Europaudvalget 2006-07
2754 - transport, tele og energi Bilag 3
Offentligt
315859_0001.png
Rådsmøde (transport) den 12. oktober 2006
Dagsordenspunkt 4.
Midtvejsevaluering af Kommissionens
Hvidbog om transport
Tak, fru formand.
Danmark hilser velkommen, at der med
midtvejsevalueringen af Kommissionens
Hvidbog fra 2001 fortsat sættes fokus på
Fællesskabets fremtidige transportpolitik.
Jeg finder det også rigtigt at se den fremtidige
udvikling af transportpolitikken i
sammenhæng med Lissabon-processens
fokusering på vækst og beskæftigelse.
Dette må naturligvis ikke betyde, at
bestræbelserne på at fremme miljøhensyn
ved udmøntningen af transportpolitikken
nedtones.
Det er vigtigt, at miljø-målsætningerne
fastholdes. Danmark finder, at det –
selvfølgelig på et realistisk grundlag - fortsat
er nødvendigt at være ambitiøs med hensyn
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
315859_0002.png
Side 2/3
til jernbanetransport og søtransport med
henblik på at aflaste væksten i vejtransporten.
I den forbindelse vil jeg også særligt opfordre
Kommissionen og mine ministerkolleger til,
at vi sammen arbejder for effektive
instrumenter i forhold til energiforbruget i
vejtransportsektoren. Bilindustrien har her et
stort medansvar for at sikre fremskridt i
relation til bilernes energieffektivitet.
Hensynet til effektive logistiksystemer må
indgå i tilrettelæggelsen af et effektivt og
bæredygtigt fremtidigt transportsystem.
Dette indebærer bl.a. også, at der – ikke
mindst af hensyn til miljøet - gives mulighed
for at anvende lastbiler med større længder
og vægt end de nuværende fællesskabsregler
tillader. Disse modulvogntog findes allerede i
Sverige og Finland, og i Danmark
gennemføres for tiden et begrænset forsøg
med anvendelse af modulvogntog på visse
motorvejs-strækninger.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
315859_0003.png
Side 3/3
Jeg vil gerne opfordre til, at der på
fællesskabsniveau gennemføres forsøg med
henblik på, at Kommissionen kan fremlægge
en analyse af hensigtsmæssigheden af
anvendelsen af modulvogntog, så den
eksisterende vejinfrastruktur i givet fald kan
udnyttes bedre under hensyntagen til
færdselssikkerheden og miljøet.
Samtidig vil jeg gerne rette en tak til
kommissionen for, at den er gået så positivt
ind i bestræbelserne for, at det fortsat bliver
muligt at anvende den såkaldte ’45-fods
container’ inden for Fællesskabet, så vi
undgår regionale bestemmelser på et ellers
internationalt reguleret område.
Tak, fru formand.