Europaudvalget 2005-06
2740 - Miljø Bilag 4
Offentligt
289849_0001.png
SAMLENOTAT
Kommissionens forslag til Kommissionens forordning om ændring af bilag IV til forordning
nr. 850/2004 om persistente organiske miljøgifte og ændring af direktiv 79/117/EF.
KOM (2006) 242 endelig
1. Status
Kommissionen sendte den 20. december 2005 ovennævnte forslag til medlemsstaterne. Forslaget er
fremsendt med hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 850/2004 af 29. april 2004 om
persistente organiske stoffer og direktiv 79/117/EF, og specielt artiklerne 7(4)(a), første afsnit af
7(5) og 7(6) h.h.v. samt artikel 14(3).
Foruden dette forslag til ændring af bilag IV havde Kommissionen desuden sat et forslag om
ændring af bilag V og et forslag om en yderligere tilretning af både bilag IV og bilag V på
dagsorden til afstemning i den tekniske tilpasningskomité i henhold til artikel 18 i
affaldsrammedirektivet (75/442/EF) den. 25. januar 2006 (forskriftsproceduren). Der blev ikke
opnået kvalificeret flertal til forslagene om ændring af bilag IV og bilag V, hvorfor Kommissionen
har sendt forslagene om ændring af bilag IV og V videre til Rådet. Kommissionen og
Formandskabet har valgt p.t. kun at behandle bilag IV. Formandskabet har lagt op til at sagen skal
behandles i Rådet i løbet af juni måned.
Grundnotat om Kommissionens oprindelige forslag blev oversendt til Folketinget den 20. januar
2006.
2. Formål og indhold
Ved beslutning af forordningen om POP i 2004 blev der ikke fastsat fælles EU niveauer for
koncentrationen af POP stoffer i affald i forordningens bilag IV og bilag V. På dette tidspunkt blev
det besluttet, at kommissionen inden udgangen af 2005 skulle have fastsat fælles EU niveauer og at
nationale krav gjaldt indtil da.
Koncentrationerne fastsat i bilag IV er de såkaldte ”low-levels”. Overstiger koncentrationen af POP
stoffer i affaldet ”low-level” skal POP stofferne i affaldet
destrueres
ved behandling af affaldet.
Hvis det ikke er den miljømæssigt foretrukne affaldsbehandling at destruere POP stofferne, giver
forordningen mulighed for, at man i disse tilfælde kan foretage
en anden miljømæsig forsvarlig
behandling
af affaldet. Bilag V til forordningen lister de affaldstyper (identificeret ved deres
europæiske affalds kode (EAK)) som kan indeholde POP stoffer og den anden miljømæssige
forsvarlige behandling, som kan foretages.
Kommissionens forslag indebærer, at der kommer fælles EU niveauer for, hvornår der skal ske en
destruktion af POP stofferne.
Formålet med at fastsætte disse koncentrationsværdier er at beskytte miljøet mod de i bilag IV
listede persistente organiske stoffer. Kommissionen begrunder deres niveau med, at det opfattes
som det mest passende for at sikre et højt beskyttelsesniveau.
3. Nærhedsprincippet
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
289849_0002.png
Da der er tale om en gennemførelsesforanstaltning i medfør af en forordning, der her hjemmel i
Traktatens artikel 175 (miljø), vurderes forslaget at være i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
4. Konsekvenser for Danmark
Lovgivningsmæssige konsekvenser:
Forslagene er udarbejdet som en forordning og er derfor direkte gældende i Danmark
Økonomiske konsekvenser:
PCB-holdigt affald:
Der har i Danmark været regler for bortskaffelse af PCB-holdigt affald siden 1986. Af
affaldsreglerne fremgår det, at affald, der indeholder mere end 50 mg PCB/kg skal håndteres som
farligt affald. Det indebærer, at alle kommuner i dag har ansvar for at indsamle det PCB-holdige
affald.
Idet den foreslåede grænse er den samme som den grænse som allerede gælder i dag, forventes det
ikke at forslaget har nogen økonomisk konsekvens for PCB-holdigt affald.
Dioxin-holdigt affald, specielt røggasrensningsprodukter:
Der produceres i dag ca. 86.000 tons røggasrensningsprodukter pr. år på de danske
affaldsforbrændingsanlæg.
Røggasrensningsprodukter deponeres i dag i Tyskland og Norge, idet Danmark ikke selv har
deponeringskapacitet til dette affald. Der arbejdes på at finde en dansk løsning til behandling af
røggasrensningsprodukterne.
Kommissonens forslag til ”low level” såvel som den danske holdning til denne værdi vil ikke have
nogen umiddelbar økonomisk konsekvens, idet affaldet med forslaget fortsat vil kunne deponeres i
Tyskland og i Norge, idet det p.t. er den miljømæssige foretrukne behandling.
En vurdering af forskellige metoder til behandling af røggasrensning tyder på, at der findes nye
teknologier som indebærer samfundsøkonomiske omkostninger på nogenlunde samme niveau som
de behandlingsmetoder som anvendes i dag. Behandlingsomkostningerne til de nye teknologier er
dog forbundet med usikkerhed, fordi teknologierne ikke er opført i fuld skala.
Et krav om destruktion af dioxin vil formentlig ikke betyde en væsentlig forøgelse af de
samfundsøknomiske omkostninger.
Kommissionen har ikke foretaget økonomiske beregninger af forslaget.
Beskyttelsesniveau:
Forslaget ændrer ikke med det samme beskyttelsesniveauet i Danmark på trods af at
Kommissionens forslag for dioxin ”low level” ligger på 15 mikrogram/kg mod et i dag nationalt
fastsat niveau på 1 mikrogram/kg. Dette skyldes at bestemmelsen vedr. ”low level” ikke benyttes i
dag, idet det affald, som Danmark har indeholdende dioxin, falder ind under bestemmelsen om, at
det ikke er miljømæssigt forsvarligt at destruere dioxinen i affaldet, og som sådan må det behandles
miljømæssigt forsvarligt i henhold til bilag V i forordningen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
289849_0003.png
Når der er udviklet destruktionsteknologi, der er miljømæssigt forsvarlig, vil den foreslåede værdi
på 15 mikrogram/kg være en forringelse af beskyttelsesniveauet i forhold til i dag.
Med hensyn til de andre POP stoffer i bilag IV vil forslaget ikke ændre på beskyttelsesniveauet i
forhold til i dag.
5. Høring
Forslaget blev i januar 2006, sammen med rammenotatet sendt i høring i specialudvalget og
parallelt til Affald Danmark, som er en af interessenterne og som ikke er repræsenteret i
specialudvalget. Kun høringssvaret fra Greenpeace berørte den del af det oprindelige forslag om her
er omfattet, idet Greenpeace finder Kommissionens forslag til low-level på 15 mikrogram for højt.
6. Forhandlingssituation
Kommissionen og formandskabet har valgt at fremsætte ændringerne til forordningen enkeltvis,
dvs. på nuværende tidspunkt ændringerne til bilag IV, dog uden den yderligere ændring de havde i
forhold til behandling af dioxinholdt affald med et dioxinindhold over 1 mikrogram. Forslaget har
været drøftet i Rådets miljøgruppe på et enkelt møde. Ud fra en foreløbig tilkendegivelse, blev det
fra Kommissionens side vurderet, at der ikke er et kvalificeret flertal for forslaget, idet en del lande
på nuværende tidspunkt undlader at tage stilling til forslaget. Af de lande som har taget stilling til
forslaget er der et stort flertal for forslaget.
7. Dansk holdning
Danmark har under forhandlingerne af såvel POP forordningen som Stockholm Konventionen
arbejdet for at specielt udslip af de POP stoffer som opstår utilsigtet – dioxiner, furaner og PCB – at
man skal mindske udslip af disse og om muligt minimere og eliminere disse.
For så vidt angår ”low levels” så finder Danmark de foreslåede værdier passende for så vidt angår
pesticiderne og PCB. Når det drejer sig om ”low levels” for dioxin finder Danmark, at
Kommissionens forslag ligger for højt, idet det ikke tager tilstrækkeligt hensyn til den risiko disse
stoffer udgør for miljøet og menneskers sundhed. Kommissionens egen undersøgelse har netop vist,
at der ikke kan udelukkes risiko for menneskers sundhed ved dioxin koncentrationer i affaldet ned
til 1 mikrogram PCCD/F/kg.