Europaudvalget 2005-06
Ekstraordinært almindelige anl. 25/8-06 Bilag 3
Offentligt
302043_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Nordgruppen
REFERAT
EUK j.nr. 400.A.5-0-0
Den 1. september 2006
Ekstraordinært rådsmøde (alminde-
lige anliggender og eksterne forbin-
delser) den 25. august 2006.
1. Mellemøsten/Libanon
Rådet opnåede enighed om rådskonklusioner, hvori EU-landene udtrykte støtte til implemente-
ringen af FN’s Sikkerhedsrådsresolution 1701 gennem bidrag til en udvidelse af FN’s nuværen-
de mission i området (UNIFIL). Flere lande med Frankrig, Italien og Spanien i spidsen gav til-
sagn om landmilitære troppebidrag. Der blev desuden afgivet tilsagn om bidrag med fly og ma-
ritime enheder. Danmark bekræftede, med forbehold for Folketingets endelige godkendelse, at
kunne bidrage med en korvet og/eller to standard-flex skibe. Frankrig blev af FN anmodet om
at forestå ledelsen af UNIFIL-styrken frem til udgangen af februar 2007, hvorefter Italien vil
overtage ledelsen. Fra mange sider blev det nævnt, at EU også har en nøglerolle for så vidt an-
går genopbygning og forbedringer på det humanitære område. Den forestående donorkonfe-
rence i Stockholm den 31. august 2006 blev i den forbindelse hilst velkommen. Endelig blev det
i flere indlæg understreget, at der er behov for at fokusere på den israelsk-palæstinensiske kon-
flikt og et bredere fokus på løsning af konflikterne i Mellemøsten, herunder en drøftelse af
hvordan EU – i tæt samarbejde med andre internationale aktører – kan bidrage til en ny freds-
indsats i Mellemøsten.
2. Iran
Rådet modtog en kort redegørelse fra EU’s Høje Repræsentant, Javier Solana, vedrørende Irans
officielle reaktion den 22. august 2006 på det pakkeudspil, som præsenteredes for den iranske
regering i Teheran primo juni.
3. Den Demokratiske Republik Congo
Rådet vedtog konklusioner, hvori man noterede sig resultatet af første valgrunde af præsident-
valget, herunder anerkendte det congolesiske folk for at have mødt talstærkt op på valgstederne
(stemmeprocenten var 70,5% af de stemmeberettigede). Samtidig beklagede og fordømte EU
de uacceptable voldshandlinger, som fandt sted i hovedstaden Kinshasa i perioden 20.-22. au-
gust 2006, og opfordrede de to vindere af første runde – præsident Kabila og vicepræsident
Bemba – om, at udvise tilbageholdenhed og afstå fra enhver provokation. EU anmodede par-
terne om snarest at iværksætte og nøje efterleve alle de foranstaltninger, der var nødvendige for
at normalisere situationen i hovedstaden i overensstemmelse med den aftale, der blev offentlig-
gjort den 22. august 2006. EU mindede om, at den igangværende demokratiske proces må føres
til ende, og at ingen former for magtanvendelse vil kunne accepteres. EU ville fortsat arbejde
for at sikre, at valgprocessen i Den Demokratiske Republik Congo forløb gnidningsløst, hvilket
fremgik af indsættelsen af EU-styrken (EUFOR RD Congo) til støtte for MONUC´s indsats
for at genoprette roen i Kinshasa samt EUPOL Kinshasas støtte til det nationale congolesiske
politi, som alene havde ansvaret for at opretholde ro og orden i hovedstaden.