Europaudvalget 2006-07
Ekstraordinær beskæftigelse m.v. 7/11-06 Bilag 2
Offentligt
315410_0001.png
SAMLENOTAT
Udenrigsministeriet
Nordgruppen
Til:
Fra:
Emne:
Folketingets Europaudvalg
Udenrigsministeriet
J.nr.:
Dato:
400.D.9-16-0
26. oktober 2006
Samlenotat vedr. Globaliseringsfonden
Samlenotat
Ændringer og tilføjelser i forhold til Grundnotat af den 6. april 2006 oversendt til Folketingets
Europaudvalg er markeret med
fed skrift.
Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (”Globaliseringsfonden”)
KOM(2006) 91 endelig af 1. marts 2006
Rådsdokument 7301/06 af 14. marts 2006
1. Resumé
Forslaget til en Globaliseringsfond udgør en del af kompromiset fra DER i december 2005 om de finansielle
perspektiver for 2007-2013. Fondens formål er at støtte omstilling og opkvalificering af arbejdstagere i sektorer
og regioner i EU, der er akut ramt af ændringer i verdenshandlen. Fonden skal finansieres af uforbrugte midler
under budgettet med maksimalt op til 500 mio. euro årligt. Fonden skal kun kunne yde tidsbegrænset
individuel engangsstøtte til skræddersyede tiltag for arbejdstagere, der er berørt af massefyringer. Det kan f.eks.
være støtte til genplacering, omskoling eller midlertidig dækning af indkomsttab. Længerevarende støtte til
opkvalificering vil skulle ske gennem Strukturfondene. Kommissionen har lagt op til, at støttekriteriet er
massefyringer, der berører minimum 1000 arbejdstagere i en given region med en relativ høj arbejdsløshed.
Europa-Parlamentet har imidlertid foreslået en opblødning af disse kriterier bl.a. med
indførelse af en safeguard-klausul på 20 pct. af Fondens midler, der kan udbetales i
situationer til især mindre arbejdsmarkeder, hvor det absolutte antal afskedigelser på
1000 ikke er opfyldt.
Kommissionen regner med, at op til 50.000 arbejdstagere i EU årligt vil nyde godt af
støtte fra Fonden.
2. Baggrund
Kommissionen fremlagde i oktober 2005 sin meddelelse om ”Europæiske værdier i en
globaliseret verden” (KOM (2005) 525), der understreger fordelene ved den øgede globalisering
i form af økonomisk fremdrift, forbedret konkurrenceevne og skabelse af job af høj kvalitet.
Samtidig påpeges det i meddelelsen, at markedsåbninger kan give asymmetriske fordele. Det vil
sige, at visse sektorer og regioner kan have en særlig høj risiko for at blive ramt af
omstruktureringer og dermed arbejdsløshed.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
På den baggrund stillede Kommissionens formand José Manuel Barroso forslag til oprettelse af
en Globaliseringsfond og i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i december 2005 vedr.
aftalen om de finansielle perspektiver hedder det at: ”Det Europæiske Råd er enigt om, at der
oprettes en globaliseringstilpasningsfond, der skal yde supplerende støtte til arbejdstagere, der
har mistet deres arbejde som følge af omfattende strukturændringer i verdenshandelen, og som
skal bistå dem med deres omskolings- og jobsøgningsbestræbelser. Udbetalinger over fonden
vil på baggrund af omfanget af økonomiske forstyrrelser og deres følger for lokale, regionale
eller nationale økonomier være underlagt strenge kriterier, som Det Europæiske Råd opfordrer
Rådet til at fastlægge på grundlag af et forslag fra Kommissionen. Maksimumbeløbet for
udgifterne fra fonden skal være på op til 500 mio. euro pr. år. Der vil ikke blive afsat specifikke
finansielle midler til fonden i de finansielle overslag. Den bør i stedet finansieres gennem
uudnyttede midler i forhold til de budgetlofter, der er fastlagt i disse konklusioner (defineret
som forpligtelser), og/eller af midler, der er frigivet”.
3. Hjemmelsgrundlag
Forslaget har hjemmel i TEF art. 159 stk. 3 og skal vedtages efter proceduren i TEF art. 251
(fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet) efter høring af det Økonomiske- og Sociale
udvalg og Regionsudvalget.
4. Nærhedsprincippet
Globaliseringsfondens bidrag skal ses som et supplement til den indsats, der i første række skal
ydes af lokale, regionale og nationale aktører i forbindelse med støtte til medarbejdere ramt af
massefyringer som følge af strukturelle ændringer i verdensøkonomien.
5. Formål og indhold
Globaliseringsfonden har til formål at støtte arbejdere i EU, der er blevet arbejdsløse som følge
af markante strukturelle ændringer i verdenshandlen, og hvor dette har en betydelig negativ
effekt på den regionale eller lokale økonomi.
Kommissionen finder, at en sådan fond kan blive et vigtigt symbol på den solidaritet i EU, som
er væsentlig for at undgå, at der breder sig en falsk funderet modstand i EU’s befolkning mod
handelsliberalisering og globalisering. Samtidig finder Kommissionen, at det er relevant for EU
at foreslå en sådan mekanisme, eftersom handelspolitikken er et rent fællesskabsanliggende.
Mekanismen er tænkt som et supplement til Strukturfondene og især Socialfonden, hvis mål er
at bidrage til en tilpasning af arbejdsstyrken, så den er i stand til at udnytte de
udviklingsmuligheder, der ligger i kravet om større innovation, fleksibilitet, omstillingsevne og
mobilitet i en moderne økonomi. Aktiviteter under Socialfonden programmeres for en syv-årig
periode, hvorfor den ikke er egnet til at afhjælpe i tilfælde af pludselige og uforudsete
omstruktureringer.
Betingelser for støtte
- 2-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Finansiel støtte fra Fonden kan ydes i situationer, hvor der er sket massefyringer som følge af
en massiv stigning i importen til EU af bestemte varer, i tilfælde af et vedvarende fald i EU’s
markedsandel i en given sektor eller ved udflytning af virksomheder til tredjelande og som
resulterer i
a) mindst 1000 afskedigede i en virksomhed inkl. underleverandører i en region (på NUTS III-
niveau), der i forvejen lider af en arbejdsløshed højere end EU-gennemsnittet.
I
formandskabets seneste kompromisforslag foreslås henvisningen til arbejdsløshed og
NUTS III-niveau slettet.
eller
b) mindst 1000 afskedigede over en maksimal periode på 6 måneder i en eller flere
virksomheder i en sektor, der tilsammen repræsenterer mere end 1 pct. af den samlede
arbejdsstyrke i et område på NUTS II-niveau (svarende til Danmark).
I formandskabets
seneste kompromisforslag foreslås ordlyden ændret til især at omfatte SMV’er med en
udvidet periode på op til 9 måneder samt en sletning af henvisningen til 1 pct. af
arbejdsstyrken.
I formandskabets seneste kompromisforslag foreslås en tilføjelse af artikel 2 c) i form af
en safeguard-klausul på max. 15 pct. af fondens midler pr. år, der i særlige tilfælde kan
gå til ansøgninger, der ikke lever op til kriteriet i a) eller b) men hvor min. 500
afskedigelser har haft en væsentlig indvirkning på den lokale økonomi og
beskæftigelse.
Støtteberettigede aktiviteter
Bidrag fra fonden ydes som éngangsstøtte til aktiviteter, der har til formål at reintegrere
arbejdsløse på arbejdsmarkedet. Det vil især sige aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger i form
af hjælp til jobsøgning, genplacering, karrierevejledning, målrettet omskoling samt støtte til
opstart af selvstændig virksomhed. Herudover kan det komme på tale at give særlige,
midlertidige løntillæg til erhvervsaktive, der deltager i uddannelses- og omskolingsaktiviteter
samt supplerende indkomsstøtte til arbejdstagere over 50 år. Støtten kan maksimalt ydes over
en periode på 18 måneder og falder i form af et éngangsvederlag.
I formandskabets seneste
kompromisforslag foreslås perioden forkortet til 12 måneder samt henvisningen til
supplerende indkomststøtte slettet. Det slås fast, at støtte kun skal kun ydes til personer
og ikke til de berørte virksomheder.
Ansøgning om støtte
Medlemsstaterne skal søge støtte fra Globaliseringsfonden senest 10 uger efter, at betingelserne
for støtte er mødt jf. ovenfor. Ansøgninger skal bl.a. ledsages af en analyse af massefyringerne i
forhold til ændringer i verdenshandlen og godtgøre, hvorfor fyringerne ikke var forudsigelige.
- 3-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Herudover skal indgå en beskrivelse af konkrete aktiviteter og et budget herfor, tidsrammen for
gennemførelsen af foranstaltningerne, høring af arbejdsmarkedets parter samt sammenhæng
med aktiviteter gennemført under Strukturfondene.
Tildeling af støtte og medfinansieringssats
Kommissionen afgør på baggrund af ansøgningerne om de relevante kriterier er opfyldt og om
der kan udbetales støtte med op til maksimalt 50 pct. af budgettet for aktiviteterne inkluderet i
ansøgningen.
Formandskabets kompromisforslag lægger dog op til en maksimal EU-
medfinansieringssats på 40 pct.
Støtten ydes kun som supplement til medlemsstatens egen
indsats i regionen eller lokalområdet. Akitiviteter finansieret delvis af Globaliseringsfonden må
ikke samtidig modtage støtte fra andre EU-instrumenter.
Fondens budget er på maksimalt 500 mio. euro om året, og skal ifølge forslaget finansieres
gennem uudnyttede midler i året
n-1
i forhold til de budgetlofter, der er fastlagt i de finansielle
perspektiver (defineret som forpligtelser), og hvis dette ikke er tilstrækkeligt suppleres med
midler frigivet fra de seneste to år. Kommissionen stiller på baggrund af gennemgang af
ansøgningerne forslag (i pakker) til EU’s budgetmyndighed (Rådet og Europa-Parlamentet) om
udbetaling fra Fonden. Når Rådet og Europa-Parlamentet har stillet midlerne til rådighed i
budgetproceduren, kan Kommissionen godkende en endelig udbetaling.
Kommissionen regner med, at op til 50.000 arbejdstagere årligt kan komme til at nyde godt af
Fonden inden for det foreslåede budget.
Rapportering, evaluering og finansiel kontrol
Fra 2008 skal Kommissionen årligt præsentere en rapport om Fondens aktiviteter og
Kommissionen skal i samarbejde med medlemsstaterne gennemføre en midtvejsevaluering samt
en afsluttende evaluering af fondens virke. På baggrund af den første årlige rapport kan Rådet
og Europa-Parlamentet tage stilling til, om der er behov for en revision af forordningen.
Finansiel kontrol med Fonden sker i overensstemmelse med Finansforordningens
bestemmelser.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Der pågår forhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamentet om en mulig løsning på
sagen i 1. læsning. Europa-Parlamentet forventes at behandle sagen på samlingen den
13.-16. november.
Der foreligger endnu ikke en endelig udtalelse fra Parlamentet, men af udkast til
rapportørens betænkning (dok. 2006/0033 COD) fra Udvalget om Beskæftigelse og
Sociale anliggender samt udkast til kompromisforslag fremgår det, at Parlamentet
ønsker en tilføjelse til kriterierne for støtte i artikel 2 c) i form af en safeguard-klausul.
Parlamentet ventes at foreslå, at der afsættes op til 20 pct. af fondens midler til
ansøgninger fra lande med små arbejdsmarkeder, og hvor det absolutte kriterium på
1000 afskedigede i artikel 2 a eller b ikke er mødt. Parlamentet forventes dog at foreslå
- 4-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
315410_0005.png
et minimum på 500 afskedigede samt en godtgørelse for, at afskedigelserne har stor
effekt på den lokale økonomi, stort set svarende til det, der er indeholdt i
formandskabets forslag.
Parlamentet forventes at opretholde den oprindeligt foreslåede tærskel på 1000
afskedigede i art. 2a og 2b.
Herudover ventes Parlamentet at lægge vægt på, at det skal være muligt under de
støtteberettigede aktiviteter (art. 3), at give midlertidige løntilskud til ældre eller særligt
dårligt stillede arbejdstagere. Parlamentet ventes endelig at foreslå en udvidelse af
Fondens anvendelsesområde i art. 3 til f.eks. også at kunne omfatte mikro-kreditter.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Forslaget får ikke konsekvenser for gældende dansk ret.
8. Forslaget konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
En fuld udnyttelse op til 500 mio. euro om året vil medføre en merudgift for Danmark
svarende til landets andel af finansieringen af EU-budgettet. Denne andel er på ca. 2 pct.,
hvilket vil svare til ca. 75 mio. kr. om året. Disse midler ville alternativt enten ikke have været
opkrævet eller ville have været tilbageført til medlemsstaterne som ubrugte midler fra EU-
budgettet.
Herudover vil der – hvis Danmark modtager midler fra fonden – være statsfinansielle
konsekvenser i form af national medfinansiering.
9. Høring
Forslaget er sendt i høring hos en række erhvervs- og arbejdsmarkedsorganisationer. Følgende
har svaret:
Akademikernes Centralorganisation forudser, at der vil blive kamp mellem EU-
medlemslandene om at tilkæmpe sig en forholdsmæssig andel af fondens midler, da budgettet
ikke er en realistisk økonomisk ramme for de problemer, de skal afhjælpe. Kriterierne for at få
støtte er desuden upræcise, hvilket vil gøre afslag vanskelige at forklare og legitimere. Det er
vigtigt, at fonden ikke bidrager til at holde skrantende europæiske industrier kunstigt i live.
Dansk Industri støtter som udgangspunkt ikke fondens oprettelse. Foruden at belønne de
lande, der ikke har foretaget den nødvendige omstilling i tide, signalerer den, at globaliseringen
er noget negativt, som fonden kan redde de europæiske borgere fra. DI forudser, at fonden vil
reducere landenes incitament til de nødvendige reformer - øget fokus på mere fleksible
arbejdsmarkeder, højnet uddannelsesniveau og efteruddannelse - hvilke er nationale
anliggender at gennemføre. DI mener, at EU’s strukturfonde i tilstrækkelig grad tager højde for
støtte til dette.
- 5-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
315410_0006.png
Finansrådet finder, at det er de nationale arbejdsmarkedspolitikker, der skal sikre
arbejdsmarkedet fleksibilitet og sikkerhed samt den nødvendige kompetenceudvikling af den
arbejdsdygtige del af befolkningen for på den måde at reducere omkostningerne forbundet med
fyringer ved virksomheders strukturelle tilpasninger. Fokus skal bevares på virksomhedernes
vilkår og på fremme af den fri konkurrence, og Finansrådet advarer mod, at midlerne bruges til
virksomhedsstøtte. Finansrådet ser en risiko for, at spørgsmålet om afgrænsning og udvælgelse
af de, der skal tildeles støtte fra fonden, vil kræve et større bureaukrati.
Landbrugsrådet og Dansk Landbrug finder det afgørende, at ordningen kun anvendes i særlige
situationer og at den ikke griber ind i eksisterende ordninger eller sætter nye standarder på
arbejdsmarkedet. Fondens virke må ikke mindske incitamentet til gennemførsel af mere
offensive tiltag i form af strukturelle tilpasninger. De stramme kriterier for fondens virke hilses
velkomne, men disse skal udformes under hensyntagen til medlemsstaternes forskellige
erhvervsstrukturer. I denne sammenhæng nævnes støttegrænsen på 1000 afskedigede som
uhensigtsmæssig for Danmark. Landbrugsrådet finder desuden, at forslaget om at kunne yde
løntilskud er et uheldigt princip, da dette kan virke som accept af, at en arbejdsløs ikke skal
acceptere et jobtilbud, hvis det er til en lavere løn end det arbejde, som vedkommende har
mistet.
LO finder, at Globaliseringsfonden i videst mulig omfang skal understøtte landenes nationale
reformprogrammer for vækst og beskæftigelse. Fondens forholdsvis begrænsede midler er ikke
svaret på den europæiske industris tilpasning til globaliseringen, og en aktiv
arbejdsmarkedspolitik med kvalificering af arbejdsstyrken skal i stedet promoveres. Det skal
sikres, at fondsmidler anvendes til kvalificering af berørte medarbejdere og ikke til
virksomhedsstøtte. LO foreslår, at kriteriet for tildeling af støtten ændres fra en grænse på 1000
personer til en procentgrænse ift. befolkningsstørrelse i berørte regioner.
3F finder umiddelbart fondens formål relevant og sympatisk. Dog finder 3F, at fondens formål
forekommer overlappende med især Socialfondens aktiviteter, hvorfor forskelle bør klargøres
tydeligere. 3F gør opmærksom på, at definitionen af støttekriterierne er uklar f.eks. en større
strukturel forandring, ligesom kriteriet på 1000 personer ikke passer i en dansk sammenhæng.
3F er kritiske overfor forslaget om, at fonden også skal kunne yde midlertidige løntilskud, da
disse kan virke konkurrenceforvridende og risikere at fastholde personer i lavtlønsjobs, der
burde moderniseres. Såfremt løntilskud skal gives, bør arbejdsmarkedets parter høres på
forhånd for at undgå utilsigtede virkninger.
Øresundskomiteen har ingen bemærkninger til forslaget.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen var under de afsluttende forhandlinger om de finansielle perspektiver skeptisk over
for forslaget til en Globaliseringsfond, men accepterede det som led i det samlede kompromis
forudsat, at støtte fra Fonden gik til foranstaltninger for afskedigede arbejdstagere og ikke som
- 6-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
statsstøtte til lukningsramte virksomheder. Regeringens holdning var, at Fonden kunne risikere
at sende EU’s befolkninger et signal om, at globaliseringen var et problem og ikke en fordel for
EU, samt at støtte fra Fonden risikerede at gå til lande, der ikke havde gennemført de
nødvendige reformer i forbindelse med omstillingen til en mere åben og omskiftelig økonomi.
Derfor finder regeringen, at udbetalinger for Fonden bør gå til støtte for aktive
arbejdsmarkedspolitikker med henblik på omstilling og tilpasning af de støtteberettigede
arbejdstagere og ikke virksomhedsstøtte. Det er derfor regeringens generelle holdning, at der
fastlægges stramme kriterier for tildeling af midler fra fonden, samt at kriterierne bør indrettes
således, at små lande med erhvervsstrukturer som den danske også kan få del i midlerne.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Under drøftelserne i Rådsregi har en stor gruppe både større og mindre lande støttet en
lavere tærskel end 1000 afskedigede, der kan udløse støtte fra Fonden. Andre lande har
derimod foreslået endnu strammere kriterier for at begrænse anvendelsen af Fonden til
exceptionelle situationer. Et flertal af landene har støttet oprettelsen af en safe-guard
klausul.
En række lande har talt imod muligheden for at kunne yde midlertidige løntilskud til
ældre arbejdstagere eller andre udsatte personer, der står over for afskedigelse, under
henvisning til, at det ikke er aktiv arbejdsmarkedspolitik. Andre lande støtter denne
type finansielle kompensationer fra Fonden.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Forslaget til konkret retsakt har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg, idet
selve pakken om de finansielle perspektiver har været forelagt gentagne gange og senest til
forhandlingsoplæg den 10. marts 2006, for så vidt angår ny Inter-Institutionel aftale om de
finansielle perspektiver.
Udenrigsministeriet
- 7-