Europaudvalget 2005-06
2751 - konkurrenceevne Bilag 1
Offentligt
NOTAT TIL
også til Folketingets Erhvervsudvalg
Samlenotat sendes
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
14. september 2006
Eksp.nr. 400806
/cbe-dep
Samlet aktuelt notat vedr. Rådsmøde (Konkurrenceevne) den 25.
september 2006.
2.
Ændret forslag
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
indførelse af bestemmelser om nominelle mængder for færdigpakkede
produkter,
KOM(2006) 171 endelig
og 2004/248 (COD). ........................ 3
3. Udvikling af Indre Markedspolitik: Revision af Indre
Markedsstrategien samt resultattavlen for Det Indre Marked, IP/06/1008 7
4. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS
AFGØRELSE om oprettelse af et EF-handlingsprogram inden for
forbrugerbeskyttelsespolitik (2007-2013), KOM (2006) 235 endelig .... 12
5. Kommissionens forslag til indførelse af endelig antidumpingtold på
import af visse lædersko fra Kina og Vietnam. Kommissionens dok. AD
499 af 25. juli 2006. (Consultation note IV) ........................................... 20
6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om aktionærers
udøvelse af stemmerettigheder i selskaber, der har deres
vedtægtsmæssige hjemsted i en medlemsstat, og hvis aktier er optaget til
handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2004/109/EF -
KOM (2005) 685 endelig ........................................................................ 23
7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om markedsføring
af pyrotekniske artikler KOM (2005) 457 …………………………
34
8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udarbejdelse
og udvikling af statistikker over uddannelse og livslang læring,
KOM(2005) 625 endelig, af den 6. december 2005. ............................... 44
9. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af
den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE Rev. 2 og
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2/51
om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-
forordninger om bestemte statistiske områder, KOM(2006) 39 endelig, af
6. februar 2006......................................................................................... 47
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
304858_0003.png
3/51
2.
Ændret forslag
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ind-
førelse af bestemmelser om nominelle mængder for færdigpakkede
produkter,
KOM(2006) 171 endelig
og 2004/248 (COD).
Revideret notat
Resumé
Forslaget er en forenkling af de hidtidige begrænsninger på pakningsstør-
relse og er en følge af SLIM-initiativet. Med forslaget mindskes mulighe-
den for tekniske handelshindringer gennem fastsættelse af særlige natio-
nale pakkestørrelser på næsten alle områder (kun vin, spiritus og sukker
er undtaget), og det øger mulighederne for fri konkurrence mellem virk-
somheder i det indre marked.
Forslag blev sendt til Rådet og Europa-Parlamentet den 25. oktober
2004. Europa-Parlamentet afgav udtalelse under førstebehandlingen den
2. februar 2006.
Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (Konkurrenceev-
ne) den 25. september 2006 med henblik på politisk enighed.
1.
Baggrund og indhold
Rådet har 2. december 2004 modtaget Kommissionens forslag om ændrin-
ger i ovennævnte direktiv (også kaldet e-mærkedirektivet), som har hjem-
mel i artikel 95 i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.
Ændringerne af direktivet skal vedtages med kvalificeret flertal efter den
fælles beslutningsprocedure.
Med afsæt i initiativet om enklere lovgivning (SLIM IV) foreslår Kommis-
sionen en forenkling af e-mærkedirektivet for færdigpakkede varer. I den
eksisterende fælleseuropæiske lovgivning er det reguleret, hvilke størrelser
(vægt/volumen) som en række færdigpakkede varer, herunder fødevarer,
må sælges i. Samtidig er der i eksisterende direktiver en mulighed for at be-
holde en national regulering af pakkestørrelser for produkter, der kun sæl-
ges på hjemmemarkedet.
Baggrunden for den eksisterende lovgivning var dels at beskytte nationale
industrier ved, at pakkestørrelsen ikke var en konkurrenceparameter, dels at
beskytte forbrugerinteresser da forbrugeren ville have en bedre mulighed
for at sammenligne priser mellem varer, der sælges i samme størrelser på de
nationale markeder.
Efter e-mærkedirektivets vedtagelse er der kommet bedre EU-regulering på
forbrugerbeskyttelsesområdet. Denne kræver, at der skiltes med prisen for 1
kilo eller 1 liter af varen, sådan at forbrugerne kan sammenligne priserne
uafhængigt af pakkestørrelsen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
304858_0004.png
4/51
Den eksisterende lovgivning om pakkestørrelser er derfor unødig kompleks
og detaljeret. Derudover drager den ikke fordel af udviklingen inden for
pakningsmaskiner og emballageformer, der kan justeres efter markedets be-
hov, hvis der opstår efterspørgsel på en vare pakket i andre størrelser.
Lovgivningen er således forældet og tjener ikke mere sit formål. Den virker
snarere begrænsende i forhold til at gennemføre det indre marked, da de ek-
sisterende nationale regler kan virke som potentielle tekniske handelshin-
dringer.
Kommissionen foretog en høring af forskellige politiske løsningsmodeller.
Vin-, spiritus-, pulverkaffe- og sukkerområdet blev undtaget fra det endeli-
ge forslag, fordi visse europæiske industriorganisationer gjorde indsigelser.
For alle andre varegrupper bliver det givet frit at sælge i de pakningsstørrel-
ser, virksomhederne ønsker, og det er ikke længere muligt at opretholde na-
tionale begrænsninger af, hvilke pakningsstørrelser visse varer må sælges i.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet (EP) har den 2/2-2006 fremsendt betænkning om
forslaget til direktiv efter ”Fælles beslutningsprocedure (førstebehand-
ling)”.
Resultater er, at EP tiltræder forslaget med 33 forslag til ændringer. De
første 8 ændringsforslag vedrører de indledende betragtninger og ændrer
ikke noget på direktivet. EP foreslår at følgende varer undtages: færdig-
pakket brød, smørbare fedtstoffer, smør, te og kaffe, for hvilke nationale
bestemmelser om nominelle mængder fortsat gælder. EP ønsker også at
indføre/revidere skalaerne for følgende produkter: Konsummælk, spiri-
tus, smør, kaffe (brændt, malet eller umalet), tørret pasta, ris og brun fa-
rin. Afslutningsvis foreslås, at perioden på 20 år, hvorefter direktivet
skulle revideres, erstattes af en revisionsklausul, der foreskriver at direk-
tivet granskes hvert 10. år.
Kommissionen har efter at have gransket udtalelserne fra hhv. Det Europæ-
iske Økonomiske og Sociale Udvalg og Europa-Parlamentet fremlagt et
ændringsforslag til direktivet. I det nye forslag imødekommer Kommissio-
nen ønsket om en række ændringer i betragtningerne til direktivet, hvilket
bl.a. drejer sig om forbrugerbeskyttelse og læsbarhed af prisangivelserne.
Ligeledes justeres de regulerede volumenstørrelser for spiritus op til 2 liter,
og det fastslås at direktivets regler ikke gælder for toldfri salg i lufthavne
mv.
Kommissionen imødekommer ikke Europa-Parlamentets ønske om at opret-
holde kravet til volumenstørrelser for en række produkter.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
304858_0005.png
5/51
3.
Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at i de tilfælde, hvor der er konstateret et behov
for faste størrelser, kan varernes frie bevægelighed kun sikres, hvis stør-
relserne fastsættes på fællesskabsniveau.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering om, at forslaget er i over-
ensstemmelse med nærhedsprincippet.
4.
Gældende dansk ret
For ”flydende fødevarer” er der metrologiske krav i Direktiv 75/106/EØF
1
,
bilag 1 & 2 og krav til forskellige størrelser/mængder i Direktiv
75/106/EØF, bilag 3. For ”andre flydende og ikke-flydende varer” findes
der metrologiske krav i Direktiv 76/211/EØF
2
og krav til forskellige størrel-
ser/mængder i Direktiv 80/232/EØF
3
.
Direktiverne er implementeret i Statens Metrologiråd BEK nr. 142 af
31/01/1985, Statens Metrologiråd, DIR nr. 10001 af 31/01/1985 og In-
dustriministeriet, CIS nr. 30 af 24/02/1981.
5.
Høring
Forslaget har været sendt i høring i specialudvalget ’Vækst og konkurrence-
evne’. Dansk Industri støttede forslaget. Advokatrådet oplyste, at de ikke
havde kommentarer.
6.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Hovedparten af landene støtter Kommissionens forslag, men en række lan-
de har udtrykt modstand mod forslaget.
7.
Foreløbig dansk holdning
Danmark støtter forslaget, da der er tale om fjernelse af potentielle han-
delshindringer i form af nationale krav til pakkestørrelser for færdigpak-
kede varer. Fjernelse af krav om bestemte pakkestørrelser for visse pro-
dukter anses ikke for at sænke beskyttelsesniveauet for forbrugerne, da
der allerede er indført en generel lovgivning om mærkning, der sikrer, at
forbrugere kan sammenligne priserne.
1
2
3
Rådets direktiv 75/106/EØF af 19. december 1974 om tilnærmelse af medlems-
staternes lovgivning om færdigpakning af visse væsker i bestemte volumenstør-
relser.
Rådets direktiv 76/211/EØF af 20. januar 1976 om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om emballering af visse varer efter vægt eller vo-
lumen i færdigpakninger.
Rådets direktiv 80/232/EØF af 15. januar 1980 om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning vedrørende værdiskalaer for tilladt nominelle
mængder og nominelle rumfang for visse færdigpakkede varer.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
304858_0006.png
6/51
8.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget indebærer ændringer i Statens Metrologiråd BEK nr. 142 af
31/01/1985, Statens Metrologiråd, DIR nr. 10001 af 31/01/1985 og In-
dustriministeriet, CIS nr. 30 af 24/02/1981.
Forslaget skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser for Dan-
mark.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget om forenkling af e-mærkedirektivet forventes kun at medføre
mindre direkte samfundsøkonomiske konsekvenser. Virksomheder opnår
fordele af, at landene ikke med begrundelse i hjemmemarkedet kan op-
stille krav om anvendelse af bestemte pakningsstørrelser, og det bliver
muligt at tilpasse pakningsstørrelsen efter markedets ønsker. Omvendt
kan en stigning i antallet af små pakningsstørrelser medføre en øget af-
faldsmængde.
10.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget indebærer ikke administrative konsekvenser.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketinget Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhand-
lingsoplæg den 25. november. Europaudvalget har modtaget grundnotat om
sagen den 17. november 2005.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
304858_0007.png
7/51
3. Udvikling af Indre Markedspolitik: Revision af Indre Markeds-
strategien samt resultattavlen for Det Indre Marked, IP/06/1008
Nyt notat
Resumé
Kommissionens eksisterende strategi for det indre marked udløber i 2006.
Kommissionen har derfor igangsat et arbejde med henblik på at formulere
en ny strategi for det indre marked. På mødet i Det Europæiske Råd 15.-
16. juni 2006 hilste stats- og regeringscheferne Kommissionens initiativ
velkommen. Det er planen, at Kommissionen præsenterer sin nye strategi
på forårstopmødet i marts 2007.
Kommissionen offentliggjorde den 18. juli sin halvårlige resultattavle for
Det Indre Marked (Resultattavle nr. 15). Set under ét har EU's medlems-
lande et implementeringsunderskud på 1,9 pct., hvilket er et dårligere re-
sultat i forhold til resultattavle fra november 2005, hvor det samlede im-
plementeringsunderskud var 1,6 pct. Kun 14 ud af EU's 25 medlemslande
overholder målet fra DER Barcelona i 2002 om, at EU landene højst må
have et implementeringsunderskud på 1,5 pct. Danmark indtager første
pladsen på resultattavlen, idet Danmark er det land, der har det laveste
implementeringsunderskud af alle EU-lande (0,5 pct.)
På rådsmødet (Konkurrenceevne) den 25. september 2006 forventes
Kommissionen at gøre status for arbejdet med at revidere indre markeds-
strategien, og Kommissionen forventes endvidere at redegøre for resultat-
tavlens 15. udgave. Der forventes derefter en udveksling af synspunkter
om de to sager.
1.
Baggrund og indhold
Kommissionens eksisterende strategi for det indre marked udløber i 2006.
Kommissionen har derfor igangsat et arbejde med henblik på at formulere
en ny strategi for det indre marked. Kommissionen offentliggjorde i april
i år et høringsoplæg om den fremtidige politik for det indre marked. Op-
lægget har være i bred høring hos medlemsstaternes regeringer, regionale
myndigheder, interesseorganisationer, NGO'er, mv. Den danske regering
indsendte i denne forbindelse et høringssvar til Kommissionen. Hørings-
svaret er oversendt til Folketinget den 12. september 2006.
Kommissionen forventes på baggrund af høringen at udsende en rapport,
som indeholder en opsummering af de indkomne høringssvar.
På mødet i Det Europæiske Råd 15.-16. juni 2006 hilste stats- og rege-
ringscheferne Kommissionens initiativ velkommen og opfordrede i den
forbindelse Kommissionen til at præsentere konkrete forslag til, hvordan
det indre marked kan forbedres og fungere mere effektivt. Kommissionen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
304858_0008.png
8/51
forventes at ville præsentere den nye indre markedsstrategi på Det Euro-
pæiske Råds forårstopmøde i marts 2007.
Kommissionen offentliggjorde den 18. juli sin halvårlige resultattavle for
Det Indre Marked (Resultattavle nr. 15). Set under ét har EU's medlems-
lande et implementeringsunderskud på 1,9 pct., hvorfor der er tale om en
stigning i implementeringsunderskuddet set i forhold til resultattavlen fra
November 2005, hvor det samlede implementeringsunderskud var 1,6
pct. Kun 14 ud af EU's 25 medlemslande overholder målet fra DER Bar-
celona i 2002 om, at EU landene højst må have et implementeringsunder-
skud på 1,5 pct.
Danmark indtager første pladsen på resultattavlen, idet Danmark er det
land, der har det laveste implementeringsunderskud, dvs. 0,5 pct. Det
fremgår også af resultattavlen, at de 10 nye medlemslande samlet set sta-
dig er hurtigere til at implementere indre markeds direktiverne end de 15
gamle EU-lande. Ingen af EU's medlemsstater, herunder Danmark, har
ifølge resultattavlen været i stand til at leve op til målsætningen om i pe-
rioden 2003-2006 at halvere antallet af traktatkrænkelsessager, dvs. sager,
hvor Kommissionen finder, at landene ikke har implementeret indre mar-
keds-direktiverne korrekt. Danmark er dog ifølge den nye resultattavle
det EU-land med færrest traktatkrænkelsessager.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig, da ingen af sagerne er omfattet
af den fælles beslutningsprocedure. Det må dog forventes, at Europa-
Parlamentet udtaler sig om revisionen af indre markedsstrategien.
3.
Nærhedsprincippet
Kommissionen har ikke foretaget en vurdering af, om revisionen af indre
markedsstrategien eller resultattavlen er i overensstemmelse med nærheds-
princippet, da der ikke er tale om forslag til retsakter.
Regeringen er enig i, at der ikke er behov for stillingtagen til nærhedsprin-
cippet.
4.
Gældende dansk ret
Indre markeds strategien relaterer sig ikke i sig selv til dansk ret. Resultat-
tavlen er en fremskridtsrapport vedrørende indre markedsforhold og berører
ikke i sig selv dansk lovgivning.
5.
Høring
Kommissionens offentliggjorde i april 2006 et høringsoplæg om den frem-
tidige indre markedspolitik. Høringsoplægget blev sendt i høring i Special-
udvalget (Konkurrenceevne og Vækst) den 26. april 2006. Udkast til den
danske regerings høringssvar blev efterfølgende sendt i høring i specialud-
valget den 14. juni 2006. Der blev i denne forbindelse modtaget høringssvar
fra flg.:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
304858_0009.png
9/51
DI: I DI's høringssvar udtrykkes der støtte til at der arbejdes for at forbedre
det indre marked ikke mindst, da det er forudsætningen for, at EU kan klare
sig internationalt samt for at målsætningen fra Lissabon kan opnås. I hø-
ringsvaret opremses en lang række prioriteter, som iflg. DI er vigtig for at få
et velfungerende indre marked bl.a.:
- Reguleringen af intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR) skal indrettes så
det bidrager mere til væksten i EU
- Medlemslandene skal tage et større medansvar for at få det indre marked
til at fungere bl.a. ved at forbedre markedsovervågning, implementering og
håndhævelse af det indre marked
- Globalisering skal tænkes bedre ind i EU's politikker. DI opfordrer bl.a. til
at samarbejdet med EU's primære handelspartnere forbedres bl.a. ved at op-
stille fælles målsætninger for regulering
HTSi: HTSi fremhæver i sit høringssvar en række prioriteter for at få det
indre marked til at fungerer bedre. HTSI fremhæver bl.a., flg.:
- Kommissionen bør udvikle instrumenter, der skal bidrage til at det indre
marked kan tilpasse sig
- HTSi ser frem til Kommissionens hvidbog om sammenhængen mellem
offentlig udbud og innovation og støtter, at der er fremlagt forslag om, at
der i forbindelse med revisionen af udbudskontroldirektivet etableres et me-
re klart klagesystem
- Der skal skabes mere ensartede regler i det indre marked bl.a. for at for-
bedre den fri bevægelse af arbejdskraft indenfor sektorer som transport ol.
Forbrugerrådet: Generelt fremhæver Forbrugerrådet vigtigheden af, at det
indre marked også skal tage hensyn til forbrugernes interesser. Bl.a. skal
forenkling af lovgivningen ikke medføre en forringelse af forbrugerbeskyt-
telsen, og forbrugerne skal informeres bedre om fordelene ved det indre
marked. EU skal gøre det indre marked mere relevant for borgerne samti-
digt med, at de eksisterende fordele for forbrugere bevares.
Resultattavlen vil ikke blive sendt i høring, da der udelukkende er tale om
en statusrapport.
6.
Andre landes holdninger
Der er blandt medlemslandene bred opbakning til, at der formuleres en ny
indre markedsstrategi, som sigter mod at opnå et velfungerende indre mar-
ked. Medlemslandene støtter ligeledes resultattavlen som et godt instrument
til at overvåge implementeringen og effektiviteten af det indre marked.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
304858_0010.png
10/51
7.
Foreløbig dansk holdning
Regeringens høringssvar på Kommissionens offentlige høring om den
fremtidige indre markedspolitik, som blev fremsendt til Kommissionen i
juni 2006, indeholder de prioriteter man fra den danske regerings side
særligt ønsker fremmet. Overordnet fremhæves først og fremmest, at den
fremtidige politik for det indre marked skal være klar og konkret og inde-
holde svar på, hvordan det indre marked kan indrettes, så man på bedst
mulig måde kan udnytte mulighederne som følge af globaliseringen. Det
fremhæves således, at globalisering skal tænkes ind i alle EU's politikker
både, når der er tale om at regulere det indre marked og om lancering af
horisontale strategier mv. så som den relancerede Lissabon strategi. Der-
for skal der blandt andet ske en stærkere kobling mellem indre markeds
politikker og EU's handelspolitik herunder arbejdet i WTO. Det er natur-
ligvis vigtigt, at dette sker under hensynstagen til forbruger, miljø og
sundhedshensyn. Således skal der fortsat arbejdes for, at det indre marked
også i fremtiden sikrer et højt beskyttelsesniveau. Den fremtidige politik
skal således fokusere på:
Åbenhed i stedet for protektionisme
Fortsat udvikling af det indre marked for produkter og serviceydelser
Bedre regulering inklusiv en reduktion af de administrative byrder for
virksomhederne
Styrke konkurrencen og liberaliseringen af markeder både internt i
EU samt i forhold til eksterne markeder
Hvad angår resultattavlen for det indre marked, støtter Danmark anvendel-
sen af resultattavlen som et middel til at dokumentere og fremme imple-
menteringen af reglerne om det indre marked i de enkelte medlemslande.
Dette er imidlertid ikke tilstrækkeligt for at sikre et velfungerende indre
marked. Retsakterne skal også efterleves og håndhæves, når de er
gennemført. Kun hvis det sker, kan virksomhederne og forbrugerne få
den fulde gavn af det indre marked.
8.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen skønnes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige eller statsfinan-
sielle konsekvenser.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen skønnes ikke i sig selv at have samfundsøkonomiske konsekvenser.
10.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Sagen skønnes ikke i sig selv at have administrative konsekvenser for er-
hvervslivet.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Europaudvalget har modtaget regeringens høringssvar vedr. revisionen af
indre markedsstrategien den 12. september 2006.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11/51
Europaudvalget har ikke tidligere været orienteret om resultattavle nr. 15. I
forbindelse med forelæggelsen af dagsordenen for rådsmødet (Konkurren-
ceevne) den 11. oktober 2005 blev Folketingets Europaudvalget orienteret
om resultattavle nr. 14.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
304858_0012.png
12/51
4. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS
AFGØRELSE om oprettelse af et EF-handlingsprogram inden for
forbrugerbeskyttelsespolitik (2007-2013), KOM (2006) 235 endelig
Nyt notat
Resumé
Kommissionen har fremlagt et ændret forslag til oprettelse af et EF-
handlingsprogram inden for forbrugerbeskyttelsespolitik, hvor Kommis-
sionen har valgt at opdele det oprindelige forslag til et handlingsprogram
for sundhed og forbrugerbeskyttelse i to selvstændige forslag for hen-
holdsvis sundhed og forbrugerbeskyttelse. Det ændrede forslag til et
handlingsprogram for forbrugerbeskyttelse opstiller en række målsætnin-
ger på området, ligesom det indeholder en liste over aktioner, hvorfra der
ved fastsættelsen af det årlige arbejdsprogram vil blive udvalgt specifikke
aktioner. Det foreslåede budget er på 156,8 mio. euro (i løbende priser)
for 2007 – 2013 (138,8 mio. euro i 2004-priser).
Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (Konkurrenceevne)
den 25. september 2006 med henblik på politisk enighed.
1.
Baggrund og indhold
Den 6. april 2005 vedtog Kommissionen et forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets afgørelse om oprettelse af et EF-
handlingsprogram for sundhed og forbrugerbeskyttelse 2007-2013,
KOM(2005) 115. Den 13. april 2005 blev forslaget fremsendt til Europa-
Parlamentet og Rådet.
Forslaget til et fælles handlingsprogram var på dagsordenen for rådsmø-
det (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 3.
juni 2005 med henblik på politisk drøftelse, hvor drøftelsen var koncen-
treret om sundhedsdelen af forslaget. Der blev fremlagt en fremskridts-
rapport fra formandskabet på rådsmødet (konkurrenceevne) den 28.-29.
november 2005.
Den 30. juni 2005 foreslog Europa-Parlamentets Formandskonference at
opdele Kommissionens forslag og at overdrage teksten til både Udvalget
om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Udvalget om det Indre
Marked og Forbrugerbeskyttelse med henblik på udarbejdelse af to ad-
skilte betænkninger. Europa-Parlamentet bekræftede opdelingen af pro-
grammet ved sin førstebehandling. Det vedtog den 23. marts 2006 54 æn-
dringsforslag vedrørende et program for forbrugerbeskyttelse.
Kommissionen har på baggrund heraf, og efter tilpasning som følge af af-
talen om finansieringsrammen for 2007–2013 af 17. maj 2006, fremsat et
ændret forslag til oprettelse af et EF-handlingsprogram inden for forbru-
gerbeskyttelsespolitik (2007-2013), KOM(2006) 235.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
304858_0013.png
13/51
Aftalen om finansieringsrammen indebærer i forhold til DER-aftalen fra
december 2005 tilførsel af yderligere 4 mia. euro til budgettet fordelt på
en række områder. Et af disse områder er sundheds- og forbrugerbeskyt-
telsesområdet, der således samlet tilføres yderligere 250 mio. euro for pe-
rioden 2007 – 2013 i forhold til DER-aftalen. Den overordnede ramme
for sundheds- og forbrugerområdet inkl. de to agenturer ECDP (Det Eu-
ropæiske Center for Sygdomsbekæmpelse og -kontrol) og EFSA (Det Eu-
ropæiske Fødevaresikkerhedsagentur), er øget med 33 pct. fra 2006 til
2013.
Det foreslåede budget for forbrugerhandlingsprogrammet er på 156,8
mio. euro (i løbende priser) for 2007–2013 (138,8 mio. euro i 2004-
priser). I Kommissionens foreløbige forslag til EU’s budget for 2007 er
der lagt op til et fald i bevillingsniveauet fra 2006 til 2007 for området for
forbrugerbeskyttelse. Det indebærer, at der til forbrugerhandlingspro-
grammet er afsat 21,1 mio. euro (i 2004-priser) i 2006, mens der i 2007 er
lagt op til et budget på 17,7 mio. euro (i 2004-priser). For den samlede
periode fra 2007–2013 vil der i gennemsnit være 19,8 mio. euro per år (i
2004-priser) til rådighed til forbrugerhandlingsprogrammet.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 153 om forbrugerbeskyttelse i
traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og skal vedtages af
Rådet med kvalificeret flertal i fælles beslutningstagen med Europa-
Parlamentet efter proceduren i artikel 251.
Formandskabet fremlagde en fremskridtsrapport på rådsmødet (konkur-
renceevne) den 29.-30. maj 2006. Forslaget er sat på den foreløbige dags-
orden for rådsmødet (konkurrenceevne) den 25. september 2006 til poli-
tisk enighed.
Målsætninger og aktioner
Programmet skal supplere, støtte og overvåge medlemsstaternes politik-
ker og bidrage til beskyttelse af forbrugernes sundhed, sikkerhed og øko-
nomiske interesser samt til at fremme deres ret til information, uddannel-
se og til at organisere sig med henblik på at beskytte deres interesser.
Det overordnede mål forfølges gennem følgende målsætninger, der op-
fyldes ved hjælp af de aktioner og støtteforanstaltninger, der er fastsat i
afgørelsens bilag 1:
1) At sikre et højt niveau for forbrugerbeskyttelse, herunder gennem et
bedre vidensgrundlag, en bedre høring og en bedre repræsentation af
forbrugernes interesser.
2) At sikre en effektiv anvendelse af forbrugerbeskyttelsesreglerne, her-
under gennem øget retshåndhævende samarbejde, information, ud-
dannelse og klageadgang.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
14/51
Målsætningerne foreslås gennemført med følgende virkemidler:
Målsætning 1:
Indsamling, udveksling og analyse af data og oplysninger, der kan gi-
ve et vidensgrundlag for udviklingen af forbrugerpolitikken og for in-
tegrationen af forbrugernes interesser i andre fællesskabspolitikker.
Indsamling, udveksling og analyse af data og oplysninger og udvik-
ling af vurderingsredskaber, der kan give et videnskabeligt videns-
grundlag vedrørende sikre forbrugsvarer og tjenesteydelser, herunder
forbrugeres eksponering for kemiske stoffer, der afgives af produkter,
risici og skader i forbindelse med specifikke forbrugsvarer og tjene-
steydelser samt teknisk analyse af advarselsmeddelelser.
Støtte til videnskabelig rådgivning og risikovurdering, herunder de
opgaver, der påhviler de uafhængige videnskabelige komitéer, som er
oprettet ved Kommissionens afgørelse 2004/210/EF om oprettelse af
videnskabelige komitéer inden for forbrugersikkerhed, folkesundhed
og miljø.
Udarbejdelse af initiativer til lovgivning og andre former for regule-
ring og fremme af selvregulering.
Finansiel støtte til driften af europæiske forbrugerorganisationer.
Finansiel støtte til driften af europæiske forbrugerorganisationer, som
repræsenterer forbrugernes interesser i forbindelse med udviklingen
af standarder for varer og tjenesteydelser på fællesskabsplan.
Kapacitetsopbygning for regionale, nationale og europæiske forbru-
gerorganisationer, herunder gennem uddannelse af personale, særlig i
forbrugerorganisationer i de medlemsstater, der har tiltrådt Den Euro-
pæiske Union siden 1. maj 2004.
Målsætning 2:
Aktioner med henblik på forbedring af den effektive anvendelse af
Fællesskabets lovgivning om forbrugerbeskyttelse, særlig direktiv
2001/95/EF om produktsikkerhed i almindelighed og forordning (EF)
nr. 2006/2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med
ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse.
Juridisk og teknisk ekspertise, herunder undersøgelser, med henblik
på overvågning og vurdering af medlemsstaternes gennemførelse og
håndhævelse af lovgivningen om forbrugerbeskyttelse, navnlig direk-
tiv 2005/29/EF om virksomheders urimelige handelspraksis over for
forbrugerne og forordning (EF) nr. 2006/2004 om samarbejde mellem
nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om
forbrugerbeskyttelse, og af nationale forbrugerpolitikker. Dette om-
fatter også udvikling og vedligeholdelse af offentligt og let tilgænge-
lige databaser med oplysninger om gennemførelsen af Fællesskabets
lovgivning om forbrugerbeskyttelse.
Aktioner for information, rådgivning og klageadgang.
Aktioner for forbrugeruddannelse.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
304858_0015.png
15/51
Gennemførelsen af programmet
Ifølge forslaget bør man i forbindelse med programmets gennemførelse
forsøge at fremme samarbejdet med tredjelande, der ikke deltager i pro-
grammet, idet der tages hensyn til relevante aftaler mellem disse tredje-
lande og Fællesskabet.
For så vidt angår gennemførelsen af programmet kan der ifølge forslaget
ydes støtte således:
50 % af udgifterne til aktioner finansieret i fællesskab af Kommissio-
nen og en eller flere medlemsstater, eller af Fællesskabet og de kom-
petente myndigheder i de tredjelande, der deltager i medfør af artikel
10, undtagen i tilfælde af særlig stor nytteværdi, hvor fællesskabets
bidrag ikke må overstige 70 %.
85 % af udgifterne til aktioner med henblik på oprettelse af en ma-
stergrad i forbrugeranliggender.
50 % af udgifterne til driften af europæiske forbrugerorganisationer.
95 % af udgifterne til driften af europæiske forbrugerorganisationer,
som repræsenterer forbrugernes interesser i forbindelse med udviklin-
gen af standarder for varer og tjenesteydelser på fællesskabsplan.
Forslaget indeholder til forskel fra det oprindelige forslag ikke længere
mulighed for at støtte specifikke projekter for forbrugerorganisationer,
men forbrugerorganisationernes kapacitetsopbygning gennem uddannelse
er blevet styrket. Som noget nyt kan der ydes støtte til oprettelse af en eu-
ropæisk integreret masteruddannelse i forbrugeranliggender samt stipen-
dier og rejse- og opholdsudgifter for lærere og studerende.
Kommissionen bistås af et udvalg, hvor hvert medlemsland er repræsen-
teret med et medlem, og skal ved sin gennemførelse af programmet an-
vende forvaltningsproceduren ifølge Rådets afgørelse 468 fra 1999 om
procedurer for udøvelse af gennemførelseskompetencer, der er henlagt til
Kommissionen. Kommissionen skal udarbejde et årligt arbejdsprogram til
gennemførelse af programmet, hvori der fastsættes:
prioriteringer og aktioner, som skal gennemføres, herunder tildelingen
af finansielle ressourcer
udvælgelses- og tildelingskriterier og kriterier for, hvor stor en
procentdel Fællesskabets finansielle bidrag kan udgøre
anvendelsen af engangsbeløb og faste støttesatser
tidsplanen for udbud, de fælles aktioner og indkaldelserne af forslag
Endvidere skal de nærmere bestemmelser, herunder udvælgelses- og til-
delingskriterier for gennemførelse af aktionerne, vedtages med bistand fra
ovennævnte udvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
304858_0016.png
16/51
Ifølge forslaget vedtager Kommissionen alle andre nødvendige foran-
staltninger til gennemførelse af denne afgørelse og udvalget underrettes
herom.
Tredjelandes deltagelse samt overvågning, evaluering og resultatformid-
ling
EFTA/EØS lande og andre tredjelande, særligt lande indenfor EU’s na-
boskabspolitik, samt ansøgerlande og de vestlige Balkan-lande kan delta-
ge i programmet på de vilkår, der er fastlagt i de respektive aftaler, der er
indgået med disse lande om deltagelse i fællesskabsprogrammer.
Kommissionen skal i tæt samarbejde med medlemsstaterne overvåge im-
plementeringen af programmet og skal rapportere herom til udvalget samt
holde Rådet og Europa-Parlamentet informeret.
Kommissionen skal sikre, at programmet evalueres tre år efter dets igang-
sættelse og igen ved dets afslutning. Resultatet skal meddeles Europa-
Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg samt Regions-
udvalget. Resultater af aktioner under dette program skal af Kommissio-
nen gøres offentligt tilgængelige.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Den 30. juni 2005 foreslog Europa-Parlamentets Formandskonference at
opdele Kommissionens forslag og at overdrage teksten til både Udvalget
om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Udvalget om det Indre
Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) med henblik på udarbejdelse af
to adskilte betænkninger. Europa-Parlamentet bekræftede opdelingen af
programmet ved sin førstebehandling. Det vedtog den 23. marts 2006 54
ændringsforslag vedrørende et program for forbrugerbeskyttelse. IMCO-
udvalget har møde den 14. september 2006, hvor Kommissionens revide-
rede forslag formentlig vil være på dagsordenen.
3.
Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at målene for den indsats, der skal gøres inden for
forbrugerbeskyttelse, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlems-
staterne på grund af de berørte områders tværnationale karakter og derfor
bedre kan gennemføres på fællesskabsplan.
Efter regeringens opfattelse vil forslaget kunne medvirke til at fremme og
styrke samarbejdet om programmets målsætninger og aktioner. Regerin-
gen finder, at nærhedsprincippet er respekteret.
4.
Gældende dansk ret
Forslaget påvirker ikke gældende dansk ret.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
304858_0017.png
17/51
5.
Høring
Det reviderede forslag har været i høring i EU-specialudvalget for For-
brugerbeskyttelse, hvor også relevante organisationer er hørt. Nedenfor
følger et resumé af de modtagne høringssvar.
FDB kan støtte forslaget med opdelingen i to selvstændige forslag for
sundhed hhv. forbrugerbeskyttelse.
Forbrugerombudsmanden (FO) kan støtte programmets målsætning om
bl.a. beskyttelse af forbrugernes sundhed, sikkerhed og økonomiske inte-
resser og har i den forbindelse hæftet sig særligt ved de planlagte aktioner
og støtteforanstaltninger til sikring af en effektiv anvendelse og håndhæ-
velse af forbrugerbeskyttelsesreglerne. FO kan desuden tilslutte sig opde-
lingen af det oprindelige forslag i to separate forslag.
Forbrugerrådet kan tilslutte sig indstillingen om at støtte, at forbrugerbe-
skyttelse nu er udskilt i et separat program. Forbrugerrådet påpeger, at det
ikke er tilstrækkeligt at udarbejde ambitiøse programmer, hvis budgettet
ikke står mål med programmet, og påpeger, at budgettet for 2007 nu er
lavere end budgetterne for de foregående år, på trods af at det både skal
dække de 10 nye medlemslande og nye ansøgerlande.
Forbrugerrådet er principielt enig i, at man fra dansk side generelt tilslut-
ter sig programmets målsætninger, aktioner og indsatsområder, men an-
moder om, at regeringen til stadighed er opmærksom på følgende punk-
ter:
At forbrugerorganisationernes deltagelse i beslutningsprocessen, of-
fentlige høringer mv. skal fremmes.
At spørgsmålet om maksimumsharmonisering vurderes åbent fra sag
til sag.
At Kommissionen løser problemet med, at forbrugerorganisationerne
i de nye lande mangler mulighed for at overvåge og deltage i revisio-
nen af forbrugerdirektiverne (det såkaldte forbruger-acquis), så inte-
greringen af forbrugerpolitikken i alle EU-politikker får en mere
fremtrædende plads.
Der er særlige vanskeligheder i de nye medlemslande, som skal sættes
i stand til at udvikle nationale forbrugerprogrammer, herunder give
tilskud til de private forbrugerorganisationer, der ellers ikke har til-
strækkelig mulighed for at udfylde den rolle, som er tilsigtet.
At man i stedet for helt at fjerne de særlige projekter overvejer at til-
lade projekter med færre projektpartnere for at mindske den admini-
strative byrde, som Kommissionen har ment, det var.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
304858_0018.png
18/51
At Kommissionen i forhold til at etablere en mastergrad overvejer et
pilotprojekt, inden programmet igangsættes.
6.
Andre landes holdninger
De øvrige medlemslande er positive over for opdelingen af det fælles
handlingsprogram i to selvstændige programmer. Der er i øvrigt generelt
opbakning til de overordnede målsætninger på forbrugerområdet. Nogle
lande har et ønske om at bevare muligheden for støtte til specifikke pro-
jekter. Enkelte andre lande har forbehold til muligheden for støtte til en
masteruddannelse.
7.
Foreløbig dansk holdning
Generelt kan Danmark tilslutte sig, at indsatsen for forbrugerbeskyttelse
fortsættes i overensstemmelse med Traktatens forudsætninger herom, og
at dette hensigtsmæssigt kan ske i form af et handlingsprogram.
Danmark kan tilslutte sig opdelingen af det oprindelige forslag til et fæl-
les sundheds- og forbrugerhandlingsprogram i to separate forslag.
Danmark kan generelt tilslutte sig programmets målsætninger, aktioner
og indsatsområder.
8.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslaget indebærer en udgift på EU-budgettet på 138,8 mio. euro (i 2004-
priser), hvoraf Danmarks andel udgør ca. 2 pct. svarende til 20,8 mio. kr. i
perioden fra 2007–2013.
Eventuelle merudgifter til national medfinansiering vil kunne afholdes in-
den for eksisterende rammer.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Overordnet vurderes det, at forslaget vil kunne bidrage positivt til forbru-
gerbeskyttelsesniveauet i Danmark og i Fællesskabet som helhed.
Programmet vil bl.a. medføre en styrket indsats for at opbygge en videns-
base, der kan tjene som et vigtigt og effektivt redskab ved prioriteringen i
den EU-forbrugerpolitiske indsats med henblik på at fokusere forbruger-
politikken for at opnå størst mulig effekt på markeder, hvor der er identi-
ficeret problemer.
10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Det oprindelige forslag til afgørelse om oprettelse af et EF-
handlingsprogram for sundhed og forbrugerbeskyttelse blev forelagt til
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
19/51
orientering for Folketingets Europaudvalg i forbindelse med rådsmødet
(beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 2.-3.
juni 2005. Grundnotat er fremsendt den 29. juni 2005. I forbindelse med
rådsmødet (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2005 blev sagen på
ny forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering. Grundnotat om
det ændrede forslag til handlingsprogram er fremsendt til Folketingets
Europaudvalg den 18. juli 2006.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
304858_0020.png
20/51
5. Kommissionens forslag til indførelse af endelig antidumpingtold på
import af visse lædersko fra Kina og Vietnam. Kommissionens dok.
AD 499 af 25. juli 2006. (Consultation note IV)
Nyt notat
Resumé
Kommissionen har fremsendt forslag om indførelse af endelig antidum-
pingtold på import af visse lædersko fra Kina og Vietnam til rådsbeslut-
ning. Rådet træffer senest den 7. oktober 2006 beslutning om indførelsen
af en endelig 5-årig antidumpingtold. Visse sportssko fritages, mens bør-
nesko nu omfattes af foranstaltningerne. Den endelige antidumpingtold
vil træde i kraft den 7. oktober 2006 og udgør 16,5 % for Kina og 10,0 %
for Vietnam.
Forslaget om indførelse af antidumpingtold skal bidrage til at udligne den
skade, som en række sydeuropæiske skoproducenter mener at være blevet
påført som konsekvens af dumpet import af sko fra Kina og Vietnam.
Forslaget forventes behandlet på rådsmødet (Konkurrenceevne) den 25.
september 2006 eller på et senere rådsmøde.
1.
Baggrund og indhold
Kommissionen har fremsendt forslag om indførelse af endelig antidum-
pingtold på import af visse lædersko fra Kina og Vietnam til rådsbeslut-
ning.
Forslaget om indførelse af antidumpingtold er fremlagt på baggrund af en
klage fra en række sydeuropæiske skoproducenter om voldsom dumping
af sko fra Kina og Vietnam. Kommissionen iværksatte i juli 2005 en un-
dersøgelse om påstået dumping og har nu konkluderet, at der er foregået
dumping fra de nævnte lande, og at denne har påført EU's producenter
skade, som i mindre grad gør dem i stand til at konkurrere på lige vilkår.
Forslagets indhold
Forslaget, der har hjemmel i Traktatens artikel 133 om handel, omfatter:
1. Indførelse af endelig antidumpingtold på 16,5 % for Kina og 10,0 %
for Vietnam.
2. Visse sportssko fritages for antidumpingtold, da sportssko ikke læn-
gere produceres i EU. Modsat under de foreløbige foranstaltninger
omfattes børnesko af antidumpingtold.
Indførelse af antidumpingtold på import af produkter fra tredjelande sker
i medfør af EU's antidumping-basisregulering (RFO nr. 384/96). Endelig
antidumpingtold skal vedtages med simpelt flertal i Ministerrådet og kan
gælde i op til fem år.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
304858_0021.png
21/51
2.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal ikke høres i sager, der omhandler handelsforhold
med tredjelande.
3.
Nærhedsprincippet
Som følge af fællesskabskompetencen på området er vurderinger om
nærhedsprincippet ikke relevante.
4.
Gældende dansk ret
Forslaget vurderes ikke at have betydning i forhold til gældende dansk
ret.
5.
Høring
Sagen har løbende været drøftet i det Handelspolitiske Specialudvalg
(udvidet kreds) med deltagelse af Dansk Industri, Dansk Handel & Ser-
vice (DH&S), HTS, Dansk Textil Union og Dansk Textil & Beklædning,
senest den 31. juli 2006. Der er her fuld støtte til regeringens linie.
6.
Andre landes holdninger
Forslaget har givet anledning til en markant modstand blandt medlems-
landene. 14 medlemslande har i den rådgivende antidumpingkomite med-
delt Kommissionen, at forslaget ikke kan støttes. Der er dermed pt. ikke
simpelt flertal for forslaget.
7.
Foreløbig dansk holdning
Forslaget er i modstrid med den generelle danske handelspolitiske linie
om øget frihandel. Det er vurderingen, at det hverken er i de danske sko-
producenters, importørers, skohandlernes eller forbrugernes interesse at
indføre en antidumpingtold, der både vil begrænse udbuddet og medføre
højere priser på sko. Indførelse af antidumpingtold vil medføre ekstraom-
kostninger for de danske skoproducenter og importører, der for længst har
outsourcet deres produktion til bl.a. Kina og Vietnam. Antidumpingtold
vil desuden kunne medføre et reduceret sortiment i detailleddet og der-
igennem få en negativ påvirkning for omsætningen. I sidste ende vil det
være forbrugerne, der helt eller delvist vil komme til at betale regningen
for indførelse af antidumpingtold.
8.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have lovgivningsmæssige og statsfinansielle
konsekvenser. Dog må det forventes, at de øgede toldindtægter som følge
af forslaget vil bidrage til EU’s budget.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Antidumpingtolden forventes at medføre stigende priser for forbrugerne
på en række sko, for Danmarks vedkommende svarende til et beløb på op
til 55 mio. kr. årligt. Det samlede velfærdstab for EU skønnes ifølge
Økonomi- og Erhvervsministeriets beregninger at være ca. 2 mia. kr. år-
ligt.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
304858_0022.png
22/51
10.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget skønnes ikke i sig selv at have væsentlige administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europa-udvalg. Fol-
ketingets Europaudvalg modtog den 28. februar 2006 et grundnotat om
Kommissionens forslag om foreløbig antidumpingtold. Folketingets Eu-
ropaudvalg har endvidere modtaget et grundnotat den 8. august 2006 om
Kommissionens forslag til endelig antidumpingtold.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
304858_0023.png
23/51
6.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om aktionæ-
rers udøvelse af stemmerettigheder i selskaber, der har deres ved-
tægtsmæssige hjemsted i en medlemsstat, og hvis aktier er optaget til
handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv
2004/109/EF - KOM (2005) 685 endelig
Revideret notat
Resumé
Kommissionen har den 10. januar 2006 fremsat ovennævnte direktivfor-
slag, der skal lette udøvelse af aktionærers rettigheder. Kommissionens
overordnede sigte med initiativet er at fjerne barrierer, der vanskeliggør
aktionærernes muligheder for at udøve aktivt ejerskab, ikke mindst på
tværs af landegrænserne. I den forbindelse tilstræber Kommissionen, at
der sikres gode rammer for aktionærernes kommunikation om og indfly-
delse på selskabets forhold. Øget anvendelse af it-værktøjer anses i den
forbindelse for centrale hjælpemidler til at understøtte det overordnede
sigte om øget aktionærengagement. Direktivet
skal gennemføres i med-
lemsstaterne
senest den 31. december 2007
4
.
Forslaget vil evt. blive sat på dagsordenen for Rådsmøde (Konkurrenceev-
ne) den 4.-5. december 2006 med henblik på politisk enighed.
1.
Baggrund og indhold
I EU-kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om
”Modernisering af selskabsretten og forbedret virksomhedsledelse i Den
Europæiske Union – vejen frem” fra 21. maj 2003 (KOM (2003) 284 en-
delig) gav Kommissionen udtryk for, at der er et behov for at lette den
grænseoverskridende udøvelse af aktionærers rettigheder i børsnoterede
selskaber. EU-kommissionens initiativ på dette område skal bl.a. ses i ly-
set af en undersøgelse foretaget af det hollandske Justitsministerium om
de særlige problemer, som eksisterer i forbindelse med udenlandske akti-
onærers ejerskab til aktier i børsnoterede selskaber, jf. Final Report of the
Cross-border Voting Group.
5
I henhold til EU-kommissionens meddelelse indgår et direktivforslag om
aktionærernes udøvelse af stemmerettigheder som et af de initiativer,
Kommissionen vil fremme på kort sigt (2003-2005). Kommissionen har
på den baggrund fremsat et direktivforslag om aktionærers udøvelse af
stemmerettigheder den 10. januar 2006.
EU-kommissionen har under forberedelsen af direktivforslaget gennem-
ført to offentlige høringer om forbedring af aktionærernes rettigheder,
herunder også på tværs af landegrænserne. Sigtet med disse høringer har
været at få interesserede parters synspunkter om de største hindringer, der
4
Af Kommissionen foreslået præciseret til 18 måneder efter, at direktivet træder i kraft.
5
Rapporten kan findes på www.wodc.nl.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
304858_0024.png
24/51
er, for stemmeafgivning på tværs af landegrænserne. Endvidere har for-
målet været at få bidrag til eventuelle minimumsstandarder, som Kom-
missionen kunne foreslå på dette område. Ved begge høringer er der ud-
trykt tilslutning til de spørgsmål og foranstaltninger, der var lagt ud til hø-
ring.
6
Hjemmelsgrundlaget for direktivforslaget er TEF artikel 95. Direktivet
skal vedtages med kvalificeret flertal efter fælles beslutningstagen med
Europa-Parlamentet, jf. TEF artikel 251.
Kommissionen anser aktionærdeltagelse som en væsentlig forudsætning
for effektiv virksomhedsledelse. Kommissionens overordnede sigte med
direktivforslaget er at fjerne barrierer, der vanskeliggør aktionærernes
muligheder for at udøve aktivt ejerskab, ikke mindst på tværs af lande-
grænserne.
Med forslaget vil Kommissionen gøre adgangen til generalforsamlinger
og andre rettigheder i tilknytning til generalforsamlinger åbne for aktio-
nærer uafhængigt af deres bopælsland i EU. Forslaget søger derudover at
løse en række konkrete problemer i forbindelse med grænseoverskridende
stemmeafgivning. I den forbindelse tilstræber Kommissionen, at der sik-
res gode rammer for aktionærernes kommunikation med selskabet og de-
res indflydelse på selskabets forhold. Øget anvendelse af it-værktøjer an-
ses i den forbindelse for centrale hjælpemidler til at understøtte det over-
ordnede sigte om øget aktionærengagement.
Forslaget har følgende målsætninger:
- at sikre, at alle generalforsamlinger indkaldes i tilpas god tid,
- at sikre, at relevante oplysninger er tilgængelige på indkaldelsestids-
punktet for generalforsamlingen,
- at afskaffe
regler (blokeringsordninger), som gør, at det ikke er mu-
ligt
at afhænde aktier i en periode op til generalforsamlingen, og alene
tillade fælles regler om registreringsdato som betingelse for deltagelse
i generalforsamlingen,
- at fjerne alle juridiske hindringer for elektronisk deltagelse i general-
forsamlingen og
- at sikre aktionærer, herunder aktionærer bosiddende uden for det på-
gældende selskabs hjemland, enkle midler til at stemme uden at skulle
deltage personligt i generalforsamlingen.
Direktivforslaget omfatter udstedere af aktier (dvs. aktieselskaber), der har
hjemsted i en medlemsstat, og hvis aktier er optaget til handel på et regule-
ret marked (artikel 1 og 2). For Danmarks vedkommende vil direktivforsla-
get komme til at gælde for aktieselskaber og europæiske selskaber (SE-
selskaber), der har
selskabets
aktier optaget til notering på en fondsbørs el-
ler autoriseret markedsplads.
6
Resultatet af de to høringer fra april og september 2005 samt høringssvar kan findes på
Kommissionens hjemmeside
www.europa.eu.int.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
25/51
Der er tale om et minimumsdirektiv. Medlemsstaterne kan frit opretholde
eller indføre bestemmelser, der er mere favorable for aktionærerne (artikel
3).
Forslaget foreskriver, at aktieselskaber skal sikre ligebehandling af alle ak-
tionærer, som er i samme situation med hensyn til deltagelse og stemmeaf-
givning ved generalforsamlingen (artikel
4).
Selskabet skal udsende den første indkaldelse til generalforsamling mindst
30 kalenderdage før generalforsamlingen (artikel
5).
Dette gælder dog ikke
i den situation, hvor der er tale om et overtagelsestilbud og målselskabets
ledelse indhenter forhåndsgodkendelse fra generalforsamlingen, idet ind-
kaldelsen i denne situation kan være på minimum to uger, jf. artikel 9, stk.
4, i direktiv om overtagelsestilbud (2004/25/EF, EF-tidende L 142 af
30.4.2004, s. 12), som gennemført i aktieselskabsloven ved § 81 c, stk. 4.
Indkaldelsen til generalforsamlingen skal indeholde nærmere oplysninger
om:
- sted, tid og udkast til dagsorden for generalforsamlingen,
- angivelse af de procedurer, som aktionærerne skal overholde for at
kunne deltage og afgive deres stemme på generalforsamlingen,
- beskrivelse af de
muligheder, evt. gennem it-løsninger,
hvormed ak-
tionærerne kan deltage i generalforsamlingen og afgive deres stem-
me, eller hvor disse oplysninger kan indhentes,
- hvordan det, afhængig af de nærmere nationale regler, er muligt at
stille forslag til dagsordenen og stille spørgsmål til selskabet,
- angivelse af, hvor og hvordan den komplette, uforkortede tekst til
beslutninger og de dokumenter, der efter planen skal forelægges for
generalforsamlingen til godkendelse, kan fås,
- angivelse af den internetadresse, hvor der vil ske offentliggørelse af
de nærmere oplysninger om indkaldelse til generalforsamlingen, det
samlede antal aktier og stemmerettigheder, teksterne til de beslut-
ninger og dokumenter, der skal forelægges generalforsamlingen,
samt de formularer, der skal anvendes til afstemning pr. brev og ved
fuldmagt, eller hvor disse formularer kan fås.
Der kan fastsættes nationale regler, så retten til at få punkter optaget på
dagsordenen eller fremsætte beslutningsforslag på generalforsamlingen for-
udsætter en mindste aktiebesiddelse. Dette minimum må dog ikke fastsættes
højere end 5% af aktiekapitalen (artikel
6).
Aktionærernes ret til at tilføje
punkter på generalforsamlingen skal udøves i så god tid inden generalfor-
samlingen, at andre aktionærer har mulighed for at modtage eller få adgang
til den ændrede dagsorden.
Adgangen til generalforsamlingen må ikke være betinget af, at aktionærerne
blokerer de relevante aktier ved at deponere dem el.lign., så
aktierne
ikke
kan sælges i en periode op til generalforsamlingen (blokeringsperiode).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
26/51
Derimod kan retten til at deltage på generalforsamlingen gøres betinget af,
at vedkommende har status som aktionær på en bestemt dato forud for ge-
neralforsamlingen (registreringsdatosystem) (artikel
7).
Det er op til med-
lemsstaterne at fastsætte tidsintervallet, der skal gælde for alle berørte sel-
skaber. Dette interval må ikke ligge tidligere end 30 kalenderdage før gene-
ralforsamlingen.
Medlemsstaterne skal tillade, at selskaberne gør det muligt for aktionærerne
at deltage i generalforsamlingen via elektroniske medier (artikel
8).
Der må
ikke opstilles krav, som er til hinder for, at aktionærer, der ikke er fysisk til
stede ved generalforsamlingen, udøver deres stemmerettigheder via elektro-
niske medier, bortset fra krav der er nødvendige for at sikre identificeringen
af aktionærer og skabe sikkerhed om den elektroniske kommunikation.
Aktionærerne skal have ret til at stille spørgsmål på generalforsamlingen og
skriftligt eller via elektroniske medier forud for generalforsamlingen (artikel
9). Medlemsstaterne kan fastsætte en frist forud for generalforsamlingen
inden for hvilken, spørgsmål skal være stillet for, at ledelsen i aktieselskabet
skal være forpligtet til at besvare spørgsmål. Selskabets ledelse skal efter
omstændighederne besvare stillede spørgsmål forud for generalforsamlin-
gen. Svar på aktionærernes spørgsmål skal gøres tilgængelige for alle på
aktieselskabets hjemmeside. Besvarelse er ikke krævet, hvis de relevante op-
lysninger er tilgængelige på selskabets hjemmeside i form af hyppigt stille-
de spørgsmål og svar herpå. Måtte spørgsmål give anledning til oplysnin-
ger af generel interesse skal disse oplysninger stilles til rådighed for alle
aktionærer på selskabets hjemmeside forud for generalforsamlingen.
Spørgsmålsretten og svarpligten tilsidesætter dog ikke de foranstaltninger,
som medlemsstaterne kan træffe eller tillade selskabet at træffe for at sikre
god ro og orden på generalforsamlingen samt sikre beskyttelse af fortrolige
oplysninger og forretningsinteresser.
Spørgsmålsretten tilsigter heller ikke at gribe ind i den sædvanlige debat på
selve generalforsamlingen.
Hver aktionær skal have adgang til at udpege enhver anden fysisk eller juri-
disk person som fuldmægtig med adgang til at deltage og stemme på en ge-
neralforsamling på aktionærens vegne (artikel
10). Medlemsstaterne kan
dog fastsætte visse begrænsninger for at imødegå interessekonflikter. Der
gælder ikke nogen begrænsninger i det antal fuldmagter, som en fuldmæg-
tig kan besidde. Hvis en fuldmægtig har fuldmagt fra flere aktionærer, kan
vedkommende afgive konkurrerende stemmer for og imod en given beslut-
ning i overensstemmelse med de stemmeinstrukser, fuldmægtigen har fået
fra aktionæren.
Udpegningen af fuldmægtige må ikke gøres betinget af opfyldelsen af for-
melle krav ud over krav, som måtte være nødvendige for at identificere ak-
tionæren og fuldmægtigen (artikel
11).
Fuldmægtige kan udpeges elektro-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
304858_0027.png
27/51
nisk. En fuldmægtig har som udgangspunkt samme rettigheder til at tale og
stille spørgsmål, som aktionæren har.
Medlemsstater skal tillade selskaber at tilbyde deres aktionærer
mulighed
for at stemme pr. brev forud for generalforsamlingen med forbehold af krav,
der kan være nødvendige for at sikre identificering af aktionærerne (artikel
12).
Medlemsstaterne skal sikre, at personer eller selskaber, som besidder aktier
i forretningsøjemed på vegne af investorer,
efter omstændighederne kan ud-
øve forvaltningsmæssige beføjelser for disse aktier (artikel 13). Pålægger
en medlemsstats lovgivning formelle krav, der skal tilsikre retmæssigheden
af dispositionsretten, må disse formelle krav ikke gå længere end, hvad der
er nødvendigt for at identificere klienten eller for muligheden for sikre ind-
holdet af stemmeinstrukser.
Hvis personen eller selskabet, som besidder ak-
tier i forretningsøjemed på vegne af investorer, er registreret som aktionær
for forskellige investorers regning, bør denne have mulighed for at udstede
fuldmagter til hver af disse investorer eller til personer, der er udpeget af
dem.
Der er stillet forslag om en ny artikel (13 A), der forpligter selskaber, som
besidder aktier i forretningsøjemed på vegne af investorer, til at stemme i
overensstemmelse med evt. stemmeinstruks afgivet af de aktionærer på hvis
vegne, de besidder aktier. Ønsker besidderen ikke at stemme, skal besidde-
ren overdrage stemmeinstruksen og muligheden for at stemme bagud i be-
siddelsesrækken, således at det sikres, at en evt. stemmeinstruks bliver ud-
nyttet.
Aktieselskabet skal inden en periode, som fastsættes af medlemsstaten, men
som ikke må overstige 15 kalenderdage efter generalforsamlingen, på sin
hjemmeside offentliggøre resultaterne af afstemningen om hvert beslut-
ningsforslag, der er blevet forelagt på generalforsamlingen (artikel
15, nu
slået sammen med art 14). Der skal oplyses om resultaterne af afstemnin-
gen, antallet af aktier, på grundlag af hvilke afstemningen har fundet sted,
og procentandelen af stemmer for og imod hvert beslutningsforslag.
Direktivforslaget artikel 17, der indeholdt en konsekvensrettelse i Transpa-
rensdirektivet (2004/109/EF) udgår. Konsekvensændringen vurderes unød-
vendig og kunne give anledning til fejlfortolkninger i Transparensdirektivet.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal i henhold til TEF artikel 251 høres.
Der foreligger
endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet, men parlamentet forventes
at stemme om forslaget i oktober 2006.
I en beslutning af 21. april 2004 (EF-tidende C 104 af 30.4.2004, s. 67)
gav Europa-Parlamentet udtryk for sin støtte til Kommissionens medde-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
304858_0028.png
28/51
lelse fra maj 2003 og hensigten heri om at styrke aktionærers rettigheder.
Europa-Parlamentet gav især udtryk for at kunne støtte reglerne om øget
gennemsigtighed, ret til stemmeafgivning ved fuldmægtig, muligheden
for at deltage i generalforsamlinger via elektroniske medier og mulighe-
den for at kunne udøve stemmerettigheder på tværs af landegrænserne.
3.
Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at målsætningerne med de foranstaltninger, der
skal træffes, er at gøre det muligt for aktionærerne at gøre brug af deres
rettigheder i hele EU. Dette kan ikke i tilstrækkelig grad nås af medlems-
staterne på grundlag af eksisterende EU-lovgivning og kan på grund af
deres omfang og virkninger bedre gennemføres på EU-plan.
På denne baggrund er det regeringens vurdering, at forslaget er i overens-
stemmelse med nærhedsprincippet, idet nationale lovgivninger kan udgøre
en barriere for udøvelsen af visse aktionærrettigheder på tværs af landgræn-
serne.
4.
Gældende dansk ret
Generalforsamlingens forløb, afholdelse og tilrettelæggelse er nærmere re-
guleret i aktieselskabslovens kapitel 10. Der er bestemmelser om aktionæ-
rernes ligebehandling i aktieselskabslovens kapitel 4.
Det følger af aktieselskabslovens § 17, at alle aktier har lige ret i selskabet.
Vedtægterne kan dog bestemme, at der skal være forskellige aktieklasser.
Direktivforslaget ændrer ikke herpå og omhandler ikke spørgsmålet om
forholdet mellem ejer- og stemmerettigheder (A- og B-aktier eller stemme-
og ejerlofter).
Efter aktieselskabslovens § 73, stk. 1, skal indkaldelse til ordinær general-
forsamling ske tidligst fire uger og, medmindre vedtægterne foreskriver en
længere frist, senest otte dage før generalforsamlingen. Ekstraordinær gene-
ralforsamling skal til behandling af et bestemt angivet emne indkaldes se-
nest to uger efter, at det skriftligt er forlangt af aktionærer, der ejer en tien-
dedel af aktiekapitalen eller den mindre brøkdel, som vedtægterne måtte fo-
reskrive.
I tilfælde hvor selskabet har truffet beslutning om at indhente generalfor-
samlingens forhåndsgodkendelse i forbindelse med særlige foranstaltninger
som følge af et overtagelsestilbud, kan bestyrelsen indkalde generalforsam-
lingen med et varsel på mindst to uger, jf. aktieselskabslovens § 81 c, stk. 4.
Efter aktieselskabslovens § 73, stk. 2, skal indkaldelsen ske i overensstem-
melse med vedtægternes bestemmelser. I indkaldelsen skal angives, hvilke
anliggender der skal behandles på generalforsamlingen. Såfremt forslag til
vedtægtsændringer skal behandles på generalforsamlingen, skal forslagets
væsentligste indhold angives i indkaldelsen. Efter aktieselskabslovens § 73,
stk. 6, skal dagsorden og de fuldstændige forslag samt for den ordinære ge-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
29/51
neralforsamlings vedkommende tillige revideret årsrapport fremlægges se-
nest otte dage før generalforsamlingen til eftersyn for aktionærerne på sel-
skabets kontor og samtidig tilstilles enhver noteret aktionær, som har frem-
sat anmodning herom.
Efter aktieselskabslovens § 71 har enhver aktionær ret til at få et bestemt
emne behandlet på generalforsamlingen, såfremt denne skriftligt fremsætter
krav herom over for bestyrelsen i så god tid, at emnet kan optages på dags-
ordenen for generalforsamlingen.
Der er ikke regler i dansk ret om en blokeringsperiode, der hindrer salg af
aktier. Der er derimod i henhold til aktieselskabslovens § 65, stk. 2, mulig-
hed for i vedtægterne at fastsætte, at en aktionær for at kunne møde på ge-
neralforsamlingen skal have anmeldt sin deltagelse hos selskabet en vis tid,
dog højst fem dage før generalforsamlingen.
Det følger endvidere af aktieselskabslovens § 67, stk. 2, at vedtægterne kan
bestemme, at en aktionær, der har erhvervet aktier ved overdragelse (dvs.
køb modsat f.eks. arv eller kreditorforfølgning), ikke skal kunne udøve
stemmeret for de pågældende aktier på generalforsamlinger, der er indkaldt,
uden at aktierne er blevet noteret i aktiebogen eller aktionæren har anmeldt
og dokumenteret sin erhvervelse.
Efter aktieselskabslovens § 65 a kan bestyrelsen beslutte som supplement til
en fysisk generalforsamling, at der gives adgang til, at aktionærer kan delta-
ge elektronisk i generalforsamlingen (delvis elektronisk generalforsamling),
medmindre selskabets vedtægter bestemmer andet.
Derudover kan generalforsamlingen med en særlig majoritet beslutte, at ge-
neralforsamlingen alene skal afholdes elektronisk uden adgang til fysisk
fremmøde (fuldstændig elektronisk generalforsamling).
Efter aktieselskabslovens § 76, stk. 3, skal ledelsen i selskabet besvare
skriftlige spørgsmål, der er stillet af en aktionær inden for de sidste tre må-
neder før generalforsamlingen, medmindre besvarelsen ikke kan ske uden
væsentlig skade for selskabet. Besvarelsen kan ske skriftligt, og i så fald
skal spørgsmålet og besvarelsen fremlægges for aktionærerne ved general-
forsamlingens begyndelse. Besvarelse kan undlades, såfremt aktionæren ik-
ke er repræsenteret på generalforsamlingen.
Efter aktieselskabslovens § 65 a, stk. 5, kan generalforsamlingen beslutte, at
aktionærer, som deltager elektronisk i en delvis eller fuldstændig elektro-
nisk generalforsamling, skal stille eventuelle spørgsmål til dagsorden eller
dokumenter m.v. til brug for generalforsamlingen forud for generalforsam-
lingen inden udløbet af en frist, som fastsættes i vedtægterne. Generalfor-
samlingens beslutning skal optages i vedtægterne.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
304858_0030.png
30/51
Det følger endvidere af aktieselskabslovens § 65 b, stk. 1, at generalforsam-
lingen generelt kan træffe beslutning om anvendelse af elektronisk doku-
mentudveksling samt elektronisk post i kommunikationen mellem selskabet
og aktionærerne (elektronisk kommunikation). Dertil kommer, at selskabet
og den pågældende aktionær efter aktieselskabslovens § 65 b, stk. 4, kan
indgå aftale om at kommunikere skriftligt, selv om der ikke er truffet be-
slutning herom af generalforsamlingen.
Efter aktieselskabslovens § 66 har aktionæren ret til at møde på generalfor-
samlingen ved fuldmægtig og kan møde sammen med en rådgiver. Fuld-
mægtigen skal fremlægge skriftlig og dateret fuldmagt. Fuldmagten kan ik-
ke gives for længere tid end 12 måneder. Fuldmagt til bestyrelsen skal dog
gives til en bestemt generalforsamling med en på forhånd kendt dagsorden.
Det følger af aktieselskabslovens § 28, at hvis en aktie ejes af flere i for-
ening, kan de til aktien knyttede rettigheder over for selskabet alene udøves
gennem en fælles befuldmægtiget.
Det er ikke muligt efter dansk ret at stemme som aktionær pr. brev. Der kan
derimod gives en fuldmagt til bestyrelsen på baggrund af en fortrykt fuld-
magt, som bestyrelsen har udsendt inden generalforsamlingen. Der er lige-
ledes mulighed for elektronisk stemmeafgivelse, jf. aktieselskabslovens §
65 a.
Efter aktieselskabslovens § 75, stk. 2 og 3, skal der over forhandlingerne på
generalforsamlingen føres en protokol, der underskrives af dirigenten. Se-
nest to uger efter generalforsamlingens afholdelse skal generalforsamlings-
protokollen være tilgængelig for aktionærerne på selskabets kontor. Hver-
ken efter aktieselskabsloven eller dansk generalforsamlingspraksis er der
krav om, at der i protokollen redegøres detaljeret for stemmeafgivningen på
generalforsamlingen.
5.
Høring
Direktivforslaget er sendt i høring til Advokatrådet, Dansk Handel og Ser-
vice, Finansforbundet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsik-
ring & Pension, Håndværksrådet, Dansk Aktionærforening, ATP, Dan-
marks Rederiforening, Københavns Fondsbørs, Foreningen Registrerede
Revisorer, HTS, LO, Dansk Industri, Finansrådet, Værdipapircentralen,
Dansk Børsmæglerforening, LD og NovoNordisk. Ved høringsfristens ud-
løb den 6. februar 2006 er der modtaget 6 svar, hvoraf 3 organisationer hav-
de indholdsmæssige bemærkninger.
De tre organisationer,
Værdipapircentralen, Danmarks Rederiforening og
Finansrådet,
peger på, at direktivforslaget på nogle punkter ikke svarer til
gældende danske regler. Organisationerne gør opmærksom på, at det er
vigtigt at undgå at gennemføre regler, som kan resultere i uforholdsmæssige
administrative og økonomiske belastninger. Mere konkret anføres, at reg-
lerne for indkaldelse til generalforsamling bør være mere fleksible, ligesom
procedurerne i forbindelse med indkaldelse til generalforsamlingen bør
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
304858_0031.png
31/51
overvejes nærmere. Det anføres endvidere, at det er vigtigt at sikre, at aktio-
nærernes spørgsmålsret bliver operationel for en hensigtsmæssig afvikling
af generalforsamlingen. Desuden påpeges betænkeligheder ved direktivets
forslag til udvidede fuldmagtsregler. Endelig er der visse tekniske spørgs-
mål til, hvorledes de foreslåede regler omkring samlekonti spiller sammen
med de gældende danske praksis omkring Værdipapircentralens virksom-
hed. Forslaget om samlekonti er ændret og derfor ikke længere relevant.
6.
Andre landes holdninger
De to høringer forud for direktivforslaget har vist, at der generelt er opbak-
ning til direktivforslaget.
Der i store træk bred enighed om direktivforsla-
get, som det nu foreligger.
Interessen har samlet sig om de nærmere detaljer i procedurerne i forbin-
delse med indkaldelse til generalforsamlingen og information af aktionæ-
rerne, udmøntningen af retten til at stille spørgsmål på generalforsamlingen
og mulighederne for at lade sig repræsentere ved fuldmægtig eller på anden
vis at udøve aktionærrettigheder. Desuden har spørgsmål om stemmeafgiv-
ning pr. brev eller via elektroniske medier givet anledning til forskellige
synspunkter, herunder behov for en udvidelse af de allerede foreliggende
muligheder.
7.
Foreløbig dansk holdning
Overordnet kan direktivforslaget efter
regeringens holdning
medvirke til at
gøre det lettere og mere attraktivt for aktionærer at investere på tværs af
grænserne inden for EU og dermed være med til at forbedre konkurrence-
evnen generelt.
Forslaget forbedrer aktionærernes muligheder for at ud-
øve aktivt ejerskab, ikke mindst på tværs af landegrænserne.
Regeringen
lægger
vægt på, at direktivforslagets detaljerede regler udfor-
mes på en måde, så man undgår uforholdsmæssige administrative byrder for
selskaberne
og med en passende fleksibilitet af hensyn til selskaberne og for
at begrænse behovet for ny eller ændret regulering.
8.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Det forventes, at forslaget hverken har statsfinansielle konsekvenser, admi-
nistrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s bud-
get.
Forslaget har følgende lovgivningsmæssige konsekvenser:
Indkaldelse m.v. til generalforsamlingen (artikel 5)
Fristen i aktieselskabslovens § 73, stk. 1, adskiller sig fra direktivforslagets
minimumsfrist på 30 dage, ligesom direktivforslaget ikke skelner mellem
ordinær og ekstraordinær generalforsamling. Forslaget vil derfor medføre
en ændring af de danske regler på dette punkt.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
32/51
Direktivforslagets krav til generalforsamlingsindkaldelsens indhold vil
medføre, at de danske regler skal uddybes og specificeres for at være i
overensstemmelse med direktivteksten. Det omfatter bl.a. detaljerede oplys-
ninger om aktionærernes adgang til at deltage i generalforsamlingen og de
betingelser, der kræves opfyldt. Desuden opstilles detaljerede krav til pro-
cedurerne for at tilføje dagordenspunkter og stille beslutningsforslag, og
endelig skal der angives detaljerede oplysninger omkring muligheden for at
stemme ved fuldmagt eller ad elektronisk vej.
Aktionærers ret til at tilføje punkter til behandling på generalforsamlingen
(artikel 6)
Inden for de forskellige medlemsstater er der forskellig forståelse af begre-
bet ekstraordinære generalforsamling og hvilke beslutninger, der kan træf-
fes på denne type generalforsamling. Der kan evt. blive behov for at præci-
sere anvendelsen i dansk selskabsret.
Forhandlingerne er ikke helt afklaret, hvad angår indkaldelse til general-
forsamling og sondringen mellem ordinær og ekstraordinær generalforsam-
ling. Det er usikkert, hvorvidt kravet om, at aktionærer, der ejer en tiende-
del af aktiekapitalen, kan forlange indkaldt til generalforsamling, vil kunne
opretholdes i den foreliggende udformning. Der kan endvidere blive behov
for justeringer i de gældende regelsæt som led i en tilpasning omkring de
fælles krav til og procedurer omkring generalforsamlingen.
Ret til at stille spørgsmål på generalforsamlingen og/eller skriftligt ad elek-
tronisk vej forud for generalforsamlingen (artikel 9)
Der vil muligvis være behov for ændringer i de danske regler på dette
punkt, således at procedurerne for spørgsmål-svar tydeliggøres. Desuden
vil der evt. være behov for at præcisere, at besvarelser tillige skal gøres til-
gængelig på selskabets hjemmeside.
Stemmeafgivelse pr. brev (artikel 12)
Direktivforslaget vil medføre ændringer i dansk ret, idet det skal være mu-
ligt for selskaberne at tilbyde deres aktionærer at afgive stemme pr. brev.
Øgede muligheder for stemmeafgivning for personer eller virksomheder,
der besidder aktier på andres vegne i forretningsøjemed (artikel 13)
Forslaget indeholder en national option, men udnyttelsen af direktivets mu-
ligheder forventes at smidiggøre gennemførelse af aktieforvaltning i forret-
ningsmæssigt øjemed og forudses endvidere at muliggøre smidigere forret-
ningsgange for den elektroniske værdipapiradministration.
Der kan blive behov for en præcisering af, hvem der formelt kan udøve ak-
tionærrettigheder i særlige situationer uden at være den egentlige ejer.
Endvidere kan der blive behov for en tydeliggørelse af retsstillingen for be-
siddere som led i en aktieforvaltningskæde.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
304858_0033.png
33/51
Den endelige aktiebesidders ansvar for, at afstemningsønsker i besiddelses-
kæden imødekommes (artikel 13 A)
Det er usikkert, om forslaget til artikel 13 A vil komme til at indgå i direkti-
vet, og hvordan den endelige udformning bliver. Det skyldes, at der er en
række principielle juridiske spørgsmål om handlepligt, ansvar og håndhæ-
velse. Det forudses, at en bestemmelse i overensstemmelse med de angivne
retningslinjer vil kræve tilpasning i den relevante lovgivning for at imødegå
de nævnte juridiske problemer.
Optælling af stemmer (artikel 14) og offentliggørelse af resultaterne for af-
stemningen på selskabets hjemmeside (artikel 15)
Direktivforslaget kan give anledning til ændringer i dansk ret for at tydelig-
gøre pligten til at redegøre for afstemningsforløbet på generalforsamlingen.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekven-
ser.
10.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget vil få administrative konsekvenser for virksomhederne på grund
af de ændrede krav til indkaldelse til generalforsamlingen og gennemsig-
tighed om generalforsamlingens forløb. I den forbindelse skal det påpeges,
at direktivet alene omfatter børsnoterede selskaber.
De administrative konsekvenser vil bestå i omstillingsbyrder som følger af
nye rutiner. Direktivforslagets regelsæt er overordnet velkendt for danske
selskaber og svarer på en række områder til velkendte nationale principper
i lovgivning og praksis.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Grundnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 28. februar
2006.
Sagen har ikke tidligere været forelagt Europaudvalget.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
304858_0034.png
34/51
7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om markeds-
føring af pyrotekniske artikler KOM (2005) 457
Revideret notat
Resumé
Kommissionen fremlagde den 11. oktober 2005 et direktivforslag, der
skal gennemføre et indre marked for pyrotekniske artikler, herunder især
fyrværkeri. Ved pyrotekniske artikler forstås artikler, der indeholder stoffer
eller en blanding af stoffer beregnet til at udvikle varme, lys, lyd, gas eller
røg eller en kombination heraf ved hjælp af kemiske reaktioner, der holder
sig selv i gang. Udover fyrværkeri drejer det sig f.eks. også om udløserme-
kanismer til airbags.
Formålet med forslaget er at skabe en omfattende, sammenhængende ret-
lig ramme på fællesskabsplan samt at indføre minimums sikkerhedskrav.
Direktivforslaget lægger op til en harmonisering af kategorisering, brugen
af standarder samt godkendelsessystemet for pyrotekniske artikler. Hen-
sigten med harmoniseringen er at forbedre produktsikkerheden i kombi-
nation med et indre marked for fabrikanter og importører.
Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmøde (Konkurrenceevne)
den 4.-5. december med henblik på politisk enighed.
Forslaget vurderes at medføre ændringer i bekendtgørelse nr. 1061 af
10/11/2005 om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler.
1.
Baggrund og indhold
Kommissionen har den 11. oktober 2005 fremlagt et forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om markedsføring af pyrotekniske artikler,
KOM(2005) 457 endelig. Retsgrundlaget for direktivforslaget er traktatens
artikel 95 om gennemførelsen af det indre marked. Rådet skal træffe beslut-
ning om forslaget ved kvalificeret flertal i fælles beslutningstagen med Eu-
ropa-Parlamentet, jf. traktatens artikel 251.
Der findes i dag ingen fælles-
skabsregulering på området.
Direktivet er et totalharmoniseringsdirektiv for så vidt angår kravene til det
det enkelte produkt, men der er i direktivet givet mulighed for at fastsætte
strengere regler nationalt under hensyn til den offentlige sikkerhed. De
strengere regler gør, at man nationalt kan fastsætte skærpede grænser for
den periode, hvori artiklerne må sælges, man kan hæve aldersgrænserne for
salg til børn og unge ligesom man kan udelukke typer eller kategorier af
fyrværkeri som f.eks. knaldfyrværkeri.
Forslagets formål er at skabe en omfattende, sammenhængende retlig ram-
me på fællesskabsplan, samt at indføre minimums sikkerhedskrav for at:
sikre fri bevægelighed for pyrotekniske varer inden for EU
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
304858_0035.png
35/51
forbedre den generelle beskyttelse af forbrugere og professionelle
brugere
bidrage til en reducering af antallet af ulykker med fyrværkeri
harmonisere de gældende sikkerhedskrav i medlemsstaterne.
Anvendelsesområde
Forslaget finder anvendelse på pyrotekniske artikler. Ved pyrotekniske ar-
tikler forstås artikler, der indeholder stoffer eller en blanding af stoffer be-
regnet til at udvikle varme, lys, lyd, gas eller røg eller en kombination heraf
ved hjælp af kemiske reaktioner, der holder sig selv i gang. Det drejer sig
f.eks. om fyrværkeri og udløsermekanismer til airbags.
Pyrotekniske artikler, der er beregnet til de væbnede styrkers eller politiets
brug og til anvendelse i fly, eller som relaterer sig til EU-regler om sikker-
hedskrav til legetøj, er undtaget fra forslagets anvendelsesområde. Derud-
over finder forslaget ikke anvendelse på eksplosivstoffer til civil brug
(f.eks.
når entreprenører river hus ned),
udstyr på skibe eller i relation til ammuni-
tion.
Kategorisering og markedsføring
Pyrotekniske artikler skal kategoriseres efter anvendelse, formål og risiko.
Kategorisering sker i fire kategorier for fyrværkeri og to for andre pyrotek-
niske artikler. Der er tale om følgende kategorier:
1. Fyrværkeri forbundet med lav risiko, som er beregnet til anven-
delse i fysisk begrænsede områder, herunder fyrværkeri til inden-
dørs brug i boliger.
2. Fyrværkeri forbundet med lav risiko, som er beregnet til udendørs
anvendelse i fysisk begrænsede områder.
3. Fyrværkeri forbundet med mellemhøj risiko, som er beregnet
udendørs anvendelse i større, fysisk åbne områder.
4. Fyrværkeri forbundet med høj risiko, som er beregnet til kun at
blive anvendt af personer med ekspertviden, almindeligvis kendt
som "fyrværkeri til professionel anvendelse".
Kategorier for andre pyrotekniske artikler:
1. Andre pyrotekniske artikler end fyrværkeri, som er forbundet med
lav risiko.
2. Andre pyrotekniske artikler end fyrværkeri, som er beregnet til
kun at blive håndteret eller anvendt af personer med ekspertviden.
Fabrikanten pålægges at sikre, at pyrotekniske artikler, der er omfattet af
dette direktivforslag, opfylder de for dem gældende væsentlige sikker-
hedskrav i bilag I. Bilaget indeholder krav om, at en række oplysninger
og egenskaber skal tages i betragtning eller afprøves, når det er relevant.
Der kan generelt være tale om konstruktioner og særlige karakteristika
samt produktets følsomhed over for normal transport, vand eller tempera-
turen, hvis det påvirker sikkerheden. Derudover er der en række mere
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
304858_0036.png
36/51
specifikke krav for grupperne fyrværkeri, andre pyrotekniske artikler og
antændelsesordninger.
Fabrikanten skal som minimum være repræsenteret i EU med en bemyn-
diget repræsentant. Fabrikanterne af pyrotekniske artikler skal indlevere
varen til et bemyndiget organ med henblik på overensstemmelsesvurde-
ring og anbringe CE-mærkning og etikette på den pyrotekniske artikel i
overensstemmelse med direktivet.
Medlemsstaterne skal sikre, at pyrotekniske artikler kun markedsføres, hvis
de overholder kravene i direktivforslaget, er CE-mærkede og tilfredsstiller
de krav, der stilles i forbindelse med overensstemmelsesvurderingen.
Medlemsstaterne må ikke begrænse markedsføringen, medmindre med-
lemsstaterne træffer foranstaltninger, der er berettiget af hensyn til den
offentlige sikkerhed, med henblik på at begrænse anvendelsen og/eller
markedsføringen af kategori 2- og kategori 3-fyrværkeri.
Aldersgrænser
Forslaget indeholder forskellige aldersgrænser for tilladelse til køb af for-
skellige kategorier af fyrværkeri. Ifølge forslaget må pyrotekniske artikler
ikke sælges eller stilles til rådighed for personer under følgende alders-
grænser.
Kategori
Minimumsalder for
køb og anvendelse
Fyrværkeri kategori 1
12 år
Fyrværkeri kategori 2
16 år
Andre pyrotekniske artikler kategori 1 og fyrvær- 18 år
keri kategori 3
Andre pyrotekniske artikler kategori 2 og fyrvær- Professionelle
keri kategori 4
Medlemsstaterne har ret til at fastsætte strammere restriktioner, hvis de
finder det nødvendigt.
Standarder og overensstemmelsesvurdering
Direktivforslagets krav til produkterne baseres på standarder
7
, der angiver
kravene til produkterne, hvorledes produkterne skal testes og giver testkri-
terierne for at produkterne kan betegnes som sikre. Standarderne er euro-
pæiske konsensusstandarder, der er udarbejdet af det europæiske standar-
diseringsorgan CEN, med deltagelse fra fabrikanter, myndigheder og labo-
7
Et dokument til fælles og gentagen anvendelse, der giver regler, retningslinier eller ka-
rakteristiske træk ved aktiviteter eller ved resultaterne af disse. Dokumentet er
fastlagt ved konsensus og vedtaget af et anerkendt organ. Hensigten er at opnå
optimal orden i en given sammenhæng.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
37/51
ratorier. CEN sørger løbende for at udvikle og vedligeholde og udvikle
standarderne.
Kommissionen offentliggør referencerne til sådanne harmoniserede stan-
darder i Den Europæiske Unions Tidende og medlemsstaterne offentlig-
gør referencerne til de nationale standarder, der vedtages til gennemførel-
se af de harmoniserede standarder, i Den Europæiske Unions Tidende.
Når producenten attesterer, at deres pyrotekniske artikler er i overens-
stemmelse med standarden, skal fabrikanten følge en af to følgende pro-
cedurer:
- EF-typeafprøvning. I denne procedure efterviser et bemyndiget or-
gan, at et parti af fyrværkeriet er i overensstemmelse med de
væsentlige krav i direktivet og udsteder en EF-
typeafprøvningsattest. Det skal ske i kombination med en pro-
cedure, hvorved fabrikanten garanterer og erklærer, at de på-
gældende pyrotekniske artikler er i overensstemmelse med ty-
pen som beskrevet i EF-typeafprøvningsattesten.
- Enhedsverifikation. Det bemyndigede organ undersøger den pyro-
tekniske artikel og gennemfører prøvninger, iht. standarder, el-
ler tilsvarende prøvninger for at sikre, at den er i overens-
stemmelse med de relevante krav i direktivet.
Medlemsstaterne skal udpege bemyndigede organer, der foretager overens-
stemmelsesvurderingen.
I Danmark vil Sikkerhedsstyrelsen udpege disse,
når direktivet træder i kraft. I dag er det styrelsen, der vurderer og godken-
der fyrværkeriartikler, men importørerne kan få udført test ved laboratorier
uden for Danmark, som styrelserne på forhånd har godkendt til formålet,
det er f.eks. BAM i Tyskland eller kinesiske laboratorier.
Mærkning
CE-overensstemmelsesmærkningen skal anbringes synligt, letlæseligt og
således, at den ikke kan slettes på de pyrotekniske artikler. Mærkningen
skal ske enten på en mærkeplade eller – hvis det ikke er muligt – på em-
ballagen. Derudover skal pyrotekniske artikler mærkes korrekt på det of-
ficielle sprog i det land, hvor den sælges til forbrugerne.
Mærkningen af pyrotekniske artikler skal som minimum indeholde op-
lysninger om navnet på fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsen-
tant, artiklens navn og type, minimumsaldersgrænse, kategori og brugs-
anvisning samt sikkerhedsafstand, hvor dette er relevant.
Mærkningen
skal også indeholde oplysning om fareklasse i henhold til den Europæiske
Konvention om International Transport af Farligt Gods ad vej (ADR-
klassifikationssystemet).
Beskyttelsesklausul
Hvis en medlemsstat har en velunderbygget antagelse om, at en pyrotek-
nisk artikel ikke opfylder kravene i direktivforslaget afholder Kommissi-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
304858_0038.png
38/51
onen hurtigst muligt samråd med de berørte parter. Efter samrådet fastslår
Kommissionen, om de foranstaltninger, medlemsstaten har truffet, er vel-
underbyggede og underretter de relevante interessenter om afgørelsen.
Hvis en pyroteknisk artikel er forsynet med CE-mærkningen og ikke lever
op til sikkerhedskravene, skal myndigheden i medlemsstaten henvende sig
og rette op på fejlene hos den, der har anbragt mærkningen og underrette
Kommissionen. Såfremt der er tale om et meget farligt produkt bliver der
samtidigt oprettet en sag i RAPEX-systemet under direktivet vedr. generel
produktsikkerhed. Dette system bruges til at underrette produktsikker-
hedsmyndighederne i alle EU-landene, om de farlige produkter, som
myndighederne finder.2
2.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.
3.
Nærhedsprincippet
Lovgivning om markedsføring og anvendelse af pyrotekniske artikler er i
øjeblikket et nationalt anliggende i EU.
Følgerne af nationale forskelle i lovgivningen skaber hindringer for hande-
len inden for EU. Det er derfor Kommissionens hensigt at skabe et reelt in-
dre marked for bestemte kategorier af pyrotekniske artikler og indføre væ-
sentlige sikkerhedskrav på EU-niveau. Dette er kun muligt gennem et direk-
tiv eller en forordning.
Regeringen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-
pet, idet forslaget forbedrer handlen af sikre pyrotekniske artikler over
grænserne.
4.
Gældende dansk ret
Fyrværkeri reguleres i Lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler
(lov nr. 193 af 24. maj 1972 som senest ændret ved lov nr. 1060 af 9. no-
vember 2005), der indeholder bestemmelser om fremstilling, indførsel, an-
vendelse, erhvervelse og overdragelse af fyrværkeri med hjemmel til at fast-
sætte nærmere bestemmelser herom.
Bekendtgørelse nr. 1061 af 10/11/2005 om fyrværkeri og andre pyrotekni-
ske artikler refererer til ovennævnte lov og indeholder de mere specifikke
bestemmelser om, hvilke krav fyrværkeri skal overholde. Dansk lov inde-
holder ikke detailkrav til andre anordninger end fyrværkeri.
5.
Høring
Forslaget blev sendt i bred høring i EU-Specialudvalget for vækst og
konkurrenceevne med svarfrist den 15. marts 2006.
Følgende parter havde bemærkninger til direktivforslaget:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
304858_0039.png
39/51
De Samvirkende Købmænd (DSK), Forbrugerrådet, KL- Teknik & Miljø
og Dansk Industri (DI).
Kategorier
KL- Teknik og Miljø vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, at der
indføres en mere enkel inddeling af fyrværkeri, som er forståelig for såvel
professionelle som almindelige borgere. Desuden finder KL, at der bør
være ens regler for alt arbejde med fyrværkeri. Derudover vurderer KL
det hensigtsmæssigt, hvis kvalitetssikringskrav også angives til transport
og opbevaring, således at det sikres, at påvirkninger (fugt-varme-stød
mv.) ikke gør artiklerne ustabile.
DI mener, at manglen på nærmere beskrivelse af kategorierne i oplægget
kan medføre forskellige fortolkninger i de forskellige lande og af de for-
skellige bemyndigede organer og myndigheder. Derudover er det vigtigt,
at transport og forbrugerklassifikationer har en utvetydig sammenhæng af
hensyn til håndteringen af produktet.
Forbrugerrådet anfører, at det vil være logisk med en beskrivelse af de
forskellige kategorier af fyrværkeri og gerne, at der bliver fastlagt et
maksimalt lydtryksniveau i direktivet. Erfaringen fra andre områder viser,
at det kan være svært at anvende standardiseringen til netop den slags
krav.
Fabrikantens forpligtelser
DI mener, at det er en unødvendig indblanding i markedet, når direktiver
definerer, hvordan virksomhederne, der handler med fyrværkeri, vælger
at opbygge deres virksomhed. Det er i øvrigt ikke den model, der er fore-
slået i forbindelse med revisionen af andre EU-regler.
Aldersgrænser
DSK støtter, at de danske aldersgrænser på 15 og 18 år foreslås ændret til
en 16-års aldersgrænse for køb af fyrværkeri. På den måde vil der være
en enkelt aldersgrænse i Danmark og denne vil være sammenfaldende
med de grænser, der gælder ved køb af tobak og spiritus.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
304858_0040.png
40/51
Mærkning
Forbrugerrådets vurdering er, at direktivforslagets bestemmelser om
mærkning af fyrværkeri vil gøre det lettere for forbrugere og myndighe-
der at vurdere fyrværkeriets lovlighed, styrke, risiko samt anvendelses-
område.
KL- Teknik og miljø anbefaler, at klassificeringen af de enkelte artikler
bør ske efter godkendelsestest udført af uafhængig og akkrediteret labora-
torium og mærkes på nationalsproget med angivelse af netto eksplosiv
mængde på hver artikel.
Forbrugerrådet gør opmærksom på, at der også bør stilles krav til læsbar-
heden, eksempelvis er nogle produkter så små, at oplysningerne er totalt
ulæselige.
Gennemførelsesforanstaltninger
Forbrugerrådet vurderer, at direktivforslagets bestemmelser om mærk-
ning af fyrværkeriet gør det lettere for forbrugerne og myndighederne at
vurdere lovligheden af det fyrværkeri, der tilbydes samt at vurdere styr-
ken, risikoen og anvendelsesområdet.
DI står uforstående overfor, at det skulle være nødvendigt at ændre direk-
tivforslaget vedrørende procedure for overensstemmelseserklæringer (bi-
lag 2) og minimumskravene til de bemyndigede organer (bilag 3) "med
henblik på tilpasning til den tekniske udvikling". Disse bilag er affattet i
generelle vendinger, der ikke har med den tekniske udvikling at gøre.
Virksomhederne har brug for et stabilt retsgrundlag, hvorfor anvendelse
af gennemførelsesforanstaltninger til at ændre lovgivning og procedurer
bør begrænses til absolut nødvendige områder.
Oprettelse af EF-register
DI har forståelse for, at myndighederne i forbindelse med en markeds-
kontrol eller konkret ulykke, hurtigt skal kunne spore de ansvarlige for
markedsføringen. Da der imidlertid også er krav om mærkning på pro-
duktet med bl.a. fabrikantens navn og det bemyndigede organs registre-
ringsnummer, stiller DI det spørgsmål, om oprettelse af et sådant register
og de ekstra administrative procedurer, det medfører, er proportionalt
med målet?
Ydermere er det Forbrugerrådets opfattelse, at en mærkning i tråd med
den danske mærkningsordning af fyrværkeri, hvor alle fyrværkeriartikler
bliver mærket med et nummer af myndighederne, når det bliver godkendt
medfører det større sikkerhed for forbrugerne, og kravene til den mærk-
ning bør skærpes og præciseres.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
304858_0041.png
41/51
Bilag I
(Væsentlige sikkerhedskrav)
Antændelsesanordninger
DI foreslår, at direktivetforslaget ændres, sådan at det ikke udelukker
teknikker, der er godkendte i dag. Derudover bør bilaget bør tilføjes krav
om transportklassificering. Det anbefales, at bilagets punkt om emner, der
overvejes eller tages i betragtning i forbindelse med kontrollen om artik-
len anvendes korrekt, skal skærpes, således, at der både stilles krav om
funktionsafprøvning og klassifikationstest.
Bilag II
(Procedure for overensstemmelseserklæring)
Mærkning
DI påpeger, at det under modulbeskrivelserne i bilag II fremgår, at regi-
streringsnummeret på det bemyndigede organ, der godkender produktet
og/eller kvalitetssystemet, skal fremgå sammen med CE-mærkningen. De
mener, at dette bør formuleres klart i de relevante artikler i selve direkti-
vet.
Moduler for overensstemmelsesvurdering
Derudover påpeger DI, at de forskellige moduler i bilaget om procedure
for overensstemmelseserklæringer bør gennemgås kritisk. Modulerne bør
derfor tilpasses de konkrete tilfælde, hvor de måtte være hensigtsmæssige
(f.eks. hvor der er tale om specielle, lejlighedstilpassede pyrotekniske
produkter).
Bilag III.
(Minimumskriterier, som medlemsstaterne skal iagttage ved
bemyndigelse af organer med ansvar for overensstemmelsesvurdering)
Forbrugerrådet foreslår, at det bemyndigede organ skal opfylde en række
krav, for at dokumentere, at de har den fornødne erfaring med at teste
produkterne.
Øvrige bemærkninger
Ansvarsfordeling
KL- Teknik og miljø bemærker, at der ikke må være usikkerhed omkring
ansvarsfordelingen. Det vil sige, at ansvaret for sikkerhed ved fabrikati-
on, håndtering og brug af pyrotekniske artikler kan sikres ved krav om
grundige instruktions- og anvisningskrav mellem de forskellige led fra
fabrikant til forbruger.
Ulykker
KL- Teknik og Miljø anbefaler, at der indføres et fælles registreringssy-
stem af ulykker således bidragene hurtigt kan bruges til forebyggelse af
lignende uheld i hele EU.
5. Andre landes holdninger
Forslaget har været behandlet i Rådet siden juli d. å. Det finske formand-
skab arbejder på at afslutte processen i forbindelse med førstelæsningen
af direktivet. Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (Konkurren-
ceevne) den 4.-5. december med henblik på opnåelse af politisk enighed.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
304858_0042.png
42/51
Ud fra de meldinger, der foreløbigt er tilkendegivet, støtter et stort flertal af
lande de muligheder, som forslaget giver for, at de enkelte lande kan tilpas-
se reglerne for minimums aldersgrænser og anvendelse af bestemte typer af
fyrværkeri.
7.
Foreløbig dansk holdning
Danmark er positiv over for en fællesskabsretlig regulering af markedsfø-
ring af pyrotekniske artikler, idet ensartede og strengere regler til den tek-
niske fremstilling af fyrværkeri kan medvirke til et mere ensartet udbud af
sikre fyrværkeriartikler.
Fra dansk side tillægger man det dog meget stor betydning, at det danske
niveau for sikkerhed for fyrværkeriartikler ikke forringes. Der er en række
punkter i direktivforslaget, som bør strammes på for at opretholde det dan-
ske sikkerhedsniveau for fyrværkeri. Det er f.eks. reglerne vedrørende
mærkning og at direktivet åbent for fortolkning, der både kan hæve og sæn-
ke det danske niveau.
Fyrværkeriartikler er farlige af natur, og man ønsker ikke, at der sker en
forringelse af det nuværende sikkerhedsniveau ved de enkelte fyrværkeriar-
tikler på grund af direktivforslaget. Der arbejdes derfor med følgende del-
mål:
Mærkning. Fra dansk side lægges der vægt på, at mærkningen af
fyrværkeriartiklerne bliver opprioriteret og defineret mere specifikt i
direktivet, der lægges i forslaget op til at ordningen skal være frivil-
lig. Mærkning af fyrværkeriartikler bør ske på grundlag af et fælles
register, som indeholder en entydig identifikation af alle pyrotekni-
ske artikler. Derved kan borgere og myndigheder let genkende lov-
ligt fyrværkeri. Der opstilles klare definitioner for mærkningen.
Definitioner. Fra dansk side arbejdes for, at direktivforslagets defi-
nitioner strammes op, sådan at forslagets rækkevidde er klart. Dette
betyder entydig beskrivelse af kategoriseringen i direktivforslaget,
og at skarp og løs ammunition undtages fra direktivets bestem-
melser.
Standarder. Danmark finder, at direktivforslaget bør strammes op
på de områder, hvor der endnu ikke er standarder, f.eks. området
med scenefyrværkeri og professionelt fyrværkeri produceret til
enkelte lejligheder. Fra dansk side arbejdes for, at modulerne i
overensstemmelsesproceduren er i overensstemmelse med arbej-
det med lignende procedure for overensstemmelsesvurderinger.
Miljøforhold. Fra dansk side ønskes en styrkelse af miljøbestem-
melserne i direktivet. Danmark vil arbejde for, at der i direktivet
bliver stillet krav for støj og spredning af restprodukt fra raketter.
Forpligtelser. Desuden vil man fra dansk side arbejde for, at di-
rektivforslagets krav om fabrikantens forpligtelser også kan gælde
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
304858_0043.png
43/51
for importøren, såfremt fabrikanten eller dennes repræsentant ik-
ke er repræsenteret i EU.
Gennemførselsforanstaltning. Direktivforslagets artikel 17, 4.
pind tillægger Kommissionen kompetence til via en komiteproce-
dure at vedtage foranstaltninger, der er nødvendige for at gen-
nemføre direktivet. Bestemmelsen er vagt formuleret, og det kan
give anledning til tvivl, om der med hjemmel i artikel 17, 4. pind,
kan foretages ændringer i direktivets materielle bestemmelser
herunder navnlig artikel 19 om sanktioner. Det bør på den bag-
grund præciseres hvilke typer foranstaltninger, som bestemmelsen
giver Kommissionen hjemmel til at foretage, og herunder præci-
seres, at bestemmelsen ikke hjemler ændringer i direktivets mate-
rielle bestemmelser herunder navnlig artikel 19 om sanktioner.
8.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Direktivforslagets krav om CE-mærkning vil medføre en ændring i be-
kendtgørelse nr. 1061 af 10/11/2005 om fyrværkeri og andre pyrotekniske
artikler, idet bekendtgørelsen ikke i dag indeholder bestemmelser herom.
Forslagets regler om aldersgrænser, tekniske krav til fyrværkeriets virke-
måde/sikkerhed, mærkning og overensstemmelse med europæiske stan-
darder skønnes ikke at få lovgivningsmæssige konsekvenser, da reglerne
allerede findes i dansk ret.
Forslaget skønnes ikke at ville få statsfinansielle konsekvenser for Dan-
mark.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Direktivforslaget har til hensigt at harmonisere de væsentligste sikkerheds-
krav for pyrotekniske artikler samt sikre, at pyrotekniske artikler, der ikke
lever op hertil, ikke markedsføres i EU. Det skønnes, at forslaget kan med-
virke til en øget forbrugerbeskyttelse, idet antallet af ulykker forårsaget af
funktionsfejl ved fyrværkeri vil blive minimeret.
En harmonisering vil desuden være til gavn for virksomhederne og sikre
bedre konkurrencevilkår for europæiske virksomheder.
10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget skønnes ikke at medføre nogen nævneværdige administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Grundnotat
er oversendt til
Folketingets Europaudvalg den 7. marts 2006
og høringsnotatet er fremsendt den 11. juli 2006.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
304858_0044.png
44/51
8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udar-
bejdelse og udvikling af statistikker over uddannelse og livslang læ-
ring, KOM(2005) 625 endelig, af den 6. december 2005.
Samlenotat oversendes ligeledes til Folketingets Erhvervsudvalg.
Revideret notat
Resumé
Kommissionen har med henvisning til Lissabon-strategien fremsat forslag
til Parlaments- og Rådsforordning om udarbejdelse og udvikling af stati-
stikker om uddannelse og livslang læring. Forslaget er opbygget i tre de-
le, som for det første omhandler statistik om uddannelses- og erhvervsud-
dannelsessystemer, som Danmark allerede leverer statistik om til EU, for
det andet statistik om voksnes deltagelse i livslang læring, og for det tred-
je andre statistikker end de ovennævnte om uddannelse og livslang læ-
ring, som kan understøtte særlige politikker på fællesskabsplan.
Forslaget forventes behandlet som på et kommende rådsmøde.
1.
Baggrund og indhold
Kommissionen fremsatte den 6. december 2005 ovennævnte forslag til for-
ordning.
Det østrigske formandskab har efterfølgende udarbejdet et kom-
promisforslag.
Forslagets retsgrundlag er traktatens artikel 285 om udarbejdelse af fælles-
skabsstatistikker. Forslaget skal vedtages i form af en forordning efter pro-
ceduren om fælles beslutningstagen i henhold til traktatens artikel 251.
Forordningens formål er at fastlægge fælles retningslinier for systematisk
udarbejdelse af EF-statistikker om uddannelse og livslang læring. Det til-
stræbes herigennem at skabe fælles statistiske standarder, der gør det muligt
at producere harmoniserede data.
Siden Det Europæiske Råds møde i Lissabon i marts 2000, hvor livslang
læring blev fremhævet som et grundlæggende element i den europæiske
model for fortsat udvikling, har både Rådet og Kommissionen ved flere til-
fælde peget på behovet for at forbedre kvaliteten og sammenligneligheden
af uddannelsesstatistikker, herunder især livslang læring, senest i den fælles
midtvejsrapport fra februar 2004.
Forslaget omfatter udarbejdelse af statistikker inden for følgende tre områ-
der:
Område 1: Statistikker om uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer.
Formålet med dette område er at fremskaffe sammenlignelige data om ud-
dannelsessystemer, deltagelse i og gennemførelse af uddannelsesprogram-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
304858_0045.png
45/51
mer, samt omkostninger og ressourcer, som anvendes til uddannelse og er-
hvervsuddannelse.
Der er for Danmarks vedkommende tale om videreførelse af eksisterende
praksis på dette område, baseret på frivillig indberetning af statistik ud fra
internationalt gældende standarder.
Område 2: Voksnes deltagelse i livslang læring.
Formålet er hvert femte år, tidligst fra år 2010, at frembringe statistik om de
25-64 åriges deltagelse i livslang læring, hvor dette defineres som ”lærings-
aktivitet gennem livsforløbet med det formål at styrke viden, dygtighed og
kompetence ud fra et personligt, samfundsmæssigt, socialt og/eller beskæf-
tigelsesmæssigt perspektiv.” Der skal ifølge forslaget indsamles sociale og
demografiske oplysninger, samt angivelse af selvoplyste færdigheder og
deltagelse i sociale og kulturelle aktiviteter.
Område 3: Andre statistikker over uddannelse og livslang læring.
Formålet med dette modul er at fremskaffe yderligere sammenlignelige
data om uddannelse og livslang læring for at understøtte politikker på fæl-
lesskabsplan, der ikke falder ind under de to første områder. Forslaget læg-
ger op til, at data skal fremskaffes via eksisterende datakilder.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal udtale sig i henhold til traktatens artikel 251
vedrørende proceduren om fælles beslutningstagen. Der foreligger endnu
ikke en udtalelse, men
Europa-Parlamentet forventes at afgive udtalelse i
januar 2007.
3.
Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at systematisk udarbejdelse af sammenlignelige EF-
statistikker over uddannelse og livslang læring bedst kan gennemføres ef-
fektivt på fællesskabsniveau.
Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet, da sammenlignelig statistik bedst sikres ved fællesskabs-
lovgivning.
4.
Gældende dansk ret
Der er ingen dansk lovgivning på området.
5.
Høring
Forslaget har været sendt til høring i Specialudvalget for vækst og konkur-
renceevne. Høringen har ikke givet anledning til kommentarer.
6.
Andre landes holdninger
Under behandlingen af Kommissionens forslag er der indarbejdet en række
ændringer i et kompromisforslag fra det østrigske formandskab. Dog er
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
304858_0046.png
46/51
Kommissionen og medlemslandene delt i spørgsmålet om afgrænsningen af
delområde 3.
Det forventes, at et stort flertal af medlemslandene vil støtte kompromisfor-
slaget.
7.
Foreløbig dansk holdning
Regeringen finder, at man fra dansk side kan støtte det foreliggende kom-
promisforslag.
8.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslaget indebærer afledte danske meromkostninger, men har ingen kon-
sekvenser for EU’s budget. Forslaget vil tidligst fra 2010 påføre Danmark
ekstra omkostninger til henholdsvis forberedelse og gennemførelse af un-
dersøgelsen om ”Voksnes deltagelse i livslang læring” (område 2), samt
eventuelt andre undersøgelser, der gennemføres under område 3. Omkost-
ningerne vil blive afholdt inden for de relevante ministeriers bevillingsmæs-
sige rammer.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vil ikke have samfundsøkonomiske konsekvenser, ud over at et
repræsentativt udsnit af voksne danskere vil blive udvalgt til frivillig del-
tagelse i undersøgelserne under område 2.
10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget vil ikke påføre erhvervslivet administrative omkostninger.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har fået forelagt foreløbigt nærhedsnotat dateret
den 19. december 2005 og grundnotat dateret den 3. januar 2006.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
304858_0047.png
47/51
9. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om opret-
telse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter
NACE Rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90
og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder,
KOM(2006) 39 endelig, af 6. februar 2006
Samlenotat oversendes ligeledes til Folketingets Erhvervsudvalg.
Revideret notat
Resumé
Formålet med det foreliggende forslag er at opdatere den eksisterende
forordning om den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter og
dermed give et mere tidssvarende billede af erhvervsstrukturen. Forslaget
skyldes den hastige økonomiske udvikling siden 1990, hvor den gælden-
de forordning om den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter
blev vedtaget. Herudover er den foreslåede NACE Rev. 2 mere sammen-
lignelig med andre internationale nomenklaturer.
Revisionen af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter
kræver en ændring af specifikke henvisninger til NACE Rev. 1 i en række
relevante EU retsakter.
Sagen forventes behandlet på et kommende rådsmøde.
1.
Baggrund og indhold
Kommissionen fremsatte den 6. februar 2006 ovennævnte forslag til for-
ordning.
Formandskabet har fremlagt kompromisforslag.
Forslagets retsgrundlag er traktatens artikel 285 om udarbejdelse af fælles-
skabsstatistikker. Forslaget skal vedtages i form af en forordning efter pro-
ceduren om fælles beslutningstagen i henhold til traktatens artikel 251.
Den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter (kaldet
NACE
Rev. 1, Nomenclature generale des Activités economiques dans les Com-
munautes Européennes)
blev oprettet i 1990 til brug for harmoniseringen
af økonomisk statistik. Formålet med nomenklaturen er at danne grundlag
for beskrivelser og analyser af den økonomiske aktivitet. Nærværende
forslag indeholder en revideret udgave af NACE (kaldet NACE Rev. 2).
Forslaget til NACE Rev. 2 indebærer en mere detaljeret beskrivelse af de
økonomiske aktiviteter, og det er især for serviceerhvervene, der sker sto-
re ændringer, idet der sker betydelige ændringer i nomenklaturens struk-
tur, samtidig med at serviceerhvervene beskrives mere detaljeret.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
304858_0048.png
48/51
Revisionen af NACE indebærer, at den danske branchenomenklatur skal
revideres. Som følge heraf skal alle virksomheder i Det Centrale Virk-
somhedsregister (CVR), og det erhvervsstatistiske register opdateres med
nye branchekoder, som er i overensstemmelse med den nye nomenklatur.
En sådan gennemgribende ændring af aktivitetsnomenklaturen medfører
endvidere, at der skabes brud i de statistiske tidsserier.
Forslaget til NACE Rev.2 beskriver også, hvornår nomenklaturen skal
indarbejdes i de statistikker, der skal leveres til Kommissionen (Euro-
stat).
2.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal udtale sig i henhold til traktatens artikel 251 vedrø-
rende proceduren for fælles beslutningstagen.
Europaparlamentets Økonomi- og Valutaudvalg er den 17. juli fremkommet
med en række mindre ændringsforslag, herunder også ændringsforslag til
titlerne i NACE rev. 2. Ændringerne svarer til de ændringer, der er inde-
holdt i formandskabets kompromisforslag. Der foreligger endnu ikke ende-
lig udtalelse fra Europaparlamentets plenarforsamling.
3.
Nærhedsprincippet
I det oprindelige forordningsforslag fra Kommissionen var anført, at Kom-
missionen havde enekompetence på dette område. I det foreliggende kom-
promisforslag er dette ændret, og det fremgår i de indledende betragtnin-
ger, at nærhedsprincippet finder anvendelse på forordningens område.
Kommissionen angiver at formålet med forordningen netop er at skabe
grundlag for statistikker, der er sammenlignelige mellem medlemslandene.
Dette grundlag etableres mest hensigtsmæssigt på fællesskabs niveau. Re-
geringen mener at nærhedsprincippet er overholdt og tilslutter sig Kommis-
sionens begrundelse.
4.
Gældende dansk ret
Den gældende danske lovgivning på området er Lov om Danmarks Statistik
samt Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 med senere ændringer om Den
Statistiske Nomenklatur for Økonomiske Aktiviteter i De Europæiske Fæl-
lesskaber.
5.
Høring
Forslaget har været i høring blandt følgende interessenter udenfor central-
administrationen:
Landsorganisationen i Danmark, Landbrugsrådet, Danske Slagterier, Dan-
marks Nationalbank, Håndværksrådet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Industri, Dansk Textil & Beklædning, Grafisk Arbejdsgiverforening, Rede-
riforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, HTS – Handel, Transport
og Serviceerhvervene, Dansk Handel og Service, Dansk Byggeri, Dansk
Transport og Logistik, Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisa-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
49/51
tion, Danske Malermestre, Foreningen af Danske Virksomheder i Grønland,
Sammenslutningen af Mindre Arbejdsgiverforeninger i Danmark, SAMA,
TEKNIQ Installatørernes Organisation, Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikring, Kommunernes Landsforening.
Der er modtaget høringssvar med kommentarer til forslaget fra: Advokat-
rådet, Landbrugsrådet, Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Handel og
Service.
Advokatrådet skriver:
”Sagen har været forelagt for Advokatrådets Erhvervsudvalg, hvorefter Ad-
vokatrådet skal bemærke følgende:
Advokatrådet kan generelt tilslutte sig behovet for opdatering af den eksi-
sterende forordning om den statistiske nomenklatur for økonomiske aktivite-
ter, der stammer fra 1990. Herved kan den ved nomenklaturen tilsigtede
begrebsmæssige ensartethed gøres tidssvarende og mere sammenlignelig
med andre internationale nomenklarer. Desuden er det nyttigt, at nomen-
klaturen navnlig for så vidt angår serviceerhvervene gøres mere detaljeret.
Kommissionens forslag har endnu ikke været behandlet i Rådets arbejds-
gruppe for statistik, og Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalel-
se om forslaget.
Advokatrådet har ikke på nuværende tidspunkt bemærkninger til det speci-
fikke indhold af Kommissionens forslag. Advokatrådet forbeholder sig imid-
lertid ret til at komme med kommentarer til eventuelle senere tiltag på bag-
grund af Kommissionens forslag.”
Landbrugsraadet og Dansk Landbrug skriver:
”Landbrugsraadet og Dansk Landbrug ser positivt på øget detaljerings-
grad fra 504 undergrupper (rev. 1) og 514 undergrupper (rev. 1.1) til 618
undergrupper i rev 2 i NACE nomenklaturen; øget detaljeringsgrader in-
denfor især jordbrug er ønskværdigt.
I den henseende er det tidligere fremført, at en opdeling af 01.41 service-
virksomhed i forbindelse med agerbrug er ønskværdig, da 01.41.20 An-
lægsgartnere ikke har sin berettigelse i denne gruppe – anlægsgartnere
har ikke noget med jordbrug eller primær erhverv at gøre. I det frem-
sendte høringsudkast fremgår det ikke, om maskinstationerne nu er op-
splittet, fordelt på andre undergrupper og/eller om navnet på nævnte un-
dergruppe er ændret til 01.60 service-virksomhed til landbrug og forar-
bejdning af afgrøder efter høst. I så fald, er det nærliggende at tro, at an-
lægsgartnerne nu er elimineret fra jordbrugssektoren og er det korrekt
antaget at anlægsgartnerne nu er flyttet ned til 42.99 Anden anlægsvirk-
somhed i.a.n., fordi deres produktion i overhængende grad vedrører byg-
ge- og anlægsaktiviteter?
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
304858_0050.png
50/51
Hundekenneler har intet med husdyrproduktion at gøre, hvorfor det er at
foretrække at den tidligere 01.25.30 Kenneler er fjernet fra gruppen af
01.25 Pelsdyr- og anden husdyravl. I det fremsendte udkast af NACE rev.
2 fremgår det ikke, om 01.49 Avl af andre dyr fortsat indeholder hunde-
kenneler, i så fald er det ønskeligt at ændre dette, måske flytte gruppen til
75.00 Dyrlæger eller 82.90 Anden forretningsservice i.a.n.”
Dansk Arbejdsgiverforening skriver:
”Qua samarbejdet mellem DA og Danmarks Statistik omkring udarbej-
delse af løn- og fraværsstatistik har DA en særlig interesse i at følge ar-
bejdet med de danske underopdelinger og forventer at indgå i et bilate-
ralt samarbejde med Danmarks Statistik omkring implementering af den
nye branchenomenklatur i løn- og fraværsstatistik.
DA har ingen bemærkninger til forslaget i øvrigt.”
Dansk Handel og Service skriver:
”Dansk Handel & Service har i gennem en årrække presset på for at få
indført en branchenomenklatur, som i højere grad afspejler den gældende
erhvervsstruktur. NACE Rev. 1 har for længst passeret pensionsalderen,
hvilket bl.a. illustreres ved den meget grovkornede dækning af serviceer-
hvervene.
NACE Rev. 2 har været meget længe undervejs, men forslaget peger klart
i den rigtige retning. Dækningen af serviceerhvervene er forbedret bety-
deligt og muligheden internationale sammenligninger er forbedret.
Dansk Handel & Service støtter derfor forslaget.
Med grundstrukturen på plads er det næste vigtige trin den danske un-
deropdeling af NACE Rev. 2, som i sagens natur har stor betydning for
de danske forhold. Dansk Handel & Service ser derfor frem til den kom-
mende høringsproces om de danske tilretninger.”
Der er modtaget høringssvar uden bemærkninger til forslaget fra: Dan-
marks Rederiforening, LO, Akademikernes Centralorganisation, HTSI Er-
hvervsorganisation, og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikring.
6.
Andre landes holdninger
Under forhandlingerne i Rådet har ingen lande haft indvendinger mod det
foreliggende kompromisforslag.
7.
Foreløbig dansk holdning
Det er positivt, at NACE tilpasses til en bedre beskrivelse af erhvervsstruk-
turen, selvom den nye nomenklatur vil give brud i de statistiske tidsserier.
Regeringen støtter derfor det foreliggende kompromisforslag.
Forslaget til strukturen inden for bygge- og anlægsvirksomhed vil ikke være
anvendelig for danske forhold, idet danske anlægsvirksomheder ikke kan
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
304858_0051.png
51/51
opdeles så specificeret, som forslaget til NACE Rev. 2 lægger op til. Dan-
mark vil derfor søge Kommissionen om undtagelse på det detaljerede ni-
veau inden for division 42 (anlægsarbejder). På tilsvarende måde har Dan-
mark på visse områder undtagelser i forhold til den eksisterende NACE
Rev. 1.
8.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser,
bortset fra at hen-
visninger til Dansk Branchekode (DB03) i ”Bekendtgørelse om arbejdsgi-
vernes betaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
(AES)” BEK nr. 1071 af 11/12/2003 og ”Bekendtgørelse om frivillig sik-
ring i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES)” BEK nr. 1072 af
11/12/2003 skal ændres til henvisninger til den nye danske branchekode
(DB07), der fastlægges med udgangspunkt i NACE Rev. 2.
Forslaget indebærer afledte danske meromkostninger i form af engangs-
omkostninger til omkodning af virksomhedernes brancher og til omlæg-
ning af en række statistikker, men har ingen omkostninger for EU’s bud-
get.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Udover de under punkt 10 nævnt administrative konsekvenser for erhvervs-
livet, vil forslaget have begrænsede afledte samfundsøkonomiske konse-
kvenser i form af at institutioner og virksomheder, der benytter brancheno-
menklaturen til administrative formål, vil skulle bruge ressourcer i forbin-
delse med overgangen til den ny branchenomenklatur. Udgifter forbundet
hermed lader sig ikke umiddelbart estimere.
10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Alle virksomheder i CVR og det erhvervsstatistiske register skal opdate-
res med nye branchekoder, som er i overensstemmelse med den nye no-
menklatur. De virksomheder, der ikke umiddelbart kan omkodes, vil blive
pålagt en vis byrde i form af at skulle oplyse, hvilken aktivitet de udfører.
Hertil kommer, at ændringer i brancheafgrænsning betyder, at et begræn-
set antal ekstra virksomheder skal afgive oplysninger til enkelte statistikker.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har fået forelagt grundnotat fremsendt den 30.
marts 2006.