PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2006-07
2762 - Uddannelse m.v. Bilag 1
Offentligt

Kulturministeriet

30. oktober 2006

Samlenotat

Rådsmøde (uddannelse, ungdom og kultur) den 13. - 14. november 2006

Kultur

1. Revision af direktivet om ”tv uden grænser”

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om revision af Rådets direktiv

89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemssta-

terne vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed

(tv uden grænser) –

side 1

KOM (2005) 646

- Generel indstilling

2. Henstilling om digitalisering og online tilgængeliggørelse af kulturelt materiale og

digital bevaring –

side 17

C(2006) 3808

- Vedtagelse af rådskonklusioner

3. Europæisk Kulturhovedstad –

side 25

a) Rådets afgørelse om Den Europæiske Kulturhovedstad for 2010

- Vedtagelse

b) Rådets afgørelse om udpegning af 2 jurymedlemmer i henhold fællesskabsaktionen

”Europæisk kulturhovedstad”

- Vedtagelse

4. Rådets arbejdsplan for kultur 2005-2006 –

side 27

a) Kulturens økonomi i Europa

Udveksling af synspunkter

Ad 1. Revision af direktivet om tv uden grænser”

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om revision af Rådets

direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestem-

melser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed

(tv uden grænser)

KOM (2005) 646

- Generel indstilling

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

1. Resumé

Kommissionens forslag vedrører revision af Rådets direktiv 89/552/EØF af 3. oktober

1989 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne

J.Nr.2004-14900-15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2

vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed (”tv uden grænser”). Hovedformålet

med forslaget er at sikre, at udbydere af nye on-demand audiovisuelle tjenester kan

udnytte fordelene ved det indre marked på linje med traditionelle tv-virksomheder.

Kommissionen vil derfor indføre en teknologineutral regulering. Kommissionen foreslår

således – i tråd med Lissabon-processen, herunder forpligtelsen over for bl.a. bedre

regulering, og i2010 strategien – som noget nyt, at det reviderede direktiv skal omfatte

såvel traditionelt tv (lineære tjenester) som nye on-demand (ikke-lineære) audiovisuelle

tjenester, om end med delvis forskellige regler.

Ifølge forslaget skal alle indholdstjenester – lineære såvel som ikke-lineære – følge nogle

basisregler, gerne implementeret ved hjælp af co- eller selvregulering. Lineære tjenester

skal derudover fortsat følge de eksisterende regler, dog i en forenklet udgave for så vidt

angår reklameregler. Hovedårsagen til denne forskel er, at forbrugerne i højere grad selv

vælger on-demand-tjenester, og at lineære tjenester har større samfundsindflydelse.

2. Baggrund

Ifølge art. 26 i det eksisterende direktiv skal Kommissionen hvert andet år forelægge en

beretning om gennemførelsen af direktivet og eventuelt fremsætte yderligere forslag for

at tilpasse det til udviklingen på tv-området, specielt på baggrund af den seneste tekno-

logiske udvikling. Det har ikke tidligere givet anledning til ændringer i direktivet,

bortset fra en mindre opdatering i 1997 (direktiv 97/36/EØF).

Forslaget er fremsat på baggrund af omfattende høringer og konferencer inden for de

seneste år.

3. Hjemmelsgrundlag

Med hjemmel i traktatens artikel 47(2) og 55 har Kommissionen den 13. december 2005

fremlagt et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om revision af Rådets

direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i

medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed. Direktivet kan

vedtages med kvalificeret flertal efter proceduren for fælles beslutningstagen med

Parlamentet i artikel 251.

4. Nærhedsprincippet

I sit Explanatory Memorandum fremfører Kommissionen, at nærhedsprincippet er

overholdt, da forslaget til ændringer har til formål at sikre lige konkurrencevilkår for

ikke-lineære audiovisuelle tjenester i det indre marked. Dette formål kan ikke sikres af

medlemsstaterne alene, da tjenesterne er grænseoverskridende.

Da formålet med forslaget vedrører realiseringen af det indre marked, finder regerin-

gen, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

5. Formål og indhold

I sin begrundelse for forslaget anfører Kommissionen, at tv-markedet er ændret drama-

tisk gennem de seneste år, fordi forbrugerne i den digitale medieverden har fået mange

flere muligheder for at modtage audiovisuelle tjenester. Samtidig konkurrerer traditio-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3

nelle tv-stationer i stigende grad med nye tjenesteudbydere, som tilbyder det samme

indhold, men som er underlagt en anden regulering. Det giver ulige konkurrence.

For at sikre, at udbydere af nye on-demand audiovisuelle tjenester kan udnytte fordele-

ne ved det indre marked på linje med traditionelle tv-virksomheder, vil Kommissionen

indføre en teknologineutral regulering. Derfor foreslår Kommissionen – i tråd med

Lissabon-processen, herunder forpligtelsen over for bl.a. bedre regulering, og i2010

strategien – at det reviderede direktiv skal omfatte såvel traditionelt tv (lineære tjene-

ster) som nye on-demand (ikke-lineære) audiovisuelle tjenester, om end med delvis

forskellige regler.

Ifølge forslaget skal alle indholdstjenester – lineære såvel som ikke-lineære – følge

nogle basisregler, gerne implementeret ved hjælp af co- eller selvregulering. Lineære

tjenester skal derudover fortsat følge de eksisterende regler, dog i en forenklet udgave

for så vidt angår reklameregler. Hovedårsagen til denne forskel er, at forbrugerne i

højere grad selv vælger on-demand-tjenester, og at lineære tjenester har større sam-

fundsindflydelse.

Væsentlige ændringer

Nedenfor følger en gennemgang af de vigtigste ændringsforslag. De drejer sig især om

følgende:



Udvidelse af direktivets rækkevidde fra alene at være traditionelt tv til også at

omfatte on-demand tjenester



der indføres en ret for tv-stationer til at få korte nyhedsklip fra transmission af

vigtige begivenheder, som en tv-station i en anden medlemsstat har købt eneret

til



reglerne om indholdet af tv-reklamer skal også gælde for on-demand tjenester



reglerne om tv-sponsorering skal også gælde for on-demand tjenester



visse regler om beskyttelse i tv af mindreårige og den menneskelige værdighed

skal også gælde for on-demand tjenester



som noget nyt tillades produktplacering som en form for sponsorering – det har

hidtil ikke været reguleret i direktivet



reglerne for reklamer i tv forenkles og liberaliseres, så der bliver mulighed for

flere afbrydelser i visse programmer, end der er i dag.

Da direktivet er et minimumsdirektiv, er Danmark ikke forpligtet til at liberalisere de

eksisterende danske reklameregler eller indføre nye regler om produktplacering. Der er

således ikke noget til hinder for at videreføre de gældende danske regler, hvorefter det

som hovedregel ikke er tilladt af afbryde programmer med reklameblokke, og hvorefter

produktplacering – således som dette er defineret i direktivforslaget – ikke er tilladt.

Definitioner

Formålet er primært at adskille traditionelt tv (lineære tjenester) fra on-demand tjene-

ster (ikke-lineære tjenester), så der ikke opstår tvivl om, hvorvidt en audiovisuel tjene-

ster skal følge basisreglerne eller de mere omfattende tv-regler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 4

Direktivets navn ændres til ”Europa-Parlamentets og Rådets direktiv [nr. og dato] om

samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende

udbud af audiovisuelle medietjenester (direktivet om audiovisuelle medietjenester).

I artikel 1, Definitioner, er der følgende væsentlige nyheder:



”fjernsynsvirksomhed” er en lineær audiovisuel medietjeneste, hvor udbyderen

bestemmer tidspunktet for et programs udsendelse og sammensætter program-

fladen



”ikke-lineær tjeneste” er en audiovisuel medietjeneste, hvor brugeren bestem-

mer tidspunktet for udsendelsen af et bestemt program, som vælges ud fra et

udvalg sammensat af udbyderen



der indføres et nyt begreb, audiovisuel kommerciel kommunikation, som beteg-

ner alle former for kommercielle budskaber



der er fortsat forbud mod skjult reklame, men produktplacering (som hidtil har

været anset for skjult reklame) tillades. Det defineres som enhver form for au-

diovisuel kommerciel kommunikation, der inde i et program viser eller henviser

til et produkt, en tjeneste eller logo hertil, normalt mod betaling.

Jurisdiktion

Der er ingen væsentlige ændringer i forhold til senderlandsprincippet. Det skal dog

bemærkes, at der er tilføjet nye bestemmelser om muligheden for at gribe ind over for

medietjenester, der sendes fra en anden medlemsstat. Bestemmelserne skønnes imid-

lertid ikke at ændre afgørende ved status quo.

I artikel 2 erstattes ”tv-spredningsforetagende” af ”medietjeneste udbyder”.

Desuden er der i stk. 4 byttet om på rækkefølgen mellem brugen af satellit-uplink og

satellit-kapacitet ved fastlæggelsen af, hvilket land der har ansvaret for en medietjene-

ste fra et 3.land. Dette forslag har baggrund i franske erfaringer med en libanesisk

antisemitisk satellit-tv-kanal, der blev udsendt via det franske satellitselskab Eutelsat

til de europæiske lande. Derved blev det ifølge reglerne i direktivet et fransk ansvar at

forhindre udsendelserne (idet racisme er forbudt i henhold til direktivet). Ved at bytte

om på rækkefølgen kan det undgås, at Frankrig automatisk bliver ansvarlig for alle de

kanaler, som udsendes via Eutelsat.

Herudover er der tilføjet fire nye stykker, som beskriver, under hvilke forhold medlems-

stat A kan gribe ind over for en medietjeneste udbyder fra medlemsstat B, der retter sin

virksomhed mod A. Det er en mulighed, hvis medietjeneste udbyderen uretmæssigt har

valgt at flytte til B for at undgå de nationale regler i A.

Medlemsstater kan kun gribe ind over for sådanne medietjenester, hvis følgende vilkår

er opfyldt:



Modtagerlandet beder afsenderlandet om at gribe ind



afsenderlandet griber ikke ind



modtagerlandet oplyser Kommissionen og afsenderlandet om, at det agter at

gribe ind, og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 5



Kommissionen beslutter, at modtagerlandets foranstaltninger er i overens-

stemmelse med EU-retten.

I artikel 2a, som fastlægger betingelser og procedurer i forbindelse med medlemsstaters

mulighed for at hindre modtagelse af et udenlandsk tv-program, erstattes ”fjernsynsud-

sendelser” med ”medietjenester” i stk. 1. Stk. 2 og 3 opererer imidlertid fortsat med tv-

udsendelser.

Opfordring til selvregulering

I artikel 3 (om medlemsstaters ret til at indføre mere restriktive regler for nationale

medietjenester) indføres som noget nyt en opfordring til medlemsstaterne om at indføre

selvreguleringssystemer. Sådanne systemer skal være bredt accepteret af de berørte

parter, og de skal indeholde effektive håndhævelsesregler.

Korte nyhedsindslag

I artikel 3b indføres som noget nyt en ret for alle tv-stationer fra andre medlemsstater

til at få korte nyhedsklip fra transmission af vigtige begivenheder, som en tv-station har

købt eneret til. Sådanne korte nyhedsklip skal frit kunne vælges af tv-stationerne fra

den transmitterende tv-stations signal. Som minimum skal kilden identificeres.

Basisregler

Artikel 3c – 3h er nye og udgør de basisregler, som alle audiovisuelle tjenester, lineære

såvel som ikke-lineære, skal følge. Reglerne drejer sig om identifikation af tjenesteud-

byder, om beskyttelse af mindreårige og af den menneskelige værdighed, om fremme af

europæiske værker, om indhold og identifikation af reklame og lignende. Herunder

indføres som noget nyt mulighed for produktplacering som en form for reklame.

3c (identifikation): Alle av-medietjeneste udbydere skal identificere sig med navn,

geografisk adresse, e-mail adresse eller hjemmeside, og evt. hvilken kompetent myn-

dighed udbyderen hører under.

3d (beskyttelse af mindreårige): Medlemsstaterne skal sikre, at audiovisuelle medietje-

nester under deres jurisdiktion ikke gøres tilgængelige på en sådan måde, at de i alvor-

lig grad kan skade mindreåriges fysiske, psykiske eller moralske udvikling, jf. art. 22.

3e (beskyttelse af den menneskelige værdighed): Medlemsstaterne skal sikre, at audio-

visuelle medietjenester og audiovisuelle kommercielle kommunikationstjenester under

deres jurisdiktion ikke på nogen måde tilskynder til had på grund af køn, race eller

etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

3f (”kvoter” mv. for europæiske værker):



Medlemsstaterne skal, når det er muligt og med passende midler, sørge for, at

medietjenester under deres jurisdiktion fremmer produktion af og adgang til

europæiske værker.



Medlemsstaterne skal sikre, at medietjeneste udbydere under deres jurisdikti-

on ikke sender spillefilm uden for de perioder, som er aftalt med rettighedsha-

verne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 6



Medlemsstaterne skal senest fjerde år efter vedtagelsen af dette direktiv og

derefter hvert tredje år rapportere til Kommissionen, hvordan de har imple-

menteret kvote-bestemmelsen.

Kommissionen skal, på basis af informationen fra medlemsstaterne, rapportere

til Europa-Parlamentet og Rådet.

3g (om reklamer og lign.):

Reglerne i denne artikel eksisterer tillige i det nuværende direktiv. Det nye er, at disse

”almindelige” regler udvides til at omfatte al audiovisuel kommerciel kommunikation.

Med hensyn til reklamer for alkohol vil der efter forslaget fortsat gælde yderligere

betingelser for reklamer udsendt i fjernsyn (i art. 15).

Medlemsstaterne skal sikre, at audiovisuel kommerciel kommunikation leveret af

udbydere under deres jurisdiktion overholder følgende regler:



Klar identifikation som kommerciel kommunikation. Skjult audiovisuel kom-

merciel kommunikation er forbudt.



Der må ikke anvendes subliminale teknikker.



Audiovisuel kommerciel kommunikation må ikke diskriminere på grund af race,

køn eller nationalitet, krænke religiøs eller politisk overbevisning, tilskynde til

adfærd, der kan være skadelig for sundheden, sikkerheden eller miljøet.



Alle former for audiovisuel kommerciel kommunikation og teleshop for cigaret-

ter og andre tobaksvarer er forbudt.



Audiovisuel kommerciel kommunikation for alkoholholdige drikkevarer må ikke

rettes til mindreårige og må ikke opfordre til umådeholden indtagelse af alko-

hol.



Audiovisuel kommerciel kommunikation må ikke skade mindreårige moralsk el-

ler fysisk. De må derfor ikke direkte tilskynde mindreårige til at købe et pro-

dukt eller en service ved at udnytte deres uerfarenhed og godtroenhed eller op-

fordre direkte til at overtale forældre eller andre til at købe de varer m.v. der

reklameres for, udnytte den særlige tillid mindreårige har til forældre, lærere

eller andre og må ikke uden grund vise mindreårige i farlige situationer.

Artikel 3h (om sponsorering og produktplacering):

Det er flere nye elementer i denne bestemmelse. Dels udvides reglerne om sponsorering

til også at omfatte produktplacering, dels udvides bestemmelsen til at omfatte alle

audiovisuelle medietjenester i modsætning til tidligere, hvor den alene omfattede tradi-

tionelle fjernsynsprogrammer.

Audiovisuelle medietjenester, dvs. levende billeder som har til formål at informere,

underholde eller uddanne generelt ved hjælp af elektroniske netværk, som er sponsore-

rede eller som indeholder produktplacering skal opfylde følgende betingelser:



Programsætning og indhold af sådanne medietjenester må under ingen om-

stændigheder påvirkes på en sådan måde, at det influerer på tjenesteudbyde-

rens ansvar og redaktionelle selvstændighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 7



De må ikke direkte opfordre til køb eller leje af varer eller tjenester, navnlig må

disse ikke fremhæves på særlig måde.

Seerne skal tydeligt informeres om, at der foreligger aftale om sponsorering el-

ler produktplacering. Sponsorerede programmer skal klart identificeres som så-

danne ved, at sponsorens navn, mærke (logo) og/eller andre symboler for spon-

soren er angivet ved programmets begyndelse, udsendelse og/eller slutning.

Programmer som indeholder produktplacering skal angive dette i begyndelsen

af programmet med henblik på at undgå forvirring hos seerne.

Audiovisuelle medietjenester må ikke sponsoreres af virksomheder, hvis hovedvirksom-

hed er at producere eller sælge cigaretter eller andre tobaksprodukter. Audiovisuelle

medietjenester må endvidere ikke indeholde produktplacering af tobaksprodukter eller

cigaretter eller i øvrigt indeholde produktplacering fra virksomheder, hvis hovedvirk-

somhed er at producere eller sælge cigaretter eller andre tobaksprodukter.

Såfremt foretagender, hvis virksomhed omfatter fremstilling eller salg af lægemidler og

medicinsk behandling, sponsorerer medietjenester, må denne sponsorering kun fremme

foretagendets navn eller image, men ikke bestemte lægemidler eller medicinske be-

handlinger, der er receptpligtige i den medlemsstat, under hvis jurisdiktion tjenesteud-

byderen hører.

Nyheds- og aktualitetstjenester må ikke sponsoreres og må ikke indeholde produktpla-

cering.

Audiovisuelle medietjenester for børn samt dokumentarprogrammer må ikke indeholde

produktplacering.

Definition på europæiske programmer

Artikel 6 (definition på europæiske værker) forenkles, og som noget nyt indgår ko-

produktioner produceret i henhold til aftaler mellem EU og 3.lande.

Forenkling og liberalisering af reklamereglerne

Som noget nyt foreslås det, at enkeltstående reklamespots tillades i sportsudsendelser.

Herved lovliggøres en praksis, som gennem længere tid har været anvendt i f.eks.

Italien. Desuden ændres reglerne om reklameafbrydelser af programmer, så det i højere

grad end i dag er op til tv-stationen at placere afbrydelser.

Artikel 10 (om reklamer og teleshopping i fjernsyn):

Reklamer i fjernsyn og teleshopping skal kunne identificeres som sådanne og skal

adskilles fra andre dele af programfladen ved hjælp af optiske og/eller akustiske midler.

Enkeltstående reklame- og teleshoppingspots skal, bortset fra i sportsprogrammer,

være en undtagelse.

Artikel 11 (reklameafbrydelser af programmer):

Reglerne om reklameafbrydelser af programmer foreslås betydeligt forenklet, og således

at følgende regulering foreslås:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 8

Medlemsstaterne skal sikre, at reklamer og teleshopping i forbindelse med fjernsyns-

programmer ikke krænker programmets integritet eller indehaverens rettigheder.

Film produceret for tv, spillefilm, børneprogrammer og nyhedsprogrammer kan blive

afbrudt af reklamer/teleshopping en gang for hver periode på 35 minutter.

Gudstjenester (eller lign.) må ikke afbrydes med reklamer/teleshopping.

For alle andre programmer såsom serier, underholdningsprogrammer, talkshows og

dokumentarprogrammer gælder ingen tidsmæssige krav med hensyn til afbrydelserne.

Det nuværende regelsæt indeholder betydeligt flere programsondringer og tidsinterval-

ler, som skal forløbe mellem reklameafbrydelserne, herunder bl.a. at der som udgangs-

punkt skal forløbe 20 minutter mellem hver reklameafbrydelse for så vidt angår de

programmer, der nu slet ikke foreslås omfattet af tidsintervaller.

Artikel 18 (reklamers omfang):

Reklamer og teleshopping i forbindelse med programmer må højst udgøre 20 % af en

klokketime – dvs. 12 minutter pr. time.

Reglen om reklamers omfang gælder dog ikke meddelelser fra broadcasteren i tilknyt-

ning til dennes egne programmer og tilhørende produkter, som er direkte afledt fra

programmerne, identifikation af sponsor og produkt placering.

Det nye i denne bestemmelse er, at en nuværende begrænsning på dagligt omfang

udgår.

Artikel 20 (særregler for tjenester, der ikke er grænseoverskridende) er ændret, således

at medlemsstaterne kan fastsætte andre reklameregler end dem, der nævnes i artikel

11 og 18, ikke alene for tv-kanaler, som ikke kan modtages i andre lande, men også for

tv-kanaler med lave seertal.

Andet

Artikel 23a (Kontakt Komiteen) ændres, så også ikke-lineære tjenester omfattes.

Ny artikel 23b (regulerende myndigheder):

1. Medlemsstaterne skal garantere nationale regulerende myndigheders uafhængighed

og sikre, at de udøver deres virksomhed på en upartisk og gennemsigtig måde.

2. Nationale regulerende myndigheder skal forsyne hinanden og Kommissionen med

den nødvendige information vedrørende anvendelsen af direktivets regler.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om direktivudkastet.

Parlamentet for-

ventes at udtale sig den 30. november 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 9

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Tv-området er reguleret efter lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Ikke-lineære tjene-

ster som defineret i forslaget er ikke særskilt reguleret i dansk ret. Det skal dog be-

mærkes, at der i lov om konkurrence og forbrugerforhold på telemarkedet, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 784 af 28. juli 2005, er en – uudnyttet - hjemmel for videnskabsmini-

steren til at fastsætte regler for indholdet af informations- og indholdstjenester i det

omfang de pågældende tjenester indholdsmæssigt kan sidestilles med radio- eller tv-

programmer.

Lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse

aspekter af elektronisk handel (e-handelsloven), og lov nr. 1389 af 21. december 2005

om markedsføring indeholder bestemmelser om identifikation af tjenesteudbyder,

identifikation af kommerciel kommunikation (reklame), beskyttelse af mindreårige

samt om hensyn til den menneskelige værdighed.

For så vidt angår Kulturministeriets område skønnes konsekvenserne for lovgivningen at

være begrænset. Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed indeholder allerede i dag en

(uudnyttet) hjemmel til at indføre regler om ret til korte nyhedsindslag. For så vidt

angår produkt placering er dette ikke tilladt i tv (bortset fra produktsponsorering, dvs.

indirekte tilskud i form af vederlagsfri tilrådighedsstillelse af produkter i forbindelse

med produktionen af tv-programmer).

Udvidelsen af anvendelsesområdet for direktivet om tv uden grænser til også at omfatte

on-demand tjenester vurderes ikke umiddelbart at medføre behov for ændringer af e-

handelsloven. Afhængig af den endelige afgrænsning af direktivets anvendelsesområde

kan der eventuelt være behov for ændring af markedsføringsloven.

Forudsat at afgrænsningen i Kommissionens forslag vedrørende revision af ”tv uden

grænser”-direktivet afgrænses til informations- og indholdstjenester der indholdsmæssigt

kan sidestilles med tv-programmer, vurderes Kommissionens forslag ikke umiddelbart at

have konsekvenser for lovgivning på Videnskabsministeriets område. Det skal i den

forbindelse bemærkes, at der i lovbekendtgørelse nr. 784 af 28. juli 2005 – lov om kon-

kurrence og forbrugerforhold på telemarkedet – er en (uudnyttet) hjemmel for viden-

skabsministeren til at fastsætte nærmere regler på området. Det kan således være rele-

vant at fastsætte nærmere regler i en bekendtgørelse for at implementere direktivet.

På denne baggrund skønnes forslagets konsekvenser for dansk ret at være begrænset,

jf. i øvrigt pkt. 10.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien og er-

hvervslivet

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administrative konse-

kvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 10

Forslaget medfører ingen nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

9. Høring

Forslaget har været sendt i en bred høring i branchen: BranchenForbrugerElektronik

(BFE), Canal Digital Danmark A/S, CIAC Holding/dk4, Danmarks Lokal-TV Forening,

Dansk Annoncørforening, Dansk Handel og Service, Dansk Journalistforbund, Dansk

Reklame Film A/S, Danske Dagblades Forening (DDF), Danske Reklamebureauers

Brancheforening (DRRB), Dansk IT, Dansk Student TV Forening, Den Kristne Produ-

centkomité for Lokalradio og TV, Det Danske Filminstitut, DIF, DR, Forbrugerom-

budsmanden, Forbrugerrådet, Forenede Danske Antenneanlæg, Foreningen af Danske

Internetmedier, Foreningen af kommercielle Lokalradio og tv-stationer, Foreningen for

Dansk Internethandel, IT-Brancheforeningen, ITEK, Mesopotamia Broadcast A/S,

Producenterne, Radio- og tv-nævnet, Ritzaus Bureau, Samarbejdsforum for Danske

Lytter- og Seerorganisationer, Sammenslutningen af Medier i Lokalsamfundet, SAT-

gruppen, SMID, TDC, TeamDanmark, Telekommunikationsindustrien i Danmark,

Telia/STOFA A/S, TV 2/Bornholm, TV 2/DANMARK, TV 2/FYN, TV 2/Lorry, TV

2/NORD, TV 2/Øst, TV 2/ØSTJYLLAND, TV 3 (MTG), TV Midt-Vest, TV SYD, TvDan-

mark, Værkstedssammenslutningen. Der er modtaget svar fra de understregede. Der er

desuden kommet svar fra Sonofon, Hi3G.

Direktivets rækkevidde (definitioner) (art. 1)

DR udtrykker tilfredshed med, at forslaget omfatter lineære og ikke-lineære tjenester,

men ikke radio.

TV 2/DANMARK støtter forslaget om at udvide direktivets rækkevidde og støtter også,

at lineære og ikke-lineære tjenester på visse områder bør reguleres forskelligt. Desuden

ønsker TV 2/DANMARK, at det fremgår direkte af definitionen på reklame, at såkaldte

egenreklamer ikke er omfattet.

DDF tilslutter sig det ønskelige i at undgå ulig konkurrence mellem massemedier, der

har til formål at distribuere audiovisuelt indhold. DDF finder der derfor som udgangs-

punkt rimeligt, at audiovisuelle medietjenester, der har til hovedformål at distribuere

audiovisuelt indhold på Internettet, og som derfor kan anses som direkte konkurrenter

til de traditionelle tv-stationer, omfattes af de samme minimumsregler som traditionelle

tv-stationer. DDF udtrykker endvidere tilfredshed med, at den elektroniske udgave af

aviser ikke er omfattet af forslaget.

Dansk Journalistforbund finder det overordentlig relevant, at direktivet opdateres og

udvides i forhold til den udvikling, der gør sig gældende for tv med mange flere elektro-

niske platforme.

Viasat er grundlæggende enig i, at der bør være et sæt regler, som alle medietjenester i

EU skal underlægges, både lineære og ikke-lineære. Kun på den måde bliver regulerin-

gen teknologineutral.

Producentforeningen tilslutter sig forslaget om udvide de basale principper i direktivet

til at omfatte ikke-lineære audiovisuelle tjenester, da de er ved at blive vigtige distribu-

tionskanaler.

SLS ønsker, at tv-stationers såkaldte egenreklamer skal være omfattet af reglerne om

reklamers omfang.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 11

IT-Branchen finder, at udvidelsen er meget væsentlig og principiel, og tvivler på, at der

er et reelt behov for udvidelsen af rækkevidden. De peger desuden på, at markedet for

IP-tjenester ikke kan afgrænses til EU, og at specifikke regler derfor vil kunne virke

hæmmende for de europæiske aktører på et globalt marked. ITB finder, at målet om en

teknologineutral regulering skal nås gennem en deregulering af de traditionelle tv-

tjenester. Herudover er ITB skeptisk over for at udstrække dele af den gældende medie-

regulering til lineære av-tjenester som f.eks. web-tv. Disse aktører opererer i et globalt

marked, og en særlig europæisk regulering kan indebære, at disse aktører vælger at

etablere sig uden for Europa.

ITEK finder, at e-handelsdirektivet udgør et godt grundlag for reguleringen af online-

tjenester, og at der derfor ikke er behov for flere regler. ITEK accepterer, at definitionen

af broadcasting skal ændres, så den inkluderer tjenester, der er helt identiske med

traditionelle tv-tjenester, altså flow-tv, også når de leveres på en anden platform som

f.eks. Internettet.

SBS TV finder, at yderligere regulering end den allerede gældende via e-

handelsdirektivet af ikke-lineære tjenester vil kunne svække udviklingen af suppleren-

de ikke-lineære tjenester hos udbyderne af traditionelle tv-programmer og dermed lede

til en svækkelse af disse medievirksomheder generelt.

Sonofon mener, at det giver anledning til stærk bekymring, at de ikke-lineære audiovi-

suelle tjenester foreslås omfattet af direktivet. Sonofon finder, at der lægges op til at

overføre en detaljeret regulering udviklet under helt andre tekniske og mediemæssige

forhold til et dynamisk marked, og at effekten må forventes at blive en nedgearing i

væksten på konvergensområdet.

Canal Digital finder, at teknologineutral lovgivning generelt er et positivt skridt, men

at det ikke må blive et mål i sig selv – og at der på dette område allerede er et utal af

regler.

Hi3G foreslår, at man helt undlader at regulere ikke-lineære tjenester og i øvrigt indfø-

rer nogle undtagelser i reglerne for lineære tjenester, så det f.eks. bliver muligt for

mobile tjenester at vise enkeltstående reklameindslag også i andre programtyper end

sportsprogrammer.

Jurisdiktion (art. 2)

TV 2 finder, at tilføjelsen af stk. 7-10 i artikel 2 indebærer en væsentlig processuel

lettelse i tilfælde af, at en medlemsstat ønsker at iværksætte foranstaltninger mod en

broadcaster, som er etableret i en anden medlemsstat.

Radio- og tv-nævnet er som udgangspunkt enig i at bevare det gældende afsenderlands-

kriterium, men finder, at det ville være en forbedring, hvis sproget (herunder tekstning)

i programmerne tillige indføjes som et af flere kriterier til afgørelse af, i hvilken med-

lemsstat en tv-station er hjemmehørende. Nævnet foreslår desuden, at det overvejes at

indføre markedsandel som endnu et kriterium.

Samarbejdsforum for Danske Lytter- og seerorganisationer (SLS) ser gerne, at der

indføres bedre muligheder for at gribe ind over for medietjenester, der sendes fra en

anden medlemsstat, men mener ikke, at forslaget opfylder dette ønske.

Danske Dagblades Forening tilslutter sig, at det er oprindelseslandsprincippet, der

gælder, bl.a. fordi det er nødvendigt for at sikre den frie udveksling af informationer og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 12

audiovisuelle programmer i det indre marked, og fordi det skaber den fornødne klarhed

og retssikkerhed for de audiovisuelle medietjenester.

Viasat finder, at senderlandsprincippet er grundlæggende for internationale medievirk-

somheders eksistens. Hvis tv-kanaler skulle reguleres efter et modtagerlandsprincip,

ville de praktiske og juridiske vanskeligheder være af et meget betydeligt omfang, bl.a.

fordi reglerne for tv-programmers indhold er meget forskellig fra land til land.

ITEK finer, at der fortsat bør reguleres efter senderlandsprincippet. ITEK ønsker en

harmonisering af reguleringen i hele EU.

SBS TV støtter, at forslaget ikke ændrer principielt ved afsenderlandsprincippet, men

finder, at de nye artikler 7-10 i artikel 2 er uklare og medfører risiko for, at modtager-

lande på et løst grundlag vil blokere udsendelser fra andre lande. SBS TV anser det for

betænkeligt at ændre den nuværende praksis med brug af domstolen ved afgørelse af,

om der er sket omgåelse af senderlandsprincippet.

Canal Digital mener, at senderlandsprincippet bør bevares.

Forbrugerombudsmanden går ind for, at det er modtagerlandets regler, som gælder. Det

er endnu vigtigere, nu hvor de forskellige teknikker i netsamfundet får indpas. Det vil

gøre det enkelte lands beskyttelse af forbrugerne effektiv, idet landets egne regler ikke

vil kunne blive omgået ved, at virksomhederne opsøger opsenderlande med lempeligere

reklameregler (forumshopping).

Sam- og selvregulering (art. 3)

TV 2/DANMARK støtter muligheden for at indføre co- eller selvregulering og ønsker det

præciseret i artikel 3, at ikke alene co-regulering, men også selvregulering er mulig.

Radio- og tv-nævnet tilslutter sig, at der sker en forenkling af reglerne og at der indfø-

res co-regulering med branchen.

Korte nyhedsindslag (art. 3b)

TV 2/DANMARK er imod bestemmelsen, da den indebærer et indgreb i kontraktfrihe-

den. Under alle omstændigheder bør formuleringen ændres, så den bliver subsidiær i

forhold til nationale ordninger på området.

DDF finder, at eneretshaveren til begivenheder, der har offentlighedens interesse, skal

give andre medier – og ikke kun tv-stationer i andre medlemsstater – ret til at sende

korte nyhedsindslag.

Dansk Journalistforbund går ind for, at tv-stationer får ret til at få korte nyhedsklip fra

transmission af vigtige begivenheder, som en tv-station i en anden medlemsstat har

købt eneret til.

MTG finder, at forslaget om ret til korte nyhedsklip er til skade for rettighedshaverne,

specielt på sportsområdet. Det samme gælder den eksisterende bestemmelse i art. 3a

om udsendelse af vigtige (sports)begivenheder i landsdækkende, gratis tv.

Hvis art. 3b bevares, ønsker MTG at beskytte rettighedshaverne mest muligt, f.eks. ved

at tilføje en regel om, at der skal gå to timer fra begivenhedens slutning, før andre end

eneretshaveren kan sende nyhedsklip, eller en regel om, at der skal være en forudgåen-

de aftale mellem eneretshaveren og andre tv-stationer om retten til at sende korte

nyhedsklip.

BFE er imod forslaget om retten til korte nyhedsklip, idet de er en vigtig indtægtskilde

for både medietjenester og sportsindustrien.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 13

ITEK kan ikke tilslutter sig forslaget om ret til korte nyhedsindslag.

SBS-TV vil ikke anbefale at indføre en ret til korte nyhedsindslag.

Canal Digital går ikke ind for at indføre en ret til korte nyhedsindslag.

Identifikation (art. 3c)

Beskyttelse af mindreårige (art. 3d) og beskyttelse af den menneskelige værdighed

(racisme mv.) art. 3e)

SBS-TV går ind for, at den beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed

som kendes for tv-udbydere, udvides til at omfatte on demand-tjenester.

Fremme af europæiske værker (art. 3f)

Dansk Journalistforbund afviser krav om kvoter af europæiske programmer og uaf-

hængige produktioner.

MTG finder principielt, at kvoterne for europæiske programmer og uafhængige produk-

tioner ikke bør gælde for kommercielle tjenester – ikke-lineære såvel som lineære. Hvis

kvoterne skal bevares for lineære tjenester, bør der være noget lignende for ikke-

lineære tjenester.

Producentforeningen ønsker, at også udbydere af ikke-lineære tjenester bør engagere

sig i uafhængig produktion, og ikke kun i europæiske produktion.

Reklameregler (art. 3g)

TV 2/DANMARK ønsker, at forbudet mod diskriminering (art. 3g, c) skal omfatte de

samme kategorier som er omfattet af beskyttelse af den menneskelige værdighed (art.

3e).

MTG finder, at der bør være ens regler om indhold af reklamer for lineære og ikke-

lineære tjenester.

BFE finder liberaliseringerne fornuftige.

Sponsorering og produktplacering (art. 3h)

DR mener, at produktplacering skal defineres mere præcist.

TV 2/DANMARK finder det vigtigt, at markering af produktplacering differentieres i

forhold til kravene til sponsorkreditering, så de to typer af kommerciel kommunikation

ikke bliver forvekslet.

Radio- og tv-nævnet tilslutter sig reglerne om produktplacering. Det påpeger, at det bør

være et nationalt anliggende at definere børneprogrammer, hvis de skal friholdes for

produktplacering.

SLS er betænkelig ved at tillade produktplacering, da det vil betyde en forøgelse af

denne reklameform, som for forbrugerne er skjult reklame.

Dansk Journalistforbund går ikke ind for at tillade produktplacering.

MTG går ind for de foreslåede regler om produktplacering.

IT-Branchen går ind for, at der åbnes op for produktplacering.

BFE er tilfreds med de foreslåede regler om produktplacering.

SBS-TV er positiv over for produkt placering.

Canal Digital er positiv over for produktplacering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 14

Forbrugerombudsmanden er imod produktplacering, fordi det gør adskillelsen mellem

programmer og reklame flydende, og det forringer forbrugerbeskyttelsen.

DRRB hilser det velkommen, at der indføres regler for produktplacering.

Reklamer i tv (art. 10)

MTG ønsker restriktionerne på isolerede reklamespots fjernet.

Hi3G finder, at reklamereglerne er uegnede til mobil modtagelse, fordi lineære mobile

tjenester bruges på en anden måde end traditionelt tv – hele reklameblokke fylder for

meget, og der ønskes i stedet ret til at benytte enkeltstående reklameindslag.

DRRB ønsker en definition på og regulering af tv-stationers egenreklame, som af seerne

opleves som enhver anden form for reklame.

Reklameafbrydelser af tv-programmer (art. 11)

SLS er kritisk over for liberaliseringen af reglerne om reklameafbrydelse af program-

merne.

MTG er generelt tilfreds med liberaliseringsforslagene, men ønsker dog 35 minutters-

regelen for film mv. fjernet.

ITEK finder det unødvendigt at have en særregel for afbrydelser af film.

SBS-TV finder det positivt, at reklamereglerne forenkles. Men de ønsker yderligere

liberalisering mht. omfang og placering af reklamer.

DRRB går ind for de foreslåede liberaliserede regler.

Omfang af reklamer (art. 18)

TV 2/DANMARK foreslår, at det daglige omfang af reklamer bevares, og at det klokke-

timereguleringen ophæves – (hvilket er det modsatte af Kommissionens forslag). Alter-

nativt foreslås, at kriterierne ændres fra 1 klokketime til 3 klokketimer, og at grænsen

for omfanget hæves til 25 pct. Desuden foreslås, at man ved direkte sportstransmissio-

ner kan overføre ”opsparet reklametid” fra en klokketime til den næste, således at den

samlede reklametid ikke overstiger grænsen på 20 pct.

Radio- og tv-nævnet tilslutter sig forslaget om alene at bevare en begrænsning af re-

klame pr. klokketime.

DRRB tilslutter sig forslaget, men ønsker at tilføje en regel om egenreklamers omfang.

Andet

Pirateri

MTG, BFE, ITEK, Sonofon, Canal Digital gør opmærksom på, at pirateri er et stadig

voksende problem, og de opfordrer til strengere regulering på europæisk plan.

Reklame mv.

Forbrugerombudsmanden finder, at der ikke bør være reklameblokke før og efter børne

– og ungdomsprogrammer og –film. Mht. sponsorering mener forbrugerombudsmanden,

at det ikke bør være tilladt at vise sponsorkreditering i løbet af programmet, at produ-

center og sælgere af tobak, alkohol og medicinalvarer ikke bør kunne optræde som

sponsorer, at børneprogrammer og børnefilm ikke bør kunne sponsoreres. Forbruger-

ombudsmanden mener desuden, at der bør indføres begrænsning i reklamer rettet mod

børn og unge for usunde føde- og drikkevarer. Endelig finder forbrugerombudsmanden,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 15

at reklamers indhold bør være reguleret af generelle og horisontale basis regler og

således ikke ske i dette direktiv.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen accepterer i princippet forslaget om at inkludere tv-lignende ikke-lineære (on

demand) tjenester i det reviderede direktiv under forudsætning af, at udvidelsen af

anvendelsesområdet fastlægges tilstrækkelig præcist. Det er efter regeringens opfattelse

vigtigt at sikre en ensartet regulering af audiovisuelle tjenester, som ligner hinanden.

Regeringen finder, at direktivet fortsat skal baseres på afsenderlandsprincippet, fordi det

er det eneste administrerbare princip, og fordi det indre marked er baseret på dette

princip.

Med hensyn til regulering af reklame i tv finder regeringen forslagene for vidtgående.

Både af hensyn til forbrugerne og til programmernes integritet mener regeringen, at der

som udgangspunkt ikke skal tillades flere reklameafbrydelser i programmerne, end der

er tilladt i dag.

Regeringen ser velvilligt på forslaget om at indføre regler om produktplacering. Det er

dels fordi produktplacering allerede forekommer internationalt i dag, og det derfor af

hensyn til forbrugerne er vigtigt at oplyse herom, dels fordi medieudviklingen vil medfø-

re, at reklamefinansierede tv-kanaler fremover må forventes at skulle hente en større

andel af deres indtægter på denne måde. Regeringen ønsker at give danske tv-

foretagender samme mulighed for finansiering af programmer som tv-foretagender i

andre lande.

Endelig finder regeringen, at der ikke er behov for at indføre obligatoriske regler om ret

til korte nyhedsindslag – dette område varetages bedst gennem frivillige aftaler parterne

imellem.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er sket en betydelig udvikling i forhandlingerne, særlig på det område, der vedrører

direktivets anvendelsesområde (rækkevidde). Der udestår dog fortsat en række uafklare-

de spørgsmål.

Med hensyn til anvendelsesområdet er der fortsat meget bred enighed om, at visse audio-

visuelle on-demand medietjenester skal være omfattet af direktivet. I løbet af forhandlin-

gerne er der opnået bred opbakning til en præcisering af definitionerne på de omfattede

tjenester, idet de foreslås betegnet som ”tv-lignende” – der arbejdes stadig på formulerin-

gen, men hensigten er at indsnævre feltet af omfattede tjenester, så der udelukkes en

række tjenester såsom weblogs og andre brugergenererede tjenester.

Der er desuden enighed om at præcisere, at spil ikke er omfattet af forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 16

Med hensyn til jurisdiktionsspørgsmålet har der været forsøg på at gøre det muligt for

medlemsstaterne at fravige afsenderlandsprincippet i visse tilfælde. Der har dog ikke

været opbakning hertil.

Der er bred enighed om, at medlemsstaternes mulighed for at gribe ind over for tjenester,

der overtræder bestemmelserne om menneskelig værdighed (racisme mv.) skal gælde for

on-demand tjenester såvel som for lineære tjenester.

Kommissionens forslag i art. 3b om ret til korte nyhedsindslag skulle oprindelig alene

gælde i lande, hvor der eksisterer sådanne regler på national basis. Der har imidlertid

vist sig at være betydelig opbakning – incl. fra Kommissionen – til at ændre forslaget, så

det bliver obligatorisk for alle medlemsstater at garantere denne ret.

Der er bred tilslutning til de foreslåede liberaliserede reklameregler, herunder, at film,

spillefilm, børneudsendelser og nyhedsudsendelser skal kunne afbrydes af reklamer én

gang for hver 30 minutter – og således ikke for hver 35 minutter som foreslået af Kom-

missionen.

Kommissionens forslag om at inkludere særlige regler om produktplacering – som er

uomtalt i det gældende direktiv – i sponsorbestemmelserne er undergået visse ændringer

i løbet af forhandlingerne. Det foreslås nu dels, at produktplacering får sin egen para-

graf, dels at produktplacering skal betragtes som skjult reklame og altså ulovligt, med-

mindre visse bestemmelser overholdes. Der er dog ikke substansændring i forhold til

Kommissionens forslag.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 11. maj 2006

forud for rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur) den 18. maj 2006 med forudgående

udsendelse af notat af 1. maj 2006.

Ad 2. Henstilling om digitalisering og online tilgængeliggørelse af kulturelt

materiale og digital bevaring

C(2006) 3808

- Vedtagelse af rådskonklusioner

Nyt notat.

1. Resumé

Som en opfølgning på Kommissionens meddelelse fra 2005 ”i2010: Digitale biblioteker”

(strategioplæg) har Kommissionen fremlagt en meddelelse om digitalisering og online

tilgængeliggørelse af kulturelt materiale samt digital bevaring, som er tre hovedindsats-

områder, der i ovennævnte materiale er udpeget til at forbedre adgangen til Europas

kulturarv og udnytte den til formål som uddannelse, arbejde, fritid og kreativitet. Med-

delelsen ledsages af en henstilling, som har til formål at fremhæve det fulde økonomiske

og kulturelle potentiale ved Europas kulturarv gennem Internettet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 17

Udspillet er en del af initiativet ”i2010 – et europæisk informationssamfund for vækst og

beskæftigelse” fra 2005, som har til formål at sikre den bedst mulige udnyttelse af infor-

mations- og kommunikationsteknologier til skabelse af økonomisk vækst, beskæftigelse

og livskvalitet.

I henstillingen opfordrer Kommissionen på grundlag af en såkaldt ”fleksibel koordinati-

onsmetode” medlemsstaterne til at iværksætte flersidede indsatser til fremme af digitali-

sering, online tilgængeliggørelse af kulturelt materiale og digital bevaring. F.eks. gen-

nem kortlægning af igangværende digitaliseringsindsatser, udvikling af kvantitative

målsætninger for digitalisering, etablering af offentlige og private partnerskaber m.h.p.

nye finansieringskilder, fremme af fælles digitaliseringsstandarder, afklaring af ophavs-

retsspørgsmål, kortlægning af lovgivningsmæssige barrierer, udarbejdelse af handlings-

planer, informationsudveksling mv. Der er lagt op til, at medlemsstaterne afrapporterer

hvert andet år om opfyldelsen af de forskellige delhenstillinger.

Med baggrund i og som kvittering for henstillingen har det finske formandskab fremlagt

udkast til rådskonklusioner, som forventes vedtaget på rådsmødet.

2. Baggrund

Efterspørgslen efter digitalt indhold stiger eksplosivt samtidig med, at udviklingen i

informations- og kommunikationsteknologier giver stadigt flere muligheder for tilgæn-

geliggørelse af indhold online. Som led i ”i2010-strategien” for et europæisk informati-

onssamfund for vækst og beskæftigelse har Kommissionen prioriteret ”Digitale bibliote-

ker” (forstået som strukturerede samlinger af digitalt indhold) som et hovedindsatsom-

råde. Europa har således gennem sin rige og mangfoldige kulturarv og digitaliserings-

initiativer store muligheder for at sikre bred adgang og kendskab til Europas kulturer

og kulturarv samt fremme kreativitet, økonomisk vækst og beskæftigelse.

Der bør derfor tilvejebringes de rette rammebetingelser for, at digitalt indhold bidrager

til vækst og kreativitet i EU, samt at EU ikke halter bagud i konkurrencen med lande

uden for Europa om sikring af digitalt indhold online. En satsning på digitalt indhold

kan give både kulturelle, sociale og økonomiske gevinster, og området bør derfor spille

en central rolle i EU’s vidensøkonomi.

Der er imidlertid en lang række økonomiske, organisatoriske, tekniske og juridiske

udfordringer forbundet med at bringe det fulde økonomiske og kulturelle potentiale

frem ved digitalisering af kulturarven.

Af konkrete eksempler på udfordringer kan nævnes;



massive investeringer i digitalisering og online tilgængeliggørelse af kulturelt

indhold i andre ikke-europæiske lande som f.eks. USA, Kina og Indien og

dermed stor konkurrence fra disse lande,

medlemsstaternes fragmenterede digitaliseringsindsatser med manglende

overskuelighed og gennemsigtighed samt risiko for dobbeltarbejde til følge



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 18



manglende eller mangelfulde planer i medlemsstaterne for bevaring af digi-

talt indhold med risiko for, at det går tabt

manglende fælles digitaliseringsstandarder og interoperabilitet

På baggrund af reaktioner på oplægget i Kommissionens meddelelse ”i2010: Digitale

biblioteker” fra 2005, herunder fra kulturinstitutioner, industrier og andre interessen-

ter ved en af Kommissionen foranstaltet offentlig online høring, opfordrer Kommissio-

nen nu til konkrete skridt til fremme af EU koordination, der kan gøre fordelene ved

digitalisering og digital bevaring konkrete og håndgribelige for europæiske borgere.

3. Hjemmelsgrundlag

Med hjemmel i specielt traktatens artikel 211 (Kommissionens opgaver og initiativer)

har Kommissionen fremlagt en meddelelse med en henstilling om digitalisering og

online tilgængeliggørelse af kulturelt materiale og digital bevaring. Kommissionen

henviser til, at digitalt indhold udgør en kerneværdi for europæiske aktørers konkur-

renceevne, idet digitalt kulturelt indhold leverer et centralt input til store IKT-

industrier og et væsentligt bidrag til sektorer som medie-, turisme- og uddannelsesin-

dustrierne. Kommissionen finder det derfor nødvendigt at anspore til bedre udnyttelse i

EU af det socio-økonomiske potentiale ved digitalt kulturelt indhold.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen har i sit ledsagende Impact Assessment til henstillingen anført, at en

koordineret indsats på EU-plan er nødvendig i lyset af udfordringernes væsentlige og

europæiske omfang, de tilknyttede problemstillingers grænseoverskridende væsen og de

transnationale dimensioner ved de teknologiske, økonomiske og organisatoriske valg,

der skal træffes m.h.p. at opnå ønskede resultater. Skønt medlemsstaterne har iværksat

initiativer til at tilgængeligøre kulturelt indhold online, er der tale om meget fragmen-

terede indsatser. Kommissionen har allerede søsat initiativer til at mobilisere medlems-

staterne til et samarbejde på området f.eks. gennem eEurope 2002 Handlingsplanen,

Lund Handlingsplanen fra 2005, eContentplus programmet og forskningsprogrammer-

ne. De nuværende indsatser rundt omkring i Europa udgør imidlertid brikker til et

puslespil, og kun ved at sætte de forskellige brikker sammen, kan man få bragt fordele-

ne ved digitalt indhold for vækst, konkurrenceevne og livskvalitet frem. Dette kan kun

effektivt opnås på EU-plan, idet en koordineret indsats vil kunne bidrage til at undgå

dobbeltarbejde og fremme synergier mellem medlemsstaterne.

For at opfylde målsætningerne har Kommissionen valgt en fleksibel koordinationsme-

tode som den mest fordelagtige. Dette i modsætning til en ”vent og se” eller en ”stærk

top-down” tilgang, som begge anses for at være mindre hensigtsmæssige.

Regeringen finder med henvisning til det allerede eksisterende europæiske samarbejde

om digitaliseringsindsatser vedrørende kulturarven og indsatser vedr. digital bevaring,

at en bedre og forøget koordinering vil kunne bringe fordele, som ikke kan opnås ved, at

medlemsstaterne handler alene eller hver for sig. Regeringen deler derfor Kommissio-

nens opfattelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 19

5. Formål og indhold

Meddelelsen om digitalisering og online tilgængeliggørelse af kulturelt materiale og

digital bevaring giver en kort præsentation af baggrund og ramme for den ledsagende

henstilling:

Dokumentet tager udgangspunkt i det vigtige i yderligere at fokusere på digitalisering

af Europas kulturer og kulturarv til fremme af EU’s konkurrenceevne og indsats på

kultur- og kulturbevaringsområdet.

Medlemsstaters og andre interessenters reaktioner på Kommissionens meddelelse om

”i2010: Digitale biblioteker” fra 2005 har bekræftet behovet for en mere koordineret

indsats på området. Derfor har Kommissionen taget skridt til at rette en henstilling, der

har til formål at fremme en mere koordineret tilgang i medlemsstaterne til centrale

spørgsmål vedr. digitalisering, online tilgængeliggørelse af kulturelt materiale (bøger,

aviser, fotografier, museumsgenstande, arkivariske dokumenter og audiovisuelt mate-

riale) og digital bevaring. Endvidere til at bidrage til en flersproget fælles adgangsportal

til Europas distribuerede kulturelle arv.

Initiativet skal ses i sammenhæng med følgende fællesskabspolitikker:



Lissabon-målene om vækst, beskæftigelse og social samhørighed

EU-indsatser på kulturområdet

EU’s forskningsdagsorden

Den kommende samhørighedspolitik, herunder specielt innovation og viden

Fællesskabets og internationale regler vedr. ophavsret og beslægtede rettighe-

der.

Henstillingen om digitalisering og online tilgængeliggørelse af kulturelt indhold og

digital bevaring peger på konkrete indsatsområder, der kan bidrage til investerings-

satsninger i digitalisering og digital bevaring, undgå fragmentering af indsatser i EU og

udvikle synergier samt bane vejen for en fælles adgangsportal til europæisk distribueret

digitalt indhold.

Med hensyn til

digitalisering og online tilgængeliggørelse

henstilles medlemsstaterne

til:

- at skabe overblik over igangværende og kommende indsatser vedr. digitalisering af

kulturelt materiale,

- at udvikle kvantitative målsætninger for digitalisering af analogt materiale, herunder

også med henblik på omfanget af mulige bidrag til et fælles europæisk digitalt bibliotek,

- at fremme partnerskaber mellem kulturinstitutioner og den private sektor m.h.p. nye

kilder til finansiering af digitalisering,

- tilvejebringe digitaliseringsfaciliteter, der kan indgå i et samarbejde med kompetence-

centre i Europa,

- at bidrage indholdsmæssigt og teknisk til en fælles adgangsportal (et virtuelt europæ-

isk digitalt bibliotek)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 20

Med hensyn til

digital bevaring

henstilles medlemsstaterne til:

- at etablere nationale strategier for langsigtet bevaring af og adgang til digitalt materi-

ale under iagttagelse af ophavsretten,

- at udveksle oplysninger på tværs af landene om strategier og handlingplaner,

- at skabe mulighed for offentlige institutioners kopiering og tilgængeliggørelse af kul-

turelt materiale til bevaringsformål under iagttagelse af ophavsretten,

- at holde sig orienteret om udviklingen på området i andre lande for at undgå, at med-

lemsstaterne går i forskellige retninger

- at skabe mulighed i lovgivningen for bevaring af web-indhold

Der lægges op til, at medlemsstaternes rapporterer hvert andet år om gennemførte

indsatser i henhold til henstillingen.

Udkast til rådskonklusioner, som er formandskabets kvittering for Kommissionens

henstilling, støtter de underliggende strategiske mål og den foreslåede metode i Kom-

missionens henstilling om digitalisering og online tilgængeliggørelse af kulturelt ind-

hold og digital bevaring.

Det understreges, at det fremtidige arbejde skal baseres på allerede eksisterende euro-

pæiske og nationale initiativer og skal have til formål at opnå en afbalanceret koordine-

ring mellem biblioteker, museer og arkiver.

Det noteres, at Kommissionen

- har intention om at iværksætte undersøgelser vedr. udviklingen i digitaliseringen af

kultur indenfor EU, vedr. den socio-økonomiske virkning af langtidsbevaring af digitale

ressourcer og vedr. den socio-økonomiske virkning af public domain ressourcer.

- ønsker at medfinansiere et netværk af kompetencecentre ved. digitalisering og digital

bevaring under det 7. rammeprogram for forskning og udvikling.

Det anerkendes, at der er forskellige udgangspunkter for indsatsen vedr. digitalisering

af kulturelt indhold og digital bevaring i de enkelte medlemsstater.

Der gives opfordringer til, hvordan medlemsstaterne og Kommissionen kan følge op på

henstillingens målsætninger.

Medlemsstaterne inviteres således til

at styrke de nationale strategier og mål vedr. digitalisering og digital bevaring

Styrke koordinering inden for og mellem medlemsstater

bidrage til det Europæiske Digitale Bibliotek

bidrage til en oversigt over tiltag på europæisk plan.

forbedre rammebetingelserne for digitalisering og online adgang til kulturelt

materiale og digital bevaring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 21

Kommissionen inviteres til

at stimulere og koordinere arbejdet hen imod et Europæisk digitalt Bibliotek

at bidrage til forbedret policy koordinering

at vurdere udviklingen i medlemsstaterne for så vidt angår relevante emner og

vurdere udviklingen hen imod et Europæisk Digitalt Bibliotek

at håndtere rammebetingelserne for digitalisering, online adgang og digital be-

varing.

I et bilag til konklusionsudkastet er angivet en tidsplan for gennemførelse af de opstil-

lede mål fra 2007 til 2009.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om meddelelsen.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser.

Henstillingens anbefalinger er i overensstemmelse med allerede gennemførte og plan-

lagte tiltag i Danmark vedr. digitalisering og online tilgængeliggørelse af kulturelt

materiale og digital bevaring.

Lovgivningen er således allerede indrettet, så det er muligt at bevare kulturelt materia-

le digitalt, og der er afsat midler til indsatser vedr langtidsbevaring af digitalt materia-

le.

Der er nedsat en styregruppe for digital bevaring på tværs af arkiver, biblioteker og

museer, som har til opgave at koordinere den nationale indsats og varetage den inter-

nationale kontakt i forhold til digital bevaring. Styregruppen påbegyndte sit arbejde

juni 2006.

Endvidere skal der nedsættes en bredt sammensat arbejdsgruppe, under Kulturmini-

steriets ledelse, med repræsentanter for de relevante offentlige myndigheder, instituti-

oner og organisationer, som får til opgave at udarbejde forskellige forslag til digitalise-

ring af udvalgte, prioriterede dele af kulturarven med henblik på bevaring, formidling

og tilgængeliggørelse heraf. Denne arbejdsgruppe vil naturligt skulle inddrage overve-

jelser vedr. de forslag, som er stillet i Kommissionens henstilling, formandskabets

forslag til Rådskonklusioner, og de initiativer, de munder ud i. Arbejdsgruppen vil

blandt andet have til opgave at kortlægge ophavsretlige problemstillinger, som knytter

sig til digitalisering og tilgængeliggørelse af kulturarven

Danmark har således allerede igangsat et arbejde, som skal udmønte sig i forskellige

forslag til digitalisering af udvalgte, prioriterede dele af kulturarven, styrke koordine-

ring inden for og mellem medlemsstater samt bidrage til en oversigt over tiltag på

europæisk plan.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 22

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet

Henstillingen falder godt i tråd med de igangværende og planlagte nationale initiativer

vedrørende digitalisering, digital bevaring og tilgængeliggørelse af kulturarven. Der er

tale om en rekommandation, som ikke skaber retlige forpligtelser i forhold til medlems-

staterne.

Henstillingen lægger op til en fleksibel koordinering af indsatsen vedrørende digitalise-

ring, hvor det anerkendes, at der er særdeles forskellige udgangspunkter for indsatsen

vedr. digitalisering af kulturelt indhold og digital bevaring i de enkelte medlemsstater.

Det indgår således også i rekommandationen, at medlemsstaternes afrapportering vedr.

digitalisering sker på baggrund af målsætninger, medlemsstaterne selv opstiller.

Kommissionen ønsker at tage initiativer for at understøtte henstillingen på fælleseuro-

pæisk plan. Udgifterne til disse initiativer vil blive afholdt over EU’s budget og finan-

sieret inden for rammerne af eContentplus programmet og 7. rammeprogram for forsk-

ning. Herudover vil der være statslige udgifter i form af national medfinansiering til

konkrete initiativer, og der er lagt op til, at medlemsstaterne – afhængig af kapacitet –

evt. skal deltage i udviklingen af et netværk af kompetencecentre. Udgifter til national

medfinansiering, udvikling af kompetencecentre mv. afholdes inden for eksisterende

bevillinger.

9. Høring

Kommissionens henstilling og formandskabets kvittering i form af udkast til rådskon-

klusioner har været sendt i høring hos følgende parter: Statens Arkiver, Det Kongelige

Bibliotek, Statsbiblioteket, Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet, Bibliotekssty-

relsen, Kulturarvsstyrelsen, Det Danske Filminstitut, DR, Samrådet for Ophavsret og

Ophavsretligt Forum, Det Strategiske Forskningsråd og Forskningsrådet for Kultur og

Kommunikation.

De understregede institutioner har afgivet høringssvar.

Samrådet for Ophavsret og Ophavsretligt Forum har videresendt materialet til høring

hos deres medlemmer. Heraf har følgende afgivet udtalelse: Udvalget til Beskyttelse af

Videnskabeligt Arbejde (UBVA), Forlæggerforeningen, Dansk Forfatterforening, Dansk

Journalistforbund, Dansk Magasinpressens Udgiverforening, Danske Skønlitterære

Forfattere, Danske Reklame- Relationsbureauers Brancheforening, Foreningen Danske

Designere.

Endvidere har TV2 afgivet udtalelse.

Det Kongelige Bibliotek og Kulturarvsstyrelsen stiller sig positivt overfor Kommissio-

nens initiativ. Det Kongelige Bibliotek anfører, at der kan opnås hurtigere og bedre

resultater, samt at man kan udnytte synergieffekter og erfaringer ved at støtte sig mere

aktivt på det samarbejde, som er etableret i en europæisk ramme.

Statsbiblioteket er enige i behovet for en indsats og er enige i, at der ligger et stort

potentiale i digitalisering, både kulturelt og kommercielt. De ønsker dog at gøre op-

mærksom på følgende:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 23

1) Både bevarings- og formidlingshensyn taler for, at man fra starten anlægger et

bredere perspektiv og medtager alle medier, ikke kun tekst/trykt materiale.

2) Borger/brugerinvolvering i udvælgelse af materiale bør fremhæves. Det er med til at

sikre, at det digitaliserede faktisk benyttes.

3) Der er behov for en stærkere indsats for at sikre effektive og enkle modeller for

(licens)aftaler og for administration af dem.

En portal som fælles indgang til digitaliseret kulturarvsmateriale i Europa kan

være hensigtsmæssig, men det bør sikres, at en sådan portal ikke kommer til at

monopolisere adgangen.

Statens Arkiver følger udviklingen med interesse, men har i øvrigt ikke bemærkninger.

Det Danske Filminstitut finder det overordnede perspektiv om samarbejde omkring et

omfattende projekt som digital libraries godt og positivt .

Biblioteksstyrelsen byder forslaget velkommen, men understreger samtidigt, at adgan-

gen til digitaliseret materiale ikke alene skal gå via en enkeltstående portal. Det er en

væsentlig forudsætning for udbredelsen og anvendelsen af digitaliseret materiale, at der

er adgang til dette i flest mulige relevante sammenhænge. Initiativet bør i størst muligt

omfang baseres på eksisterende internationale standarder. I den sammenhæng noterer

Biblioteksstyrelsen med tilfredshed, at der lægges op til at bygge videre på TEL – The

European Library – som netop bygger på anvendelse af internationale standarder.

Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA), Forlæggerforeningen,

Dansk Forfatterforening, Dansk Journalistforbund, Dansk Magasinpresses Udgiverfor-

ening, Danske Skønlitterære Forfattere, Danske Reklame- Relationsbureauers Bran-

cheforening, Foreningen Danske Designere opfordrer til, at følgende principper respek-

teres:



Enhver tilgængeliggørelse – herunder digital tilgængeliggørelse – af ophavs-

retsbeskyttede værker, kræver samtykke fra rettighedshaverne.

Det offentlige skal afholde sig fra digital ikke-aftaledækket tilrådighedsstillelse

af rettighedshaverproduceret indhold, på områder hvor rettighedshaverne har

kommercielle interesser

Én indgang til europæisk digitaliseret indhold skal ikke kun omfatte indhold

udbudt vederlagsfrit af bibliotekerne, men også indhold udbudt af rettighedsha-

verne på kommercielle vilkår.



DR henviser til de synspunkter, DR fremsatte i forbindelse med den drøftelse af tilgæn-

geliggørelse af bl.a. DRs arkiver, der fandt sted ved den sammenhængende revision af

den danske pligtafleveringslov og ophavsretsloven. Ligeledes gør TV2. Deres udtalelser

indgår i dokumentet fra Danske Mediers Forum. Heraf fremgår følgende:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 24

De finder det vigtigt, at tilgængeliggørelse af materiale på ingen måde må stride mod

udgivernes kommercielle interesse. Rettighedshavernes kommercielle interesser er

centrale. Såfremt værker kan erhverves i almindelig handel, herunder ved køb på

internet eller lignende, må det som alt overvejende hovedregel udelukke parallel til-

gængeliggørelse gennem offentlige institutioner.

Dansk Musikforlæggerforening er positive over for The European Digital Library, men

understreger, at de digitale biblioteker ikke må blive en konkurrent til forlagenes egne

digitale tilbud, og rettighedshaverne skal ikke afstå fra deres retsmæssige vederlag i

forbindelse med digitaliseringen.

Copy-Dan Billedkunst tilkendegiver den opfattelse, at det er af overordentlig stor be-

tydning for billedkunstens mulighed for at overleve, dels ud fra en erhvervsmæssig

vinkel, dels ud fra en kunstnerisk, at ophavretten beskyttes, også digitalt. Digital til-

gængeliggørelse af billedkunst kræver altså samtykke fra rettighedshaverne. Ophavs-

rettens beskyttelse af billedkunsten er således med til at sikre, at billedkunsten fortsat

kan blive en del af og inspirator for fremtidens danske innovationssamfund.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder, at digitalisering er en forudsætning for en moderne og tidssvarende

bevaring og formidling af vores fælles kulturarv, der medvirker til udvikling af Dan-

mark som et førende videnssamfund. En koordineret europæisk indsats på området kan

være med til at skabe synergi og til at undgå, at medlemsstaterne laver dobbeltarbejde,

og regeringen kan derfor støtte forslaget.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle medlemslande ser positivt på Kommissionens henstilling og forventes at tilslutte

sig forslaget.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Europaudvalget, men Kommissionens med-

delelse om ”i2010: Digitale Biblioteker” blev forelagt udvalget til orientering på mødet

den 11. november 2005 forud for rådsmøde (uddannelse, ungdom og kultur) den 14.-15.

november 2005 med forudgående fremsendelse af notat af 2. november 2005.

Ad 3. Europæisk Kulturhovedstad

a) Rådets afgørelse om Den Europæiske Kulturhovedstad for 2010

- Vedtagelse

b) Rådets afgørelse om udpegning af 2 jurymedlemmer i henhold fællesskabs-

aktionen ”Europæisk kulturhovedstad”

- Vedtagelse

1. Resumé

De to punkter omfatter henholdsvis valg af Europæisk Kulturhovedstad for 2010 (Essen i

Tyskland, Pécs i Ungarn og Istanbul i Tyrkiet) samt udpegning af to medlemmer til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 25

juryen for valg af hovedstad for 2011 (i Finland og Estland). Begge punkter forventes

vedtaget.

2. Baggrund og formål

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1419/99/ af 26. maj 1999 som ændret ved

afgørelse 649/2005/ af 13. april 2005 omfatter fællesskabsaktionen Europæisk Kultur-

hovedstad.

Ifølge afgørelsen udpeger Rådet hvert år – efter et rotationsprincip mellem landene – to

af de byer i medlemsstaterne, som har ansøgt om at blive Europæisk Kulturhovedstad.

Endvidere kan tredjelande deltage i fællesskabsaktionen. Byerne udpeges normalt fire

år, før de skal være hovedstad. Valget sker efter henstilling fra Kommissionen med

baggrund i en indstilling fra en bedømmelsesjury med syv uafhængige eksperter inden

for det kulturelle område. To medlemmer udpeges af Europa-Parlamentet, to af Rådet,

to af Kommissionen og en af Regionsudvalget. Europa-Parlamentet har ret til at give en

udtalelse om juryens indstilling. De to medlemsstater, der har formandskabet i løbet af

et år, indstiller hver en person, som det følgende år skal indtræde som Rådets repræ-

sentanter i juryen.

3. Indhold

a) Europæisk Kulturhovedstad for 2010

Ifølge ovennævnte rotationsprincip skal hovedstaden for 2010 være i Tyskland og Un-

garn. Endvidere har Tyrkiet ansøgt om i 2010 at deltage i fællesskabsaktionen. Med

baggrund i juryens indstilling henstiller Kommissionen, at Rådet udpeger Essen i

Tyskland, Pécs i Ungarn og Istanbul i Tyrkiet som Europæisk Kulturhovedstad for

2010.

b) Udpegning af jurymedlemmer

De to formandskaber i 2006 (Østrig og Finland) forventes at indstille deres kandidater

med henblik på udpegning til juryen for valg af Kulturhovedstad i 2011 (i Finland og

Estland).

4. Nærhedsprincippet

Der er tale om en praktisk gennemførelse af en vedtaget retsakt.

5. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

6. Gældende dansk ret og konsekvenserne herfor

Forslaget har ingen konsekvenser.

7. Konsekvenser for statsfinanser, samfundsøkonomi og erhvervsliv

Udpegningerne har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administrative

konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.

8. Høring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 26

Høring er ikke relevant, da der er tale om en praktisk gennemførelse af en vedtaget

retsakt.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan tage de foreslåede indstillinger til efterretning.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Indstillingerne forventes taget til efterretning.

11. Tidligere forelæggelse for Europaudvalget

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Europaudvalget, men aktiviteten Europæisk

Kulturhovedstad har været forelagt udvalget ved flere tidligere lejligheder, senest til

orientering på mødet den 11. maj 2006 forud for rådsmøde (uddannelse, ungdom og

kultur) den 18.-19. maj 2006 med forudgående fremsendelse af notat af 1. maj 2006.

Ad 4. Rådets arbejdsplan for kultur 2005-2006

a) Kulturens økonomi i Europa

- Udveksling af synspunkter

1. Resumé

Rådets arbejdsplan for kultur er en ” rullende dagsorden” for emner, som skiftende

formandskaber, Kommission og medlemsstater kan undersøge nærmere m.h.p. bedre

muligheder for konkret anvendelse af Traktatens kulturartikel. Formålet med punktet er

at gøre status for fremskridt i behandlingen af et emne i arbejdsplanen for 2005-2006:

Kulturens økonomi i Europa, herunder hvordan kultursektoren kan bidrage direkte til

Lissabon-dagsordenen.

2. Baggrund, formål og indhold

Emnet vedr. kultursektorens mulige bidrag til Lissabon-strategien indgår i Rådets

arbejdsplan for kultur 2005-2006. Som led heri har Kommissionen foranstaltet en uaf-

hængig undersøgelse af, hvordan kultur- og kreative industrier allerede bidrager til

Lissabon-målsætningerne. Undersøgelsens foreløbige resultater om sektorens bidrag til

vækst og beskæftigelse samt forslag til direkte indlemmelse i Lissabon-strategien for-

ventes at blive præsenteret og drøftet på rådsmødet på grundlag af spørgsmål fra for-

mandskabet.

Den uafhængige undersøgelse bærer titlen ”The Economy of Culture in Europe” og er

endnu ikke fremlagt. På baggrund af foreløbige oplysninger kan det imidlertid nævnes,

at følgende sektorer indgår i undersøgelsen:



kulturelle kerneområder (bildende kunst, udøvende kunst og kulturbevarings-

området)

kulturindustrier (film og video, radio og tv, videospil, musik, bøger og tidsskrif-

ter)

kreative industrier og aktiviteter (design, arkitektur, reklame)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 27

Undersøgelsen behandler metodespørgsmål, herunder problemer med at indfange data

på området (f.eks. i relation til mikroindustrier) og opfordrer til yderligere udvikling af

statistiske data, der kan forbedre en kortlægning af området.

Undersøgelsen fastslår, at den kulturelle og kreative sektor de seneste år har tegnet sig

for en betydelig omsætning, økonomisk vækst og vækst i beskæftigelsen. Der peges

endvidere på, at sektoren har et stort vækstpotentiale, som bør udnyttes yderligere. Det

anbefales derfor, at sektoren indlemmes direkte i Lissabon-strategien.

Formålet med punktet er dels at drøfte mulige forslag og anbefalinger til, hvordan

kultur mest hensigtsmæssigt kan indlemmes i Lissabon-processen, dels at støtte Kom-

missionens forberedelser af en generel meddelelse om kultur, som er bebudet til foråret

2007. Udvekslingen formodes endvidere at give mulige pejlemærker for en kommende

arbejdsplan for kultur.

I drøftelsen forventes inddraget resultater fra formandskabskonferencer afholdt under

østrigsk og finsk formandskab om kultursektorens og indholdsproduktionens betydning

for Europas vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne.

Punktet står i forlængelse af det østrigske og finske formandskabs generelle program,

herunder at sikre en fortsat og bæredygtig gennemførelse af arbejdsplanen for kultur

2005-2006 og fremme Lissabon-dagsordenen i Det Europæiske Råd og i relevante råds-

formationer.

3. Nærhedsprincippet

Formålet med behandlingen af emner i arbejdsplanen er at undersøge og overveje bedre

muligheder for konkret anvendelse af Traktatens kulturartikel, herunder stk. 4, hvoref-

ter Fællesskabet tager hensyn til kulturelle aspekter i henhold til andre bestemmelser i

Traktaten. Regeringen finder, at nærhedsprincippet er overholdt, idet sådanne drøftel-

ser, undersøgelser mv. er relevante m.h.p. konkret udmøntning af kulturartiklen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Gældende dansk ret og konsekvenser herfor

Ikke relevant.

6. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne og samfundsøkonomien

Udvekslingen af synspunkter har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser,

administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.

7. Høring

Undersøgelsen vedr. kulturens økonomi i Europa er endnu ikke fremlagt og er derfor

ikke sendt i høring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 28

8. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen forholder sig positivt til at drøfte den kulturelle og kreative sektors mulige

bidrag til de eksisterende Lissabon-målsætninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle lande forventes at bidrage positivt til drøftelsen af emnet vedr. kulturens økonomi i

Europa og den kulturelle og kreative sektors mulige bidrag til Lissabon-processen.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslag til Rådets konklusioner om arbejdsplanen for kultur 2005-2006 har været fore-

lagt udvalget til orientering på mødet den 12. november 2004 forud for rådsmøde (ud-

dannelse, ungdom og kultur) den 15.-16. november 2004 med forudgående notat af 4.

november 2004. Herudover har emnet vedr. kreative industrier i Europa været forelagt

udvalget til orientering den 11. maj 2006 forud for rådsmøde (uddannelse, ungdom og

kultur) den 18.-19. maj 2006 med forudgående fremsendelse af notat af 1. maj 2006.