Europaudvalget 2006-07
2767 - beskæftigelse m.v. Bilag 1
Offentligt
322269_0001.png
s. 38
Samlenotat
Socialministeriet
(Ligestillingsafdelingen)
Beskæftigelsesministeriet
LMN/RMH
JAIC
16. november 2006
Rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender den 1.
december 2006
Sag nr. 7113-0014
Dagsordenen for rådsmødet forventes at se således ud:
8.
(Evt.) Meddelelse fra Kommissionen: Grønbog om arbejdsret
- Præsentation fra Kommissionen, udveksling af synspunkter
Rådskonklusioner om Decent Work
- Vedtagelse
KOM(2006)249
Svar på globaliseringens og den demografiske udviklings udfordringer:
a) Fremme af højere produktivitet gennem flere og bedre jobs
-
Godkendelse af EMCO’s holdning
b) Kommissionens meddelelse om demografi
-
Godkendelse af SPC’s holdning
KOM(2006)571
s. 3
9.
s. 5
10.
s. 7
11.
Årlig opfølgning på Beijing Platform for Action
- Vedtagelse af rådskonklusioner
Konklusioner om mænd og ligestilling
- Vedtagelse af rådskonklusioner
(Evt.) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om et
program for perioden 2007-2013 "Bekæmpelse af vold (Daphne)"
- Politisk enighed
KOM(2006)230
Direktivforslag vedr. portabilitet af supplerende pensionsrettigheder
- Fremskridtsrapport og politisk debat
KOM(2005)507
s. 13
12.
s. 15
13.
s. 17
14.
s. 26
 Rådsmøde nr. 2767 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 30. november - 1. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskætigelse m.v. 30/11 - 1/12-06
s. 39
15.
Forslag til gennemførelsesforordning vedr. forordning 883/04 om
koordination af social sikring
- Delvis generel indstilling
KOM(2006)16
Forordningsforslag til ændring af forordning 883/04 om
koordination af social sikring, Annex XI
- Delvis generel indstilling
KOM(2006)7
s. 33
16.
s. 38
 Rådsmøde nr. 2767 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 30. november - 1. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskætigelse m.v. 30/11 - 1/12-06
s. 40
8. (Evt.) Meddelelse fra Kommissionen: Grønbog om arbejdsret
- Præsentation fra Kommissionen, udveksling af synspunkter
KOM-dokumenter foreligger endnu ikke
Nyt notat.
1. Resumé
Kommissionen forventes at ville præsentere grønbogen på Rådsmødet den 1. december.
Grønbogen er endnu ikke offentliggjort.
2. Baggrund
Kommissionen har endnu ikke offentliggjort grønbogen. Det forventes, at Kommissionen vil
udsende grønbog om tilpasning af arbejdsret med henblik på at sikre fleksibilitet og sikkerhed
for alle den 22. november 2006.
3. Hjemmelsgrundlaget
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Formålet med grønbogen er at få en offentlig debat, om hvordan de europæiske regler på
det arbejdsretlige område kan tilpasses, så de opfylder fremtidens behov.
Arbejdsmarkederne undergår i disse år en stor udvikling, der bl.a. har betydet en udvikling
af brugen af andre ansættelsesformer. Den store udfordring for de europæiske
arbejdsmarkeder er at kunne kombinere virksomhedernes behov for større fleksibilitet med
behovene for jobsikkerhed for den enkelte uanset ansættelsesform.
Grønbogens nærmere indhold kendes ikke på nuværende tidspunkt og kan derfor ikke
beskrives.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Afhængig af grønbogens indhold kan der vise sig at være behov for nærmere analyser af
disse forhold, hvilket også vil kunne gøre sig gældende i forhold til eventuelle forslag i
opfølgning af grønbogen.
9. Høring
Grønbogen er ikke sendt i høring, da Kommissionen endnu ikke har udsendt den.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringens holdning er på nuværende tidspunkt afventende, da grønbogens indhold ikke
kendes.
 Rådsmøde nr. 2767 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 30. november - 1. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskætigelse m.v. 30/11 - 1/12-06
s. 41
Generelt er det afgørende for Danmark, at der ikke i grønbogsoplægget lægges op til én
model for regulering, når det gælder fremtidens arbejdsret, men at der fuldt ud tages hensyn
til, at hvert land har sit nationale system. Den danske flexicurity-model udspringer netop af
den måde, som vi har valgt at regulere vores arbejdsmarked på.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre landes holdninger kendes ikke på nuværende tidspunkt.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Grønbogen har ikke været forelagt Folketingets Europaudvalg.
 Rådsmøde nr. 2767 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 30. november - 1. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskætigelse m.v. 30/11 - 1/12-06
s. 42
9.
Rådskonklusioner om Decent Work
- Vedtagelse
KOM(2006)249
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet forventes at tilslutte sig det foreliggende udkast til rådskonklusioner om Decent Work
på rådsmødet den 1. december. Konklusionerne er baseret på Kommissionens meddelelse af
24. maj 2006 om fremme af Anstændigt Arbejde for alle.
2. Baggrund
Kommissionen offentliggjorde den 24. maj 2006 en meddelelse om fremme af Decent Work
for alle (KOM(2006) 249). Decent Work (anstændigt
arbejde) er ILO’s koncept for arbejde
som basis for personlig værdighed og produktive arbejdsforhold baseret på frihed, lighed og
sikkerhed.
Emnet har været på ILO’s dagsorden siden 2000.
Kommissionens meddelelse fra maj 2006 fremhæver betydningen af beskæftigelse og job-
kvalitet for indsatsen mod fattigdom i en globaliseret verden. Der er tale om et overordnet
policy-dokument med en bred strategi
for Decent Work og integration heraf i EU’s interne
og eksterne politikker.
Kommissionen understreger i meddelelsen, at ILO’s konventioner
og arbejde understøtter EU’s
acquis communautaire, og at Kommissionen
støtter
Medlemsstaternes fortsatte ratifikation af ILO-konventioner. I forhold til EU's eksterne
politikker skal strategien for Decent Work implementeres gennem politikken for
udvidelsesforhandlinger, naboskabsprogrammer, udviklingspolitik og handelspolitikken.
Inden for de forskellige generaldirektorater vil der blive udarbejdet mere specifikke
guidelines for implementering af strategien internt i EU.
På baggrund af denne meddelelse ventes Rådet at vedtage rådskonklusioner om emnet på
rådsmødet den 1. december.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Udkastet til rådskonklusioner ligger i forlængelse af meddelelsen fra 24. maj 2006.
Konklusionerne henviser til integreringen af Decent Work i konklusionerne fra FN’s
Verdenstopmøde i 2005 samt til ministererklæringen fra ECOSOC’s high level segment i
juli 2006. Der henvises endvidere til, at Det Europæiske Råds har understreget vigtigheden
af at styrke globaliseringens sociale dimension samt til Lissabon-strategiens understregning
af, at arbejdslivet må udvikles på en socialt bæredygtig måde. Endelig har Rådet selv i
marts 2005 fremhævet fremme af Decent Work som en nødvendig del af globaliseringens
sociale dimension.
Det understreges, at ILO’s Decent Work-dagsorden er i tråd med EU’s værdier og
principper såvel som med EU’s mål om både økonomisk
konkurrencedygtighed og social
retfærdighed. Det fremgår, at fremme af Decent Work også indebærer en bedre håndtering
af økonomisk migration.
 Rådsmøde nr. 2767 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 30. november - 1. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskætigelse m.v. 30/11 - 1/12-06
s. 43
Udkastet til rådskonklusioner henviser til et øget samarbejde mellem de relevante
internationale organisationer, herunder FN, ILO, Bretton Woods-institutionerne og WTO
og byder det velkomment, at emnet diskuteres i andre regionale fora også.
EU’s konkurrencedygtighed og produktivitet skal styrkes på en socialt bæredygtig måde
ved at fremme Decent Work og kvalitet i arbejdslivet, herunder bl.a. ved en kombination af
fleksibilitet og sikkerhed, livslang læring, etc.
Fsva. udviklingssamarbejde fremhæves ILO’s ”Decent Work Country Programmes” som et
nøgleinstrument til at fremme udvikling, fattigdomsbekæmpelse og social sammenhæng.
Alle udviklingskontrakter med EU-støtte indeholder krav om overholdelse af
grundlæggende arbejdstagerrettigheder. Både EU og Medlemsstaterne hver især opfordres
til at fremme Decent Work i deres udviklingspolitikker og -programmer.
Fsva. handelsrelationer understreges det, at handelsliberalisering spiller en nøglerolle for at
fremme højere vækst, beskæftigelse, fattigdomsbekæmpelse og fremme af Decent Work.
Sammenhængen mellem GSP-systemet
og EU’s eksterne assistance fremhæves. Det
understreges endelig, at de sociale mål i Decent Work ikke må udnyttes til protektionistiske
formål.
Endelig understreges det, at EU bør støtte verdensomspændende ratifikation
af ILO’s
grundlæggende konventioner, og Medlemsstaterne opfordres til at ratificere og
implementere disse konventioner.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Der vurderes ikke at være væsentlige statsfinansielle konsekvenser, samfundsøkonomiske
konsekvenser, konsekvenser for beskæftigelsesniveauet eller administrative konsekvenser for
det offentlige forbundet med rådskonklusionerne.
9. Høring
Udkastet til rådskonklusioner er ikke sendt i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen stiller sig positivt til udkastet til rådskonklusioner om Decent Work. Regeringen
finder det nyttigt, at Decent Work-konceptet integreres i Unionens politikker og byder det
velkomment,
at man fra EU’s side således støtter op om ILO’s arbejde og fremhæver Decent
Work som et vigtigt element i globaliseringens sociale dimension.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at alle lande vil støtte op om konklusionerne.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
 Rådsmøde nr. 2767 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 30. november - 1. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskætigelse m.v. 30/11 - 1/12-06
s. 44
10.
Svar på globaliseringens og den demografiske udviklings udfordringer
–
godkendelse af holdning fra henholdsvis EMCO (produktivitet) og SPC
(demografi)
-
Godkendelse af EMCO’s holdning
-
Godkendelse af SPC’s holdning
KOM(2006)571
Nyt notat.
1. Resumé
Det finske formandskab har fokus på temaet produktivitet. Beskæftigelseskomiteen (EMCO)
har udarbejdet udtalelsen ”Fremme
af højere produktivitet og flere og bedre jobs, herunder
for de marginale grupper på arbejdsmarkedet”.
Udtalelsen peger på initiativer til fremme af
politikker, der kan lede til vækst i produktivitet og bedre jobs i et rummeligt samfund.
Som opfølgning på den grønbog, der blev udsendt i 2005, offentliggjorde Kommissionen den
12. oktober en meddelelse om Europas demografiske fremtid. Meddelelsen identificerer fire
afgørende demografiske trends; lav fødselsrate, en aldrende befolkning, stigning i den
forventede levetid og langtidsvirkninger af netto-indvandring.
2. Baggrund
Den fælles europæiske beskæftigelsesstrategi (EES) har som overordnet mål produktivitet og
kvalitet i arbejdet samtidig med vækst i beskæftigelse og social og geografisk
sammenhængskraft.
Baggrunden for EMCO’s udtalelse er rapporten ”Fremme af højere
produktivitet og flere og bedre job, herunder for de marginale grupper på arbejdsmarkedet”.
Rapporten er udarbejdet en arbejdsgruppe om produktivitet, som er nedsat af EMCO på
foranledning af det finske formandskab.
Kommissionen offentliggjorde den 12. oktober 2006 en meddelelse om demografi som
opfølgning på den grønbog, der blev udsendt i 2005, og til hvilken alle lande leverede
høringssvar. Komitéen for Social Beskyttelse (SPC) forventes forud for rådsmødet at vedtage
en udtalelse om Kommissionens meddelelse.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.
4. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
EMCO’s udtalelse peger på initiativer til fremme af politikker, der kan lede til vækst i
produktivitet og flere og bedre jobs i et samfund med rummelighed. Højere produktivitet og
holdbar beskæftigelse fremmes gennem private og offentlige investeringer i bl.a. forskning
og udvikling. Udtalelsen fremhæver her servicesektorens potentielle muligheder og nævner,
at et EU-marked for serviceydelser vil fremme produktivitet og jobs.
I udtalelsen understreges det, at kvalitet og produktivitet i arbejdet gensidigt fremmer
hinanden og udtalelsen betegner dette forhold ”employment quality dynamics”. Denne
dynamik styrkes gennem fremme af f.eks. aktiv arbejdsmarkedspolitik, effektiv investering i
livslang læring, herunder træning og organisationsudvikling på arbejdspladserne, intern og
ekstern flexicurity samt kønsligestilling og bedre kobling mellem arbejds- og privatliv.
 Rådsmøde nr. 2767 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 30. november - 1. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskætigelse m.v. 30/11 - 1/12-06
s. 45
Globaliseringen betyder bl.a., at der stilles højere krav til produktivitet i de udsatte erhverv.
Derfor er de marginale gruppers adgang til lavproduktive jobs i de ikke udsatte erhverv vigtig
for deres
beskæftigelsesmuligheder. ”Employment quality dynamics” skal udvikles og
indrettes på at give disse grupper mulighed for at avancere på jobmarkedet.
Udtalelsen peger på, at de marginale gruppers chancer på arbejdsmarkedet f.eks. kan
forbedres gennem:
- Passende minimumslønninger eller målrettet beskæring af indirekte lønomkostninger
for at skabe jobs, der er tilgængelige for lavtkvalificerede arbejdstagere.
- Justering af skattesystemer og af de sociale ydelsessystemer, så arbejde og jobskifte
betaler sig.
- Skræddersyning af de arbejdsmarkedspolitiske redskaber og de socialpolitiske
sikringssystemer, der fremmer en ”Work first” tilgang.
- Støtte af god uddannelse, arbejdspladsoplæring og troværdige livslange
læringssystemer.
- Revurdering af institutionelle systemer og finansielle rammer for personlig service
kombineret med initiativer til at transformere sort arbejde til regulær beskæftigelse.
Kommissionens meddelelse om demografi er en opfølgning på den grønbog om demografi,
der blev offentliggjort i 2005. Meddelelsen skal ses som en referenceramme for
Medlemsstaternes politikker, og der lægges således ikke op til ny lovgivning eller nye
koordinationsprocesser. Der er alene tale om en bedre udnyttelse af de allerede eksisterende
strukturer i form af Lissabon-strategien, etc.
Meddelelsen identificerer fire afgørende demografiske trends i Europa:
-
En lav fødselsrate
på 1,5 barn pr. kvinde. Skulle fødselstallet stabiliseres uden
indvandring, ville det kræve en fødselsrate på 2,1 barn pr. kvinde.
-
Baby boom-generationens aldring
mod pensionsalderen øger gruppen af ældre
mennesker, der skal understøttes finansielt af en relativt mindre befolkningsgruppe i
den arbejdsdygtige alder.
-
Stigningen i den forventede levetid
vil føre til en stadig større gruppe mennesker over
80 år, en længere andel af livet på pension og en stigning i aldersrelaterede
sygdomme, der vil koste samfundet penge.
-
Langtidsvirkningerne af netto-indvandringen
til Europa er usikre. Indvandringen kan
endvidere kun delvist afhjælpe faldet i befolkningstal.
Kommissionen angiver, at en øget beskæftigelsesrate for ældre og kvinder kun midlertidigt
kan afhjælpe den demografiske udviklings betydning for arbejdsmarkedet.
Kommissionen identificerer fem politiske hovedretninger, som medlemslandene bør følge:
1) Demografisk fornyelse;
medlemslandene bør reagere på den faldende fødselsrate, bl.a.
gennem politikker til at skabe ordentlige forhold for dem, der ønsker at få (flere) børn,
herunder bl.a. børnepasning, uddannelse og arbejdstid. Kommissionen har i den
sammenhæng udsendt en høring til de europæiske arbejdsmarkedsparter om balancen mellem
arbejds- og familieliv.
2) Fremme beskæftigelse;
segmenteringen på arbejdsmarkedet må reduceres, kvaliteten af
uddannelser bør øges, og integrationen af nytilkomne personer bør sikres. Det er væsentlige
forudsætninger for implementering af de vejledende retningslinier om flexicurity, som
 Rådsmøde nr. 2767 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 30. november - 1. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskætigelse m.v. 30/11 - 1/12-06
s. 46
Kommissionen ventes at fremlægge inden udgangen af 2007. Sundhedspolitikker og livslang
læring bør være prioriterede fremtidsinvesteringer. Kommissionen opfordrer alle
Medlemsstater til at øge beskæftigelsesraten for de over 55-årige til 50 % og til fuldt ud at
implementere direktivet om ligebehandling i beskæftigelse.
3) Et mere produktivt og konkurrencedygtigt Europa;
Lissabon-strategien skaber rammerne
for at optimere kompetencer og kvalitet og produktivitet i arbejdet for alle aldersgrupper, og
den aldrende befolkning vil kunne skabe nye muligheder for den europæiske økonomi, bl.a.
ved at skabe nye markeder for varer og tjenesteydelser rettet mod et ældre publikum. I
slutningen af 2008 vil Kommissionen offentliggøre en meddelelse om, hvordan en aldrende
befolknings behov bedst tages med i overvejelserne om byplanlægning og adgang til nye
teknologier.
4) Modtagelse og integration af indvandrere i Europa;
nettoindvandringen til Europa vil
fortsætte i de næste 15-20 år, hvilket i første omgang vil kunne imødekomme behovet for
arbejdskraft. Indvandring må dog organiseres lovligt, og integration må prioriteres. De
nuværende indvandringspolitikker i medlemslandene er meget forskellige, hvilket ifølge
Kommissionen er uholdbart på lang sigt i et EU karakteriseret af arbejdskraftens fri
bevægelighed og et gradvist mere forenet indre marked. Kommissionen vil i 2009 overveje
evt. nye initiativer relateret til økonomisk indvandring under hensyntagen til arbejdsmarkedet
og intern mobilitet i EU.
5) Bæredygtige offentlige finanser i Europa;
forøgelse af beskæftigelsesraten er et vigtigt
værktøj til at skabe bæredygtige offentlige finanser i medlemslandene. Nylige reformer i
visse medlemslande vil forbedre den finansielle ubalance i pensionssystemerne. Privat
opsparing bør tilskyndes, så det bliver den enkelte, der selv bestemmer sit indkomstniveau
under pensionen. Sammen med nærværende meddelelse vedtager Kommissionen en rapport
om langtids-bæredygtigheden af de offentlige finanser.
Kommissionen konkluderer, at den aldrende europæiske befolkning er et resultat af positive
omstændigheder; længere levetid, bedre helbred og bedre valg om familiestiftelse. Problemet
i Europa er ikke den længere levetid, men snarere de nuværende politikkers manglende evne
til at tilpasse sig hertil samt virksomheders og borgeres uvilje til at ændre deres forventninger
og adfærd, særligt på arbejdsmarkedet.
Kommissionen understreger, at det ikke nu er et spørgsmål om at introducere en ny
europæisk koordinationsproces, men snarere en bedre udnyttelse af de allerede eksisterende
strukturer i form af Lissabon-strategien, Vækst- og Stabilitetspagten, Strategien for
Bæredygtig Udvikling, den åbne koordinationsmetode, etc. Meddelelsen skal således ses som
en referenceramme for Medlemsstaternes politikker. Kommissionen anbefaler, at de
forskellige rådsformationer og forskellige udvalg i Europa-Parlamentet overvejer den
demografiske udviklings betydning for de områder, hvor de hver især er ansvarlige.
Komitéen for Social Beskyttelse (SPC) forventes forud for rådsmødet at vedtage en udtalelse
om Kommissionens meddelelse. Den forventes at indeholde et synspunkt om, at
- aldring ikke alene er et økonomisk problem, men at fænomenet også har sociale og
kulturelle implikationer. Aldringen skaber muligheder for Europa, og der bør skabes
incitamenter for at udnytte disse menneskelige ressourcer.
- der bør iværksættes hurtig og effektiv iværksættelse af politikker med henblik på
opfyldelse af målene i Lissabon-strategien.
 Rådsmøde nr. 2767 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 30. november - 1. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskætigelse m.v. 30/11 - 1/12-06
322269_0010.png
s. 47
-
-
-
-
-
det er vigtigt at understøtte sammenhængen mellem familieliv og arbejdsliv, fx ved
mere fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet.
unge menneskers bidrag til samfundet er centralt, og at der bør gøres en forstærket
indsats for at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed og for tidlig afgang fra skolesystemet.
instrumenter med henblik på social inklusion af mennesker, som lever på kanten af
arbejdsmarkedet, er uomgængelige,
samt at et ”policy-mix” er vigtigt for at nå dem,
der er længst væk fra arbejdsmarkedet.
det er vigtigt, at pensionerne moderniseres ud fra devisen om bæredygtighed og
tilstrækkelighed, og at ældre arbejdstagere støttes i at forblive længere på
arbejdsmarkedet.
det også er vigtigt, at immigranter integreres på arbejdsmarkedet.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Spørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant, da der ikke fremlægges
lovgivningsforslag.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Der vurderes ikke at være statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller administrative
konsekvenser.
9. Høring
EMCO’s udtalelse ”Fremme af højere produktivitet og flere og bedre jobs, herunder for de
marginale grupper på arbejdsmarkedet”
er ikke sendt i høring.
Kommissionens meddelelse om demografi er sendt i høring i EU-specialudvalget for
arbejdsmarkedet og sociale forhold i oktober 2006. Følgende bemærkninger er hidtil
modtaget:
DA er positive over for den større fokus i EU på udfordringerne af aldring i Europa og
konsekvenserne for arbejdsmarkedet og de offentlige finanser.
Særligt er der grund til at kvittere for det analysearbejde Generaldirektoratet for Økonomi og
Offentlige Finanser har lavet i rapporten ”The impact of ageing on public expenditure….”.
Den danske velfærdsreform er desværre
–
men forståeligt
–
ikke medtaget i beregningerne.
For at samle op på de ændringer, der løbende sker i medlemsstaterne, skal DA foreslå, at den
danske regering opfordrer Kommissionen til løbende at opdatere rapporten.
Vedrørende politikanbefalingerne finder DA, at opfodringen til at sikre en højere fertilitet bør
spille en begrænset rolle. Højere fertilitet vil dels kun have en positiv effekt på
arbejdsmarkedet og de offentlige finanser på meget lang sigt, dels vil det i en dansk kontekst
forværre de offentlige finansers bæredygtighed, jf. beregninger fra Velfærdskommissionen.
Der er brug for strukturelle reformer, som sikrer, at flere arbejder mere, som det også fremgår
af flere af de øvrige politikanbefalinger fra Kommissionen. DA finder i den forbindelse, at
den regulering af pensionsalderen med udviklingen i levealder, som der i Danmark er blevet
indført med velfærdsforliget, kunne fremhæves som et eksempel på en ændring, som effektivt
bidrager til at håndtere udfordringer som følge af aldring.
 Rådsmøde nr. 2767 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 30. november - 1. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskætigelse m.v. 30/11 - 1/12-06
322269_0011.png
s. 48
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) har med interesse læst Kommissionens
meddelelse. Den sætter fokus på den demografiske udforing, som Danmark og de øvrige EU-
lande står overfor. I meddelelsen pointeres, at det i løbet af de næste 10 år er muligt at
foretage de nødvendige strukturelle ændringer på arbejdsmarkedet. I dette lys vil FA endnu
engang opfordre til, at den danske regering overvejer en hurtigere gennemførelse af en højere
pensions- og efterlønsalder på det danske arbejdsmarked. Fastholdelse af ældre medarbejdere
er en meget vanskelig opgave for arbejdsgiverne, så længe virksomhedernes seniorpolitik
skal konkurrere med den attraktive efterlønsordning.
Set med nationale øjne kunne det være ønskeligt, at meddelelsen indeholder flere nationale
data og iagttagelser. Figurerne på side 18 i Kommissionens meddelelse viser, at både
beskæftigelsesraten for ældre og for kvinder er blandt de højeste i Danmark, dermed har vi
meget mindre mulighed for at øge beskæftigelsen end f.eks. de sydeuropæiske lande. En mere
gennemgribende analyse af, hvilke muligheder de enkelte medlemslande har for at tilpasse
strukturerne, ville være særdeles interessant.
Finanssektoren har i regi af det europæiske samarbejde mellem arbejdsgivere og
lønmodtagere igangsat et projekt omkring kortlægning af rekruttering og seniorpolitik i lyset
af den demografiske udfordring. De foreløbige resultater af projektet viser, at der er store
strukturelle forskelle i landene, f.eks. i alders- og kønsfordeling af medarbejderne. Generelt er
der enighed om, at finanssektoren ikke har problemer med rekruttering af arbejdskraft, men
man er opmærksom på, at der kan komme en udfordring på dette punkt i fremtiden.
Seniorpolitik er typisk en integreret del af personalepolitikken i landene, og der er en forøget
fokus på fastholdelse af seniorer. Projektet har programsat en konference den 1. december,
hvor analysens resultater vil blive præsenteret samt eksempler på god personalepolitik med
henblik på fastholdelse. Herefter følger den endelige afrapportering.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringens stiller sig umiddelbart positivt til EMCO’s udtalelse ”Fremme af højere
produktivitet og flere og bedre jobs, herunder for de marginale grupper på arbejdsmarkedet”.
I det nationale reformprogram, fremskridtsrapporten 2006 peges på, at én blandt flere
udfordringer i de kommende år er at styrke rammerne for øget produktivitet i den private
sektor, herunder via investering i bl.a. voksen- og efteruddannelse. Derved høstes gevinsterne
og imødegås udfordringerne ved globaliseringen og den teknologiske udvikling.
Med velfærdsaftalen fra juni 2006 har Danmark imødegået en lang række af de demografiske
udfordringer, som Kommissionen identificerer i meddelelsen, herunder en aldrende
befolkning, en længere levetid og integration af indvandrere. Danmark opfylder endvidere
allerede Lissabon-strategiens målsætninger om en generel beskæftigelsesrate på 70 %, en
beskæftigelsesrate for kvinder på 60 % og en beskæftigelsesrate for ældre på 50 %.
Som det fremgik af regeringens høringssvar til grønbogen om demografi fra september
2006, finder regeringen det nyttigt, at spørgsmålet om demografi rejses på europæisk plan.
Regeringen understregede dog i sit høringssvar, at de konkrete handlinger og beslutninger
for at imødegå de demografiske udviklinger alene måtte træffes på nationalt plan.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der kan endnu ikke skrives noget om andre landes holdninger til spørgsmålene i meddelelsen
og SPC’s udtalelse eller EMCO’s udtalelse
om produktivitet.
 Rådsmøde nr. 2767 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 30. november - 1. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskætigelse m.v. 30/11 - 1/12-06
s. 49
12. Tidligere forelæggelse
Hverken udtalelsen fra EMCO eller udtalelsen fra SPC og meddelelsen om demografi er
tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.
Grundnotat om Kommissionens grønbog om demografi blev forelagt Folketingets
Europaudvalg i april 2005 til orientering, og det danske høringssvar blev sendt til Folketinget
i september 2005. Senest blev grønbogen forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering i
forbindelse med rådsmødet i december 2005.
 Rådsmøde nr. 2767 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 30. november - 1. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskætigelse m.v. 30/11 - 1/12-06
s. 50
11.
Årlig opfølgning på Beijing Platform for Action
- Vedtagelse af af rådskonklusioner
Nyt dokument.
1. Resumé
Siden FN’s 4. Verdenskvindekonference i 1995 har man i EU årligt fulgt op på
implementeringen af handlingsplanen fra Beijing. Det finske formandskab har i år valgt at
sætte fokus på institutionelle mekanismer til at fremme ligestillingsarbejdet.
2. Baggrund
Opfølgningen på Beijing handlingsplanen tages op hvert efterår af de respektive
formandskaber. Siden 1999 har vurderingen af implementeringen af forpligtelserne fra
Beijing taget udgangspunkt i en række indikatorer. Derudover fremlægger formandskaberne
en rapport om status for implementeringen
i medlemslandene og i EU’s institutioner.
Det finske formandskab har på baggrund af en større spørgeskemaundersøgelse udarbejdet en
rapport og en rådskonklusion om institutionelle mekanismer til at fremme
ligestillingsarbejdet.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant. Beslutningen om at gennemføre en årlig
opfølgning på Beijing Handlingsplanen blev taget på topmødet i Madrid i 1995.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
I rådskonklusionen beskrives blandt andet de forudsætninger, der skal være til stede, for at
medlemslandene kan arbejde effektivt med ligestilling, herunder at arbejdet skal være
placeret højest muligt
i regeringen, at NGO’er skal inddrages i samarbejdet, at der afsættes
tilstrækkelige ressourcer
–
både menneskelige og finansielle, samt at det er muligt at påvirke
udviklingen af regeringens andre politikområder.
På baggrund heraf er der udarbejdet tre indikatorer, som kan bruges til at måle
implementeringen af forpligtelserne fra Beijing handlingsplanen, herunder beskrivelser af:
1. regeringens ansvar i ligestillingsarbejdet
2. ressourcer
–
herunder 2a/ personaleressourcer i regeringens ligestillingsarbejde, 2b/
personaleressourcer i videnscentre mv.
3. kønsmainstreamingarbejdet
6. Europa-Parlamentets udtalelse
Europaparlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Organiseringen og de institutionelle mekanismer til at fremme ligestillingsarbejdet i Danmark
er fastlagt i ligestillingslovene. Indikatorerne påvirker ikke dansk ret.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
 Rådsmøde nr. 2767 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 30. november - 1. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskætigelse m.v. 30/11 - 1/12-06
s. 51
Der vurderes ikke at være konsekvenser for statsfinanserne eller samfundsøkonomien
forbundet med rådskonklusionerne.
9. Høring:
Udkastet til rådskonklusion har været i høring i specialudvalget for arbejdsmarked og sociale
forhold.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter principielt opfølgningen på implementeringen af Beijing handlingsplanen
og agter at støtte formandskabets rådskonklusioner.
11. Generelle forventninger til andre landes holdning
Det forventes, at samtlige lande støtter vedtagelsen af rådskonklusionen.
12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Den konkrete rådskonklusion har ikke tidligere været forelagt udvalget, men opfølgningen på
Beijing handlingsplanen forelægges hvert år udvalget til orientering.
 Rådsmøde nr. 2767 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 30. november - 1. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskætigelse m.v. 30/11 - 1/12-06
s. 52
12.
Konklusioner om mænd og ligestilling
- Vedtagelse af rådskonklusioner
Nyt dokument.
1. Resumé
Der lægges i rådskonklusionen op til et styrket fokus på mænds rolle i ligestillingsarbejde,
samt på områder, hvor mænd har ligestillingsproblemer.
2. Baggrund:
Det finske formandskab holdt en konference om mænd og ligestilling som optakt til det
uformelle ligestillingsministermøde i Helsinki den 7. oktober 2006. På konferencen drøftede
deltagerne, hvordan man i højere grad kan involvere mænd i ligestillingsarbejdet, samt hvilke
ligestillingsproblemer mænd er udsat for.
Drøftelserne på konferencen danner grundlag for formandskabets rådskonklusion.
3. Hjemmelsgrundlag:
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet:
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold:
Rådskonklusionen slår fast, at der er en række områder, hvor der er kønsforskelle, heriblandt i
relation til løn, til sundhed, til arbejdsmarkedet mv.
I rådskonklusionen opfordres det kommende ligestillingsinstitut til at inddrage et egentlig
kønsperspektiv i sit arbejde og ikke kun et kvindeperspektiv. Medlemslandene opfordres
blandt andet til at nedbryde kønsstereotyper, til at inddrage mænd i ligestillingsarbejdet, til at
arbejde for at mænd deltager mere i omsorgen for familien, til at inddrage et kønsperspektiv i
ligestillingsarbejdet, samt til at skabe debat og sikre erfaringsudveksling mellem landene og i
landene. Kommissionen opfordres til at evaluere hvilke problemer, der er for mænd, og hvad
der kan gøres ved problemerne.
6. Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentet er ikke blevet hørt.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Der vurderes ikke at være konsekvenser for statsfinanserne eller samfundsøkonomien
forbundet med rådskonklusionerne.
Med konklusionen lægger det finske formandskab op til et øget fokus på, at ligestilling ikke
kun er et kvindespørgsmål men et anliggende, der berører begge køn. Dette kan skabe fornyet
momentum i ligestillingsarbejdet og sikre begge køns engagement. I Danmark er der allerede
i dag fokus på mænd og ligestilling, f.eks i kønsmainstreamingindsatsen, med oplysning til
etniske mænd om ligestilling, mænd og orlov samt mænd i omsorg.
 Rådsmøde nr. 2767 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 30. november - 1. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskætigelse m.v. 30/11 - 1/12-06
s. 53
9. Høring
Udkastet til rådskonklusion har været i høring i specialudvalget for arbejdsmarked og sociale
forhold.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter rådskonklusionen.
11. Generelle forventninger til andre landes holdning
Det forventes, at samtlige lande støtter vedtagelsen af rådskonklusionen.
12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg:
Rådskonklusionen har ikke tidligere været forelagt udvalget.
 Rådsmøde nr. 2767 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 30. november - 1. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskætigelse m.v. 30/11 - 1/12-06
s. 54
13.
(Evt.) Forslag til Europaparlamentets og Rådets beslutning om et program for
perioden 2007-2013
”Bekæmpelse af vold (Daphne)”
- Politisk enighed
KOM(2006)230
Revideret dokument.
1. Resume
Formålet med programmet er at forebygge og bekæmpe vold mod børn, unge mennesker og
kvinder. Desuden er formålet at beskytte ofre og særlige risikogrupper. Programmet
viderefører den policy og de mål, der var sat i Daphne og Daphne II.
2. Baggrund
Kommissionen forelagde den 6. april 2006 et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
afgørelse om oprettelse af særprogrammet ”Bekæmpelse
af vold (Daphne) og forebyggelse af
narkotikamisbrug
og information af offentligheden” for perioden 2007-2013.
Særprogrammet
udgør en del af rammeprogrammet ”Grundlæggende
rettigheder og retfærdighed”
(KOM
(2005) 122 endelig).
Rådet har efterfølgende, bl.a. på anmodning fra Europa-Parlamentet, besluttet at opsplitte
programmet, således at der vedtages et særskilt forslag for bekæmpelse af vold (Daphne).
Opdelingen skal bl.a. ses i lyset af, at det ønskes understreget, at Daphne har stor betydning
for bekæmpelse af vold mod kvinder og børn. Programmet kunne således miste noget af sin
synlighed, hvis det blev kombineret med foranstaltninger for narkotikamisbrug.
3. Hjemmelsgrundlag
Forslaget har hjemmel i Traktatens artikel 152, således at der er fælles beslutningsprocedure
med Parlamentet i medfør af art. 251.
4. Nærhedsprincippet
Kommissionen har for så vidt angår forslaget til særprogram om bekæmpelse af vold
(Daphne) (og forebyggelse af narkotikamisbrug og information af offentligheden,
nu
opsplittet i selvstændige programmer)
bl.a. anført følgende (meddelelsens side 16 f):
”Dette forslag overholder subsidiaritetsprincippet (…) i EF-traktatens
artikel 5 og
den dertil hørende protokol. Hvad angår subsidiaritetsprincippet, griber dette ikke
ind på områder, som er omfattet af nationale programmer iværksat af de nationale
myndigheder i medlemsstaterne, men fokuserer på områder, hvor der kan skabes
en europæisk merværdi. I den henseende er langt de fleste af de aktiviteter, der
støttes af programmet, komplementære i forhold til nationale tiltag og et forsøg
på i så høj grad som muligt at udnytte synergien fra foranstaltninger på
internationalt og regionalt niveau.
Ifølge retningslinjerne i protokollen om anvendelsen af begge principper er det
klart, at de problemer, der forsøges løst i dette program, har grænseoverskridende
aspekter, og at handling på fællesskabsniveau derfor vil give bedre resultater end
handling på
medlemsstatsniveau.”
 Rådsmøde nr. 2767 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 30. november - 1. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskætigelse m.v. 30/11 - 1/12-06
322269_0018.png
s. 55
Regeringen kan grundlæggende tilslutte sig det anførte. Det bemærkes herudover, at der er
tale om et forslag til udmøntning af EU's finansielle perspektiver for 2007-2013, som derfor
kun kan behandles på EU-niveau. Nærhedsprincippet vurderes på denne baggrund opfyldt.
5. Formål og indhold
Rammeprogrammet skal bidrage til oprettelsen af et område med frihed, sikkerhed og
retfærdighed ved at bekæmpe vold.
Artikel 1 bestemmer, at der oprettes et program om bekæmpelse af vold (Daphne).
Programmet dækker perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2013.
Efter artikel 2 er programmets generelle mål at bidrage til oprettelsen af et område med
frihed, sikkerhed og retfærdighed ved at bekæmpe vold, at beskytte borgerne mod vold og at
opnå et højt niveau for sundhedsbeskyttelse, velfærd og social samhørighed.
Uden at det berører Det Europæiske Fællesskabs mål og beføjelser, skal programmets
generelle mål bidrage til at udvikle fællesskabspolitikker og mere specifikt politikken
vedrørende folkesundhed, ligestilling, beskyttelse af børns rettigheder og bekæmpelse af
menneskehandel og seksuel udnyttelse.
Efter artikel 3 har programmet som mere specifikke mål at forebygge og bekæmpe alle
former for åben og skjult vold mod børn, unge og kvinder gennem forebyggende
foranstaltninger og støtte til ofre og risikogrupper. Dette skal ske gennem bistand og
tilskyndelse til ikke-statslige organisationer og andre organisationer, der arbejder med
beskyttelse mod og forebyggelse af vold samt bistand til ofre, gennem udvikling og
gennemførelse af oplysningskampagner for særlige målgrupper, udarbejdelse af materiale
som supplement til det allerede eksisterende, tilpasning og brug af eksisterende materiale i
andre geografiske områder eller for andre målgrupper, gennem udbredelse af resultaterne af
de to Daphne-programmer, herunder en tilpasning, overførsel og inddragelse af andre
støttemodtagere eller andre geografiske områder og gennem identifikation og fremme af
foranstaltninger, der bidrager til positiv behandling af personer, der er truet af vold, dvs.
aktiviteter som bidrager til en strategi, der tilskynder til respekt for disse personer og fremmer
deres trivsel og selvudfoldelse.
Det er endvidere et mål at fremme tværnationale foranstaltninger med henblik på at oprette
tværfaglige netværk, at sikre udvidelse af videnbasen, udveksling af oplysninger og
identifikation og udbredelse af god praksis, herunder uddannelse, studiebesøg og
personaleudveksling, at gøre opmærksom på vold i bestemte målgrupper, f.eks. bestemte
erhverv, for at få bedre kendskab til fænomenet, at nå frem til nultolerance over for vold og
opfordre til at hjælpe ofre og anmelde vold til de kompetente myndigheder, at studere
fænomener i relation til vold, undersøge og bekæmpe hovedårsagerne til vold på alle niveauer
i samfundet.
For at opfylde de generelle og specifikke mål, vil programmet efter artikel 4 støtte specifikke
foranstaltninger iværksat af Kommissionen, bl.a. analyser og forskning,
opinionsundersøgelser og andre undersøgelser, udarbejdelse af indikatorer og fælles metoder,
indsamling, udvikling og formidling af data og statistik, seminarer, konferencer og
ekspertmøder, offentlige kampagner og begivenheder, opbygning og vedligeholdelse af
netsteder, udarbejdelse og formidling af informationsmateriale, støtte til og forvaltning af
netværk af nationale eksperter, analyse-, overvågnings- og evalueringsaktiviteter.
Programmet vil også støtte specifikke tværnationale projekter af interesse for Fællesskabet,
 Rådsmøde nr. 2767 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 30. november - 1. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskætigelse m.v. 30/11 - 1/12-06
322269_0019.png
s. 56
der fremlægges af mindst tre medlemsstater
–
hvilket vil ske på de betingelser, der fastsættes
i de årlige arbejdsprogrammer. Endvidere vil programmet støtte aktiviteter udført af NGO'er
eller andre organisationer, der forfølger mål af almindelig europæisk interesse i relation til
programmets generelle mål
–
ligeledes på de betingelser, der fastsættes i de årlige
arbejdsprogrammer.
Der vil i Programmet blive ydet et driftstilskud til medfinansiering af udgifter i forbindelse
med det faste arbejdsprogram for ”European Federation
for Missing and Sexually Exploited
Children”, der forfølger et mål af almindelig europæisk interesse med hensyn til børns
rettigheder og beskyttelse af børn.
Efter artikel 5 er der adgang til at deltage i programmets foranstaltninger for de EFTA-lande,
der indgår i EØS-aftalen, de kandidatlande, der har indgået en associeringsaftale med EU,
samt de lande på det vestlige Balkan, der deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen i
overensstemmelse med betingelserne i associeringsaftalerne eller tillægsprotokollerne om
deltagelse i Fællesskabets programmer, der er indgået med eller vil blive indgået med disse
lande. Projekterne er åbne for kandidatlande, der ikke deltager i dette program, hvis det kan
bidrage til at forberede tiltrædelsen, eller for tredjelande, der ikke deltager i dette program,
hvis det ligger inden for projektmålene.
Programmet henvender sig
–
ifølge artikel 6
–
til alle grupper, der direkte eller indirekte
arbejder med vold. Hvad angår bekæmpelse af vold, er de væsentligste målgrupper ofre for
vold og risikogrupper. Andre målgrupper er bl.a. lærere og undervisningspersonale, politi og
socialarbejdere, lokale og nationale myndigheder, medicinsk- og paramedicinsk personale,
retsvæsenet, NGO'ere, fagforeninger og religiøse samfund. Der bør også planlægges
behandlingsprogrammer for både ofre og gerningsmænd for at forebygge vold.
Efter artikel 7 er programmet åbent for offentlige og private organisationer (de kompetente
lokale myndigheder, universiteter og forskningscentre), som arbejder med at forebygge og
bekæmpe vold mod børn, unge og kvinder, eller med at beskytte mod en sådan vold, støtte
ofre eller gennemføre målrettede foranstaltninger om bekæmpelse af vold, eller som
tilskynder til en afstandtagen fra vold eller arbejder for at fremme en holdnings- og
adfærdsændring over for udsatte grupper og ofre for vold.
Efter artikel 8 kan Fællesskabets finansiering ske i form af tilskud eller offentlige
indkøbskontrakter. Tilskud fra Fællesskabet ydes efter indkaldelse af forslag, undtagen i
hastende og behørigt begrundede undtagelsestilfælde, eller hvis støttemodtageren er af en
sådan beskaffenhed, at der ikke er andre muligheder for en given foranstaltning, og de ydes i
form af driftstilskud og tilskud til foranstaltninger. Den maksimale medfinansieringssats vil
blive specificeret i de årlige arbejdsprogrammer. Derudover forventes der udgifter til
ledsageforanstaltninger i form af offentlige indkøbskontrakter, hvor indkøb af varer og
tjenesteydelser dækkes med fællesskabsmidler.
Artikel 9 regulerer spørgsmålet om gennemførelsesforanstaltninger. Kommissionen skal
iværksætte fællesskabsbistanden i overensstemmelse EU-reglerne herom. Med henblik på
gennemførelsen af programmet skal Kommissionen inden for rammerne af de generelle mål
vedtage et årligt arbejdsprogram, der indeholder de specifikke mål, tematiske prioriteringer,
en beskrivelse af ledsageforanstaltninger og om nødvendigt en liste over andre
foranstaltninger. Det årlige arbejdsprogram vedtages i overensstemmelse med proceduren i
artikel 10. Evaluerings- og tildelingsprocedurerne for tilskud til foranstaltninger skal bl.a.
tage hensyn til overensstemmelse med det årlige arbejdsprogram, de generelle mål som
 Rådsmøde nr. 2767 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 30. november - 1. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskætigelse m.v. 30/11 - 1/12-06
322269_0020.png
s. 57
fastsat i artikel 2 og foranstaltninger på de forskellige områder som fastsat i artikel 3 og 4,
den foreslåede foranstaltnings kvalitet, hvad angår udformning, tilrettelæggelse, præsentation
og forventede resultater, størrelsen af den søgte fællesskabsfinansiering og dens relevans i
forhold til de forventede resultater og virkningen af de forventede resultater af de generelle
mål som fastsat i artikel 2 og af de foranstaltninger, der træffes på de forskellige områder som
fastsat i artikel 3 og 4.
Ansøgninger om driftstilskud skal vurderes på baggrund af overensstemmelse med
programmets mål, kvaliteten af de planlagte aktiviteter, aktiviteternes forventede
multiplikatoreffekt over for borgerne, aktiviteternes geografiske rækkevidde, inddragelse af
borgerne i de pågældende organers strukturer og costbenefitforholdet i den foreslåede
foranstaltning. Princippet om en gradvis nedtrapning skal ikke gælde for driftstilskud til
European Federation for Missing and Sexually Exploited Children, der forfølger et mål af
almindelig europæisk interesse med hensyn til børns rettigheder og beskyttelse.
Efter artikel 10 bistås Kommissionen af et udvalg, der består af repræsentanter for
Medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræsentant som formand. Kommissionens
repræsentant forelægger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget
afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under
hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster, og i givet fald ved afstemning.
Udtalelsen optages i mødeprotokollen. Desuden har hver Medlemsstat ret til at anmode om,
at dens holdning indføres i mødeprotokollen. Kommissionen tager i videst mulig udstrækning
hensyn til udvalgets udtalelse. Den underretter udvalget om, hvorledes den har taget hensyn
til udtalelsen. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.
Artikel 11 regulerer spørgsmålet om synergi og komplementaritet med andre
fællesskabsinstrumenter. Efter bestemmelsen kan rammeprogrammet dele midler med andre
fællesskabsinstrumenter. Foranstaltninger, der finansieres inden for rammerne af denne
afgørelse, må ikke modtage bistand til samme formål fra andre af Fællesskabets finansielle
instrumenter. Støttemodtagere, der omfattes af denne afgørelse, skal oplyse Kommissionen
om støtte, der modtages fra fællesskabsbudgettet og fra andre kilder, og om igangværende
finansieringsansøgninger.
Budgetmidlerne til de foranstaltninger, der er omhandlet i dette program (i alt 116,85 mio.
euro for perioden), skal opføres i form af årlige bevillinger i Den Europæiske Unions
almindelige budget. Budgetmyndigheden fastlægger de disponible bevillinger for hvert
regnskabsår inden for rammerne af de finansielle overslag. Der henvises til artikel 12.
Artikel 13 fastsætter, at for alle foranstaltninger, der finansieres af programmet, skal
støttemodtageren indgive tekniske og finansielle rapporter om arbejdets forløb. Der skal
endvidere fremlægges en endelig rapport senest tre måneder efter foranstaltningens
afslutning. Kommissionen fastsætter rapporternes form og indhold. Uden at det berører den
kontrol, Revisionsretten foretager sammen med de kompetente nationale revisionsorganer, og
anden kontrol, der gennemføres i henhold til EU-reglerne, kan tjenestemænd og andre ansatte
i Kommissionen foretage kontrol på stedet, bl.a. ved stikprøver af de foranstaltninger, som
finansieres af programmet. Kontrakter og aftaler, der følger af denne afgørelse, skal bl.a.
foreskrive, at Kommissionen (eller en befuldmægtiget repræsentant) sikrer overvågning og
finanskontrol, om nødvendigt på stedet, og at Revisionsretten foretager revisioner. I fem år
efter den sidste udbetaling til en foranstaltning skal støttemodtageren holde al dokumentation
vedrørende udgifterne til foranstaltningen til disposition for Kommissionen. På grundlag af
rapporter og stikprøver tilpasser Kommissionen om nødvendigt omfanget af eller
 Rådsmøde nr. 2767 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 30. november - 1. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskætigelse m.v. 30/11 - 1/12-06
322269_0021.png
s. 58
tildelingskriterierne for den oprindeligt godkendte finansielle støtte samt tidsplanen for
udbetalingerne. Kommissionen træffer alle andre nødvendige foranstaltninger for at sikre, at
de finansierede foranstaltninger gennemføres korrekt og i overensstemmelse med
bestemmelserne i denne afgørelse og finansforordningen.
Artikel 14 pålægger Kommissionen
–
i overensstemmelse med gældende EU-regler
–
at
sikre, at Fællesskabets økonomiske interesser beskyttes gennem forholdsregler mod svig,
korruption og andre ulovligheder, gennem effektiv kontrol og gennem inddrivelse af
uretmæssigt eller ulovligt udbetalte beløb og, hvis der konstateres uregelmæssigheder,
gennem sanktioner, der skal være effektive, stå i forhold til overtrædelsens omfang og have
en afskrækkende virkning. Kommissionen begrænser eller udskyder udbetaling af finansiel
støtte til en foranstaltning eller kræver den tilbagebetalt, hvis der konstateres
uregelmæssigheder, herunder manglende overholdelse af bestemmelserne i denne afgørelse
eller i den individuelle beslutning, kontrakt eller aftale om ydelse af den pågældende
finansielle støtte, eller hvis det viser sig, at der uden Kommissionens godkendelse er foretaget
en væsentlig ændring, der er i modstrid med selve foranstaltningen eller med
gennemførelsesbetingelserne. Hvis fristerne ikke overholdes, eller hvis gennemførelsen af en
foranstaltning kun kan give ret til en del af den tildelte finansielle støtte, anmoder
Kommissionen modtageren om at indgive sine bemærkninger inden for en nærmere bestemt
frist. Hvis modtageren ikke giver en rimelig begrundelse, kan Kommissionen fjerne resten af
støtten og kræve allerede udbetalte beløb tilbagebetalt. Ethvert uretmæssigt udbetalt beløb
skal tilbagebetales til Kommissionen. Beløb, der ikke betales tilbage i rette tid, pålægges
morarenter.
Artikel 15 fastsætter, at programmet vil blive løbende overvåget for at følge gennemførelsen
af de planlagte foranstaltninger. Kommissionen skal sikre en regelmæssig, uafhængig ekstern
evaluering af programmet. Kommissionen skal forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en
midtvejsrapport om de opnåede resultater og om de kvalitative og kvantitative aspekter af
gennemførelsen af programmet senest den 31. marts 2011, en meddelelse om videreførelsen
af programmet senest den 30. august 2012 og en efterfølgende evalueringsrapport senest den
31. december 2014.
Artikel 16 indeholder overgangsforanstaltninger. Det fastsættes, at Europa-Parlamentets og
Rådets afgørelse nr. 803/2004/EF af 21. april 2004 om EF-handlingsprogrammet (2004-
2008) om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod børn, unge og kvinder og om beskyttelse
af ofre og risikogrupper (Daphne II-programmet) ophæves. Foranstaltninger, der er
påbegyndt før den 31. december 2006 i henhold til denne afgørelse, forvaltes fortsat i henhold
til denne, indtil aktiviteterne er afsluttet.
Artikel 17 regulerer ikrafttrædelsen.
Ændringer
Resumé af ændringer i forbindelse med forslagets behandling i Rådets arbejdsgruppe:
Artikel 1 henviser nu til tidligere Daphne-programmer for at vise, at der er tale om en
videreførelse af disse. Som konsekvens heraf henvises der i artiklen til de grupper som
programmet retter sig mod. Desuden er det specificeret, hvad der menes med hhv. børn og
unge.
Artikel 2, generelle mål, er forenklet for at undgå gentagelse af artikel 1 og indeholder nu en
henvisning til den specifikke målgruppe for programmet.
 Rådsmøde nr. 2767 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 30. november - 1. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskætigelse m.v. 30/11 - 1/12-06
322269_0022.png
s. 59
Artikel 3, specifikke mål, indeholder i overliggeren en direkte henvisning til bekæmpelse af
menneskehandel og sexuel udnyttelse.
Målgrupperne for oplysninger er nu eksemplificeret i punkt b med bl.a. specifikke
professioner, kompetente myndigheder og specielle risikogrupper. Desuden er formålet med
oplysning nævnt, herunder bl.a. at udbygge forståelse og at indkorporere nul-tolerance
overfor vold og at opfordre til støtte for ofre. For så vidt angår test og uddannelsemateriale
for oplysning og undervisning er det nu nævnt, at dette er rettet til den generelle målgruppe,
børn, unge mennesker og kvinder.
Artikel 4 indeholder ikke længere et punkt d, med et fast tilskud til the European Federation
for Missing and Sexually Exploited Children.
Formandskabet har som kompromis foreslået, at der indsættes et nyt punkt d, hvor der i
overensstemmelse med EP´s forslag gives et driftstilskud til ENOC, the European Network of
Ombudspersons for Children, i det omfang det er af generel europæisk interesse for børns
rettigheder og sikkerhed. Medfinansieringen er afhængig af et acceptabelt arbejdsprogram
(ikke afklaret, se punkt 6 under Europarlamentets udtalelser).
I punkt a indgår, at der skal oprettes en tænketank for interessenterne, der skal forsyne bl.a.
NGO´ere med ekspertrådgivning relateret til vold. Desuden er der oprettet en
informationstjeneste (help-desk service), der fx kan hjælpe NGO´ere.
Af punkt b fremgår, at der ved specifikke transnationale projekter med interessefællesskab
kun kræves, at der er to medlemsstater involveret mod tidligere 3.
Artikel 9 indeholder en passus om, at Kommissionen i det årlige arbejdsprogram fastsætter en
ikke nærmere defineret minimumsandel til driftsbevillinger.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europaparlamentet (EP) er hørt i henhold til artikel 251.
EP har stillet en række konkrete ændringsforslag
De vigtigste heraf er, at
1. henvise til tidligere Daphne-programmer, og at Daphne III bygger videre på disse,
2. fremhæve at menneskehandel er en del af programmet,
3. fremhæve målgruppen, børn, unge mennesker og kvinder,
4. etablere af en tænketank, der kan udstikke retningslinier for kommissionen vedrørende den
sociale, kulturelle og politiske kontekst for bl.a. udvælgelse af støtteprojekter og en helpdesk,
der kan yde hjælp til NGO´ere,
5. udvide budgettet fra 116,85 mio. euro til 125 mio. euro, og
6. yde driftstilskud til ENOC, the European Network of Ombudspersons for Children.
Ad 1) Kommissionen for og artikel 1 har fået en ny udformning.
Ad 2) Kommissionen har som løsning foreslået menneskehandel nævnt i overliggeren til
artikel 3, specifikke mål.
Ad 3) Kommissionen enig i dette på de mere overordnede steder i teksten, bl.a. artikel 1 og 2.
 Rådsmøde nr. 2767 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 30. november - 1. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskætigelse m.v. 30/11 - 1/12-06
s. 60
Ad 4) Kommissionen imod. Formandskabet har som kompromis foreslået en affatning af
artikel 4a, hvorefter der etableres en tænketank, der giver ekspertrådgivning, og en
informationstjeneste (help-desk service).
Ad 5) Kommissionen imod. Kommissionen fremhævet 4 argumenter for dette. 1) Budgettet
er baseret på en vurdering af de reelle behov, og der vil under alle omstændigheder være tale
om en betydelig stigning i forhold til det nuværende program. 2) Hvis man øger budgettet er
der en stor risiko for underimplementering. 3) Et større budget indebærer en risiko for, at
projekter af lav kvalitet vil modtage støttemidler. 4) Presset på kommissionens administrative
ressourcer vil stige.
Ad 6) Formandskabet har som kompromis foreslået, at der indsættes et nyt punkt d, hvor der i
overeensstemmelse med EP´s forslag gives et driftstilskud til ENOC, the European Network
of Ombudspersons for Children, i det omfang det er af generel europæisk interesse for børns
rettigheder og sikkerhed. Medfinansieringen er afhængig af et acceptabelt arbejdsprogram.
the European Federation for Missing and Sexually Exploited Children. Kommissionen
mener, at både E
NOC og
the European Federation for Missing and Sexually Exploited
Children skal nævnes.
Herudover er en række forslag, der fungerer som eksemplificeringer af støttemuligheder,
blevet afvist. Begrundelsen er, at forslagene er omfattet af de generelle formuleringer, og at
for mange eksempler kan virke som en udtømmende liste, der evt. kan medføre andre
områder, der ikke er specifikt nævnt risikerer at få en ansøgning afvist.
7. Gældende dansk ret og forslaget konsekvenser herfor
Forslaget berører ikke dansk ret.
8. Forslaget konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Kommissionen foreslår, at der afsættes 116,85 mio. euro for hele perioden til programmet.
Det vil sige, at budgettet er over dobbelt så stort som til Daphne II.
Forslaget indebærer en udgift på EU´s budget på 116,85 mio. euro i løbende priser i perioden
2007-2013, svarende til 103,5 mio. euro i 2004-priser. Danmark betaler ca. 2. pct. af EU´s
udgifter, svarende til en statslig udgift på 15,5 mio. kr. (2004-priser) i perioden 2007-2013.
I det omfang, der søges om midler fra programmet skal der præsteres en medfinansiering fra
projektleders side til det konkrete projekt. Den maksimale medfinansieringssats vil, jf. artikel
8, stk. 2, blive specificeret i de årlige arbejdsprogrammer.
National medfinansiering vurderes at ville kunne afholdes indenfor eksisterende rammer.
9. Høring
Forslaget til programmet Daphne har været sendt i høring af Justitsministeriet som en del af
rækken af særprogrammer under rammeprogrammet
”grundlæggende rettigheder
og
retfærdighed for perioden 2007-2013”
hos følgende myndigheder, organisationer
mv.:
Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for
Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense,
Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Advokatrådet, Amnesty
 Rådsmøde nr. 2767 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 30. november - 1. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskætigelse m.v. 30/11 - 1/12-06
322269_0024.png
s. 61
International, Børnerådet, Dansk Told- og Skatteforbund, Datatilsynet, Den Danske
Dommerforening, Det Kriminalpræventive Råd, Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolsstyrelsen, Helsingfors-Komitéen, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Institut
for Menneskerettigheder, Landsforeningen af beskikkede advokater, Politiforbundet i
Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige,
Foreningen af Politimestre i Danmark, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i
København, Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet, Statsadvokaten for Særlige
Internationale Straffesager, Københavns Universitet, Århus Universitet, Syddansk
Universitet, Danmarks Forvaltningshøjskole, Red Barnet og Røde Kors.
Høringssvar med relevans for Daphne
Domstolsstyrelsen, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Foreningen af politimestre i
Danmark, Rigspolitichefen, Datatilsynet, Dansk Røde Kors og Syddansk Universitet har
ingen bemærkninger til forslaget.
Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret,
Dommerfuldmægtigforeningen, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater,
Institut for Menneskerettigheder og Århus Universitet (Juridisk Institut) har ikke fundet
anledning til at udtale sig om forslaget.
Det Kriminalpræventive Råd ser for så vidt angår Kommissionens forslag til særprogrammer
helst, at kriminalitet bliver forebygget snarere end bekæmpet. Rådet ser derfor gerne, at de
enkelte særprogrammers formål bliver forebyggelse i stedet for bekæmpelse af f.eks. vold,
antisemitisme, racisme, fremmedhad eller at forebyggelsen i det mindste bliver nævnt som
supplement til bekæmpelsen.
Red Barnet konstaterer i forhold til særprogrammet om bekæmpelse af vold (Daphne) med
tilfredshed, at beskyttelsen af børns rettigheder specifikt fremgår af programmets generelle
mål. Red Barnet finder det dog ikke hensigtsmæssigt, at man i selve programformuleringen
på forhånd udpeger et bestemt netværk, nemlig European Federation for Missing and
Sexually Exploited Children, til over en 7-årig periode at modtage driftsstøtte. Sådanne
bevillinger bør uddeles efter princippet om åbent udbud, som det normalt også er tilfældet.
Red Barnet finder det yderligere uheldigt, at samme organisation desuden vil være undtaget
fra reglen om gradvis nedtrapning af driftstilskuddet.
Red Barnet finder, at den samlede bevillingsramme til særprogrammet på 138,2 mio. euro
over en 7-årig periode er beskeden i betragtning af, at EU nu er udvidet til 25 medlemslande,
og at yderligere optagelser kan forventes at finde sted inden budgetperiodens udløb. At
særprogrammet også vil være åbent for lande, der hverken er medlems- eller kandidatlande,
understreger yderligere budgettets beskedne størrelse.
Ny høring
Socialministeriet har i august 2006 sendt forslaget i høring i Specialudvalget for
Arbejdsmarkedet og Sociale forhold. Desuden er følgende parter hørt: Børns Vilkår,
Børnesagens Fællesråd, Mødrehjælpen af 1983, UFC-Børn og Unge, LOKK, Det Nationale
Voldsobeservatorium, Kvinderådet, Dansk Kvindesamfund, VFC Socialt Udsatte.
LO, KL og VFC-Udsatte har ikke bemærkninger.
DSI har anført, at en generel indsats mod bekæmpelse af vold i samfundet er af afgørende
betydning for, at alle borgere kan leve i trygge rammer. DSI fremhæver særligt sårbare
 Rådsmøde nr. 2767 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 30. november - 1. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskætigelse m.v. 30/11 - 1/12-06
322269_0025.png
s. 62
grupper som børn, unge og kvinder med handicap. De fremhæver bl.a. børn og unge med
handicap på institutioner, der har en forøget risiko for at blive udsat for seksuelt misbrug og
krænkelser af forskellig art. Desuden fremhæver de voldsramte kvinder med handicap, der
kan have særlig brug for støtte for at bryde ud af en voldelig relation.
Børnesagens Fællesråd støtter opdelingen af programmet og formålet med programmet,
herunder forebyggelse og bekæmpelse af alle former for åben og skjult vold mod børn, unge
og kvinder. BF finder, at det vil være mest hensigtsmæssigt, hvis et samarbejde finder sted på
tværs af faggrænser De foreslår, at det vil være hensigtsmæssigt at præcisere, hvad der menes
med andre organisationer i artikel 3, litra a, først punkt. Desuden støtter BF Red Barnets
kommentar vedr. artikel 2, stk. 2 om, at børns rettigheder specifikt er nævnt under
programmets generelle mål. Det er særligt vigtigt, at børn bliver hørt, når det handler om vold
eller andre former for overgreb.
Kvinderådet tilslutter sig opdelingen af programmerne.
Børns Vilkår støtter opdelingen af programmerne. BV tilslutter sig desuden Red Barnets
kritik af, at European Federation for Missing and Sexually exploited Children på forhånd er
udpeget til at modtage støtte, idet det kan udelukke andre relevante organisationer. Endelig
mener BV, at bevillingsrammen bør udbygges betragteligt set i lyset af de nye medlemslande,
hvor der er behov for en særligt indsats i forhold til børneprostitution og trafficking.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter den foretagne opdeling af programmerne ”Daphne III og drugs prevention
and information”, således at Daphne III bliver et selvstændigt
program. På den måde undgås,
at Daphne programmet, der bekæmper vold mod kvinder og børn og bl.a. indbefatter kampen
mod trafficking, vil miste synlighed.
Regeringen er positivt indstillet overfor det nye Daphne III program og hilser velkommen, at
der på europæisk niveau fortsat lægges vægt på bekæmpelse af vold mod kvinder og handel
med mennesker.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Under behandlingen i rådsregi har alle lande tilkendegivet en positiv indstilling til
programmet. Fsva. spørgsmålet om driftstilskud til enkelte organisationer er der ikke opnået
enighed. Spørgsmålet er efter formandskabets opfattelse et nødvendigt element for at opnå en
aftale med EP, og for om Daphne skal på rådsmødedagsordenen den 1. december 2006.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Grundnotat er tilgået Europaudvalget på det tidspunkt, da Daphne var en del af
rammeprogrammet ”Grundlæggende rettigheder og retfærdighed” (KOM (2005) 122
endelig).
 Rådsmøde nr. 2767 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 30. november - 1. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskætigelse m.v. 30/11 - 1/12-06
s. 63
14.
Direktivforslag vedr. portabilitet af supplerende pensionsrettigheder
- Fremskridtsrapport og politisk debat
KOM(2005)507
Opdatering af samlenotat, som tidligere er forelagt Europaudvalget forud for rådsmøderne
den 8. december 2005 og 1. juni 2006.
1. Resumé
Kommissionen har den 20. oktober 2005 fremlagt forslag til direktiv om forbedring af
mulighederne for at medtage supplerende pensionsrettigheder. Det er Kommissionens
opfattelse, at manglende muligheder for flytning af pensionsrettigheder udgør en hindring for
arbejdskraftens frie bevægelighed. Forslaget lægger bl.a. op til minimumsregler for
tidspunktet for opnåelse af rettigheder. Herudover lægger forslaget op til, at lønmodtageren
får ret til at vælge at beholde sin tidligere pensionsordning eller overføre denne til et andet
pensionsinstitut ved jobskifte indenfor eller udenfor landets grænser. I Danmark kan der som
følge af Jobskifteaftalen i de fleste tilfælde ske flytning af pensionsmidler til anden
pensionskasse ved indenlandsk jobskifte, når der er tale om bidragsdefinerede ordninger. De
ydelsesdefinerede ordninger, som f.eks. de kommunale tjenestemandspensioner frembyder
særlige problemer. Det er afklaret, at der med forslaget kun bliver tale om at overføre den
værdi/den kapital, som modsvarer disse optjente rettigheder. Herudover rejser forslaget
fortsat en række spørgsmål i forhold til det danske aftalesystem og ikke mindst det danske
pensionsskattesystem.
Forslaget har nu været behandlet på 12 møder i Rådets Socialgruppe.
Drøftelserne i
Socialgruppen har vist, at der er endog meget store forskelle i pensionssystemerne i de
enkelte medlemslande.
Nogle lande har ikke arbejdsmarkedspensioner af betydning, andre
har ingen egentlig sikring af allerede optjente rettigheder (hvilende rettigheder) og lande
med veludbyggede arbejdsmarkedspensioner har bekymringer mht. valgfrihed ved
overførsel af pensionsmidler til andre ordninger/lande.
2. Baggrund
Kommissionen har den 20. oktober 2005 fremlagt et direktivforslag om forbedring af
mulighederne for at medtage supplerende pensionsrettigheder (KOM (2005) 507 final).
Forslaget har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud
for rådsmødet den 8. december 2005 og til orientering forud for rådsmødet den 1. juni
2006.
3. Hjemmelsgrundlag
Forslaget har hjemmel i EF traktatens art. 42 og 94, hvilket indebærer, at forslaget skal
vedtages med enstemmighed og i fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet.
4. Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at direktivforslaget bidrager til et af de bærende principper inden for
EU, nemlig arbejdskraftens frie bevægelighed. En fælles ramme for reguleringen af
overførelse af supplerende pensionsrettigheder vil fjerne visse barrierer for arbejdskraftens
mobilitet inden for og over landegrænserne. Det er endvidere Kommissionens vurdering, at
udviklingen på området for arbejdsbetingede supplerende pensionsordninger har en sådan
transnational karakter samt at området undergår en sådan udvikling, at der er behov for en
fælles referenceramme i form af et direktiv.
 Rådsmøde nr. 2767 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 30. november - 1. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskætigelse m.v. 30/11 - 1/12-06
s. 64
Regeringen kan som udgangspunkt tilslutte sig Kommissionens generelle vurdering. Dog
finder regeringen, at dele af direktivteksten indebærer en egentlig harmonisering af
optjeningsreglerne i de enkelte lande, som muligvis falder uden for hjemlen i art. 42 og 94.
Der kan i øvrigt henvises til afsnittene nedenfor om regeringens foreløbige holdning og
generelle forventninger til andre landes holdninger.
5. Formål og indhold
Formålet med forslaget er dobbelt. For det første ønskes det, at det sikres, at reglerne om
supplerende pensionsrettigheder ikke begrænser arbejdskraftens fri bevægelighed på tværs af
landegrænser. For det andet ønskes lønmodtagernes mobilitet fremmet, også internt i
Medlemsstaterne.
Direktivforslaget er et minimumsdirektiv og fastsætter regler for overførsel af
pensionsrettigheder i forbindelse med jobskifte både i den grænseoverskridende situation og
inden for et lands grænser.
Direktivforslaget gælder for supplerende pensionsordninger bortset fra de ordninger, der er
omfattet af forordning 1408/71.
Direktivforslaget indeholder en lang række definitioner, der relaterer sig til
pensionsordninger. Heri defineres supplerende pensionsordninger som enhver
erhvervsmæssig baseret ordning, der er etableret i overensstemmelse med national lovgivning
og praksis.
Efter forslaget skal Medlemsstaterne sikre følgende:
- At alle bidrag tilbagebetales eller overføres, hvis et ansættelsesforhold afsluttes, og
pensionsrettigheder endnu ikke er optjent.
- At aldersgrænsen for opnåelse af pensionsrettigheder ikke må være højere end 21 år.
- At anciennitetskrav for medlemskab af en pensionsordning højst må udgøre et års
ansættelse.
- At en lønmodtager optjener pensionsrettigheder efter højst to års medlemskab af en
pensionsordning.
Det foreslås endvidere, at Medlemsstaterne skal vedtage foranstaltninger, der skal sikre en
rimelig tilpasning af hvilende pensionsrettigheder for at undgå, at udgående medlemmer
straffes.
Den centrale bestemmelse i forslagets artikel 6 indeholder en forpligtelse for
Medlemsstaterne til at sikre, at en lønmodtager efter anmodning senest 18 måneder efter
afslutning af beskæftigelse skal have overført alle pensionsrettighederne enten inden for
Medlemsstaten eller til en anden Medlemsstat, hvis lønmodtageren ikke er omfattet af samme
pensionsordning i det nye job.
Efter forslaget skal Medlemsstaterne i overensstemmelse med national praksis sikre, at den
udgående lønmodtager ikke straffes aktuarmæssigt eller i øvrigt i forbindelse med
fastsættelsen af værdien af de optjente rettigheder, der overføres.
Det fastsættes endvidere, at det modtagende selskab ikke må opstille betingelser for at
modtage rettighederne, der som minimum skal bevares på samme niveau som hvilende
pensionsrettigheder i overensstemmelse med direktivforslagets bestemmelse herom.
 Rådsmøde nr. 2767 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 30. november - 1. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskætigelse m.v. 30/11 - 1/12-06
s. 65
Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at der ikke opkræves uproportionale (set i forhold til
længden af lønmodtagerens medlemskab af pensionsordningen) gebyrer for at flytte
pensionsrettighederne.
Direktivforslaget opstiller endvidere et krav til Medlemsstaterne om at sikre, at lønmodtagere
informeres om, hvorledes en afslutning af ansættelsesforholdet vil påvirke deres
pensionsrettigheder. Informationen skal afgives af den person, der forvalter
pensionsordningen. Tilsvarende skal der på anmodning oplyses om:
- Betingelser for erhvervelse af pensionsrettigheder og effekten af disse i forbindelse
med fratræden.
- Forventede pensionsydelser ved fratræden
- Betingelser for bevarelse af hvilende pensionsrettigheder.
- Betingelser for overførsel af erhvervede rettigheder.
Der opstilles et krav om, at informationen skal være skriftlig og i en forståelig form.
Direktivforslaget fastsætter, at mere gunstige overførelsesregler i de enkelte Medlemslande
vil kunne opretholdes, og at gennemførelsen af direktivet ikke berettiger til forringelse af
eksisterende muligheder for overførsel af pensionsrettigheder.
Ifølge forslaget udløber fristen for implementering af direktivet den 1. juli 2008.
Medlemsstaterne kan overlade det til arbejdsmarkedets parter at gennemføre direktivet i
national ret.
Der er mulighed for forlængelse af implementeringsfristen med 60 måneder fra den 1. juli
2008 for så vidt angår artikel 4 (d) om det to-årige karenskrav for erhvervelse af
pensionsrettigheder. Medlemsstaterne har endvidere mulighed
for at undtage ”pay-as-you-
go” ordninger, ”support relief funds” og virksomheder, der oparbejder
reserver til pensioner
fra anvendelsen af direktivets artikel 6, stk. 1, for at tage højde for særlige betingelser, der er
rimeligt begrundet og sammenkædet med pensionsordningers finansielle bæredygtighed.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets social og beskæftigelsesudvalg har haft direktivet til 1.
gennemlæsning. På denne baggrund har udvalgets rapporteur (Omen Ruiten
)
fremsat
udkast til rapport. Denne er dog blevet mødt med over 200 spørgsmål fra Parlamentet,
der først forventes at behandle og vedtage en evt. endelig rapport i februar eller marts
2007.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Langt de fleste arbejdsmarkedspensionsordninger er oprettet ved kollektive aftaler. Der er
således ingen lovgivning med hensyn til evt. ret til at have en arbejdsmarkedspension.
Reglerne for overførsel af pensionsrettigheder til andre pensionsselskaber i forbindelse med
overgang til anden ansættelse følger som minimum § 20, stk. 1 nr. 7 i lov om finansiel
virksomhed, jf. nedenfor. Branchen har udarbejdet en jobskifteaftale, som gælder for de
selskaber, der har tilsluttet sig aftalen. Stort set alle selskaber har tilsluttet sig Jobskifteaftalen.
Lov om finansiel virksomhed indeholder regler om forholdene for hvilende
pensionsrettigheder og for beregning af tilbagekøbsværdier og fripolicer, jf. § 20, stk. 1 nr. 2.
Efter lovens § 20, stk. 1 nr. 7, skal der endvidere ske anmeldelse af regler, hvorefter
pensionsordninger med løbende udbetalinger tegnet eller aftalt som obligatoriske ordninger i
et forsikringsselskab eller en pensionskasse kan overføres fra eller til selskabet i forbindelse
 Rådsmøde nr. 2767 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 30. november - 1. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskætigelse m.v. 30/11 - 1/12-06
322269_0029.png
s. 66
med overgang til anden ansættelse eller i forbindelse med virksomhedsoverdragelse eller
virksomhedsomdannelse.
I henhold til lov om finansiel virksomhed § 21, stk. 1, gælder, at grundlaget for beregning af
tilbagekøbsværdier og fripolicer skal være betryggende og rimelige over for den enkelte
forsikringstager og andre berettigede efter forsikringsaftalerne. Ved jobskifte gælder lov om
finansiel virksomhed § 20, stk. 1, nr. 7. Heraf fremgår med hensyn til omkostninger i
forbindelse med en jobskifteoverførsel, at det er tilladt for det afgivende selskab at fastsætte
et promillegebyr af depotet med en fast beløbsmæssig overgrænse eller et fast beløb. Det
modtagende selskab kan ikke fastsætte noget gebyr.
Efter de danske pensionsbeskatningsregler er der fradrag for indbetalinger til
pensionsordninger. Til gengæld beskattes udbetalinger på et senere tidspunkt.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Da der fortsat er mange uafklarede spørgsmål i direktivforslaget, er det ikke på
nuværende tidspunkt muligt at angive de statsfinansielle og samfundsøkonomiske
konsekvenser.
I det omfang direktivet vil gøre det lettere at flytte sin pensionsformue til udlandet og
ikke betale dansk skat ved udbetaling af pensionsformuen, vil der kunne være
væsentlige provenutab. Herudover vil en flytteret kunne udgøre en alvorlig trussel imod
den solidariske opbygning af det danske arbejdsmarkedspensionssystem, blandt andet
som følge af en øget risiko for spekulation imod ordningerne.
9. Høring
Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale
forhold. Følgende høringssvar er hidtil modtaget:
Amtsrådsforeningen (ARF) er enig i direktivets formål om at sikre de ansattes
pensionsrettigheder, når de tager arbejde i et andet EU-land, men mener, at direktivforslaget
går for langt og desuden indeholder utilsigtede spekulationsmuligheder i EU-landenes
forskellige beskatningsregler. Ansattes pensionsrettigheder kan i stedet sikres ved, at
medarbejderen bevarer sine optjente supplerende pensionsrettigheder i det land, den
pågældende forlader, og når pensionsbegivenheden indtræder, har ret til at oppebære
pensionsydelsen i det land, den pågældende medarbejder nu vælger at bosætte sig i. Den
foreslåede beløbsoverførselsmodel giver for vide muligheder for spekulation i de forskellige
beskatningsregler. ARF er endvidere optaget af at få afklaret, hvorvidt direktivet omfatter
amtskommunernes/regionernes tjenestemænd. Hvis det er tilfældet, vil det kræve en større
tilpasning af det amtskommunale tjenestemandsregulativ. Endelig har ARF betænkeligheder
ved, at der ikke i direktivforslaget kan stilles krav til ydelsesmønstret i den pensionsordning,
der overføres midler til. Således sikres den begunstigede ikke nødvendigvis en livslang
ydelse, som ARF ellers lægger vægt på som et centralt socialt hensyn.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) finder det væsentligt at fjerne eller nedbryde barrierer for
arbejdskraftens mobilitet i EU. Dog finder man, at visse dele af direktivforslaget vedrører
interne forhold i Medlemsstaterne, hvilket der tages afstand fra i henhold til
nærhedsprincippet. DA fortolker direktivforslagets artikel 6, stk. 3 i lyset af definitionen af
overførsel i artikel 3, litra j, hvorefter en arbejdsgiver kan overføre en sum, der repræsenterer
de optjente rettigheder.
Hvis DA’s fortolkning ikke er korrekt, og direktivet som anført i
 Rådsmøde nr. 2767 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 30. november - 1. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskætigelse m.v. 30/11 - 1/12-06
322269_0030.png
s. 67
notatet, stiller krav om at der sker en overførsel til en pensionsordning med identiske
rettigheder, vil det være i strid med de danske regler på området
(grundlagsrentebekendtgørelsen). DA finder det uacceptabelt, hvis direktivforslaget på denne
måde sætter aftalefriheden og konkurrencen mellem institutionerne ude af kraft. Tilsvarende
finder DA, at bestemmelsen i artikel 6, stk. 3 ikke må indebære, at de overførte medlemmer
stilles markant bedre end nyoptagne medlemmer i ordningen. Muligheden for, at det
modtagende pensionsinstitut kan behandle overførte medlemmer på samme måde som
nyoptagne medlemmer skal stadig være til stede. Endelig finder DA det afgørende, at
forslagets artikel 7 ikke pålægger pensionsinstitutterne nye informationsforpligtelser, stiller
nye krav til indholdet af information eller måden informationsforpligtelsen løftes på, samt at
der ikke stilles krav om skriftlig information i direktivet.
Landsorganisationen i Danmark (LO) har i sit foreløbige høringssvar givet udtryk for en
anerkendelse af behovet for en fælles EU-regulering. LO lægger vægt på, at direktivets
konsekvenser undersøges grundigt samt at direktivets endelige udformning tager højde for
det danske pensionssystem og det danske aftalesystem. LO opfordrer til at man undersøger
direktivets konsekvenser for så vidt angår tilsagnsordninger, herunder særligt
tjenestemandspensionssystemet samt hvilken indflydelse direktivet kan have på såkaldte
hvilende rettigheder. LO hilser det i øvrigt velkomment, at direktivet sikrer en mere
omkostningsfri overførelse blandt de selskaber der ikke er tilsluttet jobskifteaftalen. Det er
LO’s opfattelse, at det nuværende
aftalegrundlag om pensionsmidler umiddelbart ikke tillader
overførelse af rettigheder i forbindelse med grænseoverskridende jobskifte. LO ønsker at
understrege, at der ikke må skabes tvivl om lønmodtagernes fremtidige pensionsforhold i
forbindelse med grænseoverskridende jobskifte. LO ønsker derfor mulighed for at stille krav
om, at pensionen alene kan overføres til en lignende ordning. LO bemærker, at man anser de
danske skatteregler som en væsentlig barriere for overførelse ved grænseoverskridende
jobskifte. LO ser ikke noget behov for at udvide personkredsen, der skal informeres om
pensionsrettigheder. LO forslår, at et endeligt direktiv gennemføres ved kollektiv
overenskomst, hvilket bør afspejle sig i formuleringen af artikel 9, stk. 1.
Finansrådet bemærker, at direktivforslaget formentlig kun vil have begrænset indflydelse for
pengeinstitutterne. Finansrådet henleder opmærksomheden på, at man savner en henvisning
til pensionsbeskatningsloven, som også må formodes at skulle ændres som følge af direktivet.
Finansrådet peger endvidere på, at rådgivning om overførsel af pensionsordninger landene
imellem vil være meget tung, idet pensionsordningerne behandles uensartet inden for EU.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) støtter fastlæggelsen af en fælles EU-ramme for
regulering for at sikre, at reglerne for supplerende pensionsordninger ikke begrænser den fri
bevægelighed og mindsker lønmodtagernes muligheder for at opbygge tilstrækkelige
pensioner. Direktivforslaget harmonerer umiddelbart med de allerede eksisterende
overenskomster for den finansielle sektor i Danmark. FA henleder opmærksomheden på at
sikre, at direktivforslaget åbner mulighed for, at arbejdsmarkedets parter fortsat kan indgå
overenskomstaftaler på området for pensionsrettigheder.
FTF er generelt positivt stemt over for direktivet, der opsætter et fælles overordnet regelsæt
og dermed til en vis grad kan øge den grænseoverskridende mobilitet på arbejdsmarkedet.
Dog henledes opmærksomheden på den nuværende ordning med hvilende ordninger, som
med direktivet ikke bør pålægges ringere betingelser end ved overflytning af hele ordningen.
FTF peger på, at direktivforslaget indeholder specifikke detailregler, som snarere burde
reguleres i national lovgivning. Af samme grund mener FTF endvidere, at forslaget til en vis
grad strider mod subsidiaritetsprincippet, idet de store forskelle i EU-landenes
 Rådsmøde nr. 2767 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 30. november - 1. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskætigelse m.v. 30/11 - 1/12-06
322269_0031.png
s. 68
pensionssystemer gør de nationale lovgivninger mere egnede til at varetage visse spørgsmål i
direktivforslaget. Der peges også på vigtigheden af, at forslaget ikke griber ind i det danske
kollektive overenskomstsystem, herunder arbejdsmarkedspensionsordningerne. FTF finder
forslagets krav om, at der ikke opkræves uproportionale gebyrer positivt og støtter endvidere
tiltag, der kan være med til at forbedre informationen til den enkelte pensionsopsparer.
Såfremt direktivet
–
mod forventning
–
skulle forringe eksisterende ordninger, kan FTF ikke
støtte direktivforslaget.
Kommunernes Landsforening (KL) finder direktivets bagvedliggende hensyn om at forbedre
mobiliteten på det europæiske arbejdsmarked positivt. Dog mener KL, at direktivforslaget
indeholder en række uklarheder og uhensigtsmæssigheder bl.a. ved ikke at benytte sig af de
tidligere søjle-begreber, der har været benyttet i de tidligere notater. Direktivet afgrænses
negativt til forordning 1408, som i forvejen ikke er præget af stor klarhed. De indeholdte
absolutte datoer for implementering skaber uklarhed om, hvor lang tid der reelt er til national
implementering. Kommissionens omtale af Danmark i sit impact assessment angiver ingen
løsningsmuligheder herfor. Artikel 6 er uhensigtsmæssig i sit krav om pensionsoverførsel i
forbindelse med jobskift
–
og der må kunne stilles betingelser til den pensionsordning, der
overføres til, hvis artikel 6 ikke fjernes fra direktivet. Ellers risikerer man, at hele det danske
offentlige arbejdsmarkedspensionssystem handicappes alvorligt. KL ser i øvrigt frem til en
afgrænsning mellem aftaleimplementering og lovimplementering (som i
arbejdstidsdirektivet) og ønsker bestemmelsen om aftaleimplementering i artikel 9, stk. 1
placeret således, at den også omfatter undtagelsesmulighederne i artikel 9, stk. 3.
Personalestyrelsen (som er hørt i egenskab af aftalepart på det statslige arbejdsmarked) er
generelt positiv over for en regulering af området på EU-niveau. Pensioner, der ydes i
henhold til reglerne om tjenestemandspensionslovgivningen, er dog undtaget fra
direktivforslaget, idet de dækkes af forordning 1408/71. Personalestyrelsen peger på, at det
ikke fremgår klart af direktivforslaget, hvorvidt der kan stilles krav til ydelsessammensætning
mv. til den ordning, hvortil overførslen af pensionsrettighederne sker. Endelig vurderer
Personalestyrelsen, at det vil være nødvendigt at lovgive på området i forbindelse med
implementering af direktivet. Denne lovgivning bør indeholde mulighed for, at
arbejdsmarkedets parter på det statslige område kan aftaleimplementere i fornødent omfang.
Akademikernes Centralorganisation finder, at der med direktivudkastet er taget et vigtigt
skridt i retning af en bedre sikring af pensionsordningerne for vandrende arbejdstagere. AC
finder, at direktivforslaget ikke synes at omfatte tilsagnsordninger, hvilket beklages. AC
finder at det bør kortlægges hvor mange lande, der har tilsagnsordninger, og hvor stor en del
af arbejdsstyrken, der er omfattet af sådanne. AC beklager den lange tidshorisont for
implementering. AC finder at artikel 6 ikke løser problemet om pensioners flytbarhed i den
transnationale situation. AC tilslutter sig forslagets bestemmelser om informationspligt.
Forsikring og Pension har i deres høringssvar givet udtryk for skepsis overfor behovet for et
direktiv på området. Årsagen til denne skepsis skal i ses lyset af de store forskelle på
hvorledes supplerende pensionsordninger er sammensat i de forskellige lande. Det er F&P´s
opfattelse, at direktivet som udgangspunkt primært må tage sigte på ydelsesdefinerede
ordninger. Det bør efter F&P´s opfattelse afklares hvorvidt der skal overføres egentlige
rettigheder eller om hvorvidt overførelsen alene drejer sig om kapitalværdi/reserve. Såfremt
der er tale om det sidste mener F&P, at forslaget må anses som uproblematisk. Omvendt
finder F&P, at såfremt artikel 6 skal fortolkes som en ret til overførelse af selve rettighederne
vil dette være problematisk idet overførelse altid vil ske til et selskab hvor rettighederne er
forskellige fra rettighederne i det afgivende selskab. Dette vil efter F&P´s opfattelse være i
 Rådsmøde nr. 2767 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 30. november - 1. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskætigelse m.v. 30/11 - 1/12-06
s. 69
strid med aftalefriheden, idet direktivet herved pålægger pensionsinstitutterne at udbyde
identiske produkter.
10. Regeringens foreløbige holdning
Grundlæggende kan regeringen støtte direktivets formål om at styrke mobiliteten på det
europæiske arbejdsmarked ved at sikre en fælles ramme for reguleringen af området.
Herudover kan man støtte tiltag, der skal fremme lønmodtagernes muligheder for at opbygge
tilstrækkelige pensioner, idet man også i europæisk sammenhæng må forberede sig på
demografiske forskydninger.
Regeringen anerkender behovet for en transnational regulering, men finder det nødvendigt, at
direktivforslaget tager behørigt hensyn til særlige nationale forhold, herunder
pensionssystemer, der baserer sig på kollektive aftaler, herunder aftaler om flytbarhed.
Den nationale, skattemæssige behandling af pensionsbidrag i tilfælde af
ophævelse/udbetaling af pensionsordningen/-formuen falder efter regeringens opfattelse helt
uden for rammerne af direktivet.
Regeringen lægger vægt på, at pensionsområdet som følge af forhandlingerne om
etablering af supplerende pensioner i slutningen af 1980erne blev overladt til
arbejdsmarkedets parter, og finder det af stor betydning, at den danske model
respekteres i forbindelse med mulighederne for at gennemføre direktivet. Dette gælder
i særlig grad i forhold til de danske arbejdsmarkedspensionsordninger, som er etableret
af arbejdsmarkedets parter efter aftale med regeringen, og som i forhold til de øvrige
Medlemslande må anses for at være et eksempel til efterfølgelse.
Regeringen lægger som følge af ovenstående betragtning særlig vægt på indholdet af
arbejdsmarkedets parters fælles henvendelse i april måned 2006 til Kommissionen,
herunder de fremsatte krav (punkt A-F), som fortsat skal danne udgangspunkt for den
danske linie under det fortsatte arbejde med direktivet.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget drøftes fortsat i Rådets Socialgruppe.
Langt de fleste lande indtager en skeptisk holdning til direktivforslaget. Enkelte mindre
lande har indikeret, at man endnu ikke har taget endelig stilling til direktivet grundet
ressourcemæssige forhold. 10 lande har indikeret, at man helt eller delvist har overladt
spørgsmålet om arbejdsmarkedspension til arbejdsmarkedets parter.
12. Tidligere forelæggelse
Forslaget har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for
rådsmødet den 8. december 2005
og til orientering forud for rådsmødet den 1. juni 2006.
 Rådsmøde nr. 2767 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 30. november - 1. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskætigelse m.v. 30/11 - 1/12-06
s. 70
15.
Forslag til gennemførelsesforordning vedr. forordning 883/04 om koordination
af social sikring
- Delvis generel indstilling
KOM(2006)16
Revideret notat.
1. Resumé
Der foreslås procedurer for den praktiske gennemførelse af bestemmelserne i forordning
883/2004 for alle berørte parter
–
forsikringstagerne, de sociale sikringsinstitutioner og
medlemsstaternes kompetente myndigheder. Hensigten er at forbedre de nuværende
procedurer ved at forenkle dem, herunder ved at indføre elektronisk informationsudveksling
og gøre de eksisterende bestemmelser klarere. Forslaget kræver ikke lovgivning i Danmark
men ændring af administrative forskrifter.
På Rådsmødet d. 1. december 2006 behandles alene pensionsafsnittet.
2. Baggrund
I henhold til artikel 89 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 883/2004 af 29. april
2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger fastsættes de nærmere regler for
forordningens gennemførelse i en særskilt forordning.
Reglerne om koordinering af de enkelte medlemsstaters sociale sikringsordninger indgår som
led i den frie bevægelighed for personer. Koordineringen sikres for tiden af forordning
1408/71 og gennemførelsesforordningen 574/72. Forordning 883/2004 skal erstatte
forordning 1408/71. De nye koordineringsbestemmelser i forordning 883/2004 kan imidlertid
først finde anvendelse, når den tilsvarende gennemførelsesforordning er blevet vedtaget til
afløsning af forordning 574/72.
Først når der er opnået politisk tilslutning til alle forslagets afsnit, vil det samlede forslag
kunne fremlægges til politisk vedtagelse. Da en retsakt kun kan vedtages endeligt som en
helhed, vil en tilslutning ifølge sagens natur kunne tages op igen til fornyet drøftelse på et
senere tidspunkt.
3. Hjemmelsgrundlag
Forslaget har hjemmel i Traktatens art. 42 og 308. I medfør af art. 42 vedtager Rådet efter
fremgangsmåden i art. 251 de foranstaltninger vedrørende social tryghed, som er nødvendige
for at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed, især ved at indføre en ordning, som gør
det muligt at sikre vandrende arbejdstagere og deres ydelsesberettigede pårørende:
a) sammenlægning af alle tidsrum, der i de forskellige nationale lovgivninger tages i
betragtning med henblik på at indrømme og opretholde retten til ydelser og på
beregning af disse
b) betaling af ydelser til personer, der bor inden for medlemsstaternes område.
Rådet træffer afgørelse med enstemmighed under hele den i artiklen omhandlede
fremgangsmåde. Efter art. 308 udfærdiger Rådet, såfremt en handling fra Fællesskabets side
viser sig påkrævet for at virkeliggøre Fællesskabets mål inden for Fællesskabets rammer, og
Traktaten ikke indeholder fornøden hjemmel hertil, på forslag af Kommissionen og efter at
have indhentet en udtalelse herom fra Europa-Parlamentet, forskrifter herom.
 Rådsmøde nr. 2767 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 30. november - 1. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskætigelse m.v. 30/11 - 1/12-06
s. 71
4. Nærhedsprincippet
Om nærhedsprincippet er i forslaget angivet, at subsidiaritetsprincippet finder anvendelse, i
det omfang forslaget ikke falder ind under Fællesskabets enekompetence.
Målet, nemlig at vedtage gennemførelsesbestemmelser, der skal sikre indførelse af
koordineringsforanstaltninger, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne,
hvilket også udtrykkeligt er nævnt i forordning 883/2004 (betragtning 45). I Traktatens artikel
42 er det således fastsat, at Rådet vedtager de foranstaltninger vedrørende social tryghed, der
er nødvendige for at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed.
Disse bestemmelser er blevet udmøntet i form af en koordineringsforordning, hvis
anvendelsesområde gradvis er blevet udvidet til at omfatte selvstændige erhvervsdrivende,
studerende, pensionister, tjenestemænd og nu samtlige forsikringstagere.
Forordningen har i sig selv kun til formål at fastlægge de foranstaltninger, der er nødvendige
for, at de personer, der er omfattet af den, kan rejse, opholde sig eller bo i en anden
medlemsstat uden at miste deres sociale sikringsrettigheder. For at garantere, at rettigheder
bevares, er der i forordningen fastsat forskellige bestemmelser, der afspejler de specifikke
behov i de forskellige sociale sikringsgrene. Den indeholder dog også nogle generelle
principper, der gør det muligt at få koordineringen til at fungere. Disse principper omfatter
princippet om, at kun én medlemsstats lovgivning finder anvendelse, om ligestilling af
begivenheder, og om ligebehandling. Medlemsstaterne skal overholde disse principper, men
har alene kompetencen til at fastlægge, organisere og finansiere deres nationale sociale
sikringsordninger.
Når det drejer sig om grænseoverskridende tilfælde, kan intet land handle på egen hånd. De
eksisterende bilaterale overenskomster er blevet erstattet af koordineringsforordningen, som
derved har muliggjort forenkling og ligebehandling af forsikringstagerne, samtidig med at de
enkelte landes nationale bestemmelser om social sikring overholdes.
Koordinering af de nationale socialsikringsordninger giver kun mening, hvis det sker på
fællesskabsplan: Koordineringens grundlag og berettigelse er personers frie bevægelighed
inden for EU.
Disse regler berører alle europæiske borgere, der flytter inden for EU, uanset årsagen hertil.
Det er fortsat kun medlemsstaterne, der har kompetence til at fastlægge, organisere og
finansiere deres nationale sociale sikringsordninger. Forslaget er derfor i overensstemmelse
med subsidiaritetsprincippet. Regeringen er enig i denne vurdering.
5. Formål og indhold
Formålet med forslaget er at fastlægge procedurerne for den praktiske gennemførelse af
bestemmelserne i forordning 883/2004 for alle berørte parter
–
forsikringstagerne, de sociale
sikringsinstitutioner og medlemsstaternes kompetente myndigheder. Hensigten er at forbedre
de nuværende procedurer ved at forenkle dem og gøre de eksisterende bestemmelser klarere.
Hensigten er også at forbedre servicen over for borgerne, og derfor er der i forslaget fokus på,
at det så vidt muligt skal være de kompetente myndigheder
–
og ikke borgeren
–
der skal
belastes i forhold til de forskellige procedurer. Oplysninger skal derfor ikke i samme grad
som i dag gå fra borgeren til de enkelte medlemsstaters forskellige myndigheder og
institutioner, men skal udveksles medlemsstaterne imellem.
 Rådsmøde nr. 2767 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 30. november - 1. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskætigelse m.v. 30/11 - 1/12-06
322269_0035.png
s. 72
Forslaget fokuserer derfor i særlig grad på at anvende moderne metoder til udveksling af
oplysninger, således at der benyttes elektronisk overførsel i stedet for som nu papirblanketter.
Samtidig foreslås, at en del af de bilag til forordningen, der indeholder oplysninger om
medlemsstaternes institutioner, myndigheder og forbindelsesorganer, erstattes af en database,
som løbende opdateres af medlemsstaterne.
Afsnit III
–
Særlige bestemmelser for de forskellige kategorier af ydelser, kapitel IV
–
Ydelser ved invaliditet og alders- og efterladte pensioner
Heri fastlægges forordningens bestemmelser om anvendelsen af hovedforordningens
bestemmelser om ydelser ved invaliditet og ved alders- og efterladte pensioner.
Forordning 883/2004s bestemmelser er ikke væsentligt ændret. Derfor er forslaget til
denne nye gennemførelsesforordnings bestemmelser i hovedsagen gennemskrevet med
henblik på forenkling og omstrukturering. Desuden tages der højde for forordningens
forslag om elektronisk dataoverførsel.
Forordningen indeholder en ny materiel bestemmelse i art. 44. Bestemmelsen fastslår,
at perioder med børnepasning, som ikke kan godskrives pensionsoptjeningsperioder
andre steder, skal godskrives i den stat, hvor pensionsansøger opholdt sig.
Bestemmelsen har ingen betydning for Danmark, da Danmark ved
pensionsberegningen medtager alle bopælsperioder.
6. Europa- Parlamentets udtalelser
Forslaget skal vedtages i fælles beslutningstagen med Europa- Parlamentet. Rådet træffer dog
afgørelse med enstemmighed. Europa-Parlamentets positioner kendes endnu ikke.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Forslagets anvendelsesområde er i dag reguleret ved forordning 1408/71 om vandrende
arbejdstageres og selvstændiges samt deres familiemedlemmers sociale sikring og den
tilhørende gennemførelsesforordning 574/72. Forordning 883/2004 ophæver forordning
1408/71, men finder først anvendelse, når den nye gennemførelsesforordning træder i kraft.
National dansk lovgivning berøres ikke, men forslagets vedtagelse vil kræve, at der sker
ændringer i administrative forskrifter.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Forslaget til øget digitalisering af dataudvekslingen mellem medlemsstaternes kompetente
myndigheder kan føre til såvel effektiviseringer som øgede udgifter i de berørte institutioner,
afhængig af hvilke elektroniske løsninger der fastlægges. Det er på nuværende tidspunkt ikke
muligt at give et bud på forslagets finansielle konsekvenser.
Forslaget har ingen implikationer for samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
Forslaget indeholder ingen ligestillingsmæssige aspekter.
9. Høring
Forslaget har været i skriftlig høring i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale
forhold.
Amtsrådsforeningen har noteret sig, at national dansk lovgivning ikke berøres, men at
forslagets vedtagelse vil kræve, at der sker ændringer i administrative forskrifter herunder
 Rådsmøde nr. 2767 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 30. november - 1. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskætigelse m.v. 30/11 - 1/12-06
322269_0036.png
s. 73
mere specifikt, at de i dag anvendte frister for refusion af sygeudgifter ændres. Ligeledes
noterer foreningen sig, at forslaget til øget digitalisering af dataudvekslingen mellem
medlemsstaternes kompetente myndigheder kan føre til såvel effektiviseringer som øgede
udgifter i de berørte institutioner.
Endvidere noterer Foreningen sig med tilfredshed, at det fortsat (kun) er medlemslandenes
kompetence at fastlægge, organisere og finansiere de nationale sociale sikringsordninger.
Herved sikres at subsidiaritetsprincippet fortsat tilgodeses.
Foreningen tager forbehold for eventuelle økonomiske konsekvenser for det regionale
niveau som følge af forslagets vedtagelse og gennemførelse.
AC finder det positivt, at forordningen bevirker, at arbejdstagere, der tager arbejde i andre
lande, sikres en bedre service i form af, at det er de kompetente myndigheder og ikke
borgeren/arbejdstageren, der skal belastes i forhold til forskellige administrative procedurer.
De Samvirkende Invalideorganisationer finder det som udgangspunkt positivt, at formålet
med forslaget er at forbedre de nuværende procedurer og servicen for borgerne. Imidlertid har
DSI vanskeligt ved at vurdere forslagets konsekvenser for de handicapkompenserende
ydelser, som for mange mennesker med handicap er en nødvendig forudsætning for, at de kan
tage ophold i andre lande, også for at arbejde.
Konkret ønsker DSI at vide, hvorvidt udlandsbekendtgørelsen (bekendtgørelse om
betingelser for i særlige tilfælde at få hjælp efter lov om social service under midlertidigt
ophold i udlandet, nr. 113 af 20. februar 2004) er i overensstemmelse med denne forordning.
Set i lyset af forordningens formål om at forbedre de nuværende procedurer og servicen for
borgerne, er det afgørende for DSI, at det også gælder for mennesker med handicap. Center
for Ligebehandling af Handicappede har tidligere dokumenteret, at der er en række problemer
især i serviceloven, aktivloven, lov om kompensation til handicappede i erhverv samt i lov
om specialpædagogisk støtte til videregående uddannelser. Problemerne relaterer sig til
blandt andet servicelovens meget stramme fortolkning af domicilbegrebet, idet det
forudsættes, at man skal opholde sig her i landet og kun i særlige tilfælde kan få hjælp under
midlertidige ophold i udlandet.
Som udlandsbekendtgørelsen er formuleret, vil man ikke have en ubetinget ret til fx at
medbringe sin kørestol eller sin bil under ethvert ophold i udlandet, selvom den enkelte er
afhængig af disse hjælpemidler.
DSI ønsker derfor opklaret, om de danske kompensationsordninger, der fx vedrører
handicappedes tilknytning til arbejdsmarkedet, er defineret af forordning 883/2004.
LO og DA havde ingen bemærkninger til forslaget.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringens foreløbige generelle holdning til forslaget er positiv.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige Medlemsstaters generelle holdning til forslaget forventes at være positiv.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
 Rådsmøde nr. 2767 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 30. november - 1. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskætigelse m.v. 30/11 - 1/12-06
s. 74
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 24. maj
2006 forud for Rådsmøde den 1. juni 2006, hvor forslagets afsnit I om Almindelige
bestemmelser og afsnit II om Lovvalg blev behandlet.
 Rådsmøde nr. 2767 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 30. november - 1. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskætigelse m.v. 30/11 - 1/12-06
s. 75
16.
Forordningsforslag til ændring af forordning 883/04 om koordination af social
sikring, Annex XI
- Delvis generel indstilling
KOM(2006)7
Revideret notat.
1. Resumé
Bilag XI er opført i forordning 883/2004, men selve indholdet er endnu ikke opregnet.
Der er lagt op til, at bilag XI skal indeholde en beskrivelse af særlige bestemmelser for
anvendelse af det enkelte medlemslands lovgivning, som har betydning for bl.a. tilkendelse af
ydelser i det enkelte land ved anvendelsen af forordning 883/2004.
2. Baggrund
I artikel 83 til Europaparlamentets og Rådets forordning 883/2004 af 29. april 2004 er det
fastsat, at de særlige bestemmelser for anvendelsen af visse medlemsstaters lovgivning er
anført i bilag XI. Når forslag til bilag XI vedtages, vil dette bilag være en del af forordning
883/2004.
3. Hjemmelsgrundlag
Forslaget har hjemmel i artikel 83 i forordning 883/2004 samt i Traktatens artikel 42 og
artikel 308.
4. Nærhedsprincippet
Om nærhedsprincippet er i forslaget anført, at subsidiaritetsprincippet finder anvendelse, i det
omfang forslaget ikke falder ind under Fællesskabets enekompetence.
Målet om at opregne de særlige bestemmelser i bilag XI kan ikke i tilstrækkelig grad
opfyldes af medlemsstaterne, hvilket også er nævnt i betragtning nr. 45 til forordning
883/2004.
Regeringen er enig heri.
5. Formål og indhold
Under behandlingen af forslag til modernisering af forordning 1408/71, og dermed
vedtagelsen af den nye forordning 883/2004, blev det besluttet, at enkelte af de tekniske
bilagsoptegnelser til forordning 883/2004 skulle fastlægges senest på det tidspunkt, hvor
forordning 883/2004 finder anvendelse. En af disse tekniske bilagsoptegnelser er bilag XI til
883/2004. Formelt er bilag XI opført i forordning 883/2004, men indholdet mangler. Det er
dette indhold
–
beskrivelsen af de særlige bestemmelser i de enkelte medlemslandes nationale
lovgivning
–
som skal anføres og indsættes i bilag XI.
Danmark har forslag til 5
optegnelser i bilag XI. Heraf har tre optegnelser relation til pensionsafsnittet, og
behandles sammen med dette. I medfør af disse optegnelser tages der for ikke-
erhvervsaktive hensyn til optjening af dansk social pension, således at ikke-
erhvervsaktive ikke kan sammenlægges med optjeningsperioder tilbagelagt i andre
stater med henblik på at opfylde 3-årskravet i den danske pensionslov. Desuden kan
enken/enkemanden til en afdød grænsearbejder ved opgørelse af retten til dansk
pension medregne den afdøde ægtefælles optjeningstider fra beskæftigelsestiden i
Danmark, hvis den efterlevende ægtefælle havde bopæl i en anden medlemsstat under
optjeningsperioden. Det forudsættes, at den efterlevende ikke samtidig har haft
selvstændige optjeningsperioder. Bestemmelsen omfatter også enker/enkemænd til
 Rådsmøde nr. 2767 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 30. november - 1. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskætigelse m.v. 30/11 - 1/12-06
s. 76
afdøde, som havde beskæftigelse i Danmark før 1. januar 1984. Endelig indebærer
optegnelserne,
at en person, der modtager dansk socialpension og som samtidig modtager
enkepension fra et andet medlemsland, får beregnet sin danske pension, uden at
enkepensionen bliver lagt til grund som indtægt ved denne beregning.
6. Europa-Parlamentets udtalelse
Europa–Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Dansk lovgivning berøres ikke af forslag til bilag XI, idet det netop er anvendelsen af dansk
lovgivning, der beskrives i den danske bilagsoptegnelse til bilag XI.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Forslaget skønnes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne mv.
9. Høring
Forslaget har været drøftet på et møde i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale
forhold den 17. maj 2006.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringens foreløbige generelle holdning til forslaget er positiv.
11. Forhandlingssituationen
De øvrige medlemslande har en positiv holdning til forslaget.
12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget til bilag XI har tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg til
orientering den 24. maj 2006 forud for Rådsmødet den 1. juni 2006. Formålet med
bilagsoptegnelser er beskrevet i samlenotatet, der er tilgået udvalget forud for
Rådsmødet (Social, Sundhed, Beskæftigelse og Forbrugerbeskyttelse) den 1.- 2.
december 2003 i forbindelse med behandling af forslag til reform af forordning 1408/71.