PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2006-07
2762 - Uddannelse m.v. Bilag 3
Offentligt

Den internationale enhed

Vester Voldgade 123

1552 København V.

Tlf. 3392 5600

Fax 3395 5411

E-mail [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr. 20-45-30-44

Revideret samlenotat til møde i Rådet (Uddannelse, ungdom, kul-

tur) den 13. - 14. november 2006

Ungdom

Forslag til Rådets, og repræsentanter for medlemsstaternes regerin-

ger forsamlet i Rådet, resolution om implementering af fælles mål

for unges deltagelse og information til unge med henblik på at

fremme deres aktive europæiske medborgerskab (side 2).

(KOM (2006) 417)

- vedtagelse

”Bedre forståelse for og viden om unge.” (side 4)

- udveksling af synspunkter.

2. november 2006

Sags nr.:

026.802.021

Uddannelse

Forslag til Rådets, og repræsentanter for medlemsstaternes regerin-

ger forsamlet i Rådet, konklusioner om de fremtidige prioriteter for

et forstærket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse (side

- vedtagelse

Forslag til Rådets, og repræsentanter for medlemsstaternes regerin-

ger forsamlet i Rådet, konklusioner om effektivitet og lighed inden

for uddannelse og erhvervsuddannelse (side 8)

(KOM (2006) 481)

vedtagelse

Forslag til Europaparlamentets og Rådets Rekommandation om

etablering af en europæisk referenceramme for kvalifikationer for

livslang læring (EQF) (side 18)

(KOM (2006) 479)

- generel indstilling

Modernisering af de videregående uddannelser i Europa (side 28)

(KOM (2006) 208)

- udveksling af synspunkter

10.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til Rådets, og repræsentanter for medlemsstaternes

regeringer forsamlet i Rådet, resolution om implementering

af fælles mål for unges deltagelse og information til unge

med henblik på at fremme deres aktive europæiske medbor-

gerskab.

(KOM (2006) 417)

- vedtagelse

1. Resumé

Gennem vedtagelsen af en Rådsresolution ønsker formandskabet at øge medlemssta-

ternes og Kommissionens og de unges fælles indsats i arbejdet med at styrke de unges

information om og deltagelse i samfundslivet.

2. Baggrund.

Den 20. juli 2006 vedtog Kommissionen en meddelelse om en europæisk

politik angående unges information og deltagelse i samfundslivet. Med-

delelsen var baseret på nationale landerapporter fra medlemsstaterne og

oplister en række hindringer for unges adgang til og aktive deltagelse i

samfundslivet.

Meddelelsen ligger i forlængelse af medlemsstaternes beslutning fra 2002

om inden for rammerne af det europæiske samarbejde på ungdomsom-

rådet at fokusere udmøntningen af indsatsen omkring unges ”aktive

medborgerskab” på fire områder, på hvilke den åbne koordinationsme-

tode bør anvendes:



Deltagelse



Information



Frivillige aktiviteter, og



Større viden om og forståelse af unge.

Det finske formandskab har nu ønsket at prioritere de to første områder

ved fremsættelsen af det foreliggende forslag til en Rådsresolution.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Formålet med resolutionen er at øge indsatsen i medlemsstaterne for at

få unge mere aktivt involveret i samfundslivet generelt – til gavn for både

dem selv og de demokratiske processer i det hele taget.

Resolutionen opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at inten-

sivere indsatsen for at få de unge mere engageret i at deltage i samfunds-

livet. Det kan fx ske ved at:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Udvikle og støtte en ”struktureret dialog” med de unge med det

formål at inddrage unge og andre relevante aktører på ungdoms-

området i at formulere politikker, der er relevante for unges livs-

form

Sørge for samarbejde om denne dialog mellem centrale, regionale

og lokale aktører og unge så vel som med uddannelsesinstitutio-

ner og NGO’er

Sikre deltagelse i dialogen af alle grupper af unge, både inden for

og uden for ungdomsorganisationerne, og specielt vanskeligt stil-

lede unge



Specielt inden for området information bør medlemsstaterne sikre



Adgang for alle unge til relevant information



Sammenhængende strategier for informationsformidling til og fra

unge



Bedre kvalitet i informationsformidlingen til unge



Øget deltagelse af unge i relevante informationsaktiviteter

Unges øgede deltagelse i samfundslivet bør sikres gennem:



Bedre inddragelse i beslutningsprocesserne på alle niveauer i det

repræsentative demokrati



Støtte til forskellige former for læringsprocesser med henblik på

at skabe øget viden om og dermed interesse for samfundslivet.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-

en, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administra-

tive konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU´s budget.

9. Høring

Forslaget har været drøftet på et møde den 1. november 2006 i EU-

specialudvalget vedrørende uddannelse.

EU-specialudvalget havde ingen bemærkninger til dette punkt.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Det forventes at regeringen kan tilslutte sig formandskabets forslag.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at alle medlemsstater kan støtte formandskabets forslag.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forlagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”Bedre forståelse for og viden om unge.”

- udveksling af synspunkter.

1. Resumé

Formandskabet ønsker en drøftelse af mulighederne for en tættere dialog med de unge

om udformning af EU’s politik på ungdomsområdet og herunder, hvordan man bedre

kan inddrage og udnytte resultaterne af forskning i ungdomsspørgsmål heri.

2. Baggrund.

Det finske formandskab ønsker at sætte fokus på en tættere dialog med

og rådgivning fra de unge om fremtidige behov med henblik på udform-

ning af en tidssvarende og relevant ungdomspolitik. Heri inkluderer de

også bidrag fra forskere i ungdomsspørgsmål i medlemsstaterne, når

denne har relevans for ungdommens vilkår, specielt for så vidt angår

levevilkår, unges værdier og holdninger, så vel som unges involvering og

integration i samfundslivet.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant

5. Formål og indhold

Formålet med diskussionen er at få et bedre grundlag for at udforme

relevante politikker på ungdomsområdet. Forskningen i ungdoms-

spørgsmål kan her bidrage væsentligt til at kortlægge unges behov, pro-

blemer og fremtidige mulige indsatsområder.

Det fremhæves, at forskning i ungdomsspørgsmål generelt opfattes som

tværsektoriel forskning i unges levevilkår. Prioriteterne inden for ung-

domsforskning varierer nationalt. Det er derfor vigtigt at fokusere på

temaer, som har relevans for den politiske beslutningsproces generelt.

Forskning i ungdomsspørgsmål kan være organiseret på forskellig måde i

de enkelte medlemslande: Den kan være placeret på en særskilt instituti-

on, hos relevante myndigheder, på universiteterne elle andre institutio-

ner. Men væsentligt er det i alle tilfælde, at alle parter er involveret i dia-

logen om opstilling af målene for og den efterfølgende evaluering af

forskningsresultaterne.

For at kunne opstille troværdige ”ungdoms-politikker” på fællesskabsni-

veau fremhæver formandskabet det vigtige i at have sammenlignelige

nationale data, også på området for forskning i ungdomsspørgsmål. Sam-

tidig bør det sikres, at forskningen har relevans for EU’s udformning af

politik på området.

Ministrene inviteres derfor til at diskutere følgende to spørgsmål:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Hvordan kan de politiske beslutningstagere på alle niveauer gøre

effektivt brug af resultaterne af forskningen i ungdomsspørgs-

mål?

2. Hvordan kan forskere i ungdomsspørgsmål rent praktisk bedst

bidrage til udviklinger i EU’s ungdomspolitik?

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Spørgsmålet er ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-

en, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administra-

tive konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU´s budget.

9. Høring

Diskussionspapiret har været drøftet på et møde den 1. november 2006 i

EU-specialudvalget vedrørende uddannelse.

EU-specialudvalget havde ingen bemærkninger til dette punkt.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger man vægt på, at de unge gennem deres organisationer

og også ofte på egen hånd er i dialog med og har indflydelse på det poli-

tiske system om relevante ungdomspolitiske spørgsmål og problemer.

Hvad specielt angår forskningen i ungdomsspørgsmål i Danmark, be-

mærkes, at der i år 2000 på initiativ af Dansk Ungdoms Fællesråd blev

etableret et Center for Ungdomsforskning på Danmarks Pædagogiske

Universitet i København. Centret er landsdækkende, samarbejder med en

række forskellige aktører, såvel offentlige som private, og forsker i alle

sektorer af ”ungdomslivet”: Arbejde, uddannelse, sport, kultur, livsstil og

sundhed, integration m.m. Herigennem opnås nyttig viden til brug for

udformningen af relevant politik på de enkelte områder. Men øget viden

opnås også gennem diverse andre mere udviklingsorienterede projekter

både lokalt og regionalt med deltagelse af de unge selv.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

På grundlag af de foreløbige drøftelser forventes det, at medlemslandene

vil stille sig positivt med hensyn til at bidrage til at søge resultaterne af

forskningen i ungdomsspørgsmål udnyttet bedre ved opstilling af politik

på ungdomsområdet, både nationalt og på fællesskabsplan og i dialog

med de unge selv.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forlagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til Rådets, og repræsentanter for medlemsstaternes

regeringer forsamlet i Rådet, konklusioner om de fremtidige

prioriteter for et forstærket europæisk samarbejde om er-

hvervsuddannelse

- vedtagelse

1. Resumé

Formandskabet ønsker, at der bliver vedtaget et sæt rådskonklusioner, der skal dan-

ne grundlag for de prioriteter for et forstærket europæisk samarbejde om erhvervsud-

dannelse, som der skal drøftes på en ministerkonference i Helsinki den 4. -5. decem-

ber 2006.

2. Baggrund.

Konklusionerne er en opfølgning på et tilsvarende sæt konklusioner, der

blev vedtaget i november 2004 under det nederlandske EU-

formandskab. Konklusionerne skal udgøre retningslinierne for de kom-

mende to års arbejde. Dette samarbejde benævnes også ”Københavner-

processen”, da arbejdet blev iværksat i november 2002 på en minister-

konference i København.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant

5. Formål og indhold

Det foreslås, at man prioriterer følgende områder:

1. Politikker der forbedrer erhvervsuddannelsernes tiltrækningskraft

og kvalitet, herunder bl.a.

- styrke vejledningen

- styrke forbindelserne til arbejdslivet

- fremme anerkendelse af ikke formel og uformel læring

- styrke kvalitetssikring

- skabe øget gennemsigtighed

- styrke ledelsesaspektet

2. Udvikling og implementering af fælles værktøjer for erhvervsud-

dannelse, herunder bl.a.

- udvikle og teste et europæisk meritoverførselssystem på

erhvervsuddannelsesområdet (ECVET)

- styrke europæisk samarbejde om kvalitetsudvikling gen-

nem det europæiske netværk for kvalitetssikring på er-

hvervsuddannelsesområdet (ENQA-VET)

- udvikle og teste en europæisk kvalifikationsnøgle (EQF)

- videreudvikle brugen af Europass til at skabe øget gen-

nemsigtighed

3. Styrke gensidig erfaringsudveksling, herunder bl.a.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udvikle fælles koncepter og vedtage definitioner med

henblik på at gøre nationale løsninger, modeller og stan-

darder lettere forståelige

- Kommissionen skal finansiere forskning og undersøgel-

ser på områder, der øger forståelsen af de europæiske

uddannelsessystemer, deres praksis og deres forbindelser

til arbejdsmarkedet og de øvrige uddannelsesområder

- udvikle systematiske og fleksible rammer, der støtter peer

learning aktiviteter på erhvervsuddannelsesområdet

- styrke det statistiske arbejde på erhvervsuddannelsesom-

rådetområdet

4. Inddrage alle aktører, herunder bl.a.

- præcis og klar information om Københavner-processen,

dens baggrund, prioriteter og aktiviteter, samt effektiv

overførsel af resultater

- alle aktørers aktive deltagelse i alle faser af processen på

europæisk, nationalt, regionalt og lokalt niveau

- inddrage, hvor det er passende, lærere og deres organisa-

tioner på nationalt og europæisk niveau.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Spørgsmålet er ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-

en, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Udgifterne til fællesværktøjer vedrørende det forstærkede europæiske

samarbejde for erhvervsuddannelse afholdes inden for eksisterende EU-

programmer. Der vurderes ikke at være væsentlige udgifter til national

medfinansiering.

9. Høring

Diskussionspapiret har været i skriftlig høring i EU-specialudvalget ved-

rørende uddannelse. Der var ikke bemærkninger til punktet.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side kan man støtte udkastet til konklusioner.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at samtlige medlemslande vil kunne støtte udkastet.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forlagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til Rådets, og repræsentanter for medlemsstaternes

regeringer forsamlet i Rådet, konklusioner om effektivitet og

lighed inden for uddannelse og erhvervsuddannelse

(KOM (2006) 481)

vedtagelse

1. Resumé

I udkastet opfordres medlemsstaterne, der har det fulde ansvar for at organisere deres

uddannelsessystemer samt for at tilføre ressourcer til dette, til at vurdere, hvorvidt deres

uddannelsessystemer er rustet til at imødekomme de udfordringer, der er baseret på en

målsætning om effektivitet og lighed.

2. Baggrund.

På baggrund af Kommissionens vedtagelse af meddelelsen om effektivi-

tet og lighed i uddannelsessystemerne forslår formandskabet, at der ved-

tages en resolution, der følger op på denne.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant

5. Formål og indhold

I meddelelsen skriver Kommissionen, at EU står over for fire indbyrdes

forbundne socioøkonomiske udfordringer:

1. Globaliseringen og fremkomsten af nyindustrialiserede og yderst

konkurrencedygtige lande,

2. De demografiske forhold i form af Europas aldrende befolkning

og migrationsstrømme,

3. Den hurtige udvikling i arbejdsmarkedets sammensætning,

4. Den teknologibaserede IKT-revolution.

Det anføres derefter, at uddannelsespolitikker kan have en betydelig po-

sitiv indflydelse på de økonomiske og sociale forhold, herunder en bære-

dygtig udvikling og den sociale samhørighed, men eventuelle uligheder i

uddannelsessystemerne kan også have enorme skjulte omkostninger, der

sjældent fremgår af de offentlige regnskaber.

Endelig påpeger Kommissionen, at politikker, der reducerer sådanne

omkostninger, kan fremme lige muligheder for alle og effektivitet, og at

medlemsstaterne kan optimere de virkelige og langsigtede resultater af

deres uddannelsessystemer ved ikke blot at tage hensyn til effektivitet,

men også lige muligheder for alle, når de udformer reformer af deres

systemer.

Kommissionen opfordrer på baggrund heraf medlemsstaterne til:



at udvikle en decideret evalueringskultur samt politikker for hele

det livslange læringsforløb, der tager hensyn til en langsigtet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kombination af effektivitet og lige muligheder for alle, og som

supplerer politikker inden for beslægtede områder,

at investere mere i førskoleundervisning som et effektivt middel

til at etablere grundlaget for videre læring, forebygge skolefrafald,

fremme lige muligheder med hensyn til resultater og det over-

ordnede kompetenceniveau,

at forbedre effektivitet og lige muligheder for alle ved at forbedre

lærernes kvalitet og ansættelsesprocedure i dårligt stillede område

og ved at udforme selvforvaltnings- og kontrolsystemer, der for-

hindrer ulighed,

at forbedre effektiviteten og give lige muligheder for alle ved at

skabe de rette betingelser og incitamenter med henblik på at ge-

nerere flere investeringer fra både offentlige og private kilder, da

gratis adgang til højere uddannelse ikke er nogen garanti for lige

muligheder for alle, herunder i givet fald anvende studieafgifter

kombineret med finansielle ledsageforanstaltninger for de dårligst

stillede,

at udvikle gennemskuelige og alsidige studieforløb hele vejen

gennem erhvervsuddannelsessystemet og frem til videre læring

og beskæftigelse samt at forbedre de offentlige erhvervsuddan-

nelsesprogrammer for arbejdsløse og de dårligst stillede, herun-

der at forbedre kvalitet og relevans ved at indgå partnerskaber og

fremme den private sektors deltagelse.



I formandskabets udkast til konklusioner noteres det, at uddannelse og

erhvervsuddannelse er områder, hvor de enkelte medlemsstater selv har

kompetencen til at organisere og bringe ressourcer til veje i overens-

stemmelse med national lovgivning, politik og praksis.

I udkastet opfordres medlemsstaterne til:



at overveje yderligere, hvorvidt de nuværende ordninger vedrø-

rende finansiering, styring og ledelse af uddannelsessystemerne

tilstrækkeligt afspejler behovet for at sikre både effektivitet og

lighed samt sikre optimal udnyttelse af ressourcerne,



at sikre effektive målrettede reformer og investeringer, både på

kort og langt sigt, inden for uddannelse og erhvervsuddannelse

med henblik på at imødekomme vidensamfundets behov gennem

forbedret kvalitet og lighed, herunder ved at fokusere på før-

skoleuddannelse og andre faktorer, der virker blokerende for ud-

dannelsesmæssig lighed,



at sikre nødvendig finansiering for udvikling af menneskelige res-

sourcer og, hvor nødvendigt, forhøje den offentlige finansiering

og opfordre til større tilsvarende private bidrag med henblik på at

sikre mere ligelig adgang til videregående uddannelse,



at sikre passende finansiering af voksenuddannelse og erhvervs-

faglig videre- og efteruddannelse samt opfordre til aktive partner-

skaber med arbejdsgivere med henblik på fokusere på kompeten-

cebehovet i økonomien,



at opfordre til forskning i resultaterne af uddannelsesreformer og

–investeringer samt i de samfundsmæssige fordele herfra.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig opfordres medlemsstaterne og Kommissionen til:



at samarbejde med de relevante forsknings netværk med henblik

på at tilvejebringe bedre sammenlignelige og integrerede analyser

til støtte af uddannelses- og erhvervsuddannelsesreformer og,

hvor passende, udvikle internationalt sammenlignelige indikato-

rer,



at opfordre og støtte forskning i det sociale og økonomiske gen-

nemslag af uddannelses- og erhvervsuddannelsesreformer og in-

vesteringer både nationalt og internationalt,



at bruge relevante forskningsresultater og eksisterende data ved-

rørende kvalitet, lighed og effektivitet i forhold til forberedelsen

af 2008 rapporten om arbejdsprogrammet ”Uddannelse og er-

hvervsuddannelse 2010”, samt i relation til et eventuelt forslag

for en fælles målsætning efter 2010,



at udvikle og implementere peer-learning aktiviteter vedrørende

effektivitet og lighed inden for rammerne af arbejdsprogrammet

”Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010”, at gøre passende

brug af programmet for livslang læring, de strukturelle fonde og

det 7. forskningsrammeprogram til at støtte effektivitets- og lig-

hedsaspekter af uddannelse og erhvervsuddannelsessystemerne.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Spørgsmålet er ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-

en, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administra-

tive konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU´s budget.

9. Høring

Kommissionens meddelelse om effektivitet og lighed har været sendt i

høring i EU-specialudvalget vedrørende uddannelse. Der fremkom føl-

gende høringssvar:

FTF

Dansk Magisterforening

Dansk Folkeoplysnings Samråd

Danske Lærerorganisationer International - DLI

LO kan helt overordnet tilslutte sig meddelelsens formål, nemlig at sikre

den afvejning mellem økonomisk optimering og social lighed og retfær-

dighed, som ligger i Lissabon-målsætningerne. Men LO finder samtidig,

at meddelelsens formål er meget uklar, og at indholdet ikke er en sam-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

menhængende og afbalanceret fremstilling af problemfeltet, og at even-

tuelle effekter af meddelelsen ikke fremstår klart.

LO er enige i, at der er god fornuft i at prioritere førskoleområdet og at

sikre alle børn en god start gennem f.eks. støtte til sprogindlæring og i, at

”denne type undervisning til små børn og den relevante pædagogik skal

overvejes nøje” (meddelelsen s. 5). Derfor er alene en henvisning til at

udvide programmerne ikke nok. Der er f.eks. lande, der har tidligere sko-

lestart end Danmark, der ikke er bedre til at skabe lige muligheder for

alle. Derfor er sikring af de relevante og kvalitative tilbud væsentligere

end alene en udvidelse.

I forbindelse med ”Højere uddannelse: Bedre investeringer og bredere

deltagelse” slås det ganske korrekt fast, at uddannelse alene finansieret af

offentlige midler og dermed uden deltagerbetaling, ikke i sig selv har

betydet, at der er lige muligheder for alle. Dette er LO helt enig i. Men

den omvendte logik, der forsøges udfoldet i meddelelsen, at indførslen af

studieafgifter derfor ikke vil påvirke de lige muligheder, hvis der er støt-

teordninger for de med social dårlig baggrund, er på ingen måde doku-

menteret. Der er

ingen

argumenter for, at indførsel af studieafgifter

skulle være ”effektivt” i forhold til såvel EU’s som Danmarks målsæt-

ning om at øge andelen af unge, der tager en videregående uddannelse.

I afsnittet ”Erhvervsuddannelse: Bedre kvalitet og mere relevans” (der så

i øvrigt viser sig også at dække al voksenuddannelse) er medtaget forskel-

lige mere eller mindre relevante overvejelser. Afsnittet kæder erhvervs-

uddannelser sammen med forholdene for de arbejdsløse og de dårligst

stillede, og det er naturligvis også en væsentlig dimension, men netop i

en meddelelse om ”effektivitet og lige muligheder for alle” er såvel er-

hvervsuddannelser som voksenuddannelser særdeles væsentlige elemen-

ter i en langt bredere uddannelsespolitisk sammenhæng, og her fejler

meddelelsen fuldstændig at fange det op.

Endvidere er LO naturligvis enig i afsnittets budskab om at fokusere på

samarbejde mellem parterne og en bedre behovsafdækning på arbejds-

markedet. Men afsnittet konkluderer indledningsvis meget firkantet, at

undervisningen skal være udformet i forhold til arbejdsgivernes behov.

Voksenuddannelsen har flere formål; dels at vedligeholde kvalifikationer

i nuværende job, dels at kvalificere til jobmobilitet inden for egen bran-

che og endelig at sikre arbejdsmarkedsmobilitet ved at skabe mulighed

for omskoling.

LO vil opfordre til, at det pointeres overfor Kommissionen, at vi ønsker

en meget mere nuanceret og udfoldet tilgang til ”effektivitet” og ”lige

muligheder for alle”!

FTF

Kommissionens meddelelse bør ses som et debatoplæg, der på baggrund

af en række eksisterende analyser af medlemslandenes uddannelsespoli-

tikker peger på mulige områder for medlemslandenes indsatser for at

sikre såvel effektivitet som lige muligheder. Set som sådan peger medde-

lelsen på en række relevante fokuspunkter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Generelt anbefaler Kommissionen, at medlemslandene bliver bedre til at

sikre sig viden om uddannelsessystemernes rolle og udvikling – ikke

mindst gennem en øget forskningsindsats og opbygning af en statistisk

infrastruktur.

Kommissionen peger særligt på vigtigheden af at styrke førskoleunder-

visningen som middel til at opnå positive socioøkonomiske virkninger.

En styrket førskoleundervisning skal imidlertid også følges op med en

række ledsageforanstaltninger som støtte til sproglæring og social tilpas-

ning.

I forhold til de grundlæggende uddannelsessystemer er FTF enig i ad-

varslen mod systemer, der bygger på en tidlig niveaudeling. Sådanne poli-

tikker har en tendens til at forstærke allerede eksisterende sociale forskel-

le.

Kommissionen peger endvidere på, at underviserne spiller en central

rolle med hensyn til at sikre de dårligst stillede elevers deltagelse, men

også at denne rolle styrkes når skolerne har en integrationspolitik og er i

stand til at anvende forskning på integrationsområdet.

FTF er til gengæld ikke enig i Kommissionens vurdering af betydningen

af et offentligt finansieret videregående uddannelsessystem. Tværtimod

er den offentlige finansiering af de videregående grunduddannelser, her-

under SU-systemet helt afgørende for, at næsten halvdelen af en ung-

domsårgang i dag i det danske uddannelsessystem gennemfører en KVU,

MVU eller LVU-uddannelse.

At indføre en studieafgift på de videregående uddannelser vil i denne

situation mest sandsynligt fører til økonomiske barriere for en del af de

nuværende studerende. Og det er meget svært at se, hvordan studieafgif-

ten skulle føre til øget social lighed.

FTF er endvidere skeptisk overfor Kommissionens ofte meget økonomi-

ske tilgang og argumentation for en øget uddannelsesindsats. Et eksem-

pel på Kommissionens noget snævre tilgang er f.eks. holdningen om, at

undervisningen på erhvervsuddannelserne skal knyttes tæt til arbejdsgive-

rens behov – en tilgang der synes at overse de generelle og personlige

kompetencemål for grundlæggende ungdomsuddannelser.

Akademikernes Centralorganisation (AC)

AC finder det af afgørende betydning, at der for så vidt angår de lange

videre videregående universitetsuddannelsers vedkommende ikke alene

fokuseres på den fagspecifikke viden men også på de generelle akademi-

ske kvalifikationer, der indgår i en lang videre uddannelse.

Endvidere bør det tilstræbes, at alle borgere, der har evnerne, skal kunne

få mulighed for at tage så meget uddannelse på et så højt niveau som

muligt, da det giver et højere samfundsmæssigt udbytte, at arbejdskraften

er så veluddannet som muligt.

AC er enig i, at udvikling af en evalueringskultur på alle niveauer er et

vigtigt bidrag til at fremme udviklingen i undervisningen. Men for at eva-

lueringer kan blive en succes, er det afgørende, at underviserne inddrages

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

i processen. Endvidere må evalueringerne ske efter en metode, der er

tilrettelagt for at udvikle undervisningen fremadrettet, frem for en tilba-

geskuende kontrolforanstaltning.

AC finder det endvidere vigtigt, at undervisere tilbydes arbejds- og løn-

vilkår, der gør det muligt at tiltrække de bedst kvalificerede undervisere

inden for alle områder.

AC kan bekræfte, at der i alle EU-landene uanset om man har studenter-

betaling eller ikke – er en for skæv social rekruttering.

AC tager afstand fra indførelse eller forøgelse af studenterbetaling som et

middel, der kan indføres som yderligere finansieringskilde, uden om-

kostninger for den i forvejen socialt skæve rekruttering til de videregåen-

de uddannelser.

De europæiske regeringer må påtage sig hovedansvaret for de uddannel-

ser, som der er enighed om giver et samlet set stort samfundsmæssigt

udbytte. AC skal derfor endelig anbefale, at regeringerne i EU’s med-

lemslande og Kommissionen erkender både det offentlige ansvar for og

det samfundsmæssige udbytte af tilstrækkelige investeringer i videregå-

ende uddannelser og afviser, at private studentergebyrer for fremtiden

skal udgøre en væsentlig del af finansieringsgrundlaget for videregående

uddannelse på hylden.

Dansk Magisterforening (DM)

DM er helt enig i, at det bør tilstræbes, at alle borgere, der har evnerne,

skal kunne få mulighed for at tage så meget uddannelse på et så højt ni-

veau som muligt, da det (som det også fremgår af meddelelsen) på man-

ge forskellige områder giver et højere samfundsmæssigt udbytte, at ar-

bejdskraften er så veluddannet som muligt.

DM er heller ikke uenig i, at udvikling af en evalueringskultur på alle

niveauer kan være med til at fremme udviklingen i undervisningen. Men

for at dette kan blive en succes, er det helt afgørende vigtigt, at undervi-

serne selv inddrages i processen og at evalueringerne foretages efter en

metode, som er tilrettelagt bevidst med hensyn til at udvikle undervis-

ningen fremadrettet og ikke som en tilbageskuende kontrolforanstalt-

ning.

Desuden bør løn- og ansættelsesvilkår for undervisere på alle niveauer

forbedres, så man vil være i stand til at gøre professionerne mere attrak-

tive og dermed tiltrække de bedst kvalificerede undervisere.

Endelig skal DM ikke undlade at erindre om, at uddannelse i henhold til

den gældende traktat er et nationalt anliggende.

DM må på det skarpeste tage afstand fra indførelse eller forøgelse af

studenterbetaling som et middel, der uden omkostninger for den i forve-

jen socialt skæve rekruttering til de videregående uddannelser, kan indfø-

res som yderligere finansieringskilde. De europæiske regeringer må påta-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ge sig hovedansvaret for de uddannelser, som der er enighed om giver et

samlet set stort samfundsmæssigt udbytte.

Erfaringer fra lande med studieafgifter peger endvidere på, at der kan

være en negativ sammenhæng mellem størrelsen af studenterbetaling og

kvaliteten i modsætning til, hvad det hævdes i meddelelsen fra Kommis-

sionen.

DM må på den baggrund anbefale, at regeringerne i EU's medlemslande

og Kommissionen erkender både det offentlige ansvar for og det sam-

fundsmæssige udbytte af tilstrækkelige investeringer i videregående ud-

dannelser og dermed lægger enhver tanke om, at private studentergeby-

rer for fremtiden skal udgøre en væsentlig del af finansieringsgrundlaget

for videregående uddannelse på hylden.

Dansk Folkeoplysnings Samråd

Dansk Folkeoplysnings Samråd kan generelt give tilslutning til alle initia-

tiver, der fremmer livslang læring. Man er enige i indsatsområderne og

partnerskabstankerne, men savner lidt større fokus på motivationsfakto-

ren og der mangler fokus på den bredere VEU – den almene og den

ikke-formelle del.

Dansk Folkeoplysnings Samråd ønsker at tilkendegive følgende syns-

punkter:

" We agree upon the emphasis on equal opportunities and on cost effici-

ent use of the available economic resources. We miss, though, a clear

understanding of the role of general adult education and non-formal

learning in the joint efforts to promote life long learning. Especially we

miss a reference to the important role non- formal learning providers

play in motivating adult learning for those least benefiting from the for-

mal learning opportunities.

We want emphasis put on the formation of partnerships between sectors

and active use of the positive experiences from the providers of liberal

adult education, e.g. regarding learning methods, learning environment

proactive approach to adult learners general life situation, proactive ap-

proach to adult learners specific learning needs."

Danske Lærerorganisationer International (DLI)

Til indledning kan DLI naturligvis tilslutte sig inddragelsen af et ligheds-

perspektiv i den europæiske uddannelsespolitiske dagsorden. Imidlertid

må DLI tage skarp afstand fra Kommissionens overordnede synsvinkel

på lighedsproblematikken, som tilsyneladende næsten udelukkende byg-

ger på en ”human capital” tilgang. DLI vil derfor understrege, at det er

vigtigt i en diskussion om effektivitet i uddannelsessystemerne at fast-

holde Lissabonstrategiens oprindelige overordnede mål om nødvendig-

heden af øgede investeringer på uddannelsesområdet for at sikre konkur-

renceevne og økonomisk fremgang

”social cohesion”.

DLI har følgende kommentarer til de enkelte punkter i meddelelsen:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DLI hilser et øget fokus på tidlig indsats særdeles velkomment. Bekæm-

pelse af ulighed begynder i førskolealderen. DLI er også enig i, at forud-

sætningen for en vellykket indsats er veluddannede lærere, som har ud-

dannet sig specielt til den yngste aldersgruppe.

DLI kan naturligvis tilslutte sig, at det væsentligste punkt i bestræbelser-

ne på at fremme effektivitet og lige muligheder er undervisernes ”kvalitet,

erfaring og motivation samt den pædagogik, de anvender”

(meddelelsen side 7),

men understreger, at dette er et faktum som ikke

alene

gør sig gældende

for skoler i de dårligst stillede områder, men tværtimod er grundstam-

men i hele uddannelsessektoren.

Med hensyn til Kommissionens opfordring til medlemslandene om at

udvikle en evalueringskultur pointerer DLI, at formålet med en sådan

evalueringskultur må være at skabe grundlag for udvikling og forbedring

af undervisningen og ikke et redskab til sanktioner. I det europæiske

samarbejde kan en evalueringskultur skabe gode rammer for udvikling af

undervisningen fx gennem peer-learning-aktiviteter på alle niveauer.

DLI konstaterer med tilfredshed, at Kommissionen fastslår, at tidlig ni-

veaudeling i skolen bidrager til at skabe ulighed i uddannelsessystemet.

Set i dette lys, må den danske tradition i denne henseende anses for ef-

fektiv.

Meddelelsens opfordring til at fjerne blindgyder mellem erhvervsuddan-

nelserne og det øvrige uddannelsessystem kan DLI tilslutte sig. DLI stil-

ler sig til gengæld meget kritisk overfor anbefalingen om, at erhvervsud-

dannelserne

alene

skal tilpasses arbejdsmarkedets umiddelbare behov.

Samarbejde med erhvervslivet kan være med til at sikre, at erhvervsud-

dannelserne er attraktive.

Kommissionen konstaterer i sin meddelelse, at der stadig er skæv tilgang

til de videregående uddannelser, således at der er en overvægt af stude-

rende med ”middelklassebaggrund” på universiteterne. På denne bag-

grund argumenterer Kommissionen for indførelse af brugerbetaling på

videregående uddannelser, som et middel til at skabe større lighed! DLI

er naturligvis enig i, at øget tilgang til videregående uddannelser fra alle

samfundsgrupper skal være et højt prioriteret mål.

---o0o---

Diskussionspapiret har endvidere været drøftet på et møde den 1. no-

vember 2006 i EU-specialudvalget.

Der fremkom følgende synspunkter:

DA var generelt positiv over for Kommissionens meddelelse. Man fandt

at det er et fornuftigt papir med hensyn til tilgangen om at se på effekti-

vitet og fremhævede særligt:



at man støtter udviklingen af en evalueringskultur,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



ser frem til strategien om livslang læring og fandt,

at tidligere skolestart også kunne komme ”svage ” grupper til go-

at niveaudeling/trindeling var ikke nødvendigvist af det onde

samt at forslaget om studieafgifter var interessant.

LO var fundamentalt uenig med DA: Det er et dårligt, overfladisk og

ekstremt selektivt papir uden konsistens. Bl.a. blev det fremført, at ved-

rørende tidligere skolestart foreligger der ikke i andre lande bevis for, at

man herved opnår bedre resultater. Med hensyn til erhvervsuddannelser-

ne drejer det sig alene om arbejdsløse og voksne i uddannelse. Grafen på

side 4 i meddelelsen er intetsigende og misvisende. LO stillede spørgsmål

til formålet med meddelelsen. Er det et debatoplæg fra Kommissionen?

Hvad er formålet med debatten? LO kunne dog tilslutte sig DAs syns-

punkt om, at vi til stadighed skal forbedre kvaliteten af vores uddannel-

sessystem.

DLI var enig med LO. Meddelelsen synes at rette uddannelserne efter

behov på arbejdsmarkedet. Hvis PISA-undersøgelsen skal bruges som

sandhedsvidne, er der ikke noget, der dokumenterer, at tidlig skolestart

giver bedre ”resultater”. Selve tilgangen ”kan det betale sig” (i forhold til

”konkurrencemarkedet”) er meget ubehageligt og for snævert. Det må

være et bredere perspektiv end om, hvad der kan betale sig.

DSF var enig med DA med hensyn til den glædelige vinkel på de danske

uddannelser, men fandt papiret for arbejdsmarkedsrettet. Ønskede, at

man skulle se bort fra studieafgifter og effektivitetsdiskussionen. Vigtigt

at se på, hvordan de forskellige uddannelsesmarkeder kan fungere sam-

men.

Rektorkollegiet anførte, at gratis uddannelse medfører større lighed. Man

anførte samtidig, at dette ville kunne føre til større mobilitet mod DK på

grund af. gratisprincippet.

AC er glad for regeringens udmelding om ikke at opkræve studieafgifter.

Det blev endvidere fremhævet, at SU med til at bryde den sociale negativ

arv.

10. Regeringens foreløbige holdning

Regeringen kan støtte formandskabets kompromisforslag, idet det un-

derstreges, at kompetencen på dette område er national. I Danmark har

man således ikke planer om at indføre yderligere brugerbetaling. Fra

dansk side ser man derimod gerne, at der bliver et øget samarbejde om at

afdække forhold, der fremmer effektivitet og lighed i uddannelsessyste-

merne.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at alle medlemsstater vil kunne støtte konklusionerne.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen har ikke tidligere været forlagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Rekommandation

om etablering af en europæisk referenceramme for kvalifika-

tioner for livslang læring (EQF)

(KOM (2206) 479)

- generel indstilling

1. Resumé

Forslag om etablering af en fælles europæisk referenceramme med 8 hierarkisk opbyg-

gede niveauer, hvortil læringsresultater – eller slutkompetencer – opnået inden for

livslang læring kan henføres. Slutkompetencerne beskrives ved hjælp af tre deskripto-

rer: Viden, færdigheder og kompetencer. Medlemsstaternes brug af EQF er frivillig,

ligesom det er frivilligt, om en medlemsstat vil etablere underliggende national ramme

til brug ved relateringen af nationale kvalifikationer til EQF.

2. Baggrund.

Det Europæiske Råd vedtog i marts 2005 at igangsætte et arbejde med at

etablere en fælles europæisk referenceramme for kvalifikationer for livs-

lang læring. EU-Kommissionen har derefter udarbejdet et forslag til en

sådan ramme i form af et arbejdsdokument og iværksat en omfattende

høring over det på europæisk plan. Forslaget opererer med otte hierar-

kisk opbyggede niveauer for indplacering af "læringsresultater" ("learning

outcomes"). Forslaget og resultatet af høringen danner grundlag for det

nu fremsatte forslag til en rekommandation.

3. Hjemmelsgrundlag

Forslaget forelægges i medfør af traktatens artikel 149 om samarbejde

om almen uddannelse og artikel 150 om samarbejde inden for erhvervs-

uddannelserne.

Forslag stillet med hjemmel i artikel 149 og 150 vedtages efter frem-

gangsmåden i artikel 251 om fælles beslutningstagen med Europa-

Parlamentet.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at rekommandationen er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet, da dens formål er at støtte og supplere med-

lemsstaternes aktioner ved at fremme øget samarbejde mellem dem med

henblik på at øge gennemsigtigheden og at fremme mobilitet og livslang

læring.

Efter dansk opfattelse er forslaget i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet.

5. Formål og indhold

Hovedformålet med forslaget til Rekommandation er ligesom med

Kommissionens forslag at fremme de overordnede mål for fremtidens

uddannelser i Europa ved at forbedre gennemsigtigheden og den gensi-

dige anerkendelse af kvalifikationer på tværs af landegrænser og nationale

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

barrierer. Det er frivilligt, om et land vil etablere en underliggende natio-

nal ramme - og gøre det for hele uddannelsessystemet - som fx. Irland og

Skotland - eller delvis, fx. alene for de erhvervsrettede uddannelser.

Forslaget opererer med otte niveauer for ”læringsresultater,” beskrevet

ved hjælp af følgende tre ”deskriptorer”:

1. Viden

2. Færdigheder

3. Kompetencer.

Forslaget anbefaler medlemsstaterne

At bruge EQF som et ”reference-værktøj” til at sammenligne

kvalifikationssystemer for livslang læring på tværs af lande-

grænser

At relatere deres nationale kvalifikationssystemer til EQF se-

nest med udgangen af år 2010

At udvikle, hvor det måtte ønskes, nationale kvalifikations-

nøgler i overensstemmelse med national lovgivning og praksis

Inden udgangen af 2011 at sikre, at alle relevante certifikater,

diplomer og eksamensbeviser samt Europass-dokumenter in-

deholder en klar henvisning til det relevante niveau i EQF

At fremme anvendelsen af principper for kvalitetssikring af

uddannelserne i processen med at relatere nationale kvalifikati-

onssystemer til EQF

At udpege nationale koordineringsorganer til at støtte og vejle-

de i denne proces i samarbejde med de nationale myndigheder

At sikre gennemsigtighed, åbenhed og offentliggørelse af resul-

taterne i processen med at henføre nationale kvalifikationsni-

veauer til EQF

At sørge for vejledning til alle relevante aktører om hvordan

nationale kvalifikationer kan henføres til EQF

At opmuntre alle relevante aktører til deltagelse i processen:

Uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedets parter, repræsen-

tanter fra de forskellige sektorer på arbejdsmarkedet samt rele-

vante eksperter.

Kommissionen vil på sin side:

Støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at introducere

EQF, specielt via afprøvning og testning, frivillige peer reviews

samt udvikling af vejledningsmateriale

Nedsætte en EQF rådgivningsgruppe med repræsentanter for

medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter på europæisk plan

og andre relevante aktører, som får til opgave at sørge for

sammenhæng og gennemsigtighed i processen med at henføre

kvalifikationssystemer til EQF

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fem år efter denne Rekommandations vedtagelse at rapportere

til Europa-Parlamentet og Rådet om erfaringerne og perspekti-

ver for fremtiden inkl. et ”review” af Rekommandationen, hvis

Kommissionen finder det nødvendigt.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ingen bemærkninger.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-

en, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administra-

tive konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU´s budget.

9. Høring

Forslaget har været til høring i EU-specialudvalget vedrørende uddannel-

se og ungdom. Undervisningsministeriet har modtaget høringssvar fra

FTF

Danmarks Lærerforening International

Dansk Magisterforening

Rektorkollegiet

Dansk Folkeoplysnings samråd

FTF:

I forlængelse af FTF’s høringssvar af 1.december 2005 om Kommissio-

nens arbejdsdokument er FTF fortsat generelt positiv overfor den

grundlæggende idé om udvikling af en europæisk ramme for kvalifikatio-

ner med de formål, der er beskrevet i Kommissionens forslag til rekom-

mandation.

FTF finder det endvidere positivt, at der nu er foretaget en betydelig

forenkling af de 8 niveauer, herunder at den tidligere supplerende og

meget detaljerede beskrivelse er udeladt. De 8 niveauers anvendelse af

progression er fortsat beskrevet horisontalt, hvilket indebærer, at der til

lave kvalifikationer på videns- og færdighedsområdet samtidig hører lave

kompetencer.

Det er meget tænkeligt, at denne sammenhæng er teoretisk. Til lave kva-

lifikationer på videns- og færdighedsområdet kan der sagtens høre høje

personlige kompetencer - og omvendt. Spørgsmålet er derfor, om der er

brug for en mere fleksibel struktur i referencerammen. Dette spørgsmål

må der efter FTF’s opfattelse arbejdes videre med.

Udformningen af EQF’en er baseret på princippet om slutkompetencer

og arbejder dermed ikke med elementer som adgangsniveau, varighed,

type af uddannelsesinstitution mv. Spørgsmålet er, om princippet er til-

strækkeligt til at skabe en troværdig referenceramme. Vil et medlems-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lands indplacering af en uddannelse alene på grundlag af en slutkompe-

tence være tilstrækkelig og transparent set ud fra et dansk synspunkt,

hvor indplacering af uddannelse på niveauer inddrager elementer som

adgangskrav, varighed mv.? Disse elementer indgår som bekendt i den

danske kvalifikationsnøgle for bachelor-, kandidat- og Phd.-niveauerne.

Slutkompetenceprincippet er et væsentligt nyt princip i uddannelsestilret-

telæggelsen og har mange vigtige perspektiver. FTF mener, at princippet

bør drøftes og udfoldes mere, hvis det skal stå alene som grundlag for

EQF’en. En del af denne diskussion bør fokusere på, hvordan slutkom-

petenceprincippet kan opnå troværdighed i systemer, der tillige er input-

og procesorienteret.

EU-Kommissionen understreger, at referencerammen ikke er en metode

til at harmonisere de enkelte landes måde at opnå kvalifikationer på, eller

en metode til at erstatte nationale kvalifikationssystemer. FTF er enig

heri. FTF støtter også, at EQF’en skal være et frivilligt instrument, der

skal anvendes af de kompetente nationale myndigheder eller partsorga-

ner, der har fået overdraget kompetence på uddannelsesområdet.

Hvis EQF’en skal finde anvendelse, er det vigtigt at udvikle en national

kvalifikationsramme, således om også Kommissionen anbefaler. FTF vil

opfordre til, at der tages initiativ til udvikling af en national kvalifikati-

onsramme – et udviklingsarbejde, der skal involvere alle uddannelsernes

interessenter.

Hvis den nationale indplacering af kvalifikationer i referencerammen skal

opnå troværdighed, er det ligeledes afgørende, at der fastlægges et sæt

fælles principper for den nationale indplaceringsproces. Et afgørende

princip er her at sikre fuld indsigt i og offentlighed omkring baggrunden

for en given indplacering. FTF vil opfordre til, at man fra dansk side

prioriterer arbejdet med udvikling af de fælles principper for den natio-

nale indplaceringsproces.

Danmarks Lærerforening International

Som anført i tidligere høringssvar af 1. december 2005 finder DLI, at en

fælles europæisk referenceramme for kvalifikationer for livslang læring -

EQF - vil kunne bidrage til at fremme mobiliteten på tværs af landegræn-

ser i Europa og skabe større gennemsigtighed de europæiske uddannel-

sessystemer imellem. En velfungerende EQF vil først og fremmest skabe

mere åbne og gennemsigtige uddannelsessystemer, hvor den enkelte får

bedre mulighed for at få merit for allerede gennemførte uddannelser eller

erhvervede kompetencer.

Ideen er altså i princippet rigtig, men DLI har i tidligere høringssvar stil-

let sig tvivlende over for mulighederne for at gennemføre EQF i praksis.

Denne tvivl må DLI fastholde, selvom Kommissionens nye forslag til en

vis grad er en forenkling af tidligere forslag. Forslaget forekommer stadig

meget uhåndterligt set i forhold til, at hensigten er, at EQF skal omfatte

alle

uddannelser i alle EU-medlemslandene. Forslaget er stadig meget

"akademisk", dvs. at det bl.a. er uklart, hvordan EQF vil kunne anvendes

til at beskrive professionelle kompetencer på højt niveau fx inden for de

erhvervsfaglige uddannelser. Sammenhængen til Bologna-processen er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

heller ikke afklaret. Ligeledes er det ikke afklaret, om den enkelte stude-

rende eller arbejdstager kan indplaceres på forskellige niveauer inden for

de tre kategorier "viden, færdigheder og kompetencer". Denne mulighed

blev efterlyst bl.a. på Kommissionens konference i Budapest.

DLI konstaterer med tilfredshed, at beskrivelserne af "kompetencer" er

betydeligt forenklede. Kommissionen har afstået fra det tidligere forslags

meget omfattende og brede kompetencebeskrivelser og har reduceret

kompetencerne til alene at beskrive studie- og arbejdsrelaterede kompe-

tencer. DLI anser denne mere begrænsede - og beskedne - tilgang til

kompetencebegrebet for en forbedring.

DLI kan tilslutte sig Kommissionens understregning af, at en implemen-

tering af EQF på europæisk plan forudsætter frivillig tilslutning såvel fra

medlemslandenes øverste myndigheder på uddannelsesområdet som fra

de involverede stakeholders. I denne sammenhæng vil DLI understrege,

at etablering af en national referenceramme - NQF - er en klar forudsæt-

ning for Danmarks deltagelse i samarbejdet om EQF. EQF forudsætter,

at alle uddannelser beskrives i "learning outcomes". Alene dette stiller

krav om et intensivt arbejde med kategorisering i det danske uddannel-

sessystem, hvor

varighed og indhold

hidtil har været væsentlige elementer i

beskrivelser af uddannelserne og deres indbyrdes rangordning. Kan man

fx forestille sig, at man i en uddannelse når det samme læringsmål på ét

år, medens man i en anden bruger fire år på at nå det samme læringsmål,

og at de to uddannelser derfor indplaceres på samme niveau i EQF hie-

rarkiet?

Kommissionen meddeler i sit forslag, at der oprettes en koordinerende

gruppe, som skal rådgive Kommissionen i arbejdet. DLI konstaterer med

tilfredshed, at gruppen sammensættes af nationale repræsentanter, de

sociale parter og andre stakeholders. Kommissionen foreslår, at med-

lemslandene opretter et nationalt center, som skal forestå etableringen af

NQF og senere skal medvirke ved koordineringen og "oversættelsen"

mellem NQF og EQF. DLI understreger betydningen af, at de sociale

parter inddrages som aktive medspillere i dette arbejde.

Den koordinerende gruppe i Kommissionen skal følge implementerin-

gen af medlemslandenes NQF i den fælles europæiske referenceramme,

og arbejdet skal evalueres efter fem år. DLI kan tilslutte sig denne plan.

Efter DLI's opfattelse er det vigtigt, at tilgangen til arbejdet på nationalt

niveau bliver, at der er lang vej, før EQF finder fodfæste som et hånd-

terbart redskab, som kan anvendes af den enkelte borger i medlemslan-

dene i forhold til uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere. Forudsæt-

ningen for, at EQF kan blive en succes, er, at alle anerkender EQF som

et fornuftigt og anvendeligt værktøj. Processen må derfor ikke forceres

igennem, arbejdet med NQF og relationerne til Bologna skal på plads,

før Danmark tilslutter sig EQF. Faren, for at EQF forbliver et ambitiøst

projekt uden praktisk betydning, er overhængende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Afslutningsvist skal det bemærkes, at det er væsentligt for DLI at under-

strege, at EQF hverken må betragtes som et kvalitetsstyringsværktøj eller

som et middel til harmonisering af medlemslandenes uddannelsessyste-

mer, således som det også understreges af Kommissionen.

AC finder det af afgørende betydning, at der - for så vidt angår de lange

videregående universitetsuddannelsers vedkommende - ikke alene foku-

seres på den fagspecifikke viden, men også på de generelle akademiske

kvalifikationer, der indgår i en lang videre uddannelse.

Endvidere bør det tilstræbes, at alle borgere, der har evnerne, skal kunne

få mulighed for at tage så meget uddannelse på et så højt niveau som

muligt, da det giver et højere samfundsmæssigt udbytte, at arbejdskraften

er så veluddannet som muligt.

AC er enig i, at udvikling af en evalueringskultur på alle niveauer er et

vigtigt bidrag til at fremme udviklingen i undervisningen. Men for at eva-

lueringer kan blive en succes, er det afgørende, at underviserne inddrages

i processen. Endvidere må evalueringerne ske efter en metode, der er

tilrettelagt for at udvikle undervisningen fremadrettet, frem for en tilba-

geskuende kontrolforanstaltning.

AC henviser i øvrigt til sit høringssvar om EQF af 1. december 2005,

hvori det hedder:

”

In-put kontra out-put orientering

EQF bygger på et grundlæggende princip om indplacering på baggrund

af læringsresultater, kompetencer, mens den danske uddannelsestradition

bygger på principper om adgangskriterier, uddannelseslængde og kerne-

kvalifikationer. Der er således tale om et sammenstød mellem den dan-

ske uddannelsestradition og det europæiske forslag om EQF.

ECTS og EQF

Desuden er der inden for de videregående uddannelser på EU-niveau

udviklet et system, der bygger på kvantitativ tidsstyring (ECTS-systemet),

mens man i EQF – der også skal omfatte de videregående uddannelser –

bygger på læringsresultater. AC finder således ikke, at EQF udgør et vel-

egnet ramme for indplacering af de videregående uddannelser.

De 8 kvalifikationsniveauer – nationale eller europæiske kriterier

for indplacering

I EQF foreslås etablering af 8 kvalifikationsniveauer, der yderligere er

opdelt på kategorierne: Knowledge, skills, autonomy/responsibility, lear-

ning competence, communication/social competence and professio-

nal/vocational competence.

Kategorierne er til tider uklare, til tider overlappende. Endvidere er de

ikke konsistente og funktionelle i forhold til en dansk uddannelsestradi-

tion. Det vil f.eks. være muligt på en og samme tid at befinde sig på ni-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

veau 2 eller 3 for så vidt angår faglige kvalifikationer og på niveau 4 for

så vidt angår selvstændighed og ansvar.

Endvidere kan det være svært at se, hvordan der bliver plads til progres-

sion for de højtuddannede, der som udgangspunkt indplaceres på niveau

8. AC skal derfor foreslå, at der arbejdes videre med en præcisering. I

den forbindelse kunne det være hensigtsmæssigt at sikre en større over-

ensstemmelse mellem kategorierne i EQF og de tre kategorier, der an-

vendes i Bologna-arbejdets kvalifikationsnøgle, nemlig intellektuelle, fag-

lige og praksiskompetencer.

Endelig forudsætter en indplacering i kategorierne, at der finder en nati-

onal tolkning sted. Forskelle i nationale tolkninger indebærer en risiko

for en overvurdering af egne nationale kvalifikationer. Forskelle i (me-

rit)praksis kan derfor på sigt betyde en devaluering er hele EQF-

systemet. AC vil derfor anbefale, at der arbejdes videre med de 8 niveau-

er med henblik på at etablere et fælles europæisk grundlag, dvs. kriterier

for indplacering.

Endvidere er der behov for, at der i forbindelse med anvendelsen af

EQF skelnes mellem, hvorvidt der sker en indplacering med henblik på

job eller uddannelse.

Afslutningsvis skal AC foreslå, at der i stedet for at introducere et nyt

system (EQF), arbejdes videre med indførelse af europæisk akkredite-

ring.”

Dansk Magisterforening

DM ønsker at markere, at det mest relevante for DM i relation til QF'er

foregår i regi af Bologna-processen, og at foreningen derfor, hvad angår

EU-Kommissionens arbejde med en EQF, skal henvise til svaret fra

DLI. Herudover bemærkes, at specielt for de lange videregående univer-

sitetsuddannelsers vedkommende er det af afgørende betydning for kva-

liteten af et QF, at man også husker de generelle akademiske kvalifikati-

oner og ikke alene fokuserer på den fagspecifikke viden, som man selv-

følgelig også får via en universitetsuddannelse.

Rektorkollegiet

Rektorkollegiet finder, at det er væsentligt at fremme en international

mobilitet i uddannelsessystemet, herunder gennem fælles retningslinier

for kompetencebeskrivelser. De danske universiteter har allerede lagt et

stort arbejde i at implementere kompetencebeskrivelser på deres uddan-

nelser.

Endvidere, at udviklingen af en fælles europæisk kvalifikationsnøgle skal

sikre sammenlignelighed, ikke harmonisering af uddannelser. De enkelte

institutioner skal kunne beskrive egne uddannelser og skal kunne gen-

nemskue beskrivelsen af andres uddannelser. Den endelige afgørelse om

merit skal fortsat ligge hos den modtagende institution.

Dansk Folkeoplysnings Samråd

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Folkeoplysnings Samråd henviser til sit høringssvar af 2. decem-

ber 2005 til Undervisningsministeriet med følgende indhold:

”Dansk Folkeoplysnings Samråd har med interesse læst udspillet fra

kommissionen for de europæiske fællesskaber om en europæisk referen-

ceramme for kvalifikationer for livslang læring.

Som paraplyorganisation for en lang række udbydere af ikke-formel læ-

ring og uformel læring støtter Dansk Folkeoplysnings Samråd initiativer,

der kan fremme livslang læring, og vi har som fokuspunkter blandt andet

kvalitetssikring og realkompetenceafklaring/validering. To punkter der

kan bidrage til, at folkeoplysningens tilbud bliver anerkendt som seriøst

og værdifuldt i den enkeltes samlede læringsstrategi.

Dansk Folkeoplysnings Samråd finder arbejdsdokumentet vigtigt og re-

levant for folkeoplysningen og det frivillige foreningsarbejde i den udvik-

lingsproces, vi er engagerede i med hensyn til at synliggøre realkompe-

tence. Vi ønsker at lette overgangen mellem de forskellige sektorers læ-

ringsmuligheder og ser positive perspektiver i opbygningen af en fælles

referenceramme for kvalifikationer og kompetencer på tværs af sektorer

og landegrænser.

Vi ved erfaringsmæssigt, at der er endog meget store nationale forskelle

på terminologi/begrebsbrug og tradition for at formulere læringsresulta-

ter, også i vores egen såkaldte 3. sektor, hvorfor vi ønsker at bidrage til

en videre afklaringsproces vedrørende en meta-referenceramme, som

den foreslåede.

Vi bakker således op om arbejdet med en europæisk referenceramme,

men finder det afgørende, at arbejdet med at skabe en national reference-

ramme fortsat prioriteres højt, da den er forudsætningen for, at en fælles

europæisk referenceramme kan komme til at fungere i praksis.”

Dansk Folkeoplysnings Samråd supplerer nu med følgende udtalelse:

"The liberal adult education institutions provide a substantial part of the

non-formal learning in a wide range of competence areas, eg. social

competencies, inter-cultural competencies, creative competencies, etc.

Attention should be paid to the efforts made on developing national

systems and methods of documentation and validation of competencies

developed in the non-formal settings. Special attention should be paid to

how these competencies match the Europass format regarding language

skills, ICT skills and for example personal competencies.

It is of the utmost importance to exchange experiences among the coun-

tries on the issue of building mutual trust between the sectoral stakehol-

ders at national level."

LO har tidligere i høringssvar af 16. november 2005 udtalt sig om udka-

stet til nærværende rekommandation. LO kan stadig tilslutte sig det

overordnede formål med EQF og deltager aktivt i den nationale imple-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mentering via ”NKE” – den ”nationale kvalifikationsnøgle for erhvervs-

uddannelserne”.

Derudover tilslutter LO sig rekommandationens forslag om en revision

om fem år og nedsættelse af en særlig rådgivningsgruppe på europæisk

plan med bl.a. deltagelse af de sociale parter.

LO har stadig en række af de samme opmærksomhedspunkter, som er

nævnt i høringssvaret fra november 2005. De væsentligste er:



EQF skal forblive et frivilligt, enkelt og lav-bureaukratisk in-

strument, hvis det skal være anvendeligt for de relevante nationa-

le og tværnationale aktører og borgere.

Der bør arbejdes med en klarere formulering af EQF’en. Det er

i den foreliggende udgave en meget abstrakt beskrivelse, og be-

greberne virker ikke anvendt fuldt ud systematisk.

Eftersom EQF alene omfatter kvalifikationer, der er vurderet,

og der er givet bevis for af nationale eller sektorale myndigheder

og kompetente organer, forudsætter det, at medlemslandene og

sektorerne stiller et vurderings- og anerkendelsessystem til rådig-

hed for borgerne.

De 8 niveauer ser som udgangspunkt ud til at kunne udgøre en

passende niveauinddeling af kvalifikationer. En konkret vurde-

ring af dette afhænger dog af de nationale erfaringer med at

knytte nationale referencerammer og systemer til EQF på en

meningsfuld måde. Det er derfor overordentligt vigtigt, at der

bliver tid til den nationale, sektorale og tværnationale afprøv-

ningsproces.

Udkastet beskriver en tydelig progression inden for kategorierne

”viden” og ”færdigheder”, hvorimod progressionen er tvivlsom

inden for kategorien ”personlige og faglige resultater”. LO fore-

slår, at den kommende afprøvningsproces skal godtgøre, om det-

te er tilfældet, og om det overhovedet er nødvendigt at bibehol-

de kategorien ”personlige og faglige resultater” i EQF.

LO kan derudover ikke anbefale, at kategoriseringen af ”person-

lige og faglige kompetencer” er entydigt knyttet til den samme

niveaudeling som ”viden” og ”færdigheder”. Der vil eksempelvis

være håndværksuddannelser, hvor ”selvstændighed og innovati-

on i uforudsigelige sammenhænge” er på et helt andet niveau

end det videns- og faglighedsmæssigt bliver rubriceret under.

Sagt på en anden måde – netop faglig selvstændighed, egen kva-

litetskontrol mv. er typisk i en dansk erhvervsuddannelse - ligeså

veludviklet som på en række af de videregående uddannelser.



---o0o---

Punktet har endvidere været drøftet på møde i EU-specialudvalget ved-

rørende uddannelse den 1. november 2006.

Der fremkom her følgende bemærkninger:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DA er positiv over for forslaget om en europæisk referenceramme for

kvalifikationer. Fornuftigt med gennemsigtigheden og frivilligheden.

Slutkompetencer er et vigtigt mål – ikke bare i det formelle system. De 8

niveauer er også OK, men hvordan laver man noget praktisk anvende-

ligt, og hvad med kvalitetssikringen? Med hensyn til processen skal de

nationale aktører på banen. Forankringen i et nationalt agentur er ligele-

des OK, men samtidig vigtigt at undgå et bureaukratisk opbygning. Vig-

tigt med erfaringsudveksling med andre lande. Alt i alt et fremskridt for

europæisk mobilitet.

DSF var ligeledes positiv i forhold til mobiliteten, men også bekymret,

idet kvalifikationsarbejdet sættes i bero.

GL nævnte problemet med, at eleven/den studerende kunne være på et

niveau ”færdighedsmæssigt” og på et andet ”kompetencemæssigt”. Ek-

sempelvis får en dansk gymnasieelev ikke merit efter et års ophold på en

amerikansk highschool.

Rektorkollegiet stiller sig ligeledes positiv over for en europæisk kvalifi-

kationsnøgle.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringens holdning er generelt positiv ud fra en vurdering af,



at forslaget ses at opfylde hovedformålet: At fremme de over-

ordnede mål for fremtidens uddannelser i Europa ved at forbed-

re gennemsigtigheden og den gensidige anerkendelse af kvalifika-

tioner på tværs af landegrænser og nationale barrierer.



at der er tale om et frivilligt værktøj, og



at spørgsmålet om etablering af evt. nationale kvalifikationsnøg-

ler, gennem hvilken uddannelseskvalifikationer kan kobles til

EQF, forbliver et nationalt anliggende.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at alle medlemsstater kan støtte formandskabets forslag.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forlagt Folketingets Europaudvalg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.

Modernisering af de videregående uddannelser i Europa

(KOM (2006) 208)

- udveksling af synspunkter

1. Resumé

Formandskabet ønsker en drøftelse af, hvordan de videregående uddannelser i Europa

kan give nyt input til udviklingen af Europas innovative system. Drøftelsen skal dels

baseres på Kommissionens meddelelse om modernisering af de videregående uddannel-

ser og Kommissionens forslag om etablering af et Europæisk Teknologisk Institut.

2. Baggrund.

Det Europæiske Råd havde på sit møde i oktober 2006 på Hampton

Court en drøftelse af betydningen af de videregående uddannelsers rolle i

forhold til den europæiske konkurrenceevne. Kommissionen har herefter

i en meddelelse om virkeliggørelse af universiteternes moderniserings-

dagsorden for uddannelse, forskning og innovation fulgt op på mødet i

Det Europæiske Råd. Desuden har Kommissionen vedtaget flere forslag

vedrørende oprettelsen af et Europæisk Teknologisk Institut.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant

5. Formål og indhold

Kommissionen anfører i sin meddelelse, at de europæiske videregående

uddannelser på nuværende tidspunkt ikke er i stand til at udnytte deres

potentiale på en række områder samt, at Europa har brug for institutio-

ner, der er i stand til at bygge på deres egne styrker og diversificere deres

aktiviteter på grundlag af disse styrker.

Kommissionen mener, at følgende ændringer vil være afgørende for suc-

ces:

1. Nedbrydning af barriererne omkring de europæiske universite-

ter gennem en betydelig stigning i mobiliteten på tværs af lan-

degrænser og sektorer, gennemførelse af en stor indsats for at

virkeliggøre de vigtigste reformer i Bologna-processen inden

2010 samt en proces, hvor ansøgere højst skal vente fire må-

neder på en afgørelse om anerkendelse af akademiske kvalifi-

kationer

2. Universiteterne skal sikres reel selvstændighed og ansvarlighed

3. Incitamenter til indgåelse af strukturerede partnerskaber med

erhvervslivet

4. Den rigtige kombination af færdigheder og kompetencer til

brug på arbejdsmarkedet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nedbringe finansieringskløften og gøre støtten mere effektiv

inden for uddannelse og forskning

Styrke tværfagligheden

Forøge den samlede viden i samspil med samfundet

Belønne topklasse på højeste niveau

Gøre det europæiske område for videregående uddannelse og

det europæiske forskningsrum mere synlige og attraktive i re-

sten af verden

Kommissionen konkluderer på baggrund heraf, at universiteterne er cen-

trale for Europas fremtid og for en vellykket overgang til en videnbaseret

økonomi og et videnbaseret samfund.

I sit diskussionsoplæg til udveksling af synspunkter stiller formandskabet

følgende spørgsmål:

”Høj kvalitet i uddannelse og forskning er hjørnestene i innovationssy-

stemet.



Hvad er implikationerne – i form af politisk styring og ledelse af

videregående uddannelse – af tættere samarbejde mellem det

akademiske niveau og forretningsverdenen?



Fra de videregående uddannelsers perspektiv, hvordan kan det

Europæiske Teknologiske Institut bruges som et middel til at

forhøje konkurrencedygtigheden af det europæiske innovative sy-

stem på såvel nationalt som europæisk niveau?”

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Spørgsmålet er ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-

en, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Udgifter til gennemførelsen af modernisering af de videregående uddan-

nelser i Europa afholdes på fællesskabsniveau inden for eksisterende

EU-programmer. Der skønnes ikke at være væsentlige merudgifter til

national medfinansiering.

9. Høring

Kommissionens meddelelse har været i høring i EU-specialudvalget.

Undervisningsministeriet har modtaget svar fra følgende

Rektorkollegiet

Danske Lærerorganisationer International (DLI)

HTS-A

Dansk Magisterforening

FTF:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rektorkollegiet

Generelt er Rektorkollegiet positivt over for intentionerne i meddelelsen

om virkeliggørelse af universiteternes moderniseringsorden for uddan-

nelse, forskning og innovation. Kollegiet hilser det velkomment, at

Kommissionen går aktivt ind i dette arbejde.

De danske universiteter er enige i, at der er behov for at tilføre universi-

teterne flere midler, samt at der sikres mindre regelregulering og større

frihed for universiteternes prioritering af midler. Løftes disse to opgaver,

vil også danske universiteter i højere grad kunne bidrage til at løfte opga-

ven med at gøre EU til et førende vidensområde.

Rektorkollegiet er betænkelig ved, at der nedsættes et Europæisk Tekno-

logisk Institut (ETI), hvis midlerne hertil tages fra eksisterende bevillin-

ger til forskning og uddannelse. Det væsentligste er, at der tilføres yderli-

gere midler til forskning ved oprettelsen af et ETI.

Rektorkollegiet har den opfattelse, at danske universiteter allerede i høj

grad samarbejder med erhvervslivet og kan derfor ikke genkende den

”lukkede” beskrivelse af universiteterne. Erhvervslivet inddrages både

som forskningssamarbejdspartnere og interessenter i forbindelse med

udviklingen af de danske universitetsuddannelser.

De danske universiteter er tilfredse med, at tværfaglighed indgår som et

af de parametre, der kan være med til at løfte EU’s uddannelses- og

forskningssektor. At arbejde tværfagligt – både på uddannelser og i

forskningssammenhænge – er allerede en del af hverdagen på mange

danske universiteter.

Kollegiet finder det vigtigt, at der generelt skabes bedre mobilitet blandt

forskere og studerende inden for EU, men også at der skabes bedre ad-

gang til europæiske universiteter for forskere og studerende fra lande

uden for EU/EØS, blandt andet gennem et ’forskervisum’. Allerede nu

prioriteres internationalisering højt på de danske universiteter, men regel-

reguleringen på området hindrer til tider den ønskede mobilitet.

Endelig finder kollegiet det hensigtsmæssigt, at det europæiske område

for videregående uddannelse og det europæiske forskningsrum gøres

mere synligt og attraktivt. Skal der skabes de bedste uddannelses- og

forskningsmiljøer, er det vigtigt, at netværk og samarbejde sker med de

bedste globale alliancer og ikke lader sig begrænse til regionale aktører.

Forskningsfinansiering med bevillingsallokering i fri konkurrence, koblet

med kvalitetskrav hilses velkommen. Målretning af finansiering baseret

på output- og relevanskriterier vil være et centralt element i relation til

kommende akkrediterings- og kvalitetssikringssystemer, som i sig selv

udgør væsentlige indsatsfelter.

Langsigtede initiativområder som eksempelvis KINO-initiativet under

Det Strategiske Forskningsråd vurderes som en væsentlig del af globali-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

seringsstrategien, hvor alternative humanistiske og interkulturelle indsats-

felter i relation til traditionelle tekniske/erhvervsøkonomiske kerneom-

råder vil være banebrydende.

Vedrørende internationalisering understøtter vi i stærkest mulig grad

allerede bestående samt etablering af nye strategiske alliancer og konsor-

tiedannelser, specielt på baggrund af den aktuelle udvikling på WTO og

GATS områderne.

Nedbrydning af traditionelle barrierer for samfinansiering af tværnationa-

le forskningsområder bør intensiveres til fremme af maksimalt samarbej-

de mellem danske og udenlandske universiteter og Business Schools.

Udvikling af studentermobilitet i EU samt generelt internationalt, baseret

på muligheder for at kunne medtage individuelle nationale studiebevillin-

ger henholdsvis stipendier og lån, imødeses med stor interesse. Tilsva-

rende fokuseres på mobilitetsudvikling for forskere og undervisningsper-

sonale gennem attraktive karriere- og aflønningsmuligheder.

Danske Lærerorganisationer International (DLI)

Indledningsvis kan DLI erklære sig enig i hovedbudskabet i Kommissio-

nens meddelelse om, at uddannelse, forskning og innovation er funda-

mentet for Europas udvikling og konkurrenceevne. Endvidere er DLI

enig i Kommissionens vurdering af, at de europæiske universiteter har et

stort potentiale, som bl.a. gennem et bedre organiseret samarbejde kunne

udnyttes bedre.

Men DLI forholder sig dog overvejende kritisk overfor en række af de

konkrete anbefalinger i Kommissionens meddelelse. DLI finder det

yderst diskutabelt, at såvel den massive kritik, der rejses mod universite-

terne, som mange af anbefalingerne er funderet på, er udokumenterede

antagelser og påstande.

DLI må som en af hovedankerne mod Kommissionens meddelelse ven-

de sig mod forslaget om at etablere tre forskellige kategorier af universi-

teter, hvoraf den ene kategori udelukkende skulle koncentrere sig om

uddannelse. DLI finder forslaget besynderligt, da definitionen på ”uni-

versitet” netop er, at institutionen i sin virksomhed kombinerer under-

visning og forskning. I europæisk sammenhæng bør betegnelsen ”univer-

sitet” derfor forbeholdes institutioner, der driver forskning.

DLI kan, som nævnt i indledningen, tilslutte sig, at der er behov for et

meget tæt samarbejde mellem de europæiske universiteter såvel i udvik-

lingen af tidssvarende uddannelser som på forskningsområdet. Samar-

bejdet er tvingende nødvendigt, hvis Europa skal udvikle den videns-

økonomi, som Lissabonstrategien har sat som mål. Men DLI finder det

vanskeligt at forstå, at Kommissionen på den en side stiller krav om tæt

samarbejde og videndeling universiteterne imellem og samtidig stiller

krav om, at universiteterne skal underlægges markedsvilkår.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen tegner et billede af de styringsmæssige vilkår, som uni-

versiteterne skulle være underlagt, som er vanskelige at genkende. Eter

DLI’s opfattelse er det såvel naturligt som ønskværdigt, at også den vide-

regående del af uddannelsessystemet er underlagt offentlig kvalitetssty-

ring.

Derudover har DLI følgende bemærkninger til de konkrete forslag:

1. Mobilitet

DLI er fuldt ud enig i Kommissionens understregning af, at mobilitet er

en vigtig komponent på det europæiske uddannelses- og arbejdsmarked.

For DLI er det dog vigtigt, at denne mobilitet er understøttet og supple-

ret af en række retningslinier, som kan medvirke til at kvalitetssikre og

øge transparensen af de enkelte uddannelser.

2. Universiteternes struktur

Kommissionen anbefaler i meddelelsen, at universiteterne skal benytte

sig af ”nye interne forvaltningsstrukturer” for derved at undvige den

eksisterende overregulering og mikroforvaltning, som Kommissionen

mener, præger universiteter. Dette indebærer bl.a., at universiteterne bør

”gå væk fra deres opsplitning i fakulteter, departementer, laboratorier og

administrative enheder”. DLI har den opfattelse, at denne anbefaling bør

omgås med stor forsigtighed.

3. Partnerskaber med erhvervslivet

Kommissionens meddelelse fremhæver vigtigheden af, at universiteterne

indgår i partnerskaber med erhvervslivet. DLI er fuldt ud enig i, at en tæt

dialog og et produktivt samspil mellem uddannelsesinstitutioner og er-

hvervslivet

kan

tilføre ’added value’ til begge verdener, og på den måde

have en positiv effekt for landets vækst og udvikling. Men DLI vil gerne

påpege, at et forstærket samarbejde mellem vidensinstitutioner og er-

hvervsliv indeholder såvel faldgruber som fordele. Uafhængighed, objek-

tivitet og integritet er forskningens fornemmeste grundvilkår.

4. Den rigtige kombination af færdigheder og kompetencer til brug

på arbejdsmarkedet

DLI er enig i, at det er vigtigt, at de videregående uddannelser indholds-

mæssigt er tilrettelagt således, at de studerende efter endt uddannelses-

forløb har mulighed for at finde en plads på arbejdsmarkedet. Men DLI

finder det yderst betænkeligt, at Kommissionen introducerer den tanke-

gang, at der skulle eksistere ”den

rigtige kombination

af færdigheder og

kompetencer til brug på arbejdsmarkedet”. Tankegangen kan være direk-

te ødelæggende.

HTS-A

HTS-A hilser forslagene velkommen, da der er mange interessante og

konstruktive forslag, hvad angår modernisering og synlighed, når det

drejer sig om at nedbryde barrierer.

HTS-A lægger i denne forbindelse særlig vægt på Kommissionens forslag

om at modernisere organiseringen af universiteterne, så uddannelse,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forskning og innovation retter sig mod forskningsområder i stedet for

som nu - med den eksisterende opdeling i fakulteter, der ikke tilgodeser

nye forskningsområder som servicesektoren.

Servicesektoren

HTS-A ser mange positive aspekter i at gå fra en mere fagdelt universi-

tetsverden til en mere tværfaglig, da dette giver mange muligheder for at

fokusere på forskningsområder, og ikke mindst på områder, der hidtil er

overset i fagopdelingen.

Her vil HTS-A gerne fremhæve behovet for, at servicesektoren priorite-

res som et nyt forskningsområde. Netop servicesektoren har et stort

vækstpotentiale, der kan retfærdiggøre en større satsning på denne sek-

tor.

Forslaget om et Europæisk Teknologisk Institut, ETI, skal ses i denne

sammenhæng. Servicesektoren skal indgå i den europæisk videnskabelige

uddannelse, forskning og innovation. Det Europæiske Forskningsråd kan

bidrage til, at der gives de bedste vilkår for videreuddannelse, forskning

og innovation i service.

En forskningsverden, der i højere grad samarbejder med erhvervslivet er

et stort gode for de små og mellemstore virksomheder, der af egen kraft

har svært ved at starte projekter, men netop her er der en stor entrepre-

nørgeist.

HTS-A hilser forslagene om mindre bureaukrati velkommen. Mindre

bureaukrati vil være en stor hjælp for små og mellemstore virksomheder.

En mere moderne organisering af universiteterne vil gøre det lettere at gå

i dialog og samarbejde med erhvervslivet.

Øvrige bemærkninger til Kommissionens punkter:

HTS-A går som Kommissionen ind for øget mobilitet - også på tværs af

sektorer – da det vil gavne videreuddannelse, forskning og innovation.

Kommissionens ønsker om offentlige regler for merit, hvor afgørelsen

skal finde sted inden for fire måneder, vil kunne øge mobiliteten. HTS-A

mener ligeledes, at en styrkelse af Bologna - processen vil hjælpe hertil.

Forslaget om professionel ledelse er et vigtigt skridt til en modernisering.

Kommissionens forslag om at forbedre forskningsmiljøet ved at ph.d.’

ere sikres undervisning, er et konstruktivt forslag, da den enkelte ph.d.’er

kan have gavn af de erfaringer, der er gjort inden for området.

Alt i alt kan øget synlighed - herunder også en strategi for kommunikati-

onen, medvirke til at øge det europæiske samarbejde.

Dansk Magisterforening (DM)

DM er grundlæggende enig i vurderingen af universiteternes placering

som et afgørende vigtigt element i videreudviklingen af et moderne vi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

denssamfund. Men DM er ikke enig i, at dette betyder, at en modernise-

ring i Kommissionens betydning af ordet er den rigtige retning for at

kunne varetage denne væsentlige rolle bedst muligt.

DM kan ikke støtte Kommissionens forslag om, at uddannelserne skal

tilrettelægges, så de i højere grad retter sig mod umiddelbare behov i den

private sektor.

Ad 1. Nedbrydning af barrierer for mobilitet.

Som nævnt ovenfor anser DM ikke dette for at være et spørgsmål, der er

relevant for institutionerne, men må bero på initiativer fra medlemslan-

denes regeringer.

Ad 2. Selvstændighed og ansvarlighed.

DM er enig i, at den autonomi, som bl.a. er fastslået i den danske univer-

sitetslov, skal tages alvorligt, og universiteterne bør sikres en større auto-

nomi, end tilfældet er i dag..

Ad 3 Flere partnerskaber med erhvervslivet.

DM er ikke modstander af øget samarbejde mellem de offentlige under-

visningsinstitutioner og erhvervslivet, men det må på den anden side ikke

medføre, at erhvervslivet skal have bestemmende indflydelse på universi-

teterne og heller ikke, at universiteter m.v. skal udvikle sig til at være dår-

lige efterligninger af erhvervsvirksomheder eller rene støtte funktioner

for disse.

Ad 5 Finansiering.

DM støtter målet om at 3 % af BNP skal anvendes til forskning i 2010.

Ad 8 Belønning af topklasse.

Øget konkurrence fører ikke som en naturlov til øget kvalitet.

Ad 9 Synliggørelse af Europa i resten af verdenen.

DM er enig i, at forskningssamarbejder m.v. ikke skal begrænses til andre

europæiske lande.

AC finder, at meddelelsen generelt set har en form, der gør den vanskelig

at kommentere på. Det rodede indtryk bliver forstærket af, at meddelel-

sen retter sig mod alle videregående uddannelsesinstitutioner – altså ikke

kun universiteter – men også rene uddannelsesinstitutioner, der ikke be-

driver forskning.

AC skal advare mod den generelle tendens mod udvanding af universi-

tetsbetegnelsen; en udvanding som Kommissionens meddelelse også er

et udtryk for. Universitetsstatus bør alene være for institutioner, hvor

forskning og uddannelse er samlet institutionelt og i de videnskabelige

medarbejderes opgaveportefølje.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

AC relaterer sit høringssvar alene til universiteterne, dvs. de institutioner,

der har som formål både at bedrive forskning og give forskningsbaseret

uddannelse.

Finansiering af universiteterne

AC deler Kommissionens opfattelse af, at universiteterne ikke kan ud-

nytte deres potentiale på grund af utilstrækkelig finansiering. AC ser ger-

ne, at universiteterne i højere grad arbejder på at opbygge en mere diver-

sificeret finansiering, men AC er uenig i, at finansieringsproblemet kan

løses udelukkende ved at øge graden af privat finansiering.

Finansieringen af forskningen

AC finder det vigtigt, at finansieringen af forskningen på nationalt plan

sammensættes af kombination af basismidler og konkurrencemidler afba-

lanceret på en sådan måde, at universiteterne er i stand til at planlægge

langsigtet og iværksætte selvstændige forskningsstrategiske satsninger.

Finansiering af uddannelse

AC støtter EU’s mål om at investere mindst 2 % af BNP i videregående

uddannelser. Ifølge regeringens konkurrenceevneredegørelse 2006, ligger

Danmark i toppen blandt EU landene på investeringer i videregående

uddannelse, hvor Danmarks udgifter til videregående uddannelser udgør

ca. 1,4 % af BNP.

Men AC skal i samme moment tage afstand fra en investeringsstrategi

for videregående uddannelser, der baserer sig på private investeringer.

Endelig vil brugerbetaling have en indbygget social slagside.

Det europæiske område for videregående uddannelse

Der foregår i disse år en vigtig udvikling i forpligtende uddannelsessam-

arbejder mellem europæiske universiteter. Ikke mindst Bologna proces-

sen og EU-programmer som Erasmus Mundus, der blandt andet støtter

udvikling af fælles europæiske kandidatuddannelser og promovering af

europæiske uddannelser uden for EU, bidrager til en positiv udvikling.

For at styrke fokus på internationaliseringen af uddannelserne, er det

uomtvisteligt vigtigt for de europæiske universiteter, at de indgår i for-

melle uddannelsessamarbejder med andre anerkendte udenlandske uni-

versiteter. Netop her, kan EU spille en positiv rolle i at tilvejebringe

rammerne herfor.

Forskning i topklasse

AC er enig med kommissionen i, at det vil være fejlagtigt at forestille sig,

at et større antal universiteter vil kunne levere forskning i topklasse på

alle fagområder. I stedet må der satses på, at de enkelte universiteter ud-

arbejder forskningsstrategier, hvor de udpeger og udvikler deres egne

centrale forskningsområder eller kernefelter.

Forskervilkår og mobilitet

AC finder i lighed med Kommissionen, at det er afgørende for universi-

teterne muligheder for at skabe forskning i topklasse, at de kan tiltrække

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og fastholde de bedste studerende og forskere, og at dette kræver en

indsats for at gøre forskernes vilkår mere attraktive.

Livslang læring og efteruddannelse

AC er enig med Kommissionen i, at universiteterne skal udnytte dagsor-

denen for livslang læring og gøre efter- og videreuddannelse af egne kan-

didater til en naturlig del af deres opgaveportefølje.

Kommissionens rolle

AC ser positivt på, at Kommissionen bidrager til at understøtte universi-

teternes generelle udvikling og autonomi ved at kortlægge god praksis,

skabe fora for udveksling af best practices og kortlægge innoverende

løsninger. Det er også en opgave for Kommissionen at støtte medlems-

staterne i deres indsats for at skabe bedre rammer for universiteterne og

etablere programmer, der understøtter universiteternes internationale

uddannelsessamarbejder.

FTF

Det er fortsat FTF’s opfattelse, at Kommissionens meddelelse i praksis

har fokus på universiteterne og derfor ikke omfatter bredden af de vide-

regående uddannelsesinstitutioner. Den stigende betydning af uddannel-

ser og uddannelsesinstitutioner på det videregående uddannelsesområde,

der er professions- og praksisrettede og som typisk sigter på slutkompe-

tencer på KVU og professionsbachelor niveauerne, er stort set ikke re-

flekteret i meddelelsen. Derfor er Kommissionens forslag til indsatsom-

råder kun i nogen grad relevante for disse uddannelser og institutioner.

Set i forhold til de foreslåede indsatsområder er det FTF’s opfattelse, at

Kommissionens meddelelse indeholder en række vigtige anbefalinger

,som bør følges aktivt op i Danmark.

FTF er enig i, at de videregående uddannelsesinstitutioner i højere grad

skal udnytte de udfordringer og muligheder der ligger i dagsordenen for

livslang læring. FTF skal henvise til det oplæg til mulige indsatsområder

for universiteterne på efter- og videreuddannelsesområdet, der indgår i

afrapporteringen fra Trepartsudvalgets arbejde.

FTF er enig i, at nedbrydningen af barriere omkring universiteterne er et

centralt indsatsområde, bl.a. på baggrund af den stigende mobilitet på

tværs af landegrænser og sektorer. FTF er enig i at vægte gennemførelsen

af reformerne i Bologna-processen for herigennem at bidrage til en øget

åbenhed og gensidig anerkendelse som vigtige værktøjer til at fremme

mobilitet.

FTF finder, at Kommissionens anbefaling af at sikre universiteterne reel

selvstændighed og ansvarlighed er for unuanceret. Der er derfor efter

FTF’s opfattelse, et stærkt behov for en drøftelse af, hvordan vi i den

fremtidige styring af de videregående uddannelser sikrer balancen mellem

de nationale behov og institutionernes autonomi og selvstændighed.

Kommissionens anbefalinger på finansieringsområdet er på flere områ-

der problematisk. Det er FTF’s opfattelse at videregående uddannelse

fortsat skal være offentligt finansieret og ikke basere sig på konkurrence-

elementer. Ligeledes rejser en generel anbefaling om øget virksomhedsfi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nansiering af forskningen en række problemstillinger om forskningens

uafhængighed, offentliggørelse af forskningsresultater m.v.

Endelig er det FTF’s opfattelse, at Kommissionens meddelelse helt

mangler et vigtigt tema i moderniseringsdagsordenen. Det er spørgsmålet

om at skabe en bedre sammenhæng mellem de enkelte dele af de videre-

gående uddannelser, herunder at styrke muligheden for direkte adgang

fra et uddannelsesniveau til det relevante videregående niveau.

---o0o---

Punktet har været drøftet på et møde den 1. november 2006 i EU-

specialudvalget.

Der fremkom følgende synspunkter:

Rektorkollegiet omtalte, således som det også var udtrykt i høringsskri-

velsen, bekymringen for at opbygge et Europæisk Teknologisk Institut,

hvis midlerne skulle tages fra den øvrige forskning.

DLI ønskede at vide, hvorledes et sådant institut skulle finansieres. Hvor

havner patentrettighederne ved et sådan samarbejde? Skal erhvervslivet

med ind i universitetssamarbejdet?

DSF kunne heller ikke se de danske interesser i et sådant institut; så hel-

lere styrke de danske konsortiedannelser.

DA spurgte om, der her var tale om et ”fysisk” institut eller et virtuelt et

af slagsen?

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er grundlæggende positiv over for en diskussion om moder-

nisering af de videregående uddannelsers rolle i det fremtidige innovati-

onssystem, herunder et øget samarbejde med erhvervslivet. Tilsvarende

har regeringen et grundlæggende positivt syn på Kommissionens forslag

til et Europæisk Teknologisk Institut. Regeringen ser etableringen af et

fælles Europæisk Teknologisk Institut og en styrkelse af konkurrencen

mellem universiteterne i Europa gennem benchmarking som centrale led

i arbejdet for et Resultaternes Europa.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er opbakning til formandskabets ønske om at gennemføre en me-

ningsudveksling af denne karakter.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forlagt Folketingets Europaudvalg.