PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2006-07
2758 - landbrug og fiskeri Bilag 2
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer

5. oktober 2006

FVM 391

____________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. - 25. oktober 2006

____________________________________________________________________

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet: ”Mod en bæredygtig

Europæisk vinsektor”.

KOM (2006) 319

Drøftelse

Side 4

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordningerne (EØF) nr. 404/93, (EF) nr.

1782/2003 og (EF) nr. 247/2006 vedrørende banansektoren.

KOM (2006) 489

Præsentation og drøftelse

Side 8

Kommissionens rapport til Rådet om evalueringen af ordningen for støtte til energiaf-

grøder og forslag til Rådets forordning om ændring og berigtigelse af Rådets forordning

(EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks

ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere,

samt om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af

landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

(ELFUL)

KOM (2006) 500

Drøftelse (og eventuel vedtagelse på et kommende rådsmøde)

Side 12

Forslag til Rådets forordning

- om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter

- ændring af forordning (EØF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for

landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levneds-

midler

KOM (2005) 671

Drøftelse

Side 17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til Rådets forordning om regler for frivillig graduering af direkte betalinger som

fastsat i forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles

landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordnin-

ger for landbrugere og om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005

KOM (2006) 241

Vedtagelse på et kommende rådsmøde

Side 27

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2007 af fiskerimuligheder og dertil

knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for

Østersøen

KOM (2006) 485

Politisk enighed

Side 30

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet: Fiskerimuligheder for 2007 - Principerklæring

fra Europa-Kommissionen

KOM (2006) 499

Udveksling af synspunkter

Side 34

Konsultationer mellem EU og Norge om fiskeriaftale for 2007

KOM-dokument foreligger ikke

Drøftelse

Side 39

Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 om

den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter

KOM (2006) 233

Vedtagelse på et kommende rådsmøde

Side 41

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 639/2004 om forvalt-

ning af fiskerflåder, der er registreret i regioner i Fællesskabets yderste periferi

KOM (2006) 433

Vedtagelse på et kommende rådsmøde

Side 43

Forslag til Rådets beslutning om indgåelse af en aftale i form af brevveksling om mid-

lertidig anvendelse af Fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og

Den Islamiske Republik Mauretanien om fiskeri i mauretanske fiskerizoner og protokol-

len, som fastsætter fiskerimulighederne og den finansielle modydelse, som finder an-

10.

11.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vendelse fra den 1. august 2006 til den 31. juli 2008

om forslag til Rådets forordning om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem

Det Europæiske Fællesskab og Den Islamiske Republik Mauretanien

KOM (2006) 505 og KOM (2006) 506

Vedtagelse på et kommende rådsmøde

Side 45

12.

Forslag til Rådets forordning om tekniske bevarelsesforanstaltninger for visse bestande

af stærkt vandrende arter

KOM (2006) 100

Vedtagelse på et kommende rådsmøde

Side 49

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 379/2004 for så vidt

angår forhøjelse af toldkontingenterne for fiskerivarer for perioden 2004-2006.

KOM (2006) 544

Vedtagelse på et kommende rådsmøde

Side 51

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om definition, betegnelse, præ-

sentation og mærkning af spiritus

KOM (2005)125

Politisk drøftelse/politisk enighed

Side 54

Forslag til Rådets direktiv om dyresundhedsbestemmelser for akvakulturdyr og

produkter deraf og om forebyggelse og bekæmpelse af visse sygdomme hos vanddyr

KOM (2005)362

Vedtagelse

Side 55

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om rapport om EU-

skovhandlingsplan

KOM (2006) 302

Rådskonklusioner

Side 55

13.

14.

15.

16.

Punkterne 1-3 og 5-13 hører under Fødevareministerens ressort og punkt 4 hører under

Fødevareministerens og Familie- og Forbrugerministerens ressort. Punkt 14-15 hører under

Familie- og Forbrugerministerens ressort, og punkt 16 hører under Miljøministerens ressort.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 24. - 25. oktober 2006

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet: ”Mod en

bæredygtig Europæisk vinsektor”.

KOM (2006) 319

Revideret genoptryk af samlenotat af 7. september 2006. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremlagt en meddelelse, hvori den opstiller fire mulige modeller til en reform af

den fælles markedsordning for vin. De fire modeller er: 1) Status quo med mindre tilpasninger, 2)

en gennemgribende reform, 3) en reform med afkoblet støtte og 4) en reform med fuld

liberalisering. I meddelelsen peger Kommissionen på, at kun model 2 (en gennemgribende reform)

findes at være egnet til efter en overgangsperiode at opnå balance mellem udbud og efterspørgsel,

og dermed skabe grobund for en bæredygtig produktion af vin i EU. De øvrige reformmodeller kan

enten ikke løse de strukturelle problemer inden for vinsektoren eller forventes at skabe for store

problemer for såvel producenterne som de vinproducerende regioner. Meddelelsen har efter sin

natur ingen konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU.

Baggrund

Kommissionen har den 22. juni 2006 fremsendt en meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet med

titlen ”Mod en bæredygtig europæisk vinsektor”.

Meddelelsen skal ses i forlængelse af de gennemførte reformer af den fælles landbrugspolitik i

2003, 2004 og 2006, som har omfattet alle de store landbrugssektorer, bortset fra vin samt frugt og

grønsager.

Forværringen af balancen mellem udbud og efterspørgsel af vin i Fællesskabet, samt den stigende

import af vin fra tredjelande, har medført et stadigt stigende krav om, at området skal reformeres,

for at opnå bæredygtighed i overensstemmelse med de vedtagne fællesskabspolitikker for

bæredygtig udvikling, som vedtaget på det Europæiske Råds møde i Gøteborg i 2001.

Kommissionen forventes at fremsætte forslag til retsakter for en reform af markedsordningen for

vin i begyndelsen af 2007.

Meddelelsen forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. oktober

2006 med henblik på afsluttende drøftelse.

Nærhedsprincippet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er tale om en meddelelse om fremtidige reformmuligheder og ikke om forslag til konkrete

retsakter. På denne baggrund er spørgsmålet om nærhedsprincippet ikke relevant.

Formål og indhold

Formålet med meddelelsen er at påbegynde drøftelserne i Rådet af en kommende reform af

markedsordningen for vin. I den forbindelse præsenteres de fire muligheder for en reform, som er

resultatet af en analyse foretaget i Kommissionen. Meddelelsen skal danne grundlag for senere

fremlæggelse af forslag til retsakter om ændring af den fælles markedsordning for vin. Reformen af

vinsektoren skal ses som fortsættelse af de reformer, som er gennemført over de seneste år i

markedsordningerne for de væsentlige landbrugsprodukter. En reform er herudover blevet

nødvendiggjort af den stigende uligevægt mellem udbud og efterspørgsel i de seneste år, samtidig

med at konkurrencen fra importen af vin fra tredjelande har været stigende.

I meddelelsen opstilles fire modeller for en fremtidig reform:

1) Status quo med mindre tilpasninger,

2) En gennemgribende reform,

3) Reform med afkoblet støtte og

4) Reform med fuld liberalisering.

ad. 1.

Denne model opretholder stort set de nuværende instrumenter i markedsordningen.

Ifølge Kommissionen vil modellen ikke kunne løse de strukturmæssige problemer, som eksisterer i

dag.

ad. 2.

Med denne model søges det, på kort såvel som på langt sigt, at få løst de eksisterende

markedsproblemer. Modellen indebærer en gennemgribende ændring af de eksisterende

instrumenter, herunder forbuddet mod nyplantninger samt nedlæggelsespræmier, idet disse

foranstaltninger foreslås afviklet straks eller efter en overgangsperiode. Såfremt støtten til disse

formål kan reduceres, overføres budgetreduktionen dels til nationale rammebeløb (konvolutter) og

dels til landdistriktsordningen. På det markedsmæssige område foretages der en række ændringer,

såsom fjernelse af alle former for støtte til destillation, ligesom støtten til privat oplagring og til

vinmost afskaffes. Disse ordninger erstattes af en alternativ sikkerhedsmekanisme ved anvendelse

af nationale rammebeløb til iværksættelse af foranstaltninger ud fra egne behov. Endelig afskaffes

eksportrestitutionerne.

De ovenfor omtalte nationale rammebeløb kan benyttes af de enkelte medlemsstater til at finansiere

foranstaltninger som for eksempel kriseforanstaltninger i tilfælde af naturkatastrofer, samt

ordninger for omstrukturering og/eller omstilling af vindyrkningsarealer. Medlemslandene vil skulle

forelægge og få godkendt deres programmer for anvendelsen af rammebeløbene for Kommissionen

med henblik på at undgå konkurrenceforvridning.

Med hensyn til kvalitetspolitikken vil denne blive gjort klarere og mere gennemskuelig. EU-

reglerne vil blive tilpasset de internationale regelsæt, især TRIPS aftalen, ligesom reglerne for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

beskyttede geografiske betegnelser og beskyttede oprindelsesbetegnelser vil blive underlagt de

horisontale regler.

Reglerne for godkendelse af nye vinfremstillingsmetoder - og ændringer af de eksisterende -

foreslås af Kommissionen overført fra rådsregi til kommissionsregi, ligesom OIV’s regler for

vinfremstilling bør anerkendes og inkorporeres i EU regelsættet. Desuden foreslås forbuddet

mod fremstilling af vin på basis af importeret most og sammenblanding med EU vin ophævet.

Tilsætning af sukker til vin foreslås forbudt. Hvis vinen kræver en tilsætning, bør der anvendes

vinmost. Mærkningspolitikken vil også blive reformeret, gennem ens regler for alle vine og

anvendelse af de horisontale regler, samt en række tiltag, som gør mærkningen mere fleksibel.

De fleste af ovennævnte ændringer vil medvirke til at øge konkurrenceevnen, mens forbuddet mod

sukkertilsætning vil sænke produktionen og gøre vinen dyrere i områder, der hidtil har tilsat sukker.

Endelig foreslås i denne model, at det sikres, at reformen forbedrer de miljømæssige konsekvenser

af vindyrkning og vinproduktion, og et vigtigt mål vil være at gøre den reformerede

vinordning i bedre overensstemmelse med WTO-reglerne, herunder at støtteforanstaltninger, som

kan henføres til den grønne boks, vil blive foretrukket.

ad. 3.

Denne model består af en afkobling af al støtte til vinproduktion, og overførsel af hele

budgettet til enkeltbetalingsordningen, hvorved den omfatter alle de kendte instrumenter, såsom

krydsoverensstemmelse, graduering og finansiel disciplin. Under denne model vil forbuddet mod

nyplantning blive forlænget ud over 2010, som det nuværende forbud omfatter,

nedlæggelsespræmierne ved endeligt ophør vil blive afskaffet, og midlerne til omstrukturering vil

blive overført til budgettet for enkeltbetalingsordningen. Alle markedsforanstaltningerne, herunder

støtte til vinmost, vil blive afskaffet, og midlerne overført til budgettet for enkeltbetalingsordningen.

For så vidt angår kvalitetspolitik, geografiske betegnelser, vinfremstillingsmetoder og mærkning,

vil disse blive behandlet som i model 2.

Ifølge Kommissionen er problemet med denne model imidlertid, at der ikke er en åbenbar rimelig

metode til at fastlægge fordelingen af enkeltbetalingsstøtten. Der vil ikke som ved sukkerreformen

kun være tale om ét produkt, men om flere typer af vin (rød, hvid og andre vine /bordvin,

kvalitetsvin samt med og uden oprindelsesbetegnelse), hvorfor Kommissionen finder, at der vil

være en stor risiko for overkompensation til producenter af kvalitetsvine.

ad. 4.

Valget af denne model vil indebære, at alle markedsforanstaltninger afskaffes umiddelbart,

og at det samlede budget overføres til søjle II (landdistriktspolitikken).

En fuld implementering af denne model forventes at ville få en stor negativ indflydelse på

markedet, med voldsomme reaktioner på de vinproducerende regioners økonomi.

Konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser, statsfinansielle konsekvenser

eller konsekvenser for EU-budgettet, ligesom meddelelsen ikke har administrative konsekvenser for

erhvervet eller berører beskyttelsesniveauet.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Høring

§2-udvalget (landbrug) er blevet hørt.

Landbrugsraadet meddelte på møder den 4. juli 2006 og 4. oktober 2006, at man støtter en

gennemgribende reform af vinsektoren, idet sektoren er et af de sidste områder, der endnu ikke er

blevet reformeret.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens generelle holdning, at en reform af vinsektoren bør fokusere på en øget

markedsorientering og liberalisering af ordningen. Regeringen finder det væsentligt, at reformen af

vinordningen er i tråd med tidligere reformer af markedsordninger for landbrugsvarer samt, at

udgiftsloftet fra Det Europæiske Råd i Bruxelles 2002 vedrørende perioden 2007 – 13 respekteres

som i landbrugsreformen af 29. september 2003, herunder som minimum udgiftsneutralitet i

forbindelse med overførsler af midler fra landbrugspolitikkens søjle I til søjle II. Regeringen finder

det endvidere væsentligt, at forslaget er budgetneutralt.

Endvidere skal en reform overholde de forpligtelser, der følger af internationale aftaler, herunder

inden for WTO.

Endelig bør en kommende reform fokusere på mærkbar forenkling af hele EU-regelsættet, herunder

særligt af reglerne for mærkning og oprindelsesbetegnelser, hvorved konkurrenceevnen kan

forbedres.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er blandt medlemslandene generel enighed om behovet for en reform af markedsordningen for

vin.

Der spores en tendens blandt flertallet af medlemslande til at støtte en gennemgribende reform,

model 2, med enkelte elementer af afkobling, ved at ryddede arealer skal indgå i

enkeltbetalingsordningen. Endvidere synes der at være en generel tilslutning til en reformmodel i 2

trin, hvor der i en kortere periode kan ydes støtte til rydning, således at planen om ophør af støtte til

destillation, oplagring m.m. ikke får så store umiddelbare konsekvenser for sektoren. Om der bliver

tale om støtte til rydning af 400.000 ha, som foreslået af Kommissionen, eller et mindre areal, er

stadig usikkert. Der er ikke tvivl om, at det skal være et betydeligt areal, hvis det skal få en mærkbar

betydning for lagrene af overskudsvin, som ellers forventes at stige betydeligt i de kommende år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et mindre antal lande ønsker en reform, som indebærer en større grad af afkobling af støtten, som

beskrevet i reformmodel 3.

En gruppe af lande, heriblandt de største vinproducerende lande, synes at være betænkelige ved

omfattende rydning som et dominerende tiltag. De ønsker i stedet større fokus på støtte til

markedsføring, samt fremme af kvalitet og konkurrenceevne, langsommere ændringer samt

nationale konvolutter, så der kan tages hensyn til særlige lokale behov og fortsat (begrænset)

mulighed for krisedestillation.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 12. september 2006 i forbindelse

med forelæggelsen af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. september 2006, jf. samlenotat

oversendt den 7. september 2006.

Sagen blev tidligere forelagt for Folketingets Europaudvalg den 14. juli 2006 i forbindelse med

forelæggelsen af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2006, jf. samlenotat oversendt den 6.

juli 2006. Der er oversendt grundnotat den 11. juli 2006.

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordningerne (EØF) nr. 404/93,

(EF) nr. 1782/2003 og (EF) nr. 247/2006 vedrørende banansektoren.

KOM (2006) 489

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen foreslår en gennemgribende reform af støtteordningen for banansektoren, med det

mål at rette ordningen ind efter reformerne inden for de andre landbrugssektorer samtidig med, at

EU's bananproducenter sikres en rimelig levestandard, og der tages hensyn til de særlige forhold i

de ydre regioner, hvor der dyrkes bananer. Forslaget indebærer, at den aktuelle udligningsstøtte-

ordning for bananproducenterne ophæves, og at bananer fremover omfattes af POSEI ordningen.

Dette indebærer, at de budgetmidler, der i dag anvendes til at støtte bananproducenterne, skal

overføres til POSEI-ordningen, som støtter landbrugsproduktionen i EU's ydre regioner. For pro-

duktion i andre områder end de ydre regioner, overføres budgetmidlerne til enkeltbetalingsordnin-

gen. Kommissionen foreslår, at de nye regler skal anvendes fra 1. januar 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrund

Kommissionen har den 20. september 2006 fremsendt forslag til ændring af Rådets forordninger

(EØF) nr. 404/93, (EF) nr. 1782/2003 og (EF) nr. 247/2006 vedrørende banansektoren.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal

efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. oktober

2006 med henblik på præsentation og drøftelse.

Nærhedsprincippet

Forslaget indebærer ændringer i eksisterende markedsordninger under den fælles landbrugspolitik,

hvorfor nærhedsprincippet anses for tilgodeset.

Formål og indhold

Bananproduktionen i EU tegner sig kun for 16 % af de samlede leverancer til EU's marked. Produk-

tionen foregår hovedsagelig i de såkaldte ydre regioner af EU, som generelt er områder med tropisk

eller subtropisk klima. Produktionen er især koncentreret på De Kanariske Øer, i de franske oversø-

iske departementer Guadeloupe og Martinique og på Azorerne og Madeira. En beskeden del af pro-

duktionen (under 2 % af den samlede produktion) foregår på Cypern, i Grækenland og på det portu-

gisiske fastland.

Den nuværende ordning bygger på udligningsstøtte, som kompenserer producenterne for prisfald,

gennem en mekanisme hvor støtten beregnes som forskellen mellem en ”fast referenceindtægt” og

den ”gennemsnitlige produktionsindtægt” fra EF-markedet i det pågældende år for bananer. Der er

et produktionsloft, men intet budgetloft og udgifterne har vist en generelt stigende tendens. Med

forslaget overføres budgetmidler, som hidtil har været anvendt til udligningsstøtten, til POSEI-

programmerne, som indeholder foranstaltninger til at sikre en fortsættelse og udvikling af de lokale

landbrugsproduktioner i de ydre regioner under speciel hensyntagen til de helt særlige lokale udfor-

dringer i disse regioner.

Integreringen af bananer i de regionale programmer vil forstærke sammenhængen i strategierne for

støtte til landbruget i de ydre regioner, ligesom fleksibiliteten i fastsættelsen af støtteformerne og

den decentrale administration vil forbedre mulighederne for at tage hensyn til de enkelte produkti-

onsområders karakteristika.

Budgetstabiliteten sikres gennem de årlige finansieringsplaner for de regionale programmer.

I Rådets forordning (EØF) nr. 404/1993 om den fælles markedsordning for bananer ophæves:



Afsnit II, som omhandler producentorganisationer (PO’er) og samrådsmekanismer, idet der

ikke længere er behov for at have mekanismer, der støtter oprettelsen af PO’er, da stort set

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



alle producenter nu er medlem af en PO. Herudover er den eksisterende udligningsstøtte,

som fjernes med reformen, forbeholdt producenter som er medlem af en PO.

Afsnit III, der omhandler støtteordningen, som gennem udligningsstøtten inden for et loft på

867.500 tons gav producenterne kompensation for prisfald på deres produkter.

Artiklerne 16 til 20 samt stk. 2 i artikel 21, som omhandler reglerne for toldkontingenter og

deres administration, idet disse regler er blevet overflødige efter indførelse af den nye im-

portordning med forordning (EF) nr. 1964/2005 om toldsatser for bananer.

Artikel 27, stk. 1 ændres, så forvaltningskomitéen for bananer fjernes, og forvaltningskomi-

téen for friske frugter og grønsager overtager den rådgivende funktion som forvaltningsko-

mitéen for bananer hidtil har haft.

Artiklerne 25 og 30 til 32 i almindelige bestemmelser vedrørende medlemsstaternes refusion

af udbetalte støtteudgifter, overgangsbestemmelser samt kontrol m.m. Desuden foretages en

ændring i artikel 29, hvor medlemsstaternes informationspligt vedr. en række forhold revi-

deres, og en ny artikel 29a vedr. gennemførelsesbestemmelser indsættes.

I Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om enkeltbetalingsordningen sker der tekniske ændringer,

for at sikre, at arealer beplantet med bananer og hvor der er modtaget udligningsstøtte for produkti-

onen, kan komme ind under enkeltbetalingsordningen.

Disse ændringer vedrører blandt andet støtteberettigede arealer, beregning af referencebeløb m.m.

For så vidt angår bilagene, ændres de nationale lofter i bilagene VIII og VIIIa således, at loftet for

enkeltbetalingsordningen for Grækenland forøges med 1,1 Mio. € og for Portugal med 0,1 Mio. €.

For Cypern, hvor bananproducenterne i øjeblikket støttes under SAPS (Generel arealbetalingsord-

ning), forøges det nationale budgetloft med 3,4 Mio. € fra 2013 (og indtil da justeret i henhold til de

forøgelser, der anvendes for de nye medlemslande).

I Rådets forordning (EF) nr. 247/2006 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i EU’s ydre

regioner (POSEI) sker der følgende ændringer:

Art. 23, stk. 2 ændres, således at de budgetmidler, som hidtil har været brugt til udligningsstøtten

for bananer i hvert af de tre områder, bliver lagt til det nuværende budgetloft for foranstaltninger i

henhold til afsnit II og III i forordning (EF) nr. 247/2006. Dermed stiger budgetlofterne med i alt

278,8 Mio. €, som fordeles med 129,1 Mio. € for de franske oversøiske departementer, 8,6 Mio. €

for Azorerne og Madeira og 141,1 Mio. € for De Kanariske Øer.

Art. 28 ændres, således at Kommissionen senest den 31. december 2009 og derefter hvert femte år

skal fremlægge en rapport, som skal belyse virkningen af disse foranstaltninger. Endvidere ændres

artikel 30, som fastlægger, at Kommissionen i forvaltningsprocedure kan gennemføre overgangs-

foranstaltninger fra systemerne i Rådets forordning (EØF) nr. 404/1993 til denne forordning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

For EU budgettet indebærer forslaget i forhold til budgettet for 2007, en årlig stigning på 35,2 Mio.

€ i 2008, stigende til 36,5 Mio. € i 2012 og fremad. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter, sva-

rende til en årlig statslig udgift på 0,73 Mio € ved en stigning i EU ’s budgetudgifter på 36,5 mio €.

Det meste af denne stigning skyldes, at budgettet for 2007 er lagt under iagttagelse af den seneste

udvikling i udgifterne til udligningsstøtten, medens forslagets budget i henhold til Kommissionens

oplysninger er fastlagt ud fra gennemsnittet af budgetudgifterne i perioden 2000 til 2002. Denne

periode er den samme som blev anvendt ved de sidste reformer af den fælles landbrugspolitik.

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervet og berører ikke beskyttelsesniveauet.

Høring

Ved møde i § 2 -udvalget (landbrug) den 4. oktober 2006, udtrykte Landbrugsraadet støtte til for-

slaget i lyset af de kommende WTO-forhandlinger, idet man bemærkede, at der var tale om en dyr

løsning.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Man er fra dansk side positiv over for en reform af den fælles markedsordning for bananer, som

fokuserer på en øget markedsorientering og liberalisering af ordningen, som det er sket under de

seneste reformer af markedsordninger under den fælles landbrugspolitik, idet man dog samtidig er

opmærksom på bananproduktionens betydning i særligt de ydre regioner af EU.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

De andre medlemsstaters holdning til forslaget kendes endnu ikke, idet forhandlingerne endnu ikke

gået i gang.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketinget Europaudvalg.

Forventningerne til forslaget indgik i samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18.

september 2006, jf. samlenotat af 6. september 2006, men blev taget af rådsmødedagsordenen inden

forelæggelse i FEU.

Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens rapport til Rådet om evalueringen af ordningen for støtte til

energiafgrøder og forslag til Rådets forordning om ændring og berigtigelse af

Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den

fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse

støtteordninger for landbrugere, samt om ændring af Rådets forordning (EF)

nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske

Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

KOM (2006) 500

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen foreslår, at ordningen med den særlige støtte til energiafgrøder udvides til også at

finde anvendelse i de medlemsstater, der anvender SAPS-ordningen, og at det maksimale støttebe-

rettigede areal i den forbindelse forhøjes fra 1,5 mio. ha. til 2 mio. ha. Medlemsstaterne får samti-

dig mulighed for at yde national støtte på op til 50 pct. af de udgifter, der er forbundet med over-

gang til flerårige energiafgrøder. Kommissionen tilkendegiver, at den vil fremlægge forslag om

administrativ forenkling af ordningen. Endvidere foreslår Kommissionen, at de medlemsstater, der

anvender SAPS-ordningen, får mulighed for at fortsætte med ordningen til udgangen af 2010 i ste-

det for til 2008. Den nuværende undtagelse for anvendelse af cross-compliance forlænges ikke ud-

over 2008.

Baggrund

Kommissionen har den 22. september 2006 fremsendt en rapport om vurdering af ordningen for

støtte til energiafgrøder og forslag til ændring og korrektion af Rådets forordning (EF) nr.

1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks

ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (enkeltbeta-

lingsordningen) og til ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om

støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdi-

strikterne (landdistriktspolitikken).

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget forventes at blive sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. ok-

tober 2006 med henblik på drøftelse og eventuel vedtagelse på et kommende rådsmøde.

Nærhedsprincippet

Forslaget indebærer ændringer i eksisterende markedsordninger under den fælles landbrugspolitik,

hvorfor nærhedsprincippet anses for tilgodeset.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formål og indhold

Rapport om evalueringen af ordningen for støtte til energiafgrøder

Baggrund for ordningen

Med landbrugsreformen i 2003 blev der indført en særlig støtte til dyrkning af energiafgrøder med

det formål at opnå erstatninger til fossile brændstoffer (og dermed til udledningen af kuldioxid).

Støtten til energiafgrøder er således en del af EU’s strategi om at fremme vedvarende energi i EU,

men har ikke kunnet anvendes i de nye medlemsstater, der anvender SAPS-ordningen.

Støtten er på 45 €/ha for et maksimalt garantiareal i EU på 1,5 mio. hektar. Hvis arealloftet over-

skrides, nedsættes støtten. Det er en forudsætning, at der er indgået en kontrakt med en forarbejd-

ningsvirksomhed, medmindre forarbejdningen foretages af landmanden selv på dennes ejendom.

Støtten er ikke omfattet af afkoblingen, dvs. at den kan ydes i tillæg til den afkoblede enkeltbeta-

lingsstøtte.

Det er endvidere muligt at dyrke nonfoodafgrøder, herunder energiafgrøder, på udtagne arealer.

Den særlige støtte ydes ikke til disse arealer.

Rammerne for rapporten

Rapporten vurderer erfaringerne for de to første år, hvor ordningen har været anvendt og de seneste

udviklinger i EU’s biobrændstofinitiativ, herunder biomassehandlingsplanen,

Kommissionens EU-

strategi for biobrændstoffer

samt visse rådskonklusioner

Kommissionen bemærker, at det af tidsmæssige grunde ikke har været muligt at se og vurdere ord-

ningen for energiafgrøder i sammenhæng med den igangværende evaluering af biobrændstofdirek-

tivet. Dette må ske i forbindelse med sundhedstjekket af CAP’en i 2008.

Udnyttelse af ordningen og udviklingen i EU-15

De to første år hvor ordningen er anvendt, har man ligget under det maksimale garanterede areal på

1,5 mio. hektar. Udnyttelsen var i 2004 på 20 pct. (300.000 ha.) og i 2005 på 38 pct. (570.000 ha.).

Kommissionen vurderer, at udnyttelsesgraden er kraftigt stigende. Herudover observeres også et

øget omfang af arealer, hvor der dyrkes energiafgrøder uden støtte.

Udviklingen af produktionen af bioethanol og biodiesel såvel som nye produktionsanlæg viser iføl-

ge Kommissionen, at der vil ske en dramatisk stigning i efterspørgslen af energiafgrøder i de kom-

mende år.

KOM(2005) 628.

KOM(2006) 34.

Konklusioner fra rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. februar 2006 og rådsmødet (energi) den 8. juni 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Støtten vurderes at have betydning for landbrugernes valg af at dyrke energiafgrøder, særligt i de

situationer, hvor den økonomiske fordel ved at dyrke afgrøder til energiformål i forhold til at dyrke

de samme afgrøder med henblik på afsætning til markedet er lille eller negativ.

De nye medlemsstater

Otte medlemsstater anvender som overgangsordning den forenklede SAPS-ordning

(Single Area

Payment Scheme), der er en flat-rate støtte pr. hektar. Under de nuværende regler er det ikke muligt

at yde den særlige støtte til energiafgrøder. Idet der heller ikke er obligatorisk udtagningsforpligti-

gelse, er det ikke muligt at dyrke energiafgrøder på udtagne arealer.

Mange af disse medlemsstater har fastsat nationale mål for implementeringen af EU’s biobrænd-

selsinitiativ, der er på niveau med eller over EU-15. Alle nye medlemsstater har endvidere iværksat

nationale foranstaltninger for at fremme produktionen af biobrændstoffer. Kommissionen anfører, at

de nye medlemsstater har gjort en betydelig indsats for at opfylde biobrændstofinitiativet.

Kommissionen vurderer, at der i de nye medlemsstater vil ske en betydelig udvikling i produktions-

kapaciteten for bioethanol og biodiesel de kommende år.

Fremtiden – forbedringer af ordningen

Baseret på målene i EU’s biobrændstofstrategi, to års erfaring med støtteordningen, udviklingen i

EU’s energiafgrødesektor og konklusionerne fra Rådsmødet (energi) den 8. juni 2006, foreslår

Kommissionen at udvide ordningen med støtte til energiafgrøder til alle EU-lande, dvs. også til de

nye medlemsstater, der anvender SAPS.

Kommissionen foreslår endvidere, at der bør ske en udvidelse af det garanterede areal proportionalt

i forhold til arealet i de nye medlemsstater, der anvender SAPS-ordningen.

Medlemsstaterne har i henhold til de gældende regler i enkeltbetalingsordningen mulighed for at

yde national støtte på op til 50 pct. af de udgifter, der er forbundet med overgang til flerårige afgrø-

der til biomasseproduktion på udtagne arealer. Kommissionen foreslår, at dette udvides til også at

gælde ordningen med støtte til energiafgrøder.

Kommissionen finder videre, at der bør ses på mulighederne for at forenkle reglerne for administra-

tionen af ordningen. Kommissionen vil derfor inden udgangen af 2006 fremlægge forslag herom i

forvaltningskomitéen for direkte betalinger. I den forbindelse vil den bl.a. se på sikkerhedsstillelsen

på forarbejderniveau og kontrollen hos landbrugeren.

Forslag om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 og (EF) nr. 1698/2005

Blandt andet på baggrund af rapporten foreslår Kommissionen nedenstående ændringer, idet Kom-

missionen samtidigt benytter lejligheden til at foretage visse tilpasninger og nedenstående korrekti-

oner af reglerne i enkeltbetalingsordningen:

Malta og Slovenien anvender enkeltbetalingsordningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ordningen med den særlige støtte til energiafgrøder udvides til at finde anvendelse i de nye

medlemsstater, der anvender SAPS-ordningen, på samme vilkår som i de øvrige medlems-

stater.

Det maksimale garantiareal forhøjes som følge heraf fra 1,5 mio. hektar til 2 mio. hektar.

Medlemsstaterne får mulighed for at yde national støtte på op til 50 pct. af de udgifter, der er

forbundet med overgang til flerårige energiafgrøder.

De nye medlemsstater, der anvender SAPS-ordningen får mulighed for at fortsætte med

ordningen til udgangen af 2010 i stedet for til 2008.

Der åbnes mulighed for, at støtteberettigede hektar under enkeltbetalingsordningen kan til-

plantes med oliventræer. Kommissionen begrunder forslaget med, at det vil være en forenk-

ling af kravene til støtteberettigede hektar.

Det præciseres, at bestemmelsen om gradvis indfasning af landbrugsstøtten i de nye med-

lemsstater over perioden frem til 2013 ikke skal anvendes på den særlige overgangsstøtte for

sukker. Overgangsstøtten er en ekstra kompensation, der ydes til landbrugere i medlemssta-

ter, der afgiver mere end 50 pct. af deres totale sukkerkvote. I henhold til bestemmelserne

fastlagt ved sukkerreformen er det allerede præciseret, at basiskompensationen i de nye

medlemsstater er undtaget fra den gradvise indfasning.

Der foretages endvidere visse rettelser i enkeltbetalingsordningen.

Kommissionen foreslår endvidere, at Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om enkeltbetalingsord-

ningen og at Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af

landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne ændres, såle-

des at undtagelsen fra forpligtelsen til at anvende cross-compliance i de nye medlemslande, der an-

vender SAPS-ordningen, både under denne ordning og i forbindelse med støtte under akse II-

foranstaltninger (miljøvenlige foranstaltninger m.v.) udløber i 2008.

Udtalelser

Europa-Parlamentet udtalelse foreligger ikke.

Konsekvenser

Forslaget vurderes ikke umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser i Danmark.

Forslaget vil ved fuld udnyttelse af garantiarealet betyde øgede udgifter for EU’s budget på 22,5

mio. € årligt fra 2007 (en udvidelse på 0,5 mio. hektar til en støtte på 45 €/ha.= 22,5 mio. €). Kom-

missionen vurderer imidlertid, at garantiarealet ikke vil blive fuldt udnyttet i 2007 og 2008. Forsla-

get vil følgelig kunne have statsfinansielle konsekvenser afledt af udgifterne til EU-budgettet. For-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

slaget om mulighed for introduktion af national støtte i ordningen vil potentielt kunne resultere i

øgede udgifter for staten.

Kommissionen vurderer videre, at det forhold, at de nye medlemsstater først vil skulle anvende ob-

ligatorisk udtagning efter 2010 (i stedet for 2008) vil kunne have en vis indirekte effekt på korn-

markedet, hvilket muligvis vil kunne medføre øgede - ikke-kvantificerbare - udgifter for EU-

budgettet i 2010 og 2011.

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervet og berører ikke beskyttelsesniveauet.

Høring

Ved møde i § 2-udvalget (landbrug) den 4. oktober 2006 udtrykte Landbrugsraadet støtte til forsla-

get om, at den særlige støtte til energiafgrøder udvides til også at finde anvendelse i de nye med-

lemssstater.

Dansk Industri fandt, at der skulle gives mere fokus på andengenerationsbiobrændstof, ligesom res-

sourcerne skulle anvendes på forskning og udvikling frem for støtte til energiafgrøder.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan støtte en udvidelse af ordningen til de nye medlemslande. Regeringen lægger vægt

på, at produktionen af biomasse til bioenergi sker ud fra en vurdering af de enkelte instrumenters

omkostningseffektivitet.

Regeringen kan endvidere støtte, at de nye medlemsstater, der anvender den forenklede SAPS-

ordning i dag, får mulighed for at fortsætte med denne ordning indtil udgangen af 2010.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes blandt medlemsstaterne en generel tilslutning til forslaget.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til Rådets forordning

om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter

ændring af forordning (EØF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmeto-

de for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter

og levnedsmidler

KOM (2005) 671

Revideret genoptryk af samlenotat af 11. maj 2006. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Som opfølgning på anbefalingerne i den Europæiske Aktionsplan for økologiområdet har Kommis-

sionen fremsat forslag til Rådets forordning om økologisk produktion samt mærkning af økologiske

produkter. Forordningen foreslås sat i kraft den 1. januar 2009, idet forslaget dog indeholder en

overgangsordning på importområdet, som skal gælde fra 1. januar 2007.

Forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

Baggrund

På baggrund af Rådets konklusioner i forbindelse med Den Europæiske Aktionsplan for økologiske

fødevarer og økologisk landbrug har Kommissionen den 21. december 2005 fremsendt forslag til en

ny forordning om økologisk produktion og mærkning på landbrugsprodukter og fødevarer. Den

danske sprogversion er dateret den 19. januar 2006.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal

efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget forventes sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.

og 25. oktober 2006 med henblik på drøftelse.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet, idet der er tale om revision af en eksisterende retsakt,

og idet ændringerne primært omfatter præciseringer heraf.

Formål og indhold

Kommissionen fremlagde i juni 2004 Den Europæiske Aktionsplan for økologiområdet. Aktions-

planen indeholder en række anbefalinger til sikring af økologiens fortsatte udvikling. Rådet konklu-

derede i oktober 2004 bl.a., at Aktionsplanens anbefalinger burde indarbejdes i fællesskabslovgiv-

ningen.

Med Kommissionens forslag om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter defi-

neres formål og principper for økologisk produktion under hensyntagen til lokale forhold og udvik-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lingsniveau, hvorved der blandt andet vil kunne tages hensyn til nationale geografiske og klimatiske

faktorer.

Desuden sikres det med forslaget, at formål og principper gælder ensartet på alle niveauer af økolo-

gisk husdyrbrug, akvakultur, plante- og foderproduktion såvel som produktion af økologiske føde-

varer og dermed udgør en forenkling i forhold til den gældende ordning. Med formandskabets for-

slag til ændringer lægges der op til, at der ikke skal være mulighed for at fastsætte strengere natio-

nale regler.

Med forslaget omfattes akvakultur af økologiforordningen, hvilket er en udvidelse af anvendelses-

området i forhold til den gældende ordning. Til gengæld foreslås storkøkkener, som i dag er omfat-

tet af økologiforordningen, undtaget. I formandskabets seneste forslag til ændringer, er storkøkke-

ner omfattet og der foreslås udarbejdet særlige mærkningskrav for økologiske produkter, der udby-

des i storkøkkener.

Med forslaget sikres det endvidere på fællesskabsplan, at kød kun markedsføres som økologisk, når

det stammer fra dyr, der fra fødsel er opdrættet i det økologiske produktionssystem. Denne regel

gælder allerede i Danmark.

Efter de gældende regler må der ikke anvendes GMO i den økologiske produktion. Med formand-

skabets forslag til ændringer præciseres det, at GMO-mærkede produkter ikke også kan mærkes

som økologiske.

Formandskabet har forslået en supplerende definition af de produkter med GMO-oprindelse, der

ikke er omfattet af definitionen i de generelle GMO-mærkningsregler.

I formandskabets forslag til ændringer åbnes endvidere mulighed for, at medlemslandene kan frita-

ge grossister, der kun handler med færdigpakkede produkter, fra økologikontrolordningen.

Ifølge forslaget skal der foretages en obligatorisk mærkning med ”EU-økologisk” på varer, der ikke

bærer EU-logoet. Formandskabet har i sit forslag til ændringer markeret denne bestemmelse som et

punkt, der skal ses nærmere på.

I formandskabets forslag til ændringer er det foreslået, at fødevarer i ingredienslisten (og kun her)

må mærkes med oplysninger om, at enkelt-ingredienser er økologiske. Det vil stadig kun være fø-

devarer med et indhold på minimum 95% økologiske landbrugsingredienser, som vil kunne mar-

kedsføres som økologiske.

For at fremme ”et fælles EU-koncept” for økologisk produktion foreslås det, at der indføres be-

grænsninger på mærkning og anprisning af private økologimærkningsordninger. Det foreslås, at

mærkning eller reklame ikke må indeholde generelle anprisninger af, at private eller nationale øko-

logi-standarder er bedre eller strengere end EU-reglerne. I den forbindelse foreslås det, at bevisbyr-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den for manglende ækvivalens mellem standarder pålægges det kontrolorgan, der ønsker at afvise et

produkt.

Det foreslås desuden, at medlemsstaterne tilrettelægger kontrollen i overensstemmelse med Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med

henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevel-

færdsbestemmelserne overholdes (den generelle kontrolforordning) og på grundlag af en risikovur-

dering.

I formandskabets forslag skrives kravet om, at alle producenter fortsat skal kontrolleres mindst en

gang om året ind i selve rådsforordningen. Kravet har indtil nu stået i bilaget til rådsforordningen.

I henhold til forslaget skal Kommissionen bistås af en forvaltningskomité, der udtaler sig efter en

forvaltningskomitéprocedure. Efter de gældende regler er der nedsat en forskriftkomité, der arbejder

efter en forskriftkomitéprocedure. Forvaltningskomitéproceduren giver Kommissionen umiddelbar

mulighed for at iværksætte tiltag, der ikke i forvaltningskomiteen er blevet forkastet ved kvalificeret

flertal. I dag skal Kommissionen have kvalificeret flertal i forskriftkomitéen for at kunne iværksætte

tiltag, uden først at skulle forelægge dem for Rådet og orientere Parlamentet. En eventuel ændret

procedure fra forskriftkomité- til forvaltningskomitéprocedure vil derfor medføre, at Kommissionen

kan gennemføre tiltag uden, at der er kvalificeret flertal for blandt medlemsstaterne.

Efter formandskabets forslag til ændringer lægges der op til at Kommissionen skal bistås af hen-

holdsvis en forskriftkomité og en rådgivende komité.

Forslaget indeholder også et delforslag på importområdet med ikrafttrædelse den 1. januar 2007.

Det foreslås, at der udvikles permanente importregler, der medfører adgang til fællesskabet for øko-

logiske produkter, som lever op til de vejledende retningslinjer i Codex Alimentarius for økologi-

mærkning (Codex-kravene) eller er ækvivalente med EU-reglerne. Forslaget indebærer dermed en

sidestilling af Codex-kravene med EU-standarderne. Desuden afvikles det nuværende system med

nationale importtilladelser og erstattes af et system, hvor særligt EU-godkendte kontrolorganer får

kompetence til at certificere import fra ikke-godkendte tredjelande. Forslaget fastlægger en over-

gangsordning, der åbner mulighed for, at importen ikke indskrænkes, indtil et nyt system er etable-

ret. Overgangsordningen udløber 6 måneder efter, at Kommissionen har offentliggjort den første

liste over godkendte kontrolorganer. Kommissionen kan senest offentliggøre denne liste ved ikraft-

trædelsen af hovedforslaget om økologisk produktion og mærkning på landbrugsprodukter og føde-

varer, som forventes at være den 1. januar 2009.

I det reviderede forslag er bestemmelsen om, at Codex umiddelbart er ækvivalent til EU standarden,

erstattet af, at ækvivalensvurderinger også kan tage højde for Codex.

Endvidere er der indføjet en bestemmelse om, at alle importerede partier fra tredjelande fortsat skal

være omfattet af importcertifikatet, idet produkter der er produceret og kontrolleret identisk med

EU-reglerne dog ikke skal omfattes af importkontrolattest.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udtalelser

Europa-Parlamentet er fremkommet med udtalelse den 28. september 2006 vedrørende ændringen

af Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 for så vidt angår den del af forslaget, som vedrører be-

stemmelser om import fra tredjelande. Europa-Parlamentet foreslår en række opstramninger for at

skabe større gennemsigtighed i hele distributionskæden og for at sikre, at produktions- og kontrol-

foranstaltninger i tredjelande opfylder EU-standarder.

Europa-Parlamentet forventes at fremkomme med udtalelse vedrørende ændringerne af Rådets for-

ordning (EØF) nr. 2092/91 for så vidt angår den øvrige del af forslaget den 12. marts 2007.

Gældende dansk ret

Området er reguleret af reglerne i Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 af 24. juni 1991 om økolo-

gisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og

levnedsmidler med senere ændringer samt Økologiloven lov nr. 118 af 3. marts 1999 med senere

ændringer samt tilhørende bekendtgørelser.

Konsekvenser

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige

eller for EU’s budget. En vedtagelse af forslaget vil kunne få nationale lovgivningsmæssige konse-

kvenser. Da der er tale om overordnede rammebestemmelser, skønnes forslaget ikke umiddelbart at

have væsentlige samfundsmæssige eller administrative konsekvenser for virksomheder og borgere.

Forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

Høring

Kommissionens forslag har været i skriftlig høring i § 2-udvalget, Det Økologiske Fødevareråd og i

Det Rådgivende Fødevareudvalg. Forslaget har desuden været i høring hos en høringskreds af inte-

resseorganisationer og myndigheder i henhold til fødevarelovens § 3, jf. artikel 9 i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (Fødevareforordningen).

FødevareIndustrien har bemærket, at man generelt er tilfredse med bestræbelserne på at harmonise-

re reglerne for omsætning af økologiske fødevarevarer i EU, hvilket vil gøre omsætningen af øko-

logiske fødevarevarer internt i EU nemmere.

Landbrugsraadet finder det hensigtsmæssigt, at der fremsættes forslag til en ny økologiforordning,

som muliggør en betydelig forenkling af reglerne i forhold til den gældende forordning. Landbrugs-

raadet har med tilfredshed noteret sig, at der lægges op til forbedring af mulighederne for samhan-

del over grænserne, herunder import fra tredjelande, en styrkelse af økologikontrollen, og at række-

vidden af forordningen udvides til også at omfatte akvakultur. Landbrugsraadet finder imidlertid, at

det er særdeles uheldigt, at forslaget lægger op til en meget bred adgang til at fastsætte lempeligere

nationale/regionale regler. Landbrugsraadet finder, at adgangen hertil skal indskrænkes betydeligt

og primært rettes mod klimatisk betingede forskelle. Dog støttes det, at der gives mulighed for at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fravige økologireglerne, når der er tale om hensyn til menneskers og dyrs sundhed. Dette skal dog

ikke opfattes som en adgang til at fastsætte mindre restriktive regler, men alene som en veterinær

foranstaltning. Man er desuden bekymrede over, om hensigten med den intensiverede overvågning

af kontrolorganerne kan gennemføres i praksis – og om den omvendte bevisbyrde i samhandelstvi-

ster vil løse de reelle problemer. Endelig støtter Landbrugsraadet forslaget om, at vedtagelse af æn-

dringer flyttes fra forskiftskomitéen til en forvaltningskomité.

Økologisk Landsforening understreger indledningsvist, at forslaget udgør et godt udgangs-punkt.

Foreningen ønsker, at den nuværende model bevares, hvor vedtagelse af ændringer sker i en for-

skriftkomitéprocedure. Godkendelsesprocedurer for tilsætningsstoffer ønskes placeret direkte under

ministerrådet. Foreningen er tilfreds med, at forordningen kommer til at omfatte akvakultur og vin.

Foreningen udtrykker dog bekymring for muligheden for at lave mere lempelige regler. Det bemær-

kes, at det er meget vanskeligt at balancere hensigten om at imødekomme det regionale landbrug på

dets pågældende udviklingsstadie uden at risikere at etablere en unfair konkurrence, der kan være

ødelæggende for produktionens muligheder de steder, hvor reglerne er mere restriktive. Der er der-

for fortsat behov for at kunne fastsætte mere restriktive nationale krav til den økologiske fødevare-

produktion, og for, at dette eventuelt udvides til også at omfatte forarbejdede produkter.

Foreningen bakker op om initiativerne til at forbedre mulighederne for samhandel over grænserne,

herunder import fra tredjelande, og til at styrke økologikontrollen. Økologisk Landforening anser

dog forslaget for at være svagt for så vidt angår kontrollen. Det understreges, at det er nødvendigt at

skærpe tilsynet, for at få den fornødne sikkerhed for, at kontrolorganerne lever op til EU-kravene og

dermed sikrer konkurrencen om kunderne.

Økologisk Landsforening finder også, at henvisning til EU-økologi må være et tilbud til producen-

terne, men bør ikke blive obligatorisk. Anvendelsen af logo eller tekst vil alt andet lige kunne give

praktiske problemer og øgede udgifter i forbindelse med gårdbutikker, direkte salg og lignende.

For så vidt angår forbud mod anvendelse af GMO, noterer foreningen sig, at Kommissionen har

bestræbt sig på at nævne forbudet flere steder. Foreningen er dog bekymret for, om det er hensigts-

mæssigt, idet man ønsker at sikre sig, at det ikke omvendt betyder, at det indirekte er blevet tilladt

de steder, hvor forbudet ikke er nævnt. Foreningen vurderer umiddelbart, at ét overordnet forbud vil

være mere gennemskueligt. Økologisk Landsforening forudser i øvrigt, at tekstforslaget vil genåbne

diskussionen angående særlige tærskelværdier for GMO i økologiske fødevarer. Foreningen ønsker

at understrege, at man ikke ønsker særlige økologiske tærskelværdier bortset fra området for såsæd.

Man ser i sidstnævnte tilfælde gerne en tærskelværdi svarende til detektionsgrænsen, idet såsæden

er en potentiel forureningsvej.

For så vidt angår øvrige forbud, finder Økologisk Landforening, at der bør være forbud mod synte-

tiske aminosyrer, og at dette begrundes med, at anvendelsen af syntetiske aminosyrer ikke er i over-

ensstemmelse med de økologiske principper og ikke bør være baseret på en nusituation, hvor de

måske kun kan skaffes fremstillet på grundlag af GMO.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreningen for Biodynamisk Jordbrug finder, at det foreliggende forslag til en ny økologiforordning

rummer flere positive fornyelser i præciseringen af de grundlæggende principper og mål for økolo-

gisk jordbrug. Der tages forbehold overfor dannelse af en forvaltningskomité, hvis formål og virke

endnu er ukendt.

Vigtigheden af, at der ikke anvendes produkter, der er fremstillet ved hjælp af GMO, understreges.

Dette bør tillige gælde for veterinærmedicin, men mindre dette i ganske særlige tilfælde er uundgåe-

ligt.

Foreningen er positiv overfor lettere betingelser for samhandlen med økologiske produkter.

Man kan ikke støtte, at forordningen ikke åbner mulighed for at oplyse, om man overholder strenge-

re betingelser end forordningen fastsætter.

Foreningen bifalder den styrkede kontrol med økologiske produktioner og produkter. En akkredite-

ring af private kontrolorganer kan ikke støttes. Det vil kunne medføre urimelige ressourcemæssige

belastninger for de pågældende organer.

Coop Norden og Coop Danmark hilser med tilfredshed, at der er iværksat initiativer på baggrund af

Aktionsplan fra 2004 med henblik på at lette udviklingen af økologisk landbrug, og at der nu er

fremsat forslag til forenkling og overordnede sammenhænge. Overordnet er det et godt initiativ at få

fastlagt overordnede mål og principper for den økologiske produktion, herunder at få fastsat mere

specifikke principper for henholdsvis landbrug, forarbejdning og markedsføring.

Biodynamisk Forbrugersammenslutning ser forslaget som et forsøg på at give Kommissionen øgede

beføjelser på området til skade for den økologiske tanke og produktion.

Fagligt Fælles Forbund 3F finder, at den foreslåede revision af økologiforordningen er et vigtigt

tiltag, men at de beskæftigedes arbejdsmiljø bør indgå, og at der indskrives et afsnit omhandlende

uddannelse af de beskæftigede, idet uddannelse i blandt andet hygiejne og fødevarehåndtering især

er vigtigt i den økologiske produktion.

Den Danske Dyrlægeforening har ingen overordnede betragtninger til selve forslaget, men har en-

kelte forslag til tilføjelser og opstramninger i detailreglerne for animalsk produktion og forordnin-

gens indhold i retning af større fleksibilitet.

Forbrugerrådet kan støtte forordningsudkastets afsnit om mål og principper for økologisk produkti-

on. Herudover er det positivt, at forordningen nu også vil fastsætte fælles regler for akvakulturpro-

duktion, og at produktionen af vin også omfattes.

Med hensyn til fleksibilitet støttes alene muligheden for i særlige afgrænsede tilfælde at kunne di-

spensere fra reglerne med begrundelse i eksempelvis klimatiske forhold, sektorens udviklingsniveau

og midlertidigt manglende udbud af økologisk såsæd, fodermidler, opdrætsdyr m.v. samt i katastro-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fesituationer. Forbrugerrådet anerkender ikke muligheden for dispensation til fortsat produktion af

”traditionelle produkter”, der har været kendt i mindst en generation”.

Der ønskes ligeledes en yderligere præcisering i forordningen af, at der tillige kan opretholdes eller

godkendes skærpede nationale regler, hvis miljø- eller dyrevelfærdsmæssige grunde tilsiger dette.

Med hensyn til udformning af den fremtidige kontrol findes det positivt, at der arbejdes videre med

at tilrettelægge kontrollen ud fra en risikobaseret tilgang.

Forbrugerrådet er helt enig i, at GMO-mærkede produkter ikke samtidig kan mærkes som økologi-

ske. Samtidig findes det positivt, at grænsen for utilsigtet GMO-indhold i økologiske fødevarer fast-

sættes til mærkningsgrænsen for GMO-mærkning (0,9%), idet en lavere grænseværdi ville pålægge

økologiske producenter en uforholdsmæssig stor byrde til supplerende kontrol med deraf fordyrede

produkter til følge.

Det er dog vigtigt, at der på inputsiden opretholdes lavere grænseværdier, eksempelvis vil det have

store konsekvenser, hvis såsæden ikke er GMO-fri.

Den foreslåede ændring af komitéproceduren vil give Kommissionen et større ansvar end i dag for

at sikre en balanceret udvikling af den økologiske produktionsform. Dette vil efter forbrugerrådets

mening medføre en øget forpligtelse til at inddrage den økologiske sektor, forbrugerorganisationer

og eksperter i væsentlig større udstrækning, end der er lagt op til i forslaget til den nye forordning.

Forslaget har på ny været i høring i § 2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalg i

forbindelse med rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22. maj 2006.

De Samvirkende Købmænd har afgivet bemærkninger, idet der gøres opmærksom på, at når økolo-

giske produkter ikke må fremstilles ved hjælp af GMO, virker det forvirrende at angive, at GMO-

mærkede produkter ikke samtidig kan mærkes som økologiske.

FødevareIndustrien har i forlængelse af deres høringssvar afgivet den 11. januar 2006 suppleret

med, at man, af hensyn til den interne samhandel i EU, lægger afgørende vægt på, at reglerne for

omsætning af økologiske fødevarer harmoniseres. FødevareIndustrien bemærker, at den situation,

som indtil i dag har kendetegnet den økologiske sektor med private kontrolorganer, nationale mær-

ker osv., nok er egnet til at beskytte de lokale producenter på det hjemlige marked, men at forskel-

lene fra land til land til gengæld har hæmmet den interne samhandel medlemsstaterne imellem. Bå-

de myndigheder og de enkelte virksomheder har i årevis brugt ressourcer på at opnå akkreditering

af diverse produkter. FødevareIndustrien ser derfor ensartede og forenklede regler for mærkning og

omsætning af økologiske fødevarer som en central forudsætning for at øge omsætningen af økologi-

ske produkter i EU. I den forbindelse støtter FødevareIndustrien kravet om obligatorisk mærkning

med ”EU-økologisk”, selvom FI helst havde set, at forslaget indeholdt et krav om obligatorisk

mærkning med EU-logo. I forlængelse heraf støtter FI yderligere, at der indføres begrænsninger på

mærkning og anprisning af private økologimærkningsordninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landbrugsraadet henviser til tidligere afgivne høringssvar henholdsvis den 11. januar 2006 og den

1. februar 2006 samt til arbejdet i den nedsatte arbejdsgruppe i Det Økologiske Fødevareråds regi.

Landbrugsraadet finder anledning til at bemærke, at overordnet skal det fremhæves at man finder

det hensigtsmæssigt, at der fremsættes et forslag til ny økologiforordning, som muliggør en betyde-

lig forenkling af reglerne i forhold til den gældende forordning. Organisationerne har også med til-

fredshed noteret, at der lægges op til forenklinger af reglerne, forbedring af mulighederne for sam-

handel over grænserne, herunder import fra tredjelande, en styrkelse af økologikontrollen, og at

rækkevidden af forordningen udvides til også at omfattes akvakultur. Samtidigt finder Landbrugs-

raadet det beklageligt, at storkøkkener ikke er omfattet af forslaget, samt at eventuelle fremtidige

behov for regler for jagt og fiskeri begrænses. Landbrugsraadet finder, at Kommissionen bør sikre,

at opbygningen i forordningens struktur og eventuelle undtagelser i regelsættet, der skal tidsbe-

grænses for at sikre opfyldelse af principperne. Landbrugsraadet efterlyser en nærmere begrundelse

for, at der i forordningsteksten fremgår, at kontrollen skal være brugerbetalt og finder således ikke,

at kravene til finansiering af kontrollen bør fremgår af forordningsteksten. Det forudsættes dog, at

kontrolomkostningerne ikke er årsag til konkurrenceforvridning. I forlængelse af ovennævnte finder

Landbrugsraadet, at der bør arbejdes for indførsel af en risikobaseret kontrol, og kriterierne herfor

bør drøftes nærmere frem for krav om et fuldstændigt kontrolbesøg årligt. Det er helt afgørende for

tilliden til de økologiske produkter, at der sker en styrkelse af kontrollen og der sikres gennemsig-

tighed i kontrollen i de enkelte kontrolorganer og medlemsstater samt ensartethed i kontrolindsat-

sen. Her er kravene opstillet i forordning 882/2004 (EF) om offentlig kontrol et vigtigt element.

Endelig lægger Landbrugsraadet vægt på, at der fastsættes kriterier i forordningsteksten for, hvorle-

des et rådgivende udvalg bestående af interessenter systematisk inddrages i arbejdet med Kommis-

sionen om udviklingen af den økologiske produktion, herunder sikrer sektorens praktiske indflydel-

se og forbedre det faglige beslutningsgrundlag.

Det Økologiske Fødevareråd fremsendte den 16. august 2006 brev til Fødevareministreriet med

notat udarbejdet af Landbrugsrådet, Økologisk Landsforening, Dansk Landbrug og Mejeriforenin-

gen. I notatet, som et samlet Økologisk Fødevareråd har tilsluttet sig, er Det Økologiske Fødevare-

råds vigtigste prioriteringer og holdninger på en række centrale specifikke områder præsenteret og

omfatter blandt andet:



Stakeholder involvement – herunder reel og formel inddragelse af de økologiske kerneak-

tører.



Samhandel – herunder obligatorisk anvendelse af EU-økologilogoet.



Fleksibilitet – herunder fjernelse af pkt. f i artikel 16, stk. 2 og en generel stram fortolkning

af artikel 16 om særlige produktionsregler samt fastholdelse af den nuværende mulighed

for at fastlægge mere restriktive nationale regler.



Principper for den økologiske produktion bør fremgå af forordningsteksten og der bør være

en klar struktur i forordningsteksten.



Kontrol og kontrolgebyrer – herunder vigtigheden af kontrollen i forhold til produktionens

troværdighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ved mødet i § 2-udvalget den 4. oktober 2004 bemærkede Landbrugsraadet, at man ikke kunne

støtte en kontrolordning i privat regi, som efter Landbrugsraadets opfattelse sår tvivl om økologisy-

stemet. Landbrugsraadet udtrykte sig til fordel for et obligatorisk økologilogo.

Fødevareindustrien bemærkede desuden, at man støtter et obligatorisk økologilogo og finder, at en

mærkning med ”EU-økologisk” ikke er tilstrækkelig. Fødevareindustrien udtrykte sig endvidere

imod forslaget om supplerende definition af GMO’er i forslaget (gær og enzymer), som ikke hører

hjemme i dette forslag. Endelig var Fødevareindustrien betænkelig ved en kontrolordning i privat

regi.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Den danske regering forholder sig positivt til harmoniseringen af økologiske produktionsmetoder

og af angivelser heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler.

Regeringen finder dog, at Kommissionen bør bistås af en forskriftkomité

Det er vigtigt, at den frie handel i EU med økologiske produkter sikres bedst mulig. Regeringen

mener, at obligatorisk anvendelse af EU-logo er det bedste middel hertil. Derfor ser Regeringen

gerne et krav om obligatorisk EU-logo, når dette ikke forhindrer, at nationale og private logoer også

kan benyttes parallelt hermed.

Det er endvidere vigtigt at understrege, at den gældende forordning allerede forbyder GMO i den

økologiske produktion. Regeringen er positiv overfor en præcisering af forbuddet. Regeringen er

positiv over for, at det nuværende forbud videreføres og præciseres.

Regeringen finder, at økologikontrollen i lighed med den øvrige kontrol på fødevareområdet bør

være risikobaseret sådan, at kontrollen målrettes de virksomheder, hvor der er størst risiko for over-

trædelser. Endvidere støtter regeringen, at der fortsat kræves et årligt kontrolbesøg.

Regeringen finder, at det bør være op til de enkelte medlemsstater, hvordan kontrollen skal finansie-

res nationalt.

Regeringen finder ikke, at der nationalt skal være mulighed for at fritage grossister, der kun handler

med færdigpakkede produkter, fra økologikontrol. En sådan fritagelse vil generelt svække sporbar-

heden af de økologiske produkter.

Ændringsforslaget lægger op til, at forordningen skal regulere på det højeste niveau. Der lægges

således helt principielt op til, at der ikke skal være et behov for at vedtage strengere regler. Forord-

ningen forhindrer dog ikke, at private kontrolorganer gives mulighed for at fastsætte strengere reg-

ler. Danmark vil arbejde for, at også statslige kontrolorganer skal have mulighed for at fastsætte

strengere regler, dog således, at det ikke må forhindre produkternes frie bevægelighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen støtter, at der er mulighed for fleksibilitet i regeldannelsen. Fleksibiliteten indebærer, at

medlemslande med meget forskellige forudsætninger gives mulighed for at udvikle den økologiske

produktion. Fleksibiliteten skal forvaltes strengt og gerne tidsbegrænset.

Regeringen finder, at det er vigtigt at styrke interessentinddragelsen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Da forslaget overvejende er en udmøntning af anbefalingerne i Den Europæiske Aktionsplan og

Rådskonklusionerne herom, er forslaget generelt blevet positivt modtaget af de øvrige medlemslan-

de. Dog har mange medlemslande forbehold overfor delelementer i forslaget, herunder eksempelvis

artiklerne vedrørende mærkning, kontrol og procedure. Fortsatte drøftelser af en del detailspørgsmål

i teksten udestår.

Flere lande har givet udtryk for, at økologiforordningen alene skal indeholde et GMO-forbud, mens

selve detailreguleringen skal følge de generelle mærkningsregler for foder og fødevarer (samt de

kommende for såsæd).

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er senest blevet forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. maj 2006 i forbindelse med fore-

læggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22. maj 2006, jf. samlenotat oversendt den 11. maj

2006.

Der er oversendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 22. februar 2006.

Sagen er blevet forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. januar 2006 i forbindelse med forelæg-

gelse af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23. januar 2006, jf. samlenotat oversendt den 13. janu-

ar 2006. Der er oversendt nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg den 10. januar 2006.

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til Rådets forordning om regler for frivillig graduering af direkte

betalinger som fastsat i forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles

regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fast-

læggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning

(EF) nr. 1290/2005

KOM (2006) 241

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt den 6. juli 2006. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

I forslaget til regler for frivillig graduering (graduering) foreslås det bl.a., at den frivillige

graduering alene skal gælde ”direkte betalinger”, at medlemslandene én gang for alle årene 2007-

2012 skal meddele Kommissionen de årlige procentsatser for eventuel frivillig graduering, og at de

frivilligt graduerede midler også skal være underlagt minimumsprocenterne for anvendelse af EU-

midler pr. akse i landdistriktsprogrammet.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2006) 241 af 24. maj 2006 fremsendt forslag til Rådets forordning

om regler for frivillig graduering af direkte betalinger som fastsat i forordning (EF) nr. 1782/2003

om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om

fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EF) nr.

1290/2005. Forslaget er modtaget på dansk den 29. juni 2006.

På Det Europæiske Råd (DER) i december 2005 blev de finansielle perspektiver for perioden 2007-

2013 fastlagt. Tildelingen til det nye landdistriktsudviklingsinstrument vil være på 69,75 mia. € før

den obligatoriske graduering, der sker i medfør af midtvejsreformen af den fælles landbrugspolitik

fra 2003

. Af aftaleteksten fremgår det, at de enkelte medlemsstater herudover frivilligt kan

fastlægge yderligere graduering på op til 20 pct. af de markedsrelaterede udgifter og de direkte

betalinger, og dermed kan overføre yderligere midler til deres landdistriktsprogram. Det fremgår af

DER-konklusionerne (punkt 62), at de beløb, der overføres til støtte for

landdistriktsudviklingsforanstaltninger i henhold til sådanne ordninger, ikke underkastes de regler

for medlemsstaternes samfinansiering og minimumsudgifter for hver af akserne, der er fastlagt i

forordningen om udvikling af landdistrikterne.

Rådet skal på forslag fra Kommissionen fastlægge reglerne for denne frivillige graduering.

Forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af regler for frivillig graduering er fremsat med

hjemmel i TEF, artikel 37, og kan vedtages med kvalificeret flertal efter høring af Europa-

Parlamentet.

Graduering: Overførsel af midler fra direkte støtte (del af søjle I) til støtte til landdistriktsudvikling (søjle II).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen forventes sat på dagsordenen for et kommende Rådsmøde.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er

tilgodeset.

Formål og indhold

Kommissionens forslag har til formål at fastlægge de nærmere regler for muligheden for anvendelse

af frivillig graduering, som aftalt på Det Europæiske Råd (DER) i december 2005.

Kommissionen har i forhold til aftalen fra Det Europæisk Råd (DER-aftalen) valgt at fortolke

aftalen således, at den frivillige graduering begrænses til alene at gælde ”direkte betalinger” i

overensstemmelse med artikel 2(d) i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003, og dermed udelukke

markedsrelaterede udgifter (eksportstøtte m.v.), idet disse udgifter støtter det samlede europæiske

marked og ikke det enkelte medlemsland.

Kommissionen foreslår også, at der tilsvarende den eksisterende obligatoriske graduering skal

fastlægges en nedre grænse, således at der ikke kan ske graduering af de første 5.000 € i støtte til

den enkelte landmand.

Videre foreslås det, at medlemslandene én gang for alle årene 2007-2012 skal meddele

Kommissionen de årlige procentsatser for eventuel frivillig graduering senest to måneder efter

ikrafttræden af forordningen. Disse procentsatser kan i løbet af perioden være progressive, men ikke

degressive.

Kommissionen foreslår desuden, at de frivilligt graduerede midler skal indgå i landdistrikts-

programmet som de øvrige midler heri og dermed være underlagt reglerne i Rådets forordning (EF)

nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne.

Medlemsstaterne gives frihed til at undlade at medfinansiere frivilligt graduerede midler. Det er

dermed muligt for medlemsstaterne i modsætning til DER-aftalen at vælge at supplere med national

medfinansiering i overensstemmelse med reglerne i landdistriktsforordningen.

Modsat hvad der fremgår af DER-aftalen, foreslår Kommissionen, at de frivilligt graduerede midler

skal være underlagt minimumsprocenterne for anvendelse af EU-midler pr. akse i

landdistriktsprogrammet.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke. Det er planlagt, at EP behandler forslaget endeligt

den 23.- 26. oktober 2006.

Konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller samfundsøkonimiske konsekvenser,

ligesom forslaget ikke forventes at have indflydelse på Danmarks udbetalinger eller

bidragsstørrelse, heller ikke selvom andre medlemslande skulle vælge at benytte sig af instrumentet.

Høring

§ 2- udvalget (landbrug) er blevet hørt om forslaget.

I § 2-udvalget (landbrug) har Landbrugsraadet givet udtryk for, at graduering alene er acceptabel,

hvis den er obligatorisk og gennemføres efter samme regler i medlemslandene. Frivillig graduering

er efter Landbrugsraadets opfattelse derfor ikke acceptabel. Landbrugsraadet noterer sig DER-

beslutningen, og støtter på den baggrund Kommissionens forslag, idet det vil indebære, at en

eventuel anvendelse af ordningen i videst muligt udstrækning kommer til at ske i overensstemmelse

med de eksisterende regler for graduering og landdistriktsudvikling.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) har i § 2-udvalget (landbrug) givet udtryk for, at man hilser

forslaget velkommen og fuldt ud støtter ambitionen om på sigt at skabe en bedre balance mellem

landbrugspolitikkens to søjler. I fraværet af en hurtig harmoniseret omlægning af landbrugsstøtten i

EU, finder DN det afgørende, at de enkelte EU-lande får mulighed for at overføre op til 20 % af de

direkte betalinger til landdistrikterne. DN finder det problematisk, at medlemslandene ifølge

forslaget to måneder efter forordningens ikrafttræden skal meddele Kommissionen de årlige

procentsatser for eventuel frivillig graduering for perioden 2007-12. DN ønsker, at medlemsstaterne

senere i programperioden kan beslutte sig for at anvende ordningen, hvilket bl.a. begrundes med, at

Danmarks internationale natur- og miljøforpligtelser (EU’s vandramme- og habitatdirektiv) er

uafklarede finansieringsmæssigt.

På mødet i § 2-udvalget den 4. juli 2006 henviste Landbrugsraadet til sine tidligere høringssvar og

understregede, at man var meget imod graduering, der ikke er obligatorisk, idet en frivillig

graduering vil indebære en risiko for underminering af den fælles landbrugspolitik. Derudover

anførte Landbrugsraadet, at man ikke ønsker, at muligheden for frivillig graduering anvendes i

Danmark.

Danmarks Naturfredningsforening gentog sine synspunkter fra den tidligere høring.

Ved møde i § 2-udvalget den 4. oktober 2006 gentog Landbrugsraadet, at man ønsker en fælles

ordning for graduering i hele EU, således at de europæiske landmænd sikres samme vilkår.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens foreløbige generelle holdning, at man fra dansk side støtter forslaget til

gennemførelse af frivillig graduering, idet man overordnet har accepteret, at instrumentet indføres

på EU-plan. Regeringen lægger vægt på at undgå konkurrenceforvridning mellem de europæiske

landmænd.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget gennemfører aftalen fra DER i december 2005, hvorfor der må forventes at være

kvalificeret flertal for forslaget, hvori Danmark indgår.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. juli 2006 i forbindelse med forelæggelsen af

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2006. jf. samlenotat oversendt den 6. juli 2006.

Der er den 22. juni 2006 fremsendt notat om nærhedsprincippet til Folketingets Europaudvalg. Der

er den 30. juni 2006 fremsendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til

orientering.

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2007 af fiskerimuligheder og

dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande

gældende for Østersøen

KOM (2006) 485

Nyt notat.

Resumé

Forslaget vedrører fastsættelse af TAC og kvoter samt betingelserne for fiskeriet af visse fiskebe-

stande i Østersøen for 2007.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2006) 485 endelig af 5. september 2006 fremsendt et forslag til Rå-

dets forordning om fastsættelse for 2007 af de samlede tilladte fangstmængder (TAC) og kvoter

samt betingelserne for fiskeriet af visse fiskebestande i Østersøen. Forslaget er oversendt til Rådet

den 6. september 2006.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 20, stk. 1 og stk. 4 i Rådets forordning (EF) nr.

2371/2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeri-

politik og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. oktober

2006 med henblik på politisk enighed.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet, idet forslaget er et led i gennemførelsen af EU's fælles

fiskeripolitik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formål og indhold

Kommissionens forslag om fastsættelse af TAC og kvoter samt betingelserne for fiskeriet af visse

fiskebestande i Østersøen for 2007, består af tre elementer: TAC og kvoter for visse fiskebestande,

begrænsning i fiskeriindsatsen samt midlertidige tekniske og kontrolmæssige foranstaltninger.

TAC og kvoter for visse fiskebestande

Forslaget indeholder Kommissionens forslag til fastsættelse af TAC’er for EU for følgende arter:

For torsk fastsættes en TAC i den vestlige Østersø til 24.140 t, hvilket er en reduktion på 15 pct. i

forhold til TAC’en i 2006 (28.400 t). Dette vil give Danmark en reduktion i kvoten på 1.858 t til i

alt 10.537 t.

For torsk i den østlige Østersø fastsættes en TAC på 38.522 t, hvilket ligeledes er en reduktion på

15 pct. i forhold til 2006 (45.339 t). Dette vil give Danmark en kvotereduktion på 1.566 t til i alt

8.849 t.

Kommissionen har fremlagt et forslag til en flerårig plan for torsk i Østersøen, der omfatter langsig-

tede mål for niveauet for fiskeridødeligheden, en mekanisme til fastsættelse af TAC’en, der afhæn-

ger af den aktuelle fiskeridødelighed, og en begrænsning af fiskeriindsatsen i form af lukkede peri-

oder og lukkede områder. Principperne i den flerårige plan lægges til grund for forslaget vedrørende

vilkårene for fiskeri efter torsk i 2007.

For sild fastsættes en TAC på 52.500 t for den vestlige del af Østersøen, svarende til en forhøjelse

på 10,5 pct. i forhold til TAC’en i 2006 (den danske kvote stiger med 701 t til i alt 7.359 t), og en

TAC på 129.145 t i den centrale del af Østersøen (efter en teknisk korrektion af det oprindelige for-

slag), svarende til en stigning på 11,5 pct. i forhold til 2006 (den danske kvote stiger med 293 t til

2.841 t).

For brisling fastsættes en TAC på 428.918 t svarende til en stigning på 2 pct. i forhold til 2006. Det

betyder en stigning i den danske kvote på 798 t til 42.310 t.

For laks fastsættes en TAC på 361.008 stk. svarende til en reduktion på 20 pct. i forhold til 2006.

Dette vil give Danmark en kvotereduktion på 18.702 stk. til i alt 74.810 stk.

For så vidt angår rødspætte fastsættes en uændret TAC for 2007 på 3.766 t, hvoraf den danske kvote

er på 2.698 t.

Begrænsning i fiskeriindsatsen

Kommissionen foreslår en videreførsel af det system med fastsættelse af kalenderdage, hvor fiskeri-

et ikke må foregå, der blev vedtaget for 2006. Kommissionen foreslår lukning af fiskeriet i perioden

15. marts til 14. maj i den vestlige Østersø og i perioden 15. juni til 14. september i den østlige

Østersø, hvilket svarer til situationen i 2006. Hertil kommer ekstra lukkede dage, der beregnes som

10 pct. af det resterende antal kalenderdage, hvor fiskeri må foregå. I 2006 er fiskeriet begrænset

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med 30 ekstra lukkedage i den vestlige Østersø og 27 ekstra lukkedage i den østlige Østersø. For

2007 skal der ske en yderligere 10 pct. reduktion i antallet af kalenderdage åbent for fiskeri, hvilket

vil medføre at fiskeriet skal begrænses med i alt 57 ekstra lukkedage i den vestlige Østersø og 51

ekstra lukkedage i den østlige Østersø.

De lukkede perioder vil omfatte alt fiskeri efter demersale arter (torsk og fladfisk), idet det dog er

tilladt for fartøjer under 12 meter at fiske med net med masker på mindst 110 mm i de lukkede peri-

oder med en bifangst af torsk på op til 10 pct.

Tekniske og kontrolmæssige foranstaltninger

De tre lukkede områder for alt fiskeri omkring Bornholmerdybet, Gdanskdybet og Gotlandsdybet

foreslås videreført i 2007. Områderne er lukket fra 1. maj til 31. oktober, idet fiskeri efter laks med

net med maskestørrelse på mindst 157 mm dog er tilladt.

Forslaget indeholder foranstaltninger med henblik på kontrol af torskefiskeriet i Østersøen.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget kan have statsfinansielle konsekvenser som følge af krav om krydscheck af satellitdata og

logbogsdata samt rapportering om fiskeriindsats.

De samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser vurderes som negative som følge af de færre fiske-

rimuligheder efter torsk i Østersøen.

Forslaget har ingen konsekvenser for EU’s budget.

Høring

§5-udvalget er blevet hørt.

På mødet i §5-udvalget den 2. oktober 2006 udtalte Sammenslutningen af Danske Fiskeriforeninger

og Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, at man for så vidt angår indsatsregulering foretrak

at følge anbefalingen fra det regionale rådgivende råd for Østersøen, der kombinerer en reduktion af

de faste lukkede perioder med en måned og et havdagesystem i den resterende del af året. Som al-

ternativ foretrak man at opretholde den nuværende faste lukkede periode på 3 måneder i den østlige

del af Østersøen kombineret med en fleksibel fastlæggelse af de ekstra kalenderdage, hvor der er

fiskeristop.

Danmarks Fiskeriforening foretrak ligeledes anbefalingen fra det regionale rådgivende råd for

Østersøen hvad angik indsatsreguleringen. Som alternativ kunne man støtte en opretholdelse af den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nuværende faste lukkede periode på 3 måneder i den østlige del af Østersøen, men man ønskede en

reduktion af den faste lukkede periode i den vestlige Østersø fra to til en måned kombineret med

lukning af fiskeriet i weekend'er, idet det var vigtigt, at hjælpe det kystnære fiskeri i den vestlige

Østersø. Hvad angik TAC for torsk ønskede man et uændret niveau for den østlige Østersø og en

mindre reduktion i den vestlige Østersø.

WWF understregede, at hovedproblemet for torskefiskeriet i Østersøen var en manglende kontrol,

der kunne hindre det ulovlige fiskeri i den østlige Østersø. Man manglede også en genopretnings-

plan for torsk i den østlige Østersø.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark kan generelt støtte Kommissionens forslag til fastsættelse af TAC’er, idet man dog øn-

sker, at TAC’erne for torsk i både den vestlige og østlige Østersø samt laks videreføres på det nu-

værende niveau.

Danmark kan ligeledes støtte princippet om en indsatsregulering baseret på en gradvis tilpasning af

fiskeriindsatsen, men man lægger stor vægt på, at der opnås en samlet balanceret løsning, hvor der

tages hensyn til kystfiskeriet.

Endelig støtter Danmark fuldt ud arbejdet med at bekæmpe ulovlige og urapporterede landinger.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at forslaget kan vedtages med kvalificeret flertal. En række medlemslande, herunder

Danmark, ønsker, at Kommissionen gør mere for at komme det ulovlige og urapporterede fiskeri til

livs. Der er ligeledes et udbredt ønske om at sikre fiskerimulighederne for de kystnære fartøjer un-

der perioder med lukning af fiskeriet.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet: Fiskerimuligheder for 2007 - Princip-

erklæring fra Europa-Kommissionen

KOM (2006) 499

Nyt notat.

Resumé

Som led i en ny strategi for den årlige beslutning om fiskerimuligheder for det følgende år har

Kommissionen fremlagt denne meddelelse, hvori den gør rede for, hvilke intentioner den har med

hensyn til sine forslag om fiskerimuligheder for 2007. Kommissionen opdeler i meddelelsen bestan-

dene i forskellige kategorier, og det er Kommissionens hensigt at foreslå TAC/kvoter efter de ret-

ningslinier, som er beskrevet for hver af de nævnte kategorier under forbehold for en indvirkning af

blandede fiskerier.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2006) 499 af 15. september 2006 fremsendt en meddelelse fra

Kommissionen til Rådet: Fiskerimuligheder for 2007 – Principerklæring fra Europa-Kommissionen.

Meddelelsen er oversendt til Rådet den 18. september 2006.

Der forventes at være en drøftelse af meddelelsen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.-25.

oktober 2006 på grundlag af spørgsmål fra formandskabet.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kommissio-

nen.

Formål og indhold

I Kommissionens meddelelse KOM (2006) 246 om forbedret samråd om EF’s fiskeriforvaltning

fastsættes der en ny arbejdsmetode for EU, når der skal træffes beslutning om de årlige fiskerimu-

ligheder. Som led i denne nye strategi vil Kommissionen fremover i løbet af de første seks måneder

af hvert år i en årlig principerklæring gøre rede for, hvilke intentioner den har med hensyn til sine

TAC- og kvoteforslag (TAC = Total Allowable Catch: årlig tilladt fangstmængde) for det følgende

år.

I denne meddelelse fremlægger Kommissionen på denne baggrund sine ideer med hensyn til fast-

sættelse af fiskerimuligheder for 2007. Kommissionens synspunkter fremsættes uden kendskab til

den videnskabelige rådgivning om en række af bestandenes tilstand i 2007, idet rådgivningen først

foreligger i oktober måned. Meddelelsen er derfor begrænset til at omhandle principspørgsmål om

fastsættelse af TAC’er og indsatsniveauer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen fremlægger i år tre forslag til fiskerimuligheder for 2007. Forslag til TAC/kvoter i

Østersøen for 2007 og forslag vedrørende fiskerimuligheder efter dybhavsarter for 2007 og 2008 er

fremlagt i september. Fiskerimulighederne for de øvrige bestande vil være indeholdt i et forslag, der

fremlægges sidst i november 2006.

Kommissionens ideer i forhold til forslag til forordninger om fiskerimuligheder 2007

Kommissionen opdeler bestandene i forskellige kategorier, og det er Kommissionens hensigt at

foreslå TAC/kvoter efter de retningslinier, som er beskrevet for hver af de nævnte kategorier under

forbehold for en indvirkning af blandede fiskerier.

Som en generel regel forsøger Kommissionen at stabilisere fiskerimulighederne ved at begrænse

udsving i TAC fra år til år til maksimalt 15 pct.

Bestande, der vedvarende befiskes med maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY)

TAC fastsættes i overensstemmelse med den fangstprognose, som STECF (Den Videnskabelige,

Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri) har opstillet, svarende til værdien Fmsy (F = den an-

del af bestanden, som fiskeriet årligt fjerner fra bestanden. Fmsy = den fiskeridødelighed, som på

lang sigt vil resultere i et maksimalt bæredygtigt udbytte af bestanden), dog højst 15 pct. højere eller

lavere end TAC’en i 2006.

Bestande, der overfiskes i forhold til det maksimale bæredygtige udbytte, men som ligger inden for

sikre biologiske grænser

TAC’en fastsættes i overensstemmelse med den fangstprognose, som STECF har opstillet, svarende

til den højeste værdi af følgende værdier: a) Fmsy eller b) uændret F – men dog højst 15 pct. højere

eller lavere end TAC’en i 2006.

Bestande uden for sikre biologiske grænser

TAC’en fastsættes:

Generelt i overensstemmelse med den fangstprognose, som STECF har opstillet, og som vil

bringe bestanden inden for sikre biologiske grænser i 2008, men dog højst 15 pct. højere el-

ler lavere end TAC’en i 2006.

TAC’en vil dog under ingen omstændigheder blive fastsat på et niveau, der vil medføre øget

fiskeridødelighed eller lavere gydebiomasse, selv om det betyder en større TAC-nedsættelse

end 15 pct.

Bestande, omfattet af langsigtede planer

Fiskerimulighederne bør ifølge Kommissionen fastsættes i overensstemmelse med de relevante

genopretningsplaner eller (i de tilfælde, hvor Rådet endnu ikke har vedtaget genopretningsplaner)

Kommissionens forslag. Hvis den videnskabelige rådgivning er ufuldstændig, så der ikke kan sæt-

tes tal på genopretningsplanen, finder Kommissionen, at der må anvendes en anden metode, jf. ne-

denfor om torsk.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Arter med naturlig kort livscyklus

For så vidt angår arter af dansk interesse nævner Kommissionen følgende:

Tobis i Nordsøen: Kommissionen foreslår igen, at den procedure, hvorefter der foretages en

vurdering og revision i løbet af året, som vedtaget for 2006, fortsættes, idet der dog kan fo-

retages eventuelle forbedringer efter konsultationer.

Brisling i Nordsøen: Kommissionen vil foreslå fortsat at tage fiskerimulighederne op til re-

vision i løbet af året på basis af forårsundersøgelsesdataene. I den forbindelse vil der blive

foreslået en TAC af samme størrelse som for 2006 efter revision i løbet af året, men TAC’en

vil blive revideret på ny i 2007.

Sperling: Bestandsvurderingen afhænger for sperling mere af efterårsundersøgelsesdataene,

og Kommissionen vil basere sit TAC-forslag mere direkte på efterårsrådgivningen. Det kan i

forslaget også blive fastsat, at TAC’en skal tages op til revision i løbet af 2007.

Bestande, hvis status er ukendt, men for hvilke der ikke er nogen stor biologisk risiko

Kommissionen vil i tråd med forsigtighedsprincippet foreslå foranstaltninger til at forhindre, at fi-

skerier udvides, hvor der er stor usikkerhed om ressourcernes størrelse. I de tilfælde, hvor alle med-

lemsstaters fangster er markant mindre end de fastsatte kvoter (og der ikke er noget bevis for, at en

udvidelse af fiskeriet vil være bæredygtig), vil Kommissionen foreslå, at TAC’erne nedsættes med

20 pct. om året, selvom der i de tilfælde, hvor de videnskabelige organer foreslår en anden metode,

vil blive taget hensyn til de videnskabelige anbefalinger.

Særlige tilfælde

a) Torskebestande omfattet af genopretningsplanen for torsk

Kommissionen anfører, at der siden december 2005 ikke har været nogen mærkbar nedgang i tor-

skedødeligheden i de fleste områder, ligesom der heller ikke har været nogen særlig genopretning af

bestanden. Det er Kommissionens opfattelse, at de eksisterende torskebevarelsesforanstaltninger

derfor bør tages op til revision og skærpes i afventning af revisionen. For 2007 vil Kommissionen

foreslå fiskerimuligheder for torskebestande, der er forenelige med bestemmelserne i genopret-

ningsplanen, hvis STECF kan give et kvantitativt skøn over bestandsstørrelse og fiskeridødelighed,

så planen kan anvendes direkte. Hvis der ikke foreligger sådanne skøn, vil Kommissionen foreslå en

nedsættelse på 25 pct. af såvel TAC’er som for alle fiskeriindsatstyper, hvor der fiskes efter torsk,

ligesom den vil kræve større sikkerhed for bevarelse af torsken, når der ansøges om undtagelser fra

ordningen med havdage.

b) Torskebestandene i Østersøen

Kommissionen har netop fremlagt et forslag til flerårig plan for de to bestande. Mens den er under

drøftelse, vil Kommissionen foreslå TAC’er for 2007 svarende til enten a) 10 pct.’s reduktion i fi-

skeridødelighed eller b) et TAC-udsving på højst 15 pct. alt efter, hvilken værdi der er den højeste.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

c) Dybhavsarter

Den videnskabelige rådgivning peger entydigt på, at disse arter ikke udnyttes bæredygtigt, og at der

derfor er behov for en betydelig reduktion i både TAC og fiskeriindsats. Forslaget vil derfor inde-

holde væsentlige reduktioner i TAC-niveauet for en række arter med henblik på at nedbringe fiske-

ridødeligheden til et bæredygtigt niveau. I modsætning til de fleste andre arter begrænses den årlige

TAC-reduktion ikke nødvendigvis til 15 pct., men vil typisk være på et niveau, der sikrer den øn-

skede fiskeridødelighed i løbet af en treårig periode. TAC/kvoteforslaget vil senere blive suppleret

af et forslag til regulering af fiskeriindsatsen for fangst af dybhavsarter.

d) Blandede fiskerier

For fiskeriet efter fladfisk vil Kommissionens forslag om TAC/kvoter og fiskeriindsats være i over-

ensstemmelse med den relevante Rådsforordning (eller Kommissionsforslag, hvis forordning ikke

er vedtaget endnu). Kommissionen vil foreslå, at silde- og brislingefiskeriet fortsat forvaltes ved

hjælp af bifangstkvoter.

e) Jomfruhummerbestande

Kommissionen vil foreslå samme TAC’er for jomfruhummer i 2007, som vedtaget i 2006, bortset

fra jomfruhummer, omfattet af en genopretningsplan for jomfruhummer.

f) Blåhvilling

Kommissionen har indledt drøftelser med medlemsstaterne om tildelingen af blåhvilling. TAC-

forslaget vil afspejle anvendelsen af kyststatsaftalen om flerårig forvaltning af denne bestand, og

forslaget til fordeling af TAC’en vil tage hensyn til drøftelserne med medlemsstaterne.

g) Nye TAC’er

Undertiden påpeges det i den videnskabelige rådgivning, at der relativt hurtigt bør træffes bevarel-

sesforanstaltninger for nye arter, som har behov herfor. Kommissionen vil følge op på sådan råd-

givning og holde samråd med de relevante medlemsstater og aktører, navnlig om for-

delingsspørgsmålet.

Tekniske foranstaltninger

I 2005 indledtes en revision af de tekniske foranstaltninger for fiskeriet i Nordsøen og Atlanterha-

vet, og den vil sandsynligvis ikke blive afsluttet inden 2007. Kommissionen agter derfor at forlænge

overgangsforanstaltningerne fastsat i bilag III til forordning 51/2006 (TAC/kvoter 2006), idet de

dog eventuelt vil blive revideret og ajourført.

Indsatsforvaltning

For så vidt angår torskegenopretning i henhold til bilag IIa i forordning 51/2006 vil antallet af hav-

dage blive justeret efter behovene i genopretningsplanen for torsk, jf. ovenfor ”særlige situationer”,

litra a). Skulle den videnskabelige rådgivning vise, at der ikke er sket nogen genopretning af tor-

sken, bør antallet af havdage ifølge Kommissionen reduceres med mindst 25 pct.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusion

Kommissionen vil fortsætte arbejdet med udvikling af langsigtede planer, hvilket ifølge Kommissi-

onen bør være hovedinstrumentet for udvikling af fiskeripolitikken. De planer, som er vedtaget, bør

følges. Mens yderligere planer udvikles, giver denne meddelelse retningslinier for forvaltning af

bestande, som endnu ikke er omfattet af disse. Formålet er at skabe størst mulig stabilitet i fiskeriet,

samtidig med at det sikres, at bestandene genopbygges eller opretholder deres produktionskapacitet.

Principperne i denne erklæring gælder for EU’s bestande, men EU bør ifølge Kommissionen også

følge disse principper i sit arbejde i regionale fiskeriorganisationer og i forbindelse med bilaterale

aftaler. Også her finder Kommission, at der bør gives forrang til udvikling af langsigtede forvalt-

ningsforanstaltninger.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Konsekvenser

Meddelelsen giver ikke i sig selv anledning til lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-

ser.

Meddelelsen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser, men en implementering af

Kommissionens overvejelser i forbindelse med fastsættelse af TAC/kvoter og dertil knyttede betin-

gelser vil have konsekvenser for omfanget af fiskerimuligheder. Hensigten er, at anvendelsen af

retningslinierne skal føre til et mere bæredygtigt fiskeri på lang sigt.

Høring

Danmarks Fiskeriforening har i §5-udvalget generelt hilst Kommissionens initiativ til at udsende en

årlig principerklæring om den forventede retning af de forskellige forslag velkommen. Danmarks

Fiskeriforening har samtidig udtrykt ønske om bedre estimater for bestandssituationen med henblik

på at opnå et bedre beslutningsgrundlag end det eksisterende. Endelig har Danmarks Fiskerifor-

ening anført, at der ikke er grundlag for en drastisk reduktion for f.eks. torsk.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter Kommissionens tiltag til at fremme konsultationsprocessen, så medlemsstaterne

og interessenter sammen med Kommissionen kan drøfte strategi for fastsættelse af de fremtidige

TAC’er og kvoter og dertil knyttede betingelser.

Fra dansk side vil man lægge vægt på, at principper for fastsættelse af TAC’er og andre betingelser

eller begrænsninger for fiskeriet implementeres horisontalt i den fælles fiskeripolitik.

Endelig finder Danmark, at når målet for genopretningsplanen er opnået, begrænses de mulige årli-

ge forøgelser af TAC’en ikke til højst 15 pct. i forhold til året før.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemsstaterne vil støtte Kommissionens tiltag til at fremme konsultationspro-

cessen, men i lighed med Danmark vil have visse forbehold over for, hvordan fiskerimulighederne

forvaltes.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Konsultationer mellem EU og Norge om fiskeriaftale for 2007

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Punktet forventes sat på dagordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.-25.oktober 2006

for at identificere og drøfte væsentlige emner i de forestående konsultationer med Norge om

fastlæggelse af fiskerimuligheder for 2007.

Baggrund

Fiskerisamarbejdet mellem EU og Norge er baseret på en bilateral fiskeriaftale. EU og Norge har på

baggrund af aftalen siden 1978 årligt gennemført konsultationer om fiskeriet på en række vigtige

bestande i Nordsøen og Skagerrak, i farvandene vest for de britiske øer, ved Grønland samt for

EU’s fiskeri i Barentshavet.

Første forhandlingsrunde finder sted i Bergen 6.-10. november 2006.

Punktet er sat på dagordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. oktober 2006 med

henblik på at identificere og diskutere væsentlige emner i de forestående konsultationer med Norge

om fastlæggelse af fiskerimuligheder for 2007.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet konsultationerne er et led i gennemførelsen af EU’s

fælles fiskeripolitik.

Formål og indhold

Aftalen mellem EU og Norge sikrer forvaltningen af vigtige fælles bestande i Nordsøen og

Skagerrak – torsk, kuller, hvilling, sej, rødspætte, makrel og sild. Fordelingen af TAC’en for de

fælles bestande mellem EU og Norge ligger fast. Der er samtidig for torsk, kuller, sej og sild aftalt

langsigtede forvaltningsplaner, som løbende tilpasses. I år skal forvaltningsplanen for kuller

revideres. For rødspætte har EU og Norge gennem de seneste to år ikke kunnet enes om at forny

forvaltningsplanen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aftalen indebærer også en afbalanceret udveksling af fiskerimuligheder for en række andre

bestande, såsom blåhvilling, havtaske, jomfruhummer, rejer, sperling m.fl. i Nordsøen og Skagerrak

samt arktisk torsk, rødfisk, arktisk sej og kuller i Norskehavet og rejer, hellefisk m.m. i grønlandsk

farvand.

Der er desuden nedsat en arbejdsgruppe, som ser på mulighederne for også at indføre fælles

forvaltning for havtaske, hestemakrel, tobis og sperling. Dette arbejde forventes videreført i 2007.

Ud over den bilaterale fiskeriaftale er andre relaterede emner de forestående kyststatsforhandlinger

mellem EU og Norge samt Island, Rusland og Færøerne om forvaltningen af makrel, blåhvilling og

atlanto-skandisk sild.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Danske fiskere fanger en betydelig del af de samlede EU-fangster i norsk zone. Aftalen med Norge

er den fiskeriaftale med tredjelande, der har størst betydning for dansk fiskeri.

Danmark har også store interesser i fiskeriet efter makrel, blåhvilling og atlanto-skandisk sild.

Væsentlige ændringer i fangstmulighederne vil få betydning for fiskerierhvervets økonomi.

Høring

§5-udvalget (fiskeri) vil blive hørt løbende i forbindelse med konsultationerne. I forbindelse med

mødet den 2. oktober 2006 i § 5-udvalget påpegede Danmarks Pelagiske Producentorganisation, at

det er et problem, at kyststaterne opererer med forskellige TAC-niveauer for atlanto-skandisk sild.

For så vidt angår blåhvilling opfordrede man til, at overførslerne til Norge bør reduceres i forhold til

2006.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark er positiv over for en drøftelse i Rådet om retningslinier for EU’s forhandlingspositioner

forud for forhandlingerne med Norge.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

De berørte medlemslande vil under drøftelsen tilkendegive deres prioriteter i de kommende

forhandlinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Konsultationerne mellem EU og Norge for 2007 er ikke tidligere forelagt Folketingets

Europaudvalg.

Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr.

104/2000 om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturproduk-

ter

KOM (2006) 233

Nyt notat.

Resumé

Forslaget om finansiering af markedsordningen for fiskerivarer er en konsekvens af den nye

forordning om finansiering af den fælles landbrugspolitik. Forslaget foreslås at skulle have

virkning fra 16. oktober af hensyn til regnskabsårets begyndelse.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2006) 233 af 7. juni 2006 fremsat forslag til Rådets forordning om

ændring af Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 om den fælles markedsordning for fiskerivarer og

akvakulturprodukter.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter

høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget forventes sat på dagsordnen for et kommende rådsmøde.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugs- og fiskeripolitik, hvorfor

nærhedsprincippet er tilgodeset.

Formål og indhold

I medfør af Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 er der etableret en markedsordning for fiskerivarer

og akvakulturprodukter, hvorved der er fastsat fælles handelsnormer for en række fiskerivarer. For

fiskerivarer omfattet af forordningen kan producentorganisationer intervenere på markedet ved at

tage deres medlemmers varer tilbage, hvis der ikke opnås en minimumspris. Minimumspriserne

fastsættes på baggrund af orienteringspriser, som årligt vedtages af Rådet.

I medfør af Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik,

artikel 3, stk. 2, litra f, skal udgifterne vedrørende fiskerimarkederne fremover finansieres centralt

af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL). Central forvaltning adskiller sig fra delt

forvaltning mellem medlemsstaterne og Fællesskabet. Delt forvaltning skal anvendes til de fleste

instrumenter i medfør af markedsordningerne for landbrugsvarer, mens den centraliserede

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forvaltning skal anvendes til bl.a. udgifter vedrørende fiskerimarkederne. Ved den foreslåede model

for central finansiering er det medlemslandene, der er slutmodtagere af udbetalingerne.

Under den gældende ordning finansieres markedsordningen for fiskerivarer i medfør af artikel 35 i

Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 efter reglerne i Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 om

finansiering af den fælles landbrugspolitik, artikel 2, stk. 2, af garantifonden på linie med

intervention til regulering af landbrugsmarkederne.

Ændringen vil for markedsordningen for fiskerivarer medføre, at finansieringen vil finde sted

centralt fra Kommissionen.

En række nærmere detaljer skal afklares i forbindelse med gennemførelsesbestemmelserne i form af

en Kommissionsforordning. Det gælder regler om udbetaling, betalingsfrister og kontrol m.v.

I Danmark administreres markedsordningen for fiskerivarer af Fiskeridirektoratet, idet udbetalinger

til producentorganisationer foretages af Direktoratet for FødevareErhverv, der er eneste

udbetalingsorgan i Danmark. Direktoratet for FødevareErhverv hjemtager også midler fra EGFL,

Garantisektionen.

Udtalelse

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke.

Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige, administrative eller statsfinansielle

konsekvenser, heller ikke for Fællesskabet.

Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Der er tale om en nødvendig tilpasning som konsekvens af Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005

om finansiering af den fælles landbrugspolitik, hvorfor regeringen støtter forslaget.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne har udtrykt støtte til forslaget, hvorfor der forventes at være kvalificeret flertal for

forslaget, hvori Danmark indgår.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 639/2004 om

forvaltning af fiskerflåder, der er registreret i regioner i Fællesskabets yderste

periferi

KOM (2006) 433

Nyt notat.

Resumé

Forslaget vedrører en videreførelse af undtagelsesbestemmelserne for forvaltningen af de

fiskerflåder, der er registreret i regioner i den yderste periferi. Forslaget er en følge af den politiske

aftale, der blev indgået i Rådet den 19. juni 2006 om Den Europæiske Fiskerifond.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2006) 433 af 1. august 2006 fremsendt forslag til Rådets forordning

om ændring af forordning (EF) nr. 639/2004 om forvaltning af fiskerflåder, der er registreret i

regioner i Fællesskabets yderste periferi. Forslaget er oversendt til Rådet den 2. august 2006.

For at tage hensyn til de særlige strukturelle, sociale, og økonomiske forhold, der er for fiskeriet i

regionerne i den yderste periferi, blev vedtagelsen af forordningen om Den Europæiske Fiskerifond

ledsaget af en fælles erklæring fra Rådet og Kommissionen. Erklæringen vedrører en ændring af

Rådets forordning (EF) 639/2004 om forvaltning af fiskerflåder, der er registreret i regioner i EU’s

yderste periferi, således at der sker en videreførelse af undtagelsesbestemmelserne om mulighed for

støtte til nybygning af fiskerfartøjer registeret i regioner i den yderste periferi til 31.december 2006.

Undtagelsesbestemmelserne i Rådets forordning (EF) 639/2004 omfatter:

- artikel 13 i forordning (EF) 2371/2002, for så vidt angår tilgang af ny kapacitet i

fiskerflåden inden for de specifikke referencemængder, der er vedtaget for regionerne i den

yderste periferi;

- artikel 9, stk. 1 litra a, i forordning (EF) nr. 2792/1999, for så vidt angår offentlig støtte til

fornyelse af fiskerfartøjer, der er registreret i den yderste periferi.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF, artikel 37 og artikel 299, stk. 2 og kan vedtages af Rådet

med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Sagen forventes sat på dagsordnen for et kommende rådsmøde med henblik på vedtagelse.

Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens vurdering, at nærhedsprincippet ikke finder anvendelse, idet forslaget falder

ind under Fællesskabets enekompetence. Regeringen er enig heri.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formål og indhold

Forslaget indebærer, at der for områderne Azorerne, Madeira, De Kanariske Øer samt de franske

oversøiske departementer videreføres den undtagelsesbestemmelse, der ellers udløb med udgangen

af 2005 om, at der uanset reglerne i forordning (EF) 2792/1999 kan ydes offentlig støtte til

fornyelse af fiskerfartøjer. Undtagelsesbestemmelsen foreslås videreført yderligere et år til 31.

december 2006. På baggrund af denne videreførelse foreslås det endvidere at videreføre

undtagelsesperioden, der tillader adgang til flåden inden for grænserne af referenceniveauet for ny

kapacitet, hvortil der er modtaget offentlig støtte. Denne undtagelse foreslås videreført med et år til

31. december 2008. Som konsekvens af beslutningen om at forlænge perioden hvor støtte til

nybygning er tilladt, gives der således en tilsvarende forlængelse i perioden, hvor nybygningen kan

gøres færdig, så den kapacitet, for hvilken der er ydet offentlig støtte til fornyelse af fartøjer, kan

indgå i fiskerflåden. Endelig foreslås fristen for forelæggelse af rapport om gennemførelse af

forordning (EF) 639/2004 udsat med et år til 31. december 2007.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke. Europa-Parlamentet er af Rådet blevet anmodet om

at afgive udtalelse ved uopsættelig forhandling på plenarmødet den 23.- 26. oktober 2006

Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller administrative

konsekvenser.

Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark finder det vigtigt, at beslutningen om ikke at støtte nybygning af fiskerfartøjer ikke

slækkes, men kan, med baggrund i den særlige situation, der eksisterer for fiskeriet i regionerne i

den yderste periferi, og som opfølgning på vedtagelsen af forordningen om Den Europæiske

Fiskerifond acceptere, at der i en begrænset periode ydes støtte til nybygning af fartøjer, der er

registreret i regionerne i den yderste periferi, jf. erklæringen fra Rådet og Kommissionen om

regionerne i den yderste periferi i forbindelse med vedtagelsen den 27. juli 2006 af Rådets

forordning om Den Europæiske Fiskerifond.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være kvalificeret flertal for forslaget, hvori Danmark indgår.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Spørgsmålet om i en begrænset periode at yde støtte til nybygning af fartøjer, der er registreret i den

yderste periferi, indgik i forhandlingerne om Rådets forordning om Den Europæiske Fiskerifond,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der senest blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. juni 2006 i forbindelse med

forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19. juni 2006, jf. samlenotat af 9. juni 2006.

11. Forslag til Rådets beslutning om indgåelse af en aftale i form af brevveksling om

midlertidig anvendelse af Fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske

Fællesskab og Den Islamiske Republik Mauretanien om fiskeri i mauretanske

fiskerizoner og protokollen, som fastsætter fiskerimulighederne og den finansiel-

le modydelse, som finder anvendelse fra den 1. august 2006 til den 31. juli 2008

om forslag til Rådets forordning om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale

mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Islamiske Republik Mauretanien

KOM (2006) 505 og KOM (2006) 506

Nyt notat.

Resumé

EU og Mauretanien har forhandlet om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale, som giver EU’s

fiskere visse fiskerimuligheder i mauretanske fiskerizoner. Teksten til en aftale blev sammen med en

tilhørende protokol og bilag paraferet den 21. juli 2006. Den samlede finansielle modydelse for

fiskerimulighederne er fastsat til 86 mio. EUR (ca. 654 mio. DKK.) årligt. Aftalen afløser den

eksisterende aftale, der udløb den 31. juli 2006.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2006) 505 og KOM (2006) 506 endelig af 18. september 2006

fremsendt ovennævnte forslag. Forslagene er oversendt til Rådet den 19. september 2006.

Forslagene er endnu ikke modtaget fra Rådssekretariatet i dansk sprogversion.

Forslagene er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 sammenholdt med artikel 300 stk. 2, og artikel

300, stk. 3, første afsnit og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal. Forslaget til Rådets

forordning kan først vedtages efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslagene forventes sat på dagsordenen for et kommende rådsmøde.

Nærhedsprincippet

Forslagene er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er

tilgodeset.

Formål og indhold

EU og Mauretanien har forhandlet om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale, som giver EU’s

fiskere visse fiskerimuligheder i mauretanske fiskerizoner. Teksten til en aftale blev sammen med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en protokol og bilag paraferet den 21. juli 2006. Aftalen afløser den eksistrende aftale, der udløb

den 31. juli 2006.

Aftalen gælder for en seksårig periode og fornyes for seksårige perioder, medmindre der gives

meddelelse om ophør fra en af parterne i henhold til specifikke regler. Den tilhørende protokol

dækker en toårig periode, men kan fornyes stiltiende to gange, hver gang for toårige perioder.

Aftalen og protokollen finder anvendelse fra den 1. august 2006.

Det anføres i forslaget, at hovedformålet med den nye fiskeripartnerskabsaftale er at styrke

samarbejdet mellem EU og Mauretanien, hvorved der skabes en ramme for et partnerskab, hvor der

kan udvikles en bæredygtig fiskeripolitik og fornuftig udnyttelse af fiskeriressourcerne i de

mauretanske fiskerizoner i begge parters interesse.

EU-fartøjer må kun fiske i de mauretanske fiskerizoner, hvis de har fået udstedt en fiskerilicens i

henhold til denne aftale, og fiskerilicensen skal være udstedt af de mauretanske myndigheder efter

anmodning fra EU’s kompetente myndigheder. For fiskerikategorier, som ikke er omfattet af den

gældende protokol og for forsøgsfiskeri, kan licens dog udstedes af de mauretanske myndigheder,

men udstedelsen forudsætter en accept fra både EU og Mauretanien.

De fiskerimuligheder, der er fastsat i protokollen fordeles mellem medlemsstaterne således:

1) Fiskefartøjer specialiseret til fiskeri efter krebsdyr (bortset fra languster og krabber) –

9.440 bruttotonnage, fordelt som følger:

Spanien

7.183 bruttotonnage

Italien

1.371 bruttotonnage

Portugal

886 bruttotonnage

2) Senegalsk kulmule trawlere og langlinefartøjer med bundline – 3.600 bruttotonnage,

fordelt som følger:

Spanien

3.600 bruttotonnage

3) Fartøjer, som fisker efter andre demersale arter end senegalsk kulmule med andre

redskaber end trawlere – 2.324 bruttotonnage, fordelt som følger:

Spanien

1.500 bruttotonnage

Storbritannien

800 bruttotonnage

Malta

24 bruttotonnage

4) Pelagiske frysetrawlere, som fisker efter demersale arter, 750 bruttotonnage, fordelt som

følger:

Grækenland

750 bruttotonnage

5) Blæksprutter - 18.600 bruttotonnage – 43 licenser, fordelt som følger:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spanien

Italien

6) Languster – 300 bruttotonnage, fordelt som følger:

Portugal

39 licenser

4 licenser

300 bruttotonnage

7) Notfartøj til tunfiskeri med fryseanlæg – 36 licenser, fordelt som følger:

Spanien

15 licenser

Frankrig

20 licenser

Malta

1 licens

8) Stangfartøjer til tunfisker og langlinefartøjer – 31 licenser fordelt som følger:

Spanien

23 licenser

Frankrig

5 licenser

Portugal

3 licenser

9) Pelagiske frysetrawlere - 22 licenser med et maksimum loft på 440.000 t, fordelt som følger:

Holland

194.000 t

Litauen

128.000 t

Letland

77.000 t

Tyskland

15.000 t

Storbritannien

8.000 t

Portugal

6.000 t

Frankrig

6.000 t

Polen

6.000 t

10) Krabbefiskeri - 300 bruttotonnage, fordelt som følger:

Spanien

300 bruttotonnage

11) Fartøjer uden fryseanlæg til pelagisk fiskeri - 15.000 bruttotonnage pr. måned, i

gennemsnit over året

Ufordelt

Kommissionen kan dog tage licensansøgninger fra andre medlemsstater i betragtning, hvis de

fiskerimuligheder, som protokollen giver, ikke opbruges med licensansøgninger fra ovennævnte

medlemsstater.

Den samlede finansielle modydelse for fiskerimulighederne er fastsat til 86 mio. EUR (ca. 654 mio.

DKK.) årligt. Heraf ydes en finansiel støtte på årligt 11 mio. EUR (ca. 84 mio. DKK.) med henblik

på at implementere en national fiskeripolitik baseret på ansvarligt fiskeri og på bæredygtig

udnyttelse af fiskeriressourcerne i mauretanske farvande. Parterne er enige om særligt at fokusere

på følgende områder – a) forbedring af forvaltning af fiskeriet, herunder bl.a. støtte til kontrolleret

udvikling af fiskeri af mindre omfang og kystfiskeri særligt ved at etablere, overvåge og evaluere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fiskeriudviklingsplaner, b) fremskynde integrationen af fiskerisektoren i Mauretaniens nationale

økonomi, herunder bl.a. ved udvikling af infrastruktur, særligt i relation til havne, etablere et

program til modernisering af den del af fiskeriflåden, som omfatter fiskeri af mindre omfang, for at

hjælpe den med at følge sundheds- og sikkerhedsstandarder samt fastsættelse af støtte- og

investeringsprogrammer med henblik på at forbedre fiskeriovervågning og c) udvikling af

kapaciteter i sektoren og forbedret styring, herunder bl.a. etablering af et uddannelsesprogram og

støtte til forbedring af sikkerhed til søs.

Der etableres et videnskabeligt samarbejde med henblik på overvågning af fiskeriressourcernes

tilstand i den mauretanske fiskerizone, og der vil blive afholdt et årligt videnskabeligt møde.

Fiskerimulighederne kan justeres på grundlag af konklusioner på det årlige videnskabelige møde.

Tilsvarende kan den finansielle modydelse også justeres som følge af ændringer i

fiskerimulighederne.

Redernes bidrag er skønnet til at kunne bidrage til en supplerende årlig indkomst på ca. 22 mio.

EUR (ca. 167 mio. DKK.) for Mauretanien.

Protokollen har hidtil ikke været udnyttet af danske fiskere.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Det forventes, at Europa-Parlamentet vil blive

anmodet om at anvende en hasteprocedure.

Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser udover

indvirkningen på EU-budgettet. Forslaget lægger op til, at aftalen forventes at medføre en udgift på

EU’s budget på årligt 86 mio. EUR i finansiel modydelse, hvilket svarer til udgiften for den

tidligere aftale for perioden 1. august 2001 til den 31. juli 2006.

Den finansielle modydelse kan op- eller nedjusteres som følge af ændringer i fiskerimulighederne

inden for aftalens ramme. Fællesskabets samlede finansielle modydelse kan dog højest udgøre det

dobbelte af nævnte beløb.

Danmark betaler ca. 2 procent af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift ved aftalen på 1,72

mio. EUR årligt (ca. 13,1 mio. DKK) ved en budgetudgift for EU på 86 mio. EUR årligt.

Høring

§5-udvalget (fiskeri) har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Regeringens foreløbige generelle holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fra regeringens side er man opmærksom på aftalens betydning for visse EU-landes fiskere og man

er indforstået med en videreførelse af den hidtidige fiskeriaftale på grundlag af en ny

fiskeripartnerskabsaftale.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslagene forventes at kunne opnå kvalificeret flertal.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslagene har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

12. Forslag til Rådets forordning om tekniske bevarelsesforanstaltninger for visse

bestande af stærkt vandrende arter

KOM (2006) 100

Nyt notat.

Resumé

Formålet med forslaget er at justere og ajourføre de EU-bestemmelser om gennemførelse af

tekniske foranstaltninger til bevarelse af visse bestande af stærkt vandrende arter, der er vedtaget

af de regionale fiskeriorganisationer (RFO’er), som er ansvarlige for forvaltning og bevarelse af

tun og beslægtede arter. Der er således tale om en implementering af regler, der er truffet

beslutning om i de pågældende RFO’er.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2006) 100 af 8. marts 2006 fremsendt forslag til Rådets forordning

om tekniske bevarelsesforanstaltninger for visse bestande af stærkt vandrende fiskearter. Forslaget

er oversendt til Rådet den 9. marts 2006.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal

efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens vurdering, at nærhedsprincippet ikke finder anvendelse, idet forslaget falder

ind under Fællesskabets enekompetence. Regeringen er enig heri.

Formål og indhold

EU deltager i regionale fiskeriorganisationer (RFO’er), der afstikker rammer for det regionale

samarbejde om bevarelse og forvaltning af bestande af stærkt vandrende fiskearter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formålet med forslaget er at justere og ajourføre de EU-bestemmelser om gennemførelse af

tekniske foranstaltninger til bevarelse af visse bestande af stærkt vandrende arter, der er vedtaget af

de regionale fiskeriorganisationer (RFO’er), som er ansvarlige for forvaltning og bevarelse af tun og

beslægtede arter. Der er således tale om en implementering af regler, der er truffet beslutning om i

de pågældende RFO’er.

Det drejer sig om følgende regionale organisationer:

- Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet

(ICCAT), som EU har været medlem af siden den 14. november 1997

- Tunkommissionen for Det Indiske Ocean (IOTC), som EU har været medlem af siden den

18. september 1995

- Den Interamerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk (IATTC), som EU har indledt

proceduren for tiltrædelse af med henblik på vedtagelse af konventionen om styrkelse af

IATTC, som endnu ikke er trådt i kraft

- Fiskerikommissionen for det Vestlige og Centrale Stillehav (WCPFC), som Fællesskabet

har været medlem af siden den 25. januar 2005

RFO’erne vedtager henstillinger bl.a. om tekniske foranstaltninger vedrørende mindstemål for fisk,

lukkede områder og perioder samt begrænsning af fiskeriindsats. Det anføres i forslaget, at sådanne

henstillinger bliver bindende for kontraherende parter, som ikke har gjort indsigelse. De tekniske

foranstaltninger, som RFO’erne har vedtaget, er blevet indarbejdet i EU-retten ved Rådets

forordning (EF) nr. 973/2001 af 14. maj 2001 om tekniske bevarelsesforanstaltninger for visse

bestande af stærkt vandrende fiskearter med senere ændring.

Eftersom de tekniske foranstaltninger vedrørende mindstemål for fisk, forbud mod anvendelse af

visse fiskeredskaber, lukkede områder og perioder samt kapacitet er blevet ændret på RFO’ernes

årsmøder, bør de gældende bestemmelser ifølge Kommissionen justeres og ajourføres ved dette

forordningsforslag. Hensigten er, at forordningsforslaget skal erstatte forordning (EF) nr. 973/2001.

Udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse.

Konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsmæssige

konsekvenser.

Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Regeringens foreløbige generelle holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen er enig i, at der bør ske en implementering i EU-reglerne af de pågældende resolutioner,

som er vedtaget i regionale fiskeriorganisationer.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget eller et kompromisforslag forventes at kunne opnå kvalificeret flertal.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

13. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 379/2004 for så

vidt angår forhøjelse af toldkontingenterne for fiskerivarer for perioden 2004-

2006.

KOM (2006) 544

Nyt notat.

Resumé

Forslaget vedrører en forhøjelse af visse toldkontingenter for fiskerivarer frem til 31. december

2006.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2006) 544 af 25. september 2006 fremsendt forslag til Rådets for-

ordning om ændring af forordning (EF) nr. 379/2004 for så vidt angår forhøjelse af toldkontingen-

terne for fiskerivarer for perioden 2004-2006. Forslaget er oversendt til Rådet den 26. september

2006.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF, særlig artikel 26 og kan vedtages af Rådet med kvalifice-

ret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget forventes sat på dagsordenen for et kommende rådsmøde.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles toldpolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgode-

set.

Formål og indhold

Det er i EU's interesse at forhøje en række eksisterende autonome toldkontingenter, fordi forarbejd-

ningsindustrien i nogle medlemsstater har overordentligt vanskeligt ved at få tilstrækkeligt store

EU-forsyninger af visse fiskerivarer. På grund af denne råvareknaphed anvender industrien erstat-

ningsvarer med oprindelse i tredjelande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ved Rådets forordning (EF) nr. 379/2004 af 24. februar 2004 fastsattes autonome fællesskabstold-

kontingenter for visse fiskerivarer for perioden 2004-2006. Denne forordning foreslås ændret med

henblik på at tilpasse forsyningssituationen til de ændrede forhold i fangstsektoren og på import-

markederne.

Der foreslås følgende:

Lø-

KN-kode

benr.

Taric-

underposi-

tion

Varebeskrivelse

Årlig kontin-

gentmængde

(tons)

09.275

ex 0302 50 10

ex 0302 50 90

ex 0303 60 11

ex 0303 60 19

ex 0303 60 90

09.276

ex 0304 20 91

ex 0304 20 94

ex 0304 90 97

09.277

ex 0305 63 00

09.278

ex 0307 49 59

ex 0307 99 11

09.279

ex 1604 14 16

Torsk (Gadus morhua,

Gadus ogac, Gadus

macrocephalus), undta-

gen lever, rogn og mæl-

ke deraf, fersk, kølet

eller frosset, bestemt til

forarbejdning (a) (b)

Newzealandsk langhale

(Macruronus-arter), filet

og andet fiskekød, fros-

set, bestemt til forar-

bejdning (a) (b)

Ansjos (Engraulis an-

choita), saltet eller i salt-

lage, men ikke tørret

eller røget, bestemt til

forarbejdning (a) (b)

Rør af tiarmet blæk-

sprutte af Ommastrep-

hes-arter (undtagen

Ommastrephes sagit-

tatu),

Nototodarusarter,

Sepioteuthis-arter og

Illex-arter, frosne, med

skind og arme, bestemt

til forarbejdning (a) (b)

Filet (såkaldte "Loins")

af tunfisk og bugstribet

bonit, bestemt til forar-

bejdning (a) (b)

70.000

Kon-

tin-

gent-

told-

sats

(%)

Kontin-

gentperi-

ode

1.1.2004-

31.12.200

20.000

1.1.2004-

31.12.200

8.000

1.1.2004-

31.12.200

40.000

3.5

1.1.2004-

31.12.200

5.500

1.1.2004-

31.12.200

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

09.279

ex 1605 20 99

Rejer af arten Pandalus

borealis, kogte og pille-

de, bestemt til forarbejd-

ning (a) (b)

10.000

1.1.2004-

31.12.200

(a) Kontrollen med anvendelsen til dette særlige formål sker i henhold til de fællesskabsbestemmelser, der er udstedt på

dette område.

(b) Adgangen til dette toldkontingent er betinget af, at varerne skal undergå alle former for behandling, dog ikke så-

fremt de er bestemt til udelukkende at undergå en eller flere af følgende behandlinger:

- rensning, udtagning af indvolde, afskæring af hoved og hale

- opskæring, undtagen opskæring i skiver, filetering, produktion af sildelapper, opskæring af frosne blokke eller opde-

ling af interleaved-pakkede fileter

- prøveudtagning, sortering

- mærkning

- emballering

- køling

- frysning

- dybfrysning

- optøning, adskillelse.

Adgang til dette toldkontingent tillades ikke for produkter, som skal undergå anden form for behandling eller forarbejd-

ning, der giver adgang til kontingentet, hvis denne behandling eller forarbejdning finder sted i detailsalgsleddet eller på

restauranter. Nedsættelsen gælder udelukkende for konsumfisk.

Forslaget indeholder bl.a. en forhøjelse af kontingentet fra tredjelande for kogte, pillede rejer, fra

7.000 tons til 10.000 tons med en toldsats på 6 %. Denne toldsats er normalt 20 %. Grønland har

adgang til toldfri eksport af rejer til EU. Grønland mener, at forhøjelsen af toldkontingentet vil re-

ducere værdien af grønlandsk toldfrihed og medføre øget konkurrence fra især canadiske rejer.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser udover indvirkningen på

EU-budgettet. På grundlag af de foreliggende statistikker (2004 og 2005) anslås indtægtstabet for

EU som følge af forslaget til 10,2 mio. € for den resterende del af 2006.

Baseret på en forudsætning om overskud på EU’s samlede budget vedr. 2006 vil konsekvensen

konkret være, at overskuddet vedr. 2006, som modregnes i medlemsstaternes betaling for 2007,

bliver mindre, og at dansk nettobidrag til EU i 2007 dermed isoleret set øges svarende til ca. 2 pct.

af indtægtsfaldet.

Forslagets erhvervsøkonomiske konsekvenser vurderes som positive, idet det forventes at sikre fi-

skeriindustrien en mere stabil indkomst.

Høring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget er sendt i høring i §5-udvalget (fiskeri). I § 5-udvalget var Danmarks Fiskerindustri- og

Eksportforening imod en forhøjelse af kontingentet for kogte pillede rejer med den begrundelse, at

priserne på rejemarkedet er historisk lave. Dansk Fisk ønskede derimod en forhøjelse af kontingen-

tet til 22.000 tons og bemærkede, at importpriserne for canadiske rejer er næsten dobbelt så høje

som for grønlandske rejer, hvorfor det ikke kan være de canadiske rejer, der presser priserne på

markedet. Dansk Fisk oplyste endvidere, at Grønland eksporterer ca. 60.000 tons rejer, hvoraf ho-

vedparten går til EU. Der kommer kun ca. 8.000 tons fra Canada.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side prioriterer man forhøjelsen af kontingenterne for bl.a. fersk torsk og hoki (newzea-

landsk langhale) for at tilgodese behovet for råvarer til forarbejdningsindustrien.

Fra dansk side kan man støtte kontingentforhøjelsen af kogte pillede rejer, som er af betydning for

de danske rejevirksomheder. Forhøjelsens omfang skønnes ikke at kunne påvirke rejemarkedet i

negativ retning for Grønland. Fra dansk side går man generelt ind for nedbringelse af tolden for

fiskerivarer med henblik på at opnå frihandel på sigt.

Det er vigtigt, at forslaget vedtages hurtigt for at afhjælpe forarbejdningsindustriens råvarebehov.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være kvalificeret flertal for forslaget.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

14. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om definition, betegnelse,

præsentation og mærkning af spiritus

KOM (2005)125

Sagen hører under Familie- og Forbrugerministeriets ressort. Der henvises til særskilt notat fra

Familie- og Forbrugerministeriet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15. Forslag til Rådets direktiv om dyresundhedsbestemmelser for akvakulturdyr og

produkter deraf og om forebyggelse og bekæmpelse af visse sygdomme hos

vanddyr

KOM (2005)362

Sagen hører under Familie- og Forbrugerministeriets ressort. Der henvises til særskilt notat fra

Familie- og Forbrugerministeriet.

16. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om rapport om

EU-skovhandlingsplan

KOM (2006) 302

Sagen hører under Miljøministeriets ressort. Der henvises til særskilt notat fra Miljøministeriet.