PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2005-06
2739 - landbrug og fiskeri Bilag 2
Offentligt

Justitsministeriet

Civil- og Politiafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsnr.:

Dok.:

8. juni 2006

Dyrevelfærdskontoret

2005-5410-0011

LGH40602

Bidrag til samlenotat for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juni 2006

Vedrørende: Forslag til Rådets direktiv om minimumsregler for beskyttelse af slagtekyl-

linger (KOM (2005) 221 endelig)

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé

Rådet forventes at få forelagt en statusrapport for forhandlingerne om direktivforslaget med

henblik på en mulig generel stillingtagen til (visse dele af) forslaget. Der forventes ikke en

egentlig drøftelse af selve forslagets bestemmelser på rådsmødet. På baggrund af drøftelserne i

Rådets arbejdsgruppe og på CVO-niveau om forslaget står det klart, at der ikke blandt med-

lemslandene er enighed om forslagets indhold i den nuværende udformning. Centrale emner for

uenigheden er bl.a. fastsættelse af en maksimal belægningsgrad, fastlæggelsen af, hvilke vel-

færdsindikatorer der skal anvendes ved slagterikontrol, herunder vurdering af trædepudesvid-

ninger, samt fastsættelsen af regler om myndighedernes opfølgning over for bedriften ved kon-

staterede velfærdsproblemer. Det østrigske formandskab har fremlagt en række løsningsforslag

på disse problemstillinger, som ventes drøftet på rådsmødet, herunder forslag om udskydelse af

ikrafttræden for bilag IV (opfølgning på slagterikontrolresultater) samt forslag om, at der ikke

fastsættes en maksimal, øvre belægningsgrad for bedrifter med belægningsgrader på mere end

30 kg pr. m².

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon: 33 92 33 40

Telefax: 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Baggrund

Produktionen af slagtekyllinger er en vigtig del af landbruget i EU. Ifølge Kommissionen pro-

duceres der således hvert år mere end 5 mia. slagtekyllinger i EU’s medlemslande (forud for

udvidelsen med de ti nye medlemslande), og Kommissionen anslår, at dette tal efter udvidelsen

af EU til 25 medlemslande pr. 1. maj 2004 er forøget med ca. 18 pct. Sammenlignet med an-

dre husdyrsektorer er produktionen af slagtekyllinger samtidig en af de mest intensive former

for landbrug. Der er som følge heraf også en række velfærds- og sundhedsproblemer hos slag-

tekyllingerne.

Den 21. marts 2000 afgav Den Videnskabelige Komité for Dyrs Sundhed og Trivsel en rapport

om slagtekyllingers velfærd. Rapporten viste, at der var en del velfærdsproblemer forbundet

med produktion af slagtekyllinger bl.a. benproblemer og forskellige stofskiftesygdomme. Ko-

mitéens rapport indeholder dog samtidig en række anbefalinger og forslag til Kommissionen til

afhjælpning af disse velfærdsproblemer for slagtekyllinger.

Der findes i dag ikke i EU-regi specifikke regler til beskyttelse af slagtekyllinger. Opdræt af

slagtekyllinger er dog omfattet af de generelle regler i Rådets direktiv 1998/58/EF af 20. juli

1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål.

På denne baggrund

fremsatte

Kommissionen den 30. maj 2005 forslag til Rådets direktiv om

minimumsforskrifter for beskyttelse af slagtekyllinger.

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2005 noterede Rådet sig Kommissær Kypria-

nous præsentation af forslaget.

Tyskland, Sverige og Danmark gav udtryk for bred støtte til Kommissionens forslag og advare-

de imod risikoen ved en for høj belægningsgrad for slagtekyllinger. Slovakiet, Tjekkiet og

Frankrig tilkendegav, at de var bekymrede for, at den europæiske fjerkræindustri risikerer at

miste konkurrenceevne på verdensmarkedet og at tabe markedsandele i EU, og de fremhævede

behovet for at tage behørigt hensyn til de økonomiske aspekter og til medlemslandenes geogra-

fiske beliggenhed samt til tidsplanen for det foreslåede direktivs gennemførelse. Frankrig fore-

slog endvidere, at Kommissionens konsekvensanalyse af forslaget blev gennemgået af Special-

komitéen for Landbrug. Grækenland fremhævede behovet for tilstrækkelig beskyttelse af slagte-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kyllinger samt for sikre rammer på området og understregede betydningen af, at der er en cost-

benefit-balance.

Kommissær Kyprianou mindede om, at der hvert år slagtes 5,5 mia. slagtekyllinger i EU, og at

forslaget var blevet omhyggeligt forberedt og vedtaget efter høring af de berørte parter, som

f.eks. de vigtigste repræsentanter for industrien og forbruger- og dyrevelfærdsorganisationer,

samt drøftelser med relevante eksperter fra medlemslandene. Kommissæren bemærkede også,

at den videnskabelige udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Dyrs Sundhed og Trivsel var

blevet brugt som grundlag for en detaljeret gennemgang af forslaget. Forslaget kombinerer

harmoniserede tekniske krav og data indsamlet af landbrugerne med en indikatorbaseret over-

vågning af flokkene efter slagtning. Kommissæren understregede, at han er klar over betydnin-

gen af, at EU's slagtekyllingeindustri er konkurrencedygtig i forhold til produktionen i tredje-

lande.

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juni 2006 forventes det østrigske formandskab at

sætte direktivforslaget på dagsordenen med henblik på formandskabets afgivelse af en status-

rapport for forhandlingerne af forslaget og med henblik på en efterfølgende mulig generel stil-

lingtagen til (visse dele af) forslaget.

2. Hjemmelsgrundlag

Forslaget til direktiv er fremsat med hjemmel i EF-Traktatens artikel 37 om den fælles land-

brugspolitik og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-

Parlamentet.

3. Nærhedsprincippet

Kommissionen har om forholdet til nærhedsprincippet anført, at formålet med forslaget ikke

kan opfyldes tilfredsstillende af medlemslandene selv, idet forskelle i medlemslandenes eksiste-

rende regler for slagtekyllinger kan have betydning for konkurrencen.

Efter Kommissionens opfattelse vil medlemslandenes egne initiativer være utilstrækkelige til at

opnå de mål, som Kommissionens forslag tilsigter. Fælles minimumsregler for beskyttelse af

slagtekyllinger i EU er nødvendige for også at sikre rationel udvikling inden for produktionen

af slagtekyllinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På nuværende tidspunkt er opdræt af slagtekyllinger, som ovenfor nævnt, omfattet af de gene-

relle regler i Rådets direktiv 1998/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til

landbrugsformål. Særlige regler om krav til beskyttelse af slagtekyllinger findes imidlertid kun

i Sverige og i Danmark.

Kommissionen finder på den baggrund, at en harmonisering i EU ved hjælp af minimumsreg-

ler på området vil være medvirkende til at undgå en skævvridning af markedet som følge af

forskelle i medlemslandenes nationale lovgivning.

Regeringen finder, at nærhedsprincippet må anses for overholdt, da kun en samlet indsats i EU

kan skabe tilstrækkelig sikkerhed for en generel forbedring af dyrevelfærden for slagtekyllin-

ger inden for fællesskabet, idet Danmark og Sverige på nuværende tidspunkt er de eneste lande

med nationale regler på området. Det er endvidere regeringens opfattelse, at forslaget vil være

medvirkende til at skabe lige konkurrencemæssige vilkår for produktionen af slagtekyllinger.

4. Formål og indhold

4.1. Indledning

Forslaget har ifølge Kommissionen til formål at indføre forbedringer af dyrevelfærden i inten-

sivt opdræt af kyllinger ved hjælp af tekniske og driftsmæssige krav til bedrifterne, herunder

intensiveret kontrol på bedrifterne og en øget informationsstrøm mellem producenten, de kom-

petente myndigheder og slagteriet på grundlag af en velfærdskontrol af kyllingekroppene i for-

bindelse med slagtning.

Det østrigske formandskab har udarbejdet en ny konsolideret udgave af direktivforslaget (do-

kument 9114/06 ADD 1 AGRILEG 75). Herudover har formandskabet udarbejdet et dokument

(dokument 10055/06 AGRILEG 88), der indeholder løsningsforslag på en række problemstillin-

ger, som i øjeblikket er til hinder for, at forhandlingerne om direktivforslaget kan fortsætte.

Dette kompromisforslag blev præsenteret af formandskabet på et attachémøde den 29. maj

2006. I det følgende vil den seneste udgave af direktivforslaget blive gennemgået. Endvidere vil

det østrigske formandskabs løsningsforslag blive gennemgået i forbindelse med omtalen af de

bestemmelser i direktivforslaget, som de enkelte løsningsforslag knytter sig til.

For en nærmere beskrivelse af direktivforslagets oprindelige indhold henvises til grundnotatet

af 6. oktober 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.2. Anvendelsesområde og definitioner

Forslagets artikel 1,

stk. 1,

fastsætter direktivets anvendelsesområde til slagtekyllinger. Direk-

tivet omfatter dog ikke bedrifter med under 100 kyllinger, bedrifter med

udelukkende

avlskyl-

linger samt rugerier.

Direktivet finder anvendelse på kyllinger til opdræt på bedrifter, som har

kyllinger til både avl og opdræt.

Bestemmelsen fastslår endvidere, at det står medlemslandene

frit at træffe mere vidtgående foranstaltninger på det område, der er omfattet af direktivet.

Endelig fremgår det af bestemmelsen, at det primære ansvar for dyrevelfærden fortsat påhviler

dyrenes ejer eller bruger.

Det bemærkes, at det østrigske formandskab i et forsøg på at opnå et kompromis mellem med-

lemslandene har foreslået, at grænsen for direktivets anvendelsesområde ændres til 350 kyllin-

ger.

Forslagets artikel 2 indeholder definitioner af en række af begreberne i forslaget til direktiv,

herunder begreberne ”ejer”, ”bruger”, ”bedrift”, ”bedriftsenhed”, ”friareal”,

”belægnings-

grad” og ”daglig dødelighedsrate”.

Begrebet ”ejer” er defineret som enhver fysisk eller juridisk person, som ejer den bedrift, hvor

kyllingerne holdes. Begrebet ”bruger” er defineret som enhver fysisk eller juridisk person, som

permanent eller midlertidigt har ansvaret for kyllinger i henhold til en kontrakt eller til loven.

Begrebet ”bedrift” er defineret som et produktionssted, hvor der holdes kyllinger.

Begrebet

”bedriftsenhed” er defineret som en bygning på en bedrift, hvor der holdes en kyllingeflok.

Begrebet ”friareal” er defineret som et areal med strøelse, som kyllingerne har permanent ad-

gang til.

Definitionen af begrebet ”friareal” kan dog suppleres efter den i forslagets artikel 11

nævnte komitéprocedure, så der tages hensyn til arealer uden strøelse. Begrebet ”belægnings-

grad” er defineret som kyllingernes samlede levende vægt pr. m² friareal. Begrebet ”daglig

dødelighedsrate” er defineret som det antal kyllinger, der er døde i en bedriftsenhed på en gi-

ven dag, herunder dem, som er blevet aflivet enten på grund af sygdom eller af andre grunde,

divideret med det antal kyllinger, der er til stede i bedriftsenheden på denne dag, ganget med

100.

4.3. Krav til kyllingehold

Forslagets artikel 3 indeholder en generel bestemmelse om, at alle ejere eller brugere af slagte-

kyllinger skal overholde de krav, som fremgår af bilag I til direktivforslaget.

Endvidere gælder

for alle bedrifter at den kompetente myndighed er forpligtet til at foretage inspektion, overvåg-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ning og opfølgning i overensstemmelse med bilag III og IV, ligesom den embedsdyrlæge, der er

ansvarlig for den offentlige kontrol på slagteriet, skal opfylde de krav, som fremgår af bilag

III.

Herudover gælder for alle bedrifter som udgangspunkt, at den maksimale belægningsgrad på

en bedrift eller i en bedriftsenhed ikke på noget tidspunkt må overstige 32 kg pr. m², og at gen-

nemsnittet af den maksimale belægningsgrad i de sidste tre flokke ikke må overstige 30 kg pr.

m². Kyllinger kan dog holdes med en maksimal belægningsgrad, der ikke på noget tidspunkt

overstiger 40 kg pr. m², hvis ejeren eller brugeren foruden kravene i bilag I opfylder kravene i

bilag II. Det skal dog i den forbindelse sikres, at gennemsnittet af den maksimale belægnings-

grad i de sidste tre flokke ikke overstiger 38 kg pr. m².

Ifølge direktivforslagets artikel 1, stk. 2, finder de ovenfor nævnte grænser for belægningsgrad,

ikke anvendelse på ekstensivt staldopdræt og fritgående kyllinger/frilandskyllinger, som er om-

fattet af Kommissionens forordning (EØF) nr. 1538/91, og økologisk fjeropdræt, som er omfat-

tet af Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91.

Det bemærkes, at i det oprindelige direktivforslag fra Kommissionen gjaldt kravet om, at den

kompetente myndighed skulle foretage inspektion, overvågning og opfølgning efter bilag III og

IV alene for bedrifter med belægningsgrader på mere end 30 kg pr. m

Endvidere bemærkes, at det østrigske formandskab i et forsøg på at opnå et kompromis mellem

medlemslandene har foreslået, at der i første omgang ikke fastsættes en øvre grænse for belæg-

ningsgraden i bedrifter med belægningsgrader på mere end 30 kg pr. m² (dvs. at grænsen på

38/40 kg pr. m² fjernes), og at spørgsmålet om en øvre maksimal belægningsgrad udskydes til

senere drøftelse, således at en sådan grænse eventuelt fastsættes på et senere tidspunkt. Direk-

tivforslaget vil herefter alene komme til at skelne mellem bedrifter med belægningsgrader på op

til 30 kg pr. m² og bedrifter med belægningsgrader på mere end 30 kg pr. m².

4.4. Krav om uddannelse og vejledning for personer, der beskæftiger sig med kyllinger

Ifølge forslagets artikel 4 skal medlemsstaterne sikre, at brugere, som er fysiske personer, har

modtaget passende uddannelse med henblik på deres arbejdsopgaver, og at der findes relevante

kurser. Kurserne skal fokusere på velfærdsaspekter og navnlig dække de emner, der er nævnt i

direktivforslagets bilag V. Medlemsstaterne sikrer, at der oprettes et system til kontrol og god-

kendelse af kurser. Kyllingernes bruger skal være i besiddelse af et bevis anerkendt af med-

lemsstatens kompetente myndighed, som attesterer, at vedkommende har gennemgået et sådant

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kursus eller har erfaringer, der svarer til en sådan uddannelse. Medlemslandene kan anerken-

de, at erfaringer opnået før det tidspunkt, hvor direktivet senest skal være gennemført, sidestil-

les med deltagelse i sådanne kurser og udsteder beviser, der attesterer en sådan sidestilling.

Medlemslandene kan endvidere beslutte, at kravene om uddannelse også skal gælde for ejere.

Herudover fastslås det, at ejeren eller brugeren giver personer, som de beskæftiger eller har

ansat til at passe kyllinger eller til at indfange og læsse kyllinger, instrukser og vejledning om

de relevante dyrevelfærdskrav, herunder om de aflivningsmetoder, der anvendes på bedrifter.

4.5. Udarbejdelse af rapport om mærkning af kyllingekød

Kommissionen skal ifølge forslagets artikel 5 senest to år efter direktivets vedtagelse forelægge

Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om muligheden for eventuelt at indføre en

specifik

harmoniseret obligatorisk mærkningsordning på fællesskabsplan for kyllingekød, kyllingekøds-

produkter og tilberedt kyllingekød

baseret på overholdelse af dyrevelfærdsnormerne.

Rapporten skal indeholde en redegørelse for de mulige socioøkonomiske følger af en sådan

mærkningsordning, virkningerne for Fællesskabets økonomiske partnere og en vurdering af,

hvorvidt en sådan mærkningsordning vil være i overensstemmelse med Verdenshandelsorgani-

sationen (WTO)’s regler. Rapporten skal desuden ledsages af relevante forslag til retsforskrif-

ter, der bl.a. vil skulle inddrage medlemslandenes erfaringer med frivillige mærkningsordnin-

ger.

4.6. Udarbejdelse af rapport om genetiske parametres betydning

Ifølge forslagets artikel 6 skal medlemslandene senest

fire

år efter direktivets vedtagelse ind-

sende et sammendrag af de oplysninger, som er indsamlet på slagterierne om bl.a. forekomsten

af trædepudesvidninger og dødelighedsprocenter, til Kommissionen. På grundlag af disse op-

lysninger og en udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) forelægger

Kommissionen herefter

senest den 1. januar 2009

en rapport for Europa-Parlamentet

og Rådet

om genetiske parametres betydning for identificerede mangler, der medfører dårlig velfærd for

slagtekyllinger. Rapporten ledsages om fornødent af relevante forslag til retsakter.

4.7. Kontrol med reglernes overholdelse

Ifølge forslagets artikel 7 skal den kompetente myndighed kontrollere overholdelsen af direkti-

vet. Dette skal ske ved ikke-diskriminerende kontrol. Den kompetente myndighed skal navnlig

kontrollere, om den levende vægt af kyllinger, som holdes i bedriftsenhederne, overstiger kra-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vene om den maksimale belægningsgrad, om det registrerede antal kyllinger, der holdes i be-

driftsenhederne, og de daglige dødelighedsrater er sandsynlige, og om de bedrifter eller be-

driftsenheder, der anvender højere belægningsgrader, ud over kravene i bilag I også opfylder

kravene i bilag II. Kontrollen skal omfatte en passende andel af de dyr, som holdes i det enkel-

te medlemsland, og den kan foretages samtidig med kontroller, der gennemføres med andre

formål for øje. Hvis det ved kontrollen fastslås, at den maksimale belægningsgrad er overskre-

det forsætligt og/eller gentagne gange, skal der anvendes sanktioner i henhold til artikel 9.

Medlemslandene er endvidere forpligtet til senest den 30. juni hvert år at sende en rapport til

Kommissionen om den kontrol, der er foretaget. Rapporten skal ledsages af en analyse af de

alvorligste konstaterede velfærdsproblemer og de foranstaltninger, der er truffet af de kompe-

tente myndigheder til afhjælpning heraf.

4.8. Retningslinjer for god ledelsespraksis

Forslagets artikel 8 fastslår, at medlemslandene skal opfordre til udviklingen af retningslinjer

for god ledelsespraksis på området. Retningslinjerne kan udarbejdes på nationalt plan, i sam-

arbejde mellem flere medlemslande eller på fællesskabsplan.

4.9. Sanktioner

Forslagets

artikel 9

forpligter medlemslandene til nationalt at fastsætte sanktioner for overtræ-

delse af de nationale regler, der gennemfører direktivet. Sanktionerne skal være effektive, stå i

rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning.

4.10. Afsluttende bestemmelser

Bilag I, II og V til direktivet kan ifølge forslagets artikel 10 ændres efter den i forslagets artikel

11 beskrevne udvalgsprocedure.

Denne procedure vil bl.a. også skulle anvendes til at vedtage

eventuelle nødvendige gennemførelsesforanstaltninger som følge af direktivet, herunder bl.a.

om det i

punkt 2 i bilag III

omhandlede pointsystem vedr. trædepudesvidninger, jf. forslagets

artikel

10,

stk. 1.

Udvalgsproceduren vil derimod ikke finde anvendelse i forhold til en ændring

af bilag III og IV om slagterikontrollen og opfølgning på dennes resultater.

Forslagets artikel

12-14

indeholder de nærmere regler om, hvornår direktivet træder i kraft og

hvornår det senest skal være gennemført i medlemslandene. Det fremgår bl.a. heraf, at direk-

tivet senest skal være gennemført

18 måneder efter direktivets vedtagelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det bemærkes, at det østrigske formandskab i et forsøg på at opnå et kompromis har foreslået,

at direktivets bilag IV først sættes i kraft efter en periode med dataindsamling af slagterikon-

trolresultater fra medlemslandene. Dette indebærer, at den opfølgende kontrol i bedriften som

følge af de velfærdsproblemer, der er konstateret ved slagterikontrollen på baggrund af pro-

blematiske fund ved slagterikontrollen samt de administrative sanktioner, som i visse tilfælde

ville skulle anvendes i sådanne tilfælde, ikke iværksættes før efter en årrække. Baggrunden her-

for er, at bortset fra i Sverige og Danmark anvendes de pågældende velfærdsindikatorer endnu

ikke i EU. En række medlemslande stiller sig derfor tvivlende overfor, om der skal indføres et

system, hvor det en række administrative konsekvenser er forbundet med overskridelse af de

pågældende velfærdsindikatorer.

4.11. Direktivforslagets bilag I-V

4.11.1. Bilag I

Bilag I til direktivforslaget indeholder en række krav, der gælder for alle de slagtekyllingebe-

drifter, der er omfattet af direktivets anvendelsesområde. Der er tale om krav til vandforsy-

ning, fodring, strøelse, ventilation og varmesystem, støj, lys, tilsyn, rengøring, førelse af et

For alle slagtekyllingebedrifter gælder således, at drikkekopper/vandnipler skal anbringes og

vedligeholdes, så spild

begrænses mest muligt,

ligesom der skal være

adgang til foder enten

permanent eller ved fodertid og

indtil højst 12 timer før det forventede slagtetidspunkt, jf. pkt.

1 og 2.

Efter pkt. 3 skal kyllingerne endvidere have permanent adgang til strøelse, der er tør og løs i

overfladen.

Når en bygning er blevet endegyldigt tømt for kyllinger, skal al strøelse fjernes og

bedriften rengøres og desinficeres på passende vis, hvorefter der anvendes ren strøelse.

Her-

udover skal der være tilstrækkelig ventilation for at undgå for høje temperaturer og om fornø-

dent kombineret med et varmesystem

til at fjerne overskydende luftfugtighed,

og støjniveauet

skal holdes så lavt som muligt, jf. bilag I, pkt. 4 og 5.

Om lysforhold er det i pkt. 6 og 7 bestemt, at der i alle bygninger i lysperioderne skal være en

lysintensitet på mindst 20 lux målt i kyllingernes øjenhøjde, og

mindst 80 pct. af friarealet skal

være oplyst.

En midlertidig reduktion af lysintensiteten kan tillades, når det ifølge dyrlægeråd-

givning er nødvendigt. Fra senest

syv

dage efter det tidspunkt, hvor kyllingerne anbringes i

bygningen, til tre dage før det forventede slagtetidspunkt, skal lyset følge en døgnrytme og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

omfatte mørkeperioder på mindst

6 timer

i alt, heraf mindst én sammenhængende mørkeperio-

de på mindst 4 timer,

eksklusive lysdæmpningsperioder.

Ifølge direktivforslagets artikel 1, stk. 2, finder bestemmelserne om lysforhold ikke anvendelse

for fritgående kyllinger/frilandskyllinger, som er omfattet af Kommissionens forordning (EØF)

nr. 1538/91, eller for økologisk opdrættede kyllinger, som er omfattet af Rådets forordning

(EØF) nr. 2092/91. Medlemsstaterne sørger imidlertid for, at der for kyllinger, der markedsfø-

res som fritgående kyllinger/frilandskyllinger, eller som er økologisk opdrættede, i de perioder

i kyllingernes levetid, hvor de ikke har permanent afgang til det fri, etableres en hensigtsmæs-

sig belysningsordning.

Bilag I indeholder i pkt. 8-10 en række krav om tilsyn, rengøring og registrering. Det fremgår

bl.a. heraf, at alle kyllinger på bedriften skal tilses mindst to gange dagligt, og

der bør i den

forbindelse navnlig lægges vægt på symptomer, der tyder på nedsat dyrevelfærd og/eller dyre-

sundhed. Brugeren skal indføre et system med en tilsynsprotokol og desuden sørge for, at al-

vorligt tilskadekomne kyllinger og kyllinger med tydelige tegn på sundhedsproblemer skal be-

handles på passende vis eller straks aflives.

Endvidere skal de dele af bygninger, udstyr og

redskaber, som kyllingerne er i berøring med, rengøres grundigt og desinficeres, hver gang

bygningen tømmes, inden der indsættes en ny flok.

Ejeren eller brugeren for hver bedriftsenhed skal endvidere – ud over de registre, vedkom-

mende er forpligtet til at føre i henhold til Rådets direktiv 98/58/EF om mindstekrav til beskyt-

telse af landbrugsdyr – føre et register over antallet af kyllinger,

der er sat ind, friarealet,

kyl-

lingernes oprindelse,

kyllingernes hybridform eller race, hvis den er bekendt,

fodertyper og -

mængder, medicinering og dyrlægebehandling, dødelighed pr. dag om muligt med angivelse af

årsag, temperaturer i huset pr. dag (maksimum og minimum),

antallet af kyllinger, der er til-

bage i flokken, når de kyllinger, der skal sælges eller slagtes, er fjernet,

kyllingernes gennem-

snitsvægt, når

alle kyllingerne eller, i tilfælde af delslagtning, nogle af kyllingerne sælges eller

sendes til slagtning,

antallet af kyllinger, der sendes til slagtning og antallet af kyllinger, der er

døde ved ankomsten til slagteriet

og overvågningsresultaterne fra slagterikontrollen for de fo-

regående flokke.

Oplysningerne skal opbevares i mindst

år og stilles til rådighed for den

kompetente myndighed, når denne foretager inspektion, eller der i øvrigt anmodes herom, jf.

bilag I, pkt. 11.

Det fremgår endelig af pkt. 12 i bilag I, at alle operative indgreb, der udføres af andre årsager

end behandling eller diagnose, og som medfører skader på eller tab af en følsom kropsdel eller

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ændring af knoglestrukturen, er forbudt. Dog kan medlemslandene under nærmere omstændig-

heder tillade næbtrimning på kyllinger, der er under 10 dage gamle, og kastrering af kyllinger.

4.11.2. Bilag II

Direktivforslagets bilag II indeholder de supplerende krav til indretning, drift og dokumentati-

on mv., der skal være opfyldt i tilfælde, hvor belægningen øges til

over 30 kg pr. m².

Ønsker ejeren eller brugeren af en bedrift at hæve belægningsgraden til mere end 30 kg pr. m

skal vedkommende meddele dette til den kompetente myndighed

mindst 15 arbejdsdage før

flokken sættes ind i bedriftsenheden,

jf. bilag II, punkt 1.

Det tal, der meddeles den kompetente

myndighed, anvendes som reference for den højeste belægningsgrad, som omhandlet i bilag IV.

Anmeldelsen skal ledsages af et dokument med et sammendrag af oplysningerne i den doku-

mentation, som ejeren eller brugeren skal være i besiddelse af på bedriften, jf. pkt. 2 i bilag II.

En dyrlæge eller en anden relevant ekspert, der tilser bedriften, skal kontrollere, at anmeldel-

sen og det supplerende dokument er sandsynlige.

Det fremgår endvidere, at ejeren eller brugeren skal være i besiddelse af ajourført og samlet

dokumentation med en detaljeret beskrivelse af produktionssystemerne. De oplysninger, der

skal kunne dokumenteres, er en række tekniske detaljer om bedriften og dens udstyr, herunder

bl.a. en plan over bedriftsenheden med angivelse af størrelsen på de arealer, hvor der holdes

kyllinger og oplysninger om bedriftens ventilations-, køle-, varme-, fodrings-, og vandingssy-

stemer, herunder deres placering. Herudover skal der foreligge oplysninger om bedriftens pro-

duktionsmål og om dens ledelse, hvilket bl.a. vil sige oplysninger om antallet af personer, der

passer kyllingerne, kvalifikationer hos ejeren eller brugeren og øvrige personer, der passer

kyllingerne, hvem der leverer kyllingerne og deres foder, hvem der er bedriftens dyrlæge, en

plan for tilsyn og procedurer vedrørende den daglige drift af bedriften, herunder for aflivning,

tømning,

rengøring og desinfektion, en plan for inspektion og vedligeholdelse af det tekniske

udstyr samt beredskabsplaner i tilfælde af strømsvigt.

Ud over disse krav til anmeldelse og dokumentation i bilag II, pkt. 1 og 2, skal ejeren eller

brugeren af en bedrift, der anvender en belægningsgrad på mere end 30 kg pr. m

, sikre, at

alle bedriftsenheder er udstyret med ventilations-,

og om nødvendigt

køle- og varmesystemer,

der er indrettet og anvendes således: at NH

-koncentrationen (ammoniak) ikke overstiger 20

ppm og CO

-koncentrationen (kuldioxid) ikke overskrider 3.000 ppm, målt i kyllingernes ho-

vedhøjde, at indendørstemperaturen er højst 3° C højere end udendørstemperaturen, når uden-

dørstemperaturen overstiger 30° C i skyggen, og at den

gennemsnitlige

relative luftfugtighed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indenfor i bedriftsenheden

i 48 timer

ikke overstiger 70 pct., når udendørstemperaturen er un-

der 10° C, jf. bilag II, pkt. 3.

Endelig skal ejeren eller brugeren af en bedrift, der anvender en belægningsgrad på mere end

30 kg pr. m

, for hver af de enkelte bedriftsenheder

dagligt

overvåge og registrere

udendørs-

temperaturen, den relative luftfugtighed og kyllingernes vandforbrug. Oplysningerne skal op-

bevares af ejeren eller brugeren i mindst

år og stilles til rådighed for den kompetente myn-

dighed i forbindelse med inspektion eller lignende.

Ifølge direktivforslagets artikel 1, stk. 2, finder bilag II ikke anvendelse på ekstensivt staldop-

dræt og fritgående kyllinger/frilandskyllinger, som er omfattet af Kommissionens forordning

(EØF) nr. 1538/91, og økologisk fjeropdræt, som er omfattet af Rådets forordning (EØF) nr.

2092/91.

4.11.3. Bilag III

Indledningsvis bemærkes, at bilag III og IV har byttet plads i forhold til Kommissionens oprin-

delige forslag, hvor bilag III indeholdt de nærmere krav til den kompetente myndigheds kontrol

af de bedrifter, der anvender en højere belægningsgrad ens 30 kg pr. m². Disse krav findes nu

i bilag IV.

Direktivforslagets bilag III indeholder en række krav til kontrollen på slagteriet af de indleve-

rede kyllinger. Der skal foretages kontrol af niveauet for trædepudesvidninger, dødelighed og

andre tegn på dårlige velfærdsforhold med henblik på at tildele bedriften en samlet karakter for

konstaterede velfærdsproblemer.

Trædepudesvidninger

På slagteriet skal der for hver sending kyllinger foretages en inspektion under embedsdyrlæ-

gens tilsyn af en repræsentativ prøve af 100 fødder fra forskellige kyllinger eller af en fod fra

alle kyllinger, hvis sendingen er mindre end 100, for at undersøge forekomsten af trædepude-

svidninger, jf. pkt. 2.1. i bilag III.

Fødderne kategoriseres i tre grupper på grundlag af udseendet.

Ingen svidninger giver 0 point,

mindre alvorlige svidninger 1 point og alvorlige svidninger 2 point. Herefter beregnes den

samlede pointscore, således at antallet af fødder i gruppen med 1 point ganges med 0,5, mens

antallet af fødder i gruppen med 2 point ganges med 2. Pointene lægges sammen, og det sam-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lede antal point divideres med prøvens størrelse og ganges med 100.

Giver det samlede resultat

0-50 point, tildeles karakteren 0. Er resultatet et pointtal på mere end 50 point, tildeles karak-

teren 1, og er resultatet på mere end 80 point, tildeles karakteren 2, jf. pkt. 2.2. i bilag III.

Dødelighed

Den dokumentation, der ledsager sendingen, skal indeholde den daglige dødelighedsrate og

den kumulative daglige dødelighedsrate, beregnet af ejeren eller brugeren, sammen med de

supplerende oplysninger og kyllingernes hybridform eller race, jf. pkt. 3.1.i bilag III.

Disse oplysninger samt antallet af slagtekyllinger, der er døde ved ankomsten, skal under tilsyn

af embedsdyrlægen registreres med angivelse af bedriften og bedriftsenheden. Oplysningernes

pålidelighed og den kumulative daglige dødelighedsrate skal kontrolleres under hensyn til an-

tallet af slagtekyllinger, der slagtes, og antallet af slagtekyllinger, der er døde ved ankomsten

til slagteriet, jf. pkt. 3.2.i bilag III.

På baggrund af oplysningerne udregnes flokkens dødelighedsrate, der ved overskridelse af en

fastsat dødelighedstærskel medfører tildeling af en karakter på 0, 1 eller 2, afhængig af, hvor

meget dødelighedstærsklen er overskredet. Dødelighedstærsklen er defineret som 1,5 pct. +

(0,12 pct. ganget med flokkens slagtealder i dage), jf. pkt. 1 i bilag III.

En floks dødelighedsrate er baseret på dødelighedstærsklen med udgangspunkt i den kumulati-

ve daglige dødelighedsrate for hver flok, således at hvis den kumulative daglige dødelighedsra-

te er på ”indtil dødelighedstærsklen”, tildeles karakteren 0. Hvis den kumulative daglige døde-

lighedsrate er på ”mere end dødelighedstærsklen til dødelighedstærsklen plus 2”, tildeles ka-

rakteren 1. Endvidere gælder, at hvis den kumulative daglige dødelighedsrate er på ”mere end

dødelighedstærsklen plus 2” tildeles karakteren 2. Samme dødelighedsrate tildeles, hvis em-

bedsdyrlægen på slagteriet ikke har modtaget oplysninger om dødelighedsraten for flokken, jf.

pkt. 3.3.i bilag III.

Inspektion efter slagtning

Embedsdyrlægen foretager foruden vurderingen af forekomsten af trædepudesvidninger og dø-

delighedsraten tillige en evaluering af resultaterne af inspektionen efter slagtning med henblik

på at identificere eventuelle andre tegn på dårlige velfærdsforhold på oprindelsesbedriften,

f.eks. forekomsten af abnorme niveauer for forskellige sygdomme. Der tildeles ikke karakter for

denne vurdering, jf. punkt 4 i bilag III.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Meddelelse af resultater

Senest syv dage efter slagtedatoen meddeler embedsdyrlægen bedriftens ejer eller bruger og

den kompetente myndigheder resultaterne af slagterikontrollen for så vidt angår niveauet for

trædepudesvidninger og dødelighedsraten, ligesom embedsdyrlægen meddeler antallet af slag-

tekyllinger, der er døde ved ankomsten til slagteriet, jf. pkt. 5 i bilag III.

4.11.4. Bilag IV

Direktivforslagets bilag IV indeholder de nærmere krav til den opfølgning (udarbejdelse af

handlingsplan eller reduktion af belægningsgraden) på eventuelle mangler på bedriften, som er

konstateret i forbindelse med kontrollen på slagteriet, jf. bilag III. Kravene i bilag IV fremgik i

det oprindelige forslag fra Kommissionen af bilag III.

I bilag IV defineres begrebet ”velfærdstal” som det højeste enkelte af de to individuelle tal for

trædepudesvidninger og dødelighedsrate (som blev tildelt ved slagterikontrollen). En ”mangel”

er et velfærdstal lig med 1, en ”alvorlig mangel” er et velfærdstal lig med 2, jf. pkt. 1.

Handlingsplan

Medlemslandene sørger efter meddelelse af resultater af slagterikontrollen for, at ejeren eller

brugeren senest inden 15 arbejdsdage forelægger den kompetente myndighed en handlingsplan

for en bedriftsenhed, hvis der er sket indberetning af en alvorlig mangel (velfærdstal 2), eller

hvis en mangel (velfærdstal 1) er blevet indberettet for hver af to på hinanden følgende flokke.

Kravet om udarbejdelse af en handlingsplan gælder dog ikke, hvis ejeren eller brugeren inden

for den samme tidsfrist meddeler den kompetente myndighed, at han klart har indkredset og

allerede elimineret den enkelte faktor, der forårsagede en mangel eller en alvorlig mangel. I

sådanne tilfælde sker der herefter overvågning af de næste to flokke af kyllinger, jf. pkt. 2.1.

I handlingsplanen skal ejeren eller brugeren – efter rådgivning fra den dyrlæge (eller en anden

relevant ekspert), der tilser bedriften – indkredse de faktorer, som sandsynligvis har bidraget

til de indberettede mangler, ligesom den pågældende skal fastlægge, hvad der skal gøres for at

eliminere hver af de indkredsede faktorer og forhindre, at de genopstår, herunder f.eks. æn-

dringer i udstyr, forvaltning eller personale, jf. pkt. 2.2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Handlingsplanen skal mindst gælde for den næste flok, der anbringes i bedriftsenheden, efter

den flok, hos hvilken der blev konstateret en mangel eller en alvorlig mangel. Den kompetente

myndighed overvåger herefter slagteriets resultater for så vidt angår de næste to på hinanden

følgende flokke fra bedriftsenheden. Hvis ingen eller kun en enkelt mangel indberettes for en af

de to overvågede flokke, træffes der ingen yderligere foranstaltninger, før den kompetente

myndighed har modtaget en ny meddelelse om overvågningsresultater fra slagterikontrollen, jf.

pkt. 2.3.

Reduktion i belægningsgraden

Hvis handlingsplanen ikke er blevet forelagt rettidigt, hvis der er indberettet en alvorlig mangel

i den første eller anden af de flokke, den kompetente myndighed overvåger, eller hvis der efter-

følgende er indberettet en mangel i begge overvågede flokke, skal medlemslandene sørge for

hurtigst muligt at reducere belægningsgraden (i tilfælde af anvendelse af belægningsgrad på

mere end 30 kg pr. m

), jf. pkt. 3.

Reduktionen i belægningsgraden sker med 1 kg levende vægt pr. /m

og gælder for den næste

flok, der anbringes efter den flok, hos hvilken der blev konstateret en mangel eller en alvorlig

mangel. Reduktionen gælder, indtil overvågningsresultaterne ikke viser nogen mangler i mindst

to på hinanden følgende senere kontrollerede flokke, jf. pkt. 3.

Hvis der indberettes en alvorlig mangel for en flok, for hvilken der allerede gælder en redukti-

on af belægningsgraden, eller hvis der indberettes en mangel i to på hinanden følgende flokke

fra en bedriftsenhed, der er underlagt reduktion af belægningsgraden, skal der ske en reduktion

med yderligere 1 kg pr. m

, jf. pkt. 4.

Forhøjelse af belægningsgraden

Hos bedriftsenheder, som er underlagt reduktion af belægningsgraden, kan belægningsgraden

hæves til sædvanligt niveau (det niveau, som er meddelt den kompetente myndighed efter bilag

II), når overvågningsresultaterne ikke viser nogen mangler i mindst to på hinanden følgende

senere kontrollerede flokke, jf. pkt. 5.

Ifølge direktivforslagets artikel 1, stk. 2, finder bestemmelserne om, i hvilke tilfælde der sker

påbud om reduktion af belægningsgraden og hvornår belægningsgraden igen kan hæves, ikke

anvendelse på ekstensivt staldopdræt og fritgående kyllinger/frilandskyllinger, som er omfattet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af Kommissionens forordning (EØF) nr. 1538/91, og økologisk fjeropdræt, som er omfattet af

Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91.

Ekstraordinære omstændigheder

Den kompetente myndighed kan beslutte, at ejeren eller brugeren ikke skal udarbejde en hand-

lingsplan, eller at belægningsgraden ikke skal reduceres, hvis den pågældende på tilfredsstil-

lende vis kan godtgøre, at manglen eller den alvorlige mangel er forårsaget af en ekstraordi-

nær og uforudsigelig situation, eller at årsagerne ligger uden for vedkommendes kontrol, jf.

pkt. 6.

4.11.5. Bilag V

Direktivforslaget bilag V indeholder de overordnede krav til uddannelse af brugere. Efter di-

rektivforslaget skal de nævnte personer have modtaget passende uddannelse med henblik på

deres arbejdsopgaver. Medlemslandene skal sikre, at der findes relevante kurser, der skal fo-

kusere på velfærdsaspekter og navnlig skal omfatte kravene i

bilag I og II, fysiologi og især

vandings- og fodringsbehov, dyrs adfærd og stresspåvirkninger, de praktiske aspekter ved

om-

sorgsfuld

håndtering af kyllinger, samt indfangning,

lastning

og transport, nødhjælp til kyllin-

ger, nødslagtning og aflivning

og forebyggende biosikkerhedsforanstaltninger.

Direktivforsla-

get fastsætter ikke de nærmere rammer for uddannelsesforløbet, herunder eksempelvis kursets

varighed.

5. Udtalelser

Europa-Parlamentet har den 14. februar 2006 afgivet en udtalelse om forslaget. Udtalelsen

indeholder en række ændringsforslag til Kommissionens oprindelige forslag fra maj 2005.

Europa-Parlamentet har bl.a. forslået, at forslagets artikel 3 om belægningsgrad ændres. Der

henvises i den forbindelse til den seneste konsoliderede udgave af direktivforslaget. Herudover

har Europa-Parlamentet på linie med de danske synspunkter foreslået, at der skal ske slagteri-

og besætningskontrol af alle bedrifter omfattet af direktivet, ikke kun af bedrifter med belæg-

ningsgrader på mere end 30 kg pr. m², således som der var lagt op til i det oprindelige forslag

fra Kommissionen. Europa-Parlamentet har endvidere foreslået en udvidelse af bestemmelsen

om den rapport, som Kommissionen skal udarbejde om genetiske parametres betydning for

identificerede mangler, der medfører dårlig velfærd for slagtekyllinger (artikel 6). Efter Euro-

pa-Parlamentets opfattelse skal rapporten og eventuelle forslag til retsforskrifter således ind-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

drage såvel slagtekyllingernes genetiske egenskaber som de velfærdsforhold, hvorunder foræl-

dreflokkende opdrættes, og skal tage hensyn til alternativer såsom opdræt af fugle af avlslinjer,

der er kendt for at vokse langsomt, begrænsning af fuglenes tilvækst pr. dag, en mindstealder

for slagtning og forbud mod anvendelse af slagtekyllinger af forældreflokke, der kræver restrik-

tiv fodring. Endelig kan nævnes, at Europa-Parlamentet for så vidt angår lysforhold (bilag I,

pkt. 6-7) har foreslået, at lysintensiteten skal være på mindst 50 lux, ligesom der fra senest syv

dage efter anbringelse af kyllingerne i bygningen til tre dage før forventet slagtning skal an-

vendes mørkeperioder på mindst 6 timer i alt i døgnet, heraf mindst én uafbrudt mørkeperiode

på mindst 4 timer.

6. Gældende dansk ret

De danske regler om hold af slagtekyllinger findes i lov nr. 336 af 16. maj 2001 om hold af

slagtekyllinger samt bekendtgørelse nr. 1069 af 17. december 2001 om hold af slagtekyllinger

og rugeægsproduktion

Herudover indeholder Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindste-

krav til beskyttelse af landbrugsdyr, der gennemfører Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998

om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål, i dansk ret, indeholder en række gene-

relle regler om tilsyn med dyrene, overordnede krav til luftcirkulation, temperatur og lys m.v.

til beskyttelse af landbrugsdyr. Disse regler gælder naturligvis også for slagtekyllinger.

Der henvises til grundnotatet af 6. oktober 2005 for en udførlig gennemgang af de danske reg-

ler.

7. Lovgivningsmæssige, statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

7.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af direktivforslaget forventes på nuværende tidspunkt kun at få begrænsede lov-

givningsmæssige konsekvenser, idet Danmark gennem lovgivning har gennemført regler om

slagtekyllinger, der på flere punkter

svarer til

kravene i direktivforslaget.

Direktivforslaget

indeholder minimumsforskrifter, og Danmark vil derfor være berettiget til at oprethol-

de/fastsætte mere vidtgående regler. Beskyttelsesniveauet for slagtekyllinger i Danmark vil så-

ledes kunne bevares.

Bekendtgørelsens § 19 om betaling for kontrolbesøg mv. er ændret ved bekendtgørelse nr. 697 af 29. juni 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det bemærkes, at de fleste nødvendige ændringer af dansk ret vil kunne ske administrativt i

form af udstedelse af en (ændrings-)bekendtgørelse.

Adgangen til administrativt at fastsætte regler, der gør det muligt at opfylde internationale for-

pligtelser på dyrevelfærdsområdet er således allerede givet i dyreværnslovens § 4 a, hvoraf

fremgår, at justitsministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse af De Europæiske

Fællesskabers direktiver om forsvarlig behandling af dyr og om beskyttelse af dyrs velfærd,

samt de regler, der er nødvendige for anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordninger

om forsvarlig behandling af dyr og om dyrs velfærd.

Lov om hold af slagtekyllinger indeholder imidlertid også i § 19 en hjemmel til, at justitsmini-

steren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse og anvendelse af Det Europæiske Fælles-

skabs direktiver og forordninger om forsvarlig behandling af slagtekyllinger og om beskyttelse

af disse dyrs velfærd.

Hvis direktivforslaget vedtages i sin nuværende form, vil der umiddelbart blive tale om føl-

gende ændringer i de nuværende danske regler:

A. Lov om hold af slagtekyllinger

- En række af de i lovens § 2 nævnte definitioner, f.eks. begrebet ”hus”. Ved hus forstås

således ifølge de danske regler rum eller bygninger, hvori der holdes slagtekyllinger. I di-

rektivforslaget anvendes i stedet for ”hus” begrebet ”bedriftsenhed”, der er defineret som

et fjerkræhus eller en separat del af et fjerkræhus, hvor der holdes en kyllingeflok.

Lovens § 7 om den maksimale belægningsgrad. Hvor udgangspunktet efter de danske reg-

ler således er, at kyllingeproducenten er berettiget til at have en høj belægningsgrad (40 kg

pr. m

), som kan nedsættes, hvis produktionsforholdene ikke er i orden, er udgangspunktet

i direktivforslaget en lav belægningsgrad (30 kg pr. m

), som

afhængig af resultatet af de

igangværende forhandlinger

kan øges (til 38 kg pr. m

), hvis producenten opfylder en ræk-

ke supplerende krav.

B. Bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion

– En række af de i bekendtgørelsens § 2 nævnte definitioner, jf. ovenfor.

−

Bekendtgørelsens § 5 om lysprogrammer, idet direktivet ikke indeholder samme mulighed

for at nedtrappe mængden af mørkeperioder i løbet af produktionsfasen hen imod tidspunk-

tet for slagtning, og idet der er andre krav til mørkeperiodernes længde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

−

Bekendtgørelsens §§ 7-9

om tilsyn på slagteri. Efter de danske regler undersøges ved slag-

terikontrollen forekomsten af trædepudesvidninger samt fjerdragtens tilstand. Efter direktiv-

forslaget tildeles et velfærdstal ud fra en karaktergivning af forekomsten af trædepudesvid-

ninger og niveauet for dødelighed.

−

Mere specifikke krav om dokumentation af produktionsforholdene.

−

Mere specifikke krav om rengøring og desinfektion, det daglige tilsyn, de tilladte værdier

for dødelighed, temperaturer, luftfugtighed, koncentrationer af ammoniak (NH

) og kuldio-

xid (CO

) mv.

−

Specifikke krav til uddannelse.

7.2. Statsfinansielle konsekvenser

Direktivforslaget skønnes på nuværende tidspunkt at medføre ingen eller meget begrænsede

merudgifter for det offentlige. Udgifterne til overvågning af trædepuder og fjerdragt på slagte-

rierne afholdes således i dag af den enkelte slagtekyllingeproducent, mens udgifterne til besæt-

ningskontrollen afholdes af Fjerkræafgiftsfonden, medmindre der er tale om opfølgende besæt-

ningskontrol, hvor udgiften påhviler producenten. For så vidt angår de administrative konse-

kvenser for det offentlige er fødevareregionerne allerede i dag pålagt en række overvågnings-

og kontrolopgaver, som bl.a. består i at godkende redegørelser, tilrettelægge kontrolbesøg og

overveje nødvendigheden af eventuelle påbud m.v.

7.3. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at angive et skøn over de samlede samfundsøkono-

miske konsekvenser ved en vedtagelse af direktivforslaget. Det skønnes dog, at direktivet

bl.a.

vil medføre øgede omkostninger for erhvervslivet,

hvis der opnås enighed om maksimale be-

lægningsgader, som ligger under den danske grænse for maksimal tilladt belægningsgrad.

8. Høring

Kommissionens oprindelige direktivforslag har været sendt i høring hos en række organisatio-

ner m.v. Der henvises til grundnotatet af 6. oktober 2005 for en udførlig gennemgang af de

indkomne høringssvar.

Direktivforslaget har endvidere været drøftet på indtil nu tre møder i Den Nationale Komité

vedrørende Landbrugsdyr, der består af repræsentanter fra Dyreværnsrådet, Det Dyreetiske

Råd, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Fødevarestyrelsen, Danmarks Jord-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

brugsForskning, Den Danske Dyrlægeforening, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Land-

brugsraadet, Det Danske Fjerkræraad, Kødbranchens Fællesråd, Danske Slagterier, Dansk

Kvæg, Slagteriernes Forskningsinstitut, Dyrenes Beskyttelse, Dansk Pelsdyravlerforening,

Landsforeningen for Dansk Fåreavl, Landsudvalget for Svin, Landsudvalget for Heste, Søfarts-

styrelsen, Dansk Transport og Logistik og Danmarks Rederiforening.

På komitéens seneste møde den 1. februar 2006 drøftedes bestemmelserne om slagteri- og be-

sætningskontrol (bilag III og IV) i en tidl. konsolideret udgave af direktivforslaget (dok.

13196/2/05). En enig komité gav på mødet udtryk for, at direktivforslagets bilag III og IV efter

den skete revision og udbygning var klart mere hensigtsmæssigt formuleret nu end i det oprin-

delige forslag.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen anser det for at være af væsentlig betydning for dyrevelfærden ved produktion af

slagtekyllinger, at der indføres EU-regler på et så højt beskyttelsesniveau som muligt, og at der

sikres en god og effektiv kontrol med overholdelsen af reglerne. Danmark har igennem længe-

re tid efterlyst EU-regler på dette område, og det må derfor fra dansk side hilses velkommen,

at Kommissionen har fremsat et forslag hertil.

Regeringen lægger stor vægt på, at forhandlingerne om forslaget ikke sættes i bero og vil sam-

tidig arbejde for, at beskyttelsesniveauet ikke forringes i forhold til det oprindelige forslag.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Ved præsentationen af direktivforslaget på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2005

hilste medlemslandene generelt forslaget velkommen.

På rådsmødet den 19. juni 2006 må det dog forventes, at en række lande – sandsynligvis et

flertal – er negativt indstillet over for forslaget. Årsagerne til denne modvillighed kan bl.a.

findes i, at man anser det for et uhensigtsmæssigt tidspunkt for udstedelse af sådanne regler,

idet forekomsten af fugleinfluenza har haft alvorlige økonomiske følger for europæisk slagtekyl-

lingeproduktion. Desuden må det forventes, at en række lande finder, at forslaget stiller for

strenge krav til producenterne, og at direktivet i denne udformning bliver for vanskeligt at ad-

ministrere for de kompetente myndigheder, som i alle andre EU-lande end Sverige og Danmark

ikke har erfaring med lignende regler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg på et møde den 15. juli 2005

forud for præsentationen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2005.

Et grundnotat

om forslaget blev endvidere oversendt til udvalget den 6. oktober 2005.