Europaudvalget 2006-07
2754 - transport, tele og energi Bilag 2
Offentligt
313226_0001.png
NOTAT
DEPARTEMENTET
Dato
J. nr.
17. oktober 2006
121-14
EU- og Luftfartskontoret
Suzan Pødenphant
Telefon 33 92 43 63
[email protected]
Referat af Rådsmødet (transport, telekom og energi) den 12. oktober
2006
Dagsordenspunkt 1: Midtvejsevaluering af Hvidbogen fra 2001 om
EU´s transportpolitik, KOM(2006) 314.
Rådet havde en længere drøftelse af Kommissionens midtvejsevaluering af
hvidbogen. Ministrene fik lejlighed til at fremkomme med deres synspunkter
og prioriteringer i relation til EU's transportpolitik.
Der var gennemgående bred støtte til hovedlinierne i Midtvejsevalueringen,
herunder orienteringen i forhold til Lissabon-processen og bestræbelserne på
at fremme beskæftigelse og økonomisk vækst.
Et af temaerne, der gik igen i de forskellige ministres indlæg, var den fortsatte
bestræbelse på at nedsætte transportens miljøbelastning og behovet for frem-
me af energieffektivitet gennem innovation og anvendelse af nye teknologier.
Også nødvendigheden af forbedring af færdselssikkerhedstiltag blev understre-
get.
Danmark lagde vægt på, at hensynet til Lissabon-processen ikke skal ske på be-
kostning af bestræbelserne på at reducere miljøbelastningen. Danmark uddy-
bede på rådsmødet synspunktet med, at man skal fastholde en ambitiøs men
også realistisk målsætning om fremme af jernbane- og søtransport med henblik
på aflastning af vejtransporten. Samtidig skal man søge at fremme effektive lo-
gistiske systemer.
Danmark talte videre for, at vejtransportens energieffektivitet forbedres gen-
nem anvendelse af effektive instrumenter. Bilindustriens medansvar blev i den
forbindelse påtalt. Modulvogntog blev fremhævet som en måde, man kunne
mindske vejtransportens miljøbelastning. Danmark opfordrede til, at der blev
åbnet for forsøg på fællesskabsniveau med henblik på, at Kommissionen kan
gennemføre en analyse af et sådant tiltags effekt på fællesskabsniveau.
Afslutningsvis takkede Danmark Kommissionen for den konstruktive indsats
for at sikre den fortsatte anvendelse af 45 fods-containere. Man ønsker ikke re-
gionale bestemmelser på et ellers globalt reguleret område.
Formandskabet fremlagde på baggrund af drøftelserne sine konklusioner.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
313226_0002.png
Dagsordenspunkt 2: Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Eu-
ropa-Parlamentet om Godslogistik i Europa – nøglen til bæredygtig
mobilitet, KOM(2006) 336.
Kommissionen præsenterede godslogistikmeddelelsen. Formandskabet vil søge
at få vedtaget rådskonklusioner om meddelelsen på det kommende rådsmøde i
december.
Dagsordenspunkt 3: Civil satellitnavigationssystem Galileo
Rådet opnåede politisk enighed om 2 forslag til rådsforordninger vedrørende
ændring af fællesforetagendet Galileos vedtægter og om ændring af forvalt-
ningsstrukturen for Tilsynsorganet. Kommissionen bebudede, at den vil frem-
sætte et forslag til horisontalt mandat om forhandlinger med 3. lande om deres
deltagelse i Galileo.
Rådet vedtog rådskonklusioner om Kommissionens statusrapport.
Dagsordenspunkt 4: Kommissionens forslag til Europa-
Parlamentets og Rådet forordning om fælles regler for civil luft-
fartssikkerhed (security), KOM(2005) 429 endelig.
Rådet vedtog fælles holdning til forslaget. Formandskabet vil på den baggrund
fortsætte forhandlingerne med Europa-Parlamentet med henblik på at opnå en
2. læsningsløsning. Det centrale spørgsmål vil være at finde et kompromis i
spørgsmålet om finansiering af sikkerhedstiltag.
Dagsordenspunkt 5: Eksterne relationer på luftfartens område.
a) EU/USA-forhandlingerne om en luftfartsaftale
b) EU-Rusland: Overflyvning af Sibirien.
Kommissionen orienterede for status for forhandlingerne med USA. Spørgsmå-
let om ejerskab og deltagelse i amerikanske luftfartsselskaber er fortsat uafkla-
ret. Formanden konkluderede på baggrunden af drøftelserne, at aftalen bør sø-
ges indgået inden udgangen af 2006. Rådet vil vende tilbage til sagen på råds-
mødet i december.
Rådet noterede sig endvidere Kommissionens statusredegørelse for forhand-
lingerne med Rusland om overflyvning af Sibirien.
Dagsordenspunkt 6: Forslag til rådsbeslutning om indgåelse på Det
Europæiske Fællesskabs vegne af protokollen til Alpekonventionen
vedrørende transport, KOM(2001) 18.
Rådsbeslutningen blev vedtaget uden drøftelse.
Side 2/2