Europaudvalget 2006-07, Udenrigsudvalget 2006-07, Det Udenrigspolitiske Nævn 2006-07
2760+2761 - almindelige anl. Bilag 3, URU Alm.del Bilag 34, UPN Alm.del Bilag 22
Offentligt
Usbekistan
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet d. 13.-14. november eller på et senere rådsmøde forventes der taget stilling til de igangværende
EU-sanktioner mod Usbekistan. Sanktionerne har været i kraft i 1 år og udløber d. 14. november. Såfremt
der opnås enighed om forlængelse af sanktionerne, forventes der på rådsmødet vedtaget en fælles holdning, der
udmønter beslutningen. Det konkrete indhold af den fælles holdning er pt. genstand for forhandling i EU-
kredsen. Kan der ikke opnås enighed om et format for forlængelsen, bortfalder sanktionerne automatisk.
2. Baggrund
EU traf i oktober 2005 beslutning om at indføre sanktioner mod Usbekistan, efter at regimet
havde afvist EUs og FNs krav om en international, uvildig undersøgelse af Andijan-
urolighederne i maj 2005. Sanktionerne omfatter bl.a. en våbenembargo, visumrestriktioner
samt suspendering af alle møder i EU-Usbekistan Samarbejdsrådet. Sanktionerne udløber d. 14.
november. EU forhandler i øjeblikket om formatet for en eventuel forlængelse af sanktionerne.
En række optioner er lagt på bordet spændende fra en ophævelse af sanktionerne på nær
våbenembargoen til en videreførelse af de eksisterende sanktioner i uændret form. Såfremt der
ikke kan opnås enighed om et format for forlængelsen, bortfalder sanktionerne automatisk.
Sagen vil i så fald ikke kræve rådsbehandling.
3. Hjemmelsgrundlag
TEU artikel 15 dækkende vedtagelse af EU fælles holdning.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Formålet er at udmønte en eventuel beslutning om videreførelse af sanktionerne mod
Usbekistan gennem vedtagelse af en EU fælles holdning. Det konkrete indhold af denne
foreligger endnu ikke.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet
eller beskyttelsesniveauet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9. Høring
Ikke relevant.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side støttes en forlængelse af sanktionerne mod Usbekistan, gerne i et modificeret
format, der åbner for sideløbende kritisk dialog mellem EU og det usbekiske regime.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generel støtte til en evt. fælles holdning.
12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg senest i forbindelse med forberedelsen af
rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) d. 7. november 2005.