Europaudvalget 2005-06
2740 - Miljø Bilag 3
Offentligt
289360_0001.png
Den internationale enhed
Vester Voldgade 123
1552 København V.
Tlf. 3392 5600
Fax 3395 5411
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Samlenotat (revideret notat)
Rådsmøde (miljø) den 27. juni 2006, dagsordenspunkt 9.
Forslag til fælles holdning til Europa-Parlamentets og Rådets afgø-
relse om etablering af programmet ”Aktive unge” for perioden
2007-2013.
(KOM (2004) 471) endelig
-
fælles holdning
1. Resumé
Kommissionen har den 14. juli 2004 ved KOM (2004) 471 endelig vedtaget forslag
til Rådets og Parlamentets afgørelse om vedtagelsen af et nyt program ”Aktive unge”
for perioden 2007-2013. På rådsmødet den 15. november 2005 blev der opnået en
delvis politisk enighed om forslagets indholdsmæssige dimensioner. Budgetrelaterede
spørgsmål afventede enighed om fællesskabets samlede finansielle rammer for perioden
2007-2013. Med udgangspunkt i budgetforliget den 17. maj 2006 mellem Rådet og
Parlamentet har formandskabet udarbejdet et kompromisforslag til fælles holdning,
der forventes vedtaget som et A-punkt på Rådsmødet (miljø) den 26. juni 2006.
2. Baggrund
Kommissionen vedtog på sit møde den 14. juli 2004 bl.a. ovennævnte
nye programforslag på ungdomsområdet for perioden 2007 - 2013. For-
slaget viderefører og udvider det hidtidige handlingsprogram for unge,
der udløber 31. december 2006.
3. Hjemmelsgrundlag
Kommissionen foreslår, at beslutningen baseres på artikel 149 i EF-
traktaten. Det fremgår af denne artikel, at uddannelse – inklusiv ung-
domsområdet
-
er en national kompetence, og at Fællesskabet kan støtte
og supplere medlemsstaternes egen indsats, herunder at tilskynde til ud-
vikling og udveksling af unge og ungdomsledere. Afgørelser baseret på
artikel 149 skal træffes med hjemmel i artikel 251 om fælles beslutnings-
tagen med Parlamentet.
13. juni 2006
Sags nr.:
003.952.021
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
289360_0002.png
2
4. Nærhedsprincippet
Kommissionen har anført, at forslaget er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet, da formålene med den foreslåede foranstaltning ikke i
tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne på grund af behovet
for multilaterale partnerskaber, tværnational mobilitet samt udvekslinger
af oplysninger mellem medlemslandene.
Fra dansk side er man enig i Kommissionens betragtninger og finder, at
forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
5. Formål og indhold
Overordnede målsætninger for det nye program:
Programmets generelle mål er
at fremme aktivt medborgerskab blandt unge i almindelighed og
europæisk medborgerskab i særdeleshed
at skabe solidaritet og fremme tolerancen blandt unge, navnlig
for at styrke den sociale samhørighed i EU
at fremme den gensidige forståelse mellem unge i forskellige lan-
de
at bidrage til at forbedre kvaliteten af de systemer, der støtter un-
gens aktiviteter, og kapaciteten inden for civilsamfundets organi-
sationer på ungdomsområdet
at fremme europæisk samarbejde på ungdomsområdet
Programmets generelle mål supplerer de mål, som EU forfølger på
andre områder, navnlig inden for livslang læring, herunder erhvervs-
uddannelse og ikke-formel og uformel læring, samt på områder som
kultur, sport og beskæftigelse.
Programmets indhold
Programmet har følgende fem aktioner:
1. Ungdom for Europa. – Denne aktion tager sigte på at støtte ud-
veksling af unge for at øge mobiliteten på ungdomsområdet, at
støtte initiativer og projekter vedrørende unges deltagelse i det
demokratiske liv for at udvikle unges medborgerskab og den
gensidige forståelse blandt unge.
2. Europæisk volontørtjeneste. – Formålet er at støtte unges delta-
gelse i forskellige former for volontørarbejde inden for og uden
for EU.
3. Unge i verden. – Her støttes projekter med tredjelande, der har
indgået aftaler med EU med relevans for ungdomsområdet,
navnlig udveksling af unge og personer, der er aktive inden for
ungdomsarbejde og ungdomsorganisationer og i civilsamfundet i
øvrigt. Samarbejdet gennemføres, hvor det er relevant, ved hjælp
af supplerende bevillinger fra partnerlandene.
4. Ungdomsstøttesystemer. – Denne aktion tager sigte på at støtte
organer, som på europæisk plan er aktive på ungdomsområdet,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
289360_0003.png
3
navnlig ungdoms-ngo’er, oprettelse af netværk for sådanne
ngo’er og rådgivning til projektudvikling og oprettelse af netværk
for personer inden for området.
5. Støtte til europæisk samarbejde på ungdomsområdet. – Herigen-
nem søges skabt en struktureret dialog mellem de forskellige ak-
tører på ungdomsområdet, navnlig de unge selv, personer, der er
aktive inden for ungdomsarbejde og ungdomsorganisationer, og
de politisk ansvarlige. Endvidere ydes støtte til ungdomssemina-
rer om sociale, kulturelle og politiske emner, som unge er interes-
serede i, samt bidrag til udviklingen af politiksamarbejde på ung-
domsområdet.
Ifølge budgetforliget vil programmet udgøre en udgift på EU-budgettet
på 785 mio. euro (2004-priser) svarende til ca. 5,9 mia. kr. for perioden
2007 – 2013.
Formandskabet har som følge heraf fremlagt et forslag til prioritering for
programmet. Den procentvise minimums-fordeling mellem de fem akti-
oner forventes at være følgende:
Aktion 1:
Aktion 2:
Aktion 3.
Aktion 4:
Aktion 5:
I alt:
30 %
23 %
8%
15 %
4%
80 %
De resterende 20 % ønskes reserveret for at sætte Kommissionen i stand
til at kunne reagere fleksibelt og imødekomme ændrede behov og ønsker
i programmets 7-årige løbetid samt til diverse horisontale aktiviteter,
evaluering af programmet m.m.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har den 25. oktober 2005 vedtaget en række æn-
dringsforslag, hvoraf et stort antal af dets ændringer er indarbejdet i for-
slaget til fælles holdning, enten helt, delvist eller i substansen.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-
en, miljøet eller beskyttelsesniveauet
I forbindelse med implementeringen af forslaget vil der skulle afholdes
udgifter til national administration mv. Merudgifter hertil vil som ud-
gangspunkt skulle afholdes inden for Undervisningsministeriets rammer.
Størrelsen heraf vil afhænge af flere faktorer, herunder programmets
samlede finansielle størrelse, graden af decentralisering, og hvilke opga-
ver de nationale agenturer skal varetage.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
289360_0004.png
4
Ifølge budgetforliget vil programmet udgøre en udgift på EU-budgettet
på 785 mio. euro (2004-priser), hvoraf Danmarks andel er ca. 2 pct. sva-
rende til ca. 118 mio. kr. i perioden 2007 – 2013.
9. Høring
Forslaget var i efteråret 2004 til høring i EU-specialudvalget.
Undervisningsministeriet modtog høringssvar fra:
-
Danmarks Farmaceutiske Universitet
-
Dansk Ungdoms Fællesråd
-
Landsorganisationen i Danmark
Danmarks Farmaceutiske Universitet
DFU ser meget positivt på alle initiativer, der har til hensigt at fremme
den gensidige forståelse mellem folk og kulturer og herigennem at
fremme unges medborgerskab, herunder medborgerskab af EU.
DFU mener, at forslaget om oprettelse af programmet ”Ung i aktion”
synes at skabe et godt værktøj til fremme af den gensidige forståelse
blandt de unge i EU og til at skabe en aktiv og initiativrig ungdom i Eu-
ropa.
Dansk Ungdoms Fællesråd
DUF er positive overfor, at Ungdomsprogrammet bevarer sin status som
et program rettet mod unge indenfor uformel læring, og ikke bliver lagt
sammen med programmerne vedrørende det formelle uddannelsessy-
stem.
DUF er tilfredse med, at de tidligere rigide aldersgrænser er blevet æn-
dret, og at enkelte dele af programmet nu henvender sig til unge mellem
13 og 30 år. ’European Youth Forum’ og de europæiske ungdomsråd har
ifølge DUF længe arbejdet på at udvide aldersgrænsen, så flere kan tage
del i programmet.
DUF finder det glædeligt, at budgettet for den næste programperiode er
blevet hævet. Men ifølge DUF er det også vigtigt at være opmærksom på,
at flere unge kan deltage nu hvor aldersgrænsen er udvidet og samtidig er
ti nye lande kommet til på samme vilkår som de ’gamle’ EU-
medlemslande. DUF gør opmærksom på, at der vil komme flere ansøg-
ninger, hvis man hæver aldersgrænsen. Dermed bliver konkurrencen
hårdere, og der må gives flere afslag. DUF opfordrer derfor til, at der
afses flere midler end de 915 millioner EURO, som der indtil videre er
afsat til Ungdomsprogrammet.
DUF er enig i de overordnede retningslinjer og målsætninger for pro-
grammet; at udvikle europæisk medborgerskab, unges deltagelse, solidari-
tet, fælles forståelse, civilsamfundet og europæisk samarbejde. Desuden
støtter DUF hensigterne om at nå flere dårligt stillede unge.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5
Dårligt stillede unge
Ifølge DUF bør ungdomsprogrammet være for alle unge og det bør sik-
res, at også de dårligt stillede og ressourcesvage unge kan nyde gavn af
programmet. Derfor mener DUF, at der må arbejdes for, at unge med
”less opportunities” kan komme med på EVS programmet og andre af
Ungdomsprogrammets aktioner. Som det er nu, er det ifølge DUF ofte
de ressourcestærke unge der kommer af sted på EVS, fordi de er lette at
sende ud for organisationerne, er lettere at modtage, samt har gode kvali-
fikationer som de enkelte projekter kan bruge.
Spørgsmålet er ifølge DUF, hvordan det rent praktisk kan lade sige gøre,
at de mindre ressourcestærke unge får muligheden for at tage på EVS.
Efterspørgslen efter kvalificerede EVS’ere er stor i projekterne, og hvis
der er en håndfuld volontører at vælge imellem, så er det mest sandsyn-
ligt, at organisationerne vælger én, der har så mange kvalifikationer som
muligt og giver så få problemer som muligt.
Det er en central målsætning for programmet, at give unge, som normalt
ikke har de store muligheder i livet, en mulighed for at rejse ud og opleve
andre miljøer og mennesker. Man skal ifølge DUF være opmærksom på,
at der skal være nogle konkrete retningslinier af arbejde efter for organi-
sationerne. Gruppen af ressourcesvage unge har problemer af meget
forskellig karakter (uddannelsesmæssig, social, fysisk, psykologisk, øko-
nomisk, kulturel eller geografisk). Under EVS synes det ifølge DUF alt
andet lige mere realistisk at arbejde med nogle af disse grupper frem for
andre, fx synes det meget udfordrende at arbejde med unge med psyki-
ske problemer, fordi EVS indebærer at den unge kan stå på egne ben i en
fremmed kultur.
Enklere procedure og fleksibilitet
Det er ifølge DUF et godt tiltag at simplificere ansøgningsprocesserne,
og sikre en større grad af fleksibilitet. Ifølge DUF er brugerne af pro-
grammet overordnet meget positive, men de har rettet den samme kritik;
at det tager meget lang tid at få svar på sine ansøgninger, der er meget
administration forbundet med programmet og pengene udbetales ofte
meget sent.
DUF mener at det for mindre organisationer kan være vanskeligt at bru-
ge ressourcer på de krævende ansøgningsskemaer og indhente en stor del
oplysninger før det endnu er klart hvorvidt projektet vil få støtte. Derfor
bør det ifølge DUF være muligt at ansøge om ekstra arbejdstimer til at
løse denne opgave.
Ifølge DUF får mange gode projekter afslag, fordi enkelte mindre tiltag
ikke falder helt ind under programmets kriterier. Her er det ifølge DUF
vigtigt at være mere fleksible og sikre, at projektets idé altid er det bæ-
rende element og at der er rum til enkelte variationer. Endelig mener
DUF, at vejledningen skal være enkel og korrekt, og at de forskellige
National Agencies bør sikre, at de vejleder to samarbejdspartnere i for-
skellige lande ens.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6
Ifølge DUF er det et problem ved ungdomsprogrammet, at der altid
opfordres til nyskabende aktiviteter. Dette er en udmærket målsætning,
men betyder ofte at projekter, der har fungeret godt i mange år, må luk-
kes ned, fordi de ikke er nyskabende nok. Kontinuitet, erfaringer og tid-
ligere gode resultater burde ifølge DUF veje tungt, når ansøgningerne
bliver vurderet.
Tredje lande
DUF har længe været skeptisk overfor ideen om at åbne programmet op
for mange lande. Dette skyldes, at DUF frygter at indsatsten bliver ud-
vandet hvis man forsøger at nå en stor gruppe lande, frem for at fokuse-
re indsatsen på de nye naboer til EU. Derfor er DUF positive i forhold
til at udvide programmet til lande så som Hviderusland, Moldova, Ukrai-
ne og Rusland, samt enkelte lande i Mellemøsten. Derudover er det iføl-
ge DUF vigtigt, at rejseudgifterne for de unge fra tredjelandene er dæk-
ket 100 % og ikke kræver egenfinansiering, hvilket ofte er nærmest umu-
ligt at skaffe i disse lande.
Da demokrati og unges deltagelse er et af programmets overordnede
mål, er det ifølge DUF en god signalværdi at åbne op for ovennævnte
lande. DUF mener det vil kræve en øget fleksibilitet, da mange af disse
lande kan være vanskeligere og mere tidskrævende at samarbejde med.
Synlighed
Et af de store problemer ved Ungdomsprogrammet er ifølge DUF dets
ringe synlighed. DUF mener, at mange unge ikke kender til programmet,
og at mange ansøgere er gengangere. Derfor er det ifølge DUF nødven-
digt, at der bruges flere ressourcer på at informere om programmet og
komme ud til de unge via vejledningsordninger og foreningslevet.
DUF peger på, at CIRIUS, der administrerer programmet i Danmark,
afholder kurser og seminarer, men at informationsindsatsen er langtfra
optimal. Derfor er det ifølge DUF nødvendigt at tilføre programmet
flere ressourcer.
Nye tiltag
DUF hilser de nye tiltag på ungdomsområdet velkommen og er især po-
sitivt indstillet overfor aktion 5 – ’Support for policy cooperation’. DUF
finder det positivt, at der nu afsættes midler til en af hvidbogens priorite-
ringer; større viden om unge, og at der samtidig er flere midler til dialog
med beslutningstagerne og andre ungdomsråd og ungdomsorganisatio-
ner.
Mobilitet
Det er ifølge DUF et gentaget problem indenfor internationalt ung-
domsarbejde, at det kan være meget vanskeligt at få det fornødne visum.
DUF påpeger, at Danmark igennem de senere år har indført restriktioner
i forhold til indvandring, hvilket ofte gør det både tidskrævende og van-
skeligt at få visum til deltagere til danske arrangementer, som kommer
fra et ikke EU-medlemsland. Derfor foreslår DUF et særligt ’ungdoms-
arbejde-visum’, hvor unge der deltager i anerkendte programmer – hvad
enten det er EU, FN eller Danida – kan få et bevis for, at de deltager i
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
289360_0007.png
7
ungdomssamarbejde og derfor kan sikres adgang til landet i en afgrænset
periode.
Landsorganisationen i Danmark
LO kan ligeledes tilslutte sig udformningen af programmet ”Youth in
Action”.
--o0o---
Forslaget har desuden været drøftet på møde i EU-specialudvalget den 3.
november 2004. Følgende bemærkninger fremkom på mødet:
Dansk Ungdoms Fællesråd fandt ideen med at udvide aldersgruppen fin,
men hvis der ikke blev tilført flere midler til området, ville det samtidig
betyde færre penge til såvel den eksisterende som den kommende mål-
gruppe. Endvidere spurgte DUF, hvorledes man kunne fjerne hindrin-
gerne for mobilitet, samt hvad den danske holdning var til at udstede en
speciel type visum?
---o0o---
Forslaget har endvidere været behandlet på mødet den 1. november 2005
i EU–specialudvalget. Der var ikke yderligere bemærkninger til punktet.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side er man generelt positiv overfor såvel forslagets målsæt-
ninger som dets struktur, herunder etableringen af de fem aktioner.
Man er desuden positiv over for forslagets intentioner vedrørende:
en styrket decentralisering af aktiviteterne,
en øget forenkling af administrationen af programmet,
Forslaget vil desuden efter dansk opfattelse understøtte dele af det arbej-
de med fælles europæiske målsætninger, der på ungdomsområdet er
iværksat med henblik på opfølgning af Hvidbogen om Unge samt bidra-
ge til gennemførelsen af Ungdomspagten.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at alle lande vil kunne støtte forslaget.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har modtaget grundnotat af 21. september
2004. Sagen har været forelagt til orientering forud for rådsmødet (ud-
dannelse, ungdom og kultur) den 15. november 2004 samt til forhand-
lingsoplæg forud for rådsmødet (uddannelse, ungdom og kultur) den 15.
november 2005.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8