Europaudvalget 2005-06
2752 - RIA Bilag 6
Offentligt
307717_0001.png
Justitsministeriet
Civil- og Politiafdelingen
Dato
Kontor:
Sagsnr.:
Dok.:
28. september 2006
Det Internationale Kontor
2006-3061/1-0023
CDH41775
Supplerende samlenotat vedrørende de sager der forventes behandlet på rådsmødet (retlige
og indre anliggender) og mødet i de blandede udvalg på ministerniveau med deltagelse hen-
holdsvis af Norge og Island og af Schweiz den 5.-6. oktober 2006.
Side:
2-9
Dagsordenspunkt 24
Udkast til Rådets afgørelse om godkendelse,
undertegnelse og midlertidig anvendelse af en
ny aftale mellem Den Europæiske Union og
USA om luftfartsselskabers behandling og
overførsel af PNR-oplysninger til USA’s De-
partment of Homeland Security, Bureau of
Customs and Border Protection
Slotsholmsgade 10
DK 1216 København K
Telefon: + 45 33 92 33 40
Telefax: + 45 33 93 35 10
E-post: [email protected]
Internet: http://www.jm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 24; Udkast til Rådets afgørelse om godkendelse, undertegnelse og midler-
tidig anvendelse af en ny aftale mellem Den Europæiske Union og USA om luftfartsselska-
bers behandling og overførsel af PNR-oplysninger til USA’s Department of Homeland Secu-
rity, Bureau of Customs and Border Protection
Nyt notat
Resumé
Det forventes, at et forslag til rådsafgørelse om godkendelse, undertegnelse og midlertidig anven-
delse af en ny aftale mellem Den Europæiske Union og USA om luftfartsselskabers behandling og
overførsel af PNR-oplysninger til CBP vil blive forelagt på rådsmødet (retlige og indre anliggen-
der) den 5. oktober 2006 med henblik på vedtagelse. Der foreligger endnu ikke en endelig aftale-
tekst. Det forventes, at det endelige udkast til aftale med USA grundlæggende vil svare til den
tidligere aftale. Det forventede forslag vurderes ikke at ville være i strid med nærhedsprincippet,
og det forventes heller ikke at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser. Det vurderes desu-
den, at det forventede forslag ikke vil have statsfinansielle konsekvenser. Fra dansk side vil man
tilslutte sig det forventede forslag.
1.
Baggrund
1.1.
Den amerikanske lov Aviation and Transportation Security Act (ATSA) af 19. november
2001 fastsætter, at luftfartselskaber, som foretager passagerflyvninger til eller fra USA, på an-
modning skal stille passageroplysninger til rådighed for de amerikanske told- og grænsekontrol-
myndigheder (Bureau of Customs and Border Protection (CBP)).
Inden for lufttransport er passagerlisten ”Passenger Name Record” (PNR) en liste over hver pas-
sagers rejseforhold, som omfatter alle nødvendige oplysninger til, at reservationer kan behandles
og kontrolleres af det luftfartsselskab, der foretager reservationen, og af medvirkende luftfartssel-
skaber. Som eksempel kan nævnes de oplysninger om navn, adresse samt kontonummer, som
passagerer oplyser til luftfartselskabet i forbindelse med bestilling af en flybillet.
Siden 5. februar 2003 har CBP krævet, at alle luftfartsselskaber, som foretager passagerflyvnin-
ger til eller fra USA, skal give CBP elektronisk adgang til PNR i det omfang, sådanne oplysnin-
ger foreligger og er lagret i luftfartsselskabets automatiske reservationssystem.
-
2
-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen meddelte i juni 2002 de amerikanske myndigheder, at de nævnte bestemmelser i
amerikansk lovgivning kunne komme i konflikt med Fællesskabets og medlemsstaternes lovgiv-
ning om beskyttelse af personoplysninger og med visse af bestemmelserne i Rådets forordning om
en adfærdskodeks for edb-reservationssystemer.
Kommissionen indledte herefter forhandlinger med USA, og som resultat af disse forhandlinger
blev der udarbejdet et dokument indholdende forpligtelser (”undertakings”) for CBP. De pågæl-
dende forpligtelser skulle bane vej for vedtagelsen af en kommissionsbeslutning om konstatering
af et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau i henhold til artikel 25, stk. 6, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af per-
sonoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (persondatadirektivet).
Den 1. marts 2004 forelagde Kommissionen i henhold til persondatadirektivets artikel 25, stk. 6,
Europa-Parlamentet udkast til beslutning om tilstrækkelig beskyttelse ledsaget af udkastet til
CBP’s forpligtelseserklæring.
Kommissionen forhandlede sideløbende med USA om indgåelse af en aftale om behandling og
overførsel af PNR-oplysninger til CBP. Et forslag til aftale med USA blev sendt til Rådet til god-
kendelse. Kommissionen sendte endvidere den 17. marts 2004 forslag til Rådets afgørelse om
indgåelse af en aftale med USA til høring hos Parlamentet.
Parlamentet vedtog den 31. marts 2004 en beslutning, hvori der tages en række retlige forbehold
over for det forelagte forslag. Parlamentet fandt især, at udkastet til beslutning om tilstrækkelig
beskyttelse overskred de gennemførelsesbeføjelser, som persondatadirektivets artikel 25 tillægger
Kommissionen. Parlamentet opfordrede til, at der blev indgået en passende international aftale,
der respekterede de grundlæggende rettigheder på et antal punkter, som var detaljeret beskrevet i
beslutningen, og anmodede Kommissionen om at forelægge Parlamentet et nyt beslutningsudkast.
Parlamentet forbeholdt sig endvidere ret til at henvende sig til EF-Domstolen for at få fastslået,
om den påtænkte internationale aftale var lovlig, og navnlig om den var i overensstemmelse med
retten til respekt for privatlivet.
Den 14. maj 2004 vedtog Kommissionen beslutningen om tilstrækkelig beskyttelse i overens-
stemmelse med artikel 25, stk. 6, i persondatadirektivet.
Rådet vedtog den 17. maj 2004 med hjemmel i TEF artikel 95 en afgørelse om bemyndigelse af
Rådets Formandskab til at underskrive aftalen med USA om behandling og overførelse af PNR-
oplysninger til CBP. Aftalen blev underskrevet den 28. maj 2004 og trådte i kraft samme dag.
-
3
-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.2.
Parlamentet anlagde efterfølgende annullationssøgsmål mod både Kommissionens og Rådets
afgørelser. Til støtte for sin annullationspåstand vedrørende Kommissionens beslutning anførte
Parlamentet bl.a., at beslutningen ikke var forenelig med persondatadirektivet. I forhold til Råd-
safgørelsen gav Parlamentet bl.a. udtryk for, at TEF artikel 95 ikke udgjorde den korrekte hjem-
mel for afgørelsen.
EF-domstolen annullerede den 30. maj 2006 Kommissionens beslutning af 14. maj 2004 om til-
strækkelig beskyttelse af personoplysninger med den begrundelse, at beslutningen ikke er omfattet
af persondatadirektivets anvendelsesområde. Domstolen henviste herved bl.a. til, at beslutningen
om tilstrækkelig beskyttelse vedrører behandling af personoplysninger, der vedrører den offentli-
ge sikkerhed og statens aktiviteter på det strafferetlige område, som er omfattet af persondatadi-
rektivets artikel 3, stk. 2, første led. Efter bestemmelsen i artikel 3, stk. 2, første led, gælder di-
rektivet ikke for behandling af personoplysninger, som iværksættes med henblik på udøvelse af
aktiviteter, der ikke er omfattet af fællesskabsretten, som f.eks. de aktiviteter, der er fastsat i af-
snit V og VI i traktaten om Den Europæiske Union, og under ingen omstændigheder for behand-
ling, der vedrører den offentlige sikkerhed, forsvar, statens sikkerhed og statens aktiviteter på det
strafferetlige område.
EF-domstolen annullerede ligeledes Rådets afgørelse af 17. maj 2004 om indgåelse af en aftale
mellem Fællesskabet og USA om luftfartsselskabers behandling og overførsel af PNR-oplysinger
til CBP. Domstolen anførte som begrundelse herfor, at TEF artikel 95, sammenholdt med per-
sondatadirektivets artikel 25, ikke giver Fællesskabet kompetence til at indgå den pågældende
aftale. Dette skyldes, at aftalen vedrører samme videregivelse af oplysninger, som er omhandlet i
beslutningen om tilstrækkelig beskyttelse og dermed behandling af oplysninger, der er udelukket
fra direktivets anvendelsesområde. Rådets afgørelse kunne som følge heraf ikke gyldigt vedtages
med hjemmel i TEF artikel 95.
Om dommens tidsmæssige virkninger anførte Domstolen, at det af pkt. 7 i aftalen mellem Fælles-
skabet og USA fremgår, at hver af parterne kan opsige aftalen til enhver tid, og at opsigelsen i så
fald får virkning 90 dage efter notifikationen af opsigelsen til den anden part. Henset til dels den
omstændighed, at Fællesskabet ikke kan påberåbe sig forhold i sin egen retsorden som begrundel-
se for at misligholde en aftale, der er gældende i en periode på 90 dage fra dens opsigelse, dels
den snævre forbindelse, der er mellem den pågældende aftale og beslutningen om tilstrækkelig
beskyttelse, fandt Domstolen det rimeligt af bl.a. retssikkerhedsmæssige grunde at opretholde
virkningen af beslutningen om tilstrækkelig beskyttelse i samme periode. Desuden fandt Domsto-
len, at der måtte indrømmes en sådan frist, at de foranstaltninger, som opfyldelsen af dommen
-
4
-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kræver, kan vedtages. Virkningen af beslutningen om tilstrækkelig beskyttelse blev derfor af
Domstolen opretholdt indtil den 30. september 2006, dog ikke længere end til datoen for aftalens
ophør.
I henhold til TEF artikel 233 har den eller de institutioner, fra hvilken en annulleret retsakt stam-
mer, pligt til at gennemføre de foranstaltninger, der er nødvendige til dommens opfyldelse.
1.3.
På baggrund af EF-domstolens dom af 30. maj 2006 fremlagde Kommissionen i juni 2006 et
forslag om opsigelse af aftalen mellem Fællesskabet og USA vedrørende luftfartsselskabers over-
førsel og behandling af PNR-oplysninger til CBP. Aftalen skulle ifølge forslaget opsiges i henhold
til dennes artikel 7 med virkning fra den 30. september 2006.
Kommissionen fremlagde endvidere et forslag om at bemyndige Formandskabet til med bistand
fra Kommissionen at føre forhandlinger med USA om en ny aftale om benyttelse af PNR-
oplysninger til at forebygge og bekæmpe terrorisme og forbrydelser af tværnational karakter,
herunder organiseret kriminalitet.
På rådsmødet (miljø) den 27. juni 2006 blev der opnået enighed om de to nævnte forslag.
Af de forhandlingsretningslinier, som Rådet vedtog, fremgår bl.a., at aftalen skal forhandles og
indgås i henhold til TEU artikel 24 og 38. Aftalen vil med virkning fra den 1. oktober 2006 skulle
erstatte den gældende aftale med USA.
Det fremgår endvidere af forhandlingsretningslinierne, at indholdet af aftalen skal være det sam-
me som den tidligere aftale, forstået på den måde, at den nye aftale skal sikre samme retssikker-
hed og beskyttelse af de berørte personer, som den tidligere aftale. Baggrunden herfor er et ønske
om at sikre kontinuitet, retssikkerhed for økonomiske operatører og respekt for grundlæggende
frihedsrettigheder. Den nye aftale med USA skal på denne baggrund henvise til den forpligtelses-
erklæring, som CBP indgik i tilknytning til den tidligere aftale. Herudover fremgår det af ret-
ningslinierne, at særligt muligheden for, at CBP kan overføre PNR-data til politi- og retsmyndig-
heder i medlemsstaterne, skal sikres.
Endelig er det i forhandlingsretningslinierne anført, at aftalen for at sikre kontinuitet og retssik-
kerhed skal tilvejebringe et gyldigt grundlag for luftfartsselskabers overførsel og behandling af
PNR-oplysninger til CBP.
-
5
-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
307717_0006.png
2.
Indhold
På baggrund af Rådets afgørelse af 27. juni 2006 har Formandskabet ført forhandlinger med USA
om indgåelse af en ny aftale om behandling og overførsel af PNR-oplysninger til CBP.
Det forventes, at der på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5. oktober 2006 vil blive
behandlet et forslag til rådsafgørelse om godkendelse, undertegnelse og midlertidig anvendelse af
en ny aftale med USA om luftfartsselskabers behandling og overførsel af PNR-oplysninger til
CBP.
Der foreligger endnu ikke en endelig aftaletekst. Det forventes imidlertid, at der den 29. septem-
ber 2006 i forlængelse af forhandlingsmødet med USA den 28.- 29. september 2006 vil blive ud-
sendt et endeligt udkast til aftaletekst.
Om det forventelige indhold af den endelige aftaletekst kan på baggrund af det senest modtagne
aftaleudkast oplyses følgende:
Det må forventes, at det endelige udkast til aftale med USA grundlæggende vil svare til den tidli-
gere aftale.
Den nye aftale må således forventes at føre til, at CBP fortsat vil have adgang til PNR-
oplysninger fra databaser på Unionens område, og at luftfartsselskaber og edb-
reservationssystemer, der benyttes ved flyrejser, vil skulle behandle PNR-oplysninger som ønsket
af CBP.
Det må endvidere forventes, at CBP efter aftalen alene vil have adgang til at trække PNR-
oplysninger, hvis det er i overensstemmelse med den forpligtelseserklæring, som også er knyttet
til den tidligere aftale, og at det på grundlag af aftalen vil kunne lægges til grund, at CBP sikrer et
tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau i forhold til PNR-oplysningerne.
Herudover må det forventes, at aftalen – ligesom den tidligere aftale – vil indebære, at CBP’s
adgang til at trække PNR-oplysninger skal være begrænset til den tid, det tager at indføre et sy-
stem, hvorefter PNR-oplysninger kan sendes direkte til USA. Det vil sige, at CBP forventes alene
at få umiddelbar adgang til PNR-oplysninger (pull-system), indtil der er indført et system, der gør
det teknisk muligt for europæiske luftfartsselskaber at overføre de relevante PNR-oplysninger til
CBP (push-system).
-
6
-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Endelig kan det nævnes, at det forventes, at aftalen – som den tidligere aftale – vil udløbe den 30.
november 2007, medmindre den forlænges ved gensidig skriftlig overenskomst.
Det bemærkes, at baggrunden for, at der – i modsætning til en endelig indgåelse af aftalen – alene
vil være tale om godkendelse, undertegnelse og midlertidig anvendelse af den pågældende aftale,
er, at visse medlemslande har tilkendegivet, at de forventer at være nødt til at afgive en erklæring
efter TEU artikel 24, stk. 5.
Efter bestemmelsen i artikel 24, stk. 5, er ingen aftale bindende for en medlemsstat, hvis repræ-
sentant i Rådet meddeler, at medlemsstaten må opfylde de krav, der gælder ifølge dens egen for-
fatningsmæssige procedure. Det kan oplyses, at Danmark ikke på det foreliggende grundlag vil
have behov for at afgive en erklæring efter TEU artikel 24, stk. 5.
Den endelige indgåelse af aftalen forventes derfor at afvente, at de omhandlede medlemsstater har
opfyldt deres respektive nationale krav.
3.
Gældende dansk ret
Luftfartsselskabers overførsel af PNR-oplysninger til CBP er omfattet af lov nr. 429 af 31. maj
2000 om behandling af personoplysninger (persondataloven). Dette indebærer bl.a., at personda-
talovens materielle behandlingsbetingelser i §§ 6 – 8 skal være opfyldt. Da der vil være tale om
overførsel af personoplysninger til et tredjeland, skal overførelsen endvidere ligge inden for ram-
merne af den særlige bestemmelse i lovens § 27. Bestemmelsen i § 27 fastsætter, at der som ud-
gangspunkt kun kan ske overførsel af personoplysninger til et tredjeland, såfremt dette land sikrer
et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Det forventede forslag vurderes ikke at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Det forventede forslag vurderes ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser.
5.
Høring
Det forventede forslag har ikke været sendt i høring.
-
7
-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6.
Nærhedsprincippet
Det forventede forslag vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til sa-
gen.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side kan man tilslutte sig en rådsafgørelse om godkendelse, undertegnelse og midlerti-
dig anvendelse af en ny aftale med USA om luftfartsselskabers behandling og overførsel af PNR-
oplysninger til CBP indenfor de retningslinier som fremgår af forhandlingsmandatet. Heri ligger
bl.a., at indholdet af aftalen skal være det samme som den tidligere aftale, forstået på den måde,
at den nye aftale skal sikre samme retssikkerhed og beskyttelse af de berørte personer, som den
tidligere aftale, samt at den nye aftale med USA på denne baggrund skal henvise til den forplig-
telseserklæring, som også er knyttet til den tidligere aftale.
9.
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke afgive en udtalelse om sagen.
10.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har ikke været drøftet i specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
11.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg
Det forventede forslag om godkendelse, undertegnelse og midlertidig anvendelse af en ny aftale
med USA om luftfartsselskabers behandling og overførsel af PNR-oplysninger til CBP har ikke
tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Retsudvalget.
Samlenotat vedrørende forslag om opsigelse af aftalen mellem Fællesskabet og USA vedrørende
luftfartsselskabers overførsel og behandling af PNR-oplysninger til CBP samt forslag om bemyn-
digelse af Formandskabet til at indlede forhandlinger med USA om en ny aftale (COM (2006) 335
-
8
-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
endelig og SEC (2006) 812) blev oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet
(miljø) den 27. juni 2006.
-
9
-