Europaudvalget 2005-06
2746 - RIA
Offentligt
Kontor:
J.nr.:
Sagsbeh.:
Fil-navn:
Internationalt kontor
2006/4050-835
HTH
feu spm 1
Besvarelse af spørgsmål nr. 1 stillet af Folketingets Europaudvalg den 17. juli
2006 (ad 2746 - RIA).
Spørgsmål:
”Ministeren bedes - som lovet på mødet i Europaudvalget den 14. juli 2006 –
redegøre for, hvornår regeringen tager stilling til, om Danmark skal søge om
parallelaftaler på rammeprogrammet om solidaritet og forvaltning af
migrationsstrømme for perioden 2007-2013 (KOM (2006) 0123) for så vidt angår
Flygtningefonden, Integrationsfonden og Tilbagesendelsesfonden.
Ministeren bedes endvidere redegøre for, hvordan Danmark ville have været stillet i
sagen, såfremt det danske retlige forbehold i forbindelse med Forfatningstraktaten
var blevet ændret til et ”opt-in forbehold” i stil med det britiske og irske forbehold.”
Svar:
Retsakterne vedrørende de i spørgsmålet nævnte fonde skal vedtages med
hjemmel i EF-Traktatens afsnit IV. Danmark er som følge af forbeholdet vedrørende
retlige og indre anliggender, jf. Protokol nr. 5 om Danmarks stilling, der er knyttet
som bilag til EF-Traktaten og EU-Traktaten, ikke bundet af retsakter, der vedtages
med hjemmel i afsnit IV, ligesom sådanne retsakter ikke finder anvendelse i
Danmark. Derimod kan der – i fuld overensstemmelse med forbeholdet – indgås
aftaler mellem Fællesskabet og Danmark, såkaldte parallelaftaler, hvorved
Danmark - på mellemstatsligt grundlag - tilknyttes sådanne retsakter på de i aftalen
nærmere angivne betingelser.
Danmark kan imidlertid ikke kræve, at der indgås sådanne parallelaftaler. Danmark
kan alene anmode herom, hvorefter det vil være op til i første omgang
Holbergsgade 6 · 1057 København K · T 3392 3380 · F 3311 1239 · E [email protected] · www.inm.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen at vurdere, om det vil være i EU’s interesse at indgå en sådan aftale
i forhold til en given retsakt.
Bl.a. i forbindelse med Rådets vedtagelse i maj 2003 af forhandlingsmandater om
de til dato i alt tre parallelaftaler har Kommissionen givet udtryk for, at parallelaftaler
er af ekstraordinær og midlertidig karakter, at parallelaftaler kun kan accepteres,
hvis det er i EU’s interesse, og at løsningen på længere sigt må bestå i, at Danmark
giver afkald på sit forbehold. Kommissionen afviste ved samme lejlighed dansk
anmodning om parallelaftaler vedrørende henholdsvis konkursforordningen og
Bruxelles II-forordningen.
Det kan således ikke forventes, at der vil kunne indgås parallelaftaler med
Fællesskabet vedrørende alle retsakter, som Danmark måtte ønske at blive
tilknyttet på mellemstatsligt grundlag – dette vil snarere have undtagelsens
karakter.
Regeringen har på denne baggrund besluttet først at tage stilling til, om Danmark
skal anmode om indgåelse af nye parallelaftaler, når de tre parallelaftaler, som
Kommissionen har indvilget i at forhandle, er på plads.
Det kan i den forbindelse oplyses, at parallelaftalen vedrørende Dublinforordningen
og Eurodacforordningen er trådt i kraft den 1. april i år. For så vidt angår aftalerne
om henholdsvis Bruxelles I-forordningen og forkyndelsesforordningen har
Fællesskabet i maj i år meddelt, at man har afsluttet de interne procedurer for
ikrafttrædelse af aftalerne. Justitsministeriet, hvorunder disse to aftaler hører, har
oplyst, at Danmark kan ratificere aftalerne, når den nødvendige lovgivning er
gennemført. Lovforslag herom forventes fremsat i den kommende
folketingssamling.
Overvejelser om, hvorvidt man fra dansk side skal anmode om indgåelse af
yderligere parallelaftaler, herunder for en eller flere af de i spørgsmålet nævnte
fondes vedkommende, vil bl.a. skulle foretages i lyset af Kommissionens generelle
holdning til spørgsmålet og ud fra erfaringerne med de afsluttede forhandlinger om
de tre aktuelle parallelaftaler.
For så vidt angår anden del af spørgsmålet kan det oplyses, at Forfatningstraktaten
introducerer en nyskabelse, hvorefter Danmark gives adgang til som option – ensidigt og i
overensstemmelse med sine forfatningsmæssige bestemmelser – at erstatte det
eksisterende forbehold vedrørende retlige og indre anliggender af en moderniseret version i
form af en tilvalgsmodel, en såkaldt ’opt-in’-ordning, efter britisk/irsk model. Forbeholdet vil
med ’opt-in’-ordningen dække det samme sagsområde, men retsvirkningerne vil være
anderledes. Efter en række nærmere bestemmelser giver ’opt-in’-løsningen Danmark
adgang til at meddele, at man ønsker at deltage i den overstatslige vedtagelse og
anvendelse af RIA-retsakter. Danmark gives også adgang til efterfølgende at beslutte sig for
at tilvælge en vedtagen forbeholdsbelagt retsakt, hvorefter denne vil finde anvendelse for
Danmarks vedkommende. Danmark kan imidlertid også vælge – således som forbeholdets
Side 2
Holbergsgade 6 · 1057 København K · T 3392 3380 · F 3311 1239 · E [email protected] · www.inm.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
retsvirkning er i dag – at stå uden for den pågældende retsakt, der herefter ikke er bindende
for eller finder anvendelse i Danmark.
Efter et således omdannet dansk forbehold vedrørende retlige og indre
anliggender, vil Danmark kunne tilvælge retsakterne vedrørende de i spørgsmålet
nævnte fonde, og Danmark vil i givet fald være med på lige fod med de øvrige
medlemsstater og med samme rettigheder og forpligtelser under den overstatslige
ramme.
Side 3
Holbergsgade 6 · 1057 København K · T 3392 3380 · F 3311 1239 · E [email protected] · www.inm.dk