific comment under the heading of Contribution of the OMC, we want to ex-

press our concern about the remarks on pension plans. It says " The perspective of sustainable

development is integral to the design of forward-looking pension and healthcare reforms" We

agree in principle to the statement, but want to call your attention to the fact of the ongoing

discussions at EU level on Portability of supplementary pensions.

I refer to (COM(2005/507) of October 20, 2005.

That proposal creates a large number of complex problems which is being dealt with in other

fora.The essence that we want to convey, is the whole portability discussion, creates insecuri-

ty about validity, durability and value of pensions, notably supplementary pensions, and that

is detrimental to the whole concept of sustainable development.

Particularly now, when ageing and demography is on the agenda in Europe it is important

with stability about pensions.A better coordination at EU level is to wish for.

On the issue of education and training we are in accordance with the opinion expressed and

want to add that continuing training and lifelong-learning are major focus areas for the social

partners in the financial sector, at national and European level.

Also we support the comments about immigrants and their integration as important to eco-

nomic efficiency and social cohesion.

A final point and important to the objectives of the Lisbon strategy is the Danish model of

Flexicurity which has proven its results as promoting an active labour market policy with low

unemployment.

We stress that the model is not transferable in its entity but some of the core and basic ele-

ments are useful when talking a sustainable development strategy. The labour market is one

of the major if not the most important player in resolving the challenge confronting the issues

dealt with in the papers on the development strategy.”

De Samvirkende Invalideorganisationer bemærker, at det er meget positivt, at den danske re-

gering, som en del af opfølgningen på Lissabon strategien, konkret har indarbejdet handicap-

området. Inklusion af mennesker med handicap er et vigtigt element i opfyldelsen af de fast-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

satte mål om en bæredygtig udvikling og for at sikre den fremtidige sammenhængs-

kraft i samfundet – og naturligvis ikke mindst en øget erhvervsandel af mennesker

med handicap.

s. 7/47

Inklusion af mennesker med handicap på arbejdsmarkedet forudsætter, som DSI og European

Disability Forum til stadighed har fremført, imidlertid en forstærket indsats for mainstre-

aming af handicapområdet. Det betyder, at alle sektorer skal tænke på og indarbejde, at deres

generelle ydelser gøres tilgængelige for alle mennesker, også mennesker med handicap.

For eksempel er det ikke tilstrækkeligt, at beskæftigelsessektoren alene iværksætter inklude-

rende foranstaltninger. Hvis det enkelte mennesker med handicap fx ikke kan transportere sig

til og fra arbejdspladsen, eller ikke kan anvende arbejdspladsens IT-teknologi, fordi den ikke

er tilgængelig for alle. På den måde øver forholdene i andre sektorer end beskæftigelsessekto-

ren, negativ indflydelse på den enkeltes mulighed for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet og

færdes frit i samfundet.

Med andre ord er det nødvendigt, at alle sektorer automatisk inddrager og medtænker, hvor-

dan der i bred forstand skabes tilgængelighed for mennesker med handicap. Det gælder ek-

sempelvis og som nævnt i transportsektoren, der skal tilvejebringe tilgængelige transportmu-

ligheder, i den sociale sektor, hvor der formidles personlig og praktisk hjælp m.v., på IT- om-

rådet, hvor den digitale teknologi skal kunne anvendes af alle, også af fx blinde og bevægel-

seshandicappede, i uddannelsessektoren, hvor livslang læring forudsætter, at der også er reel-

le uddannelses muligheder for mennesker med handicap. På uddannelsesområdet kan menne-

sker med handicap fx ikke ansøge om specialpædagogisk støtte til hjælpemidler og materia-

ler, som kan kompensere for funktionsnedsættelsen, på åbne uddannelser eller uddannelser

over konferensniveau.

Mange flere eksempler kan nævnes. Et inkluderende samfund indebærer en langt mere inten-

siv indsats i de enkelte sektorer for at skabe tilgængelighed og lige muligheder for alle. Ellers

bliver mennesker med handicap ikke alene forskelsbehandlet, men vil ikke kunne deltage på

arbejdsmarkedet og bidrage til udviklingen i det omfang, det er ønskeligt og nødvendigt.

Personer med nedsat arbejdsevne kan bidrage til samfundsøkonomien igennem et job, men

det forudsætter en styrket indsats for mainstreaming i fremtiden. Samfundet skal indrettes til-

gængeligt for alle i bred forstand og de nødvendige handicapkompensatoriske foranstaltnin-

ger skal formidles af de relevante sektorer.

Når man taler om behovet for en længere og mere fleksibel arbejdsperiode for det enkelte

menneske, er det samtidig nødvendigt at medtænke de særlige behov, som mennesker med

nedsat arbejdsevne har i løbet af deres arbejdsliv. For eksempel bør aldersgrænsen for handi-

capkompenserende ydelser forlænges på samme måde som aldersgrænsen for tilbagetrækning

fra arbejdsmarkedet.

Kommunernes Landsforening nævner, at for så vidt SPCs mening om Sustainable Develop-

ment stratgy, er KL enige i behovet for succesfuld integration af immigranter. Et område der

må være vigtigt i hovedparten af EU 15 landene. Her er et behov for at lære fra de succesful-

de tilfælde.

Regeringens foreløbige generelle holdning.

Regeringen anerkender, at EU allerede i dag har mange ambitiøse målsætninger, som fortsat

savner implementering. Derfor bakker Danmark op om strategiens ambition om at levere re-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sultater og at styrke opfølgningen frem for at opstille en række nye mål. Regeringen

kan ligeledes generelt støtte udtalelsen fra Komitéen for Social Beskyttelse.

s. 8/47

Generelle forventninger til andre landes holdning

De fleste lande støtter generelt Kommissionens udspil til revision af bæredygtighedsstrategi-

en. De fleste lande støtter også de udvalgte kerneindsatsområder. Visse lande peger på, at

meddelelsen ikke i tilstrækkelig grad afspejler alle tre dimensioner af bæredygtig udvikling,

og nogle lande finder ikke, at EU’s eksterne relationer og forpligtelser er tilstrækkeligt dæk-

ket.

Visse lande mener, at strategien i højere grad bør indeholde operative og kvantitative målsæt-

ninger og tidsfrister. Flere lande har givet udtryk for, at målsætningerne i bilaget til Kommis-

sionens meddelelse bør indarbejdes i selve strategien. Mange lande peger på, at det er vigtigt

at udnytte synergi mellem de forskellige indsatsområder og i forhold til andre processer. Alle

lande peger på relationerne til Lissabon-processen og til Cardiff processen om miljøintegrati-

on.

Udtalelsen fra Komitéen for Social Beskyttelse har generel opbakning blandt medlemsstater-

ne.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat er oversendt til Folketinget den 3. februar 2006. Sagen har været forelagt Folke-

tinget i forbindelse med forberedelse af rådsmøde (miljø) den 9. marts 2006, rådsmøde (land-

brug og fiskeri) den 20. marts 2006, rådsmøde (transport) den 27. marts 2006 rådsmøde (ge-

nerelle anliggender) den 10.-11. april samt rådsmøde Ecofin den 5. maj.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens meddelelse om sociale tjenesteydelser af generel inte-

resse

KOM(2006)177

- Præsentation ved Kommissionen

s. 9/47

Resumé

I meddelelsen opridses en række træk, som kan danne grundlag for en definition af begrebet

sociale tjenesteydelser af generel interesse. Kommissionen vil overveje initiativ til en retsakt

med henblik på at skabe klarhed.

Baggrund

Meddelelsen skal ses som en opfølgning af Kommissionens hvidbog om tjenesteydelser af

generel interesse, hvori der blev stillet i udsigt en systematisk tilgang med henblik på at iden-

tificere og anerkende de særlige træk, der karakteriserer sociale og sundhedsmæssige tjene-

steydelser af almen interesse og for at skabe klarhed med hensyn til den ramme, inden for

hvilken de opererer. Nærværende meddelelse omhandler dog ikke sundhedsområdet.

Det lægges til grund, at det er op til medlemsstaterne at definere, hvad der skal forstås ved

tjenesteydelser af generel økonomisk interesse og navnlig ved tjenesteydelser af generel inte-

resse.

På rådsmødet lægges der op til en præsentation af meddelelsen. Herudover forventes det, at

formanden for Komitéen for Social Beskyttelse vil kommentere meddelelsen.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

Formål og indhold

Ifølge meddelelsen er der følgende to hovedkategorier af sociale tjenesteydelser:

lovbestemte og supplerende socialsikringssystemer, organiseret på forskellig vis, som dækker

de vigtigste risici i forbindelse med sundhed, alderdom, arbejdsulykker, arbejdsløshed, tilba-

getrækning og invaliditet og andre centrale tjenesteydelser, som ydes direkte til en person.

Sådanne ydelser spiller en rolle med hensyn til forebyggelse og social sammenhæng og ban-

ner vejen for social inklusion samt sikrer grundlæggende rettigheder. Som eksempler nævnes

ydelser til personer i krise på grund af misbrug, gæld, arbejdsløshed eller familieopløsning:

ydelser med henblik på integrering af immigranter: ydelser rettet imod børn og ældre eller

personer med handicap. Endelig nævnes socialt boligbyggeri. Nogle ydelser dækker to eller

flere kategorier.

Det er ifølge meddelelsen også karakteristisk, at ydelserne gives ud fra et solidaritetsprincip,

at de er omfattende og retter sig mod mennesker, der har behov herfor. De garanterer de

grundlæggende rettigheder og beskytter de mest udsatte. Endelig nævnes, at de er non- profit

baserede og ofte har oprindelse i landenes kulturelle arv.

Der refereres i meddelelsen til domstolspraksis, hvorefter det er fastslået, at enhver økono-

misk aktivitet med henblik på at yde varer eller ydelser på et givet marked af en virksomhed

konstituerer en økonomisk aktivitet, uafhængig af virksomhedens juridiske status. Det siges

også, at næsten alle tjenesteydelser på det sociale område kan betragtes som økonomiske ak-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tiviteter i Traktatens forstand. Ifølge Kommissionen giver dette forhold anledning til

usikkerhed, om end Domstolen har forsøgt at skabe klarhed.

s. 10/47

Det konkluderes, at sociale tjenesteydelser bl.a hviler på principper om universalitet, transpa-

rens, kontinuitet og tilgængelighed.

Det er herefter Kommissionens intention at påbegynde en bred konsultationsproces med hen-

blik på at definere sociale tjenesteydelsers karakteristika sammenholdt med Fællesskabets re-

gelgrundlag i øvrigt.

Kommissionen vil hvert andet år udgive en rapport om sine studier af emnet og vil overveje,

hvorvidt der er behov og juridisk mulighed for et forslag til retsakt på området.

Europa- Parlamentets udtalelser

Parlamentet har ikke udtalt sig om meddelelse,

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor.

Ikke relevant

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet.

Meddelelsen har ingen statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for det of-

fentlige eller konsekvenser for EU's budget.

Høring

Meddelelsen har været i skriftlig høring i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale for-

hold samt behandlet på et møde i udvalget den 17. maj 2006.

LO finder, at meddelelsen ikke er lysende klar. Det skyldes dels, at emnet er kompliceret, og

at problemernes indhold og omfang endnu ikke er fuldt belyst. Det vil muligvist blive klarere,

når Kommissionen har gennemført ovennævnte bredere høring og overvågningsprocedurer.

Som udgangspunkt er det positivt, at Kommissionen lægger op til en større afklaring og rets-

sikkerhed i forholdet mellem sociale tjenesteydelser og EU’s regler. Ikke mindst EU’s regler

om det indre marked (konkurrence, statsstøtte) og om offentlige kontrakter (udbud, koncessi-

oner, offentligt privat samarbejde) kan give anledning til mange problemer i hverdagen. Det

gælder imidlertid ikke alene for sociale tjenesteydelser.

Efter LO’s opfattelse må formålet med meddelelsen være at overveje i hvilket omfang sociale

tjenesteydelser bør undtages fra eller have en særlig behandling i forhold til EU’s ovennævnte

regler. Det vil blandt andet betyde, at medlemsstater, myndigheder, leverandører og brugere

bliver mindre afhængige af konkrete afgørelser fra EF-Domstolen.

Efter LO’s opfattelse er det uklart, om sådanne overvejelser indgår i Kommissionens planer.

Dog nævner meddelelsen udtrykkeligt muligheden af opfølgende lovgivningsdirektiver på et

senere tidspunkt.

Kommissionen vil i første omgang iværksætte en bred høring af relevante aktører, som skal

føre til større afklaring af mulige vanskeligheder. LO finder en høring vigtig, men efterlyser

større klarhed over, hvad høringen sigter mod, og hvad den vil fokusere på. Endvidere er det

for LO meget væsentligt, at fagbevægelsen inddrages i høringsprocessen på alle relevante

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

s. 11/47

planer, herunder europæisk plan. Meddelelsen nævner alene medlemsstater, leve-

randører og brugere som relevante aktører.

Kommissionen vil også iværksætte en overvågningsprocedure med rapporter hvert andet år.

Det skal foregå inden for den åbne koordinering, som det kendes på området for social inklu-

sion. Proceduren skal tilsyneladende alene vedrøre udveksling af information om problemer i

forholdet til EU’s regler om det indre marked. LO har ikke indvendinger mod en sådan pro-

cedure, men igen er formål og fokus ikke lysende klart. Det er også uklart, hvordan Kommis-

sionen i praksis vil inddrage arbejdsmarkedets parter i dette løbende arbejde.

Endelig vil LO gøre opmærksom på, at Kommissionens fortolkning af EF-Domstolens prak-

sis vedrørende sociale tjenesteydelser af almen økonomisk interesse bør analyseres nærmere.

Kommissionen tager udgangspunkt i sit seneste forslag til revideret servicedirektiv. Her und-

tages sociale tjenesteydelser med tilknytning til (relating to) social boligpolitik, børnepasning

og støtte til familier og personer med særlige behov (in need). Efter LO’s opfattelse er Kom-

missionens reviderede forslag for uklart. Det skal for eksempel være klart, at hjemmehjælp

og lignende velfærdsydelser er omfattede af undtagelsen. Det samme skal være klart i defini-

tionen af sociale tjenesteydelser i meddelelsens afsnit 1.1.

Ifølge Kommissionen betyder EF-Domstolens afgørelser, at (næsten) alle sociale tjeneste-

ydelser på det sociale område kan anses som økonomiske aktiviteter og dermed som om-

fattede af EU’s regler om det indre marked. Der henvises til nederst side 6 i afsnit 2.1.

Hvis tjenesteydelser alene eller i alt væsentligt har et klart socialt og solidarisk formål, bør de

efter LO’s opfattelse ikke uden videre altid anses som økonomiske aktiviteter. Og selvom de

må anses som sådanne, skal traktatens artikel 86, stk. 2 gøre det muligt for medlemsstaterne

at begrænse retten til fri bevægelighed, konkurrencefrihed og statsstøtte i det omfang denne

ret forhindrer opfyldelsen af de sociale og solidariske opgaver. Her er der behov for yderlige-

re afklaring.

Afsluttende har LO ingen indvendinger mod meddelelsen, men ønsker mere klarhed og fokus

på, hvad det er Kommissionen egentligt vil. Er øvelsen eksempelvis et skridt i retning af et

senere rammedirektiv om tjenesteydelser af almen interesse, således som store dele af Euro-

paparlamentet ønsker det? Eller er det blot en dans på stedet?

Endelig bør arbejdsmarkedets parter som væsentlige sociale aktører inddrages aktivt i de fo-

reslåede høringer og procedurer.

FTF finder det overordnet hensigtsmæssigt, at man i Kommissionen arbejder videre med at få

defineret begrebet ”Social Services of generel interest”. Fordi der herved bør kunne skabes en

højere grad af enighed om definition af begrebet og dermed en højere grad af juridisk sikker-

hed, hvad angår definitionen.

Samtidig er FTF dog af den opfattelse, at det i lighed med, hvad Parlamentet vedtog ved sin

første høring af Servicedirektivet, i høj grad bør overlades til medlemsstaterne at fastlægge,

hvilke serviceområder der er af væsentlig almen interesse.

Hvad angår opstillingen af to hovedkategorier af Social Services i notatet på side 4, kan vi

med tilfredshed konstatere, at uddannelsesområdet ikke er nævnt. FTF er af den opfattelse, at

uddannelsesområdet bør undtages på samme måde som sundhedsområdet i det videre arbejde

med definitionen af tjenesteydelser af almen interesse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FTF ønsker meget gerne at blive inddraget i den videre proces med behandlingen af

definitionen af tjenesteydelser af almen interesse således, som der lægges op til i no-

tatets konkluderende afsnit.

s. 12/47

KL har ingen bemærkninger til Kommissionens meddelelse om tjenesteydelser af almen inte-

resse (COM (2006) 177 final). - ud over være enig i, at der er behov for en retlig afklaring af

begreberne således som Kommissionen forsøger.

AC henviser til sit høringssvar af 20. april 2006 vedr. servicedirektivet og finder, at der er be-

hov for at undtage uddannelse fra direktivets dækningsområde, sådan som det er sket med

sundhedsydelser. Alternativt kan der være behov for en analyse, en meddelelse om uddannel-

sesserviceydelser, sådan som der nu er lagt op til på det sociale ydelsesområde forud for ved-

tagelse af servicedirektivet.

Endvidere afklarer meddelelsen ikke det grundlæggende spørgsmålet om, hvornår der er tale

om serviceydelser af almen økonomisk interesse og serviceydelser af almen interesse.

Endelig er det fortsat uklart i hvilken udstrækning nationalstaterne reelt har mulighed for at

træffe beslutninger om at definere, hvad der er sociale serviceydelser. AC skal i den forbin-

delse pege på det problematisk i, at det i dag er overladt til EF-domstolen at fastsætte, hvor

grænserne går for fri (europæisk) konkurrence set i.f.t. national fortolkning af (sociale) ser-

viceydelser.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Man kan fra dansk side støtte, at der iværksættes en konsultationsproces med henblik på at

skabe større klarhed over begrebet sociale tjenesteydelser af almen interesse og deres samspil

med Traktatens konkurrenceregime.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene har generelt hilst Kommissionens initiativ velkomment.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forordningsforslag til gennemførelse af forordning 883/04 om koordi-

nation af social sikring

KOM(2006)16

- Delvis generel indstilling

s. 13/47

Resumé

Der foreslås procedurer for den praktiske gennemførelse af bestemmelserne i forordning

883/2004 for alle berørte parter – forsikringstagerne, de sociale sikringsinstitutioner og med-

lemsstaternes kompetente myndigheder. Hensigten er at forbedre de nuværende procedurer

ved at forenkle dem, herunder ved at indføre elektronisk informationsudveksling og gøre de

eksisterende bestemmelser klarere. Forslaget kræver ikke lovgivning i Danmark men ændring

af administrative forskrifter. Der behandles alene afsnit I og II.

Baggrund

I henhold til artikel 89 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 883/2004 af 29. april

2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger fastsættes de nærmere regler for for-

ordningens gennemførelse i en særskilt forordning.

Reglerne om koordinering af de enkelte medlemsstaters sociale sikringsordninger indgår som

led i den frie bevægelighed for personer. Koordineringen sikres for tiden af forordning

1408/71 og gennemførelsesforordningen 574/72. Forordning 883/2004 skal erstatte forord-

ning 1408/71. De nye koordineringsbestemmelser i forordning 883/2004 kan imidlertid først

finde anvendelse, når den tilsvarende gennemførelsesforordning er blevet vedtaget til afløs-

ning af forordning 574/72.

Det bemærkes, at det kun er forslagets afsnit I og II, der bliver forelagt for Rådet på nuvæ-

rende tidspunkt. De efterfølgende afsnit vil blive behandlet i de kommende måneder, hvor-

efter forslaget skal forelægges i sin helhed. Vedtagelsen af især bestemmelserne om digita-

lisering af dataudvekslingen vil afhænge af, i hvilket omfang der kan opnås enighed om

overgangsordninger, der tager hensyn til medlemsstaternes eksisterende digitalisering.

Først, når der er opnået politisk tilslutning til alle forslagets afsnit, vil det samlede forslag

kunne fremlægges til politisk vedtagelse. Da en retsakt kun kan vedtages endeligt som en

helhed, vil en tilslutning ifølge sagens natur kunne tages op igen til fornyet drøftelse på et se-

nere tidspunkt.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i Traktatens art. 42 og 308.

I medfør af art. 42 vedtager Rådet efter fremgangsmåden i art. 251 de foranstaltninger vedrø-

rende social tryghed, som er nødvendige for at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelig-

hed, især ved at indføre en ordning, som gør det muligt at sikre vandrende arbejdstagere og

deres ydelsesberettigede pårørende:

a) sammenlægning af alle tidsrum, der i de forskellige nationale lovgivninger tages i betragt-

ning med henblik på at indrømme og opretholde retten til ydelser og på beregning af disse

b) betaling af ydelser til personer, der bor inden for medlemsstaternes område.

Rådet træffer afgørelse med enstemmighed under hele den i artiklen omhandlede frem-

gangsmåde.

Efter art. 308 udfærdiger Rådet, såfremt en handling fra Fællesskabets side viser sig påkrævet

for at virkeliggøre Fællesskabets mål inden for Fællesskabets rammer, og Traktaten ikke in-

deholder fornøden hjemmel hertil, på forslag af Kommissionen og efter at have indhentet en

udtalelse herom fra Europa- Parlamentet, forskrifter herom.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

s. 14/47

Nærhedsprincippet

Om nærhedsprincippet er i forslaget angivet, at subsidiaritetsprincippet finder anven-

delse, i det omfang forslaget ikke falder ind under Fællesskabets enekompetence.

Målet, nemlig at vedtage gennemførelsesbestemmelser, der skal sikre indførelse af koordine-

ringsforanstaltninger, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, hvilket også

udtrykkeligt er nævnt i forordning 883/2004 (betragtning 45). I Traktatens artikel 42 er det

således fastsat, at Rådet vedtager de foranstaltninger vedrørende social tryghed, der er nød-

vendige for at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed.

Disse bestemmelser er blevet udmøntet i form af en koordineringsforordning, hvis anvendel-

sesområde gradvis er blevet udvidet til at omfatte selvstændige erhvervsdrivende, studerende,

pensionister, tjenestemænd og nu samtlige forsikringstagere.

Forordningen har i sig selv kun til formål at fastlægge de foranstaltninger, der er nødvendige

for, at de personer, der er omfattet af den, kan rejse, opholde sig eller bo i en anden medlems-

stat uden at miste deres sociale sikringsrettigheder. For at garantere, at rettigheder bevares, er

der i forordningen fastsat forskellige bestemmelser, der afspejler de specifikke behov i de for-

skellige sociale sikringsgrene. Den indeholder dog også nogle generelle principper, der gør

det muligt at få koordineringen til at fungere. Disse principper omfatter princippet om, at kun

én medlemsstats lovgivning finder anvendelse, om ligestilling af begivenheder, og om lige-

behandling. Medlemsstaterne skal overholde disse principper, men har alene kompetencen til

at fastlægge, organisere og finansiere deres nationale sociale sikringsordninger.

Når det drejer sig om grænseoverskridende tilfælde, kan intet land handle på egen hånd. De

eksisterende bilaterale overenskomster er blevet erstattet af koordineringsforordningen, som

derved har muliggjort forenkling og ligebehandling af forsikringstagerne, samtidig med at de

enkelte landes nationale bestemmelser om social sikring overholdes.

Koordinering af de nationale socialsikringsordninger giver kun mening, hvis det sker på fæl-

lesskabsplan: Koordineringens grundlag og berettigelse er personers frie bevægelighed inden

for EU.

Disse regler berører alle europæiske borgere, der flytter inden for EU, uanset årsagen hertil.

Det er fortsat kun medlemsstaterne, der har kompetence til at fastlægge, organisere og finan-

siere deres nationale sociale sikringsordninger.

Forslaget er derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.

Regeringen er enig i denne vurdering.

Formål og indhold

Formålet med forslaget er at fastlægge procedurerne for den praktiske gennemførelse af be-

stemmelserne i forordning 883/2004 for alle berørte parter – socialt sikrede, de sociale sik-

ringsinstitutioner og medlemsstaternes kompetente myndigheder. Hensigten er at forbedre de

nuværende procedurer ved at forenkle dem og gøre de eksisterende bestemmelser klarere.

Hensigten er også at forbedre servicen over for borgerne, og derfor er der i forslaget fokus på,

at det så vidt muligt skal være de kompetente myndigheder – og ikke borgeren – der skal be-

lastes i forhold til de forskellige procedurer. Oplysninger skal derfor ikke i samme grad som i

dag gå fra borgeren til de enkelte medlemsstaters forskellige myndigheder og institutioner

men skal udveksles medlemsstaterne imellem.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget fokuserer derfor i særlig grad på at anvende moderne metoder til udveks-

ling af oplysninger, således at der benyttes elektronisk overførsel i stedet for som nu

papirblanketter.

s. 15/47

Samtidig foreslås, at en del af de bilag til forordningen, der indeholder oplysninger om med-

lemsstaternes institutioner, myndigheder og forbindelsesorganer, erstattes af en database, som

løbende opdateres af medlemsstaterne.

Afsnit I – Almindelige bestemmelser

Heri fastlægges forordningens generelle procedurebestemmelser, herunder om samarbejde og

udveksling af oplysninger mellem de berørte personer og institutionerne samt mellem institu-

tionerne indbyrdes. Som nævnt ovenfor lægges der op til, at de papirgange, som eksisterer i

dag, skal erstattes af elektroniske informationsoverførsler. Endvidere foreslås indførelse af fo-

reløbige afgørelser i visse situationer, hvor der mellem institutionerne er tvist om, hvilken

stats lovgivning der skal finde anvendelse i en konkret situation.

Afsnit II – fastlæggelse af hvilken lovgivning der skal anvendes

De materielle regler, der forskriver hvilket lands lovgivning om social sikring, der skal finde

anvendelse, findes i forordning 883/2004. Udgangspunktet er, at arbejdslandets lovgivning

finder anvendelse. Der gælder særregler for udstationering og arbejde i flere lande mv. Afsnit

II i forslaget indeholder de praktiske fremgangsmåder og administrative procedurer, der skal

følges, når afgørelse skal træffes efter disse særregler i forordning 883/2004.

Europa- Parlamentets udtalelser

Forslaget skal vedtages i fælles beslutningstagen med Europa- Parlamentet. Rådet træffer dog

afgørelse med enstemmighed. Europa- Parlamentets positioner kendes endnu ikke.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslagets anvendelsesområde er i dag reguleret ved forordning 1408/71 om vandrende ar-

bejdstageres og selvstændiges samt deres familiemedlemmers sociale sikring og den tilhøren-

de gennemførelsesforordning 574/72. Forordning 883/2004 ophæver forordning 1408/71,

men finder først anvendelse, når den nye gennemførelsesforordning træder i kraft.

National dansk lovgivning berøres ikke, men forslagets vedtagelse vil kræve, at der sker æn-

dringer i administrative forskrifter.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet.

Forslaget til øget digitalisering af dataudvekslingen mellem medlemsstaternes kompetente

myndigheder kan føre til såvel effektiviseringer som øgede udgifter i de berørte institutioner,

afhængig af hvilke elektroniske løsninger der fastlægges. Det er på nuværende tidspunkt ikke

muligt at give et bud på forslagets finansielle konsekvenser.

Forslaget har ingen implikationer for samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

Forslaget indeholder ingen ligestillingsmæssige aspekter. Forenklingen af systemerne må

forventes at medføre en mindre lettelse for erhvervslivet.

Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale for-

hold.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Amtsrådsforeningen har noteret sig, at national dansk lovgivning ikke berøres, men

s. 16/47

at forslagets vedtagelse vil kræve, at der sker ændringer i administrative forskrifter

herunder mere specifikt, at de i dag anvendte frister for refusion af sygeudgifter ændres. Li-

geledes noterer foreningen sig, at forslaget til øget digitalisering af dataudvekslingen mel-

lem medlemsstaternes kompetente myndigheder kan føre til såvel effektiviseringer som

øgede udgifter i de berørte institutioner.

Endvidere noterer Foreningen sig med tilfredshed, at det fortsat (kun) er medlemslandenes

kompetence at fastlægge, organisere og finansiere de nationale sociale sikringsordninger.

Herved sikres at subsidiaritetsprincippet fortsat tilgodeses.

Foreningen tager forbehold for eventuelle økonomiske konsekvenser for det regionale ni-

veau som følge af forslagets vedtagelse og gennemførelse.

AC finder det positivt, at forordningen bevirker, at arbejdstagere, der tager arbejde i andre

lande, sikres en bedre service i form af, at det er de kompetente myndigheder og ikke bor-

geren/arbejdstageren, der skal belastes i forhold til forskellige administrative procedurer.

De Samvirkende Invalideorganisationer finder det som udgangspunkt positivt, at formålet

med forslaget er at forbedre de nuværende procedurer og servicen for borgerne. Imidlertid har

DSI vanskeligt ved at vurdere forslagets konsekvenser for de handicapkompenserende ydel-

ser, som for mange mennesker med handicap er en nødvendig forudsætning for, at de kan ta-

ge ophold i andre lande, også for at arbejde.

Konkret ønsker DSI at vide, hvorvidt udlandsbekendtgørelsen (bekendtgørelse om betingel-

ser for i særlige tilfælde at få hjælp efter lov om social service under midlertidigt ophold i ud-

landet, nr. 113 af 20. februar 2004) er i overensstemmelse med denne forordning.

Set i lyset af forordningens formål om at forbedre de nuværende procedurer og servicen for

borgerne, er det afgørende for DSI, at det også gælder for mennesker med handicap. Center

for Ligebehandling af Handicappede har tidligere dokumenteret, at der er en række problemer

især i serviceloven, aktivloven, lov om kompensation til handicappede i erhverv samt i lov

om specialpædagogisk støtte til videregående uddannelser. Problemerne relaterer sig til

blandt andet servicelovens meget stramme fortolkning af domicilbegrebet, idet det forudsæt-

tes, at man skal opholde sig her i landet og kun i særlige tilfælde kan få hjælp under midlerti-

dige ophold i udlandet.

Som udlandsbekendtgørelsen er formuleret, vil man ikke have en ubetinget ret til fx at med-

bringe sin kørestol eller sin bil under ethvert ophold i udlandet, selvom den enkelte er af-

hængig af disse hjælpemidler.

DSI ønsker derfor opklaret, om de danske kompensationsordninger, der fx vedrører handi-

cappedes tilknytning til arbejdsmarkedet, er defineret af forordning 883/2004. Dette ønske er

i mødekommet, idet der har været afholdt bilaterale møder mellem DSI og Socialministeriet.

LO og DA havde ingen bemærkninger til forslaget.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringens foreløbige generelle holdning til forslaget er positiv.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemsstaters generelle holdning til forslaget er positiv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

s. 17/47

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forordningsforslag til ændring af forordning 883/04 om koordination af

social sikring og etablering af Annex XI

KOM(2006)7

Delvis generel indstilling

s. 18/47

Resumé

Bilag XI er opført i forordning 883/2004, men selve indholdet er endnu ikke opregnet.

Der er lagt op til, at bilag XI skal indeholde en beskrivelse af særlige bestemmelser for an-

vendelse af det enkelte medlemslands lovgivning, som har betydning for bl.a. tilkendelse af

ydelser i det enkelte land ved anvendelsen af forordning 883/2004.

Baggrund

I artikel 83 til Europa – Parlamentets og Rådets forordning 883/2004 af 29. april 2004 er det

fastsat, at de særlige bestemmelser for anvendelsen af visse medlemsstaters lovgivning er an-

ført i bilag XI. Når forslag til bilag XI vedtages vil dette bilag være en del af forordning

883/2004.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i artikel 83 i forordning 883/2004 samt i Traktatens artikel 42 og arti-

kel 308.

Nærhedsprincippet

Om nærhedsprincippet er i forslaget anført, at subsidaritetsprincippet finder anvendelse, i det

omfang forslaget ikke falder ind under Fællesskabets enekompetence.

Målet om at opregne de særlige bestemmelser i bilag XI kan ikke i tilstrækkelig grad opfyl-

des af medlemsstaterne, hvilket også er nævnt i betragtning nr. 45 til forordning 883/2004.

Regeringen er enig heri.

Formål og indhold

Under behandlingen af forslag til modernisering af forordning 1408/71, og dermed vedtagel-

sen af den nye forordning 883/2004, blev det besluttet, at enkelte af de tekniske bilagsopteg-

nelser til forordning 883/2004 skulle fastlægges senest på det tidspunkt, hvor forordning

883/2004 finder anvendelse. En af disse tekniske bilagsoptegnelser er bilag XI til 883/2004.

Formelt er bilag XI opført i forordning 883/2004, men indholdet mangler. Det er dette ind-

hold – beskrivelsen af de særlige bestemmelser i de enkelte medlemslandes nationale lovgiv-

ning – som skal anføres og indsættes i bilag XI. Som eksempel kan anføres, at Danmark har

forslag til 5 optegnelser i bilag XI, herunder en bestemmelse om, at en person, der modtager

dansk socialpension og som samtidig modtager enkepension fra et andet medlemsland, får

beregnet sin danske pension, uden at enkepensionen bliver lagt til grund som indtægt ved

denne beregning.

Europa – Parlamentets udtalelse

Europa – Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Dansk lovgivning berøres ikke af forslag til bilag XI, idet det netop er anvendelsen af dansk

lovgivning, der beskrives i den danske bilagsoptegnelse til bilag XI.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Forslaget skønnes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne mv.

s. 19/47

Høring

Forslaget har været drøftet på et møde i EU – Specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale

forhold den 17. maj 2006.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringens foreløbige generelle holdning til forslaget er positiv.

Øvrige landes holdninger

De øvrige medlemslande har en positiv holdning til forslaget.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget til bilag XI har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg. Imidlertid er

formålet med bilagsoptegnelser beskrevet forud for Rådsmødet (Social, Sundhed , Beskæfti-

gelse og Forbrugerbeskyttelse) den 1. - 2. december 2003 i forbindelse med behandling af

forslag til reform af forordning 1408/71.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forordningsforslag til etablering af Det europæiske kønsligestillingsinsti-

tut

KOM(2005)81

- Politisk enighed (offentlig)

s. 20/47

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til oprettelse af et europæisk institut for ligestilling. Insti-

tuttet vil skulle assistere medlemslandene og Kommissionen i bekæmpelsen af kønsdiskrimi-

nation samt fremme ligestillingsdebatten blandt EU’s borgere. Det vil blandt andet ske ved at

instituttet bidrager til en øget vidensdeling mellem landene og en forbedret metodeudvikling i

ligestillingsarbejdet. Forslaget har været behandlet i FEU i 2005 med henblik på forhand-

lingsmandat.

Baggrund

I 2000 anmodede Det Europæiske Råd Kommissionen om at undersøge mulighederne for at

etablere et europæisk institut for ligestilling. På baggrund heraf, er der gennemført en række

undersøgelser om behovet for dette.

På baggrund af resultaterne af disse, opfordrede Rådet for beskæftigelses- og socialministre

Kommissionen til at udarbejde et forslag til etablering af instituttet.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget baseres på artikel 13(2) og 141(3) i traktaten og skal træde i kraft fra 2007.

Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver i bemærkningerne, at opgaverne ikke kan varetages af de enkelte

medlemsstater og at oprettelsen af instituttet er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.

Formål og indhold

Instituttet skal assistere medlemslandene og Kommissionen i bekæmpelsen af kønsdiskrimi-

nation, fremme af ligestillingsarbejdet samt opmærksomheden om ligestilling blandt EU’s

borgere.

Instituttet vil blandt andet skulle; indsamle, analysere og formidle viden, udvikle metoder om

mainstreaming, organisere møder/konferencer mv.

Instituttet skal være uafhængigt. Det skal i videst mulige omfang samarbejde med medlems-

landene, ekspert, NGO’er og EU’s institutioner.

Som udgangspunkt foreslog Kommissionen, at instituttet skulle have en mindre bestyrelse, en

direktør og et rådgivende forum. Forhandlingerne om organisering er ikke tilendebragt.

Europa-Parlamentets udtalelser

Parlamentet har haft mange ændringsforslag. Blandt de væsentligste ændringer kan nævnes,

forslag om at ændre sammensætningen af bestyrelsen, herunder med 3 pladser til Parlamentet

selv. Parlamentet har endvidere foreslået en række ændringer med henblik på at give institut-

tet et mere politisk præget mandat.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Etableringen af instituttet vil ikke berøre dansk ligestillingslovgivning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

s. 21/47

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, beskæftigel-

sen, arbejdsmarkedet og ligestilling samt de erhvervsmæssige og administrative konse-

kvenser for virksomhederne

Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser eller administrative konsekvenser for det of-

fentlige udover indvirkningen på EU's budget. Forslaget medfører en udgift på EU's budget

på 50,225 mio. euro i perioden 2007-2013 (2004-priser). Danmark betaler ca. 2 pct. af EU's

udgifter svarende til en statslig udgift til instituttet på 7,5 mio. kr. i perioden 2007-2013. Mid-

lerne skal ses i sammenhæng med fællesskabsprogrammet for beskæftigelse og social solida-

ritet PROGRESS, hvor der også er afsat midler specifikt til ligestilling

Etableringen af instituttet vil heller ikke direkte påvirke samfundsøkonomien, arbejdsmarke-

det eller få erhvervsmæssige og administrative konsekvenser for virksomhederne.

Dog er formålet med instituttet at fremme erfaringsudvekslingen mellem landene samt meto-

de-udvikling af ligestillingsarbejdet, hvilket kan inspirere medlemslandene og EU institutio-

nerne i deres beskæftigelses og ligestillingspolitik, eksempelvis med henblik på at forbedre

kønsbalancen i ledelser og opbløde det kønsopdelte arbejdsmarked.

Ifølge forslaget oprettes der en ny budgetlinje til instituttet. Kommissionen angiver, at forsla-

get ikke vil få budgetmæssige konsekvenser for medlemslandene.

Høring

Sagen har været i høring blandt ligestillingsorganisationer og i specialudvalget. Samtlige re-

spondenter har været positivt indstillet overfor etableringen af instituttet.

Kvinderådet påpeger, at European Women’s Lobby bør sidde med i instituttets bestyrelse.

KVINFO og DSI påpeger, at de ønsker at deltage som samarbejdsparter med instituttet. KL

påpeger, at der i bestyrelsen bør udpeges ikke 3 men 4 observatører/uden stemmeret, således

at der er plads til alle de anerkendte samarbejdsparter på Europæisk plan (CEEP, UNICE, og

ETUC) samt en NGO organisation.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev første gang forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for beskæfti-

gelses- og socialministrenes rådsmøde i juni 2004. Sagen blev dernæst forelagt FEU med

henblik på forhandlingsmandat den 27. maj 2005.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er fortsat positivt indstillet overfor Kommissionens forslag om oprettelsen af et

ligestillingsinstitut. For så vidt angår Parlamentets ændringsforslag, har regeringen haft en

fleksibel tilgang til bestyrelseskonstruktionen, herunder også overfor etableringen af en min-

dre bestyrelse, som foreslået af Parlamentet. Regeringen er fortsat af den opfattelse, at insti-

tuttet skal være et videnscenter med tekniske opgaver og at instituttet ikke skal være en lige-

stillingspolitisk aktør i EU.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er fortsat enighed om at støtte etableringen af et ligestillingsinstitut. Med hensyn til be-

styrelsen, støtter et flertal af lande en konstruktion med en stor bestyrelse (med repræsentan-

ter fra hvert land) og et forretningsudvalg (og ikke et rådgivende forum).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beijing-platformen – årlig opfølgning

- Rådskonklusioner

s. 22/47

Resumé

EU har årligt fulgt op på FN’s 4. Verdenskvindekonference i 1995, ved at udarbejde indika-

torer på ét af de 12 fokusområder fra handlingsplanen, som blev vedtaget i Beijing. I år har

det østrigske formandskab valgt at tage temaet kvinder og sundhed op til drøftelse på råds-

mødet med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner.

Baggrund

Umiddelbart efter vedtagelsen af FN-handlingsplanen i Beijing, 1995, besluttede Rådet at

gennemføre en årlig evaluering af implementeringen af handlingsplanen.

Siden 1999 har Rådet, for at kvantificere og kvalificere evalueringen, benyttet sig af indikato-

rer, til at måle hvordan medlemslandene og EU institutionerne arbejder med de enkelte priori-

teringsområder fra handlingsplanen.

Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Formål og indhold

Formandskabet har sat fokus på kvinder og sundhed, og i rådskonklusionerne opfordres lan-

dene til også at sætte et sådant fokus både nationalt og i EU. Medlemslandene opfordres især

til at sætte en debat i gang om sundhed, til at fremme forskning på området og til at indsamle

data på området.

Formandskabet har udarbejdet en rapport, hvori det anbefales, at man særligt benytter tre in-

dikatorer, som skal kønsopdeles:



Sunde leveår



Adgang til sundhedsydelser



Cardio-Vasculare sygdomme

Udover nærværende konklusion, har formandskabet endvidere fremlagt endnu et forslag til

rådskonklusioner om kvinder og sundhed for sundhedsministrene.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er ikke blevet hørt.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Der eksisterer ikke danske regler for så vidt angår implementeringen af handlingsplanen fra

Beijing.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, beskæftigelsen, ar-

bejdsmarkedet og ligestilling, samt de erhvervsmæssige og administrative konsekvenser

for virksomhederne

Rådskonklusionerne får ikke konsekvenser for statsfinanserne eller virksomhederne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En øget viden om kvinder og sundhed kan benyttes i sundhedssektoren og i forbin-

delse med ligestillingsarbejdet generelt.

s. 23/47

Høring

Udkastet til rådskonklusionener har været behandlet i EU-specialudvalget for arbejdsmarked

og sociale forhold.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Udkastet til rådskonklusioner har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Den årlige opfølgning på Beijing-handlingsplanen forelægges hvert år for udvalget til oriente-

ring.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter, i lighed med tidligere år, opfølgningen på Beijing-handlingsplanen, her-

under også henvisningen til de forskellige indikatorer.

Generelle forventninger til andre landes holdning

Medlemslandene støtter generelt formandskabernes forslag til den årlige opfølgning på Bei-

jing-handlingsplanen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Flexicurity

- Godkendelse af fælles bidrag fra EMCO og SPC

s. 24/47

Resumé

Formandskabet har anmodet Beskæftigelseskomiteen om at udarbejde en udtalelse om flexi-

curity bl.a. på baggrund af Det Europæiske Råds konklusioner fra forårstopmødet. Udtalel-

sen indeholder dels en status om flexicurity, som afdækket i EMCO’s analytiske rapport om

emnet, dels nøgleproblemer i forbindelse med flexicurity. Det understreges, at det er vigtigt,

at debatten om flexicurity ikke bliver en debat om de enkelte elementer isoleret. Fokus skal

være på synergien ved at kombinere disse, og de forskellige interessenters bidrag, herunder

parterne på arbejdsmarkedet.

Baggrund

Det østrigske formandskab har inviteret Beskæftigelseskomiteen (EMCO) til at udarbejde en

kort analytisk rapport om flexicurity, der er en prioritet for formandskabet og på den bag-

grund udarbejde en udtalelse om flexicurity til godkendelse i Rådet.

Hjemmelsgrundlag

I Lissabon-strategiens integrerede retningslinier anmodes medlemslandene om at fremme

fleksibilitet kombineret med beskæftigelsessikkerhed med henblik på reduktion af segmente-

ringen og under hensyn til parternes rolle. I Fællesrapporten (Rådet og Kommissionen) kon-

stateres det, at prioriteten har mindst opmærksomhed i medlemslandenes nationale reform-

programmer (2005). Det Europæiske Råd har i konklusionerne fra forårstopmødet inviteret

medlemslandene til at bestræbe sig på at reformere arbejdsmarkeds- og socialpolitikken ud

fra en flexicurity tankegang.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Formål og indhold

EMCO’s og SPC’s udtalelse indeholder dels en status om flexicurity som afdækket i

EMCO’s analytiske rapport om emnet dels nøgleproblemer i forbindelse med flexicurity.

Danmark var stærkt involveret i det forberedende arbejde, diskussionerne og den analytiske

rapport, idet man havde formandsposten i den af formandskabet etablerede arbejdsgruppe.

Rapporten viser, at der er tilslutning til at analysere politikker vedrørende flexicurity med

henblik på at fremme de fælles mål i den europæiske beskæftigelsesstrategi. Det er imidlertid

også klart, at der er behov for yderligere analyser og diskussioner, og at der i den forbindelse

tages tilstrækkeligt hensyn til det enkelte medlemslands udgangsposition. Der peges bl.a. på

cost og benefits af flexicurity og indikatorer til måling af flexicurity.

Udtalelsen peger på nøgleproblemer/spørgsmål, som må yderligere analyseres og debatteres.

Det understreges, at det er vigtigt, at debatten om flexicurity ikke bliver en debat om de en-

kelte elementer isoleret. Fokus skal være på synergien ved at kombinere disse, og de forskel-

lige interessenters bidrag, herunder parterne på arbejdsmarkedet. Udtalelsen nævner i denne

sammenhæng nøgleproblemerne fleksibilitet, sikkerhed, aktiv arbejdsmarkeds-politik/træning

og interessenterne.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

s. 25/47

Gælden dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, beskæftigelsen, ar-

bejdsmarkedet og ligestillingen samt de erhvervsmæssige og administrative konsekven-

ser for virksomheder

Ikke relevant.

Høring

Udkastet til Beskæftigelseskomiteens udtalelse har været fremsendt til orientering og evt.

bemærkninger i EU-Specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold. Der er modtaget

følgende høringssvar:

Kommunernes Landsforening og Danske Regioner har udtalt, at man ikke vil kunne støtte en

tekst hvorefter, at der lovmæssigt skal sikres alle ansættelseskontrakter har indbygget adæ-

kvate rettigheder.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har udtalt, at DA kan støtte den linie, som Beskæftigelses-

komiteen (EMCO) lægger i papiret om flexicurity, hvor der sættes fokus på at opnå beskæfti-

gelsessikkerhed frem for jobsikkerhed og på at fremme, at der bliver taget ansvar i medlems-

landene til at gennemføre de nødvendige strukturforandringer. DA deler synspunktet om, at

man bør se globaliseringen og ændringer på arbejdsmarkedet mindre som en trussel og mere

som en mulig og acceptabel del af den enkeltes arbejdsliv. DA støtter ligeledes EMCO’s vur-

dering af det vigtige i ikke at debattere hver enkelt komponent inden for flexicurity-

tænkningen alene, men at debattere balancen mellem de forskellige elementer, hvilket bl.a.

indebærer, at også indretningen af forsørgelsessiden bør drøftes i Danmark.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Ingen tidligere forelæggelse.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er i dansk interesse, at medlemslandene bestræber sig på at reformere arbejdsmarkeds- og

socialpolitikken ud fra en flexicurity tankegang med henblik på at skabe bedre grundlag for

øget vækst og beskæftigelse. Regeringen er således positiv over for udtalelsen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generel tilslutning til udtalelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

s. 26/47

Direktivforslag om overførsel af supplerende pensionsrettigheder

KOM(2005)507

- Fremskridtsrapport

Opdatering af samlenotat forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet den 8. de-

cember 2005.

Resumé

Kommissionen har den 20. oktober 2005 fremlagt forslag til direktiv om forbedring af mulig-

hederne for at medtage supplerende pensionsrettigheder. Det er Kommissionens opfattelse, at

manglende muligheder for flytning af pensionsrettigheder udgør en hindring for arbejdskraf-

tens frie bevægelighed. Forslaget lægger bl.a. op til minimumsregler for tidspunktet for op-

nåelse af rettigheder. Herudover lægger forslaget op til, at lønmodtageren får ret til at vælge

at beholde sin tidligere pensionsordning eller overføre denne til et andet pensionsinstitut ved

jobskifte inden- eller udenfor landets grænser. I Danmark kan der som følge af Jobskifteafta-

len i de fleste tilfælde ske flytning af pensionsmidler ved indenlandsk jobskifte, når der er tale

om bidragsdefinerede ordninger. De ydelsesdefinerede ordninger, som fx de kommunale tje-

nestemandspensioner frembyder særlige problemer. Det er afklaret, at der med forslaget kun

bliver tale om at overføre den værdi/den kapital, som modsvarer disse optjente rettigheder.

Herudover rejser forslaget en række spørgsmål i forhold til det danske aftalesystem og ikke

mindst det danske pensionsskattesystem. Forslaget har været behandlet på fem møder i Rå-

dets Socialgruppe, og drøftelserne har vist, at der er endog meget store forskelle i pensions-

systemerne i de enkelte medlemslande. Der er endnu ikke opnået enighed om nogen af de en-

kelte elementer i forslaget. Formandskabet fremlægger en fremskridtsrapport om forslaget på

rådsmødet.

Baggrund

Kommissionen har den 20. oktober 2005 fremlagt et direktivforslag om forbedring af mulig-

hederne for at medtage supplerende pensionsrettigheder (KOM (2005) 507 final). Forslaget

blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet den 8. december

2005, hvor Kommissionen orienterede Rådet om forslaget.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i EF traktatens art. 42 og 94, hvilket indebærer, at forslaget skal ved-

tages med enstemmighed og i fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at direktivforslaget bidrager til et af de bærende principper inden

for EU, nemlig arbejdskraftens frie bevægelighed. En fælles ramme for reguleringen af

overførelse af supplerende pensionsrettigheder vil fjerne visse barrierer for arbejdskraftens

mobilitet inden for og over landegrænserne. Det er endvidere Kommissionens vurdering, at

udviklingen på området for arbejdsbetingede supplerende pensionsordninger har en sådan

transnational karakter, samt at området undergår en sådan udvikling, at der er behov for en

fælles referenceramme i form af et direktiv.

Regeringen kan som udgangspunkt tilslutte sig Kommissionens generelle vurdering.

Dog

finder regeringen, at dele af direktivteksten, herunder særligt forslagets artikel 4, indebæ-

rer en egentlig harmonisering af optjeningsreglerne i de enkelte lande, som muligvis falder

uden for hjemlen i art. 42 og 94. Regeringen finder fortsat, at der kan rejses spørgsmål om,

i hvilket omfang forslaget er i overensstemmelse med princippet om subsidiaritet i forhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

til den del af forslaget, der vedrører indenlandske arbejdsmarkedsspørgsmål, her-

s. 27/47

under særligt den del af forslaget der de facto vil tilsidesætte de sociale parters af-

talefrihed for så vidt angår retten til indtrædelse i en arbejdsmarkedspensionsordning.

Der

kan i øvrigt henvises til afsnittene nedenfor om regeringens foreløbige holdning og generel-

le forventninger til andre landes holdninger.

Formål og indhold

Formålet med forslaget er dobbelt. For det første ønskes det, at det sikres, at reglerne om sup-

plerende pensionsrettigheder ikke begrænser arbejdskraftens fri bevægelighed på tværs af

landegrænser. For det andet ønskes lønmodtagernes mobilitet fremmet, også internt i med-

lemsstaterne.

Direktivforslaget er et minimumsdirektiv og fastsætter regler for overførsel af pensionsret-

tigheder i forbindelse med jobskifte både i den grænseoverskridende situation og inden for et

lands grænser.

Direktivforslaget gælder for supplerende pensionsordninger bortset fra de ordninger, der er

omfattet af forordning 1408/71.

Direktivforslaget indeholder en lang række definitioner, der relaterer sig til pensionsordnin-

ger. Heri defineres supplerende pensionsordninger som enhver erhvervsmæssig baseret ord-

ning, der er etableret i overensstemmelse med national lovgivning og praksis.

Efter forslaget skal medlemsstaterne sikre følgende:



At alle bidrag tilbagebetales eller overføres, hvis et ansættelsesforhold afsluttes, og

pensionsrettigheder endnu ikke er optjent.

At aldersgrænsen for opnåelse af pensionsrettigheder ikke må være højere end 21 år.

At anciennitetskrav for medlemskab af en pensionsordning højst må udgøre et års an-

sættelse.

At en lønmodtager optjener pensionsrettigheder efter højst to års medlemskab af en

pensionsordning.

Det foreslås endvidere, at medlemsstaterne skal vedtage foranstaltninger, der skal sikre en

rimelig tilpasning af hvilende pensionsrettigheder for at undgå, at udgående medlemmer

straffes.

Den centrale bestemmelse i forslagets artikel 6 indeholder en forpligtelse for medlemsstaterne

til at sikre, at en lønmodtager efter anmodning senest 18 måneder efter afslutning af beskæf-

tigelse skal have overført alle pensionsrettighederne enten inden for medlemsstaten eller til en

anden medlemsstat, hvis lønmodtageren ikke er omfattet af samme pensionsordning i det nye

job.

Efter forslaget skal medlemsstaterne i overensstemmelse med national praksis sikre, at den

udgående lønmodtager ikke straffes aktuarmæssigt eller i øvrigt i forbindelse med fastsættel-

sen af værdien af de optjente rettigheder, der overføres.

Der fastsættes endvidere, at det modtagende selskab ikke må opstille betingelser for at mod-

tage rettighederne, der som minimum skal bevares på samme niveau som hvilende pensions-

rettigheder i overensstemmelse med direktivforslagets bestemmelse herom.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at der ikke opkræves uproportionale (set i for-

hold til længden af lønmodtagerens medlemskab af pensionsordningen) gebyrer for at

flytte pensionsrettighederne.

s. 28/47

Direktivforslaget opstiller endvidere et krav til medlemsstaterne om at sikre, at lønmodtagere

informeres om, hvorledes en afslutning af ansættelsesforholdet vil påvirke deres pensionsret-

tigheder. Informationen skal afgives af den person, der forvalter pensionsordningen. Tilsva-

rende skal der på anmodning oplyses om: Betingelser for erhvervelse af pensionsrettigheder

og effekten af disse i forbindelse med fratræden; forventede pensionsydelser ved fratræden;

betingelser for bevarelse af hvilende pensionsrettigheder og betingelser for overførsel af er-

hvervede rettigheder.

Der opstilles et krav om, at informationen skal være skriftlig og i en forståelig form.

Direktivforslaget fastsætter, at mere gunstige overførelsesregler i de enkelte medlemslande

vil kunne opretholdes, og at gennemførelsen af direktivet ikke berettiger til forringelse af ek-

sisterende muligheder for overførsel af pensionsrettigheder.

Ifølge forslaget udløber fristen for implementering af direktivet den 1. juli 2008. Medlemssta-

terne kan overlade det til arbejdsmarkedets parter at gennemføre direktivet i national ret.

Der er mulighed for forlængelse af implementeringsfristen med 60 måneder fra den 1. juli

2008 for så vidt angår artikel 4 (d) om det to-årige karenskrav for erhvervelse af pensionsret-

tigheder.

Medlemsstaterne har endvidere mulighed for at undtage ”pay-as-you-go” ordninger, ”support

relief funds” og virksomheder, der oparbejder reserver til pensioner fra anvendelsen af direk-

tivets artikel 6, stk. 1, for at tage højde for særlige betingelser, der er rimeligt begrundet og

sammenkædet med pensionsordningers finansielle bæredygtighed.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er endnu ikke blevet hørt om direktivet.

Kommissionen har den 4. maj

2006 holdt møde med Parlamentets rapporteur. Direktivet forventes behandlet i Parlamentet

senere i år.

Danske regler og forslagets konsekvenser herfor

Langt de fleste arbejdsmarkedspensionsordninger er oprettet ved kollektive aftaler. Der er så-

ledes ingen lovgivning med hensyn til evt. ret til at have en arbejdsmarkedspension. Reglerne

for overførsel af pensionsrettigheder til andre pensionsselskaber i forbindelse med overgang

til anden ansættelse følger som minimum § 20, stk. 1 nr. 7 i lov om finansiel virksomhed, jf.

nedenfor. Branchen har udarbejdet en jobskifteaftale, som gælder for de selskaber, der har til-

sluttet sig aftalen. Stort set alle selskaber har tilsluttet sig Jobskifteaftalen.

Lov om finansiel virksomhed indeholder regler om forholdene for hvilende pensionsrettighe-

der og for beregning af tilbagekøbsværdier og fripolicer, jf. § 20, stk. 1 nr. 2. Efter lovens §

20, stk. 1 nr. 7, skal der endvidere ske anmeldelse af regler, hvorefter pensionsordninger med

løbende udbetalinger tegnet eller aftalt som obligatoriske ordninger i et forsikringsselskab el-

ler en pensionskasse kan overføres fra eller til selskabet i forbindelse med overgang til anden

ansættelse eller i forbindelse med virksomhedsoverdragelse eller virksomhedsomdannelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

s. 29/47

I henhold til lov om finansiel virksomhed § 21, stk. 1, gælder, at grundlaget for be-

regning af tilbagekøbsværdier og fripolicer skal være betryggende og rimelige over

for den enkelte forsikringstager og andre berettigede efter forsikringsaftalerne. Ved jobskifte

gælder lov om finansiel virksomhed § 20, stk. 1, nr. 7. Heraf fremgår med hensyn til omkost-

ninger i forbindelse med en jobskifteoverførsel, at det er tilladt for det afgivende selskab at

fastsætte et promillegebyr af depotet med en fast beløbsmæssig overgrænse eller et fast beløb.

Det modtagende selskab kan ikke fastsætte noget gebyr.

Efter de danske pensionsbeskatningsregler er der fradrag for indbetalinger til pensionsordnin-

ger. Til gengæld beskattes udbetalinger på et senere tidspunkt.

Det er ikke på det foreliggende grundlag muligt at udtale sig om forslaget konsekvenser for

de danske regler.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, beskæftigelsen, ar-

bejdsmarkedet og ligestillingen samt de erhvervsmæssige og administrative konsekven-

ser for virksomhederne

I det omfang direktivet vil gøre det lettere at flytte sin pensionsformue til udlandet og ikke be-

tale dansk skat ved udbetaling af pensionsformuen, vil der kunne blive tale om væsentlige

provenutab.

Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at angive de samfundsøkonomiske konsekvenser.

Forslaget forventes ikke at have negative konsekvenser for beskæftigelsen, arbejdsmarkedet,

ligestillingen eller virksomhederne.

Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale for-

hold. Følgende høringssvar er hidtil modtaget:

Amtsrådsforeningen (ARF) er enig i direktivets formål om at sikre de ansattes pensionsret-

tigheder, når de tager arbejde i et andet EU-land, men mener, at direktivforslaget går for langt

og desuden indeholder utilsigtede spekulationsmuligheder i EU-landenes forskellige beskat-

ningsregler. Ansattes pensionsrettigheder kan i stedet sikres ved, at medarbejderen bevarer

sine optjente supplerende pensionsrettigheder i det land, den pågældende forlader, og når

pensionsbegivenheden indtræder, har ret til at oppebære pensionsydelsen i det land, den på-

gældende medarbejder nu vælger at bosætte sig i. Den foreslåede beløbsoverførselsmodel gi-

ver for vide muligheder for spekulation i de forskellige beskatningsregler. ARF er endvidere

optaget af at få afklaret, hvorvidt direktivet omfatter amtskommunernes/regionernes tjene-

stemænd. Hvis det er tilfældet, vil det kræve en større tilpasning af det amtskommunale tjene-

stemandsregulativ. Endelig har ARF betænkeligheder ved, at der ikke i direktivforslaget kan

stilles krav til ydelsesmønstret i den pensionsordning, der overføres midler til. Således sikres

den begunstigede ikke nødvendigvis en livslang ydelse, som ARF ellers lægger vægt på som

et centralt socialt hensyn.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) finder det væsentligt at fjerne eller nedbryde barrierer for

arbejdskraftens mobilitet i EU. Dog finder man, at visse dele af direktivforslaget vedrører in-

terne forhold i medlemsstaterne, hvilket der tages afstand fra i henhold til nærhedsprincippet.

DA fortolker direktivforslagets artikel 6, stk. 3 i lyset af definitionen af overførsel i artikel 3,

litra j, hvorefter en arbejdsgiver kan overføre en sum, der repræsenterer de optjente rettighe-

der. Hvis DA’s fortolkning ikke er korrekt, og direktivet som anført i notatet, stiller krav om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at der sker en overførsel til en pensionsordning med identiske rettigheder, vil det væ-

s. 30/47

re i strid med de danske regler på området (grundlagsrentebekendtgørelsen). DA fin-

der det uacceptabelt, hvis direktivforslaget på denne måde sætter aftalefriheden og konkur-

rencen mellem institutionerne ude af kraft. Tilsvarende finder DA, at bestemmelsen i artikel

6, stk. 3 ikke må indebære, at de overførte medlemmer stilles markant bedre end nyoptagne

medlemmer i ordningen. Muligheden for, at det modtagende pensionsinstitut kan behandle

overførte medlemmer på samme måde som nyoptagne medlemmer skal stadig være til stede.

Endelig finder DA det afgørende, at forslagets artikel 7 ikke pålægger pensionsinstitutterne

nye informationsforpligtelser, stiller nye krav til indholdet af information eller måden infor-

mationsforpligtelsen løftes på, samt at der ikke stilles krav om skriftlig information i direkti-

vet.

Landsorganisationen i Danmark (LO) har i sit foreløbige høringssvar givet udtryk for en an-

erkendelse af behovet for en fælles EU-regulering. LO lægger vægt på, at direktivets konse-

kvenser undersøges grundigt samt at direktivets endelige udformning tager højde for det dan-

ske pensionssystem og det danske aftalesystem. LO opfordrer til at man undersøger direkti-

vets konsekvenser for så vidt angår tilsagnsordninger, herunder særligt tjenestemandspensi-

onssystemet samt hvilken indflydelse direktivet kan have på såkaldte hvilende rettigheder.

LO hilser det i øvrigt velkomment, at direktivet sikrer en mere omkostningsfri overførelse

blandt de selskaber der ikke er tilsluttet jobskifteaftalen. Det er LO’s opfattelse, at det nuvæ-

rende aftalegrundlag om pensionsmidler umiddelbart ikke tillader overførelse af rettigheder i

forbindelse med grænseoverskridende jobskifte. LO ønsker at understrege, at der ikke må

skabes tvivl om lønmodtagernes fremtidige pensionsforhold i forbindelse med grænseover-

skridende jobskifte. LO ønsker derfor mulighed for at stille krav om, at pensionen alene kan

overføres til en lignende ordning. LO bemærker, at man anser de danske skatteregler som en

væsentlig barriere for overførelse ved grænseoverskridende jobskifte. LO ser ikke noget be-

hov for at udvide personkredsen, der skal informeres om pensionsrettigheder. LO forslår, at et

endeligt direktiv gennemføres ved kollektiv overenskomst, hvilket bør afspejle sig i formule-

ringen af artikel 9, stk. 1.

Finansrådet bemærker, at direktivforslaget formentlig kun vil have begrænset indflydelse for

pengeinstitutterne. Finansrådet henleder opmærksomheden på, at man savner en henvisning

til pensionsbeskatningsloven, som også må formodes at skulle ændres som følge af direktivet.

Finansrådet peger endvidere på, at rådgivning om overførsel af pensionsordninger landene

imellem vil være meget tung, idet pensionsordningerne behandles uensartet inden for EU.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) støtter fastlæggelsen af en fælles EU-ramme for

regulering for at sikre, at reglerne for supplerende pensionsordninger ikke begrænser den fri

bevægelighed og mindsker lønmodtagernes muligheder for at opbygge tilstrækkelige pensio-

ner. Direktivforslaget harmonerer umiddelbart med de allerede eksisterende overenskomster

for den finansielle sektor i Danmark. FA henleder opmærksomheden på at sikre, at direktiv-

forslaget åbner mulighed for, at arbejdsmarkedets parter fortsat kan indgå overenskomstafta-

ler på området for pensionsrettigheder.

FTF er generelt positivt stemt over for direktivet, der opsætter et fælles overordnet regelsæt

og dermed til en vis grad kan øge den grænseoverskridende mobilitet på arbejdsmarkedet.

Dog henledes opmærksomheden på den nuværende ordning med hvilende ordninger, som

med direktivet ikke bør pålægges ringere betingelser end ved overflytning af hele ordningen.

FTF peger på, at direktivforslaget indeholder specifikke detailregler, som snarere burde regu-

leres i national lovgivning. Af samme grund mener FTF endvidere, at forslaget til en vis grad

strider mod subsidiaritetsprincippet, idet de store forskelle i EU-landenes pensionssystemer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gør de nationale lovgivninger mere egnede til at varetage visse spørgsmål i direktiv-

s. 31/47

forslaget. Der peges også på vigtigheden af, at forslaget ikke griber ind i det danske

kollektive overenskomstsystem, herunder arbejdsmarkedspensionsordningerne. FTF finder

forslagets krav om, at der ikke opkræves uproportionale gebyrer positivt og støtter endvidere

tiltag, der kan være med til at forbedre informationen til den enkelte pensionsopsparer. Så-

fremt direktivet – mod forventning – skulle forringe eksisterende ordninger, kan FTF ikke

støtte direktivforslaget.

Kommunernes Landsforening (KL) finder direktivets bagvedliggende hensyn om at forbedre

mobiliteten på det europæiske arbejdsmarked positivt. Dog mener KL, at direktivforslaget in-

deholder en række uklarheder og uhensigtsmæssigheder bl.a. ved ikke at benytte sig af de tid-

ligere søjle-begreber, der har været benyttet i de tidligere notater. Direktivet afgrænses nega-

tivt til forordning 1408, som i forvejen ikke er præget af stor klarhed. De indeholdte absolutte

datoer for implementering skaber uklarhed om, hvor lang tid der reelt er til national imple-

mentering. Kommissionens omtale af Danmark i sit impact assessment angiver ingen løs-

ningsmuligheder herfor. Artikel 6 er uhensigtsmæssig i sit krav om pensionsoverførsel i for-

bindelse med jobskift – og der må kunne stilles betingelser til den pensionsordning, der over-

føres til, hvis artikel 6 ikke fjernes fra direktivet. Ellers risikerer man, at hele det danske of-

fentlige arbejdsmarkedspensionssystem handicappes alvorligt. KL ser i øvrigt frem til en af-

grænsning mellem aftaleimplementering og lovimplementering (som i arbejdstidsdirektivet)

og ønsker bestemmelsen om aftaleimplementering i artikel 9, stk. 1 placeret således, at den

også omfatter undtagelsesmulighederne i artikel 9, stk. 3.

Personalestyrelsen (som er hørt i egenskab af aftalepart på det statslige arbejdsmarked) er ge-

nerelt positiv over for en regulering af området på EU-niveau. Pensioner, der ydes i henhold

til reglerne om tjenestemandspensionslovgivningen, er dog undtaget fra direktivforslaget, idet

de dækkes af forordning 1408/71. Personalestyrelsen peger på, at det ikke fremgår klart af di-

rektivforslaget, hvorvidt der kan stilles krav til ydelsessammensætning mv. til den ordning,

hvortil overførslen af pensionsrettighederne sker. Endelig vurderer Personalestyrelsen, at det

vil være nødvendigt at lovgive på området i forbindelse med implementering af direktivet.

Denne lovgivning bør indeholde mulighed for, at arbejdsmarkedets parter på det statslige om-

råde kan aftaleimplementere i fornødent omfang.

Akademikernes Centralorganisation finder, at der med direktivudkastet er taget et vigtigt

skridt i retning af en bedre sikring af pensionsordningerne for vandrende arbejdstagere. AC

finder, at direktivforslaget ikke synes at omfatte tilsagnsordninger, hvilket beklages. AC fin-

der at det bør kortlægges hvor mange lande, der har tilsagnsordninger, og hvor stor en del af

arbejdsstyrken, der er omfattet af sådanne. AC beklager den lange tidshorisont for implemen-

tering. AC finder at artikel 6 ikke løser problemet om pensioners flytbarhed i den transnatio-

nale situation. AC tilslutter sig forslagets bestemmelser om informationspligt.

Forsikring og Pension har i deres høringssvar givet udtryk for skepsis overfor behovet for et

direktiv på området. Årsagen til denne skepsis skal i ses lyset af de store forskelle på hvorle-

des supplerende pensionsordninger er sammensat i de forskellige lande. Det er F&P´s opfat-

telse, at direktivet som udgangspunkt primært må tage sigte på ydelsesdefinerede ordninger.

Det bør efter F&P´s opfattelse afklares hvorvidt der skal overføres egentlige rettigheder eller

om hvorvidt overførelsen alene drejer sig om kapitalværdi/reserve. Såfremt der er tale om det

sidste mener F&P, at forslaget må anses som uproblematisk. Omvendt finder F&P, at såfremt

artikel 6 skal fortolkes som en ret til overførelse af selve rettighederne vil dette være proble-

matisk idet overførelse altid vil ske til et selskab hvor rettighederne er forskellige fra rettighe-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

derne i det afgivende selskab. Dette vil efter F&P´s opfattelse være i strid med aftale-

friheden, idet direktivet herved pålægger pensionsinstitutterne at udbyde identiske

produkter.

s. 32/47

Den 25. april var Beskæftigelsesministeriet endvidere vært for et møde mellem Kommissio-

nen og de danske parter, hvor parterne fik lejlighed til at udtrykke deres synspunkter i sagen

direkte til Kommissionen.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet den 8.

december 2005.

Regeringens foreløbige holdning

Grundlæggende kan regeringen støtte direktivets formål om at styrke mobiliteten på det euro-

pæiske arbejdsmarked ved at sikre en fælles ramme for reguleringen af området, som skal

fremme lønmodtagernes muligheder for at opbygge tilstrækkelige pensioner ved jobskifte.

Regeringen er på nuværende tidspunkt, hvor der - som det også fremgår af høringssvarene -

udestår en lang række vigtige og nødvendige oplysninger om direktivets forståelse og om-

fang, forbeholden over for en række elementer i det fremsatte direktivforslag, herunder den

del af forslaget, der vedrører den indenlandske mobilitet af arbejdskraften.

Regeringen anerkender, at der kan være et behov for en transnational regulering, men finder

det nødvendigt, at direktivforslaget tager hensyn til særlige nationale forhold, herunder fx

pensionssystemer, der baserer sig på kollektive aftaler, herunder aftaler om flytbarhed, samt

de skattemæssige aspekter af pensionsordningerne opbygning.

Regeringen finder det endelig af stor betydning, at den danske model respekteres i forbindel-

se med den evt. implementering af direktivet. Dette gælder i særlig grad i forhold til de dan-

ske arbejdsmarkedspensionsordninger, som er etableret af arbejdsmarkedets parter efter af-

tale med regeringen, og som i forhold til de øvrige medlemslande må anses for at være et ek-

sempel til efterfølgelse. Det er således vigtigt, at direktivet ikke reelt forringer de danske ord-

ninger.

Regeringen har taget initiativ til i samarbejde med Sverige at foreslå indsættelse af en formu-

lering, som allerede er anvendt i direktivet vedr. information og høring af arbejdstagerne,

der sikrer medlemslandene mulighed for at overlade det til arbejdsmarkedets parter at nå til

enighed om en aftale, der lever op til direktivets formål.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har været behandlet i Rådets socialgruppe, hvor der fortsat stilles opklarende

spørgsmål til forståelsen af direktivteksten. Sagen forventes fortsat at kræve en lang og ind-

gående behandling henset dels til de mange nationale særtræk på området og direktivets an-

vendelse på rent nationale forhold, dels til det foreslåede retsgrundlag, som kræver enstem-

mighed i Rådet og fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

s. 33/47

Ændringsforslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om etab-

lering af et fællesskabsprogram for beskæftigelse og sociale solidaritet –

PROGRESS

KOM(2004)488

- Politisk enighed (offentlig)

Revideret samlenotat i forhold til tidligere fremsendt samlenotat forud for rådsmødet (be-

skæftigelses- og socialministre) den 8. december 2005.

Resumé

Kommissionen har fremlagt et forslag om et fællesskabsprogram for beskæftigelse og soci-

al solidaritet 2007-2013 med henblik på en forenkling og rationalisering af fællesskabets

eksisterende programmer og procedurer. Europa-Parlamentet afgav sin udtalelse i septem-

ber 2005. Kommissionen fremlagde sit ændringsforslag i oktober 2005. Forslaget blev for-

handlet delvist på plads i Rådet den 8. december 2005. Man har måttet afvente fastlæggel-

sen af EU’s samlede budget for 2007-2013, før man kan nå til fuld politisk enighed i sagen.

Der foreligger nu en aftale mellem Europa-Parlamentet og Rådet, som indebærer en 12%-

forøgelse af PROGRESS’ samlede budget til 658 mio. EUR. I Socialgruppen er man nået til

enighed om fordelingen heraf på programmets fem sektioner, som bl.a. indebærer en for-

øgelse af andelen til ligestillingsområdet fra 8% til 12% af programmets samlede budget.

Formandskabet sigter på den baggrund mod fuld politisk enighed om PROGRESS på

rådsmødet.

Baggrund

Kommissionen fremlagde den 14. juni 2004 et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets af-

gørelse om et fællesskabsprogram for beskæftigelse og social solidaritet, KOM(2004)488.

Forslaget blev modtaget i Rådet den 27. august 2004.

Kommissionen foreslår i begrundelsen, at man med henblik på gennemførelse af en forenk-

ling og rationalisering i forhold til den nuværende situation og under hensyntagen til de for-

skellige beslutningsprocedurer opdeler de beskæftigelsesmæssige og social- og arbejdsmar-

kedspolitiske aktiviteter i to hovedområder, som hver især er omfattet af en budgetpost og ba-

seret på individuelle beslutningsprocesser:

1. Det første område vil have form af et integreret

program

for beskæftigelse og social soli-

daritet (Progress), som dækker perioden 2007-2013. Det vil blive vedtaget ved Europa-

Parlamentets og Rådets afgørelse og vil blive beskrevet i det følgende. I dette program indgår

fire specifikke EF-handlingsprogrammer, som på nuværende tidspunkt støtter gennemførel-

sen af den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, samt en række budgetposter, der

vedrører arbejdsvilkår. Det finansielle tilskud vil beløbe sig til 628,8 mio. EUR over hele pe-

rioden.

2. Det andet område med titlen

”Fortsat social dialog, arbejdstagernes fri bevægelighed

samt undersøgelser og særlige rapporter vedrørende det sociale område”

vil blive be-

handlet i en separat meddelelse, da der ikke er behov for nogen retsakt. Dette aktivitetsområ-

de vil dække udgifter, der er baseret på eksisterende forordninger og de selvstændige beføjel-

ser, som traktaten tillægger Kommissionen, og som bekræftes i finansforordningens artikel

49, stk. 2, litra c), og gennemførelsesbestemmelsernes artikel 33, stk. 1. Den anden budget-

post vil beløbe sig til 479,9 mio. EUR i perioden 2007-2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i TEF, særligt art. 13, art. 129 og art. 137, som indebærer fæl-

les beslutningstagen med Europa-Parlamentet (art.251).

s. 34/47

Nærhedsprincippet

Da der er tale om et forslag til et fællesskabsprogram, som blandt andet sigter mod en forenk-

ling og rationalisering af eksisterende programmer, vurderes forslaget at være i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet.

Formål og indhold

Det overordnede formål er ifølge Kommissionen at styrke Kommissionens rolle som initiativ-

tager til forslag vedrørende EU-strategier, gennemførelse og opfølgning af EU's målsætninger

og omsættelse heraf i nationale politikker. Endvidere ønsker Kommissionen hermed en sik-

ring og opfølgning af, at EU’s lovgivning anvendes på sammenhængende vis i hele Europa,

at fremme samarbejds- og koordineringsmekanismer mellem medlemsstaterne og samarbej-

det med organisationer, som repræsenterer civilsamfundet.

Denne overordnede målsætning søges virkeliggjort ved hjælp af en række

generelle målsæt-

ninger:

Forbedring af kendskabet til og forståelsen af de forhold, der er fremherskende i

medlemsstaterne (og i andre deltagerlande) gennem analyser, evaluering og nøje

overvågning af politikker.

Støtte til udvikling af statistiske redskaber og metoder samt fælles indikatorer in-

den for de områder, der dækkes af programmet.

Støtte til og overvågning af gennemførelsen af EU-lovgivningen og politiske mål-

sætninger i medlemsstaterne samt vurdering af disses betydning.

Fremme af netværk, gensidige læringsprocesser og bestemmelse og spredning af

god praksis på EU-plan.

Forbedring af de berørte parters og offentlighedens kendskab til de EU-politikker,

der forfølges under hver enkelt af de 5 sektioner.

Forøgelse af de vigtigste EU-netværks evne til at fremme og støtte EU-politikker.

Målsætningerne for hver enkelt sektion er sluttelig blevet omsat til operationelle målsætnin-

ger, der svarer til de forskellige støttetyper (analytiske og gensidige læringsaktiviteter, oplys-

nings- og formidlingsaktiviteter, støtte til de centrale berørte parter) henhørende under hvert

enkelt politikområde. De operationelle målsætninger vil svare til behovet for at gennemføre

aktioner, som finansieres på kommissionsplan og er rettet mod specifikke aktører, der har be-

hov for at træffe foranstaltninger i denne sammenhæng.

Programmet vil blive inddelt i fem sektioner svarende til de fem vigtigste aktivitetsområder:

Beskæftigelse

Social beskyttelse og integration

Arbejdsvilkår

Bekæmpelse af forskelsbehandling og forskelligartethed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ligestilling mellem mænd og kvinder.

s. 35/47

Den foreslåede tilgang vil medføre, at antallet af budgetposter (ekskl. agenturer), som

forvaltes direkte af Kommissionen, reduceres fra 28 til 2 på det beskæftigelsesmæssige og det

social- og arbejdsmarkedspolitiske område. Én enkelt rådsafgørelse vil erstatte den række

forskellige afgørelser, der findes på nuværende tidspunkt. Dette vil i stort omfang forenkle

beslutningsprocessen. Bortset fra en betragtelig reduktion af antallet af budgetposter vil der

også blive opnået rationalisering gennem reduktion og harmonisering af anvendelsesområdet

for de nuværende fire EF-handlingsprogrammer. I forbindelse med gennemførelsen af pro-

grammet vil Kommissionen blive bistået af ét enkelt programudvalg i stedet for fire.

Rationaliseringen vil også være til gavn for slutbrugerne, da den øger instrumenternes synlig-

hed, klarhed og sammenhæng. Potentielle støttemodtagere vil finde det lettere at søge om

støtte under de forskellige sektioner i det nye program takket være den standardiserede til-

gang og de harmoniserede gennemførelsesbestemmelser. Da ét enkelt projekt kan vedrøre

målsætningerne i mere end en af sektionerne i programmet, får slutbrugeren således en ”one

stop shop”.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet afgav sin udtalelse efter førstebehandlingen i september 2005 med 72

ændringsforslag. Europa-Parlamentets ændringsforslag er i vidt omfang blevet accepteret af

Kommissionen og i rådsregi, idet man vurderede, at ændringsforslagene forbedrede Kommis-

sionens forslag og bevarede forslagets mål og politiske gennemførlighed. De accepterede æn-

dringsforslag omfattede bl.a. understregning af betydningen af ligestilling mellem mænd og

kvinder, beskæftigelsesstrategien, balance mellem arbejdsliv og familieliv, brugen af stati-

stikker og indikatorer opdelt efter køn og aldersgrupper samt arbejdsmarkedets parters og

NGO’ers centrale rolle.

Endvidere foreslog Europa-Parlamentet, at der blev tilrettelagt et årligt forum for alle berørte

aktører mhp evaluering af den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden og af de enkelte

programsektioner, at den årlige fordeling af midlerne mellem programmets forskellige ele-

menter skulle ske i forbindelse med den årlige budgetprocedure (i fælles beslutningstagen

med Europa-Parlamentet) samt en række ændringsforslag til selve fordelingen af midlerne.

Disse forslag blev ikke accepteret i rådsregi. Vurderingen af sidstnævnte forslag blev udskudt

til EU’s finansielle perspektiver var vedtaget.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Der findes ingen danske regler på området.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, beskæftigelsen, ar-

bejdsmarkedet og ligestillingen samt de erhvervsmæssige og administrative konsekven-

ser for virksomhederne

Forslaget vil med den foreslåede udgiftsramme indebære en udgift på EU's budget på 658

mio. EUR i perioden 2007-2013 (2004-priser), hvoraf Danmark betaler 2 pct. svarende til

knap 99 mio. kr. i perioden 2007-2013.

Den samlede ramme er meldt ud samtidig med ca.

60-70 programforslag, hvoraf Kommissionens forslag til PROGRESS er et. Beløbene i for-

slaget kan udelukkende afsættes under forudsætning af, at der er bevillingsmæssig dækning

herfor, når EU's samlede budget for perioden 2007-2013 er endeligt vedtaget.

Udgifter til na-

tional medfinansiering afholdes inden for eksisterende rammer.

Forslaget har ikke samfundsøkonomiske konsekvenser. Forslaget forventes at yde et positivt

bidrag til fremme af beskæftigelsen og ligestillingen i EU. Da der er tale om et fællesskabs-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

program administreret af Kommissionen forventes forslaget ikke at få erhvervsmæs-

sige eller administrative konsekvenser for virksomhederne.

s. 36/47

Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale for-

hold.

LO giver udtryk for bekymring for, at en sammenlægning af programmerne kan betyde en

reducering af det samlede budget for initiativer på dette område. LO er opmærksomme på, at

de finansielle rammer for 2007-2013 først fastlægges, når der indgås forlig om det samlede

budget. LO lægger vægt på, at arbejdsmarkedet og det sociale område bør have en høj priori-

tet for Danmark i de kommende budgetforhandlinger. Herudover har LO den bemærkning, at

arbejdsmarkedets parter bør nævnes som centrale aktører i direktivforslagets

punkt 9c.

Amtsrådsforeningen støtter forslaget om at etablere et EU-fællesskabsprogram for beskæfti-

gelse og social solidaritet og ser positivt på den foreslåede forenkling i forhold til EU’s støt-

teprogrammer generelt. Amtsrådsforeningen er enig i behovet for større gennemskuelighed

med hensyn til støttemuligheder i EU og støtter derfor målsætningen om at etablere en ”one

stop shop” i forbindelse med Progress-programmet til gavn for mulige ansøgere. Amtsråds-

foreningen noterer samtidig, at Kommissionen og medlemsstaterne forpligter sig til at sikre

sammenhæng mellem aktioner, der iværksættes under Progress-programmet og andre EU-

støtteprogrammer, især den Europæiske Socialfond. I lyset af programmets begrænsede fi-

nansielle ressourcer finder Amtsrådsforeningen det vigtigt at inddrage lokale og regionale

myndigheder i gennemførelsen af programmet, eftersom de har et formelt ansvar som relativt

store arbejdsgivere ude i landet og fordi, der skal skabes sammenhæng på lokalt og regionalt

niveau mellem flere indsatsområder, der påvirker beskæftigelsesudviklingen.

De danske invalideorganisationer henleder opmærksomheden på, at personer med handicap

ofte oplever forskelsbehandling, hvorfor Progress er meget vigtigt for handicaporganisatio-

nerne. Det er DSI's vurdering, at den samlede budgetline er utilstrækkelig i forhold til det vig-

tige og meget komplekse område programmet adresserer. DSI udtrykker ligeledes bekymring

over, at nationale NGO’er ikke direkte, jf. artikel 10, er omfattet af adgangen til at søge pro-

grammet. Det er vigtigt, at alle relevante lokale aktører kan tage initiativer med udgangspunkt

i Progress. Man mener, det bør understreges, hvilke forpligtelser Det Europæiske Institut til

Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Dublin) og Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur

(Bilbao) har i forhold til f.eks. ligebehandling for personer med handicap. Afsluttende opfor-

drer DSI til, at Progress også knyttes an til artikel 26 i Charteret om grundlæggende rettighe-

der, så det bliver muligt at lave benchmarking, erfaringsudveksling mv. på relevante områder,

som ikke direkte er omfattet af artikler om bekæmpelse af forskelsbehandling.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg modtog et samlenotat i sagen forud for rådsmødet den 8. decem-

ber 2005.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan støtte det samlede forslag, som nu foreligger efter forhandlingerne om forde-

lingen af programmets budget på de enkelte sektioner, idet man ser positivt på den foreslåede

forenkling i forhold til EU’s støtteprogrammer generelt. Det er i særlig grad positivt, at det

lykkedes at øge andelen af budgettet til ligestillingsarbejdet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Generelle forventninger til andre medlemsstaters holdning

De øvrige medlemslande kan ligeledes tilslutte sig det forslag, som nu foreligger. Sa-

gen forventes sat til afstemning og forslaget vedtaget af Rådet.

s. 37/47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

s. 38/47

10.

Forslag til Rådets beslutning om retningslinjer for medlemslandenes be-

skæftigelsespolitikker

- Politisk enighed (offentlig)

Resumé

Kommissionen har den 25. januar 2006 offentliggjort forslag til Rådets beslutning vedrøren-

de retningslinierne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik (jf. traktatens artikel 128), der

efter behandling i Rådet (beskæftigelses- og socialministre) ventes godkendt på Det Europæi-

ske Råd og endelig vedtaget af Rådet (beskæftigelses- og socialministre). Forslaget indebæ-

rer, at Rådets beslutning af 12. juli 2005 om retningslinier for medlemsstaternes beskæftigel-

sespolitikker opretholdes for 2006, og at medlemsstaterne skal tage hensyn til dem i deres be-

skæftigelsespolitikker. Det nye koncept med tre-årige retningslinier (år 2006 er det andet år i

denne cyklus) er en gennemførelse af DER’s beslutning den 22.-23. marts 2005 om midtvejs-

revisionen af Lissabon-strategien, herunder om bedre styring af strategien med integrerede

retningslinier bestående af to elementer: de overordnede økonomisk-politiske retningslinier

(BEPG) og retningslinierne for beskæftigelsen.

Baggrund

Kommissionen har den 25. januar 2006 offentliggjort forslag til Rådets beslutning vedrørende

retningslinierne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik ((KOM(2006)32 endelig)).

Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 22.-23. marts

2005 fastslår, at Det Europæiske Råd vedtager ”et sæt integrerede retningslinier bestående af

to elementer: de overordnede økonomisk-politiske retningslinier (BEPG) og retningslinierne

for beskæftigelsen”. Kommissionen henviser i sit forslag til Rådsbeslutning til, at ”i betragt-

ning af retningsliniernes karakter af en integreret pakke bør medlemsstaterne gennemføre de

overordnede retningslinier for den økonomiske politik fuldt ud”.

Hjemmelsgrundlag

Kommissionens forslag til beskæftigelsesretningslinier vedtages i henhold til den foreskrevne

procedure i Traktatens artikel 128.

Nærhedsprincippet

Medlemsstaterne har ansvaret for deres økonomiske politikker, herunder makroøkonomisk og

mikroøkonomisk politik samt beskæftigelsespolitik, men skal ifølge traktaten betragte deres

økonomiske politikker som spørgsmål af fælles interesse og samordne dem i Rådet i kraft af

de overordnede økonomisk politiske retningslinjer, jf. traktatens artikel 99, og retningslinjer-

ne for medlemslandenes beskæftigelsespolitikker, jf. traktatens artikel 128. Da retningslinier-

ne er eksplicit hjemlet i traktaten finder regeringen, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

Formål og indhold

Kommissionens forslag har til formål at fastlægge beskæftigelsesretningslinierne for 2006.

Forslaget indebærer, at Rådets beslutning af 12. juli 2005 om retningslinier for medlemssta-

ternes beskæftigelsespolitikker opretholdes for 2006, og at medlemsstaterne tager hensyn til

dem i deres beskæftigelsespolitikker.

Det nye koncept med tre-årige retningslinier - startende med år 2005 - er en gennemførelse af

DER’s beslutning den 22.-23. marts 2005 om midtvejsrevisionen af Lissabon-strategien, her-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

under om bedre styring af strategien, herunder med integrerede retningslinier bestå-

ende af to elementer: de overordnede økonomisk-politiske retningslinier (BEPG) og

retningslinierne for beskæftigelsen, jf. nedenstående oversigt.

Oversigt: De integrerede retningslinier for vækst og job (2005-2008)

Makroøkonomiske retningslinier

At sikre økonomisk stabilitet

At sikre økonomisk holdbarhed

At fremme efficient allokering af ressourcer

At fremme større sammenhæng mellem makroøkonomisk politik og struktur-

politik

At sikre at lønudvikling bidrager til makroøkonomisk stabilitet og vækst

At bidrage til en dynamisk og velfungerende ØMU

Mikroøkonomiske retningslinier

At udvide og uddybe det indre marked

At sikre åbne og kompetitive markeder

At skabe et mere attraktivt erhvervsmiljø

At fremme iværksætterkulturen og at skabe et miljø fremmende for små og

mellemstore virksomheder

At udvide og forbedre europæisk infrastruktur og færdiggøre aftalte prioritere-

de grænseoverskridende projekter

At øge og forbedre investeringer i F&U

At fremme innovation og anvendelse af informations- og kommunikationstek-

nologi (ICT)

At fremme en bæredygtig anvendelse af ressourcer og styrke synergierne mel-

lem miljøbeskyttelse og vækst

At bidrage til en stærk industriel base

Beskæftigelsesretningslinier

At gennemføre beskæftigelsespolitikker rettet mod opnåelse af fuld beskæfti-

gelse, forbedring af kvalitet og produktivitet i arbejdet, og styrkelse af social

og territorial samhørighed

At fremme en livslang tilgang til arbejde

At sikre rummelige arbejdsmarkeder for jobsøgende og udsatte grupper

At forbedre matching af behov på arbejdsmarkedet

At forbedre fleksibilitet kombineret med sikkerhed i beskæftigelsen og reduce-

re segmentering på arbejdsmarkedet

At sikre en beskæftigelsesfremmende udvikling i løn og andre arbejdskraft-

omkostninger

At udvide og forbedre investeringer i humankapital

At tilpasse uddannelses- og efteruddannelsessystemer som reaktion på nye

kompetencekrav

s. 39/47

Beskæftigelseskomiteen (EMCO) har i en udtalelse over Kommissionens forslag til en råds-

beslutning om beskæftigelsesretningslinierne udtalt sin støtte til Kommissionens forslag og

anfører, at disse retningslinier udgør en del af de integrerede retningslinier for 2005-2008, der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

også inkluderer de overordnede økonomisk politiske retningslinier, som også er vali-

de for 2006.

s. 40/47

Formandskabet har den 8. maj 2006 fremlagt sit udkast til beslutning om retningslinier for

medlemsstaternes beskæftigelsespolitik. Beslutningsforslaget er udtryk for fuld til-slutning til

Kommissionens forslag til beslutning. Forslaget behandles i Socialgruppen den 11. maj med

henblik på efterfølgende behandling i Coreper.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet skal høres i forbindelse med vedtagelse af retningslinierne, jf. traktatens

artikel 128,2. Europa-Parlamentet har fremlagt sin holdning i udvalgsbetænkning A6-

0086/2006. Parlamentet tilslutter sig Kommissionens forslag til beslutning.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant, idet Kommissionens forslag til retningslinier ikke i sig selv har lovgivnings-

mæssige konsekvenser.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, beskæftigelsen, ar-

bejdsmarkedet og ligestillingen samt de erhvervsmæssige og administrative konsekven-

ser for virksomhederne

Kommissionens forslag til beskæftigelsesretningslinier har ingen væsentlige konsekvenser

statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekven-

ser for EU's budget. Forslaget har heller ikke væsentlige konsekvenser for samfundsøkono-

mien, beskæftigelsen og ligestillingen eller at have erhvervsmæssige og administrative kon-

sekvenser for virksomhederne. Gennemførelse af retningslinierne forventes at have positive

konsekvenser for samfundsøkonomien, herunder beskæftigelsen og ligestillingen.

Høring

Beskæftigelseskomiteens udtalelse over Kommissionens forslag til en rådsbeslutning om be-

skæftigelsesretningslinierne har været fremsendt til orientering og evt. bemærkninger i EU-

specialudvalget vedrørende arbejdsmarkedet og sociale forhold. Der er modtaget følgende

høringssvar:

Kommunernes Landsforening og Danske Regioner har meddelt, at de ikke har bemærknin-

ger.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens forslag til beslutning om beskæftigelsesretningslinierne for 2006 har ikke

tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Beskæftigelsesretningslinjerne for 2005,

der nu som planlagt forlænges, blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet

(beskæftigelses- og socialministre) den 2. juni 2005.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side hilses Kommissionens forslag til beslutning vedrørende beskæftigelsesret-

ningslinierne velkommen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige EU-lande ventes at hilse Kommissionens forslag til beslutning om beskæftigelses-

retningslinierne velkommen og at have en positiv holdning til forslaget. Rådet skal fastlægge

retningslinierne med kvalificeret flertal. Sagen ventes ikke at blive sat til afstemning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11.

Ændringsforslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om æn-

dring af direktiv 2003/88/EF vedr. visse aspekter af organisering af ar-

bejdstiden

KOM(2004)607

- Politisk enighed (offentlig)

s. 41/47

Opdatering af samlenotat forelagt Europaudvalget forud for rådsmødet den 8. december

2005.

Resumé

Ovennævnte forslag er fremsat dels som en konsekvens af en revisionsforpligtelse i direktivets

artikel 22 om den såkaldte opt out-mulighed, dels som en konsekvens af EF-domstolens to

principielle domme om anvendelsen af arbejdstidsdirektivet. Afgørelserne giver anledning til

vanskeligheder for en række medlemsstater for så vidt angår arbejdstidstilrettelæggelsen (ar-

bejdstidsopgørelsen) – særligt for læger. På rådsmødet i december 2005 kunne Rådet ikke nå

til enighed om forslaget. Det østrigske formandskab har siden da alene gennemført uformelle

konsultationer med medlemslandene enkeltvis eller i mindre grupper, mens der ikke har væ-

ret og heller ikke planlægges møder i Socialgruppen herom i indeværende halvår. Konsulta-

tionerne har ifølge formandskabet ikke ført til et gennembrud. Formandskabet planlægger at

fremlægge et nyt forslag til kompromis direkte i Coreper den 24. maj med henblik på at for-

søge at opnå politisk enighed i Rådet i juni.

Baggrund

Kommissionen fremlagde i september 2004 et direktivforslag om ændring af direktiv

2003/88/EF vedr. visse aspekter af organiseringen af arbejdstiden (KOM(2004)607). Europa-

Parlamentet afgav sin udtalelse den 11. maj 2005. Kommissionen fremlagde på den baggrund

et revideret direktivforslag (KOM(2005)246) den 31. maj 2005. Forslaget er blevet drøftet på

flere rådsmøder,

senest i december 2005,

uden at man har kunnet nå til enighed.

Formålet med forslaget er i høj grad at få løst de problemer i forhold til arbejdstilrettelæggel-

sen i medlemsstaterne, som blev skabt med SIMAP-dommen og forstærket med JAEGER-

dommen.

Om SIMAP- og JAEGER-dommene kan det anføres, at førstnævnte dom fastslog, at rådig-

hedsvagter, der tilbringes på arbejdsstedet, skal medregnes til arbejdstiden, hvilket betød, at

det i en række brancher, herunder i særdeleshed sundhedssektoren, ville blive meget vanske-

ligt at opfylde direktivets krav om, at der højst må arbejdes 48 timer om ugen i gennemsnit.

Sidstnævnte dom bekræftede dette og knæsatte desuden, at kompenserende hviletid skal af-

vikles i fuld udstrækning umiddelbart efter arbejdstids ophør.

Ifølge det gældende arbejdstidsdirektiv skulle den såkaldte ”opt out”-bestemmelse i artikel 22

tages op til overvejelse, og også dette afspejles i det fremsatte forslag.

Sagen har ikke været behandlet i Socialgruppen under østrigsk formandskab, som alene har

gennemført uformelle konsultationer med medlemslandene enkeltvis eller i mindre grupper.

Selvom formandskabet ikke har kunnet konstatere muligheder for et gennembrud i sagen, vil

man fremlægge et nyt kompromisforslag direkte i Coreper den 24. maj. Sagen er sat på dags-

ordenen for rådsmødet den 1. juni, hvor formandskabet på baggrund af sit kompromisforslag

sigter mod politisk enighed. Hvis dette ikke lykkes, udelukker formandskabet ikke, at det må-

ske kunne komme på tale at afholde et ekstraordinært rådsmøde senere i juni for at sikre poli-

tisk enighed under østrigsk formandskab.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

s. 42/47

Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i TEF art. 137.

Nærhedsprincippet

Direktivforslaget vurderes som værende i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da der

er tale om et forslag om ændring af et direktiv på baggrund af to domme, der har givet anled-

ning til betydelige problemer i medlemslandene.

Formål og indhold

Kommissionens reviderede forslag af 31. maj 2005 indeholder tre hovedelementer, som netop

har de problemstillinger, der udspringer af SIMAP- og JAEGER-dommene, før øje. Forslaget

indeholder også en bestemmelse om, at den ovenfor nævnte ”opt out” (hvorefter lønmodtage-

re individuelt kan fraskrive sig loftet på maksimalt 48 timers arbejde om ugen i gennemsnit)

ophører efter 3 år, men dog eventuelt vil kunne forlænges af Kommissionen efter ansøgning

herom. Endvidere indeholder forslaget en bestemmelse om at forene arbejds- og familieliv og

en betragtning om, at direktivets minimumskrav gælder for alle arbejdstagere som defineret i

artikel 3, litra a i direktiv 89/391/EF. Endelig er der med Europa-Parlamentets ændringsfor-

slag dukket et nyt element op i forhandlingerne, som vurderes at kunne påføre medlemslan-

dene betydelige forpligtelser. Disse elementer gennemgås nedenfor:

1) Det foreslås, at inaktiv rådighedstid ikke medregnes til arbejdstiden, med mindre andet be-

stemmes nationalt. Der kan dog ikke afvikles hviletid i den inaktive rådighedstid, som i øvrigt

med inddragelse af arbejdsmarkedets parter vil kunne fastsættes ud fra gennemsnitstimetal i

de forskellige sektorer. I den forbindelse indføres nye definitioner af rådighedstid og inaktiv

rådighedstid og arbejdsplads.

2) Det foreslås, at der gives mulighed for ved lov at udvide referenceperioden for beregning

af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid fra udgangspunktet på fire måneder op til 12 må-

neder, idet medlemsstaterne dog skal sikre, at arbejdsgiver i så fald opfylder visse betingelser.

Hidtil har det kun været muligt at udvide referenceperioden i medfør af kollektiv overens-

komst.

3) Det foreslås, at kompenserende hviletid skal afvikles inden for en rimelig frist, der fastsæt-

tes nationalt.

4) ”Opt out”-en foreslås som udgangspunkt afskaffet tre år efter implementeringsfristen for et

ændringsdirektiv, men en sådan ordning vil kunne forlænges af Kommissionen efter anmod-

ning herom fra en medlemsstat. Den opt out, der kan anvendes i de tre år og eventuelt for-

længes, er i øvrigt beskåret, og der kan eksempelvis ikke arbejdes mere end 55 timer i én en-

kelt uge, hvis andet ikke er aftalt ved kollektiv overenskomst.

5) Det foreslås, at medlemsstaterne skal opfordre arbejdsmarkedets parter til at indgå aftaler,

der gør det lettere at forene arbejdsliv og familieliv. I den forbindelse skal medlemsstaterne

sikre, at arbejdsgiverne i god tid informerer medarbejderne om ændringer i tilrettelæggelsen

af arbejdet, og at arbejdsgiverne overvejer anmodninger fra medarbejderne om ændringer i

tilrettelæggelsen af arbejdet.

6) Et af Europa-Parlamentets ændringsforslag er, at direktivets loft over den samlede ugentli-

ge arbejdstid på 48 timer i gennemsnit skal gælde pr. lønmodtager. Kommissionen har i sit

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

reviderede forslag (af 31. maj 2005) søgt at imødekomme forslaget ved at indsætte en

betragtning om, at direktivets forskrifter finder anvendelse på alle arbejdstagere.

s. 43/47

Op til rådsmødet den 8. december 2005 fremlagde det britiske formandskab et revideret for-

slag, som blev forhandlet på rådsmødet, uden at der blev opnået enighed. Forløbet viste, at

der tegner sig bred enighed om de elementer, som adresserer SIMAP/Jaeger-dommene, dvs.

spørgsmålene om inaktiv rådighedstid, referenceperiodens længde og kompenserende hvile-

tid, men at uenigheden om opt out-spørgsmålet og spørgsmålet om, hvorvidt direktivet skal

fortolkes som gældende pr. lønmodtager eller pr. kontrakt, forhindrede en samlet løsning.

Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget har været igennem første læsning i Europa-Parlamentet, som den 11. maj 2005 ved-

tog en række ændringsforslag til Kommissionens oprindelige forslag. En del af disse æn-

dringsforslag genfindes i Kommissionens reviderede forslag af 31. maj 2005.

Blandt Europa-Parlamentets næsten 200 ændringsforslag kan fremhæves forslagene om, at

adgangen til opt out afskaffes i løbet af 36 måneder, og at loftet over den gennemsnitlige

ugentlige arbejdstid skal anskues i forhold til samtlige en lønmodtagers ansættelsesforhold.

Det er eksempler på, at Europa-Parlamentet generelt har lagt mere vægt på arbejdstagerbe-

skyttelse og mindre vægt på fleksibilitet end det, der var lagt op til i Kommissionens oprinde-

lige forslag.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid og de definitioner, der er relevante i den forbindel-

se, findes i lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet, jf. lovbekendtgørelse nr.

896 af 24. august 2004.

Regler om afvikling af hviletid mv., herunder hvordan rådighedsvagter skal behandles i den

forbindelse, findes i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hvileperiode

og fridøgn mv., som har hjemmel i arbejdsmiljøloven.

De særlige arbejds- og hviletidsregler for fiskere på havgående fiskeskibe er gennemført i

dansk ret ved bekendtgørelse nr. 516 af 21. juni 2002 om fiskeres hviletid mv.

For så vidt angår offshore-området udgøres retsgrundlaget af bekendtgørelse nr. 630 af 1.

juli 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden på havanlæg,

som har hjemmel i lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse havanlæg med senere ændringer.

Idet man gennem denne bekendtgørelse har gennemført regler, der som minimum svarer til

direktivets beskyttelsesniveau, gælder lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet

ikke for dette område, jf. § 1, stk. 4, i lovbekendtgørelse nr. 896 af 24. august 2004.

Med de to nævnte domme skal også de danske regler forstås på en måde, der giver vanske-

ligheder omkring tilrettelæggelsen af vagter, placeringen af hviletid og bemandingsmæssige

forhold i visse brancher.

De nye definitioner og bestemmelserne om forening af arbejds- og familieliv vil skulle indar-

bejdes i lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet. En eventuel udvidelse af refe-

renceperioden for beregning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid vil kunne gennemfø-

res med hjemmel i § 9, som bemyndiger ministeren til efter forhandlinger med arbejdsmarke-

dets parter at fastsætte nærmere regler vedrørende udnyttelse af direktivets undtagelsesmulig-

heder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

s. 44/47

Hvis direktivforslaget vedtages vil der endvidere skulle foretages ændringer i Ar-

bejdstilsynets bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hvileperiode og fridøgn mv.

En vedtagelse af bestemmelse om, at der ikke kan afvikles hviletid i inaktiv rådighedstid, vil

betyde, at visse gældende danske overenskomster ikke vil kunne opretholdes.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, beskæftigelsen, ar-

bejdsmarkedet og ligestillingen samt de erhvervsmæssige og administrative konsekven-

ser for virksomhederne

Forslaget - især bestemmelsen om, at der ikke kan afvikles hviletid i inaktiv rådighedstid -

vurderes at have samfundsøkonomiske konsekvenser og konsekvenser for de offentlige fi-

nanser, hvis det vedtages i den foreliggende form.

Den fortolkning af direktivet som gældende pr. lønmodtager, som Kommissionen med den

tilføjede betragtningstekst lægger op til, vil i yderste konsekvens kunne have vidtrækkende

konsekvenser for fleksibiliteten på det offentlige, så vel som det private, arbejdsmarked og

dermed også konsekvenser for de offentlige finanser.

Hvis der ikke vedtages et ændringsdirektiv, vil domstolens fortolkning af arbejdstidsdirekti-

vet i SIMAP og Jaeger stå fast som gældende ret. Uden at omfanget kan angives præcist kan

det slås fast, at det også vil have samfundsøkonomiske konsekvenser og konsekvenser for de

offentlige finanser, f.eks. i forhold til sundhedssektoren, hvis kompenserende hviletid skal af-

vikles straks og hvis inaktiv rådighedstid skal medregnes til arbejdstiden. Omfanget af konse-

kvenserne vil blandt andet afhænge af, om der indføres opt-out i Danmark, hvis ikke direkti-

vet ændres.

Høring

Kommissionens reviderede forslag af 31. maj 2005 har ikke været sendt i høring i EU-

specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold.

Kommissionens oprindelige forslag fra september 2004 blev sendt i høring i udvalget, hvor-

fra der indkom følgende høringssvar:

DA finder generelt, at Kommissionens direktivforslag slet ikke i tilstrækkelig grad bidrager

til at øge fleksibiliteten på det europæiske arbejdsmarked. DA finder mere konkret, at fast-

holdelsen af en referenceperiode på som udgangspunkt fire måneder ikke afspejler den euro-

pæiske virkelighed. Efter DAs opfattelse burde direktivet i stedet direkte hjemle parternes ad-

gang til at aftale en længere referenceperiode end de foreslåede 12 måneder. DA støtter, at

medlemsstaterne får mulighed for ved lov at fastsætte referenceperioden for den maksimale

ugentlige arbejdstid til 12 måneder. Herved bliver der mulighed for at ligestille den del af ar-

bejdsmarkedet, hvor reguleringen sker på grundlag af individuelle kontrakter med den over-

enskomstdækkede del af arbejdsmarkedet. DA anerkender endvidere, at definitionerne af rå-

dighedstid og inaktiv rådighedstid hjælper til at løse problemer for alle virksomheder med

overvågningsopgaver, hvor det er nødvendigt at have et beredskab. DA fastholder samtidig,

at definitionen af arbejdstid generelt er for bred, hvilket også er årsag til problemerne med rå-

dighedsvagter. Efter DA’s opfattelse er det vanskeligt at se den nærmere begrundelse for ind-

førelsen af en 72 timers-grænse ved afholdelse af kompenserende hvileperioder. Man burde i

denne forbindelse i højere grad tage udgangspunkt i praksis i de forskellige medlemsstater.

DA savner endvidere argumenter i forslaget for at foretage stramninger i adgangen til indivi-

duelt at aftale, at 48-timersreglen ikke finder anvendelse. Tværtimod er anvendelsen af denne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mulighed for at fravige 48-timers reglen ved individuel aftale i god overensstemmel-

se med reglerne på den del af arbejdsmarkedet, hvor løn- og ansættelsesvilkår fast-

sættes ved individuel kontrakt.

s. 45/47

FA er tilfredse med forslaget med hensyn til indførelsen af inaktiv tid og udvidelsen af refe-

renceperioden for beregning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.

DSI vurderer, at ændringerne, der foreslås, kan være til betydelig fordel med hensyn til regel-

afklaring og konkret planlægning for de mennesker, som har forskellige hjælpeordninger, ek-

sempelvis efter lov om socialservice § 77.

FTF vender sig generelt imod de ændringer, der foreslås, idet ændringerne angiveligt forrin-

ger lønmodtagernes vilkår. FTF finder, at der ikke er behov for at give mulighed for en udvi-

delse af referenceperioden til 12 måneder ved lov, da der i dag er mulighed for en sådan ud-

videlse via kollektive overenskomster. I den forbindelse nævner FTF, at det forekommer uac-

ceptabelt, at der åbnes for en 65 timers uge over en meget lang periode. I relation til forslage-

ne om rådighedstid, inaktiv tid og kompenserende hviletid finder FTF, at der er tale om en

forringelse af lønmodtagernes sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold og af forholdet mel-

lem arbejds- og familieliv. Endelig finder FTF, at forslaget om generel adgang til ved indivi-

duel aftale at fravige reglen om gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 48 timer udgør en for-

ringelse af lønmodtagernes vilkår på det danske arbejdsmarked.

AC mener på det overordnede plan, at direktivforslaget primært tilgodeser arbejdsgiversidens

ønske om fleksibilitet, og at det kan underminere det danske overenskomstsystem, da mulig-

heden for at indgå individuelle aftaler om at fravige arbejdstidsbestemmelserne kan udgøre et

incitament til ikke at indgå nye kollektive aftaler og til ikke at forny de eksisterende. AC fra-

råder dansk opbakning til de af Kommissionen foreslåede ændringer. AC fraråder desuden

indførelsen af de to nye arbejdstidsbegreber, da betydningen og rækkevidden af dem skaber

betydelig usikkerhed og uklarhed. Hvis de nye tidsbegreber alligevel fastholdes, skal AC som

et minimum anmode om, at usikkerheden om begrebernes indbyrdes sammenhæng, herunder

hvorvidt inaktiv kan betragtes som hviletid, afklares, inden et endeligt direktiv vedtages. I re-

lation til forslaget om udvidelsen af referenceperioden finder AC, at fravigelse fra hovedreg-

len om en fire måneders referenceperiode kun bør kunne ske på basis af aftaler mellem par-

terne. AC finder endvidere forslaget om kompenserende hviletid meget uheldigt, da det vil

kunne medføre urimeligt lange og helbredstruende arbejdsperioder for lønmodtagere. AC

mener, at en sådan bestemmelse helt bør udgå, da referenceperioderne allerede i dag kan ud-

vides efter nærmere aftale. I forhold til ”opt out”-en ser AC positivt på, at Kommissionen har

søgt at stramme op på anvendelsen heraf, men foretrækker, at muligheden helt fjernes. Efter

AC’s opfattelse sættes arbejdstiden reelt op til 65 timer om ugen, og de beskyttelsesforan-

staltninger, direktivet opstiller, er intet værd. Som minimum foreslår AC, at arbejdsgiver til-

lægges bevisbyrden for, at betingelserne for at anvende ”opt out”-en er iagttaget.

Det Kommunale Kartel (KK) finder det overordnet uacceptabelt, at Kommissionen i et ar-

bejdsmiljødirektiv foreslår forringelser af lønmodtagernes sikkerheds- og sundhedsmæssige

forhold. KK vurderer, at denne nye praksis ikke er i overensstemmelse med traktatens mål.

Mere konkret betragter KK forslaget om kompenserende hviletid som en klar forringelse. KK

foreslår, at direktivet som minimum bør indeholde bestemmelser om, hvor ofte en hvileperio-

de kan udskydes, og om det kan gælde flere dage i træk. Udskydelsesmuligheden i så lang en

periode er dybt kritisabel under hensyn til den enkeltes sundhed og sikkerhed.”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KL hilser Kommissionens forslag velkomment. KL fremhæver vigtigheden af, at de

s. 46/47

nye definitioner og bestemmelserne om hviletid i forslaget gennemføres. KL opfor-

drer til, at eventuelle mindre problemer, der måtte blive påpeget, ikke kommer til at dominere

den danske holdning til forslaget.

LO er overordnet af den opfattelse, at direktivforslaget er et skridt i den forkerte retning. De

nye definitioner vil ifølge LO gøre det vanskeligere at skabe sammenhæng mellem arbejds-

og familieliv, og det vil rejse nye fortolkningsspørgsmål. Hvis det skulle være muligt at defi-

nere rådighedstid som andet end arbejdstid, bør det ikke kunne ske uden hjemmel i kollektiv

overenskomst. LO er betænkelig ved muligheden for at udskyde afvikling af kompenserende

hviletid i op til 72 timer, da en sådan forringelse af arbejdstidsreglerne vil kunne medføre, at

lønmodtagere får endog meget lange arbejdsperioder uden hvil. LO tager skarp afstand fra

forslaget om, at referenceperioden for beregning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid

skal kunne udvides til 12 måneder ved lov alene efter konsultation med arbejdsmarkedets

parter, da en sådan mulighed vil svække incitamentet til at indgå kollektive overenskomster.

Dog finder LO, at de foreslåede præciseringer omkring referenceperioden er hensigtsmæssi-

ge. Efter LO’s opfattelse burde direktivforslaget indeholde en udfasning af ”opt out’en” frem

for blot en mindre indskrænkning heraf. Det er således uacceptabelt, at det fortsat er muligt at

have en ugentlig arbejdstid på 65 timer på det europæiske arbejdsmarked, og LO tager det for

givet, at ”opt out’en” heller ikke vil blive udnyttet i Danmark fremover.

Amtsrådsforeningen (ARF) mener overordnet, at Kommissionens forslag er et konstruktivt

forsøg på at rette op på de problemer, som SIMAP- og Jaegerdommen skabte for arbejdstil-

rettelæggelsen i blandt andet sygehusvæsenet og på sociale døgninstitutioner. ARF vurderer,

at indførelsen af begrebet inaktiv tid under vagt er helt essentielt for at imødegå nogle af de

problemer, som EF-domstolens afgørelser skabte for varetagelsen af den offentlige service i

Danmark. ARF støtter derfor varmt Kommissionens forslag om indførelse af begrebet inaktiv

tid. ARF finder endvidere, at forslaget om kompenserende hviletid vil genindføre den fleksi-

bilitet i arbejdstilrettelæggelsen, som ikke mindst er vigtig i perioder med eksempelvis vakan-

te stillinger, ferieafholdelse eller sygdom blandt personalet. ARF hilser ligeledes Kommissio-

nens forslag om udvidelse af referenceperioden velkomment, da også det vil bidrage til at sik-

re fleksibiliteten. Endelig finder ARF det vigtigt, at forslaget om en stramning af ”opt out”-

mulighederne ikke kommer til at blokere for gennemførelsen af Kommissionens øvrige æn-

dringsforslag.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens oprindelige ændringsforslag har været forelagt Folketingets Europaudvalg til

forhandlingsoplæg forud for rådsmødet den 7. december 2004, hvor et flertal var imod rege-

ringens forhandlingsoplæg, og til orientering forud for Rådsmødet den 3. marts 2005. Rege-

ringen forelagde igen et forhandlingsoplæg i sagen for Folketingets Europaudvalg forud for

rådsmødet den 2. juni 2005, hvor et flertal var imod regeringens forhandlingsoplæg. Regerin-

gen forelagde på baggrund af Kommissionen reviderede ændringsforslag af 31. maj 2005 et

forhandlingsoplæg for Folketingets Europaudvalg den 11. november 2005, hvor der ikke var

et flertal imod regeringens oplæg.

Endelig forelagde regeringen sagen til orientering for Fol-

ketingets Europaudvalg forud for rådsmødet den 8. december 2005.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Efter regeringens opfattelse er Kommissionens reviderede forslag ikke noget fremskridt i for-

hold til det oprindelige ændringsforslag. Det gælder såvel i forhold til løsning på de proble-

mer, som EF-domstolens afgørelser har skabt inden for blandt andet sundhedssektoren, som i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forhold til spørgsmålet om fortolkning en af direktivet bestemmelser som gældende

pr. kontrakt eller pr. lønmodtager.

s. 47/47

Konkret vurderes det fra regeringens side, at forslaget om, at der ikke skal kunne afvikles hvi-

letid i den inaktive rådighedstid, ikke er tilstrækkeligt fleksibelt til, at gældende danske over-

enskomster kan opretholdes. Endvidere vurderes det, at forslaget om, at kompenserende hvi-

letid skal afholdes inden for en rimelig frist, ikke giver den ønskede sikkerhed for, at kom-

penserende hviletid kan udskydes i nødvendigt omfang. I den forbindelse kan det anføres, at

EF-Domstolen i Jaeger-dommen fastslog, at kompenserende hviletid skulle afvikles straks.

Direktivet indebærer i dag en vis tvetydighed med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt be-

stemmelserne skal fortolkes som gældende pr. kontrakt eller pr. lønmodtager. Kommissio-

nens forslag om en tilføjelse i betragtningsteksten om, at minimumsforskrifterne finder an-

vendelse på alle arbejdstagere, vurderes ikke i sig selv at være problematisk. Men Kommissi-

onen tilkendegav i forbindelse med fremsættelsen af forslaget, at denne betragtningstekst

imødekom Europa-Parlamentets ændringsforslag om, at arbejdstiden summeres i tilfælde af

flere ansættelsesforhold, og at direktivet hele tiden har skullet anskues som gældende pr.

lønmodtager og ikke i forhold til det enkelte ansættelsesforhold. En sådan fortolkning vurde-

res at ville skabe vanskeligheder i medlemsstaterne og have vidtrækkende konsekvenser for

de europæiske arbejdsmarkeder. Det er vanskeligt at se, hvordan direktivet i så fald skal kun-

ne håndhæves i praksis.

Det britiske formandskabs fremlagde på rådsmødet den 8. december 2005 et kompromisfor-

slag, som umiddelbart vurderet dels ville indebære en lovliggørelse af gældende danske

overenskomster, og dels ville fastholde den nuværende fortolkning af direktivet i forhold til

spørgsmålet om pr. lønmodtager/pr. kontrakt. Forslaget kunne derfor støttes fra dansk side,

men et flertal var imod af forskellige årsager, og forslaget faldt. Fra regeringens side har

man siden da i forbindelse med bilaterale kontakter på ministerniveau og uformelle konsulta-

tioner med formandskabet og andre medlemslande arbejdet for, at man under de videre for-

handlinger tog udgangspunkt i det britiske formandskabs seneste kompromisforslag.

Generelle forventninger til andre medlemslandes holdninger

Der har hidtil været tre hovedgrupperinger blandt medlemsstaterne. Én gruppe medlemsstater

har talt for en afskaffelse eller udfasning af adgangen til opt out. En anden gruppe har ønsket

at bibeholde adgangen til opt out og har lagt vægt på fleksibilitet, mens en tredje gruppe har

placeret sig imellem de to andre.

Pr. lønmodtager-fortolkningen, som et flertal af medlemslandene formentlig vil være imod,

kan dog få en vis betydning for medlemsstaternes holdninger til opt out’en fremover, hvis

den knæsættes. Det kan fx tænkes, at flere lande vil støtte bibeholdelse af adgangen til opt

out, hvis reglerne fremover skal anskues i forhold til den enkelte lønmodtager frem for i for-

hold til det enkelte ansættelsesforhold.

Det er formandskabets klare intention at forsøge at nå frem til politisk enighed om en fælles

holdning inden udgangen af deres formandskab. Situationen er dog endnu helt uafklaret.

Sa-

gen har været blokeret i Rådet af to solide blokerende mindretal. I tilfælde af afstem-

ning forventes Danmarks stemme ikke at være udslagsgivende.