PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2005-06
2739 - landbrug og fiskeri Bilag 2
Offentligt

Justitsministeriet

Civil- og Politiafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsnr.:

Dok.:

8. juni 2006

Dyrevelfærdskontoret

2005-5410-0028

CAG40593

Bidrag til samlenotat for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juni 2006.

Vedrørende: Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om en EF-

handlingsplan for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (2006-2010) (KOM (2006)

13 endelig)

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé

Kommissionens handlingsplan for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (2006-2010), der blev præ-

senteret for medlemslandene på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23. januar 2006, indehol-

der en nærmere redegørelse for Kommissionens politiske målsætninger på dyrevelfærdsområdet

i de kommende år. Herudover indeholder handlingsplanen en oversigt over de konkrete initiati-

ver, som Kommissionen agter at fremlægge til opfyldelse af handlingsplanens politiske målsæt-

ninger. På rådsmødet den 20. februar 2006 drøftede Rådet på grundlag af et spørgeskema ud-

arbejdet af det østrigske formandskab en række spørgsmål i relation til handlingsplanen. Hand-

lingsplanen har endvidere været behandlet på en international dyrevelfærdskonference i Bru-

xelles den 30. marts 2006, som var arrangeret af det østrigske formandskab i samarbejde med

Kommissionen. På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juni 2006 forventes det østrigske

formandskab at sætte handlingsplanen på dagsordenen for rådsmødet med henblik på endnu en

politisk drøftelse. Det er også muligt, at Rådet vil blive præsenteret for et udkast til en række

konklusioner om handlingsplanen. Udkastet til konklusioner vil formentlig blive forelagt i form

af formandskabskonklusioner, idet en række delegationer har givet udtryk for, at de ikke kan

tilslutte sig, at Rådet på denne måde ”godkender” handlingsplanen.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon: 33 92 33 40

Telefax: 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Baggrund

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21.-22. december 2004 opfordrede Sverige Kommissi-

onen til at udarbejde en handlingsplan for EU-samarbejdet om dyrevelfærd i de kommende år.

Kommissionen lovede ved denne lejlighed, at den ville udarbejde en europæisk handlingsplan

for dyrevelfærd. Handlingsplanen forventedes at være færdig i slutningen af 2005, hvor den

ville blive forelagt Europa-Parlamentet og Rådet i form af en meddelelse fra Kommissionen.

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-22. december 2005 orienterede Kommissionen om

status for udarbejdelse af handlingsplanen. Handlingsplanen var blevet forsinket som følge af

en række tekniske problemer internt i Kommissionen. Kommissionen forventede imidlertid, at

handlingsplanen ville kunne præsenteres for medlemslandene og Europa-Parlamentet i begyn-

delsen af 2006, når den var blevet formelt godkendt i Kommissionen.

Handlingsplanen blev den 23. januar 2006 formelt vedtaget i Kommissionen, og senere samme

dag havde Kommissionen lejlighed til på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23. januar 2006

at præsentere den for medlemslandene.

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. februar 2006 drøftede Rådet på grundlag af et

spørgeskema udarbejdet af det østrigske formandskab en række spørgsmål i relation til hand-

lingsplanen.

Et flertal af delegationerne understregede i den forbindelse behovet for at vurdere den socio-

økonomiske virkning for producenter og forbrugere forud for enhver ændring af de nuværende

minimumskrav. Flere delegationer var endvidere enige om, at der er behov for et solidt viden-

skabeligt grundlag for en ajourføring af de nuværende minimumskrav. Flere delegationer var

således bekymrede for, at der vil kunne mistes markedsandele til tredjelande, hvis kravene

skærpes, medmindre tilsvarende velfærdsregler gøres obligatoriske for EU's handelspartnere

gennem WTO-forhandlinger. Flere delegationer gik endvidere ind for en oplysningskampagne

for at informere landbrugere, detailhandlere og forbrugere bedre om dyrevelfærdsreglerne og

anvendelsen deraf. Flere delegationer støttede også indførelsen af en mærkningsordning for at

forbedre informationen af offentligheden. Nogle delegationer foreslog, at der indføres bench-

marks for at informere offentligheden bedre om de forskellige dyrevelfærdsregler.

Kommissær Kyprianou hilste delegationernes bemærkninger velkommen. Kommissæren under-

stregede, at nye dyrevelfærdsregler vil kunne medføre besparelser ved at forbedre dyre-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sundhedsbetingelserne, og at dyrevelfærdsreglernes indvirkning på stigningen i produktionsom-

kostningerne er begrænset. Endvidere meddelte Kommissæren, at han vil forelægge et forslag

om forbud mod import af katte- og hundeskind inden udløbet af det østrigske formandskab og et

forslag om dyrs velfærd under transport inden udløbet af sit mandat.

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juni 2006 forventes det østrigske formandskab at

sætte handlingsplanen på dagsordenen for rådsmødet med henblik på endnu en politisk drøftel-

se. Det er også muligt, at Rådet vil blive præsenteret for et udkast til en række konklusioner om

handlingsplanen. Udkastet til konklusioner vil formentlig blive forelagt i form af formandskabs-

konklusioner, idet en række delegationer har givet udtryk for, at de ikke kan tilslutte sig, at

Rådet på denne måde ”godkender” handlingsplanen.

2. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

3. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

4. Formål og indhold

4.1. Indledning

Ifølge handlingsplanen er Kommissionens primære mål med planen:

at lægge en mere klart defineret kurs for Fællesskabets indsats for at beskytte dyr og

dyrs velfærd de kommende år,

fortsat at fremme høje dyrevelfærdsnormer i EU og på internationalt plan,

at sikre en mere effektiv koordinering af de eksisterende ressourcer og at afdække de

fremtidige behov,

at støtte ny udvikling inden for forskning i dyrevelfærd og at fortsætte indsatsen for at

fremme anvendelsen af princippet om begrænsning, forfining og erstatning (med alter-

native metoder) af dyreforsøg og

at sikre en mere konsekvent og koordineret indsats til beskyttelse af dyr og dyrs velfærd

på tværs af Kommissionens politikområder, idet der også skal tages hensyn til aspekter

såsom de socioøkonomiske virkninger af nye foranstaltninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fremgår endvidere af handlingsplanen, at ovenstående mål er fastsat på baggrund af de

erfaringer, Kommissionen har med at planlægge, forberede og forhandle diverse dyrevelfærds-

initiativer, såvel internt i Kommissionen som med medlemslandene, de forskellige EU-

institutioner og det stadig større antal aktører og internationale organisationer, der deltager i

drøftelserne på dette område.

Kommissionen har bl.a. med disse mål for øje fastlagt fem hovedindsatsområder. Efter Kom-

missionens opfattelse kan områderne ikke ses som enkeltstående områder, idet der er en klar

sammenhæng mellem områderne, hvilket dog også indebærer, at der er behov for en koordine-

ret helhedsstrategi. Kommissionen anser endvidere perioden 2006-2010 for en passende tids-

ramme for de foreslåede initiativer, som vil blive fulgt af såvel løbende overvågning og evalue-

ring af resultaterne samt den nødvendige opfølgning efter 2010, når denne den første del af

EF-handlingsplanen er gennemført.

4.2. Nærmere om de fem hovedindsatsområder

4.2.1. Højnelse af de nuværende minimumsnormer for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd

Det første indsatsområde, Kommissionen har identificeret, er, at der i tråd med nye videnska-

belige data og socioøkonomiske vurderinger bør ske en højnelse af de nuværende minimums-

normer for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd. Arbejdet vil kunne omfatte udarbejdelse af speci-

fikke minimumsnormer for arter eller aspekter, der ikke er omfattet af EU-lovgivningen i dag.

Der vil blive lagt særlig vægt på at udforme EU-bestemmelser, der sikrer en effektiv håndhæ-

velse, og som tillige er i tråd med de internationale handelsregler.

Efter Kommissionens opfattelse skal Fællesskabets dyrevelfærdspolitikker være baseret på den

bedste videnskabelige dokumentation, der er til rådighed, ligesom de skal tage hensyn til civil-

samfundets ønsker, socioøkonomiske konsekvenser og forholdet til internationale handelspart-

nere og organisationer.

4.2.2.

Fremme af ny forskning i dyrebeskyttelse og dyrevelfærd til støtte for den fastlagte

politik samt anvendelse af princippet om begrænsning, forfining og erstatning

(”reduction”, ”refinement”, ”replacement”)

Kommissionen har om dette andet indsatsområde anført, at der i overensstemmelse med EF-

traktatens protokol om dyrebeskyttelse og dyrevelfærd vil blive taget fuldt hensyn til dyrs vel-

færd ved fastlæggelsen og gennemførelsen af den fastlagte politik, ligesom der skal sættes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

yderligere fart i arbejdet med at udvikle, validere, implementere og overvåge alternativer til

dyreforsøg. Kommissionen fremhæver desuden, at der vil bliver lagt vægt på at få efterkom-

met erklæringen om begrænsning, forfining og erstatning af dyreforsøg, som blev vedtaget i

Bruxelles den 7. november 2005, og på etableringen af et handlingsprogram til gennemførelse

af denne målsætning.

Der skal ifølge Kommissionen endvidere sikres en mere omfattende udveksling af synspunkter

og ekspertise, og Fællesskabet vil løbende bidrage til udviklingen af dyrevelfærd som et viden-

skabeligt område gennem finansiering af forskning, fremme af dialog m.m.

Kommissionen foreslår i den forbindelse – og for at befordre forvaltning, højnelse og formid-

ling af dyrevelfærdsnormer og gennemførelse af relevante socioøkonomiske undersøgelser og

konsekvensanalyser – bl.a., at der oprettes et europæisk center eller laboratorium for dyrebe-

skyttelse og dyrevelfærd og validering af alternative forsøgsmetoder. Det europæiske center

eller laboratoriet kan efter Kommissionens opfattelse tildeles en mængde opgaver i forbindelse

med udmøntningen af handlingsplanen, herunder også opgaver fra andre indsatsområder.

4.2.3.

Indførelse af standardindikatorer for dyrevelfærd, herunder en hierarkisk klassifi-

cering af de anvendte velfærdsnormer (fra minimumsnormer til højere normer)

med henblik på at fremme af udviklingen af produktions- og opdrætsmetoder, der

i højere grad tilgodeser dyrenes velfærd, og at lette anvendelsen af disse i EU og på

internationalt plan

For så vidt angår det tredje indsatsområde har Kommissionen anført, at der vil blive gjort en

indsats for at indføre specifikke og målelige standardindikatorer for dyrevelfærd i gældende og

fremtidig fællesskabslovgivning. Der skal tillige foretages en hierarkisk klassificering af indi-

katorerne (fra minimumsnormer til højere normer) med henblik på at fremme udviklingen af

produktions- og opdrætsmetoder, der i højere grad tilgodeser dyrenes velfærd. Der vil endvi-

dere blive udviklet et særligt markedsførings- og informationssystem, som i EU-regi skal

fremme anvendelsen af sådanne højere velfærdsnormer i EU og på verdensplan. Endelig vil

Kommissionen også undersøge mulighederne for en EU-mærkning på dette grundlag.

Kommissionen nævner i øvrigt dette indsatsområde som et område, hvor et europæisk center

eller laboratorium for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd også kan tænkes at få en betydelig rolle

som koordinator i forbindelse med en eventuel standardisering af de nævnte dyrevelfærdsindi-

katorer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.2.4. Gennemførelse af initiativer, der sikrer, at brugere og andre personer, der håndte-

rer dyr, og befolkningen generelt i højere grad inddrages og informeres om gæl-

dende normer for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd, og at de fuldt ud forstår deres

rolle i forbindelse med fremme af dyrs beskyttelse og velfærd

Kommissionen har om dette fjerde indsatsområde anført, at det f.eks. for så vidt angår land-

brugsdyr vil kunne omfatte etablering af et samarbejde med detailhandlere og producenter om

at bidrage til at øge forbrugernes tillid og kendskab til landbrugernes praksis og dermed for-

brugernes muligheder for at træffe informerede købsbeslutninger, ligesom der vil kunne arbej-

des på at udvikle fælles initiativer på dyrevelfærdsområdet, som kan lette udvekslingen af op-

lysninger og anvendelsen af bedste praksis (best practice).

4.2.5.

Fortsat støtte til og iværksættelse af nye internationale initiativer, der skaber øget

bevidsthed og konsensus om dyrevelfærd

Det femte og sidste indsatsområde, som Kommissionen har identificeret er, at der blandt andet

skal samarbejdes med udviklingslandene om at undersøge muligheder for handel baseret på

dyrevenlige produktionssystemer. Fællesskabet bør også arbejde aktivt på at identificere græn-

seoverskridende problemer vedrørende velfærden for selskabsdyr, opdrættede dyr, vildtlevende

eller andre dyr, ligesom der bør udvikles en mekanisme, der gør det muligt at takle sådanne

problemer hurtigere, mere effektivt og mere konsekvent.

4.3. Oversigt over konkrete initiativer

Kommissionens handlingsplan indeholder en oversigt over planlagte foranstaltninger vedrøren-

de dyrebeskyttelse og dyrevelfærd. Kommissionen opregner således 28 konkrete initiativer. 21

af disse 28 initiativer er ifølge Kommissionens oversigt initiativer, der allerede er iværksat, er

bebudet iværksat eller skal iværksættes i henhold til specifikke fællesskabsbestemmelser.

Blandt disse kan bl.a. nævnes et initiativ til etablering af et europæisk partnerskab mellem

Kommissionen og industrien til fremme af alternativer til dyreforsøg, udarbejdelse til forslag

til foranstaltning som svar på befolkningens holdning til handelen med katte- og hundeskind og

produkter heraf, udarbejdelsen af et forslag fra Kommissionen om brug af satellitnavigations-

systemer i køretøjer som led i beskyttelsen af dyr under transport (herunder teknisk bistand fra

Kommissionens Fælles Forskningscenter) og udvikling af et system for realtidsovervågning af

dyrs velfærd under transport.

For så vidt angår nye initiativer, der ikke allerede er iværksat, bebudet iværksat eller skal

iværksættes som følge af fællesskabsbestemmelser kan bl.a. nævnes forberedelse af oprettelsen

af et europæisk center/laboratorium for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd og validering af alter-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

native forsøgsmetoder, planlægning af den mulige etablering af en særlig informationsplatform

for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd samt udformning af lovgivning om validering af driftssy-

stemer, der anvender højere velfærdsnormer end de minimumsnormer, der er fastsat i de gæl-

dende forskrifter.

5. Europa-Parlamentets udtalelser

Handlingsplanen

sendt til Europa-Parlamentet,

der i løbet af efteråret forventes at komme

med en udtalelse om handlingsplanen.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Handlingsplanen vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige konsekvenser.

I det omfang de initiativer, som Kommissionen omtaler

i handlingsplanen,

udmøntes i konkre-

te EU-retsakter, vil disse retsakter kunne medføre lovgivningsmæssige konsekvenser, som det

ikke på nuværende tidspunkt er muligt at angive nærmere. Der vil imidlertid i forbindelse med

Kommissionens fremlæggelse af de enkelte initiativer – i det omfang initiativet er af en sådan

karakter, at der skal udarbejdes grundnotat herom – blive redegjort for gældende dansk ret på

området.

7. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Handlingsplanen vil ikke i sig selv have statsfinansielle/økonomiske konsekvenser eller konse-

kvenser for miljøet eller beskyttelsesniveauet.

I det omfang de initiativer, som Kommissionen

omtaler i handlingsplanen,

udmøntes i konkre-

te EU-retsakter, vil disse retsakter kunne medføre statsfinansielle/økonomiske konsekvenser,

som det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at angive nærmere.

8. Høring

Handlingsplanen

har været

sendt i høring hos: Danmarks JordbrugsForskning (Forskningscen-

ter Foulum), Foreningen af Politimestre i Danmark, Dyreværnsrådet, Det Dyreetiske Råd, Det

Veterinære Sundhedsråd, Rådet for Dyreforsøg, Rådet vedrørende Hold af Særlige Dyr, Den

Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL), Fødevareøkonomisk Institut (KVL), Danmarks

Rederiforening, Dansk Kvæg, Dansk Landbrug, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Pelsdyr-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

avlerforening, Dansk Transport og Logistik, Danske Slagterier, Danske Speditører, Det Dan-

ske Fjerkræraad, Fagligt Fælles Forbund (3 F), Foreningen af Danske Svinekonsulenter, HTS

Interesseorganisation, Kødbranchens Fællesråd, Kødgeder i Danmark, Landbrugsraadet,

Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen af Danske Svineproducenter,

Landsforeningen for Dansk Fåreavl, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landsudvalget for

Heste, Landsudvalget for Svin, SamMark, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverfor-

eninger (SALA), Slagteriernes Forskningsinstitut, Alle Dyrs Ret, Alternativfondet, Den Dan-

ske Dyrlægeforening, Dyrefondet, Dyrenes Beskyttelse, Dyreværnsforeningen Freja, Dyre-

værnsorganisationernes Samarbejdsudvalg (DoSu), Gruppen for Dyrevelfærd, Hesteinternatet

af 1999, Inges Kattehjem, Landsforeningen Forsøgsdyrenes Værn, Landsforeningen Komitéen

mod Dyreforsøg, Landsforeningen til oplysning om af afskaffelse af vivisektion i Danmark

(LOAV), Nordisk Samfund til Bekæmpelse af Misbrug af Dyr og WSPA Danmark.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Rigspolitichefen, Foreningen af Politimestre i

Danmark, Politidirektøren i København, Dyreværnsrådet, Det Dyreetiske Råd, Det Veterinære

Sundhedsråd, Dyreforsøgstilsynet (på vegne af Rådet for Dyreforsøg), Den Kgl. Veterinær- og

Landbohøjskole (KVL), Danmarks Rederiforening, Landbrugsraadet (tillige på vegne af Dansk

Akvakultur, Dansk Kvæg, Dansk Landbrug, Dansk Pelsdyravlerforening Danske Slagterier,

Det Danske Fjerkræraad, Kødbranchens Fællesråd, Landsforeningen for Dansk Fåreavl,

Landsudvalget for Heste, Landsudvalget for Svin og Mejeriforeningen), SamMark, Den Danske

Dyrlægeforening, Dyrenes Beskyttelse, Dyrefondet, Dyreværnsforeningernes Samarbejdsudvalg

(DoSu), Gruppen for Dyrevelfærd, Hesteinternatet af 1999, Landsforeningen Forsøgsdyrenes

Værn og Landsforeningen til oplysning om af afskaffelse af vivisektion i Danmark (LOAV).

Rigspolitichefen, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politidirektøren i København, Dy-

reværnsrådet

Det Veterinære Sundhedsråd

har oplyst, at de ikke har bemærkninger til

handlingsplanen.

Det Dyreetiske Råd

hilser Kommissionens handlingsplan velkommen. Det er efter Rådets opfat-

telse en god idé, at der lægges en samlet plan, som kan give et overblik og danne grundlag for

en prioritering af den videre indsats på området. Endvidere bemærker Rådet, at det fremgår af

handlingsplanen, at der i forbindelse med initiativer til at sikre dyrevelfærden – ud over den

videnskabelige dokumentation vedrørende dyrenes reaktioner – skal tages hensyn til civilsam-

fundets ønsker, socioøkonomiske konsekvenser og forholdet til internationale handelspartnere

og organisationer. Rådet har forståelse for, at disse aspekter skal tages i betragtning. Det be-

tyder imidlertid efter Rådets opfattelse, at realiseringen af handlingsplanens målsætninger er

helt afhængig af, hvordan disse forskellige hensyn i praksis vil blive afvejet. Det kan f.eks. væ-

re af afgørende betydning, hvordan man vælger at vægte forbrugerønsker om billige fødevarer

og tilhørende handelspolitiske overvejelser. Rådet finder det i den forbindelse meget positivt, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der i handlingsplanen og de dertil hørende initiativer sættes fokus på detailhandel, mærkning

og forbrugeransvar. Dermed bliver det muligt mere åbent at forholde sig til de økonomiske

kræfter, som i høj grad synes at bestemme, hvad der er muligt i forhold til at realisere målsæt-

ninger om øget dyrevelfærd for landbrugets dyr.

Dyreforsøgstilsynet (på vegne af Rådet for Dyreforsøg)

er enig i, at ”de tre R’r” er vigtige

principper, og at de bør inddrages i så vidt omfang som muligt i fastlæggelsen af EU’s politik

på dyreforsøgsområdet. Da det imidlertid må forudses, at dyreforsøg fortsat vil være nødvendi-

ge i en årrække fremover, bør der efter tilsynets opfattelse ikke alene fokuseres på spørgsmålet

om alternativer til dyreforsøg (replacement). Udviklingen af mindre belastende dyreforsøgsmo-

deller (refinement) og af modeller, hvor der anvendes færre dyr (reduction) bør tillige gives en

høj prioritet. Dyreforsøgstilsynet finder på den baggrund, at handlingsplanen, selv om den

nævner ”refinement” og ”reduction”, fokuserer for ensidigt på ”replacement”.

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL)

finder ligeledes, at handlingsplanen fokuserer

for ensidigt på ”replacement”. Efter KVL’s opfattelse er der allerede stor fokus på dette områ-

de, og Kommissionens handlingsplan vil således næppe ændre ret meget. Herudover bemærker

KVL, at der er et stort behov for forskning i, hvorledes man objektivt kan måle husdyrenes vel-

færdstilstand. Udviklingen af pålidelige metoder til at vurdere dyrevelfærd vil ikke alene kunne

bruges af praktiserende dyrlæger i forbindelse med deres lovfæstede ansvar for at påpege dår-

lig dyrevelfærd, men også af Fødevarestyrelsens medarbejdere i forbindelse med stikprøveun-

dersøgelser og kontrol med dyrevelfærd i produktionsbesætningerne. Efter KVL’s opfattelse kan

udviklingen af disse metoder bedst gennemføres i et samarbejde mellem forskere inden for eto-

logi, velfærd, epidemiologi og retsmedicin, hvorfor disse fagområder specifikt bør nævnes i

handlingsplanen. Endelig bemærker KVL, at det vil være meget positivt, hvis hele handlings-

planen bliver gennemført.

Danmarks Rederiforening

finder, at handlingsplanen rummer mange fremadrettede elementer,

f.eks. indførelse af en mærkningsordning, undersøgelse af indikatorer for god transport af dyr

m.v. Efter foreningens opfattelse er det største problem dog lige nu – set fra skibsfartens side –

en manglende effektiv håndhævelse af reglerne i forbindelse med transport af dyr til søs og

mere ensartede regler for indretning og operation af skibe til søtransport af dyr. Det er således

ifølge foreningen i dag reelt kun Danmark og Storbritannien, som effektivt håndhæver reglerne

i EU, hvilket gør markedsvilkårene vanskelige for kvalitetsoperatører. Danmarks Rederifor-

ening finder på den baggrund, at arbejdet med effektiv håndhævelse af eksisterende regler i

EU, f.eks. på skibsfartsområdet, bør have en mere fremtrædende rolle i handlingsplanen.

Landbrugsraadet

(tillige på vegne af Dansk Akvakultur, Dansk Kvæg, Dansk Landbrug, Dansk

Pelsdyravlerforening, Danske Slagterier, Det Danske Fjerkræraad, Kødbranchens Fællesråd,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landsforeningen for Dansk Fåreavl, Landsudvalget for Heste, Landsudvalget for Svin (nu

Dansk Svineproduktion) og Mejeriforeningen) finder det positivt, at Kommissionen har valgt at

fremlægge en handlingsplan på dyrevelfærdsområdet. Efter Landbrugsraadets opfattelse vil det

således være et væsentligt fremskridt for dyrenes velfærd, hvis Kommissionen formår at sikre

en ensartet høj standard for dyrevelfærd i hele EU. En overordnet strategisk plan med de

kommende års aktiviteter og tiltag giver ligeledes en større gennemskuelighed omkring arbejdet

de kommende år, hvilket fremmer muligheden for et konstruktivt arbejde for alle parter.

For så vidt angår indsatsområde 1 om højnelse af de nuværende minimumsnormer finder Land-

brugsraadet, at det bør være et klart mål i handlingsplanen, at der ved hjælp af harmoniserede

bestemmelser sikres ens produktionsbetingelser i alle medlemslandene, og at det sikres, at be-

stemmelserne reelt bliver implementeret i alle medlemslande, og det på ensartet måde, inden

Kommissionen iværksætter nye initiativer. Landbrugsraadet finder endvidere, at det er en helt

central forudsætning for en hensigtsmæssig regulering af området, at nye tiltag er baseret på

videnskabelige data, samtidig med at man sørger for at inddrage socioøkonomiske vurderinger.

Herudover bemærker Landbrugsraadet, at alle erfaringer viser, at den vigtigste faktor for god

dyrevelfærd er management, og at der derfor bør fokuseres herpå gennem krav til uddannelse

og rådgivning. Dette er af væsentlig større betydning end den detailregulering af produktions-

systemer, som er kendetegnende for de fleste områder, hvorfor der bør være mindre detailregu-

lering i fremtiden. Landbrugsraadet har endvidere noteret sig, at det i handlingsplanen er an-

ført, at den økologiske produktion arbejder ud fra en målsætning om en høj standard, hvorfor

den bør benyttes som pejlemærke for den højeste standard for dyrevelfærd. Ifølge Landbrugs-

raadet finder der imidlertid også dyrevelfærdsproblemer i økologisk produktion, hvorfor det

ikke er hensigtsmæssigt at udnævne en produktionsform til facitliste for højest mulig standard,

da der er flere forskellige måder at opnå en høj dyrevelfærd på.

Landbrugsraadet finder Kommissionens initiativer til styrkelse af forskningsområdet (indsats-

område 2) for væsentlig og støtter initiativerne om en større koordinering af de nuværende res-

sourcer og sikring af det fremtidige ressourcebehov på området. Med hensyn til forslaget om

oprettelse af et europæisk center for dyrevelfærd, bør det efter Landbrugsraadets opfattelse

overvejes, om ikke EU burde være mere visionær i retning af et globalt center, der kan bidrage

til den internationale håndtering af de problemer, der er i relation til dyrevelfærd og hermed

underbygge arbejdet i OIE

og i relation til eventuelle bilaterale aftaler.

For så vidt angår indsatsområderne 3 og 4 bemærker Landbrugsraadet, at tidligere erfaringer

entydigt peger på, at øget information af forbrugerne om produktionsforhold, bl.a. ved mærk-

ning, alene er relevant i forhold til en ganske begrænset andel af produktionen og markedet.

Office International des Epizooties (OIE) (Den Internationale Organisation for Dyresundhed).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Derfor kan og må informations- og mærkningsstrategi ikke stå alene i forhold til sikring af er-

hvervets fremtidige konkurrenceevne i forhold til tredjelande, hvor der produceres med væsent-

lig ringere dyrevelfærd. Det er endvidere efter Landbrugsraadets opfattelse helt afgørende, at

en mærkningsordning baseres på fælles objektive kriterier, som er baseret på en dokumenteret

viden om dyrevelfærdsmæssige forhold. Ligeledes anses det for helt afgørende, at det er en

EU-ordning, hvor der kan være fælles produktdefinitioner for alle lande, f.eks. i stil med æg-

området, eller hvor virksomheder kan få godkendt egne produktkategorier til markedsføring

med bedre dyrevelfærd. EU kan stille en mærkningsordning til rådighed, men det er helt afgø-

rende, at udviklingen af produkter med højere standarder er markedsdrevet, og ikke nationalt

eller EU-styret.

Endelig finder Landbrugsraadet for så vidt angår indsatsområde 5, at EU har meget høje stan-

darder for dyrevelfærd i forhold til tredjelande, hvilket på mange områder har sat den europæ-

iske produktion under pres. Landbrugsraadet anser det derfor for at være det højest prioritere-

de område, at Kommissionen opruster på det internationale arbejde i forbindelse med handel

med produkter fra tredjelande. Landbrugsraadet er i den forbindelse enig med Kommissionen i,

at OIE er det forum, hvor der kan opnås global anerkendelse af dyrevelfærd, og derfor bør

arbejdet i denne organisation prioriteres højt, ligesom Kommissionen herudover bør fortsætte

de bilaterale forhandlinger med tredjelande.

SamMark

finder, at der skal gælde de samme regler på hele EU-området. Organisationen kan

endvidere kun bifalde, at man også søger at højne dyrevelfærden internationalt. Endvidere fin-

der SamMark, at det er vigtigt, at det sikres, at den opfølgende undersøgelse af forbrugernes

holdning, som Kommissionen har planlagt skal finde sted i 2006, sker på baggrund af et re-

præsentativt udsnit af forbrugerne og ikke alene baseres på et spørgeskema på Internettet, som

alle kan besvare.

Den Danske Dyrlægeforening

hilser Kommissionens handlingsplan velkommen.

Dyrenes Beskyttelse

hilser det velkomment, at dyrevelfærd formelt anerkendes som en hjørne-

sten i EU's officielle politik. Efter Dyrenes Beskyttelses opfattelse er det endvidere positivt, at

der i handlingsplanen lægges op til en opstramning af de gældende minimumskrav for dyrevel-

færd, og at der skal fastsættes minimumskrav for de dyrearter, der ikke er dækket af nuværende

lovgivning. Dyrenes Beskyttelse finder det i den forbindelse helt afgørende, at reglerne på om-

rådet fortsat fastsættes i form af minimumsdirektiver, idet Danmark på denne måde bevarer

muligheden for at beholde eller indføre skærpede regler for dyrevelfærd. Minimumsregler skal

fungere som en løftestang og ikke en sovepude, og derfor støtter Dyrenes Beskyttelse et vel-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

færdsmærke, hvis der er tale om reel velfærdsproduktion, der går markant længere end de na-

tionale minimumsregler.

Efter Dyrenes Beskyttelses opfattelse er det derimod helt uacceptabelt og lidt af et paradoks, at

handlingsplanen slet ikke nævner de lange dyretransporter, som er et af de store velfærdspro-

blemer, som er opstået som følge af EU's indre marked og fjernelsen af de veterinære grænser.

Efter Dyrenes Beskyttelses opfattelse indebærer dyretransporterne så mange velfærdsproble-

mer, at EU's handlingsplan for dyrevelfærd er nødt til at forholde sig til transporterne for at

være troværdig. Det er således bydende nødvendigt, at handlingsplanen suppleres med konkre-

te initiativer på dyretransportområdet, og Dyrenes Beskyttelse opfordrer til, at den officielle

danske holdning om maksimum otte timers transport indføres i handlingsplanen.

For så vidt angår konkrete initiativer finder Dyrenes Beskyttelse, at handlingsplanen desværre

bærer meget præg af hensigtserklæringer frem for konkrete initiativer, og hovedparten af de

planlagte foranstaltninger vedrørende dyrebeskyttelse og dyrevelfærd er initiativer, som allere-

de er bestemt af gældende direktiver og forordninger. Der er derfor efter foreningens opfattelse

behov for at erstatte hensigtserklæringerne med konkrete initiativer, der medfører bedre dyre-

velfærd. Foruden dyretransporterne er det ifølge Dyrenes Beskyttelse også nødvendigt at få

stoppet produktionen af foie gras og lyst kalvekød i EU, og at få indført et EU-forbud mod im-

port af katte- og hundeskind.

Dyrenes Beskyttelse finder endvidere for så vidt angår dyreforsøgsområdet, at det cen-

ter/laboratorium for dyrevelfærd, som er foreslået oprettet i handlingsplanen, passende kan

placeres i Danmark, da der her i landet er den fornødne faglige kapacitet og den politiske op-

bakning omkring centerets arbejde. Dyrenes Beskyttelse finder det endvidere positivt, at Kom-

missionen i handlingsplanen fokuserer meget på dyreforsøg og alternativer til dyreforsøg. Efter

Dyrenes Beskyttelses opfattelse er det imidlertid nødvendigt at udvide strategien til også at in-

kludere et behovskriterium, således at der skal være et dokumenteret samfundsmæssigt behov

for det produkt, som kemikaliet eller stoffet skal anvendes til, som betingelse for at gennemføre

et dyreforsøg.

Dyrefondet

hilser Kommissionens handlingsplan, herunder ikke mindst oversigten over de kon-

krete initiativer, som Kommissionen agter at fremlægge til opfyldelse af de politiske målsætnin-

ger, samt tidsplanen for den forventede vedtagelse af de enkelte initiativer, velkommen. Dyre-

fondet finder det imidlertid yderst beklageligt, at et totalt stop af dyretransporter over lange

afstande ikke er medtaget i handlingsplanen. Efter Dyrefondets opfattelse bør et forbud mod de

urimelige og unødvendige dyretransporter over 8 timer (500 kilometer) derfor medtages i hand-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lingsplanen. Dyrefondet henviser i den forbindelse til, at Kommissionen allerede har vedtaget

at fjerne eksportstøtten til eksport af levende dyr til bl.a. Mellemøsten.

Dyreværnsforeningernes Samarbejdsudvalg (DoSu)

finder det særdeles positivt, at dyrevel-

færd har fået en mere fremtrædende plads i Kommissionens arbejde. Det er dog samtidig orga-

nisationens opfattelse, at handlingsplanen næppe kan nå sine politiske målsætninger, uden at

de enkelte initiativer følges op af konkrete tiltag og de nødvendige økonomiske ressourcer.

Gruppen for Dyrevelfærd

hilser Kommissionens handlingsplan velkommen. Efter organisatio-

nens opfattelse er der behov for, at EU hurtigst muligt sætter ind med lovgivning, der kan for-

hindre, at dyr lider på grund af økonomiske, religiøse, kulturelle, vanebundne synspunkter og

aktiviteter, herunder f.eks. forbud mod at transportere slagtedyr længere end til nærmeste slag-

teri, rituelle slagtninger, halekupering, tvangsfodring (foie gras), arrangerede kampe mellem

dyr og mennesker (tyrefægtning), arrangerede kampe mellem dyr, dyr i cirkus samt næbtrim-

ning. For så vidt angår forsøgsdyr finder Gruppen for Dyrevelfærd, at handlingsplanen kan

være en hjælp. Dette kræver dog efter organisationens opfattelse, at der i handlingsplanen stil-

les krav til medlemslandene om, at de skal erstatte forsøg med dyr med andre alternativer. For

så vidt angår indførelse af en EU-mærkningsordning og forbrugeradfærd bemærker Gruppen

for Dyrevelfærd, at mærkning alene ikke medfører dyrevelfærd. Et mærke bør derfor indeholde

fotografier af de forhold, hvorunder dyrene lever og dør. Hvis ikke mærket ikke kommer til at

indeholde ærlige og fyldestgørende informationer omkring dyrenes leveforhold, herunder må-

den hvorpå de er blevet transporteret og slagtet, vil det være vildledende. Omvendt vil et mær-

ke indeholdende alle disse informationer efter organisationens opfattelse måske blive for kom-

plekst for forbrugerne. Gruppen for Dyrevelfærd finder på den baggrund ikke, at forbrugerne

skal bære det fulde ansvar for dyrevelfærd.

Hesteinternatet af 1999

hilser Kommissionens handlingsplan velkommen og bifalder især

handlingsplanens intentioner om, at fællesskabets dyrevelfærdspolitikker skal være baseret på

den bedste videnskabelige dokumentation, der er til rådighed. Det er dog i forbindelse efter

foreningens opfattelse vigtigt at sikre, at forskningen er af tilstrækkelig høj kvalitet, og der bør

i den forbindelse navnlig fokuseres på grundforskningen, som kan samle eksisterende viden til

forståelse. Foreningen kræver endvidere, at der i EU-regi bliver taget initiativ til et forbud mod

rituelle slagtninger (påbudt mærkning af importeret kød fra dyr, der er rituelt slagtet), forbud

mod at eksportere levende slagtedyr over grænserne, forbud mod pelsindustri (er ifølge for-

eningen forbudt i England, Wales, Skotland og Nordirland), forbud mod import af og handel

med katte- og hundeskind, forbud mod brug af forsøgsdyr (kosmetik- og medicinalindustri,

etc.), forbud mod anvendelse af dyr i pornoindustrien (det bør ifølge foreningen fastslås, at

sodomi er ulovligt), forbud mod handel med levende dyr på markedspladser, forbud mod at

medbringe levende dyr til kommerciel brug ved by- og markedsfester (f.eks. ”levende karrusel-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ler”, hvor ponyer bruges til at gå rundt og rundt), forbud mod foie gras, forbud mod import af

uld fra får, der har været udsat for mulesing

, forbud mod at plukke fjer og dun fra levende

fugle til pude og dyneindustrien, forbud mod dyr i cirkus (især store rovdyr, elefanter og aber),

forbud mod kulturel betinget misbrug af dyr, f. eks. tyrefægtning, hunde- og hanekampe, for-

bud mod import og handel med eksotiske dyr. Der er desuden behov for, at der sker en effektiv

kontrol og håndhævelse af reglerne. Endelig henleder foreningen for så vidt angår Kommissio-

nens overvejelser om udarbejdelse af specifikke minimumsregler for arter eller aspekter, der

ikke er omfattet af EU-lovgivningen i dag, opmærksomheden på æsler.

Landsforeningen Forsøgsdyrenes Værn

finder det påfaldende, at mange af listens initiativer er

udtryk for i forvejen planlagte revisioner af eksisterende lovgivning, men allerede i det omfang,

at handlingsplanen fungerer som en køreplan i den sammenhæng, må det efter foreningens op-

fattelse betragtes som nyttig. Efter foreningens opfattelse er det i den forbindelse imidlertid

vigtigt at notere sig, at Kommissionen nu også overvejer at foreslå detaljeret lovgivning for

arter, som der ikke i øjeblikket er lovgivet specifikt om.

Ifølge Forsøgsdyrenes Værn vil den foreslåede mærkningsordning komme til at afhænge af kva-

liteten af de kriterier, systemet skal bygge på. Principielt er forslaget i høj grad værd at satse

på, da det åbner nye perspektiver i retning af dyrevelfærd og forbrugervalg, samtidig med at

det giver landbrugserhvervet – nationalt og internationalt – en mulighed for at konkurrere på

kvalitet, der er baseret på videnskabelige og alment anerkendte kriterier.

For så vidt angår dyreforsøg bemærker foreningen, at den med allerstørste interesse imødeser

revisionen af dyreforsøgsdirektivet samt implementeringen i EU af de retningslinjer for for-

søgsdyrs pasning og de forhold, de opbevares under, som er færdiggjort i september 2004 in-

den for rammerne af Europarådets dyreforsøgskonvention. Herudover gør foreningen opmærk-

som på, at med hensyn til handlingsplanens initiativer vedrørende et partnerskab mellem

Kommissionen og industrien om alternativer til dyreforsøg, har der i ECVAM-regi igennem

længere tid foregået en del på dette område i EU. Foreningen finder på den baggrund, at et

nyt initiativ på dette punkt kun giver mening i det omfang, at der er tale om en styrkelse af det

eksisterende samarbejde.

For så vidt angår forberedelse af et europæisk center for dyrevelfærd finder Forsøgsdyrenes

Værn, at man bør tænke sig grundigt om. ECVAM’s indsats gavner ikke blot dyr og brugen af

de alternative metoder, som institutionen leverer i kraft af slidsom videnskab, kvalitetsforbedrer

samtidig beskyttelsen af mennesker og miljø. Validering af alternative metoder er frem for alt

en uafhængig proces, hvis eneste hensyntagen gælder kvalitet og pålidelighed. Foreningen fin-

Meget tæt klipning af dyret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der på den baggrund ikke, at det vil være en fordel at flytte ECVAM fysisk eller administrativt.

Endelig bemærker Forsøgsdyrenes Værn om et eventuelt centers opgaver, at der især er brug

for aktiviteter som oplysning om, hvad EU gør for dyr via lovgivning og i øvrigt. Det samme

gælder information, som kan fremme offentlighedens forståelse af og respekt for EU-

lovgivningen.

Landsforeningen til oplysning om afskaffelse af vivisektion i Danmark (LOAV)

betragter

handlingsplanen som et absolut minimum og bedre end ingenting.

Handlingsplanen har endvidere været drøftet på et møde den 1. februar 2006 i Den Nationale

Komité vedrørende landbrugsdyr, der består af repræsentanter fra Dyreværnsrådet, Det Dyre-

etiske Råd, Fødevarestyrelsen, Danmarks JordbrugsForskning (Foulum), Den Kgl. Veterinær-

og Landbohøjskole (KVL), Landbrugsraadet, Landsudvalget for Svin (nu Dansk Svineprodukti-

on) Kødbranchens Fællesråd, Det Danske Fjerkræraad, Danske Slagterier, Dansk Kvæg, Slag-

teriernes Forskningsinstitut, Den Danske Dyrlægeforening, Dyrenes Beskyttelse, Dansk Pels-

dyravlerforening, Landsforeningen for Dansk Fåreavl, Søfartsstyrelsen, Dansk Transport og

Logistik og Danmarks Rederiforening.

Komitéen hilste på mødet Kommissionens handlingsplan velkommen. Der var blandt komiteens

medlemmer endvidere generel enighed om, at handlingsplan bør fokusere mere på transport af

dyr.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser overordnet set initiativet til en europæisk handlingsplan på dyrevelfærdsom-

rådet velkommen.

Efter regeringens opfattelse er det positivt, at Kommissionen vil fokusere på en generel højnel-

se af minimumsnormerne for dyrevelfærden i EU (indsatsområde 1).

Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at eksisterende regler til enhver tid er baseret på

de nyeste videnskabelige forskningsresultater. Kun på den måde sikres det, at reglerne er både

nødvendige og rigtige set ud fra en dyrevelfærdsmæssig synsvinkel.

Regeringen kan endvidere støtte, at der i EU-regi udarbejdes regler for dyrearter, som indtil

nu ikke har været omfattet af fællesskabslovgivningen. Det afgørende i denne sammenhæng bør

imidlertid være, at der er behov for sådanne regler. Det vil som oftest være tilfældet, hvor der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

er tale om en intensiv form for landbrug, idet risikoen for velfærdsproblemer erfaringsmæssigt

er størst hos produktionsdyrene.

Efter regeringens opfattelse bør fokus inden for dette indsatsområde således især være rettet

mod produktionsdyrene.

Ved siden af udarbejdelsen af ny fællesskabslovgivning er det efter regeringens opfattelse sam-

tidig yderst vigtigt at fokusere på, at den eksisterende lovgivning bliver håndhævet, og at hånd-

hævelsen sker på en ensartet måde i alle EU’s medlemslande.

Regeringen finder det endvidere positivt, at Kommissionen vil

arbejde for fremme af ny forsk-

ning, herunder i alternativer til dyreforsøg (indsatsområde 2).

Ligeledes kan initiativet om indførelse af standardindikatorer for dyrevelfærd (indsatsområde

3) på sigt

efter regeringens opfattelse

påvirke dyrevelfærden positivt ved, at producenterne

vælger produktionsformer, der i højere grad tilgodeser dyrenes velfærd.

Regeringen kan endvidere støtte iværksættelsen af informationsinitiativer for EU’s befolknin-

ger og personer, der håndterer dyr (indsatsområde 4), samt iværksættelsen af nye internationa-

le initiativer for at skabe øget bevidsthed om dyrevelfærd (indsatsområde 5), idet øget fokus på

dyrebeskyttelse og dyrevelfærd vil kunne påvirke lovgivningsprocessen i EU – og dermed fast-

læggelsen af nye normer og standarder for dyrevelfærd – i positiv retning.

For så vidt angår oversigten over de konkrete initiativer, som Kommissionen opregner i hand-

lingen, må regeringen dog konstatere, at 21 af de 28 konkrete tiltag, er initiativer, som enten

allerede er iværksat, er bebudet iværksat, eller skal iværksættes i henhold til specifikke fælles-

skabsbestemmelser.

Handlingsplanens initiativer kan dermed ikke udelukkende tilskrives Kommissionen som helt

nye tiltag, men synes primært at have karakter af en opsamling af de initiativer, som Kommis-

sionen allerede har planlagt.

Herudover giver oversigten over de konkrete initiativer efter regeringens opfattelse anledning

til følgende mere specifikke bemærkninger:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen har i en række sammenhænge tilkendegivet sin holdning til reglerne om transport

af dyr, ligesom også Folketinget og dets udvalg har behandlet spørgsmålet ved flere lejligheder

og herunder pålagt regeringen at arbejde for ændringer af reglerne på specifikke områder.

Den 22. december 2004 vedtog et flertal af EU’s medlemslande et forslag til en ny forordning

om beskyttelse af dyr under transport

, der skal anvendes fra den 5. januar 2007. Danmark

stemte som det eneste medlemsland imod. Årsagen hertil var, at man fra dansk side bl.a.

fandt, at de to områder, som et flertal af medlemslandene havde besluttet ikke skulle ændres

med den nye forordning (”transporttid” og arealkrav”), er de to områder, hvor forbedringer

ville have haft en endog særdeles stor indflydelse på beskyttelsesniveauet i forbindelse med

reglerne om transport af dyr. Herudover fandt Danmark ikke, at forordningsforslaget var at

betragte som udelukkende dyrevelfærdsmæssige forbedringer sammenlignet med det eksiste-

rende direktiv.

Fra dansk side må det fortsat anses at være af væsentlig betydning for dyrevelfærden ved trans-

port af dyr, at beskyttelsesniveauet i de EU-retlige regler hæves, og at der sikres en bedre og

mere effektiv kontrol ved overholdelsen af reglerne ved grænseoverskridende transporter.

På den baggrund havde Danmark gerne set, at transport af dyr var blevet et af de områder,

som Kommissionen i de kommende år, særligt ville fokusere på.

Handlingsplanen indeholder imidlertid på nuværende tidspunkt kun et enkelt konkret initiativ

på området transport af dyr. Ifølge oversigten over konkrete initiativer vil Kommissionen såle-

des i 2007 fremlægge et forslag om brug af satellitnavigationssystemer i køretøjer som led i

beskyttelsen af dyr under transport og udvikling af et system for realtidsovervågning af dyrs

velfærd under transport.

Fra dansk side

har

man under de politiske drøftelser

af handlingsplanen

arbejdet for, at hand-

lingsplanen kommer til at indeholde flere initiativer på transportområdet.

Det skal i den forbindelse nævnes, at efter regeringens opfattelse var det mest interessante ud-

bytte af den dyrevelfærdskonference, som det østrigske formandskab i samarbejde med Kom-

missionen afholdt i Bruxelles den 30. marts 2006, at man fra Kommissionens side bekræftede

Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed for-

budne aktiviteter og om ændring af direktiv 64/432/EØF og 93/119/EØF og forordning (EF) nr. 1255/97.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

det af Kommissær Kyprianous på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. februar 2006 oplyste

om, at Kommissionen arbejder på et initiativ på området transport af dyr.

Hvad der er langt mere positivt er, at Danmark har noteret sig, at et af de andre konkrete initi-

ativer, som Kommissionen agter at fremlægge allerede i år, er et ”forslag til foranstaltning

som svar på befolkningens holdning til handelen med katte- og hundeskind og produkter her-

af”.

I Danmark har man gennemført et indførselsforbud på nationalt plan (lov nr. 390 af 28. maj

2003 om forbud mod erhvervsmæssig indførsel og produktion af samt handel med skind og

skindprodukter fra hunde og katte). Loven trådte i kraft 1. oktober 2003.

Det er imidlertid fortsat opfattelsen fra dansk side, at et forbud på EU-plan mod erhvervsmæs-

sig indførsel og produktion af samt handel med skind og skindprodukter fra hunde og katte vil

være at foretrække.

Baggrunden herfor er bl.a., at told- og skattemyndighederne i f.eks. Danmark efter de almin-

delige regler herom foretager kontrol af varer, der kommer til Danmark fra tredjelande. En

tilsvarende kontrol foretages i sagens natur ikke, når der er tale om indførsel til Danmark fra et

andet EU-land.

Både Sverige og Danmark har på den baggrund også flere gange opfordret Kommissionen til at

undersøge, hvorvidt det er muligt at gennemføre et importforbud af katte- og hundeskind på

EU-plan – og begge gange er Sverige og Danmark blevet støttet af adskillige andre lande.

Da medlemslandene sidste gang havde lejlighed til at drøfte problemstillingen på rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 30. maj 2005, lovede Kommissionen at vende tilbage med en oriente-

ring om dens vurdering af mulighederne for at indføre et importforbud på EU-plan af katte- og

hundeskind.

Det bemærkes, at det ikke fremgår af handlingsplanen, hvad Kommissionens initiativ på dette

punkt nærmere vil komme til at indeholde. Regeringen vil derfor

fortsat

søge dette nærmere

afklaret. Det kan således tænkes, at Kommissionen i stedet for et importforbud på EU-plan

overvejer f.eks. at indføre en pligt for erhvervsdrivende til at gøre forbrugerne opmærksomme

på, at skindet hidrører fra hund eller kat. En sådan mindre indgribende løsning vil imidlertid

efter regeringens opfattelse ikke være tilstrækkelig til at tilgodese de dyreetiske hensyn, der

ligger til grund for forslaget om indførelse af et fælleseuropæisk importforbud.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På området dyreforsøg og anvendelsen af princippet om de såkaldte 3 R’er (reduction (for-

mindskelse af antallet af anvendte forsøgsdyr), refinement (videreudvikling af dyreforsøgsmo-

dellerne, så belastningen bliver mindre for forsøgsdyrene) og replacement (udvikling af alter-

native metoder til dyreforsøg)), der også er en del af indsatsområde nr. 2, ser regeringen frem

til etablering af tiltag, der kan fremme det partnerskab mellem Kommissionen og industrien til

fremme af alternativer til dyreforsøg, som blev vedtaget i Bruxelles i november måned 2005.

Med Kommissionens initiativ kan det arbejde for fremme af alternative metoder, som allerede

foregår i andre sammenhænge, f.eks. hos Det Europæiske Center for Validering af Alternative

Metoder (ECVAM) og i European Consensus Platform for 3R Alternatives to Animal Experi-

mentation (ECOPA), forhåbentlig styrkes yderligere.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Handlingsplanen blev præsenteret på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23. januar 2006 uden

at der foregik en egentlig drøftelse af handlingsplanens indhold eller blev fremsat mange be-

mærkninger fra medlemslandene.

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. februar 2006 drøftede Rådet på grundlag af et

spørgeskema udarbejdet af det østrigske formandskab at drøfte en række spørgsmål i relation

til handlingsplanen. Et flertal af delegationerne understregede i den forbindelse behovet for at

vurdere den socio-økonomiske virkning for producenter og forbrugere forud for enhver ændring

af de nuværende minimumskrav. Flere delegationer var endvidere enige om, at der er behov

for et solidt videnskabeligt grundlag for en ajourføring af de nuværende minimumskrav. Flere

delegationer var således bekymrede for, at der vil kunne mistes markedsandele til tredjelande,

hvis kravene skærpes, medmindre tilsvarende velfærdsregler gøres obligatoriske for EU's han-

delspartnere gennem WTO-forhandlinger. Flere delegationer gik endvidere ind for en oplys-

ningskampagne for at informere landbrugere, detailhandlere og forbrugere bedre om dyrevel-

færdsreglerne og anvendelsen deraf; flere delegationer støttede også indførelsen af mærkning

for at forbedre informationen af offentligheden. Nogle delegationer foreslog, at der indføres

benchmarks for at informere offentligheden bedre om de forskellige dyrevelfærdsregler.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har

senest

været forelagt Folketingets Europaudvalg

til forhandlingsoplæg

forud for den

politiske drøftelse på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. februar 2006.